Projektinitieringsdokument (PID)
Udvikling, udbredelse og drift af for- løbsplaner
9. februar 2018 2017
Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap.
1 Indhold
1 STAMDATA ... 2
2 FORMÅL MED PROJEKTET ... 2
3 AFGRÆNSNING ... 5
4 PERSPEKTIVERING ... 5
5 MÅL OG SUCCESKRITERIER ... 5
6 BUDGET ... 7
7 GEVINSTER ... 7
8 TEKNISK LØSNING ... 7
9 HOVEDLEVERANCER ... 9
10 ORGANISERING ... 10
11 TIDSPLAN ... 13
12 AFHÆNGIGHEDER ... 14
13 KVALITET ... 15
14 RISICI ... 15
15 INTERESSENTER ... 16
16 KOMMUNIKATION ... 17
17 TOLERANCER ... 18
18 RAPPORTERINGSKRAV ... 18
19 REVISIONSHISTORIK ... 19
2
1 Stamdata
Stamdata
Projektnavn Udvikling, udbredelse og drift af forløbsplaner
Projektleder Tove Lehrmann
Projektets primære formål At udvikle og udbrede forløbsplansløsningen til alle lægesystemer, så alle praktiserende læger har mulighed for at give deres patienter med kroni- ske sygdomme en digital forløbsplan, herunder at sikre varig drift af løs- ningen
2 Formål med projektet
Den nuværende situation (baggrund)
Udvikling og udbredelse af forløbsplaner til alle lægesystemer bygger videre på projektet vedr.
pilotafprøvning og evaluering af forløbsplaner. Pilotafprøvningsprojektet havde til formål at ud- vikle og afprøve en it-løsning til brug for lægesystemerne, så patienter med kronisk sygdom – i første omgang KOL-patienter – får digital adgang til en forløbsplan vedr. den videre behand- ling af deres sygdom.
Der er i pilotafprøvningsprojektet via mock ups og brugertests udviklet en forløbsplan for pati- enter med KOL med relevant fagligt indhold – fagligt for den praktiserende læge og fagligt for patienten med KOL samt pårørende. For lægen er det sundhedsfaglige indhold teknisk imple- menteret i et forløbsplansmodul (FLP-modulet) i lægesystemet, således at relevante KOL-data kan sendes til sundhedsmappen. For patienten er Patientens forløbsplan opbygget i DAK-E´s patientside på www.sundhedsmappe.dk med en åben del, hvor relevant information, der kan understøtte konsultationen med egen læge om KOL, er tilgængeligt i form af artikler og små video-sekvenser. Og der er en lukket del, hvor patienten skal logge sig ind med NemID for at se den forløbsplan, der er sendt fra lægejournalen via FLP-modulet.
Forløbsplanen har til formål at give patienter et bedre overblik over deres sygdomsforløb. Pla- nerne udformes med det formål, at de kan bidrage til at styrke patientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom, og forløbet kan tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer og motivation.
Forløbsplanen opstartes således af den praktiserende læge eller praksispersonalet på grundlag af sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for en forløbsplan, men tilpasset den enkeltes be- hov, ressourcer og præferencer. Forløbsplanen igangsættes, når diagnosen er stillet. Forløbs- planen skal indeholde information om patientens planlagte og gennemførte aftaler vedr. un- dersøgelser og behandlinger i almen praksis, målsætning for behandlingen samt oplysninger om henvisninger til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Fokus i planen vil være at skabe overblik over det forløb, patienten kan forvente, efter at diagnosen er stillet. Artikler og videoer understøtter den dialog, lægen eller praksispersonalet har med patienten.
Forløbsplanen er patientens plan. Patienter med kroniske sygdomme skal således kunne tilgå forløbsplanen digitalt via internettet på tablet, smartphone eller PC.
Første version af den tekniske løsning for forløbsplaner blev udviklet, så modulet skulle imple- menteres i det enkelte lægesystem og sættes op lokalt i de enkelte klinikker. Det viste sig at være en teknisk løsning, der var kompliceret at implementere i alle lægesystemerne og res- sourcekrævende at skalere til alle lægepraksis.
På baggrund af erfaringerne med version 1 af løsningen, er der nu enighed blandt lægesy- stemleverandørerne og PLO om arkitekturen og installationen af en version 2 af den tekniske løsning. Det er denne løsning, projektet har som formål at udvikle, udbrede og sikre drift af.
3 Formålet med projektets løsning
Formålet med projektet er at udbrede den tekniske løsning og KOL-forløbsplanen til brug i alle lægepraksis, således at det er muligt at alle patienter med KOL kan få en forløbsplan hos de- res egen læge.
Desuden skal nye forløbsplaner implementeres fagligt og teknisk og udbredes til alle læge- praksis. Det omfatter forløbsplaner for patienter med type 2-diabetes og for patienter med kroniske lænderygsmerter. Desuden vil der være behov for at undersøge, hvordan multisyge patienter og andre patientgrupper kan understøttes med forløbsplan.
Patientens forløbsplan på www.sundhedsmappe.dk skal tilsvarende udbygges og vedligehol- des.
Drift af den tekniske løsning bestående af et forløbsplansmodul (FLP-modulet), implemente- ring af FLP-modulet på Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP) og integration af FLP-modulet i alle lægesystemerne skal aftales mellem alle de involverede parter og etableres.
Også drift af DAK-E´s sundhedsmappe skal aftales og etableres.
Projektets bidrag til strategiske mål
Projektet er bestilt af Sundhed- og Ældreministeriet som led i Regeringens styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Implementeringen af initiativerne i sundhedsudspillet understøtter initiativet vedr. bedre kvali- tet i behandlingen samt styrkelse af it-anvendelsen i af almen praksis.
Med overenskomstaftalen mellem RTLN og PLO er det aftalt at implementere digitale forløbs- planer i den kommende overenskomstperiode 2018 – 2020. Der er med aftalen bl.a. afsat midler til teknisk udvikling, udbredelse og drift af forløbsplanerne i perioden 2018-2020 og va- rigt. Der er aftalt en målsætning om 40.000 forløbsplaner i 2018, derefter 75.000 nye forløbs- planer årligt.
Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen Arbejdsgangen i almen praksis
Når en patient diagnosticeres med KOL hos egen læge oprettes en forløbsplan, der kan følge patienten de næste år. Oprettelsen sker under. Forløbsplanen oprettes efter fælles aftale samt samtykke fra patienten. De data, lægen allerede har indtastet i patientens journal og som er relevante for forløbsplanen, lægges automatisk over i forløbsplanen, og lægen bliver bedt om at indtaste de data, der mangler, for at forløbsplanen kan være komplet. Ved oprettelsen gen- nemgås de muligheder for indsatser, den praktiserende læge og patientens hjemkommune kan tilbyde patienten, den videre plan for forløbet, patientens mål mv.
Lægen noterer det, som aftales med patienten. Under konsultationen kan forløbsplanen ud- skrives i en mini-version og anvendes som et værktøj i dialogen med patienten og introduktio- nen af patienten til det videres forløb.
Lægen introducerer desuden patienten til selv at slå forløbsplanen op på internettet via sund- hed.dk eller direkte på adressen www.sundhedsmappe.dk.
Hvis patienten ønsker henvisninger til kommunale tilbud, sender lægen en elektronisk henvis- ning til kommunen. Dette sker i lægens journalsystem efter vanlig procedure. Henvisning til udredning og behandling på sygehus sker ligeledes i lægens journalsystem efter vanlig proce- dure. Det samme gælder henvisning til telemedicinsk hjemmemonitorering i kommunalt regi.
Patienten kan via sundhed.dk eller direkte på www.sundhedsmappe.dk få adgang til forløbs- planen. Her kan patienten bl.a. læse om det videre forløb, aftalt medicin, måleresultater samt hente generel information om sygdommen og håndteringen af den.
Ved næste konsultation/årskontrol gennemgås de aftaler, der er indgået ved oprettelsen af forløbsplanen, og informationen kan justeres og opdateres som en ny forløbsplan.
4 Den enkelte lægepraksis har mulighed for at aftale egne procedurer i klinikken, så det fortrins- vis bliver praksispersonale/konsultationssygeplejersken, der sammen med patienten udfylder forløbsplanen, så den er udfyldt, når lægen har patienten i konsultation.
Når nye hændelser sker i patientens journal i lægepraksis og det er hændelser/data, som også er relevante i forløbsplanen, opdateres forløbsplanen automatisk.
FLP-modulet i lægesystemet
Med integration af FLP-modulet i lægesystemet får lægen/praksispersonale adgang til en liste over samtlige patienter med den diagnose, forløbsplanen omfatter. I første omgang KOL-pati- enter, dernæst patienter med type 2 diabetes, kroniske lænderygsmerter og senere evt. mul- tisyge. Patientoverblikket giver mulighed for at sikre sig at patienterne fx får rette medicin, har været til årskontrol, har fået udarbejdet en forløbsplan mv. Desuden er der mulighed for automatisk at udskrive indkaldelsesbrev til patienten til årskontrol.
FLP-modulet indeholder desuden en indtastningsformular til at skrive patientens forløbsplan.
Udarbejdelse af en forløbsplan sikrer, at der ved årskontrollen/konsultationen gennemgås de nødvendige prøver og undersøgelser samt bliver mulighed for på struktureret form at have en dialog med patienten om patientens egne mål og dermed indsats for at nå disse mål. FLP-mo- dulet er således et værktøj, der kan støtte lægen og klinikpersonalet i deres dialog med pati- enten. FLP-modulet sikrer desuden, at patientens forløbsplan sendes til www.sundheds- mappe.dk.
Patientens forløbsplan på sundhedsmappen
Patienter og deres pårørende har adgang til at læse kort information om sygdommen og se korte videoer om at leve med sygdommen på sundhedsmappen. Disse informationer under- støtter den dialog, patienten havde med lægen under konsultationen.
Med NemID har patienten desuden adgang til at se de data, som lægen har registreret i for- løbsplanen ved konsultationen: laboratorietal, målsætning for behandlingen, næste besøg hos egen læge samt relevant medicin. Data holdes opdateret via egen læges journalsystem.
Situationen hvis projektet ikke gennemføres (business as usual)
Patienter med kroniske sygdomme har ikke i dag en oversigt over deres samlede forløb, hvor aftaler og målsætninger fremgår. Patienten må derfor selv søge at huske, hvad der bliver af- talt med egen læge, herunder hvad patienten selv har sat sig som mål og hvornår næste kon- sultation skal finde sted. Henvisninger og information om kommunale forebyggelsestilbud vil også være op til den enkelte patient at huske på og finde information om forskellige steder på sundhed.dk.
Alternative løsningsscenarier
Implementering af FLP-modulet i de enkelte lægesystemer:
I projektet vedr. pilotafprøvning af forløbsplaner blev FLP-modulet forsøgt implementeret di- rekte i et af lægesystemerne. Lokal implementering i de enkelte lægesystemer giver dog en række tekniske problemer med skalering af funktionen til flere klinikker og til de øvrige syste- mer. Derfor har lægesystemleverandørerne i PL-forum valgt en fælles løsning for implemente- ring og integration via den fælles serviceplatform, PLSP.
Selvstændig indtastning i forløbsplanen:
Forløbsplanen kunne etableres som et stand-alone-system, som den praktiserende læge skulle indtaste patientens data i. Dette er imidlertid fravalgt, idet det vil medføre, at den praktise- rende læge skulle indtaste de data, som allerede er tilgængelig i patientens journal, i forløbs- planssystemet. Det vil give mer-arbejde for lægen og betyde, at data vil ligge 2 steder med fare for, at der ikke er overensstemmelse mellem data i de 2 systemer.
5
3 Afgrænsning
Overordnet set afgrænser projektet sig:
- Projektet har ikke til formål at udvikle en tværsektoriel sundhedsfaglig samarbejdsplatform.
Det arbejdes der på i projektet vedr. komplekse forløb.
- Projektet har heller ikke til formål at udvikle en tværsektoriel forløbsplan for patienterne. Det kan være et udviklingsperspektiv for videre udviklingen af løsningen.
4 Perspektivering
Projektet er som udgangspunkt mono-sektorielt, men har relation til en række andre nationale projekter:
Telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter
KOL-patienter kan fremover både få en forløbsplan samt tilbydes hjemmemonitorering. I pati- entens forløbsplan vil der i en opdatering af KOL-forløbsplanen kunne indsættes et felt, hvor det registreres om patienten er henvist til hjemmemonitorering parallelt med feltet om patien- ten er henvist til kommunalt forebyggelsestilbud. Desuden kan patientens hjemmemålte data indgå i forløbsplanen, da data til forløbsplanen jo hentes fra lægens journalsystem.
Selve henvisningen til hjemmemonitorering vil ligesom henvisning til kommunal forebyggelse ske via vanlig procedure.
Komplekse forløb
Det nationale projekt vedr. komplekse forløb er i gang med at definere muligheden for at dele patienters stamdata, aftaler og information om planer og indsatser. I takt med at de tekniske muligheder herfor udvikles, vil forløbsplansprojektet kunne udvikles og tage dem i anvendelse efter beslutning i styregruppen.
Nationale standarder
Den tekniske løsning er baseret på nationale standarder, så det er muligt at koble op på natio- nale løsninger, når de realiseres.
5 Mål og succeskriterier
Projektets mål Beskrivelse Succeskriterier
1. At konsolidere den tekni- ske løsning for forløbsplaner
Konsolideringen omfatter bl.a.
datamodellen og arkitekturen bag modulet, som knyttes til sy- stemhusenes nye it-platform (PLSP). Desuden skal implemen- teringen af FLP-modulet på PLSP´en konsolideres, ligesom integrationen til de enkelte læge- systemer.
Konsolideringen omfatter også sundhedsmappen, herunder op- bygningen via CMS-system og relation til sundhed.dk
Den tekniske løsning skal fungere generisk, så den
forholdsvis let kan til- passes forløbsplaner for andre patientgrup- per samt skalere hur- tigt til alle lægesyste- mer og udbredes til alle læger.
Det skal være muligt let at lægge informati- onsmateriale ind for nye patientgrupper på sundhedsmappen,
6 samt anvende sund- hedsmappen til mock ups til brugertest i ud- viklingsfasen.
2. At udbrede anvendelsen af KOL-forløbsplanen
Den digitale KOL-forløbsplan skal implementeres i alle 8 lægesy- stemer og derefter udbredes til alle klinikker. Det indebærer, at alle lægesystemer har imple- menteret det konsoliderede FLP- modul via PLSP-platformen og dermed også gennemført sy- stemtest, certificering og god- kendelse forud for udrulning og idriftsættelse hos alle deres kun- der.
Patienter med KOL skal kunne tilgå en elektronisk forløbsplan fra deres egen læge.
Patienter, der ikke har it-adgang skal have en papirudgave udle- veret.
3. At udvikle og udbrede for- løbsplaner til type 2 diabetes, kroniske lænderygsmerter og evt. nye sygdomsgrupper, herunder multisyge
Udvikling af forløbsplaner til nye patientgrupper omfatter faglig udvikling af indholdet og teknisk implementering i FLP-modulet og på PLSP-platformen samt inte- gration i alle lægesystemer med efterfølgende udbredelse til alle læger.
Sundhedsmappen skal tilsva- rende udvikles med relevant in- formation og data fra patient- journalen.
I kraft af den generi- ske teknologi kan nye forløbsplaner med nyt fagligt indhold hurtigt implementeres i læge- systemerne og udbre- des.
Ny information og nye patientdata kan hur- tigt implementeres i sundhedsmappen og gøres tilgængelig for patienten.
Nye forløbsplaner im- plementeres og udbre- des løbende til de på- gældende patient- grupper
4. Drift Drift af de tekniske elementer i forløbsplansløsningen skal aftales og tilrettelægges: FLP-modulet, PLSP-implementeringen, integra- tion i lægesystemerne og sund- hedsmappen, herunder løbende tilretninger, fejlretninger, fagligt vedligehold og support
Der er etableret en or- ganisation for drift, vedligehold, support samt udvikling af for- løbsplanskonceptet.
5. Regler for patientsikkerhed skal overholdes
Forløbsplanen oprettes efter sam- tykke fra patienten. Kun patient og egen læge har adgang til data.
Alle sikkerhedskrav er opfyldt. Der indgås databehandleraftale mellem den enkelte lægepraksis og DAK- E. Forløbsplanen sen- des først til sundheds- mappen efter sam- tykke fra patienten.
For adgang til data anvendes NemID.
Data kommunikeres via sundhedsdatanet- tet.
7
6 Budget
Særskilt finansieret projekt (1.000 kr.)
Posteringstekst 2018 2019 2020 IALT
Indtægter
19.500 18.500 12.500 50.500
Konsulentbistand mm
Lønninger
3.000 3.000 1.800 7.800
Samarbejdsaftale,
øvrige udgifter
11.100 8.300 8.000 27.400
Information
Møder/arrangemen- ter
Øvrige projektudgif-
ter
5.400 7.200 2.700 15.300
IALT
19.500 18.500 12.500 50.500
7 Gevinster
Business-case
Der er ikke udarbejdet en Business-case for projektet.
Kvalitetsløftsgevinster
Alle patienter med kronisk sygdom (KOL, diabetes, kroniske lænderygsmerter mv.) får adgang til information om deres sygdomsforløb. Forløbsplanen udformes med det formål, at den kan bidrage til at styrke patientens egenomsorg og kontrol med egen sygdom, og forløbet kan tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer og motivation.
Initiativet kan endvidere bidrage til at understøtte en mere ensartet behandling og information til den kronisk syge patient i almen praksis. It-værktøjet (FLP-modulet) som implementeres i lægesystemerne, understøtter lægens/praksispersonalets dialog med patienten med fokus på patientens egenomsorg.
8 Teknisk løsning
Tegning af den tekniske løsning:
8 De enkelte elementer i it-løsningen:
Den grå kasse repræsenterer implementering af FLP-modulet i et lægesystem.
FLP-modulet (1) er et generisk modul udviklet af DAK-E indeholdende de nødvendige tabeller, algoritmer og skærmbilleder, der knytter sig til det at udarbejde en forløbsplan i et
lægesystem. Modulet indeholder desuden en række tasks/opgaver, som trigger forskellige funktioner i lægesystemet. Tabeller, algoritmer og skærmbilleder tilpasses den sygdom, forløbsplanen omhandler med relevanter koder mv.
Lægepraksissystemet (2) integrerer op mod FLP-modulet via web-services således at relevante data kan udtrækkes, skærmbilleder præsenteres og opgaver eksekveres.
Sundhedsmappen (3) er den internetside, hvor patientens forløbsplan vises for patienten.
Forløbsplansdata sendes fra lægesystemet via en webservice. På sundhedsmappen er der desuden en række artikler og videoer tilgængelig for patienten som understøttelse af den personlige forløbsplan.
FLP-moduelt er implementeret på PLSP, således at set up´et for hvert enkelt lægesystem består af en database med relevante data og webservice-integration af FLP-modulet.
Læge/systemhus
Lægen anvender sit lægesystem i klinikken. Lægesystemet består af et journal-system og en journal-server. Som en del af lægesystemet etablerer systemhuset en database i deres eget system med standardiserede strukturerede tabeller i et nationalt defineret format. Disse standardiserede strukturerede tabeller er nødvendige for at systemhuset kan integrere algoritmer og programkoder i deres eget system. Dermed er byggestene i forløbsplans- systemet ens opbygget.
DAK-E
DAK-E stiller ekspertise i form af it-arkitekter/udviklere, kvalitetsudviklingskonsulenter og lægefaglige konsulenter til rådighed for projektet. DAK-E udvikler og implementerer det faglige indhold i forløbsplanen med relevante koder og tabeller. Derved påtager DAK-E sig det
lægelige ansvar for de algoritmer og den logik, som systemhuset efterfølgende implementerer i lægesystemet. Implementeringen bliver testet ift. overholdelse af standarder mv.
Implementering i PLSP
FLP-modulet implementeres i PLSP og der er etableret en PLSP-front-end. Hvert lægesystem har implementeret en server med integration op mod PLSP-front-enden, der standardiserer og validerer input fra lægesystemerne.
Patientens forløbsplan i sundhedsmappen
Når en forløbsplan er udarbejdet i lægepraksis, skal lægen via sin udbakke sende data til sundhedsmappen, så patienten kan få adgang til sin digitale forløbsplan og se sine egen
9 forløbsdata via NemId. Oversendelse af data fra lægesystem til sundhedsmappen er betinget af et positivt samtykke fra patienten. Det er systemhuset, der er ansvarlig for at lave
webservicen, der kan sende data ud af systemet til sundhedsmappen.dk.
Lægesystemet implementerer en oversigt over de forløbsplaner, der er skrevet i systemet, samt hvilke data, der er videresendt til www.sundhedsmappe.dk. Dette for at sikre
transparans og overblik for den enkelte læge.
Patienter kan således tilgå deres forløbsplansdata på sundhedsmappen. Der er desuden etableret link til sitet på sundhed.dk.
Opdatering af forløbsplanen
Som en del af FLP-modulet er også algoritmer og triggere, som opdaterer relevante data i patientens forløbsplan på sundhedsmappen, hvis der i lægesystemet sker ændringer i de data, der indgår i forløbsplanen. En webservice vil sikre dette, forudsat at patienten har samtykket.
9 Hovedleverancer
Hovedleverancer i pilotprojektet er:
Hovedleverance Beskrivelse Milepæle
1. Konsolidering af den tekniske løs- ning
Den samlede tekniske løsning konsolideres.
Der udarbejdes en testet og afprøvet imple- menteringspakke til brug for lægesystemer- nes implementering af forløbsplansteknolo- gien og opkobling på PLSP´en.
Sundhedsmappen udvikles med CMS-funktion
De første 2 lægesystemer på PLSP.
Færdig implementeringspakke til brug i lægesystemerne.
2. Udbredelse af KOL-forløbsplans til samtlige lægeprak- sis
Lægesystemleverandørerne implementerer FLP-funktionalitet i lægesystemet. Testes og godkendes. Derefter udbredes løsningen til alle deres brugere. Lægepraksis går i gang med at udarbejde forløbsplaner for deres KOL-patienter.
Lægesystemerne er testet og god- kendt.
Alle læger har adgang til at skrive forløbsplaner.
3. Tilpasning af FLP-modulet til un- derstøttelse af for- løbsplaner til dia- betes, lænderyg- smerter og evt. nye sygdomsgrupper.
Implementering og udbredelse
Nyt forløbsplaner igangsættes via en proces, hvor det lægefaglige indhold både i lægens indtastningsformular og i patientens side i sundhedsmappen fastlægges. Tabeller, algo- ritmer, logik mv. implementeres teknisk i FLP-modulet. Ny FLP-funktionalitet imple- menteres i PLSP og i lægesystemerne. Deref- ter test, godkendelse og udbredelse
Diabetes-forløbsplanen er teknisk implementeret, testet og godkendt i lægesystemerne.
Diabetes-forløbsplanen er fuldt ud- bredt.
Det faglige indhold i forløbsplanen for patienter med kroniske lænde- rygsmerter er fastlagt
Lænderyg-forløbsplanen er teknisk implementeret, testet, godkendt og udbredt.
Aftaler om forløbsplan for multisyge er indgået.
10 4. Konsolidering af
KOL-forløbsplanen
På baggrund af erfaringer med den imple- menterede KOL-forløbsplan og implemente- ring og brug af diabetes-forløbsplanen, kon- solideres KOL-forløbsplanen, så brugerønsker og uhensigtsmæssigheder mv. implemente- res og udbredes
Opdateret KOL-forløbsplan er imple- menteret og udbredt
5. Drift etableres Der etableres en driftsorganisation og aftaler med de implicerede leverandører ift. den samlede tekniske løsning: PLSP A/S, lægesy- stemleverandørerne og DAK-E
Alle nødvendige driftsaftaler er ind- gået og implementeret.
Overdragelse af leverancer fra projekt til drift
Der er følgende elementer fra projektet, der skal overgå til drift efter implementeringen:
- FLP-modulet
Udvikles, opdateres og drives af DAK-E - PLSP
Udvikles, opdateres og drives af PLSP A/S. PLSP skal yde support til lægesystemerne vedr. integrationssnitflade
- Lægesystemerne
Anvendelsen af FLP-modulet indgår i daglig drift, herunder support fra lægesystemle- verandøren
- Patientens forløbsplan
Er et delelement i www.sundhedsmappe.dk, som drives af DAK-E. Der indgås databe- handleraftale mellem lægepraksis og DAK-E om driften af sundhedsmappen og dermed forløbsplanen.
Support til patienter varetages af DAK-E
Der skal etableres en redaktionel funktion til vedligeholdelse af den patientinformation, der ligger i forløbsplanen.
10 Organisering
Projektorganisation Styregruppe
Der er etableret en styregruppe for projektet med Sundheds- og ældreministeriet som pro- jektejer. Styregruppen skal følge udbredelsesprojektet for at sikre overordnet fremdrift i reali- seringen af de aftalte leverancer og opgaver. Det er desuden styregruppens ansvar, at eks- terne afhængigheder bliver håndteret. Desuden skal styregruppen sikre fokus og retning for udbredelsesprojektet indenfor rammerne af overenskomstaftalen for 2018 om udbredelse af forløbsplaner for KOL, diabetes 2 og kroniske lænderygsmerter.
Opgaverne skal løftes via styregruppens kompetence til at:
- sikre en samlet og koordineret styring af projektet på tværs af de deltagende organi- sationer, herunder samlet risikostyring
- godkende ændringer inden for aftalte tolerancer for leverancer, tid og økonomi - monitorere og understøtte udbredelse og anvendelse af forløbsplanerne
11 - godkende relevante styringsdokumenter
- iværksætte korrigerende handlinger, hvis de aftalte tolerancer for leverancer, tid og økonomi ikke overholdes
Styregruppens medlemmer består af repræsentanter fra PLO, Danske Regioner, MedCom og Sundheds- og Ældreministeriet. Desuden deltager repræsentanter fra PL-leverandørforum og DAK-E i relevant omfang i kraft af deres rolle som seniorleverandører i projektet.
De enkelte organisationer udpeger repræsentanter til styregruppen med beslutningskompetence på vegne af egen organisation til at løfte styregruppens opgaver.
Medlemmerne skal sikre sig, at de beslutninger, der træffes, bliver kommunikeret ud i egen organisation, så den fornødne accept og opbakning er tilstede.
Styregruppen sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet med bistand fra projektle- deren i MedCom.
Rolle Navn og titel Enhed
Styregruppeformand / projektejer Nanna Skovgaard Sundheds- og ældreministe- riet
Seniorbruger (gevinstejere) Niels Ulrich Holm PLO
Seniorbruger (gevinstejere) Martin Bagger Brandt PLO
Seniorbruger (gevinstejer) Svend Oldenburg Danske Regioner
Seniorleverandør (ad hoc) DAK-E
Seniorleverandør (ad hoc) Praksisleverandørerne
Seniorleverandør Lars Hulbæk MedCom
Seniorleverandør Tove Lehrmann MedCom
Projektledelse
Projektledelsen i MedCom er det udførende led med ansvar for gennemførelse af projektplanen indenfor de rammer styregruppen udstikker. Der afrapporteres løbende til styregruppen.
Arbejdsgrupper
Der nedsættes en række arbejdsgrupper under styregruppen, som har til opgave at sikre den faglige og tekniske koordinering og realisering af udbredelse og drift.
- Lægefaglige arbejdsgrupper, der skal definere og kvalificere det specifikke indhold i de enkelte forløbsplaner. DSAM inddrages i relevant omfang i arbejdsgruppens ar- bejde. Nedsættes ad hoc
Lægefaglige arbejdsgrup- per
Titel Navn Organisation
Projektmedarbejder Mie Borch Dahl Kristen-
sen MedCom
Formand Henrik Rasmussen DAK-E
DSAM
Danske Regioner
12 - En teknisk arbejdsgruppe, der skal følge den tekniske del af projektet, gennemføre
teknisk udvikling og sikre fejlretning og support, og som har deltagelse af MedCom, PLO, PL-leverandørforum, DAK-E.
Teknik-gruppe
Titel Navn Organisation
Projektleder Rikke Viggers MedCom
Maja Skov Paulsen DAK-E
Jan Winther PL-leverandørforum Martin Bagger Brandt PLO
PLSP
- En redaktionsgruppe, som skal udvikle og vedligeholde det redaktionelle indhold i forløbsplanen.
Indholdsgruppe
Titel Navn Organisation
Mie Borch Dahl Kristen- sen
MedCom
Projektleder Henrik Rasmussen DAK-E
Bo Gandil DAK-E
- En klinisk brugergruppe, der skal følge anvendelsen af forløbsplansmodulet og komme med forslag til og prioritering af udviklingstiltag og som har deltagelse af bru- gere i form af praktiserende læger og praksispersonale, PLO og med MedCom som fa- cilitator.
Klinisk brugergruppe
Titel Navn Organisation
Projektleder Rikke Viggers MedCom
Praktiserende læge Lægesystem
Konsultationssygeplejerske Lægesystem
PLO
- Evalueringsgruppe, idet det er aftalt i overenskomsten, at der gennemføres en eva- luering af forløbsplanerne i 2019.
Evalueringsgruppe
Titel Navn Organisation
SUM
13 DSAM
MedCom
Organisationsdiagram
MedCom projektbemanding
Rolle Navn Ressource Kompetencer
Projektleder Tove Lehrmann 50% Projektledelse
Projektdeltager Rikke Viggers 50% Projektledelse Projektdeltager Mie Borch Dahl
Kristensen
25 % Projektledelse
Tekniker 100 % Kompetencer vedr. It-ar-
kitektur, standarder, inte- gration, udvikling og test.
11 Tidsplan
Den overordnede tidsplan for projektet kan inddeles i faser:
Faser Statdato Slutdato
Konsolidering af den tekniske løsning Jan. 2018 Marts 2018 Udbredelse af KOL-forløbsplanen til alle læ-
gepraksis Jan. 2018 December
2018 Implementering og udbredelse af diabetes-for-
løbsplanen
Maj 2018 December 2018 Opdatering af KOL-forløbsplanen og udbre-
delse August 2018 December
2018 Etablering af driftsorganisation Jan. 2018 Maj 2018
Evaluering August 2019 December
2019
14 Lægefaglig fastlæggelse af indholdet i for-
løbsplanen for patienter med kroniske læn- derygsmerter
April 2018 April 2019
Teknisk implementering, test og udbredelse af lænderygsmerte-forløbsplanen
Maj 2019 April 2020
Varig drift Maj 2018 -
Milepælsplan:
Implementeringspakke klar 31. marts 2018 Godkendelse af alle lægesystemer 31. maj 2018 Forløbsplan er udbredt til alle læger 31. december 2018 Diabetes-forløbsplanen er teknisk im-
plementeret, testet og godkendt 31. december 2018 Diabetes-forløbsplanen er fuldt udbredt 31. maj 2019 Opdateret KOL-forløbsplan er imple-
menteret og udbredt 31. maj 2019
Alle nødvendige driftsaftaler er indgået og implementeret
31. maj 2018
Færdig evaluering 31. december 2019
Det faglige indhold i forløbsplanen for patienter med kroniske lænderygsmer- ter er fastlagt
31. januar 2019
Lænderyg-forløbsplanen er teknisk im- plementeret, testet, godkendt og ud- bredt
31. maj 2020
Aftaler om forløbsplan for multisyge er indgået
31. maj 2020
12 Afhængigheder
Afhængighed Konsekvens
Lægesystemet skal udvikle ny funktio- nalitet til at integrere op mod FLP-mo- dulets skærmbilleder
Skal integreres med øvrig funktionalitet i lægesy- stemet
Der er behov for valide data med de rette koder mv. for at FLP-modulets al- goritmer og logik kan virke
Lægesystemet skal sikre en struktureret database med de relevante data
FLP-modulet skal implementeres i PLSP og herfra integreres mod lægesyste- merne
Der skal etableres fælles aftaler om udvikling, fejl- retning, godkendelse, drift og support mellem alle parter
15
13 Kvalitet
Hovedleverance Kvalitet Besluttes af
1. Konsolidering af den
tekniske løsning Skal kunne anvendes af alle læge-
systemleverandører DAK-E og PL-leverandør 2. Udbredelse af KOL-for-
løbsplanen til samtlige lægepraksis
100 % udbredelse MedCom
3. Tilpasning af FLP-mo- dulet til forløbsplaner til diabetes, lænderygsmer- ter og evt. nye sygdoms- grupper
Skal kunne teknisk implementeres
af alle lægesystemer Faglig godkendelse: PLO Teknisk: DAK-E og PL
4. Konsolidering af KOL- forløbsplanen
Svarende til diabetes-forløbspla- nen
PLO
5. Etablering af drift Enighed om fælles aftaler Styregruppen
Evaluering
Der gennemføres en foreløbig status på anvendelse af forløbsplaner i almen praksis og blandt patienter i første halvdel af 2018. Evalueringen vil fokusere på:
- Den tekniske løsning: virker den godt og understøtter den lægen og patienten efter hensigten?
- Patientens oplevelse: giver forløbsplanen bedre overblik, giver informationen mere vi- den?
- Lægens oplevelse: understøttes arbejdsgangen, virker udskriften som dialogværktøj?
- Anden kvalitativ opfølgning.
Evalueringen gennemføres af Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universi- tetshospital.
Det påtænkes endvidere at gennemføre en evaluering i 2019 efter at forløbsplaner for KOL- patienter og diabetespatienter har været i drift i en længere periode.
14 Risici
Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ansvarlig
Der afsættes ikke de tilstrække- lige ressourcer til den tekniske implementering hos leverandø- rerne
Tidsplaner og deadlines overholdes ikke.
Forpligtelserne bindes op på økonomiske aftaler
MedCom PL-leveran- dører DAK-E PLSP Lægerne tager ikke muligheden
for at skrive forløbsplaner i an- vendelse
Patienterne får ikke ad-
gang til en forløbsplan Information og opfølg- ning blandt de praktise- rende læger
PLO PL-leveran- dører
16 Datakvaliteten i lægepraksis
svarer ikke til behovet for valide data i FLP-modulet
Det er ikke muligt for læ- gen at udarbejde forløbs- planer
Der etableres en test- komponent, så systemle- verandør og den enkelte klinik kan teste sine rele- vante data inden FLP- modulet igangsættes
PLO PL-leveran- dører
Alle driftsopgaverne kan ikke placeres
Der er driftsforstyrrelser i løsningen
Alle parter skal indgå i samarbejdsaftaler om drift i alle led af løsnin- gen
MedCom DAK-E PL-leveran- dører PLSP
15 Interessenter
Interessenter Vægtning (1-5)
Inddragelse Tidspunkt
Patienter med behov
for forløbsplan 2 Brugertest og mock up via den lægefaglige gruppe
Vejledning om at benytte forløbsplanen på nettet via egen læge
Inddrages når nye forløbsplaner skal planlægges
Når patienten får udarbejdet en for- løbsplan hos egen læge
De praktiserende læger, der skal ud- arbejde forløbspla- nen
4 PLO i styregruppe Enighed om den tekniske løsning, herunder ar- bejdsgangsbeskrivelse Via projektets bruger- gruppe
Informeres ved implementeringen af forløbsplansfunktionen i eget system.
PLO deltager under hele forløbet.
PLO 5 I beslutningsprocesser Under hele forløbet
PL-leverandører 5 I styregruppe I teknikgruppe
Når teknisk løsning skal udvikles, ud- bredes og sættes i drift
Sundhed.dk 1 I arbejdsgruppe Når forløbsplanen skal integreres med sundhed.dk
DAK-E 5 I styregruppe, i teknik-
gruppe og lægefaglige arbejdsgrupper samt re- daktionsgruppe vedr.
sundhedsmappen
Ved udvikling af FLP-modulet
Ved lægefagligt udvikling af ny forløbs- plan
Løbende drift af sundhedsmappen
SUM 5 Projektejer
Styregruppe Under hele forløbet
MedCom 5 Projektledelse og drift,
test og godkendelse Projektledelse – under hele forløbet Ved test og godkendelse af teknisk im- plementering.
17
16 Kommunikation
Hovedbudskaber Budskaber
Projektets vision og strategi:
Vi vil sikre, at patienter med kronisk sygdom får digital adgang til en forløbsplan
Projektets ind- hold:
Vi samler de relevante interessenter, så vi sikrer en løsning, der dels er accepteret af alle relevante parter, dels er så generisk, at den kan anvendes til forløbsplaner for alle relevante patientgrupper.
Vi udvikler en teknisk løsning, der understøtter lægen og praksisper- sonale i dialogen med den kronisk syge patient og vi sikrer et indhold til forløbsplanen, som understøtter patienten i at mestre sin sygdom i relation til dialogen med egen læge.
Resultater og ge-
vinster: Den praktiserende læge og praksispersonale understøttes i deres dia- log med den kronisk syge patient via it-løsningen.
Patienten får mulighed for at genfinde de oplysninger, der er givet un- der konsultationen, i en forløbsplan, som kan hentes frem derhjemme.
It-løsningen: Samspillet mellem et modul bestående af fagligt relevante tabeller, al- goritmer og logik og lægesystemerne er en nytænkning, som i kraft af den generiske tilgang vil kunne anvendes i flere andre sammenhænge.
Anvendelsen af PLSP´en som fælles platform og udstilling af FLP-mo- dulet som fælles service på platformen er ligeledes afprøvet første gang. Almen praksis og deres leverandører viser, at de kan udvikle i fællesskab.
Formidling af budskaber til interessenter/målgrupper Inte-
ressent
Budskab Medie Effekt Dato Ejer
Patienter med be- hov for forløbs- plan
Nu kan du få en forløbsplan med en kort oversigt over dit behand- lingsforløb hos din egen læge. Den er tilgængelig på nettet eller du kan få en pa- pirudgave
Mundtligt hos lægen.
Folder hos læ- gen.
Evt. i patient- foreningens medlemsblad
At patienter går ind og oriente- rer sig i den di- gitale forløbs- plan.
At pårørende går ind og ori- enterer sig i pa- tientinformatio- nen.
Når patienten får udarbej- det en for- løbsplan hos egen læge
Almen prak- sis/MedCom
De prak- tise- rende læger, der skal udar- bejde forløbs- planen
Nu skal du udforme en forløbsplan for dine KOL- patienter, så de kan hente den informa- tion, som du giver dem i din konsulta-
Brugervejled- ning.
Via praksisin- formation.
Via PLO-nyt
At lægerne ud- former forløbs- planer for alle relevante pati- enter med KOL
Inden læge- praksis tager forløbsplans- modulet i an- vendelse
MedCom PLO PL-system- hus
18 tion, på net-
tet i en sam- let forløbsplan PL-fo-
rum/PL- leveran- dører
Lægesyste- merne udvik- les til ny funktionalitet:
kan skrive en forløbsplan, som patien- ten får digital adgang til
PL-forummøde Samarbejdsaf- tale med PL- leverandør Tekniske info- møder
Opbakning til projektet Etablering af generisk løs- ning
I teknisk ar- bejdsgruppe Når it-løsning skal udvikles og imple- menteres
MedCom PLO PL-forum
SST Nu får KOL- patienter en forløbsplan som beskre- vet i anbefa- lingerne for KOL. De an- dre sygdoms- grupper følger efter
Evaluering Overensstem- melse med fag- lige retningsli- nier
FIKS SUM
Regioner og kom- muner
Lægepraksis giver nu de- res kronisk syge patien- ter en for- løbsplan ved årskontrol
Konferencer,
møder Samspil med
andre projekter Løbende MedCom
17 Tolerancer
Toleranceområde Råderum for projektleder Projektudgifter: Ingen.
Overskridelse af de enkelte budgetpunkter behandles i styregruppen Interne ressour-
cer:
Ingen.
Overskridelse kræver godkendelse af MedComs ledelse.
Tid: Ingen.
Overskridelse håndteres i afrapportering og behandles i styregruppen.
Afvigelser og æn- dringer godkendes af:
Styregruppe
18 Rapporteringskrav
Rapport/produkt Modtager Formål Frekvens
Afrapportering af fremdrift og regn- skab
SUM Økonomisk af-
rapportering
Årligt
Projektstatus MedComs styre- gruppe
Status Til styregruppemøder
Status Projektets styre-
gruppe
Sikring af frem- drift og beslut- ning om korrige- rende handlinger
Hver anden måned
19
19 Revisionshistorik
Revisionsdato Version Ændringer Ændringer markeret? Forfatter 3. februar
2018
0.1 Oprettelse Tove Lehrmann
9. februar 2018
1.0 Tilretning Tove Lehrmann
20. februar
2018 1.0 Opdatering Tove Lehrmann
