Veits vssfk ei' ciownloaciei ii's ZIssgiZfofZkefnss viblioislc
8Iss g i8f0s'8l<6M68 ö id lio tsk 6c 60 c>6> 3f foc6 0i0g60 VI8-I)30I1131'1<,
8>36g1
L, 1)3l3. » 6 i 61- 61 8P6LI3I- d id lio tsk m scl v s s ^ s i- , c>6c 6c 60 clsl 3f voc68 fssl>68 kcilw cscv, d>3iiclt 3ncl6i 00lf3ll60c>6 8>ssgl8-, lok sl- 0 g P6c8003l1li8l0ci6.8Issgt8foi'8><6M68 8idIiol6k:
M1p://didIi0l6l<.cIi8-cl30c03c1<.cI1<
^ 0 c60 I0g6 0 VI8-v30013c1<, 3>S6g1 V3I3: w w w .8 l3 6 g i0 g cl3 l3 .cl ><
S s / ? ? s s ^ / c , s t d / d t / o t s / c s t / s c / s / io / c / s ^ ^ss/^/cs/^ b s c t s M 6 L / o p l/ c ts / ? 0p / ? S1/8/^6t . tV s^ c / s t c t w / s ^ § / p 0/7?
ss/ct/^ s ^ss/^/cs/^ /71/0/- o p / ? s v s - / V t t 6 / ? 6 ^ u c t / ^ d s t , /cs/? ct// t/V t L / o w / ? / o s c / s o g f s / ? ^ 6 / ? L / s P O ^ - t / / 6 / ? .
/V s^ c / s t c/z-6/6^ s / p o m v M ^ /c s ^ , s o m s/^ o / r i t s t t s t s t o p / 7 S K S / V t , 6/^ c / s t w p t / p t s t V S S / V
0 p /7 ?S S ^ /t§0 /7 ? P S , s t p v ^ - t / t s / ? /tl//? 6/^ t/ t w / ? t
ps^so/?/,p, p/vVst b^L/p.
Af min Reiscdagbog
1818
H. N. Clausen
Af mm Reisedagbog
1 8 1 8
4- Udgivet i H undredaaret derefter
ved Carl G . Petersen
K i s b e n h a v n 1 9 1 8 I . F r i m o d t S F o r l a g
Jndhold
*
F o r t a le ... 7
In d le dn in g ... 11
Ophold paa Sanderum gaard... 27
1 F y e n ... 6z J J y lla n d ... 70
2 Hertugdommerne... 74
1 Potsdam... 82
2 B e r l in ... 96
Fortale.
Ä ^ i n M o rfa d e r, H . N . C l a u s e n , fo retog, efter at Han 2 4 A a r gammel ved U niversitetets 3 0 0 A a r s Reform ationsfest i E fte ra a re t 1 8 1 7 havde fo rsvaret den filosofiske D o cto rg rad , i A a - rene 1 8 1 8 — 1 8 2 0 en stör Udenlandsrejse t il T y stla n d , V s te rrig , I t a l ie n , Schweitz og F ra n k rig .
P a a denne strev Han en u dförlig og in teres
sant Dagbog, som efter Hans D ö d opbevaredes af Hans yngste D a tie r, B e t t y C l a u s e n . O m denne D agbogs Existens blev jeg tilfoeldigt sat i Kundskab ved at B ib lio th e ka r C a r l S . P e t e r s e n fo r en h alv S n e s A a r siden spurgte m ig, om der efter m in Bedstefader henlaa nogle M a n u - scripter, og h v is det v a r T ilfce ld et, om jeg da künde foranledige, at de havnede paa det konge- lige B iblio th ek.
Ved Henvendelse t il m in T a n te erfoer jeg da ferst, at hun v a r i Besiddelse af denne omfangS-
H a a n d strift. A f hende laante jeg den, og med störste In te re sse loeste jeg nu om alle de frem- ragende Perso n er, C l a u s e n paa denne R ejse v a r kommen i Forbindelse med.
H a n havde allerede dengang ved sine glimrende E xa m in e r henledet Opmoerksomheden paa sig, og af D a tid e n s hjemlige Bersm theder faset Anbe- falin g sstrive lse r med t il alle Stormoend i V id e n- flabenS og Kunstens Verden. N a v n lig h ar B i stop M u n t e r , som havde litteroere og person- lige Forbindelser oder hele E u ro p a , medgivet Ham B re v e t il P erso n er, der fik stör B e tyd n in g for C l a u s e n .
J ö v r ig t h ar F o rfatteren i „O ptegnelser af m it Levneds og m in T i d s H isto rie" P a g . 61 — 104 selv givet en liv lig og foengslende S k ild rin g af sit R e js e liv . S o m Su pplem en t h e rtil v a r D a g - bogen soerdeles vserdifuld.
S t ö r v a r derfor m in Skuffelse, da jeg, efter m in T a n te s D s d i F o ra a re t, kun fandt ganste fa a Brudstykker, idet hun i Angst fo r Jn d is c re - tioner havde tilin te tg jo rt S tsrste p arte n .
H eller ingen B re v e t il og fra C l a u s e n v a r a t finde. M in T a n te , der v a r en soerdeles vel- begavet og meget beloest D a m e , h ar gjentagne G an g e u dtalt sig stcerkt imod det M is b ru g , der
s
ofte h ar fandet S te d med bekjendte Moends og K vin d e rs litteroere Efterladenstaber. Desvcerre h ar denne i og fo r sig rosvw rdige Egenstab fo r- ledet hende t il det triste S k r id t : at brcende det allermeste af Rejse-D agbogen, stent den ikke inde- holdt Ä ntim iteter eller personlige H jerte-Udgydelser, som havde voeret i S ta n d t il at kroenke noget Menneste.
K u n endnu denne O p ly s n in g : T i l at foretage denne, n avn lig paa den T id sserdeles bekostelige, R ejse, modtog C l a u s e n Understottelse af Fanden a ä U8N8 pndIioo3 samt U n ive rsite ts-S tip e n d ie r, men stk endvidere — uden Henvendelse — T i l - sagn om et storre B e lo b fra Geheim eraad J o h . B ü l o w paa S a n d e r u m g a a r d , som bekjendt dengang D an m arks Moecenas.
B ü lo w indbod Ham tillige t il paa Udrejsen at bessge sig, hvad C l a u s e n , som det frem gaar af efterfslgende, med Gloede h ar benyttet sig af.
E ste r m in Anmodning forelcegger B ib lio th ekar C a r l S . P e t e r s e n Offentligheden disse ikke altid lige let loeselige Brudstykker, selvfolgelig med Bibeholdelse af F o rfatteren s datidige O rto - g r a fi; et P a r N oter h ar jeg tilfo je t, men ellers maa Dagbogsoptegnelserne tale fo r sig selv.
M a a tte denne lille B rs k d e l af det omfangsrige
10
M a n u scrip t, som nu udsendes hundrede A a r efter at det er skrevet, bidrage t il endnu engang at bringe H . N . C l a u s e n s G je rn in g og Virkso m - hed i E rin d rin g hos det danste F o lk !
I . Frimodt.
Jndledning.
sm Udenlandsrejse 1 8 1 8 — 2 0 h ar H . N . C l a u s e n u dtalt, at den v a r Hovedpunktet i Hans aandelige F rig sre ls e s og U d viklin g s H istorie. D e l havde da sikkert lsn n et sig, om man künde have fu lg t Ham, ikke alene gennem den modne M a n d s afklarede F rem stillin g , nedskreven mange A a r senere i S e lvb io g ra fie n . men ogsaa gennem A n g lin g en s med Begivenhederne samtidige Optegnelser, i hvilke Han D a g efter D a g stilles A nsigt t il Anstgt med
af saa stör en Be tyd n in g fo r Ham. E n saadan M ulig he d byder de bevarede Brudstykker af Rejse- dagbogen desvoerre ikke paa.
Jm id le rtid — som de er, fortjener de dog P a a - agtelse. V o r Litte ra tu r er ikke saa overvcettes rig paa S k ild rin g e r af Rejser i D an m ark fra en noget «eldre T id , at det ej skulde voere Umagen vcerd at feje en h id til ukendt t il de a lt forelig- gende; selv om i dette Tilfcelde efter S a g e n s
12
N a tu r Foedrelandet blot behandles som Gennem - gangsled paa Vejen ud i det fjoerne, medtages dog m angt et lille Troek af Voerd fo r den, der sy sle r med H jem stavnsbeflrivelse. M e n ogsaa udenfor det danske O m raade findes P a r lie r , som er a f In te re sse og loeses med F o rn s je ls e ; S a m - menligningen mellem Shakespeareopförelse i B e r lin og i K sbenh avn er i a l sin Korthed eet E x empel blandt flere herpaa. O g endelig tegnes under Besaget paa San de rum g aard et J n t e r is r , der h ar segle D u ft af det 18de A arhundredes noget felsomme A an d over sig og gaar langt mere i D e ta lje n end de tilsvarende samme S te d s
R effen de s, E h r . M o l b e c h s og F i n n M a g n u s s e n s H a a n d * ).
S o m Optegnelserne foreligger, troeder B ü lo w s Perso n saa stoerkt i Forgrun den , at et P a r O rd om Hans Fo rh o ld t il Frederik den S je tte og Virksomhed som Be fkytter af Videnskaben v i l voere paa sin P la d s som In d le d n in g t il den unge C lau sen s S k ild rin g . D e n , der v i l have mere at vide, end der her kan meddeles, maa sege t il de H istorikern der d elvis paa G ru n d la g af B ü lo w s
egne Udtalelser h ar taget det hele Mellemvoerende mellem Konge og Hofm and op t il nsermere U n- dersogelse*).
D e t v a r en vanstelig og a n svarsfu ld Goerning, den 2 2 - a a rig e G ardeo fficer I o h a n B ü l o w (f. 1 7 5 1 , d. 1 8 2 8 ) gik ind t il, da Han 1 7 7 3 an sattes som tjenstgörende Kam m erjunker hos den 5 -aarig e K ro n p rin s Frederik. H a n medbragte, foruden en den G an g i Hans S ta n d ikke alm in - delig litteroer D annelse, oprigtig og uegennyttig S y m p a ti fo r det i mange M a a d e r ssere og fo r- kvaklede B a r n , som Han skulde have T ils y n med.
D e n lille K ro n p rin s , der paa sin S id e ikke v a r fo rvient med Venlighed, sluttede sig i varm H en- givenhed t il sin Hovmester, og denne kom t il at betyde meget fo r Ham under O pvsexten; det styl- des i forste Roekke B ü lo w , n aa r der dog blev et sundt og ufordoervet ungt Menneste ud af den senere Frederik den S je tte . E ste r Reg erin g sfo r- andringen i 1 7 8 4 , da Kronprinsen log Scede i S t a ts r a a d e t, stilledes B ü lo w som M a rs ta l i S p id se n fo r Hofetaten og vedblev endnu nogen T id i Egenflab af R aa d g ive r og F o rtro lig at eve
14
en ikke ringe In d flyd e lse paa sin M y n d lin g ; Han modtog ogsaa ydre Te g n paa Bevaagenhed, blev 1 7 9 0 G eheim eraad, erholdl 17 9 1 O veropsynet med det kgl. Kunstkammer og udnoevntes 1 7 9 2 t il Ordenssekretoer.
A llig e ve l undergik Forh oldet mellem dem efter- haanden en kendelig F o ra n d rin g . S k ö n t B ü lo w
stemmelser mellem Ham og P rin se n , som hidförte det endelige B r u d . H a n lagde ikke S k ju l paa, hvad der mishagede Ham hoS Hans unge H e rre : M a n g le n paa dybere aandelige Jn te re sse r og den stedse mere fremtroedende Forkoerlighed fo r m ili- toere P aradenu m re. Noget selvbehagelig i Börsen, som Han v a r, fremsatte Han sine Jn d ven d in g er i en moraliserende M entortone, der i Loengden faldt Kron prinsen med den stoerkt udviklede S e lv fö le ls e ganske u taale lig , og det fremmede noeppe det gode F o rh o ld , at B ü lo w ssgte at modvirke Formoe- lingen med M a rie S o p h ie Frederikke, en D a tte r a f P r in s C a r l af Hessen, fo rd i Han ansaa hen- des F a d e r fo r at have Haft en uheldig J n d fly - delse paa C h ristian den S y ve n d e og n sdig vilde have den vordende Konge i noermere B e ro rin g med denne M a n d .
15
I 1 7 9 3 in d traf Katastrofen. E n taabelig S ig - telse fo r at voere i Ledtog med et P a r Smcede- skrivere, der da vakte R ö re i Köbenhavn, loges t il Paaskud, og under en S a m ta le den 2den J u n i opfordrede Kronprinsen Ham t il at tage sin Affked.
D a Han noegtede selv at söge den, fik Han t il S v a r : „ S a a skal D e faae den", og to D age senere v a r den udfoerdiget. O m sin sidste A udien s hos K ro n p rin s Frederik forinden A frejsen h ar den styrtede Hofm and nedskrevet en B e re tn in g , saa ly d e n d e *):
„ In d e n jeg reiste, lod jeg H s . K g l. Hoihed spörge, om Han befalede at see mig fo rinden?
H v o r t il Han strax bestemte mig en T i d . Je g frem- stillede mig og S a m ta le n v a r folgende:
J e g : D e re s K g l. Hoihed seer mig nu fo r sidste G a n g . Je g gaaer dort med den T ro st, at jeg h ar tjent D em oerlig og tro, og m in S a m v ittig - hed bebreider mig In t e t .
K r o n p r . : D e t er godt fo r D e m ! J e g : J a det er det. (P a u se ). Je g takker D eres K g l. Hoihed, at D e h ar vceret saa naadig at til- lade mig at blive saa loenge paa S lo tte t, t il jeg künde faae m it T o i indpakket.
K r o n p r . : Reiser D e t il S a n d e ru m g a a rd ? J e g : J a ! og der agter jeg at opholde mig.
(A tte r P a u se ). Je g overleverer herved O rd cn S - sekret«r Tegnet. (H a n modtog det og kastede det paa B o rd e t.)
J e g overgav derpaa en A nssgning fra m in T je n e r Wennicke om at vorde La q u a i, hvorved jeg sagde: H e r er en A nssgning fra Wennicke, som Han h ar bedet mig levere og anbefale paa det Bedste. H a n loeste den, kastede den paa B o r det, og sagde: J e g v e e d ik k e , om d e t k a n skee. J e g svarede: D a Han h ar tjent mig oerlig og troe, saa v a r det min P lig t at g jsre , hvad jeg künde fo r at befordre Hans tilkommende B e l.
E ste r et O p h old — og ikke et O rd mere — nikkede den naadige H erre.
J e g gik trsstet ved en sty ld fri S am vittig h e d S B idn eSb yrd . M e n — hvilke B ie b lik ke ! M in SindSbevoegelse v a r ubeskrivelig. K a n vel Nogen, som selv h ar F sle lse af 8 E re , undre sig derover?
A ld rig skal jeg glemme det S v a r , da jeg sagde:
„m in Sa m vittig h e d bebreider mig I n t e t ." D e t e r g o d t f o r D e m ! J a det er viSselig godt fo r m ig ; thi det h ar opholdt mig fra at ds af H arm e.
D e n gode G u d h ar g jo rt det godt og ve l alt- sammen. Ikke v a r det m in A fgang, der smertede m ig. N ei lan gt fra . M e n blot M aad e n . O g
17
hvilken Skygge kan den ikke udbrede over m in O p fs rse l og — hvorledes fkal jeg kunne forsvare mig. M e n — den retfoerdige E fte rtid hevner ve l FortidenS U ret. D ette er den forfulgte M a n d s T r o s t." —
M ed B ü lo w s G ö re m a a l i S ta te n s Tjeneste
Kron prinsen s M is n o je , 1 7 8 5 oegtet E l s e M a r i e H o p p e (f. 1 7 6 7 , d. 1 8 3 4 ), D a t ie r af Ko nferens-
hoengigt; Pension begoerede Han ikke ved sin F r a - tr« d e n , og der tildeltes Ham Heller ikke nogen saadan. H a n Irak sig tilbage t il sin Ejendom S a n d e r u m g a a r d paa F y e n , som Han havde kobt 1 7 9 3 , og her tilbragte Han Resten af sine D age som human G o d sejer overfor sine B o n d e r og iv rig t beflieftiget med G aa rd e n s D r if t . D e n H ave, som anlagdes efter Hans eget Udkast, ind- tog en fremfkudt P la d s i D a tid e n s B evidsth ed;
E h r . Molbech heiliger den mange S id e r i sin Rejsedagbog, og en af T id e n s Sm aapoeter ud- gav en mere velm ent end vellykket D ig tsam lin g t il dens P r i s , med Prospekter stukne af Clem ens af de mange Lysthuse og med G engivelser af de mange
2
18
Tankesprog, som ogsaa i saa höj G ra d loegger B e fla g paa C lau sen s Opmoerksomhed*).
G odsejeren og Havekunstneren overstraaledeS dog lan g t af Moecenen. M ed a lv o rlig og usel- vist K « rlig h e d t il Bidenstaben blev B ü lo w sin T id S C arlsb erg fo n d , og som dette ejede Han R u m - melighed overfor de forstelligste Foreteelser i A an - dens Verden. M a rttn B a h ls , Jo ach im Frederik S c h o u w S , H . N . C la u se n s, R a s m u s R a f ls og mange fleres R ejser i Udlandet, C h r. M olbechs, F in n M ag n u ssen s og andres i Foedrelandet be- kostedeS h ell eller d e lvis af Ham. B ed Proem ier og anden S t s t t e m uliggjorde Han Vcrrker som J e n s W ille n H o rn em an ns „ F o rs s g t il en dansk Ökono
mist Plan telo ere" (1 7 9 6 ), S ch o u w s „Grundtroek t i l en alm indelig Plantegeo graphie" (1 8 2 2 ), K . L . RahbekS og R a s m u s N yeru p s „Udsigt oder den danste Digtekunst under Frederik den Fem te"
(1 8 1 9 ), F in n M agnu ssenS „Eddaloeren og dens O p riu d else" (1 8 2 3 — 1 8 2 6 ) , C a s p a r Schades
„B e s triv e lse over S e n M o r s " (1 8 1 1 ), M olbechs
1 5 ) , N yeru p s „ M a g a z in fo r Reiseiagttagelser"
(1 8 2 0 — 2 5 ), E rik C h ristian W e rla u ffs „ B e s t ri- velse over Kong E r ik M en ved s og Hans D ro n -
19
ning In g e b orgS G ravm in d e i Ringsted K irk e "
(1 6 1 5 ), G rim u r Io n S so n T h o rk e lin s Udgave af det oldengelfle D ig t „ B e o w u lf " (1 8 1 5 ) og mang- foldige andre Voerker paa snart sagt alle L itte ra - turenS Enemoerker, som uden Hans Redebonhed maaste aldrig havde sei L y s e t* ). O g Han kendte ikke t il at tage P a r t i fo r bestemte Retn ing e r.
P a a en T i d , da N . F . S . G ru n d tv ig ftod mest
saxifke S tu d ie r, og det v a r paa Hans F o ran led - n in g , at Overscettelsen af Beow u lfSkvadet blev t il og udkom (1 8 2 0 ). I Jn dlednin gsdigtet hylder
N a a r Danm ark« S to le , Bed K«empe-Tog, Faaer L « re -S to le F o r hvert et S p ro g , S o m Hjerter rsrde, F r a P o l til P o l ; Med Aonge-FoedreS, D a stal D i t N avn , 0 B ü l o w ! hadre«
1 S a g a - S t a v n , H ver Folke-Tunge
D a og gjentage M a n skal i B o g, A t i de Dage, Jeg kalbte« Pog, D e r man mig viste T i l D aare-Aiste M ed S k rif t og S a n g ; Med Gunst og G ave M ig B ü l o w tvang, T i l ret at stave Den stolte S a n g , O g eftersjunge, Hvad Angul« Lunge
20
E n d n u en Gseld staar Eftertiden i t il B ü lo w . S o m HofembedSmand havde Han fo r bedre at kunne vejlede Kronprinsen segt at flaffe sig Kend- stab t il Fsedrelandets U dvikling paa de forstelligste O m ra a d e r; Han v a r traadt i B re v v e x lin g med F o lk i meget uensartede Livsstillin g e r og havde anlagt en S ä m lin g af Aktstykker t il O p ly S n in g om S ta te n S H istorie. E ste r sin Affledigelse ved- ligeholdt Han en udstrakt Korrespondance med Be nn er i Hovedstaden, der holdt Ham underrettet om, hvad der foregik, scerlig ved Hoffet, og Han lagde omhyggeligt a lt t il Rette, som künde belyse Hans egen Deltagelse i Begivenhederne og Hand bratte F a ld . D en Bülo w ske M a n u skrip tsam lin g *), som Han testamenterede t il S o r e Akademi, ved hvilket Han i sine unge D age havde studeret, er derfor blevet en vig tig K ild e t il K u n d flab om D atid en S indre H is to rie ; meget er i Tid e n S Leb blevet offentliggjort af dens Jn d h o ld , men ud- tem t er den lan gt fra blevet endnu.
Frederik den S je tte s U v ilje lagde sig med Aarene. B ü lo w udnoevntes 1 8 0 8 t il Geheim e- konferenSraad, dekoreredes 1 8 1 7 med E le fa n t- ordenen og erholdt 1 8 2 2 R a n g med Geheim e- statsministre. D a Han i 1 8 2 2 paa G ru n d af
21
havde voeret saa nöje knyltede t il Hinanden.
Carl S . Peterfev.
T i l
ü . L . r . ^ 4 . 8 .
1818
A lo k k e n 1 v a r jeg paa S a n d e r u m g a a r d ; ved Jndkjö rselen forbausedes jeg ved at see G a a r den, som jeg havde toenkt mig stör og kneifende, kille, la v paa 1 Etag e med en Q u is t, og i höieste G ra d sim pel; og dog v a r dette Ste d e t, som fo r saa mangen Videnfkabsm and v a r Fristet» og T i l - slugt, som v a r Vuggen fo r saa mange störe F o re- tagender i Videnskabernes R ig e , h vis blotte N a v n indgyde den M r e fry g t, som styldes D an m arks oed- leste S to rm a n d , der loenge v i l ncevnes med T a k og Velsignelse.
Geheim eraaden modtog mig yderst fo rbindtligt, og tog strax Löste af mig at blive der t il m in Afreise fra F y e n ; hos Ham tra f jeg P r o f . Andresen, forhen R ecto r i Rön n e, nu Sogneprcest i V isse n - berg, en opvakt, interessant og godlidende M a n d , som kun h ar den bornholmste D ia le c t imod sig.
Efterhaanden kom der flere indbudne Fremmede:
F r u Heinen ( D . af S tifta m tm a n d B ü lo w i S j e l -
lan d ), P ro p rie ta ir Ib s e n fra M e eru p i S je lla n d (en gammel e o m m ilito som s,Inm ou8 I ,^ e « i ) , med Kone og M o d e r, Proesterne H o lm fr a Frau g d e (B ro d e r t il Prcesten i K b h v n .) og H valse e fra A lle ru p , B ü lo w s egen Proest, en S la g s geistlig Pudsenm ager. E ste r et M a a ltid af et D u sin R e tte r blev der musiceert; Ib s e n spiller paa C lavee r med sjelden Foerdighed, og F r u H ei- nen synger med en endnu sjeldnere A u d ig h ed ; fo r hende er S a n g e n N a tu r. M o d Asten kom
Hange.
Efterhaanden löge de Fremmede b ort, og jeg blev ene med B ü lo w ; Han indlod sig aldeles ligefrem i adskillige S a m ta le r, isoer om litte raire Gjenstande, og denne S a m ta le vedvarede over
jeg alene spisende. H a n fo rtalte mig ogsaa med inderlig F ele lse sin noervcrrende Lykke i Frihe d ens T ilsta n d , som Han n sd , sagde Han, uden at have Noget at bebreide sig fra sin L p o y u e ved H o ffe t;
som Köngens stadige og noermeste Selskab D a g og N a t i nogle og 2 0 A a r fra Köngens 6te A a r , havde Han oste forsikkret Ham, at Han ald rig fluide sige Ham Noget, som Han ikke i sit 30te A a r ikke maatte erin d re, v a r blevet Ham sagt.
29
„O m sider — vedblev Han — v a r jeg saa lykke- lig — en Lykke maa jeg vel kalbe bei — at kunne troekke mig tilb a g e ; som B a r n allerede elstede jeg Landet, og snstede mig tit paa bette selvsamme S te d . h vo r da en S lc rg tn in g af mig boede, at jeg i T id e n maatte faae en Bondegaard t il E i e ; nu h ar jeg faaet M e re ." — O m sider stk jeg m it Doerelse anviist ved S id e n af Spisestuen ud t il Hangen, h vo r jeg lagde mig t il H v ile .
Morgenen tilbragte jeg paa m it Voerelse ved min D agbog. K l . 9 gik jeg ind i Haugestuen; her tra f jeg G eheim eraaden; Han viste mig M a le - rierne, hvormed S tu e n S Voegge ere -ekloedte, og ncevnede mig deres M estere; her ere S tykker af T e n ie r, R uySdalen e, Rem brandt, T it ia n , en O r i g in a l a f Luther af Lu c. Cranach. ogsaa Lan d stabe a f foedrelandste M estere: Eckersberg. D a h l og M y g in d . M a le rie r, Kobberstykker og nogle Kunstsager (en stjön G ru ppe af B acchu s og A r i adne i M a rm o r, et par Hefte i B ro n ze , en herlig Ju p it e r S t a t o r af M e ta l) udgjore BoerelserneS P ry d e ls e r; i Spisestuen hoenge den kgl. Fa m ilie S P o rtra ite r, h vo rib lan dt Köngens som K ro n p rin d s fo r sin C o n firm atio n og hanS G em alindeS som P ig e , begge af J u e l, og O rig in a le rn e t il de mange Co pier. Haugestuen er den sterste S t u e ,
som Han tildeels selv h ar tilb y gg e t; fra T r a p pen er en nydelig Udsigt t il H angen, som deler sig i flere nydelige P a r t ie r . Ved G aa rd e n s T i l - troedelse fo r 2 4 A a r siden v a r den i en ynkelig T ils t a n d ; smaae B ly ru d e r, tilklinede med G joer og P a p ir , D o rene saa lave, at m an maatte bukke
drog B ü lo w fr a C h ristian sb o rg s S a le , fo rd i Han just her — sagde Han — fandt Noget at u drette;
Hangen er anlagt efter Hans egne Te g nin g er, og u d fe rt ved Ham selv og Hans eneste T je n e r, som tillig e er Hans G ä r t n e r ; hvert Trce er sat af Ham selv. —
H a n forte mig ned i fit B ib lio th e k , som staaer i en S id e b y g n in g ; det er ikke stört, men h ar mange kostbare, tildeels sjeldne Voerker og Kobbere, isoer henhorende t i l H istorie, S ta tis tik , G eographie og N a tu rh isto rie ; t il F y e n s S tifts b ib lio th e k h ar Han givet 1 1 0 0 B in d , h vo rib lan dt alle V o lta ire s og R o u sse a u s Voerker; blandt flere viste Han mig
? in e 8 kobberstukne Udg. af H o ra ts . E n T im e tilbragte jeg her med Ham i ntvungen, levende S a m ta le om allehaande litte ra ire G jen stande; t il S lu t n in g bad Han mig at fkrive i en B o g , som Hörer t il hanS „ T a n k e fu ld s - H y tte " . h vo ri A lle , der her paa G aard en overnatte, optegne et par O r d ; det samme anmodede Han mig om med
ZI
Hensyn t il sin S ta m b o g ; „den h ar je g ," lagde Han t il, „kun fo r Enkelte af mine B e n n e r; men D eres N a v n v i l det voere mig kjoert at see deri, endskjsndt jeg endnu ikke kjender D e m ; th i jeg skal altid interessere mig fo r D em , hvo r D e end e r " ; og, da jeg vilde yttre m in Erkjendtlighed, vedblev Han: „ ja , Com plim enter maa D e ikke sige m ig ; men troe m ig, hvad jeg siger, kommer fra H je rte t."
H a n gav mig begge B s g e r , og med dem gik jeg ned i „S o m m e rly s t" , et nydeligt Lysthuus med 3 smaae maleriebehoengte Cabinetter, som stoder ud t il V e ie n ; her gjennemlsb jeg dem (om deres Jn d h o ld see ved D ag en s E n d e ). K l . 1 v a r jeg foerdig efter G e h . R s . B n sk e , fo r at kjpre med Ham t il Vejerup t il Kherre Lsve n h jelm , ^/, M i i l d e rfra ; fsrst kjsrte Han mig hen, fo r at vise mig en n y S k o le , Han lod opföre af Leer, og h vo rtil Han h ar samlet et lille B ib lio th e k. P a a Veien fo rtalte Han mig Adskilligt om sin O econom ie;
Han lader sine F o lk hver A ften holde A ftenbsn i Bo rgestu en ; t il den hsre nogle B ib le r og Psalm e- bsger, hvilke ogsaa som Jn v e n ta riu m findeS i ethvert H u u s , Han lader opbygge. —
V ejerup er omgivet med G r a v e ; i en Afstand af V , M i i l indbyrdes ligge San de rum g aard , V ejerup , U lriksh o lm , B s te rg aa rd , Selleb erg , Fraugdegaard
Z2
o. f. H erregaarde. Vejerup h ar et smukt V a a - n in g sh u u s og en smuk H a u g e ; Se lstab e t bestod a lter af F r u H einen, Kherre B ü lo w og F r u e ; B e rte n er en je vn , men meget artig M a n d . E s te r at have spiist, drukket og spadseret i H angen, kjörte v i K l . 8 tilbage. Kherren viste mig 6 T e g - ninger af M y g in d over 6 fyenske H erregaarde:
S an de ru m g aard , Frau gdegaard, V ejeru p , H ved- holm , H o llu fg a a rd og E g e flo v ; h vo raf de to sidste ere yderst interessante antique B y g n in g e r.
Geheim eraaden foreslog mig en Spadsereto u r i H a n g e n ; Han gik da med sin lille S p a d e , som Han h ar brugt ved a lt sit Arbeide, som engang f l a l loegges paa Hans G r a v , og derpaa overgives Hans G ä rtn e r t il Eien dom , indlod sig med mig
n a a r mine S tu d e rin g e r tillode det. Ved B o rd e t kom Han paa T a le om sin S t ill in g ved H offet og den störe Catastrophe af 1 7 de J a n u a r , h v o rtil Han havde voeret B ie n v id n e som O ffic ie r ved Livgarden t il F o d s , h vo rfra Han fra 1 7 7 3 t il 1 7 9 4 v a r kaldet t il Kronprindsen.
J e g optegner enkelte D a t a med Hans egne O r d , som Han bad mig bevare fo r mig selv. — „ C h r i stian 7 v a r a lt f s r sin Udenlandsreise fo rstyrre t;
i B r ü s s e l veed jeg af originale B re v e , at Han vilde
zz
desertere med sig, fo rdi Han ikke vilde bestige en T ro n e ved A r v ; snart troede Han, at Keiserinden af R u ß la n d v a r Hans M o d e r, snart at en engelst Parlam en tsh erre v a r Hans F a d e r ; Hans S vag h e d forsgedes ved Hans frygtelige Udsvoevelser, og navnligen ved et S la g , en Vcegter om N atten gav Ham paa Hovedet med sin Morgenstjerne ved et n atlig t E v e n ty r. — M a th ild e og Struensee fortjente deres S k je b n e ; Struensee bekjendte i et B r e v t i l M ü n te r, som B isto p M . h ar viist mig, sin O m gang med hende, og bad M . formane D ron n ingen t i l O m vendelse; hun havde, efter sine Kam m erfru ers Noervcerelse, viist sig npgen sor dem som E v a , og i samme Costume med ud- strakte A rm e forestilt C h ristu s paa K o rs e t; i sit Foengsel ssgte hun paa enhver M aade at frelse Struensees L i v ; af Betjen ternes beedigede V id - nesbyrd om T id e n , Bestaffenheden og Omstcen- dighederne af deres Sammenkomster v a r hendeS B ro d e sat udenfor a l T v i v l ; ogsaa vilde det engelste H o f have sendt en Flaad e mod D an m ark, men lod sig afholde ved Tru dselen, at offentlig- gjore vedkommende Docum enter. Forsynet med saadanne D a t a , maa man vel fo rarges over O eh- lenschlägers Udraab ved hendes G r a v i C e lle : L u v e t» , O a ro liv s .! o r» pro v o b ig ! —
3
kjsrte t il Retterstedet, fo rd i V ognen netop kom t i l at holde udenfor m in P o st. — J u lia n e M a rie er m iskjen dt; hun v a r herfkesyg, men havde mange gode S id e r , og gavnede D a n m a rk M eget ved sin private fortro lige Forstaaelse med C a th a rin a 2 a f R u S la n d og Frederik 2 af P re u sse n . E ste r Revo lutio n en sendte G u stav 3 sin Livlcege t il Enkedronningen med et anonym t B r e v : at Han v a r ganste t il hendes Tjeneste, og at hun sikkert künde forlade sig paa Ham ( t il at forgive K ro n - p rin d se n ); men hun svarede Ham, at hun forstod ikke Hans B r e v . D a Han nogle A a r efter op- holdt sig i K b h a v n ., blev jeg Hans opvartende
umennefkelig; om D in ie re n , n aa r Livvag ten trak op i streng K u lde med C a v a je r og lodne H and - fker, saae v i Ham paa A ltan e n med kort T r s ie , tynd Best, N a n q u in s B u x e r, blottet B r y s t og bare F s d d e r ; Han sov fo r aabne V in d u e r, paa M a d ra tse r, med et tyndt Teppe, og fik t i l Kost paa en Bakke K a rto fle r og B a n d ; en B e tje n t, som gav Ham en Tve bak, kom i B la a t a a r n , og en Anden, som trak Ham op af H irsch h o lm s G r a v , hvo r Han noer v a r druknet, vovede ikke at sige.
Z4
ZA
a t Han v a r kommet Prin dsen t il Hjcelp. D is se Sce n e r h ar M andelberg, som ofte kom t il Hoffet og v a r V id n e t il dem, udkastet; de ere stukne i K o bb er; Plad ern e gjemmes i Geheim e-Archivet, og jeg h ar selv A ftry k deraf. —
D a Hans Opdragelse og Levemaade efter 17^
J a n u a r skulde fo randres, maatte det stee med
m aatte indhenteS; Hans B e rn vare fa rlig t an- grebne af Fro st, Han havde A n sats t i l engelfk S y g e , og blev derfor hver M orgen fra Sengen tre G an g e pultet ned i koldt B a d . Je g blev Hans Kam m erjunker og sov ved Hans S e n g hver N a t ; og i de forste A a r lagde jeg Ham selv hver Asien t il S e n g s . H a n s Su ndh ed v a r saa fo r- styrret, at Han ofte om N atten pludseligt blev angrebet. J n d t il Han blev g ift, holdt jeg B e n
en Tegnelierer, og en fransk Sprogloerer (den gl.
vo n Aphelen) fik Han In g e n uden S p o ro n , som paa 2 ä 3 Form iddagstim er stulde loere Ham H istorie, G eographie, Christendom, S k riv n in g og Reg n ing . M e n T id e n v a r fo r knap og Lrererne ligegyldige; Han leerte In t e t .
Je g talede derom t il Overhofmesteren G e n .
3*
ze
Eich städt; men Han svarede mig, at, om Han ikke leerte F ra n st, v a r det saameget desbedre; derimod stk jeg Lo v at loese noget T y d st med Ham ; men S p o ro n kom efter det; da jeg a lter tilbod P r in d - sen det, sagde Han, Han havde ikke Lyst, men gav sig t il at groede; jeg stk Sammenhcengen at vide hoS Overhofm esteren; og jeg maatte nu i S m u g fo rt- seette mine B v e ls e r med Ham, at v i, n aa r D o rre n gik, künde hurtig t käste B o g e rn r dort, og begynde at lege, som m in Jn s tru x befalede m ig, ligesom og at fortcelle Ham F a b le r og H isto rier. S a a - lcdeS stk v i nogle franste og tydste B o g e r over
satte; vore Arbeider h ar jeg endnu i m it G je m m e ; im idlertid v a r Hans Kundstab endnu altid saa
hvad Han atter maatte leere ukenad fo r at frem- stge det; h vo raf mangen Forlegenhed opstod. Fo rst i W ie n leerte Han at tale F ra n s t flydende; i L a tin bragte Han det ikke videre end Phoedri F a b le r.
Ä S v rig t er hanS Nemme y p p e rlig t; ikke en eneste G an g feilede Han i sine L e c tie r; Hans B l ik er hurtig t og HanS Hukommelse overordentlig tro . M a n h ar forsikkret m ig, at Han h ar bebreidet S p o ro n , at Han intet h ar leert Ham, og at Groemmelse derover paadrog Denne Hans pludse- lige D o d . —
O fte paadrog jeg mig Ubehageligheder, fo rdi jeg fulgte m in O ve rb eviiSn in g , og ssgte at bibringe P rin dsen denne. S aaled e S gjorde jeg mig Umage fo r at give Ham Afsmag fo r J a g t e n ; og, da efter en P a rfo rc e ja g t paa FredenSborg, hele Hoffet skulde forsamleS, fo r at see, hvorledeS Jagthundene i S lo tS g aard e n skulde ls sla d e S paa den ih je lja - gede H jo rt, og ssnderslide den, stildrede jeg Ham det O prerende i dette S y n , saa at Han besluttede ikke at voere V id n e d e rtil; da B ieb likke t kom, vendte Han derfor Leinene dort, og talede u af- brudt med de O m staaende; men Enkedronningen lod Eichstädt kalde, og. da Denne voeltede S k y l- den fra sig, mig ved Ham give en a lv o rlig R e -
Jkke bedre gik det mig, da Enkedr. foroerede Kronprindsen t il Hans Födselsdag et par kost
bare K n ip lin g s-M an ch etter, som ved en LuxuS- forordning n y lig t vare forbudne; jeg mindede Ham om, at Han v a r Köngens fsrste Undersaat, og Han bar dem ikke. —
Denne vanskelige S t ill in g indsaae jeg, vilde efter P rin d se n s C o nfirm atio n blive endnu mere c ritis t; jeg toenkte derfor paa at fege min A ffle d ; men den g l. S ta m p e omstemte m ig : „jeg kjender D em saa g o dt", sagde Han, „ a t jeg kan forud- sige D em , D e v i l faae D e re s Afsked uden at be-
Z 7
Z S
h -ve at ssge den; men saaloenge D e ikke h a r den, kan D e maaskee afvcerge M eget, som D e siden vilde fo rtryde ikke at have afvoerget. J e g blev, in d til jeg fik m in Affked, efter at Han v a r fo rnu rlet, og endnu glceder jeg mig over, at jeg fik den og ikke selv log den. Je g h ar ald rig fo r- dulgt Köngen S an d h e d e n ; men derfor maatte det gaae, som det g ik; Han blev smigret af saa M an g e, og jeg blev Ham efterhaanden kjedsommelig og besvoerlig; men m an m aa ald rig fo rtryde at lide fo r den gode S a g .
I 18 A a r saae jeg ikke K ö n g en ; jeg log t il K b h a vn , n aa r Han ikke v a r d e r; og, n a a r Han tog gjennem F y e n , sögte jeg Ham ikke, nagtet Han spurgte efter m ig. O m sider lod Han mig kalde t il K b h vn , modtog mig yderst naadigt, og gjorde mig de hoederligste T ilb u d , h vo rib lan dt at blive U niversitetets P a t r o n ; men jeg künde hverken overtale mig t il at forlade et S te d , h vo r jeg i 18 A a r havde voeret lykkelig hver D a g , eller t il at paatage mig en Po st, som jeg ikke fölte mig voxen; desuden v a r det mig nok, at M olde nh aw er dengang formaaede M e g e t; at denne M a n d fik et saadant B r e v t i l Afsked fra Kö ng en , er en Fornoermelse fo r den D y dige . — S id e n den T id skriver Köngen t il mig af og t il, og meget a r t ig t ;
Z S
og minde m ig, hver G an g de see m ig, om m it Lefte at komme t il K b h v n ."
M in d e b o g e n h srer t il TankefuldShytten, som ligger i et toet B u fla d s , der h ar t il O v e rs trift:
„ H v o som er en D en af a lvo rlig e B e trag tn in g e r, gaae kun v id e r e ! " ; i H ytten ere to D edninge- hoveder og et T im e g la s, samt nogle T a v le r med V e rs af G e h . R . selv, udenfor H ytte n s D e r en G r a v med et K o rs . Bo g en er begyndt 1 7 9 9 ; den indeholder en stör Moengde flaue og tomme C om plim enter og Taksigelser fo r tilbragte beha- gelige D age og udviist Venstab (isoer fra adelige P erso n er), og glatte Sententser (f. E x . af den gl.
Oberst Rosenbcrg ved Beico rp set: „H v o som be- seger dette S ie d med Fornöielse, er et M oralist godt M enneste." E t dito af O tto O sten : „ O ! med hvilken behagelig og ta u s B e u n d rin g be- tragtede jeg dette S t e d ! hvo r oplivedeS jeg ikke ved dcnne Tanke om det T ilk o m m e n d e !"), dog ogsaa enkelte, som ere betydningSfulde med Hen- syn t il Eieren S forrige og noervcerende S t ill in g , andre, som ved dereS F o rff. faae noget Voerd.
T i l diSse h - re :
40
_________ ^ P r o f .
^Hvor fandt en Plet min Leben, — S a a stjsnt, saa
lysteligt et Eden!" Kaggesrn
g j g , g m g E n d e g ^ ^ n d e .
41
„Stabende, hulde N a tu r! hvor er saa skjsn du og nnegtig, som hvor den dannende Kunst roetter dig broderlig
Doden vente D u fortrolig!
Dette B ii»dom S störe B u d gjor o» Livet let og So vn en ro lig !"
„N a tu r og B id og Kunst og D yd
^ ^ d S st Gutfeld
42
S t a m b o g e n e r begyndt 1 7 8 0 ; den er b etitle t:
„U s m o ris e k o w im im 6e e iv it a t e bene m e rito ru m
lo w " ; den begynder med den kongelige F a m ilie og C h ristansb o rg s övrige Jndbyggere. — D e eneste O r d fra F r e d e r i k 6 ere fra 1 7 8 0 : „ G j o r R e t og fry g t
siden jeg finder den overeenSstemmende med DereS Trenkemaade." ArveprindS F r e d e r ik . 1786
4 Z
Prindsesse So p h ie F r e - e r ik k r . 1768
(Ester 3 Bibelsprog): „S id e n jeg har lagt M arke til D eres Handlinger, som tager dereS Udspring af et som et B e v ii« paa min oprigtige Bevaagenhed."
D r . J u l i a n e M a r i e . 1789
A ernsto rff. 1781
^ ^ ^ ^ I . G . Moltke!^ 1787
45
S tam p e. 1783
F u rd o rp h . 1781
^ " o. d. Lühe. 1785
46
„ I n dem Gedächtnisse edler Menschen zu leben ist die schönste Unsterblichkeit."
F r e d e r ik F e rd in a n d . 1817
jeg beder Dem vcere forvisset om, at jeg stedse v il bare for D em ." L o u ise Au gu sta. 1817
47
— G ib efter en R ad af A a r fra M arm oret maa kunne taleS, som her fra bette B la d ! D e , adle M a n d ! ftue hen ud over den R a d as A a r! kun end stärkere og mod
C o lb jo rn seu . 1789
G . M a U in g . 1817
4S
„N aturen leerte D ig at elfte Kunst;
nu meer end Borgen elfter D u bin H ytte;
Oehlenschlriger. 1817
^ ^ ^ I . W s lle r . 1817
DeSuden finde« M ind er af B alle, Bastholm, M iinter, P lu m , Gutfeld, Teten«, P . E . M ü ller, Brondsted, T h o r- laciu« , Nyerup, W erlauff, RaSk, Jngem ann, EngelS- toft, I . S m ith , A . K a ll, Guldberg, Molbech, Thorkelin, Sib b ern o. F .
J e g flrev:
^ Rige,
Held Ham! i Hjertet boer Fred og vennehuld Blidhed i D ie t,
49
d er; Geheim eraaden kom et B ie b lik ind paa m it Boerelse, fo r at sige mig Godm orgen. E ste r fu ld - endt Arbeide gik jeg K l . 11 over t il Fraugde (^/« M i i l ) , t il Proesten H r . H o lm ; Beien falber gjennem Frau gdegaard, som h ar den B esyn derlig- hed, at den bestaaer af to p a ra lle lt lebende B y g - n inger, som ved Tagrenderne ere forbundne t il een. Proesten skulde i Kirken at skrifte; jeg saae mig im idlertid om i hanS B e g e r, drak V ii n og spiste Kirseboer, og fulgte siden med Ham over i Kirken . D e n seer stolt ud u d e n fra; da den t il- deels er opfert af tilhugne Quaderstene; den er meget lang (1 6 5 F o d ), og godt vedligeholdt, h ar et P o s itiv , en smuk M essinglysekrone og et A lte r, som i Afstand tager sig godt ud. M e n mcerke- ligst er den ved T h o m a s K in g o s E pitap h iu m , der er M anden voerdigt; denne F y e n s B isto p , og D an m arks ferste gudelige S ä n g e r, blev ved TE g teflab E ie r af Fraugdegaard. E n d n u prydes Kirken af to smukke M arm orkister, h vo ri ligger
4
Zo
A d m ira l K a a s og Hans G em alin d e, M in isteren s Forceldre. —
Je g spiste ene med Geheim eraaden og F r u e n ; S a m ta le n fa ld t paa ZEsthetiken; H a n goulerer ikke den moderne Poesie, men holder sig endnu helft t il R a cin e og C o rn e ille ; Shakespear er Ham fo r convulsivisk og uregelmcessig; dog d rive r Han unoegteligen F o rd rin g en a f de 3 Eenheder fo r vid t.
E ste r B o rd e t viste Han mig en stjsn S ä m lin g a f 1 0 0 G em m er i G ib s , en enkelt uscedvanligt stör i Calcedon, som v a r vurderet fo r 3 0 0 S p e c ie s- ducater, endnu et yderst b rilla n t E t u i med störe D ia m a n te r, KongenS P o r t r a it og O rd en a f smaae D ia m a n te r: S o u v e n ir c l'L m itie e t ä 's s t im s , som Han ved Hans Form oeling havde faaet.
H a n forcerede mig t il Anm indelse 3 Prospecter af S a n d e ru m g a a rd ; flere havde Han ikke i sit E ie . — K l . 5 kjsrte v i t i l D avin degaarden t il Oberst Hejde, V2 M i i l d e rfra ; paa B e ie n steg Han af ved en U dflyttergaard, fo r at vife mig een af sine B ö n d e rg aard e ; den v a r smukkere, lysere og bequemmere end nogen, jeg h ar seet, omgivet af P o p le r og med en net H a u g e ; Han blev mod- taget med Glcede, gik o ve ralt omkring med Konen i S t u e r , Kjokken og Hauge, besaae hendes T ö ie r, og gav hende R a a d og Fo rm an in ge r. H o s Hejdes tra f v i atter F r u H einen, som sang ligesaa yn -
ZI
digt, som hun loe kjedsommeligt; hun besidder i udmcerket G ra d den adelige Foerdighed, at accom- pagnere hvert O rd med lydelig La tte r. O g saa en F r u Selch ie r spillede med megen Foerdighed nogle S o n a te r af M o z a rt, ledsaget af S t u d . S ty b e s V io lin . P a a Hjem veien sagde G e h . R . med hele sin Hjertelighed, idet Han trykkede min H a a n d : „m en nu er det sidste G a n g , jeg kjsre r med D e m ; og maafkee skeer det ald rig m ere;
skulde jeg leve, n a a r D e kommer tilbage, maa D e ikke glemme m ig, men dette er ikke rim e lig t."
Ved A ftensbordet fik Han nogle B re v e fra Odense, og blandt dem v a r eet t il mig, som Han rakte m ig ; at faae saa uventet de förste O rd fra m in G it t e s * ) H aan d , v a r en Gloede, jeg neppe turde haabe; Bish eden künde jeg ikke endnu er- h olde; jeg maatte stikke det i Lommen. E ste r B o rd e t gav jeg G e h r, et B l a d , med den B s n , at Han derpaa endnu vilde medgive mig et Tegn paa sin A ridest; derpaa ilede jeg ind i m it K a m mer, -roekkede B re v e t, saae m in G itte s H aand , loeste hendes O r d , kjendte hendes H jerte i hvert O rd , og sov ind med S in k e t fu ld t af m in elskede P ig e . —
B ü lo w er en M a n d af en ganske soerdeles
4
'
52
bannet A a n d ; glimrende G enie, spillende V id rober Han ikke, men skarp D öm m ekraft, moden Toenkning og et udmoerket T a le n t t il at knytte og fortsoette interessante S a m t a le r ; t il at fo r
tcelle med L iv , Ande og Lethed h ar Han ganske soeregne G a v e r. H a n h ar toenkt meget og loest meget; isoer besidder Han Kundskaber i H istorien , O ldvidenfkaberne, de skjsnne Kunster, Bo taniken og Landoeconomien--- H a n er — som jeg kjender Ham — den oedleste M a n d , jeg veed, et sandt M onster paa den rene H u m anitet og det ophoiede
hvormed Han i en lang Rockte af A a r h ar be
tragtet baade sig selv og Verd en s G a n g ; Han holder bestandigt sin D ag b og , og begynder og ender hver D a g med B o n . H a n er streng i sine moralske Begreber om Retfoerdighed og Uegen- nyttighed, derfor og streng i sine Fo rd rin g e r t il
Pension af 2 0 0 0 R b d r a a rlig t, tjente ved H offet som O rden ssecretair, uden at ville lade sig lonne d e rfo r; ved Jndkomstskattens A ngivelse satte Han sig 8 0 0 R d hoiere end Hans Jndtoegt v a r , fo r at voere sikker fo r ei at skaane sig selv. O g saa ved at bedomme er Han streng imod F e il, som
röbe umoralste Begreber eller f ls v F sle lse eller svag V i l l i e ; det S E d le og Gode er Ham det. der u dgjer MennestetS Voerd. Im id le rtid er Hans D o m altid lige saa m ild og lemfoeldig, som i sig selv retfoerdig; lh i B lid h e d og Sagtm odighed er et Hovedtroek i Hans C h aracte e r; Han afstyer In to le ra n c e i det Religieuse, som Haardhed og B itterh ed i det M o ra ls te ; denne Lemfseldighed viste Han og, saa oste Han hoS Bönderne havde Noget n yt at indföre f. E x . Udstiftningen, den nye Psalm ebogs Jn d fs re ls e . Denne B lid h e d og Kjoerlighed h ar vel sin G ru n d i den Religieusitet, som i sjelden G ra d fylder og besjeler Ham. In t e t ligner den B lid h e d , hvormed Han taler med sine B o n d e r og takker B o rn e n e, n aa r de lukke Ham et Led o p; med ro rt Stem m e spurgte Han mig, da v i havde vceret inde i Hans U dflyttergaard, hvad jeg syntes om Om gangen imellem dem;
lykkelig; og ald rig h ar jeg sagt et eneste O rd t il Nogen af mine B o n d e r." Sm ile n d e fo rtalte Han mig og det S k u d s m a a l, en g l. Bondekone havde
Tiltrcedelse af G o d set: „ ja , det m aa jeg saamen sige, Han er intet S k a rn imod o s ."
„M a n g e n G a n g " , sagde Han, „ n a a r jeg i de 5Z
54
förste A a r her v a r m iSm odig, gik jeg ind i Tan ke- fu ld Sh ytten ; og, n aa r jeg der saae Dö dningho ve- derne og G ra v e n , og toenkte paa, at A lt er forgjen- geligt, blev jeg atter ve l tilm o d e." „ J e g gaaer ellers ald rig ud tid lig t om M o rg e n e n ," fo rtalte Han mig en G a n g ; „m en en M orgenstund v a r det saa stjönt V e ir , at jeg gik ned t il So m m erlyst med Nogle af mine F o lk , fo r at see S o le n staac o p ; den kom, og toenk D em m in Forbauselse, da den steg op netop bag den höie smale S te e n , D e h ar seet strax fo r H uset, hvo rpaa staaer indhugget m it beständige S y m b o lu m : „H a a b og T i l l i d " , saaledes at S tö tte n deelte S o le n i to H a lv d e le ; jeg saae heri som et sy n lig t Te g n fra H im len fo r at ind-
B ie b likke i m it L iv , h vo ri jeg er bleven meest overrastet og rö rt, da v a r dette eet af dem ; jeg optegnede det i m in D agbog, og er siden paa denne M o rg en gaaet derned, men h ar aldrig
D a g ."
at tale derom, sin faste urokkelige T r o paa Udöde- ligheden, som v a r Ham vissere end A lt , og T a n ken om D öden er Ham altid noer og kjoer; selv h ar Han gravet i sin Hange det H v il, h vo ri Han v i l nedsoettes; Pladsen stal jevnes ovenpaa, fo rd i
55
Han ikke ved noget MindeSmoerke v il kaldes E fte r- floegten i H u ; og er man ferst ded, sagde Han, er man ogsaa snart glemt. D erim od v i l Han have med sig i G ra v e n to M arm o rvase r med nogle M y n te r og nogle F la fle r hermetisk forseglede med Liqueu- rer, fo r at disse, ifald Hans G r a v ved nogen R e vo lu tio n skulde aabnes, kunne give Anledning t il Undersegelser.
Noest S am vittig h ed sfre d er Frih e d og Uafhcen- gighed Ham det Kjcereste paa I o r d e n ; at Han h ar erholdt denne, er Ham en Lykke, h vo rfo r Han d agligt takker G u d ; den seger Han og at beholde i S m a a t in g ; Han tager ingen Hjoelp af sin T je n e r om M orgenen ved sin Paakloedning, la ve r selv sin C a ffe e ; engang afvoennede Han sig fra at spise
da Han i 6 Uger havde afholdt sig dersra, v a r det Ham nok og Han Legyndte atter at nyde den.
H a n S Dirksomhed ligner Hans O rd e n ; Han staaer om So m m eren op K l . 3^ 2 , om V in teren K l . 4 V r , og arbeider; Han h ar ingen G ä rtn e r, ingen S k o v -
v id tle ftig som F a a . —
H a n s U dvortes er oedelt, som Hans In d v o rt e s ; Hans A asyn er s tj- n t og oedelt; D ie l tin drer
5 6
endnu af en venlig J l d , der synes lu ttre t og oetherist, og et emt S m i i l forkynder den F re d , der boer i Hans H je rte ; Stem m en er sagte og b lid .
H a n s Voesen boerer endnu Proeget af H o fm anden;
Han er i höieste G ra d fiin , opmoerksom og g alant, som en ung C a v a lie r ; men — Han gjö r heri ingen Fo rfk je l mellem H s i og L a v ; fo r Bondedrengen tager Han H atten dybt a f. Jm id le rtid h ar denne Hoffiinhed i Begyndelsen N ogel, som fjerner E e n fr a Ham ; men, saasnart jeg v a r ene hos Ham, v a r Hans M in e som Hans T o n e saa ligefrem og in d erlig , at jeg troer at have loest i Hans S j e l og seet ind i Hans H je rte .
med Han uden mindste Forbeholdenhed omtalede og fo rtalte Begivenheder, som jeg havde troet, at burde Vogte mig omhyggeligt fo r at b ersre. —
O g saa i sit huu slige L iv som M a n d er Han lykkelig, saa ubegribeligt det end sy n e s; hun er i A nsigt, Börsen og Stem m e saa lid t menneske- lig , at man forbauses, n aa r man seer Ham kjoer-
hun om Form iddagen, n aa r Han kloeder sig paa, loeser h s it fo r Ham. Jkke destomindre forsikkrede Han mig, at Han i 33 A a r ikke eengang havde
og jeg troer Ham heri som i A l t ; thi som Han afstyer A lt , hvad der h ar det mindste S k in af S m ig re rie , saa er Han saa lan gt som Nogen fra at sige, hvad Han ikke mener. J e g fo rklarer mig det af Hans inderlige A ttraae efter Uafhoengighed;
denne og alle dens G o d er erkjender Han, at Han
er saa stört, at Han fö ler sig lykkelig, fo rdi Han veed med sig selv, at Han alter gjö r hende saa lykkelig, som hun kan blive, og at Han saaledes opfylder sit Lö ste ; desuden knytter Han a lt det Jordiske t il H im le n , og kan derfor stabe sig Lyk- ken, h vo r A ndre ikke sine den. — H a n h ar opkaldt et LysthuuS i Hangen efter hende Jo h an n e slyst, stjöndt hun ikke hedder Jo h a n n e , fo rdi hun, siger Han, af Kjoerlighed t il Ham ikke v i l vide af andet N a v n at sige, end Jo h an n e .
Daagnede jeg med den glade Tanke, at S7
Clausen. ? s > ,'
58
Haugen fo r ret at besee den. D e n er ia lt 5 0 T d r . Land stör, og virkeligen sm uk; den fine S m a g , der veed at drage Skjo nh ed af A lt , uden at Künsten troeder synlig frem , h ar ved C a n a le r og rig A fvexlin g paa forstjellige Tro earter vidst at forjage M onotom ien, og mange nydelige P r o - specter og Perspectiver gjennem Trcegrupper, over frie S le t te r og C a n a le r, t il eet eller andet P u n c t : et Lysthu u s, en V ase, en S t e l l e — lade V a n »
sigt over Om egnen. M e n en voerre F e lg e af denne lave Beliggenhed er den moradsige Jo rd b u n d endnu gynge Gangene. nagtet den vedvarende F y ld n in g , ved stoerk Betrcedelse; ved S id e n af mange G an g e lebe G re fte r, og endda er M ellem - rumm et mellem G angene paa flere S te d e r siv- begroet og im passabelt. — D e t smukkeste Lysthuus er S o m m e rly st, som h ar 3 C abinetter og en lille Q u is t , alle prydede med smukke M a le rie r og Kobberstykker; her logere i N ed Sfald de Fre m - mede paa G a a rd e n ; ogsaa Jo h a n n e s ly s t, det norste H u u s o. f. Lysthuuse gjore i Hangen god E ffe c t, og ere alle byggede med sterste S im p e lh e d . O v e r D o rre n af et staaer den smukke I n d s k r if t: „ V i toelle, V e n n e r! S o rg e n s B ie b lik k e ; Gloedens T i mer, ak! h v i tcelle v i dem ikke!" E n lille H ytte h ar t il O v e rs trift „K ild e h y tte n ", og et
O lh u u s - S k ild t , men med bisse O r d : „ H e r faaeS kun B a n d " . D e l kjcereste S ie d i Hangen fo r dens «edle E ie r er „ T a n k e fu ld s h y tte n "; denS J n d - tryk forberedes ved adskillige betegnende J n d s trif- ter paa ophoengte T rc e ta v le r; ferst denne: „V eed D u , hvad big fo restaaer!", derpaa en anden:
„H a a b og T i l l i d " , a lter den noeste: „gaae D in B e i lig e frem ". Denne B e i fe re r t il Jndgangen t il det alvo rlig e S te d , h vo rover loeses O rd en e:
„ E ls t e r D u a lvo rlig e B e tra g ln in g e r, da gaae kun v id e re !" paa en anden Jn d g an g derim od: „ F r y g - ter du alvo rlig e B e tra g ln in g e r. da gaae ei v id e re !"
H ytten selv, som er af Leer og Triestam m er, h ar t il O v e rs trift: „D e d e n er v is , D s d e n s T im e u v i s " , og indeni, over B o rd e t, hvo rpaa D e d - ninghovedernc og Tim eg lasset, staae med störe B o gstaver de O r d : „ A ltin g er forgjcengeligt". ude derimod paa Korset paa G ra v e n L in ie n : „ S e e ! Haabet gjennem G ra v e n sm ile r." — D iSse I n d - retninger künde synes lid t kunstlede og in kra ä iZ - o it u t e m ; paa et anbei S te d vilde de vel og virkeligen vcere det; her blive de fo r E n h v e r, som veed, at I n t e t staaer tomt og forfoengeligt, men at A lt er et Udtryk af og en Noering fo r den reneste religieuse F s le ls e , helligt og «ervcer- digt. — O v e r Haugestuens D e r loeser m a n : » 8u l-
S jo e l v a r saa fu ld , med sin S p a d e i H a a n d e n ; Han kom fra m it Kam m er fo r at faae mig med ud i Hangen.
Je g fulgte med, og Han viste mig de nye A n - loeg, som vare i A rbeide, og h v o rtil Han om D in iere n selv udkastede Teg nin g ern e; Han forte mig om i en nh anlagt Lu nd, kalbet E ls e lu n d ; paa en Bakke i samme stal bygges et P a n s te m - pel, og ligefo r, paa h iin S id e af en P a r k , fkal en P la d s planeres t il Folkenes G ild e r . Noget fra er en Runesteen opreist med denne J n d s k rift:
„ J o h a n B ü lo w opreiste denne S te e n ; E lse M a rie v a r Hans kjoere H u s tru ; forglem dem e i ! " ; „jeg havde tro e t," sagde Han. „ a t kunne efterlade bette t i l E e n a f mine noermeste Slo eg tn ing e ; nu er bette blevet fo rstyrre t; saa det vel soelges ved A u ctio n , og da sortier jeg en Poel isteden; saa- ledes maa m an oste give S l i p paa sine kjoereste P la n e r ."
talede fo rtro lig t med mig om allehaande S k r ift e r og andre M a te r ie r ; et Schachbord stod i H y tte n ;
„be tte," sagde Han, „e r m it eneste og m it kjoere
ogsaa Ja g te n kan jeg ikke lid e ; engang fik man mig o vertalt t il et P a r t ie ; jeg skjed et D y r
61
Benene o ve r; det styrtede; endnu Hörer jeg detS S k r ig , og jeg besluttede, ald rig at jage m ere;
derfor ssgte jeg og, at indgyde Köngen Lebe fo r denne Forlystelse, fo rd i jeg er v is paa, at ingen er mere fo rd « rve lig fo r en F y rs te ." — Moerkeligt v a r m ig, hvad Han fo rtalte om den gamle Land- greve C a r ls O ve rtro e og M ysticiS m e ; hver D a g knieler Han fo r et C hristusbillede, og adspsrger det i vigtige Begivenheder, fo r at fee, om det nikker eller ry s te r; Han citerer A an der, fo r at erfare fravoerende T i n g ; og. sporger man Ham om Noget, feer Han hen paa Voeggen; b live r Han en Lysstribe vaer, som gaaer perpendiculairt, siger Han j a ; gaaer den straa, nei. —
I Lunden viste Han mig Troeet p o p n ln s a l- b is s iw L , fo rtalte mig, at, n aa r B ladene bleve terre, künde man strive paa dem; Han plukkede 2 B la d e af, og gav mig dem, at jeg engang fkulde fkrive Noget derpaa, og sende G itte dem
observerede B in d e n . — Bed m in Tilbagekomst kloedte jeg mig paa, og tog Afsked fra den oedle herlige M a n d ; med et B l ik , som jeg aldrig glem- mer, kySsede Han mig gjeniagne G an ge, snfkede mig Held og Velsignelse paa Reisen, og forsikkrede mig. at hvert O rd , Han i min S tam b o g havde
skrevet, kom fra Hans H je rte. „K a m m e r D e t il- bage, medens jeg lever, er D e mig inderligen velkommen; men h v is ikke, sees v i dog engang;
det troe v i jo begge."
E n d n u paa Trap p en bad Han mig at erindre In d skrifte n i H a n g e n : „H a a b og T i l l i d " , og med H aanden tilvinkede Han mig sit Le vve l, in d til Dognen dreiede ud a f P o rte n . —
Fre d boe under D i t T a g . D u sjeldne O ld in g ! som den -o er i D i t H je rte ! og maatte det alter forundes mig, i D ig at see M enneftet i sin fände S to rh e d ! D i t M in d e f la l voere mig h elligt og d yre b a rt; D in Godhed er mig saa kjoer; maatte jeg blive den voerdig! —
Ä l . 2 v a r jeg i O d e n s e , h vo r jeg efter Lefte spiste t il M id d a g , og opsögte derpaa D r . M ü h le rtz, som med fo rbindtlig Tjenstvillighed fulgte med m ig, og viste mig B y e n S Moerkvcer- digheder. S t . K n u d s Kirke er en h erlig P r y - delse fo r S t a d e n ; dens H eide og Loengde, dens LyShed isoer ved Vinduerne foroven, og dens smagfulde D eco ratio n gjere ved Jndtroedelsen et opheiet J n d t r y k ; im idlertid forekommer det mig.
som om netop den Z iirlig h e d , der i en modern Kirke vilde vrere paa rette S te d , her sviekker det störe Jn d try k , som S t ile n i Byg nin g en vilde voekke ved sin antique LErvoerdighed, dersom den ikke ved den lyse Decoreren med hvide og blaa F a rv e r v a r bleven ligesom fortroengt. Skade er det og, at de to Sidegange ere kun omtrent h alv t saa h sie som den midterste, og at dennes Bredde ikke svarer t il Lcengden. Kirken er 2 2 5 F d . lang, h vo raf Ch oret 7 6 , og 7 9 F d . bred, h vo raf den
64
midterste G an g 33 F o d ; H eiden er omtrent 66 Fo d , og T a a rn e ts H eide omtrent 2 2 0 F o d . P a a T o rv e t stod fe r K n ud den H ellige S t . A lb a n i Kirke af Troe, h vo ri K n ud blev dreebt; D enne havde begyndt paa Kn udS Kirken , som af E r ik E ie - god blev fu ld fö rt c. A o . 1 1 0 0 ; siden broendte den, og blev af B isto p G isiko opfert i sin nuvoerende Fo rm , som en J n d s trift rundt om Kirken under T a g e t v ife r. K n ud d. H ellige er indm uret bag ved den ene S id e af A lt a r e t; Hans Kiste h ar gjennem en A abn in g tilfo rn vceret synlig . F r a den nedrevne Graabrödrekirke ere h idferte Ko ng H a n fe s, D r . C h ristin es og deres S e n n e r s C h r i
stian 2 . og F ra n c is c u s ' L ig , som hver i sin Kiste ere nedsatte i en muret B e g ra v e lse ; det gamle M on u m en t, h vo rpaa Kong H a n s , Christine og F ra n c is c u s ere kunstigt udhugne i G ra n it , er op- reist over dem; ogsaa den ferste lutherfle B isto p i F y e n , S a d o lin , er hidflyttet. E t E p itap h iu m over en Skolediscipel h ar blandt andet denne J n d - f l r i f t : „ G u d opflyttede Hans lcerelystne S j e l fra denne S k o le s everste Lectie t il den heieste F u ld - kommenheds Academie i H im le n !" B la n d t nyere B e g ravelser udmcerker den Ahlefeldste sig ligemeget ved P r ä g t og S m a g ; den er forfoerdiget af B i l - ledhuggeren Q u ilin o , — ligeledes den W ittin g - hoffste, under hvilkeu befinde sig E lle n M a rs v in S
6 5
og hendes D a tie r C hristine M u n k s Kister. E n d n u er een Ligsteen moerkelig, h viS I n d s tr if t In g e n h id til h ar kunnet dechiffrere. I selve DebefondenS R u m findes en T a d le med Beregninger og O p - summering af de Legaler, en v is Eilschou h ar givet t il fo rflje llig B r u g ; en ganfle egen Under- holdning fo r Fadderne. A lta re t bestaaer af 3 M a le rie r: N adveren, Gethsemane og Opstandelsen;
denne C lim a x er smuk, og den hele pyram idalste Com position. som er omgivet af Evangelisterne og de svrig e 1 0 A postlers S t a t u e r, g js r megen E f fect, nagtet M ale rie rn e ikke ere gode.
O prindeligen dar S t . K n u d s K . en B e rn h a r
dinerklosterkirke; Klosterets F ls i e stode, h vo r nu G ym n asie ts og tilstedende G aa rd e ligge. G y m n a - siet, stiftet af C h ristian 4 , og siden hensjunket t il et In t e t , er en fritstaaende B y g n in g paa Kirkegaarden ved S id e n af Kirken . D e ts underste E tag e tjener nu t il A ud ito rium og B ib lio th ekslo cale (6 0 0 0 v o ll.) fo r S k o le n ; i den everste er S tiftS b ib lio th e - ket, h vo r Bistoppen er C u ra to r og D r : M ü h le rtz B ib lio th e k a r. D e t toeller med S m a a t og S t ö r t omtr. 1 0 ,0 0 0 v o ll., meest i H istorie og Reise- bestrivelse; da det udstrcrkker sig t il alle F a g . er det en F s lg e . at det i intet kan vente at blive fu ld st« n d ig t; men besynderligt er det, at det netop i Theologien er ufuldstoendigst. da det dog bestaaer
5
6 6
ved Geistlighedens B id r a g . B la n d t andre B « r k e r h ar det alle H erders (fr a P r in d s C h ris tia n ), V o l ta ire s og R o u sseau s (fra B ü lo w ) , en illum ineret k 'Io ru ä a n io a , det kgl. M y n tc a talo g , S n o r r o s H istorie (fra Köngen), Lcerde E fterretn in g er fra 1 7 2 0 , A llg . deutsche B i b l ., det brittiste B ib e lse l- fkabs Udgaver af B ib e le n i alle S p r o g , h vo ri den h id in dtil haves o. m . fl. —
P a a en T o u r omkring B y e n paa den sydlige S id e , kom v i t i l en B o ld , kaldet Nonnebakken, indenfor hvilken et Nonnekloster h ar staaet. F r a denne S id e tager S ta d e n sig meget godt u d ; Frekenklosteret, som ligger i den pstlige K a n t af B y e n , h ar fordum vceret B isp e re s id e n ts; ligeledes v ife r man noer Naadstuen en p riv a t G a a rd , hvo r J e n s Beldenak under C h ristia n 2 h ar boet. —
I F ru e Kirke besaae v i den beremte A lte rtav le , som er h idflyttet fra G r a a b r s d r e - K .; den er fo r- foerdiget fo r H an fe s D ro n n in g Christine af en lybeksk Kunstner C la u s B e rg , hvem hun derfor
D e n er i samme S m a g som den roeskildfle, med endnu mere Arbeide og flere F ig u re r, og med en F o rg y ld n in g , som endnu straaler med Lu e g la n d s ; men i Arbeidets Fiin he d og Ansigternes Udtryk staaer den lan gt tilbage fo r den roeskildfle. S id e - flsiene flild re i 16 T a v le r nogle M om enter af
6 7
C h ris ti Lidelseshistorie; Hovedtavlen h ar 3 A f- deling er: paa den nederste sees H a n s , D r . C h r i
stine, C h ristian 2. D r . Elisabeth o. F . at ncerme sig t il det heilige B a r n S T ilb ed else; paa de 2 andre trsenge M ennester af hver N a tio n og S t a n d : Ko nger, C a rd in a le r, B istopper, M unke o. s. v . sig om den Korsfoestede. —
G raabrsdrekirke (fra E r ik G lip p in g s T i d ) er nu nsesten ganste nedbrudt, et moerkeligt B id ra g t i l den afd. B isto p H ansen- Charakteristik, der endog lod omtalte A lte rtav le bortsselge ved A u k tio n e n ; h vo rfra den t il Lykke reddedeS, uden Hans Fortjeneste. Kirken udgjorde den 4*" F l s i af det gamle Franciscanerkloster, h v is trende tilbage- blevne F lo ie nu ere forvandlede t il H o s p it a l; men de gamle hvoelvede Munkegange med buede V in - duer ere bevarede; H o sp italscape llet er smnkt og fim pelt. —
S lo tte t, hvo r Frederik 4 döde, er en regel- moessig F iirk a n t, ikke stört, men ret net, kun ikke ganste vedligeholdt; det er forbundet ved en G an g med S t . H a n s Kirke, som er baade S lo t S og G arn iso n skirke. — B i endte med en T o u r mod Norden t il C a n ale n , der frembyder liv lig e Sce n e r og smukke Pro sp ecter; det Iversenste Anloeg Lager sig godt ud.
V i gik gjennem Noesbyehoved S k o v ; M aan e n 5*
