Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Matzen, Henning.

Titel | Title: Forelæsninger over den danske Retshistorie.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1;

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1893-96 Fysiske størrelse | Physical extent: 5 bd.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

“ T

i-

v iI

*

*

■V'

■<V

I

- S ' ’ -^.

'■ : x

" y ^ L . .-> ■ s ■-■'.■ i: V "-'r’4yy^{• s 'y} . /^‘Sv- K'>r£^ ^

<■ ■ - y y '-

-3,,r

/ .;- ■ —... " ■* ■ ' V .’-

0

i,.

■; e .

. ' V •

- r i* . .

■■» ,<■

■ r ’'

C r i , ; ,■■ V -•■ ‘ l, * W ‘ / "

K'ii :. „

V - ' <V ,S ft.' <■'

X^sX/

X r - "

S - " " " snT-^{; C-»\}

;;v>. ^{• s}

.* : t

■ X :

•H- ?.• .’-Æ-c C'>' - v *

^ X ; . , x v

' ' X ? « , . ■ -

- V ' V - r V . ' v .

■ V S % *X~ : •- ^

> . , X ~

\

XvXX-rSX

• sxsx

‘i t i - ’’

t ø * . ;

>4? v S * A.:.s.

• -m ^• r •'• - -

'5**2fc'> SV'- ’ ■“•;

. • / o ., >

p * -* t - -t": • . . ■ • ;

., ■■ >- ' - . k 1 V. >>

. it.i

y / 1* ■“• ’ g-" — > ^1« *

s . ^ >

* . .

■••♦.■* ' : -

- - T. -x

*

\ r

, / ⁴.

. ■ >

. : • ' i V

•- •::- X.

; V X ;.

' ' ' V

. w - '*•

*‘. *•.

« • '

f* ; ■i?'"/'XVv: ;•■; vXS ■•

'.. > / 4 "V

« ^■; ^ X X X '

. .... ; ■, • .• ’ '- • '.»'•*% '•V‘> X;V^;<frv ••*£5Lbm

: • ■ " ■ ' v . • . . • X - ‘ X ^ ; - S V

X - . . . v , , ' - X : • • X v V

’ 4 -'■.■$> n v .. . . . . . . . . . - . ' - V -

kV* -- ‘Tji, ."•'.r.-v'v -v-^ v '■ ”- :^{' x*-h_}

k . " v%

■

•• - H t . '.■■

AHa

»

i r-’

M t a ,

Lmj.

V,

FO RELÆ SNINGER

^1-

OVER

DEN DANSKE RETSHISTORIE.

OFFENTLI G RET.

4

I .

HENNING MATZEN,

D R . J U R I S .

P R O F E S S O R V E D K J Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T .

</

!•. r

i

i?

i

t

i

' :

1

!!■

P’: t

n•i.

G

’T

KJØBENHAVN.

T R Y K T H O S J. H. S C H U L T Z ^V

i«93-

X

i

>v

'y'-i V

1 • . A :

1,.

k i ^{, k .}

. i , - .

> - *

r ..» I

■i'.' V V

. ?>

■ ■.

Æ

Y ^{

'' ,

’. k -

'V

!

... Wm m

i

7 ■■ • ', v * ,

- >:■■ v r:,:-->w:

, »'•• 'i,

S

OC/D

Indhold.

§ i. Danmarks Tilblivelse og Udstrækning...

Danmarks ældgamle EnhedS. i —2; som Rige S. 2—3; dets Grænd- ser til forskjellige Sider; Lydlande S. 4—5.

§ 2. Inddelinger af Riget * ... .. . ...

I. Landene S. 5 — 7 I Landstingene, oprindelige og yngre S. 7— I. * * * S. * * * * IO‘>

II. Syslerne S. 10—14; III. Herrederne S. 14— 16; Herredstinget og Ombudsmanden S. 16—18; Fjerdinger S. 18; Sogne S. 18

—19; IV. Birkerne S. 19—20; V. Skipæn S. 20—22.

3. Folket

Sondringen mellem Danske og Fremmede S. 22—31; Grund­

laget for Sondringen S. 22—23; Jøder S. 23; Tatere S. 22;

23; Fremmedes Retsstilling S. 23; Reglerne om strandet og skibbrudent Gods S. 24—26; Fremmedes efterladte Arvemidler S. 26—27; Fremmedes Udelukkelse paa offentlig Rets Omraade S. 27—28; Begunstigelser i Kjøbstæderne S. 29; for Hansestæderne S. 29—30; Indskrænkninger i Kongens Ret til at privilegere Fremmede S. 30; Fordele i processuel Henseende S. 30—31. II. Sondringer indenfor den danske Befolkning S. 31—36; efter 1) Alder, Kjøn, Giftermaal S. 31; 2) Formue, navnlig Jordejendom S. 31—33; 3) Lovfasthed og Lovfældthed S. 33; 4) Frihed; Trældom S. 33 — 34; 5) Stand S. 34—35; Stands Adskillelsens Opkomst S. 36;

Stands Privilegier S. 36.

Gejstligheden ♦ ♦ ♦ ♦ ^{♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ ♦}

I. Før Reformationen S. 37 — 50. Forhold til Paven S. 37—38;

Ærkebispen, Bisper og Koncilier S. 38; Bispernes Valg S. 39;

gejstlig Myndighed S. 39; Jurisdiktion ratione personarum et cau- sarum S. 39—42; Sæde i Rigens Raad og Danehoffene S. 43; Rettig­

heder over Bispegodset; Tiende S. 44—45; Kapitlerne S. 45—46;

Klostre og Munke; Sjælegaver S. 46—47; Kirkerne S. 47 ; Præsterne S. 48; Gejstlighedens Tjenere S. 48; dens Birkeret S. 48; Til­

sagn til Fordel for Kirken i Haandfæstningerne S. 49—50. II. Efter Reformationen; dennes Indførelses Maade og retlige Betydning for Kirken, som nu undergives et Statsstyre; Kapitlernes og Klostrernes Skjæbne; Kirkernes Retsforhold; den gejstlige Stands Lønning og Repræsentation S. 50—53.

* II

§

§

5- Adelen... ^♦

Adelens Udspring fra Hærmændene, der ved Ryttertjenestens Ind­

førelse fik Skattefrihed; Tjenesteforholdet var paa jyske Lovs Tid endnu personligt S. 53—56; Arveadel S. 56; dens Erhvervelse og Fortabelse S. 56—58; I. Adelens Rettigheder: I. Per­

sonlige Rettigheder S. 58—62. II. Jorddrotlige Rettigheder. A.

Friheder: Skattefrihed, Tiendefrihed S. 62—66. B. Herligheder:

Jagtret, Fiskeret, Forstrandsret, Patronatsret, Birkeret, Gaardsret, Sigt- og Sagefaldsret, Hals- og Haandsret S. 66—69. III. Politiske Rettigheder: 1) Adgang til Embeder, som Medlemmer af Rigens RaadS. 69; og Nydelse af Forleninger S. 69—74. 2) Deltagelse i re­

præsentative Forsamlinger S. 74—7 ^: a) Lands Forsamlinger og Landemoder, b) Rigsmøder. II. Adelens Forpligtelser til at gøre Krigstjeneste S. 76—77.

Borgerstanden ⁺

I. Indledende Bemærkninger. Om Kjøbstædernes Tilblivelse; Axel- kjøbinge; Sttandkjøbinge; Kjøbstadjorder; Kjøbstad Freden S. 77

— 80. II. Gilderne, deres Oprindelse ved Sammenslutning af Borgerne til indbyrdes Beskyttelse; Hetzlaget i Slesvig; Gildebrødrenes Pligter; Gildernes Indvielse til Helgener; Formaal; Fester; Kvin­

ders Optagelse; Gildernes Strafferet; processuelle Fortrin for Gilde­

medlemmer; Gildeskraaernes Affattelse; St. Knuds Gilderne; Sum- mum convivium; Flerhed af Gilder; de gamle Beskyttelses-Gilders Blomstrings Tid; senere selskabelige Foreningers, Kompagniers, og faglige Sammenslutningers, Laugs, Fremkomst S. 80—90. III. Kjøb­

stædernes Styrelse. Borgernes Selvstyre; den kongelige Ombuds­

mands Stilling; Opkomst af Raadmænd og Borgmestre; Regler om deres Beskikkelse og Afsked, Indtægter, Virksomhed; Borger­

skabets Medvirkning i Styrelsen; Forholdet mellem Fogden, Borg­

mester og Raad; Forretningernes Fordeling; Kjøbstædernes Ind­

ordning under Lensmændene S. 90—101. IV. Kjøbstadborgernes Ret­

tigheder; Sondring mellem Borgere og Ikke-Borgere; Borger kabs Erhvervelse; Sondringer mellem Borgerne ; disses Rettigheder: I. Ene­

ret til borgerlig Næring; 1) Skibsfart, 2) Handel; Indskrænkning i Gjæsters og Landboers Handel til Fordel for Borgerne; Markeder.

3) Haandværk; Historisk Udvikling og Omfanget af Kjøbstads- borgernes Eneret til Haandværksdrift; Haandværks Næringens Ord­

ning; LagsvæsenS. 102—116. II. Jurisdiktion. Dennes Opkomst og Udstrækning; Forbud mod Optræden af udenbyes Mænd for Borgerne paa Bytinget og Bestemmelser til Gunst for Gjæsters Retsnydelse S. 114—116. III. Indtægter og Udgifter. Til de første hører Andel i Bøder og Fredkjøb; Tiendepenge; Sjette­

penge; Indtægt af Byens Ejendomme; Afgifter og Gebyrer; Skatter 116—117. Udgifterne vare fra først de almindelige Afgifter af Jorder eller Vederlag derfor samt personlige Ydelser som Skot og

Kværsæde; Midsommergjæld eller Arnegjæld; Tyveskud. Samtlige disse Ydelser gik senere ind under Byskatten. Overordentlige Ud­

skrivninger. Hjemlen til dem. Stænders Indkaldelse til dette Øjemed under Frederik II og Kristian IV ; Gjæsteri; Borgeleje; Ægter; Mili­

tærtjeneste; Udrustning af Skibe; Pligt til at befæste og for­

svare Byen S. 116—120. VI. Politisk Repræsentation. Kjøbstad-

• møder; Møder paa Landstingene; Herredage; Danehoffer; Rigsdage S. 120—122.

Side.

53*

§ Bondestanden . . . .

Betydningen af Ordet Bonde; dets Overgang til Standsbetegnelse;

Bondestandens Elementer; deres almindelige Retsstilling S. 122—

1 2 2.

Side.

124; Bestemmelser om Bondestanden i Haandfæstningene 1282 S.

124—126; den møder paa Rigsforsamlingerne S. 426; men ikke paa Danehofferne; Valg-Haandfæstningernes Bestemmelser om den S. 126—128; Møde paa Landstingene; Oprør S. 128: Tilbage­

gangen i Standens Kaar viser sig ved Selvejendoms Overgang til Fæste; de forskjellige Aarsager dertil S. 128—131; Reglen om at Bondejord skal bevares til Bondebrug S. 132; Landgildes Ufor­

anderlighed S. 133-— 134; Frederik I ’s Bestemmelser til Gunst for Fæstebonden S. 134; Adelens Fæstebønder S. 135; Ydelser som paahvilede Bondejorden; 1) Stud = gamle faste Afgifter; dernæst overordentlige Skatter S. 135— 136; 2) Innæ S. 136— 137; 3) Leding S. 137—139; Udskrivning til Krigstjeneste S. 139—140.

§ 8. Regjeringsformeru . ♦. ^{♦ ♦ ♦ « + ♦ »}

Oversigt over den efterfølgende Fremstillings Indhold S. 140—141.

I40.

§ Kongedømmet

Riget fra først af og vedblivende indtil 1660 Valgrige; Valgbarheds Betingelser; Valgmaaden, Udstedelse af Haandfæstninger; Kongens Hylding og Kroning; dennes Betydning; Kongens T itet; Indtægter;

Konunglef; Regalier; Skatter. Deres forskjellige Anvendelse; Bud­

get S. 141 —148.

I 4 L

§ ^{1 0 .} Tingene ^♦

Deres Dannelse; Ombudsmandens Forholdtil Tingene; Tingledelsen;

Landsdommere; Tiden for Tingets Holdelse S 148—152; Tingenes, særlig Landstingenes, politiske Virksomhed ; Lovgivning; Udviklingen af Kongens Deltagelse deri og Nødvendigheden af hans Samtykke paa Landslovenes Tid S. 152—158; Afgivelse af Erklæringer paa Tinge om den gjældende Ret; Spørgsmaalet om Lovmænds eller Lovsigemænds Tilværelse hos os S. 152—262.

Rigsforsamlinger ^♦

I. Folkemøder S. 162—163. II. Rigsdage og Rigsstændermøder S. 163 —165. III. DanehofTer; deres Opkomst; regelmæssig paa­

budte Afholdelse; Tiden og Stedet derfor; Sammensætning; Virk­

somhed; Ophør S. 165—169.

Rigens RaacL ♦ * . ^♦

Opkomst; Omtale i Kristoffer II’s Haandfæstning; Udvikling indtil Kristian Fs Tid; Raadets Bestanddele; gejstlige Medlemmer indtil Reformationen; derefter alene adelige; Antal; Edsaflæggelse; ind­

byrdes Forhold S. 169—173; Raadets Forretningsgang; Møder;

Forsamlings Sted S. 173—174; Myndighed; fastslaaet fra Kristian I ’s Tid; 1) naar ingen Konge fandtes og 2) naar Kongen selv førte Regjeringen; Deltagelse i Lovgivningen; Forvaltningen; Doms Myn­

digheden; Forhandlingerne med Sverige S. 174—178.

Embeds Ordningen... ...

Rigs Embedsmænd; Drost; Rigens Hovmester; Kanslere: Kongens Kansler; Rigens Kansler; Rigens øverste Kansler; Rigens Marsk;

Rigens Admiral: deres Lønnings Maade; Paabud i Reces 30.

Oktbr. 1536 af en Hofmester. Kansler og Marsk; Besættelses- maaden S. 178—181; Sønderjyllands Jarl, senere Hertug; Gæl- kæren i Skaane S. 181 —182; Lensmænd; jyske Lovs Bestemmelser om Len S. 182—183; Kongens Bryde; Ombudsmænd; exactores;

Embedsed ; Indtægter; Ansvar; Medhjælpere; Embedsgjerning;

Styrismænd; Lensmænd S. 183 —186.

162.

' Side.

§14. Statsmagtens Virken og Formaal ... . 186.

Jevnførelse med Nutidens Forhold i Hensende til Virksomhedens Hovedarter; Forening af Administration og Retspleje i Embeds­

ordningen. Dennes Simpelhed som Følge af Statsformaalenes mere begrændsede Omraade, idet i) Omsorgen for Religion og Under­

visning, Syge- og Fattighjælp m. m. indtil 1536 hørte under Kirken;

2) Selvstyrets Omraade; 3) Patrimonial Jurisdiktionens Udstræk­

ning; Forvaltningens Hovedretninger S. 186—190.

§15. Forfatnings Forandringen 1660... ... 190.

• Dens Aarsager; Forberedelse; Udførelse; Udstrækningen af den Be­

myndigelse Stændernes Udvalg havde meddelt Kongen; Enevolds­

aktens Betydning S. 190—195.

Tilføjelser og Rettelser.

S. 5: Om Rygens Afstaaelse se Arild Hvitfeld: I, S. 802; jfr. dog Barthold: Geschichte von Rugen und Pommern IV— 1. S. 119. S. 10 Note 5: Langelands Landsting, som er holdt efter gammel Sædvane, bevilges at maatte holdes og en Landsdommer udnævnes ved Kongebrev 10. Oktbr. 1551; Kancel­

liets Brevbøger 1550— 1560 S. 135. S. 19: Om Birkerne se mere S. 189. S.

23: Om Tatere se Samlinger til jysk Historie og Topografi III S. 125; IV S.

257; VIII S. 161. S. 33: Om Landboers Adgang til at være Meddommere paa Tinge se* E. sj. L. III—42. S. 37 L. 12 f. o.: Om det Kapitlerne paalignede Bidrag til Konciliet i Basel se O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplom. II, S. 62—63.

S. 38 L. 14 f. o.: Om disse Rigets Privilegier se Arild Hvitfeld: II, S. 875.

S. 40 L. 3 f. o : En lignende Forudsætning som i Tords Art. 10 indeholdes kanske i Aabenraa Skraa 33 , som udtrykkelig kun paalægger Lægfolk og Gejstliges Tjenere og Fæstebønder, men ikke .Gejstlige selv — laici sive fatnuli clericorum vel eorum familia — at skulle sagsøge Borgerne ved Bytinget i alle Sager. S. 50 L. 23 f. o. rettes 1556 til 1536. S. 56 L. 27 f. o. rettes »Com- mentar« til »Formular«, S. 62 Note 2: jfr. om Studehandlen J. Steenstrup: Fra Fortid og Nutid S. 20. S. 77 L. 5 f. n. efter Kjøbstæder tilføjes: jfr. J. Steen­

strup : Studier S. 115 Ag. S. 141 L. 8: Vi bortse i denne Fremstilling fra den Union, der 1 Tidsrummet fra 1397 til 1523 med Afbrydelser fandt Sted mellem de nordiske Riger. Derom henvises til den almindelige Historie.

S. 147 Note 2: Om Øresundstoldens Oprindelse fra Erik af Pommerns Tid se Statsfortatningsretten I, S. 35, Note 4. S. 151 L. 12 f. o .: V al g rig e læs A rv e rig e. S. 114 L. 1 f. o. rettes II til V. S. 116 L. 5 f. o. rettes III til VI. S. 153 flg.: jfr K. Lehmann: Der Konigsfriede der Nordgermanen S. 123 flg. S. 185 L. 21 f. o. ændres J. L, II, 6 til I I I —20, hvorefter tilføjes: Den benævner deres Bestilling Styreshafn og bestemmer, at den arves af ægte Søn efter Fader og af Fader efter ægte Søn samt af Broder efter Broder ; men

Slegfredbørn saavelsom Kvinder kunne ej arve den. S* 190 L. 27 f. o.

tilføjes: Varetagelsen af de udenrigske Anliggender affødte længe ikke nogen fast Embeds Ordning, idet Forhandlingerne med fremmede Stater, alene Sverige og Tyskland undtagne, indtil Slutningen af det heromhandlede Tidsrum regel- mæ:sig førtes ved overordentlige Sendefærd jfr. J. A. Fredericia; Danmarks ydre politiske Historie 1629—35 S. 99.

i

ITFR

i'14

S T A T S R E T

i.

I** V Ki

!>

V ■.-•

V ' .

T-

$J tt

&4

I1!

r

' v. *i • ■. ,* ^&

■*,lV

E v'> ■;,•V-v

. • ' . ' i4 ' ..

& ^»V

I

i . '

) 1_|

ii

i

i

i

i

§ I -

Danmarks Riges Tilblivelse og Udstrækning.

Gjennem lange Tider har det været en herskende Anskuelse, at Kong Gorm med Tilnavnet den Gamle samlede Danmarks Rige ved en Forening af tidligere bestaaende Smaariger* 1). Imidler­

tid er der allerede tidligere af forskjellige Forfattere rejst Ind­

sigelse baade mod Danmarks Adsplittelse i Smaariger indtil det nævnte Tidspunkt og imod Gorms Samling af Riget, og i Under­

søgelser til nordisk Oldhistorie; Kjøbenhavn 1862; har Dr. E.

Jessen S. 38 flg. hævdet, at begge Paastande ere uhjemlede.

Saalangt som de historiske Vidnesbyrd gaa tilbage er der kun Tale om ét Danmarks Rige, og herimod kan ikke paabe- raabes de Kongerækker, der opføres i Kilderne, saaledes at flere Konger ofte ere samtidige, idet disse dels kunne have været stridende Prætendenter, som vi ogsaa møde i den historiske Tid,

•dels Konger, som regjerede i Forening, dels være hentede fra de Danskes udenlandske Riger f. Ex. i England2).

For den Mening, at Danmark dog i forhistorisk Tid skulde have været splittet i en Flerhed af Riger, har man i den nyeste

Tid paaberaabt sig det Angelsaksiske Beowulfs Digt, der omtaler en historisk Begivenhed fra Aar 515 og forudsætter, at Nord­

jylland da udgjorde et eget Rige3). I det mellemliggende Tids­

rum indtil, omkring Aar 800 skulde da Foreningen være foregaaet4);

men ad fredelig Vej kan den næppe formodes at være sket, og

»ingen historisk Efterretning taler om de vældige Kampe«, der under Forudsætning af en forudgaaende Sondring, maatte »have været Fødselsveerne for Danmarks Enhed«5). Derimod ved Beo­

wulfs Kvadet selv at berette om de ogsaa ad anden Vej over­

leverede 6) Kampe mellem Danske og Svenske, ligesom vi ogsaa senere paa Runestene finde Minder fra Kampene mod svenske Erobrere, der kanske danne den historiske Kjerne for den islandske

') Denne Konge skulde da for Danmarks Vedkommende have spillet samme rigsstiftende Rolle som Harald Haarfager i Norge; jfr J. E. Larsen: Sml. Skr.

I, I, S. 307. J) Jfr Jessen S. 20; 42; 44; J. Steenstrup: Normannerne II, S.

89 flg. 3) Antikvarisk Tidsskrift for Sverige VIII, S. 42; 68. 4) Beitrage zur Geschichte der deutschen Sprache und Literatur XII, S. 14. 5) A. Olrik: Konge og Præstestand S. 6. *) Beitrage etc. S. 4.

Beretning om Gorm den Gamles Samling af Rigetl). Under denne Overleveringens Tavshed om indre rigsstiftende Kampe ligger det indtil videre nærmest at antage, at det er et Digt mere, naar den angelsaksiske Sanger har gjort sin Helt med de mange my­

tiske Bedrifter til Jydernes Konge, hvilket han saameget lettere kunde gjøre, som Angelsakserne ogsaa sondrede Jyderne, med hvilke de i det hele taget stod i nærmere Forbindelse, ved en egen Benævnelse (Geater) fra de øvrige Danske.

Hvad der dernæst kan tale for Sondringens Oprindelighed er nærmest Jævnførelsen med de andre nordiske Riger; men denne er dog næppe berettiget, idet Aarsagernes Lighed mangler. I de andre Rigers mere udstrakte og naturlig sondrede Land Om- raader kan Bebyggelsen af sig selv tænkes foregaaet fra spredte Udgangspunkter af forskjellige Stammer, hvorfor den i Tidens Løb har affødt en Flerhed af selvstændige Folkesamfund.

I det mindre udstrakte Danmark kan Bebyggelsen derimod naturlig antages at være udgaaet fra mere fælles Midtpunkter og med Bevarelse af større Sammenhold mellem de enkelte Bygder, i Særdeleshed naar henses til, at endnu temmelig langt inde i den historiske Tid ingenlunde hele Danmarks Land var opdyrket; men i Jylland nærmest kun Strækningerne langs med Fjorde og Aaer2). Under slige Forhold kunne de forskjellige Egnes Beboere, der efter de foreliggende Vidnesbyrd alle hørte til den samme Stamme, med en vis Lethed have opretholdt et regelmæssigt Samkvem ad Vandvejen, hvorfor de ogsaa senere plejede at holde deres Rigs Forsamlinger paa Steder, hvortil der var Adgang fra Søen3), og paa den Maade bevaret den for­

nødne Forudsætning for vedblivende at føle sig som henhørende til et og samme Folk og danne et fælles Rige. Kun om Born­

holm fremhæves det endnu i det gde Aarhundrede udtrykkelig, at Øen havde sin egen Konge 4) ; men Fraliggenheden gjør denne mere selvstændige Stilling tilstrækkelig forklarlig.

Riget var ifølge sit Grundlag og Øjemed væsentlig en Sammenordning (Organisation) af Folket til at danne en samlet

2 9 - T 7 - c l h 1 a T A abetæ ^ n * ^ * ) ™ * Danske K o n g e r T ^

V a t ± g7 o i { 3T * - ^ RSD46; jf"o.; N ^ „ f aKong

ret

^{Art 29}

^ rdeb°g S' 49’ Io6? J-

Steenstrup: Studier S. 162

;

Slesvig Stads-

Magt, i Særdeleshed i Krigs Øjemed. For at denne Ordning kunde virke behørigt, behøvedes et styrende Overhoved for Riget, som var Kongen. Derfor høre Udtrykkene Konge og Rige nøje sammen. Riget er Kunungs Riki; Sk. L. 7—10; J. L. III

—8; eller Regnum: Slesvig Stadsret Art. 3.

Om de Forsamlinger, der repræsenterede Riget som Valg­

rige, naar ingen Konge fandtes, og i Tidens Løb tilligemed Kongen, nemlig Rigsforsamlinger, der oprindelig vare Folkeforsamlinger, senere bleve Stændermøder, Danehoffer og Rigens Raad, samt om disse Forsamlingers Beføjelse og om de Rigs Embedsmænd, der bleve forfatningsmæssigt paabudte ved Reces. 30 Oktbr 1536, henvises til den efterfølgende Fremstilling.

Rigets militære Grundlag viste sig fra først af virksomt deri, at enhver Dansk, som bar Avindskjold mod Riget, forbrød ogsaa sin faste Ejendomx) , hvilken Straf alt findes udtalt i Kong Frodes Hærlov2). Og selv om der oprindelig kun anerkjendtes en Pligt til at værne Landet, viser dog Dannevirkes Opførelse ved Udbud fra hele Riget3), at der alt den Gang bestod en fælles Pligt for alle Danske til at værne hele Riget.

I Retssamlingernes Tid findes Riget jævnlig fremhævet ved Siden af Landene; jfr S. 5; og særlig i de sønderjyske Stads- retter møde vi Udtrykket Danmarks Rige4) eller Regnum Daciæ5).

Spørgsmaalet bliver dernæst om dette Riges historiske Ud­

strækning og Grændser, hvormed ikke maa forvexles Spørgs­

maalet om, hvilke Lande der Tid efter anden som Lydlande have staaet i Afhængigheds Forhold til dets Herskere, eller som selvstændige Riger have været forenede med det.

Rigets ældgamle Grændse mod Syd dannes af Ejderen, der alt ved Freden mellem Kong Gotfreds Efterfølger Hemming og Kejser Karl den Store i Aaret 811 udtrykkelig anerkjendtes som

Grændseflo.d 6). 1 * *

1) Jfr Danske Kongers Haandfæstninger S. 166. 2) J. Steenstrup: Nor­

mannerne I, S. 312. 3)S. R. D. I, S. 49; jfr V, S. 612. 4) Flensborg Stadsret Art.

66: all Danmark Riki. 5) Slesvig Stadsret Art. 30; 56; jfr Allen: Det danske Sprogs Historie i Sønderjylland S. 7 Note. 6) Stemann: Geschichte des offent- lichen und Privat-Rechts im Herzogthum Schleswig S. 18 flg. A. D. Jørgensen;

Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen S. 64 flg. Videnskabernes Selskabs filosofiske og historiske Afhandlinger V Række 4 Bind S. 117. Med Hensyn til Rendsborg se Stemann: Anf. Værk S. 48; Usinger: Deutsche-Dånische Ge­

schichte 1189— 1227 S. 403; Slesvig Stadsret Art. 30; P. G. Thorsen: Sønder­

jyske Stadsretter S. 26. A. D. Jørgensen: Den nordiske Kirkes Grundlæggelse:

Tillæg XII.

Order Ejder forklares som Egidor o: Rædselens Port, fordi der nord for den op imod Slien laa mørk og vild Urskov, Jern­

ved, Mørkved; jfr det tyske Navn paa en Del af Landet: Danisch Wohld. Denne Landstræknings senere Opdyrkning viser sig i, at den ikke fra først af var inddraget under Syssel- og Herreds­

inddelingen *).

Om det Markgrevskab, som Kejser Henrik I. skal have op­

rettet paa den nævnte Strækning, og dennes endelige Opgivelse af Kejser Konrad II. Aar 1027 se Adam af Bremen I, S. 54;

Allen: Det danske Sprogs Historie i Sønderjylland S. 5.

Den bebyggede Del af Halvøen strakte sig herefter nord fra til Syd for Slien; og her var fra ældgammel Tid rejst Rigets vidtstrakte Grændseværn: gammel Vold fra forhistorisk Tid;

Kurvirke, bygget af Kong Gotfred; Dannevirke, bygget af Dronning Thyra, forstærket af Kong Valdemar 1.2).

Halvøens opdyrkede Del nordfra indtil Slien var beboet af Danske, som kaldtes Jyder3), blot med Undtagelse af Friserne

paa Vestkysten, der igjen deltes i Frisones de lege Danica (Syssel- friser) og Frisones de lege Frisica4), hvilke sidste boede yderst mod Vest i de saakaldte frisiske Utlande5), der ikke vare ind­

dragne under Sysselinddelingen6 *).

I Henseende til Grændsen overfor Norge erindres, at der turde have været den Tid, da Danmark strakte sig helt op til Kristiania Fjord, hvilket endnu synes at have været Tilfælde i Aaret 813’) og de Fordringer paa Vigen, som de danske Konger senere vedblivende fremsatte, tale afgjort til Støtte for denne An­

tagelse. Men i den historiske Tid finde vi dog Grændsen draget ved Gøtaelven, hvor de tre nordiske Riger stødte sammen«) og der savnes enhver Oplysning om , hvorledes Grændse Æn-

dringen skulde være foregaaet.

) Stemann. Anf. Værk S. 20 !) Allen- Anf ^{\ t^ i c 0}

S 481* S R D T ^ „ c * u r ^' - *;n ‘ Værk S. 2 ; Saxo I - i

0. 401 , o. u . i, b. 45. Aarb. for nord Oldk c A t

Den nordiske Kirkes Grundlæggelse S 816 • 7M b 3

1

^{5, ’ A-D} J ørgensen:

Gesch XIII S r- w ni i j T8 Zeitschr. f. schlesw. holst. lauemb.

^esch. XIII S 1, H; 01r,k: Knud Lavard S. 78. 3) Adam af Bremen IV 395 5 Stemann: Anf. Værk S.160^ Tf ^or nord- ° ldk l868 S. 167;

1, S. 50; 70 6) O Nielsen- KA \t ia esvi& Stadsret Art. 76; Zeitschr. etc.

Studier S. 3 r A D W . K g ^ ! demars Jordebog S. 106; J. Steenstrup:

S- 5 7 -3 8 . 8) Suhm: D L m a r k r H i s f o r i ^ v U ^ 6 1 ^ ddelaldere"

mårs Jordebog S. 148- i r r - Veetrr-t ^t IV' S- ^x3> Nielsen: Kong Valde-

s. 64; Aarh for

JL

• ^OUk i8 44 S. 147; 1846 S. 150; 1849 S. 146.^{R' Erik**'“}

Skaane, Halland og Blekingen som alt under Rigets Op­

løsning havde overgivet sig til Sverige 1332, men gjener- hvervedes af Valdemar IV 13601), afstodes endelig til Sverige ved Roeskilde Freden 26 Febr 1658 tilligemed Bornholm, som dog gjenerhvervedes 1660; jfr N. D. M. V, S. 229.

De tyske Lydlande, der Tid efter anden erhvervedes af Danmark2), som f. Ex. Rygen3), have ikke videre interesse for dansk Retshistorie. Det samme gjælder om Gulland4), som er- obredes af Valdemar IV 1361, men tilligemed Øsel afstodes ved Freden til Brømsebro 1645, samt om Estland, som erobredes endelig 1219 af Valdemar Sejr i Slaget ved Reval og igjen af­

hændedes af Valdemar IV til den tydske Ridderorden 13465);

jfr F. Reinhardt: Valdemar Atterdag S. 138 flg. Om lybsk Rets Indførelse i Reval se Liibeck. Urk. Buch I, S. 132; 135; D.

Schåffer: Die Hansestadte S. 50 flg.; jfr S. 37.

§ 2 .

Inddelinger af Riget.

I. L a n d e n e . Den nyere Sprogbrug, hvorefter Land og Rige ere enstydige, møde vi først i Kong Erik af Pommerens

T id6), hvorimod der i Lands Lovene fremtræder en bestemt Son­

dring mellem begge; f. Ex. i Stævnings Reglerne; jfr Sk. L. VII

—10; J. L. II—110; III—8; E. sj. L. I—34 m. fl.; skjøndt paa den anden Side Betydningens Overgang paa sine Steder ligger nær f. Ex. i J. L. Indledning og III—66. I videre Forstand betegner Udtrykket Land (terra) hvert afsluttet Land Omraade indenfor Riget7) ; navnlig i Tiltalen: Vort Land Fyen, Lolland, Samsø

o. s. v .8). I snævrere Forstand betegnes derimod ved bemeldte Udtryk de som politiske og juridiske Enheder sammenordnede

Landsdele indenfor Riget9).

M Suhm: XII, S. 230; 306; XIII, S. 424: Arild Hvitfeld: I, S. 524 7) Mekl. Urk. B. I, S. 202; Liibeck. Urk. B. II, S. 152; D. Schåffer: Die Hansestadte und Konig Waldemar S. 20; 92. 3) Haderslev Stadsret Art. 8 ;

0 . Nielsen: Kong Valdemars Jordebog S. 106; Vid. Selsk. hist. og filos. Af­

handl. V, 4 Bd. S. 118; J. A. Fredericia: Danmarks ydre politiske Historie 1, S. 138; Roeskilde Fredstraktat 26 Febr 1658 Art. 7; Sjællandske Kirkerets Efterskrift. 4) Jfr Slesvig Stadsret Art. 30. 5) Jfr Usinger: Deutsch-Dånische Geschichte S. 185; Suhm XIII, S. 156. 6) Schlyter: Skåne Lagen S. 474. 7) Geh. Ark. Aarsberetn. V, S. 51—54. 8) Dr. V. A. Secher: Fdgr I, S. 85 ; 334! H, S. 310; m. fl. 9) Jfr Danske Kongers Haandfæstninger S. 80;

120; 136; Geh. Ark. Aarsberetn. V, S. 50; 53; m. fl.

Disse Lande, forskjellige fra det senere opkomne Udtryk Provincier1), vare:

I. Skaane, Halland og Blekingen2) med Bornholm3), men ikke Gulland, som trods Forsøgene paa deri at indføre skaansk Ret i det væsentlige bevarede sin egen Lovgivning, indtil det af- stodes til Sverige4). Om Overførelse af Gullands Lov til Riga se D. Schaffer: Die Hansestådte m. m. S. 43; jfr Hist. Tidssk.

V, 2 S. 214.

II. Sjælland med Møen og Lolland-Falster5).

III. Jylland med Øen Fyn6) og andre tilliggende Øer, hvor­

iblandt ogsaa den slaviske 0 Femern7) ; Imbria; Fimbria; og den frisiske 0 Helgoland8).

Indenfor Halvøen sondredes mellem Landet northen aa og andet sønnen a a 9), f b e t sidste, der fra først af som oftest aldtes Jutia alene10), og kun, hvor særlig Modsætningen til ørrejylland; Norjutia; Jutia borealis; skulde fremhæves, fik Tillæget Jutia australis; Sunderjucia; indbefattede ikke Øerne Als u ) og Ærø, der, ligesom Øen Fem ern12) i kirkelig Henseende henregnedes under Fyens Stift16). I statsretlig Henseende var Sønderjylland fra først af ligestillet med andre Dele af Danmarks Rige, og havde Lov og Ret, Sysselinddeling m. m. tilfælles med det øvrige jyske Retsomraade14); men som Følge af, at Rigets Grændseværn mod Syd var rejst indenfor Landsdelen, maatte der

ra gammel Tid beskikkes en Grændsevogter, Ja rl15), som fra

p x u' ErsloV: Rl§sraads- °g Stændermøder I, S. ^a8^a • D T e , „c 2\

. Tengberg: Sveriges territoriale Inddeling S iq 3) ^{K ^ ^} 2f' ⁾

Domme II, S. 311 4’) Tfr n .f j 1 -K-. Rosenvmge: GI. danske Erslev: Anf. Værk I, S 74- ^22 V A V l P * l ndledning S* I X - X ; K.

(i*? • v- Jrr o. 322 V. A. Secher: Fdo-r I S c^i - rfir>-TT <2

i) Geh. Ark Aarsb7rL% V S » o i) ffr W l '

skab. Selsk. hist. og fiios. A f h ' V - 7 'S *' Sj

22

S > 454 ’ viden'

lauenb. Gasc^ X S flg i, 1 i ' W; Z' i,SChr' »olst.

■39 etc.; Aarbøger for „7 d. ofdk t ? « K°”/ ^ dem" S J°rdeb0S S. 52;

V, S. 15; jfr om nørrejvtÆp p ii‘ ^9 S. 35®. 9) Geh. Ark. Aarsberetn.

64; Zeitschriften 1887 S w • ' , 0 ? Eannelse 5 Stemann: Retshistorie S.

Thorsen: Stadsretter S7117 • 3i l ) St^nann- Geschichte etc. I, S. 50;

S. 304. '*) S t o a L V & c S t c 1 !3”f X, S 898 . ■ > ) S . R . D . i ; Flensborg Stadsret Art 66 • Aabenraa cn’ S' Is6 ‘ ) S1- Stadsret Art. 3 ; mårs Jordebog S. i 2 fL . Y™ fl n ’rt‘ 171 35 ° - Nielsen: KoiiS Valde- Sønderjylland S 23 flp- is\ H nig: ’ ^ llen: Det danske Sprogs Historie i

d g' > H- ° lnk: Konge og Præstestand S. 28.

Knud den Helliges Tid regelmæssig var en Prinds af Konge­

huset og kaldtes dux Jutiæx). Overdragelsen af denne Værdighed til Hertug Abel, der sveg Tilliden ved at slutte sig sammen med de holstenske Grever mod Konge og Rige, lagde imidlertid Grunden til fortsatte Tvistigheder, hvorved Landsdelens Sammen- hæng med det øvrige Rige til en vis Grad løsnedes. Angaaende den senere Udvikling af Sønderjyllands statsretlige Forhold hen- vises til den almindelige Historie. Her skal kun erindres de i retshistorisk Henseende interessante Akter fra Processen om Landet mellem Kong Erik af Pommern og de holstenske Grever for Kejser Sigismunds Domstol2). !

At Landene hvert for sig udgjorde en sammenordnet Enhed, fandt sit Udtryk deri, at de hver for sig havde en repræsentativ Forsamling i Landstingene, som holdtes henholdsvis i Viborg, Ringsted og Lund3), hvortil alle Landets frie og selvstændige Beboere havde Adgang, og som derfor ogsaa vare udrustede med Evne til at fatte bindende Beslutninger i Landenes fælles An­

liggender 4).

Det var en Uregelmæssighed, naar Konger valgtes paa Landsting5) , men regelmæssig hyldedes de og aflagde deres Kongeløfte paa dem6). Dernæst vedtoges Love7) og Ved­

tægter8) for Landet paa Landstingene, ligesom disse ogsaa af- gave Erklæringer om den gjældende Ret i Landet med Hensyn til foreliggende Stridsspørgsmaal9). Endvidere blev der paa Landstingene forhandlet om Skattepaalæg10) og udbudt Leding over Landet11), hvis Rytteri, Mandskab og Skibe ses at frem- træde som egne Afdelinger i Rigets samlede Hær og Flaade12).

*) Stemann: Geschichte etc. I, S. 50; H. Olrik: Knud Lavard S 79; 87 ; Slesvig Stadsret Indledning og § 73. *) Jfr S. R. D. VII, S. 263 flg. 3) S. R. D. III, S.

361; Petersen og Molbech: Danske Diplomer S. 13; Danske Kongers Haandfæst- ninger S. 32. ^ 4) S. R. D. III, S. 361: (Viborg), ubi ex totis Jutiæ partibus quam sæpius non minima multitudo tam de causis communibus tractatura, quam et de legum veritate sive firmitate discutienda simul et stabilienda convenit; et quod ibi com- muni consilio aggregatæ multitudinis stabilitum fuerit, non impune uspiam in Jutiæ partibus irritum fieri valebit. 5) Danske Kongers Haandfæstninger S. 41

43 6) Anf. Værk S. 31—32. 7) Jfr Jyske Lovs Fortale; K. Rosenvinge:

GI. Domme I, S. 7; jfr Geh. Ark. Aarsberetn. V, S. 64; Sjæll. Kirkelovs Efterskr. 8) Hejse: Diplom. Viberg. S. 51; Geh. Ark. Aarsb, V, S. 56; Arild Hvitfeldt I, S. 367. 9) K. Rosenvinge: GI. Danske Domme I, S. 2; 7; 11.

) Kjøbenhavns Diplom. I, S. 76; S. R. D. IV, S. 529; jfr J. Steenstrup:

Studier S. 10. ll) Kofoed Ancher: Lovhistorie II, S. 567; Pontoppidan : Annaler II, S. 89. l2) Saxo I, 2 S. 570; 806; 808; 939; m. fl.

At Landstinget derhos var Landets fælles Retterting, ved hvilket Landets Vidnesbyrd kunde afgives1), Lysninger fra' alle Landets Egne kunde foregaa2), og Sager samme Steds fra kunde indstævnes og der paadømmes med bindende Virkning udover hele Landet3), skal blot i Forbigaaende berøres her.

En Selvfølge er det, at Landstingenes Betydning svandt ind, efter at fra Valdemarernes Tid Rigsforsamlingerne vare komne i Brug og holdtes altid regelmæssigere, idet disse da for en væsentlig Del overtoge Landstingenes Gjerning. ^Forholds­

vis tidlig skete dette med Hensyn til Lovgivningen4), idet jyske Lov f. Ex. blev givet paa et Danehof i Vordingborg. Lands­

tingene havde da kun den Opgave at lade forkynde de paa Rigsforsamlinger vedtagne Love og andre offentlige Paabud for Landene5). Derimod vedbleve Kongehyldingerne paa Lands­

tingene6). Den senere Kong Frederik II.’s foreløbige Hylding i Viborg foregik »zu vffenem Landtsdinge«, skjøndt Forsam­

lingen var en Rigsforsamling7). Ligeledes vedbleve Landsfor- samlinger at afholdes saavel af samtlige Landets Stænder, f. Ex.

i Anledning af Skattepaalæg8) som af enkelte iblandt dem!

Saaledes afholdtes der i et vist. Tidsrum regelmæssig lovbe­

falede Møder af Udsendinge fra Kjøbstæder i Landet9); og disses Adel, der fra 1638 valgte Landkommissærer til at have Tilsyn med de Skatter, der indbetaltes i Landkisten10) afholdt senere regelmæssige Adelsmøder11), ligesom den ogsaa fra ældre

lid af var forholdsvis repræsenteret i Rigens Raad12).

r n Sp0rgerj man om’ hvorledes det er gaaet til. at 'de enkelte h v n Y d ^ r d“ Maade ere blevne lil Politiske Enheder, eller l v d e r T 8 Lfandst‘ngene> som ere Udtryk for disse, ere fremkomne, sL n l„ !lr rer’ 3d ^ “ ”atUrlig Affødning

*

de givne Forud-

tmnger, Landenes forholdsvise Afsluttethed, det deraf udsprin-

- s A J : - - -

jyske Tingsvidner S. 95 • | Erslev Ri ^ " S' 635 ° ' Nielsen: GI.

7) G. A. A. II S 88 8\’ i p T" R*gsraads- og Stændermøder I, S. 185.

Kristian III. og Frederik IT c; 9°^S^n: Det danske Skattevæsen under Anf. Værk I, S , 7 >• o ! ! « T G’, A’ A‘ V’ S- 69~ 7G Erslev:

GI. D. Domme i, s. 6; 148 m T ? fT '" '''? ifr/ - R“ “ ™ge:

møder III, S. 184; 271- t

Q2

L / p , ' ,K’ Erslev: Rigsraads- og Stænder- G. A. A. II, s. 24

9

^• ) Danske Kongers Haandfæstninger S. 168;

O

gende aandelige og materielle Livsfællesskab hos Beboerne, og Trangen til at have en fælles Forsamling, hvori dette kunde finde sit Udtryk, som baade kunde handle og med hvilken der kunde forhandles paa Landets Vegne. Lignende Ordninger affødes senere af lignende Aarsager indenfor de mindre Lande. Saaledes se vi Adel og Gejstlighed paa Fyn mødes paa Landemode og faa konfirmeret en Vedtægt for Landet1). Men som oftest fik slige Forsamlinger for de enkelte Lande ogsaa Benævnelsen Landsting og øvede ogsaa i Kraft af stiltiende Anerkjendelse repræsentativ Myndighed som saadanne; jfr f. Ex. de. saakaldte Lollands Vil- kaar, der ere vedtagne paa Lollands Landsting2). Slige Lands­

ting maatte naturlig fremkomme, eftersom der under Landenes stigende Opdyrkning og dermed følgende tættere Beboelse føltes Trang til at have et nærmere fælles Samlingsted for vedkom­

mende Landomraades Befolkning; og hvor saa Forholdene vare gunstige for disse Samlingers Trivsel, bleve de ogsaa ved Brugen i større eller mindre Grad udrustede med tilsvarende Beføjelser, som de gamle Landsting. Paa den Maade opstod saaledes Urnehoved Landsting i Sønderjylland, idet Afstanden til Viborg var for lang, naar Kongen eller Kongsæmner vilde have den sønderjydske Befolkning i Tale. Derfor stævnede de den til et mere centralt beliggende Sted, saaledes som vi alt finde det omtalt i det tolvte Aarhundrede; jfr Saxo I—2—S.

6 5 9 ; 959.

Men ligesom der paa disse Steder kun er Tale om Konge­

valg og Hyldinger, saaledes har Urnehoved Ting uden Tvivl vedblivende haft størst Betydning som politisk Forsamlingssted, idet alle Vidnesbyrd under Processen angaaende Sønderjylland mellem Kong Erik af Pommern og de holstenske Grever gaa ud paa, at der fra Sønderjylland kunde appelleres til Nørre- jyllands Landsting3).

I Skaane finde vi ligeledes en Flerhed af Landsting baade iSkaane4), Halland5) og Blekingen6), og de to første omtales og-

') Geh. Ark. Aarsberetn. V, S. 78. 3) Geh. Ark. Aarsberetn. V, S. 62.

3) Allen: Det danske Sprogs Historie i Sønderjylland I, S. 29; P. G. Thorsen:

Rune Mindes Mærker I, S. 286 —288; O. Nielsen: Sysselinddelingen S. 74—75 i S. R. D. VII, S. 402; 406; 409; 421; m. fl. 4) S. R. D. V, S. 583; 587.

5) V. A. Seoher: Fdgr II, S. 354. 6) Jfr V. A. Secher: Rettertings Domme I, S. 187.

u

V

"Ie^ " ing

af de

P°Iitiske Møder, som Kong Knud den Hellige ho dt med Sonderne i begge Landsdelene *). Ar imidlertid ogsaa Befolkningens Trang til en bekvemmere Retsnydelse kunde være medvirkende ved Landstings Dannelse, ses af, at Rigens Raad . 1 6 3 1 giver Betænkning om, at Borgmester og Raad i V.sby skulle svare til deres Domme for Landsdommer der paa Landet, naar en skikkelig Mand til det Embede bliver forordnet *).

Paa Øerne findes Landsting i Fyn«), Lolland *),. Langeland med ), Bornholm ), Møn’) og Samsø; D. M. III, 181; VI ¹⁴⁴ ■ me ens en tilsvarende Udvikling ikke gjennemførtes for Falsters efter ® De” rm"ere Anseelse, som disse Landsting mstændighederne nød ogsaa i Henseende til Retsplejen, Z “ oS'g„ de" ’ ^ f' EX' MønS Landst‘ng en Tid lang var under­

lagt Sjællands og senere et eget forordnet Retterting»)

Hvad der vel nok har bidraget til disse Landstings Udvik- omf’ 4 4 ° mStændiffhed. at Forvaltningen kun undtagelsesvis omfattede de store Landomraader ’»), men i Reglen større eller mmdre Dele’.) der som oftest bestod i de enkelte mindre nde. Naar disse da havde særlige Høvedsmænd (præfecti • a vocati), der tillige benævnes Ræteræ«), turde uden Tvivl den særlige Forvaltning ogsaa være bleven forenet med en særlig Jurisdiktion, og dette var saa meget rimeligere, naar Landene Tid e ter anden var bortforlenede, saasom Tilfældet var med Ble- kingen Halland, Lolland, Falster, Langeland, Mon m. fl.»).

jyske Halvø^ mwj" n^dt ^ f ° n" Valdemars Jordebog opføres den .4 Svsler Z sUn tage Se af dC friS,'Ske Utlande som inddelt vid lllum é T i Sf nderf " and teIler saadanne, nemlig 1 Bar- Ha; Ffium og Isted, og Nørrejylland elleve: Vendle, Thy, Salling

^ ttm m er, Ommer, Abo, Løver, Varde, Jelling, Almind.’

£ ' ‘^ H y M n g ^ Z ' G « il« 2 KH , t e eReceSK U I 323;

S«ml. I,' S . V ; ffl,SD. U , l

tf^T'TLh

¹

Si

^{n ’ S' 7} K i r k e S 2 2 8 ;.GI. D. II, s. 38; 311 ’ ?) V AÅ ' J s^h e rF d g r n , S. 661. 6) D. M. III,

‘v-

s - 8’ - 8) S. R. R V I,-s.

3

⁵⁴

4

^« i f ,V FMS r s - 452 ’ GI- D- Saxo I — ’ ~ S . -609 (Sjaslland med Rygon)3 1, j r Nrott * °S «• '“) J* C Ex.

» " ' P / f / r - ‘'I J. L. Indledn. n S 88 ■'r å /

7

S I 39: Sca,,i* P»«i- ) Smstds. S. 34; 174_17 c •^' O ' ^ivr’ "f" Stee”strup: Studier S. 34; 44; jfr S. 203.

Kong Valdemars L o v is 73—74-' S R ^ n STy,S,selinddelingen S. 84; Chr. Kjær:

V 4 ^\

Selsk^ - t . og73filos74kfha„dl v i V3

Ss 3 *l> l f

498; VII S. 417;

o08, Stemann: Geschiehte I S co- O™ , 7 ^ ote I; Saxo ^{I ~ 2} S- se Ltibeck. Urk. Buch I S 5 ’ Traktat mellem Møen og Lubek.

kJ* ^TJ1 °

Derefter opføres de øvrige Landsdele, hvoriblandt Als og Ærø, uden nogen saadan Inddeling. Ikke desto mindre paastaas d e t1), at den skal findes som oprindelig verdslig Inddeling i det øvrige Rige; dog kun »sandsynligvis« ogsaa i Skaane2).

Men en Kjendsgjerning er det, at der ikke findes virkelige Spor af Sysler i Skaane3), hvorimod de vel findes paa Øerne,

men kun som kirkelige Inddelinger4).

“ Naar man herimod muligvis vil paaberaabe sig det Ud­

kast5) til en Fdg de crimine læsæ majestatis, som findes trykt i Geh. Ark. Aarsberetning V, S. 15, hvor Fyen siges at skulle regnes for to Sysler, Sjælland for tre, og hvert af Smaalandene for et, da er den her forsøgte Udvidelse af Sysselinddelingen til verdslige Sager i god Overensstemmelse med, at Forfatteren maa antages at være en gejstlig Person; thi Gejstligheden benyttede ikke blot Sysselinddelingen i Jylland ved Bispedømmers Afgrænds- ning og Inddeling i Provstier, men førte den ogsaa i dette Øje­

med over til Øerne6). Som verdslig Inddeling forekom Syssel­

inddelingen derimod vedblivende kun paa den jyske Halvø._J

Naar man undertiden har villet forklare Syslerne som op­

rindelige Smaariger 7), savnes der enhver Hjemmel for den An­

tagelse. Hvorfor skulde Smaarigerne kun have existeret i Jylland, ikke paa Øerne? Syslernes Fremkomst maa derfor skyldes Jyl­

lands Ejendommelighed i Modsætning til de andre Landsdeles;

og denne kan da kun bestaa i dets større Udstrækning, der ved Landets stigende Opdyrkning fremkaldte saa udstrakte Be­

byggelser, at man ikke kunde blive staaende ved Herreds Ind­

delingen men maatte have et Mellemled mellem Herredet og Landet i Sysselet. Det naturlige Udgangspunkt derfor var Bygden,

') O. Nielsen: Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark S.

4; Kong Valdemars Joidebog Indledning S. II; Kirkehist. Saml. VII, S. 869.

2) O. Nielsen: Kong Valdemars Jordebog; Indledning S. II. Naar Forfatteren forsvarer Jordebogens Tavshed om Syslerne i de øvrige Landsdele med, at det ikke var dens Øjemed at give Underretning om Landets Inddeling, ses det ikke, hvorfor den da skulde have medtaget Syslerne i Jylland; og naar det efter Forfatteren var nødvendigt at medtage dem der til bedre Vejledning ved at finde de der opførte Godser, da vilde det dog være mærkeligt, om ikke God­

serne i Jylland ligesaa vel som i de øvrige Landsdele skulde kunnet findes ved Hjælp af Herrederne. 3) J. Steenstrup: Studier S. 4. ') J E. Larsen: Saml.

Skr. I — 1 S. 122. 5) Danske Kongers Haandfæstninger S. 34—35; jfr Steen­

strup: Studier 13. «) O. Nielsen: Anf. Værk S. 49; 79. Kirkehist. Sam­

linger; anførte Sted; Aarbøger for nord. Oldk. 1849 S. 334; jfr S. 340. 7) O.

Nielsen: Sysselinddelingen S. 4; J. E. Larsen: Saml. Skr. I —1—S. 307.

• ’ S

! '

• »e

;1 y

i

5«- *

1

L

: '<1

* k v

. *

' , 4 >

■ i

f '

*

1

I *

\t

1 '-

r>

(' i

t ii_{r »}

u ,

K

S. Jfj

V 4 .

t, <■i:

\‘ f

♦ ;

v

hvilket Udtryk vi møde i alle Landes Retssamlinger med den følles .. Betydning af opdyrket og beboet Egn i Modsætning til Ødet.

i Omraadet kan være nærmere afgrændset som et enkelt Sted (Hjembygd)■) eller et Herred (Herredsbygd)*); men hvor mgen saadan nærmere Afgrændsning foreligger, maa Bygderne omfatte de i Sammenhæng opdyrkede Strækninger og de oaa dem samboende Mennesker, der vare skilte fra andre ved me em lggende Øder. Det skjønnes ikke rettere, end at denne Betydning ogsaa kan ligge til Grnnd overalt i Lovene, hvad enten Bygden betegner en Landstrækning eller denne Land­

sdæknings Befolkning, om hvilken den fælles Retsregel gjælder a der , paakommende Tilfælde af den skal ndtages Mænd til

T " ° g k je n d e ‘ Fa™He-Ejendoms- og Markeskjæls Trætter ) Der var selvfølgelig herefter fra Begrebets Side ikke noge i Vejen for, at en Bygd kunde strække sig udover ikke ot en enkelt By *) men ogsaa et enkelt Herred; paa Skaanske Retsomraade gjengives imidlertid i Andreas Sunesøns Parafras mo 'S r r ke ^ Bygd ™d Provincia °S Bygdemænd ved provine,ales •). I Solland faar Ordet paa enkelte Steder en utvivlsom videre Betydning f. Ex. i V. sj. L. I I - 4 8 ; men og­

saa er kommer dog Sammenstillingen med Herredet frem6).

Derimod møde vi en større Synskreds i Jylland, hvor vel Grund- betydmngen ogsaa kommer frem; jfr J. L. I - 4 6 ; men dog Bygd 1 J. L. ^I 23 og ^II— 7 stilles i Modsætning til Land- elW

Mellemled mellem Land og H erred; jfr J. 1 . m _ £ ^ ™ os Bygdetmg og Bygdemænd i Jylland staa enstydige med

Antagelse aT,

T ^

^{Grad den}

n a t u r e Ud ‘ J natur ige Udgangspunkter for Sysseldannelsen. t mCre UdS‘rakte Bygder haVe dannet deBygden er paa en elte Steder bleven staaende som et vist naturligt Omraade med HenseTd Bef°'kning- * * d° g en vis Rolle i re” lig Henseende; men .øvrigt har den givet Plads for Syslet. Dettf som Mtu r af!'Tid ^ haTC S‘n retlige Forming med Bygden _____ ^ gt GdgangsPunkt, og dets Forming anses som en

O. Nielsen: Sysselinddelineen S* rVl fli' T* L hunds Ordbog under Bygd;

E. ^{S j.} L. III— I. ^{S \ T f} q , J. Steenstrup: Studier S. 5. 4) Tfr

i h *4; K. Rosenvingef^ Udgave s ^

TV'

^{^ B„ T ') E - 6}i- L»v- 1 - 2 , [

■5; GI. jyske Tingsvidner S 1 ■ , T ' , . J ? ' , N'),;ien : Sysselinddelingen S.

s.

^{122. S} 3 , . 4 , n o ; J. E. Larsen: Sml. Skr. I - i —

Affødning af visse Befolknings Omraaders historisk udviklede snevrere Beboelses og Livs Fællesskab.

Hermed stemmer Syslernes høje Ælde, idet man ikke ved noget om deres Tilblivelse, uden at de maa skrive sig fra Tiden, før Landet mellem Sli og Ejder blev bebygget, og inden Grænd- sen blev draget mellem Slesvig og Ribe Bispedømmer1). At de i Modsætning til Herreder kun forekomme indenfor et enkelt Landomraade, viser, at de ikke ere almindelige og regelmæssige Forvaltnings Ordninger. Om end Navnet snarest maatte tyde herpaa, vise dog Kjendsgjerningerne, at de fremkomme og ud­

vikles i Selvstyrets første Tider, medens de ikke spille nogen be­

tydelig Rolle i Statsstyrets og mere og mere forsvinde, jo kraf­

tigere dette udfolder sig, saa at tilsidst kun Benævnelsen levnes paa enkelte Steder2).

I de Bestemmelser, som Lovene indeholde angaaende Sys­

lerne, er der heller ikke noget, som strider mod den fremsatte Mening, idet de tvertimod forudsætte et vist snevrere Samliv indenfor Syslet ligesom indenfor Bygden.

Derfor gaa Lovene; jfr J. L. I—i; ud fra, at Slægten har sit Hjem indenfor Syslet, saa at tolv Mænd, beslægtede med Sagvolderen inden tredje Byrd, kunne udtages indenfor det. Der­

for betragtes den, der boer indenfor Syslet, som en af Egnens Folk3), medens den, der boer udenfor, er en fremmed »a Lengd sittend« 4), en Regel, som dog maatte ændres ved den mere ud­

strakte Bebyggelse, som spredte Familien; jfr Tords. Art. 91 og 92; som i Modsætning til J. L. I—1 kun kræver, at Personen skal have Slægtninge inden femte Grad indenfor Riget. Ligeledes er det med Bygden som Syslets Grundlag forklarligt, at Ejendommes Boligenhed betegnedes ved Angivelse af Syslet5), at Kornmaal vare fælles indenfor Syslerne, og at Dialekten formede sig ens

indenfor dem6), ,J

Syslet har sit eget Segl, hvormed Beboernes Bevidnelser besegies7), og sin egen Repræsentation, som er Sysseltinget,

*) Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1849 S. 335; 340. a) O. Nielsen:

Sysselinddelingen S. 85. 3) Slesvig Stadsret Art. 90; jfr J. L. II— 57. '*) Haderslev Stadsret Art. 23. *) J. Steenstrup: Studier S. 4. 6) O. Nielsen:

Anf. Værk S. 12— 13. 7) Arild Hvitfeldt I, S. 368; O. Nielsen: GI. j.

Tingsvidner S. 109.