Workshop om indkøb af
systembærende egenskaber
Erritsø, 23. februar 2016
1
Dagsorden
1. Velkomst
2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra 2015
3. Behovet for systembærende egenskaber 2016 & 2020 4. Sommerudbud af systembærende egenskaber 2016 5. Det langsigtede markedsdesign
6. Evt.
2. Håndtering af statsstøtteproblematik i indkøbet af systembærende egenskaber og erfaringer fra 2015
Workshop d. 23. februar
Søren Klinge
3
Indhold
1. Status på dialog med markedets aktører
2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces
4. Evt.
Status for dialog omkring statsstøtteproblematik
Dialogmøder med alle leverandører gennemført i december og januar.
Igennem dialogen har Energinet.dk fået en række konstruktive kommentarer til de foreslåede ændringer i indkøbet.
5
Indhold
1. Status på dialog med markedets aktører
2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces
4. Evt.
Ændringer i udbudsbetingelser
Den primære ændring i udbudsmaterialet vil være en skilning mellem situationer med og uden konkurrence.
1. Situationer med konkurrence
– Håndteres via udbud på samme vilkår som i dag
- Vurderingskriteriet: Tilbud fra mere end én leverandør 2. Situationer uden konkurrence
- I disse situationer vil indkøbet udgøre statsstøtte
– Udbud aflyses og afregningspris beregnes på baggrund af oplysninger fra leverandøren i henhold til en ”cost+”-model.
- Afregningsprisen vil blive indrapporteret til EU Kommissionen - Vurderingskriteriet: Tilbud fra kun én leverandør
Det er Energinet.dks forventning, at støtten skal anmeldes til Kommissionen efter EUF-traktatens artikel 106, stk. 2, jf. rammebestemmelserne for statsstøtte i
form af kompensation for offentlig tjeneste eller efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 3 som energistøtte.
7
Procedure for gennemførelse af udbud
Udbud
Konkurrence Ingen
konkurrence
Procedure for gennemførelse af udbud
I situationer med konkurrence og tilbud fra mere end én
leverandør vil der ikke være ændringer i udbudsbetingelserne i forhold til i dag.
Udbud bliver gennemført efter de eksisterende udbudsbetingelser.
I situationer med konkurrence er det Energinet.dks vurdering, at indkøbet opfylder de såkaldte Altmark-kriterier og dermed ikke udgør statsstøtte. Indkøbet i disse situationer vil derfor ikke være inkluderet i rapporteringen hvert andet år til
Kommissionen.
9
Procedure for gennemførelse af udbud
Udbud
Konkurrence Ingen
konkurrence
Håndtering af situationer uden konkurrence
Udbudsbetingelserne vil fremadrettet skelne mellem situationer med og uden konkurrence for at opfylde kravene i statsstøtteretten, da indkøbet i situationer uden konkurrence efter Energinet.dks vurdering vil blive betragtet som
statsstøtte.
I situationer uden konkurrence aflyses udbuddet og der gennemføres en
kontrakttildeling, som afregnes på baggrund af oplysninger fra leverandøren efter en ”cost+”-model. Udbudsbetingelserne vil indeholde principperne for
afregningen.
Kriteriet for mangel på konkurrence er tilbud fra kun én leverandør. Dvs. dette kan også indbefatte situationer med flere tilbud fra samme leverandør.
Ændringen vil være genstand for en metodegodkendelse hos Energitilsynet, og der forventes en sekretariatsafgørelse. (Se sidste planche).
11
Håndtering af situationer uden konkurrence
Principperne for afregningen:
Direkte og indirekte omkostninger forbundet med levering af systembærende egenskaber kan inkluderes.
a) Udøver den pågældende virksomhed ikke andre aktiviteter end
systembærende egenskaber, kan der tages hensyn til alle omkostningerne herved,
b) Udøver virksomheden også andre aktiviteter, der falder uden for
systembærende egenskaber, tages der kun hensyn til omkostningerne ved systembærende egenskaber,
c) De omkostninger, der henføres under systembærende egenskaber, kan
Håndtering af situationer uden konkurrence
Principperne for afregningen – fortjeneste:
Ved rimelig fortjeneste forstås den forrentning af kapitalen, som en gennemsnitsvirksomhed vil betinge sig, hvis den skal udføre den givne
tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i hele overdragelsesperioden, og som tager hensyn til virksomhedens risiko.
Ved forretning af kapital forstås den interne rente af den investerede kapital, som virksomheden tjener i løbet af overdragelsesperioden. Risikoniveauet afhænger af den berørte sektor, typen af tjenesteydelse og kompensationens karakteristika.
13
Håndtering af situationer uden konkurrence
Dokumentation af omkostninger:
Som dokumentation for, at Energinet.dk modtager oplysninger om tilbudsgivers direkte og indirekte produktionsomkostninger attesteres oplysningerne af en revisor, der er udpeget af FSR (Foreningen Statsautoriserede Revisorer).
Det vil være op til leverandøren at sørge for, at omkostningerne bliver attesteres af en tredjepart.
Energinet.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med et eventuelt krav fra EU Kommissionen omkring tilbagebetaling af ulovligt modtaget statsstøtte. Krav om tilbagebetaling af ulovligt modtaget statsstøtte er udelukkende tilbudsgivers
Indhold
1. Status på dialog med markedets aktører
2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces
4. Evt.
15
Den videre proces - statsstøtte
Tidsplan:
23. feb.
•Workshop
25. feb.
•Anmeldelse til Energitilsynet
ultimo feb.
•Høring hos Energitilsynet
•Ca. 2-3 uger
Medio april
•Sekretariatsafgørelse hos Energitilsynet
•Orientering af Kommissionen
Dagsorden
1. Velkomst
2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra 2015
3. Behovet for systembærende egenskaber 2016 & 2020 4. Sommerudbud af systembærende egenskaber 2016 5. Det langsigtede markedsdesign
6. Evt.
17
Behov for systembærende egenskaber i DK Bidrag til aktør WS 23. februar
Udkast v2 – 2016-02-21
PMO
Disposition – behovsanalyse 23. februar
Disposition
• Ændringer i elsystemets sammensætning
• Afledt ændring i respons fra systemet mest betydende faktorer:
Kabellægning af 150 kV Nye 400 kV ledninger
Nye udlandsforbindelser i form af VSC HVDC anlæg Mængden af ældre vindmøller uden FRT
Arbejdspunkt for ældre vindmøller (uddybes) Yderligere automatisering og håndtag
• Resultater fra behovsanalyse DK1 2016
DK1 2020
Ændringer i forudsætninger
• Næste skridt i arbejdet med behovsanalyserne
NA 19
Skal ikke med i den endelige præsentation
Ændringer i elsystemets sammensætning
Ændringer som påvirker behovet for systembærende egenskaber
•
Kabellægning af 150 kV og flere 400 kV luftledninger.
•
Ændring i populationen af decentraliseret produktion i form af:
færre decentrale kraftvarmeværker,
flere moderne (inverter baserede) møller,
færre ældre møller uden fault ride through (FRT) baseret på
asynkrongeneratorer. Ældre møller på de bedste vindsites erstattes med moderne møller.
•
Stærkere udlandsforbindelser, både AC og DC.
•
Øget automation.
Ændringer i elsystemets respons
Ændringer i respons fra systemet (1/2)
• Kabellægning af 150 kV og flere 400 kV lufteledninger
• Nettet bliver ”tættere” koblet spændingsfald i forbindelse med netfejl bliver dybere længere væk fra fejlstedet. Kabelægning gør spændingsgenopbygningen i forbindelse med fejl, mere træg.
• Ændring i populationen af decentraliseret produktion i form af:
færre decentrale kraftvarmeværker
mindre produktionsudfald i forbindelse med fejl.
flere moderne (inverter baserede) møller
falder ikke ud i forbindelse med fejl og hjælper med spændingsstøtte under netfejl og spændingsgenopbygningen efter netfejl.
færre ældre møller uden fault ride through (FRT) baseret på asynkrongeneratorer.
Ældre møller på de bedste vindsites erstattes med moderne møller
falder ud hvis spændingsfaldet i tilslutningspunktet er dybt nok kombineret med høj produktion på møllen, og falder ligeledes ud, hvis ikke spændingen
genopbygges hurtigt nok.
NA 21
Ændringer i elsystemets respons
Ændringer i respons fra systemet (2/2)
• Stærkere udlandsforbindelser, både AC og DC
• Flere AC forbindeler mod synkronområdet gør de danske systemer stærkere.
• Nye DC forbindelser bygges baseret på VSC teknologi.
• Øget automation
• Passive komponenter, som reaktorer og kondensatorer, anvendes i stigende grad aktivet gennem automatisk ind- og udkobling.
Behovet for systembærende egenskaber
•
Gennemførelse af tilbundsgående analyser til kortlægning af elsystemets dynamiske egenskaber og respons, er en meget omfattende opgave.
•
Eksisterende analyser for DK2 er nyere end for DK1 og vurderes derfor mere retvisende. Energinet.dk har derfor prioriteret
gennemførelsen af en ny tilbundsgående analyse for DK1.
•
Det kommende udbud for systembærende egenskaber vil:
o for DK2 bygge på behovet som efterspurgt i 2015,
o for DK1 være baseret på resultaterne af den nye behovsanalyse.
•
DK1 analyserne omfatter
o 2016 – meget detaljeret med inddragelse af konkret netrevisionsplan.
o 2020 – meget detaljeret med inddragelse af sandsynlige netmangler.
o 2025 – detaljeret, med fokus de ”ømme” punkter identificeret i 2020 analyserne.
NA 23
Systembærende enheder i DK1
2016, 2020, 2025
FYV7 (CP)
NVV3 (CP)
SSV4 (CP) SSV3
(CP) VHA G1
(SC) SK4
(VSC)
TJE G1 (SC)
CO1 (VSC)
Systembærende enheder i DK1 fordelt på:
• Centrale kraftværker (CP),
• Kraftværker ombygget til synkronkompensator (CP-SC),
• Synkronkompensatorer (SC),
• VSC HVDC konvertere (VSC).
De systembærende enheder drives sammen med passive systemkomponenter, som reaktorer og kondensatorer.
SKV3 (CP)
SBE Systembærende enhed
Ikke til rådighed (eks. revision) Havari
Netfejl
25
SBE 1
SBE 2 SBE
3
SBE
4 SBE
5
Driftsforstyrrelse
NA
Anvendte driftsikkerhedskriterier
Rotorvinkelstabilitet ?
Spændingsstabilitet ?
Produktionsudkobling ?
Udkobling < ≈700 MW
Lakmusprøven – principskitse
3-faset 400 kV kortslutning
Anvendte forudsætninger – nyt net i 2020
400 kV netudbygninger:
• Dobbeltsystem IDU-TJE
• IDU KT52
• Enkeltsystem LAG-REV
• Dobbeltsystem EDR-REV
27
Undersøgte fejlforløb
Forudsætninger for behovsanalysen
Fejl
ID Fejlsted Fejlramt kom-
ponent Beskrivelse Fejl 1 0 km fra station Audorf AUD_400_FBT_1
100 [ms]
3-faset kort- slutning med
definitiv ud- kobling af fejlramt kom-
ponent.
Fejl 2 0 km fra station Kassø KAS_400_LAG Fejl 3 0 km fra station Lande-
rupgård LAG_400_MAL
Fejl 4 0 km fra station Tjele FER_400_TJE Fejl 5 0 km fra station Trige FER_400_TRI Fejl 6 0 km fra station Idum-
lund IDU_400_TJE_1
Fejl 7 0 km fra station Kassø KAS_400_REV_1 Fejl 8 0 km fra station Ferslev FER_400_VHA Fejl 9 0 km fra station Fraug-
de FGD_400-LAG
NA
Kombinering af forudsætninger
De nødvendige dynamiske analyser er omfattende
• Der skal et meget stort antal dynamiske
beregninger til for at være sikker på, at der ikke er ”uheldige” kombinationer, vi overser.
• I teorien laves der ca. 2.200 dynamiske kørsler for det givne år der ses på. I praksis udvælges de værste 6-700 ud fra screeningsanalyser (de er omfattende). Hver kørsel skal opsættes manuelt og tager ca. 8-12 timer for en computer at regne igennem. Efterfølgende skal resultaterne tolkes og dokumenteres.
Parameter - 2016 Antal
Effektbalancer 9
Dimensionerende faktorer
• Det viser sig, at behovet for systembærende egenskaber i DK1, ud over systemets eget bidrag, i grove træk kan indsnævres til et behov for dynamisk spændingsregulering.
• Maksimalbehovet for dynamisk spændingsregulering, er
defineret af det behov, som under og efter en 3-faset 400 kV kortslutning, er nødvendigt for at reducere udfaldet af
decentraliseret produktion til et acceptabelt niveau.
o Decentraliseret produktion i form af decentral kraftvarme og specielt ældre vindmøller uden FRT, når disse ligger i et højt arbejdspunkt (capacity factor, CF).
• Ovenstående konklusion har foranlediget en detaljeret kortlægning af de ældre vindmøllers:
o Produktionsmønstre,
o Re-powering og skrotning af de ældre vindmøller.
NA 29
Produktionsudfald - hvad er problemet?
Decentrale kraftvarmeværker
1,0 pu 0,7 pu
Spænding [pu]
Tid [ms]
50 ms
Vindmøller – uden FRT
1,0 pu 0,7 pu
Spænding [pu]
Tid [ms]
500 ms
Strøm [pu]
2,0 pu
Max 2 pu i 50 ms
Relateret til spændingsgenopbygning efter fejl
Relateret til hvor dybt spændingen falder kombineret
Ældre vindmøller – capacity factor
•
Erkendelsen af, at det er de ældre vindmøller som pt. udgør den væsentligste udfordring ved dimensionering af systembærende egenskaber, har foranlediget en detaljeret analyse af disse møllers driftsmønstrer, samt forventninger til re-powering/skrotning.
•
Driftsmønster
o Hidtil:• har den samlede population af vindmøller udgjort grundlaget for
analyseforudsætningerne, men nye møller er mere effektive og har højere capacity factor (CF) end ældre møller.
• er der anvendt et års-maksimum (vinter) CF, tillagt en vis sikkerhedsmargin for hele året.
o Nu:
• anvendes datagrundlaget for populationen af ældre vindmøller
generelt lavere CF og de seneste års/igangværende re-powering/skrotning, sker primært i områderne med de bedste vindforhold. Dette bidreager
yderligere til lavere CF for ældre møller i forhold til nye møller.
• differentiering i forhold til årstid anvendelse af en sommer CF (CFS) og en vinter CF (CFV).
• betydning af regional forskel i CF er kvantificeret usikkerhedsmargin er kvantificeret og indgår i fastsættelsen af CFS og CFV.
NA 31
Ældre vindmøller - CF S og CF V
CFS :
• Som det fremgår af tabellen, overstiger gennemsnitlige CF om sommeren ikke 0,83.
• Men, da den lokale distribution af CF i nogle timer har en mulig forstærkende effekt på størrelsen af udfaldet i forbindelse med en netfejl, så tillægges 2 procentpoint for at tage højde herfor ved fastsættelse af
gennemsnitlig CFS.
• CFS = 0,85
CFV :
• Som det fremgår af tabellen, er det yderst sjældent, at den gennemsnitlige CF om vinteren ligger helt oppe i toppen.
Endvidere har den lokale distribution af CF en ringe eller
DK1 CFV Rå statistik Antal timer 2013-2015
Rå statistik
% af timer
Over 92 % 0 0,000%
Over 91 % 3 0,020%
Over 90 % 12 0,079%
DK1 CFS Rå statistik Antal timer 2013-2015
Rå statistik
% af timer 2013-2015
Over 85 % 0 0,000%
Over 84 % 0 0,000%
Over 83 % 0 0,000%
Over 82 % 4 0,045%
Over 81 % 5 0,056%
Over 80 % 6 0,068%
Over 79 % 11 0,124%
Over 78 % 15 0,169%
Over 77 % 18 0,203%
Over 76 % 22 0,248%
Over 75% 28 0,316%
Ældre vindmøller - CF S og CF V
CFS :
• Som det fremgår af tabellen, overstiger gennemsnitlige CF om sommeren ikke 0,83.
• Men, da den lokale distribution af CF i nogle timer har en mulig forstærkende effekt på størrelsen af udfaldet i forbindelse med en netfejl, så tillægges 2 procentpoint for at tage højde herfor ved
fastsættelse af gennemsnitlig CFS.
• CFS = 0,85
CFV :
• Som det fremgår af tabellen, er det yderst sjældent, at den gennemsnitlige CF om vinteren ligger helt oppe i toppen.
• Endvidere har den lokale distribution af CF en ringe eller ingen effekt i dette område og tillægges ikke vægt i CFV.
• CFV = 0,90
NA 33
Version B
Ældre vindmøller – re-powering/skrotning
• Erkendelsen af den betydning, som forudsætningerne for udfasningen af de ældre møller har på behovsanalysen, har ledt til gennemførelsen af en ny og mere detaljeret kortlægning af forventningerne til udfasningen af de ældre vindmøller.
• Resultatet vil indgå i en kommende opdatering af de officielle analyseforudsætninger-2016.
DK1 DK2
Systembærende egenskaber 2016 – behov DK1
De gennemførte analyser har påvist følgende behov for systembærende enheder i sommerperioden 2016:
• Én driftsklar enhed ud over ENDK enheder.
o
Behovet vil kunne realiseres med en vilkårlig kraftværksenhed i Jylland/Fyn.
• 1-2 specifikke enheder i forbindelse med planlagt revision af transmissionsnettet, hvor re-etableringstiden er længere end 4 timer.
• Behovet forventes ikke at ændre sig væsentligt frem til og med 2018.
NA 35
Afklares: Hvad svares der ved spørgsmål vedr. vinter 2016
Som jeg husker, vi kan ikke kompensere dem når de alligevel kører
Systembærende egenskaber 2020 – behov DK1
De gennemførte analyser har påvist følgende behov for systembærende enheder i 2020 (2019):
• 1-2 specifikke enheder i forbindelse med specifikke planlagte revisioner af transmissionsnettet, hvor re-etableringstiden er længere end 4 timer.
• Behovet forventes ikke at stige efter 2020.
o
Tværtimod vil re-powering af ældre møller mindske behovet og endnu en
AC-forbindelse mod Tyskland og 2xVSC-konvertere på Viking Link, vil øge
systemets eget potentiale for dynamisk spændingsregulering.
Systembærende egenskaber – risici?
Er vi gået til kanten med systemsikkerheden? Nej, det er vi ikke.
•
Der skal indtræffe en boltet, 3-faset, 400 kV kortslutning det, for driftssituationen, værste sted i systemet
Kombineret med en specifik for driftssituationen:
•
værste balance, typisk lavlast og wheeling eller stort nord/sydgående transit, og
•
høj vindproduktion, og
•
mangel af mere end 2 systembærende enheder.
Konsekvensen er ikke spændingskollaps og brown/blackout, men tab af produktion og deraf følgende ubalance på AC-forbindelserne til
synkronområdet.
Internationale aftaler forpligter ENDK til at holde en sådan ubalance på et acceptabelt niveau.
NA 37
Systembærende egenskaber – usikkerheder?
Evt. usikkerhed på følgende parametre har størst betydning for behovet:
•
Re-powering/skrotning af ældre vindmøller, herunder også hvor re- powering/skrotning gennemføres.
•
Kortslutningsbidrag fra Tyskland, dog er der i 2020 analyserne regnet med forudsætninger, der giver et forholdsvist lavt bidrag.
•
Realisering af planlagt 400 kV udbygning og i mindre grad 150 kV kabellægning.
•
Øget anvendelse af automation i transmissionssystemet.
•
(Brug af alternative håndtag, som stop af ældre vindmøller når det
Behovsanalyse - det videre forløb
• DK1
Færdiggøre 2025 analyserne.
Omsætte den opdaterede viden om systemet til driftsinstrukser.
Analysere muligheder for øget anvendelse af automation.
• DK2
Gennemføre analyser for sommeren 2017.
Gennemføre analyser for 2020.
Gennemføre supplerende analyser for 2025.
NA 39
Systembærende egenskaber – opsamling
Omfattende og detaljerede analyser af DK1 elsystemets dynamiske respons har vist, at det er udfald af decentraliseret produktion (decentral kraftvarme og ældre møller uden FRT), som er dimensionerende for systembærende egenskaber i form af dynamisk spændingsstøtte under og efter en netfejl.
Systemets dynamik har ændret sig i mange mindre og større ryk, som følge af de seneste års store forandringer elsystemet har undergået. Dette påvirker ikke kun det samlede resulterende dynamiske respons fra elsystemet i forbindelse med netfejl, men påvirker ligeledes betydningen af de forskellige parametre og forudsætninger som anvendes.
Energinet.dk har, med gennemførelsen af de omfattende analyser, fået bedre indsigt i
konsekvenserne for det dynamiske respons, som forandringerne har medført og som kommende forandringer forventes at medføre.
En af de væsentlige analyseparametre knytter sig til de ældre vindmøller uden fault ride through (FRT). I situationer hvor disse møller ligger i et højt driftspunkt, og der indtræder en 3-faset 400 kV kortslutning, er det afledte produktionsudfald dimensionerede for behovet for dynamiske spændingsstøtte. Der er ikke tale om spændingskollaps, men tab af produktion.
Dagsorden
1. Velkomst
2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra 2015
3. Behovet for systembærende egenskaber 2016 & 2020 4. Sommerudbud af systembærende egenskaber 2016 5. Det langsigtede markedsdesign
6. Evt.
41
Systembærende
egenskaber sommer 2016
Indkøb af systembærende egenskaber og procedure for opstart af Driftsklart anlæg
Peter Bruhn, Systemoptimering
Definitioner
Anlæg i drift
Aktivt producerende anlæg, som er tilsluttet direkte på
transmissionsnettet og som minimum kører på minimumslast.
Driftsklart anlæg
Anlæg, som er tilsluttet direkte på transmissionsnettet og klar til at starte med et varsel på maksimalt 10 timer.
43
Tilbudsskema
1. - 8.5.2016 9. - 15.5.2016 16. - 22.5.2016 23. - 29.5.2016 30.5 - 5.6.2016 6. - 12.6.2016 13. - 19.6.2016 20. - 26.6.2016 27.6. - 3.7.2016 4. - 10.7.2016 11. - 17.7.2016 18. - 24.7.2016 25. - 31.7.2016 1. - 7.8.2016 8. - 14.8.2016 15. - 21.8.2016 22. - 28.8.2016 29. - 31.8.2016
1. - 8.5.2016 9. - 15.5.2016 16. - 22.5.2016 23. - 29.5.2016 30.5 - 5.6.2016 6. - 12.6.2016 13. - 19.6.2016 20. - 26.6.2016 27.6. - 3.7.2016 4. - 10.7.2016 11. - 17.7.2016 18. - 24.7.2016 25. - 31.7.2016 1. - 7.8.2016 8. - 14.8.2016 15. - 21.8.2016 22. - 28.8.2016 29. - 31.8.2016
Ovenfor kan der kun afgives tilbud på de angivne perioder, bemærk at perioderne er begge datoer inkl.
Evt. bloktilbud og alternative periodeinddelinger kan angives i felterne nedenfor. Perioder skal angives tydeligt efter samme format som ovenfor. Priser skal være begge datoer inkl.
I blå felter indtastes tilbudsprisen for den pågældende periode (begge dage inkl.) for den pågældende kraftværksblok / synkronkompensator.
I grønne felter indtastes navn på den kraftværksblok / synkronkompensator, der gives tilbud på.
VESTDANMARK (DK1)
Navn på kraftværksblok / Periode (begge dage inkl.)
LOKTILBUD
ANLÆG I DRIFT - BLOKTILBUD
DRIFTSKLART ANLÆG DRIFTSKLART ANLÆG
Navn på kraftværksblok / synkronkompensator
Periode (begge dage inkl.) ANLÆG I DRIFT
ANLÆG I DRIF
T Navn på kraftværksblok / synkronkompensator
Periode (begge dage inkl.)
Havari
Havari: Der vil blive modregnet, men ikke være krav om
garanti for levering. Dvs. leverandøren er ikke forpligtet til selv at holde reserve for det aftalte anlæg.
45
Opstart af Driftsklart anlæg
Opstart af Driftsklart anlæg: Hvis det vurderes at
driftssituationen tillader det, vil et Driftsklart anlæg ikke blive beordret startet, blot fordi et Anlæg i drift havarerer.
Hvis der allerede kører anlæg i markedet og disse dækker behovet, vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet.
Hvis det vurderes billigere at beordre et Anlæg i drift til at
fortsætte vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet.
Dagsorden
1. Velkomst
2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra 2015
3. Behovet for systembærende egenskaber 2016 & 2020 4. Sommerudbud af systembærende egenskaber 2016 5. Det langsigtede markedsdesign
6. Evt.
47
Det langsigtede markedsdesign for indkøbet af systembærende egenskaber
Workshop, Erritsø 23. februar 2016
Søren Klinge
Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer
1. Langsigtet markedsdesign
- De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører
3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces
6. Evt.
49
1. Det langsigtede markedsdesign
I henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger vil
Energinet.dk højne transparensen i behovet for og indkøbet af systembærende egenskaber.
Anbefalingen fra Markedsmodel 2.0:
”At Energinet.dk laver en analyse, der præcist skal afdække, hvilke tekniske, kritiske egenskaber og funktionaliteter, der bliver behov for i det fremtidige system, og i hvilket omfang.
På baggrund af analysen arbejdes der på, at behovene
1. De overordnede rammer for systembærende egenskaber
51
Udbud/indkøb
Anvendes til langsigtede indkøb
Lovramme ELF § 27b stk. 1
og stk. 3 og ELF § 31 stk. 1
Afregning i henhold til udbudspriser og statsstøtteretlige rammer
Beordringer
Anvendes til kortsigtet håndtering af driftssituationer og ved
geografisk behov
Lovramme ELF § 27c stk. 4
Afregning i henhold til forskrift
”Administrative procedurer for driftsmæssig håndtering
af elproduktionsanlæg”
1. Definition af statsstøtte
Hvorvidt et statsligt indkøb vil blive betegnet som statsstøtte afhænger af om indkøbet opfylder en række kriterier, som er opstillet i artikel 107 i EUF-traktaten.
Kriterierne i EUF-traktatens artikel 107:
1. Der skal foreligge en økonomisk fordel
2. Fordelen skal være finansieret ved hjælp af statsmidler, idet brugen af disse midler skal kunne tilregnes staten
3. Fordelen skal tilfalde en afgrænset gruppe af modtagere
1. Udviklingen i statsstøttereglerne
Juli 2014 April 2015 Efterår 2016
53
1. Altmark-kriterierne
Følgende kriterier skal være opfyldt, før der ikke foreligger en økonomisk fordel, og et indkøb dermed ikke er statsstøtte, jf. definition på forrige planche.
1. Den pågældende virksomhed skal faktisk være pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste, og disse forpligtelser skal være klart defineret.
Generelt indebærer overdragelsen af en »særlig offentlig tjeneste« udbud af tjenester, som en virksomhed på rent forretningsmæssigt grundlag ikke ville påtage sig i samme omfang eller på samme vilkår.
-> Forudsætning: Markedssvigt
2. De kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompensationen, skal være fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde.
3. Kompensationen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der
Indkøb af systembærende
egenskaber?
Markedssvigt Definition af
behov Udbud
Intet
markedssvigt Intet behov
1. Muligheder for udbud
55
Statsstøtteretten Driftsmæssig vurdering
Markedsmæssige
rammer
1. Håndtering af driftsklare anlæg
Udbuddet vil omfatte to typer ydelser/kategorier:
- Anlæg i drift
- Driftsklare anlæg (kun i sommerperioden)
Håndtering af anlæg indkøbt som driftsklare:
Indkøb af driftsklare anlæg
•Opstartstid i henhold til tilslutningsbetingelser
•Sikrer opfyldelse af N-1- 1 princippet i
sommerperioden
Havari på enhed i transmissionsnettet
•Oftest vil flere havarier være nødvendige før driftsklare anlæg skal aktiveres.
•Behovet for aktivering afhænger af den enkelte driftssituation.
Beordring af driftsklart anlæg
•Beordring sker af de tilgængelige anlæg efter ELF 27c stk. 4. Anlæg indkøbt som driftsklart har ikke forrang i forhold til andre tilgængelige anlæg.
•Energinet.dk er pålagt at omkostningsminimere, jf.
ELF.
Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer
1. Langsigtet markedsdesign
- De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører
3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces
6. Evt.
57
2. Håndtering af synkronkompensatorer
Status på dialog med markedets aktører:
Dialogmøder gennemført med alle aktører i december og januar.
Dialogen omhandlede bl.a. Energinet.dks forslag til håndtering af anlæggene fra workshop d. 6. nov.
En række konstruktive kommentarer er fremkommet igennem
Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer
1. Langsigtet markedsdesign
- De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører
3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces
6. Evt.
59
3. Den ejerskabsmæssige håndtering
Energinet.dks synkronkompensatorer er defineret som netkomponenter i den europæiske regulering, som dermed er en del af den overordnede infrastruktur, som Energinet.dk varetager ejerskabet af, jf. lov om
Energinet.dk.
Godkendelse af investeringerne i synkronkompensatorerne i henhold til § 4 i Lov om Energinet.dk er betinget et Energinet.dk ejerskab.
En ændret ejerskab forventes ikke at kunne medføre samfundsøkonomiske gevinster i forhold til fremskaffelse af de nødvendige egenskaber til
transmissionssystemet.
Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer
1. Langsigtet markedsdesign
- De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører
3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces
6. Evt.
61
4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg
Håndtering i dag:
Indgår som en del af nettet i forhold til fastsættelse af behovet.
De relevante anlæg er Energinet.dk’s synkronkompensatorer.
Fremadrettet:
Det er Energinet.dks forslag, at synkronkompensatorerne fremadrettet bliver en del af udbuddet. Dette vil ske ved, at anlæggene bliver budt ind i udbuddet efter offentliggjorte forudsætninger.
Det vil kunne ske efter de udbudsretlige regler om ”Eget bud”, hvor Energinet.dk på baggrund af de offentliggjorte forudsætninger vil vurdere, hvilke enheder, der
4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg
63
Energinet.dks HVDC VSC-anlæg leverer også systembærende egenskaber til transmissionsnettet i form af f.eks. spændingsregulering.
Anlæggene er aktive pga. den grænseoverskridende udveksling og det er ikke muligt at opgøre omkostningerne til systembærende egenskaber separat.
Det er derfor Energinet.dks oplæg, at anlæggene ikke bliver inkluderet i udbuddet af systembærende egenskaber.
Energinet.dks VSC-anlæg:
- Skagerrak-4 forbindelsen
- COBRA-forbindelsen (forventet idriftsat ultimo 2018)
4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg
Det er Energinet.dks oplæg, at de udbudsretlige regler om ”Eget bud”
skal anvendes til at byde anlæggene ind i udbuddet.
Reglerne giver mulighed for, at en virksomhed kan vælge, hvorvidt leveringen af en ydelse skal ske fra eksterne leverandører eller fra egne produktionsmuligheder.
Forudsætningerne for udregning af omkostninger fra egne anlæg offentliggøres i udbuddet. Vælges virksomhedens egne anlæg
annulleres udbuddet for den del af leverancen, som de egne anlæg
opfylder.
4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg
Forudsætninger for aktiveringen af anlæggene i udbuddet:
Faste omkostninger
- Afskrivninger baseret på historisk antal driftstimer - Vedligehold
- Øvrige faste omkostninger fastsættes i henhold til Energinet.dks regnskabspraksis.
Aktiveringsomkostninger
- Fastsættes ud fra det faktiske energiforbrug på hvert anlæg.
65
4. Procedure for gennemførelse af udbud under nye rammer
Under nye rammer vil udbud blive gennemført på samme måde som i dag.
Tidshorisonten for indkøbet kan variere, dvs. være både på uge-, månedsbasis og på længere sigt.
Udmelding af behov vil ske, såfremt det vurderes nødvendigt at gennemføre udbud. Egne anlæg indgår på samme måde i beregningen af behovet som eksterne anlæg.
Forudsætning: Udbud vil blive gennemført når der kan forventes at optræde
”markedssvigt”.
Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer
1. Langsigtet markedsdesign
- De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører
3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces
6. Evt.
67
5. Den videre proces
Metodegodkendelse hos Energitilsynet omhandlende principperne for vilkårene for inkludering af synkronkompensatorerne, dvs.:
- Metoden for indregning af egne enheder i behovet på samme måde som eksterne enheder.
- Fastsættelse af faste omkostninger,
- herunder f.eks. kriterier for afskrivninger - Vedligehold
- Aktiveringsomkostninger
5. Den videre proces - synkronkompensatorer
Foreløbig tidsplan:
69
23. feb.
• Workshop
Ultimo marts
• Høring hos Energinet.dk
April/Maj
• Anmeldelse hos Energitilsynet
Efterår 2016
• Afgørelse hos
Energitilsynet
5. Den videre proces #2
Tilpasning af markedsdesign for at opnå en langsigtet løsning:
Regulatoriske forhold Tidshorisont
Tilpasning i forhold til
statsstøtteregler Metodegodkendelse Forår 2016
Ejerskabsmæssige
problemstillinger -- Vinter 2016
Procedure for
markedsmæssige håndtering af synkronkompensatorer
Metodegodkendelse Efterår 2016/vinter 2017
Back-up
§ 27 b. Transmissionsanlæg stillet til Energinet.dk’s rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet.dk. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan Energinet.dk mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket.
Stk. 3. Såfremt Energinet.dk vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
forsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2, kan Energinet.dk kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet.dk. Meromkostninger, der knytter sig til at holde et anlæg driftsklart, betales af Energinet.dk.
§ 27 c.
Stk. 4. Energinet.dk kan efter godkendelsen af planerne påbyde elproduktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden.
71
