Forslag til Projektinitieringsdokument (PID) National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

(1)

Forslag til

Projektinitieringsdokument (PID)

National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

Projektfase 3: September 2013 – juli 2014

Udvikling, implementering, kommunal og regional udbredelse

14.11.2013

(2)

1 Indhold

1 STAMDATA ... 2

2 FORMÅL MED PROJEKTET ... 2

3 AFGRÆNSNING ... 6

4 FASER ... 6

5 BUDGET ... 12

6 GEVINSTER ... 13

7 TEKNISK LØSNING ... 14

8 OVERDRAGELSE TIL DRIFT ... 16

9 ORGANISERING ... 16

10 AFHÆNGIGHEDER ... 21

11 KVALITET ... 21

12 RISICI ... 22

13 INTERESSENTER ... 24

14 KOMMUNIKATION ... 24

15 TOLERANCER ... 26

16 RAPPORTERINGSKRAV ... 26

17 REVISIONSHISTORIK ... 26

18 BILAG STATISTIKKER OG LINKS ... 27

(3)

2

1 Stamdata

Stamdata

Projektnavn Telemedicinsk Sårvurdering

Projektleder Dorthe Skou Lassen

Fire centrale leverancer for projektfase 3: September 2013 – juli 2014

 Teknik på plads både kortsigtet og langsigtet, herunder beslut- ning om sårjournalens rolle og funktion ved projektafslutning

 Igangsættelse af evalueringsarbejdet

 Kliniske kvalitetsparametre, samt udvikling af statistikværktøj

 Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering

2 Formål med projektet

National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering er et 3 års projekt og initiativ nr. 3 i den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin^1.Projektperioden er fra september 2012 - september 2015. Der er udarbejdet en national business case for projektet²,som også rum- mer rammerne for projektet,. Endvidere er der udarbejdet en projektbeskrivelse for projektet³. Forud for den nationale udbredelse er der gennemført 2 demonstrationsprojekter i henholdsvis Århus Kommune samt Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor telemedicinsk behandling af ovenstående typer af sår er afprøvet med god effekt.

MedCom har ansvaret for gennemførelse af projektet og arbejder med 5 projektfaser:

Fase 1 og 2 - September 2012 – august 2013

Forberedelse, kortlægning, udbud, opstart og kick-off Fase 3 - September 2013 – juli 2014

Udvikling, implementering, kommunal og regional udbredelse Fase 4 - August 2014 – marts 2015

Udbredelse, tilretning, planlægning af overgang til drift Fase 5 – April 2015 – august 2015

Afsluttende tilretning, evaluering, overgang til drift

Denne PID omhandler 3. fase med fokus på udvikling, implementering og udbredelse fra september 2013 til juli 2014.

2.1 Den nuværende situation (baggrund)

Projektstatus

Projektet er i positiv fase. Der er engagement og aktivitet i regioner og samarbejdskommuner.

Parterne har enten arbejdet eller arbejder på at få det nationale projekt flettet sammen med eksisterende lokale initiativer inden for området. Behandling af sår foregår inden for flere forskellige specialer, og et godt samarbejde mellem specialer og på tværs af sektorer er en for- udsætning for god og rettidig sårbehandling. Sundhedsstyrelsen har National klinisk retnings- linje for udredning og behandling af diabetiske fodsår⁴og anbefaler etablering af et multidisci- plinært team for komplicerede diabetiske fodsår. I alle regioner er der etableret sårcentre, men det er forskelligt, hvorledes henvisning og visitation er organiseret.

I alle regioner var der forud for projektets start initiativer omkring telemedicinsk samarbejde omkring sårbehandling, men der var stor forskel:

- 2 regioner havde omfattende projekter i gang i samarbejde med samtlige samarbejdskommuner

- I 2 regioner havde lokale sygehusafdelinger etableret telemedicinsk samarbejde med et større eller mindre antal kommuner

- I 1 region havde en lokal sygehusafdeling startet samarbejde op med 1 kommune

(4)

3 Aktuelt er hele 76 kommuner oprettet i den fælles sårjournal, men det er yderst forskelligt i hvilken udstrækning og til hvilke typer af sår, den fælles sårjournal anvendes. Endvidere er det ikke alle kommuner, som deltager i eller har haft mulighed at deltage i et telemedicinsk samarbejde omkring sår. Kommunernes forskellige organisering af sårbehandling vil afspejles i statistikkerne, men i den nationale udbredelse for telemedicinsk sårvurdering kan det monito- reres, hvor mange patienter som behandles tværsektorielt. Danmarkskort per september 2013 afspejler variation i udbredelse og anvendelse:

Registrering og monitorering

Den eksisterende diagnoseregistrering i den fælles sårjournal foregår med stor variation og bredde i brugen af diagnosekoder. Diagnoserne er ofte ikke sårspecifikke, og det er en udfordring, at de kommunale sårsygeplejersker ikke har mulighed for at anføre en foreløbig fri- tekstbaseret arbejdsdiagnose. Den store spændvidde i diagnosekoder vanskeliggør anvendeli- ge statistikker for både klinikere og udbredelsesmonitorering.

Integration og dokumentations flow

Den webbaserede sårjournal fungerer som en stand-alone løsning, og det kliniske personale sørger for, at relevante data optræder i både sårjournal og i de fagsystemer, som anvendes i den daglige kliniske dokumentation (henholdsvis EPJ og EOJ). I praksis anvendes dobbeltregistrering på stamdata. Kopiering af kliniske notater og/eller elektronisk udveksling af data mellem sårjournal og fagsystemer sker via den simple MedCom standard ”korrespondancemedde- lelse”. Endvidere anvendes MedCom-meddelelserne ”henvisning” og ”epikrise” i kommunikation med praktiserende læger.

Sekventielle trin i registrering af sårdata

Sekvensdiagram: Kommunikationen omkring sårbehandling via MedCom-meddelelser:

(5)

4

2.2 Formålet med projektets løsning

Projektets overordnede formål er både effektivisering og kvalitetsløft ved at:

 udbrede telemedicinsk sårvurdering i alle kommuner og regioner

 relevante sygehusafdelinger og kommunale sårsygeplejersker anvender telemedicinsk sårvurdering på ve- nøse sår og diabetiske fodsår

 frigøre tid i kommuner og regioner

 effektivisere behandling og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår

2.3 Projektets bidrag til strategiske mål

National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering er et 3 års projekt og initiativ nr. 3 i den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin.

Projektet indgår i initiativ 1.1. i ”Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet 2013-2017” som realisering af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin.

2.4 Den fremtidige situation efter indførelse af løsningen

Relevante sygehusafdelinger i alle 5 regioner og minimum 80 kommuner anvender telemedicinsk sårvurdering i samarbejdet omkring venøse sår og diabetiske fodsår.

Klinikernes daglige brug af sårjournal kan gennemføres i en sammenhængende arbejdsproces via knapløsning og brug af webservices.

De kliniske brugere kan definere og evt. anbefale udvikling af en standard for sårdata. Samti- dig har klinikerne beslutningsgrundlag for om yderligere integration mellem sårjournal og fagsystemer er relevant.

(6)

5

2.5 Situationen hvis projektet ikke gennemføres (business as usual)

Hvis eksisterende praksis fortsætter, vil der fortsat være stor variation i både anvendelsesni- veauet og udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Der vil ikke ske samme tætte faglige sparring, koordinering af opgaver og vidensudveksling. Således vil samme fælles kompetence- niveau ikke udvikles. Endvidere vil patienten fortsat have en rolle som informationsbærer og koordinator for det kliniske personale.

Der vil ikke være samme overblik over anvendelsesniveau og tværsektoriel udbredelse, da statistikmodulet i den fælles sårjournal ikke udvikles til national monitorering.

Stor mangel vil være en manglende sammenkobling og tiltag til integration mellem sårjourna- len og de kliniske fagsystemer, da den webbaserede sårjournal er en stand-alone løsning. Det kliniske personale vil fortsat skulle dobbeltregistrere stamdata samt anvende 2 login-adgange og undvære nationalt aftalte tilretninger i sårjournalen.

2.6 Alternative løsningsscenarier

Der arbejdes ikke med fuld integration på datafelt-niveau, da der - parallelt med national udbredelse af telemedicinske sårvurdering er andre nationale tiltag og projekter, som indenfor de kommende år kan bidrage med standarder eller fælles teknologier, som kan understøtte fuld integration eller opfylde databehovet via shared IT-løsninger. Der kan også være relevante løsninger på vej på regionalt niveau. Følgende tiltag/projekter/metoder har været relevante:

1. Om der sker en fastlæggelse og dokumentation på relevante standarder ved opfølgning på ”Referencearki- tektur for deling af dokumenter og billeder, NSI, juni 2012”.

2. I det nationale KIH-projekt arbejdes der på dokumentation og test af HL7-standard CDA-2 Personal Health Monitorering Report (PHMR), som er anbefalet i ”Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren, NSI, juni 2013”.

3. Der findes eksisterende knapløsninger til kald fra fagsystem til ekstern IT-løsning, men disse er af ældre dato og udviklet projektspecifikt. Der foretages derfor en opdatering af knapløsningen således, at denne er baseret på ”Den Gode Webservice”.

4. I princippet kan kommunikation mellem fagsystemerne og sårjournalen udbygges ved anvendelse af Med- Coms meddelelsesstandarder som f.eks. standard for henvisning (XREF01) og epikrise (XDIS01), men der er bedre fremtidssikring ved at anvende webservices og standarden ”Den Gode WebService”

Adgang til sårjournal via knapløsning:

1. Slutbrugeren klikker på en sårjournal knap.

2. Fagsystemets server laver en forespørgsel til sårjournalen 3. Sårjournalen returnerer et link

4. Fagsystemets server sender linket tilbage til slutbrugerens maskine

5. Slutbrugerens maskine åbner en browser med linket 6. Sårjournalen vises

Beskrevet i ”Den Gode Sårjournal Service, MedCom september 2013” DGSS⁵

(7)

6

3 Afgrænsning

Borgeren/patienten kan allerede i dag få adgang til sårjournalen og læse data på egne sår og evt. uploade billeder. I det nationale projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering er der ikke fokus på patientens anvendelse af sårjournalen og telemedicin, men nogle sygehusafdelinger involverer aktivt patienten i brugen af sårjournalen.

I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale business case for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering er der afgrænsning til venøse sår og diabetiske fodsår. For begge typer gælder, at de heler langsomt, er meget behandlings- og plejekrævende, at der er iboende risiko for at udvikle alvorlige komplikationer og at der ofte er et tværsektorielt samarbejde.

Andre typer sår er fravalgt.

I projektet er der fokus på øget styrkelse af kompetencer ved at anvende en fælles telemedicinsk teknologi ”den fælles sårjournal” og ved at anvende telemedicinsk sårvurdering i den tværsektorielle kommunikation. Der etableres regionale kurser for et begrænset antal nøgle- personer for at understøtte ovenstående. Den nationale klinikergruppe anbefaler, at sygeple- jersker, som varetager sårbehandling skal være uddannede sårsygeplejersker, men det ligger ikke inden for projektets rammer at uddanne sårsygeplejersker.

Projektet fokuserer på at understøtte samarbejde mellem de specialiserede sygehusafdelinger og sårcentre, som varetager sårbehandling i samarbejde med kommunale sårsygeplejersker.

Sårbehandling foregår også på andre sygehusafdelinger, som har en patient i behandling, hvor patienten samtidigt har et sår, men det er af ressourcemæssige årsager ikke muligt at tilbyde alle disse personaler det regionale sårkompetencekursus. Flere regioner ønsker, at personale på f.eks. skadestue og akutte modtageafdelinger, som møder en patient med et aktivt forløb i sårjournalen, kan få læseadgang til sårjournalen.

4 Faser

MedCom har ansvaret for gennemførsel af projektet og arbejder i overensstemmelse med den nationale business case med 5 projektfaser. Denne PID har udelukkende fokus på fase 3.

Overordnet faseplan 1-5:

Nr. Fase Startdato Slutdato Varighed i mdr.

1-2 Projektforberedelse, kortlæg- ning, planlægning, udbud, organisering, samarbejdsaftaler, opstart og kick-off

1. september 2012. 31. august 2013 12 måneder

3 Standardisering, systemudvikling, implementering, kommunal og regional udbredelse

1. september 2013 31. juli 2014 11 måneder

4 Udbredelse, tilretning, planlæg- ning af overgang til drift

1. august 2014 28. februar 2015 7 måneder 5 Afsluttende tilretning, evalue-

ring, overgang til drift

1. marts 2015 31. august 2015 5 måneder

Specificeret faseplan for projektperioden 1. september 2013 – 31. juli 2014 (fase 3):

Nr. Fase Startdato Slutdato Varighed i mdr.

1 Standardisering og systemudvikling - DGWS/DGSS og cpr. opslag

(Startet op 1. maj 2013) 1. april 2014 7 - 11 måneder 2 Systemudvikling, monitorering

og statistikker

(Startet op 1. maj 2013) 1. april 2014 7 - 11 måneder 3 Løbende organisering og udbre-

delse

(Startet op 1. september 2012) 31. juli 2014 22 måneder 4 Systemudvikling, øvrige tilret-

ninger og forbedringer

(Startet op 1. maj 2013) 31. juli 2014 11 – 15 måneder 5 Implementering af anbefalet 1. januar 2014 1. juni 2014 5 måneder

(8)

7 diagnoseliste og afklaret doku-

mentationspraksis. Organisering af henvisnings flow og visitation.

6 Fortsat kommunal og regional udbredelse

Startet op 1. september 2012 31. juli 2014 22 måneder 7 Planlægning af projektevalue-

ring

1. december 2013 31. juli 2014 7 måneder

4.1 Faseplaner

Projektplan fase 1: Standardisering og systemudvikling - DGWS/DGSS og cpr. opslag

1. maj 2013 til 1. april 2014 Overordnet mål

Udvikling, test og udbredelse af cpr.-opslag i den fælles sårjournal. Løsningen er udviklet via service på NSP og standard nr. 268. ”Det gode CPR.-opslag” er anvendt.

Der etableres webservice-kald fra EPJ- og EOJ-systemerne til den fælles sårjournal ved at anvende standarderne Den Gode Sårjournal Service og Den gode WebService således, at der kan anvendes single sign-on.

Sikkerhedsniveau i DGSS aftalt og fremtidssikret.

Milepæle

Test og certificering af cpr.-opslag gennemført og tilgængelig i driftsmiljø december 2013

Dokumentation af DGSS/DGWS godkendt af leve- randører december 2013

Koordineret tidsplan aftalt december 2013 Test og certificering af leverandør af fælles sårjour- nal januar 2014

Test og certificering af leverandør af EPJ- og EOJ- leverandørerne februar 2014

Succeskriterier

Cpr.-service fungerer i daglig drift

Cpr.-opslag fungerervia kald fra EPJ og EOJ systemerne IT-leverandørerne i projektet har implementeret webservices DGSS og DGWS, og services er tilgængelige for alle regioner og kommuner

Leverancer

Dokumentation på standarder Testprotokoller

Test via brug af testpatienter i driftsservicen Certificering

Koordinerede tidsplaner for udvikling og test

Projektplan fase [2]: Systemudvikling monitorering og statistikker

1. maj 2013 til 1. april 2014 Overordnet mål

At der i den fælles sårjournal kan udtrækkes statistik og monitoreringsdata, som viser udbredelse blandt regioner og kommuner, samt udvikling i registreringspraksis af kliniske data.

Forbedre diagnoseregistrering på sår

Milepæle

Anbefalet diagnoseliste udarbejdet december 2013 og implementeret i den fælles sårjournal d. 1. januar 2014

Aftale med klinikergruppe, projektledergruppe og udviklingsgruppe om ibrugtagning af anbefalet di-

(9)

8 Identificere hvor mange patienter med hvilke typer af sår,

som er i tværsektoriel behandling og i hvor lang tid Afklare om der er behov for supplerende udtræk fra andre databaser/systemer som f.eks. EOJ, EPJ, LPR

agnoseliste januar 2014

Nødvendige statistikudtræk identificeret og aftalt februar 2104

Succeskriterier

Udbredelses- og anvendelsesstatistikker på landsplan, samt på regionalt og kommunalt plan

Statistikker viser ophelingstid per sår og på aggregeret niveau

Klinisk registreringspraksis er forbedret ved mere specifik diagnoseregistrering på sår

Antal patienter med henholdsvis diabetiske fodsår og venøse sår kan identificeres

Antallet af diabetiske fodsår og venøse sår kan identificeres

Leverancer

Krav og ønsker til udbredelses-, anvendelsesstatistikker

Krav og ønsker til kliniske kvalitetsparametre Informationsplan for implementering af anbefalet diagnoseliste blandt klinisk personale

Projektplan fase [3]: Løbende organisering og udbredelse

1. september 2012 til 31. juli 2014 Overordnet mål

Samtlige regioner og 80 % af kommuner anvender telemedicinsk sårvurdering i forbindelse med behandling af diabetiske fodsår og venøse sår ved projektets afslutning august 2015

At eksisterende initiativer og projekter med anvendelse af telemedicinsk sårvurdering kan fungere i samspil med det nationale projekt og drage fordel af det nationale projekt

Milepæle

Undervisningsforløb for alle relevante brugere af Den Telemedicinske Sårjournal samt undervisning mhp. kompetenceøgning ift. sårbehandling, herunder brugen af telemedicinsk sårvurdering, er planlagt.

Opfyldelse af milepælen indebærer at <ca. 40 %> af regionens kommuner har gennemført forløb med kompetenceløft på sårområdet og påbegyndt telemedicinsk sårvurdering med inkludering af hver mindst 5 patienter.

Opfyldelse af milepælen indebærer at <ca. 80 %> af regionens kommuner har gennemført forløb med kompetenceløft på sårområdet og påbegyndt telemedicinsk sårvurdering med inkludering af hver mindst 5 patienter.

Telemedicinsk sårvurdering overdrages til drift, idet der - som en del af projektet - skal indgås aftale om en national driftsløsning.

(10)

9 Succeskriterier

 Undervisning planlagt

 Drift igangsat i <ca. 40%> af regionens kommuner

 Drift igangsat i <ca. 80%> af regionens kommuner

 Overgang til drift

Leverancer

Samarbejdsaftaler med regionerne

Adgang til fælles sårjournal for alle relevante med- arbejdere

Tilbud om adgang til e-learningskurser

Projektplan fase [4]: Systemudvikling øvrige tilretninger og forbedringer

1. maj 2013 til 31. juli 2014 Overordnet mål

At understøtte øvrige tilretninger og forbedringer i den fælles sårjournal, som er relevante inden for rammerne af det nationale projekt, da bedre funktionalitet og forbedringer i brugergrænseflade (BGF) øger motivationen til at anvende den fælles sårjournal og forbedrer datakva- liteten.

Milepæle

Fastlæggelse af tilretninger og udvikling februar 2014

Test og godkendelse af tilretninger og udvikling efter aftale med leverandør

Succeskriterier

At de valgte tilretninger og forbedringer er i overensstemmelse med øvrige udviklingstiltag i det nationale projekt

At de valgte tilretninger og forbedringer er udviklet i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov

Leverancer

Aftalt tilretning og yderligere udvikling for de kommende 7 måneder

Fastsat tidsplan for tilretning og yderligere udvikling Test og godkendelse af tilretninger og udvikling i samarbejde med relevante projektgrupper

Projektplan fase [5]: Implementering anbefalet diagnoseliste og afklaret dokumentationsprak- sis. Organisering af henvisnings flow og visitation

1. januar 2014 til 1. juni 2014 Overordnet mål

For at kunne anvende data i den fælles sårjournal på tværs af sektorer og foretage udtræk på kliniske kvalitetsparametre, skal dataregistrering foretages med et vist minimumskrav om fælles registreringspraksis.

Det skal sikres, at de kommunale sårsygeplejersker retti- digt kan få lægefaglig vejledning og hjælp

Det skal tilstræbes, at der er en hurtig og overskuelig henvisningspraksis for komplekse sår

Milepæle

Anbefalet diagnoseliste udarbejdet december 2013 og implementeret i den fælles sårjournal d. 1. januar 2014

MedComs projektgrupper godkendt anbefalet dokumentationspraksis

Hver part har godkendt de regionalt udarbejdede retningslinjer for henvisning og lægefagligbistand Succeskriterier

At MedComs projektgrupper, men specifikt Klinikergrup- pen, har godkendt og understøtter udbredelse af anbefalet diagnoseliste.

Hver region og hver kommune har forholdt sig til, hvorle-

Leverancer

Aftale med klinikergruppe, projektledergruppe og udviklingsgruppe om ibrugtagning af anbefalet diagnoseliste januar 2014

Informationsplan for implementering af anbefalet

(11)

10 des der skal dokumenteres omkring sårbehandling, for-

stået således, at hver part skal have besluttet, hvordan og hvornår dokumentation på sårbehandling skal foretages i henholdsvis den fælles sårjournal og EPJ/EOJ.

Sårsygeplejersker i hver enkel kommune kender det aftalte henvisningsflow og ved, hvordan de kan få læge- faglig bistand ved kritiske og komplekse sår inden for aftalte tidsrammer.

Der skal være aftalt tidsrammer for, hvor hurtigt henvisning på komplekse og kritiske sår skal lægevisiteres. Det skal samtidig være aftalt, hvorledes det sikres at de aftalte tidsrammer overholdes.

diagnoseliste blandt klinisk personale

Anbefaling omkring dokumentation af sårbehand- ling udarbejdet

Hver enkel region og samarbejdskommuner skal aftale tidsrammer for henvisning på komplekse og kritiske sår.

Hver enkel region og samarbejdskommuner skal aftale, hvorledes sårsygeplejersker sikres lægefaglig- bistand inden for acceptable tidsrammer.

Anbefalet henvisningsflow udarbejdet

Projektplan fase [6]: Fortsat kommunal og regional udbredelse

1. september 2013 til 31. juli 2014 Overordnet mål

Hver region og samarbejdskommuner samarbejder lokalt med implementering af telemedicinsk sårvurdering.

Sammenkobling mellem eksisterende samarbejde omkring sår, eksisterende brug af sårjournalen, eksisterende telesårsprojekter og det nationale projekt skal gennemfø- res ved regional fastlæggelse af tidsrammer og koordinering.

For at få effekt at de værktøjer og muligheder, som findes i nationale projekt og for at undgå parallelspor inden for samme projektområder, bør lokal opstart og implemen- teringsforberedelser være gennemført 1. august 2014.

Det er ikke realistisk eller relevant at anvende tværsekto- riel telemedicinsk sårvurdering på samtlige sygehusafdelinger, men sygehusafdelinger, som er nøgleafdelinger inden for sårbehandling, bør være involveret i det nationale projekt. Alle relevante sygehusafdelinger bør derfor være identificeret og inviteret til deltagelse og opgave- fordeling mellem nøgleafdelinger være aftalt.

Hver kommune har foretaget review af organisering og behandlingsprincipper inden for sårbehandling samt integreret tværsektoriel telemedicinsk sårvurdering i daglige arbejde.

Hver kommune har kendskab til tilbud om adgang til e- learningskurser med indbygget option til lokaltilpasning, som kan anvendes som internt redskab i projektperioden.

E-learningskurserne er gratis, hvis de anvendes uden monitorering af læringsaktivitet.

Milepæle

Milepæl 1-3 i samarbejdskontrakt opfyldt af hver enkel region (omfatter lokal projekt- og kursusplan- lægning) og godkendt af MedCom

Per 31. juli 2014 har 40 % af regionens kommuner gen- nemført forløb med kompetenceløft på sårområdet og påbegyndt telemedicinsk sårvurdering med inkludering af hver mindst 5 patienter.

Per 31. juli 2014 har hver enkel region og samarbejdskommuner aftalt workflow for henvisning for sår og anvendelse af telemedicinsk sårvurdering.

Succeskriterier

Hver region tilbyder regionalt sårkursus

Leverancer

Samarbejdsaftale med hver enkel region

(12)

11 Region og samarbejdskommuner har aftalt organise-

ring af kurser både i forhold til fælles sårjournal og sårbehandling

Hver kommune har planlagt deltagelse i kurser og efterfølgende intern opfølgning i egen kommune Hver region og samarbejdskommuner har aftalt workflow samt dokumentationspraksis ved anven- delsen af telemedicinsk sårvurdering, herunder henvisningsflow og sikring af lægefaglig bistand til kommunale sårsygeplejersker

Frigivelse af økonomiske ressourcer til regionale kurser og lokal projektkoordinering i henhold til samarbejdsaftale

Anbefalinger fra Klinikergruppen omkring:

- Sårkompetencer

- Sårkurser i tværsektoriel telemedicinsk sårvur- dering

- Brugerprofiler i fælles sårjournal - Henvisningsflow

- Sikring af rettidig lægefaglig bistand for kommunale sårsygeplejersker

Statistikker for udbredelse

Kvartalsvis monitorering af udbredelse i henhold til samarbejdsaftale

Ajourføring af MedComs hjemmeside omkring projektet Information til hver enkelt kommune omkring e-learning- option med simpel adgang for alle medarbejder. Rum- mer ikke ledelsesinformation om læringsaktivitet blandt medarbejderne

Projektplan fase [7]: Planlægning af projekt evaluering

1. december 2013 til 31. juli 2014 Overordnet mål

Udarbejdet oplæg til og iværksættelse af evaluering af projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.

Evaluering gennemføres i henhold til ”Evalueringskoncept fra Fonden for velfærdsteknologi”⁹. For at sikre at relevante telemedicinske emner i projektet behandles i evalueringen, tages der ligeledes udgangspunkt i EU-model for evaluering af telemedicinske projekter: ”MAST- modellen” ¹⁰.

Baseline-validering i forhold til national business case gennemføres for at validere udvalgte parametre, som er anvendt i den nationale business case således, at parterne bag projektet efter behov har mulighed for at revurdere gevinstpotentialet i den nationale business case.

Gennemførsel af 2. runde af baseline-målinger i samarbejde med de 10 kommuner, som MedCom har indgået aftale om at gennemføre baseline-målinger med x 3 (henholdsvis år 2013, år 2014 og år 2015). Samtidig skal det kortlægges, om der kan suppleres med data fra den fælles sårjournal.

Milepæle

Oplæg for udbud af evalueringsopgaven på styre- gruppemøde d. 13. december 2013

Leverandør af evaluering valgt

Per 31. juli 2014 er der iværksat indledende evalue- ringstiltag

Per 1. januar 2014 er resultat af baseline-validering rapporteret og afleveret til projektets styregruppe.

Per. 1. maj 2014 have afsluttet 2. runde af baseline- målinger hos de 10 samarbejdskommuner med dataudtræk fra den fælles sårjournal.

Succeskriterier Leverancer

(13)

12 At der er gennemført udbud på evalueringsopgaven,

leverandør valgt og selve evalueringsopgaven indledt.

At der er gennemført baselinevalidering. Eventuelle nye resultater for de udvalgte parametre rapporteres til projektets styregruppe, som repræsenterer parterne bag projektet.

Dataudtræk fra den fælles sårjournal, som bidrager til belysning af de udvalgte baselineparametre, er identificeret og skabelon for udtræk etableret.

Oplæg på udbud af evalueringsopgaven Udbud af evalueringsopgaven

Tids- og arbejdsplan for evaluering aftalt med leve- randør af evalueringen.

Gennemførsel af baseline-målinger i samarbejde med eksterne konsulentfirmaer

Afrapportering af baseline-målinger i samarbejde med eksternt konsulentfirma, som samtidig har bi- stået med udarbejdelse af den nationale business case

Aftale med de 10 baseline kommuner og ekstern konsulentfirma om 2. runde for baseline-målinger.

Afrapportering på 2. runde af baseline-målinger

5 Budget

Særskilt finansieret projekt. I projektet er der bevilliget 30 mio. kr. fra Fonden for Velfærds- teknologi. Udbetalinger fra fonden sker ved kvartalsvis budgetrapportering til chefkonsulent Susanne Duus, Kontor for Digital Velfærd, Digitaliseringsstyrelsen. Indtil sommeren 2013 har der været begrænsede udgifter. Udbetalinger er startet sommeren 2013. Projektet startede 1.

september 2012 og afsluttes 31. august 2015, derfor kun budget for denne periode.

Nedenstående budgetoversigter er gengivet i skabelonerne for Fonden for Velfærdsteknologi.

Der er henholdsvis budgettet for hele projektperioden og kopi af anmodning om udbetaling for 3. udbetaling, da denne viser forbrug indtil nu:

Samlet budget fra 1. september – 31. august 2015:

Kopi af samlede udgifter per 30. september 2013 afbilledet som status i kommende 3. udbetalingsanmodning til Fonden for Velfærdsteknologi:

Samlet budget ved projektstart 2012 2013 2014 2015 2016 Total

Direkte udgifter

Løn til eget personale 230.000 805.000 700.000 500.000 2.235.000

Teknologi 3.536.000 5.636.000 4.286.000 13.458.000

Andre varer og materialer 0 0 0 0

Tjenesteydelser (fx konsulenter) 800.000 500.000 900.000 2.200.000

Kursusaktiviteter 3.900.000 1.400.000 500.000 5.800.000

Rejser, befordring og kørsel 4.000 36.000 36.000 24.000 100.000

Revision 50.000 50.000

Andet 4.150.000 750.000 1.207.000 6.107.000

Direkte udgifter i alt 234.000 13.227.000 9.022.000 7.467.000 0 29.950.000

Indirekte udgifter

Fællesudgifter (max 20 pct. af de direkte løn udgifter) 2.000 18.000 18.000 12.000 50.000

Udgifter i alt 236.000 13.245.000 9.040.000 7.479.000 0 30.000.000

Indtægter

Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0

Evt. indtægter i projektet 0

Egenfinansiering, direkte tilskud 0

Egenfinansiering, indirekte tilskud (Af fællesudgifter) 0

Indtægter i alt 0 0 0 0 0 0

Udgifter - indtægter (= ansøgt tilskud fra ABT-fonden) 236.000 13.245.000 9.040.000 7.479.000 0 30.000.000

(14)

13

6 Gevinster

6.1 Business-case

Digitaliseringsstyrelsen, National Sundheds-it og MedCom har i juni 2012 udarbejdet en national ramme og business case for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering². Metoden for udarbejdelse af business casen har på forhånd været forelagt Danske Regioner og Kom- munernes Landsforening til godkendelse fra den nedsatte følgegruppe for bl.a. initiativet vedr.

telemedicinsk sårbehandling. Da der i forbindelse med udarbejdelse af business casen var yderst begrænsede faktuelle data på henholdsvis antal diabetiske fodsår og venøse sår, antal hjemmesygeplejerske besøg, tidsforbrug på forbindingsskift og transporttider, besluttede parterne bag projektet at foretage en baseline-validering på udvalgte parametre i business casen og evt. at revurdere business casen i løbet af projektperioden.

Business casen er dynamisk og parterne bag projektet har derfor mulighed for at genforhandle gevinstpotentialet for projektet på baggrund af baseline-valideringen. Rapportering fra baseline-validering afsluttes i december 2013.

Projektet forventes at have gevinster indenfor flere områder:

- Økonomisk gevinst idet der er en besparelse ved, at det enkelte sår har kortere helingstid og dermed færre besøg (primært i hjemmesygeplejen), mindre transporttid og færre udgifter til materialer ved sårskift - Organisatoriske gevinster via fælles kurser og øget samarbejde og koordinering. Vved at anvende telemedi-

cinsk sårvurdering sker der en samlet organiserings- og kompetenceudvikling

- Kvalitetsgevinster via forbedring af kliniske data i den fælles sårjournal i kombination med forbedring af statistik og monitoreringsdata

-

Link til national business case:

http://www.digst.dk/Digital-velfaerd/Telemedicinsk-handlingsplan/Initiativer-i-handlingsplanen/Telemedicinsk-saarvurdering.aspx

6.2 Kvalitetsløftsgevinster

Gevinsterne i initiativet forventes at være:

Evt SE el. P-nummer til udbetaling: XX Angiv om der fremsendes e-faktura: ja/nej Udbetalingsanmodning Udbetalt til dato Afholdte udgifter

i

afrapporteringsp eriode

Egenfinansiering i afrapporterings- periode

Anmodning om udbetaling fra ABT- fonden

Direkte udgifter

Løn til eget personale 919.707 0 0 0

Teknologi 1.524.332 0 0 0

Andre varer og materialer 0 0 0 0

Tjenesteydelser (fx konsulenter) 280.389 0 0 0

Kursusaktiviteter 1.185.000 0 0 0

Rejser, befordring og kørsel 12.815 0 0 0

Revision 0 0 0 0

Andet 544.922 0 0 0

Direkte udgifter i alt 4.467.165 0 0 0

Indirekte udgifter

Fællesudgifter (max 20 pct. af de direkte løn udgifter) 7.294 0 0 0

Udgifter i alt 4.474.459 0 0 0

Indtægter

Evt. tilskud fra andre tilskudsgivere 0 0 0

Evt. indtægter i projektet 0 0 0

Egenfinansiering, direkte tilskud 0 0

Egenfinansiering, indirekte tilskud (Af fællesudgifter) 0 0

Indtægter i alt 0 0 0 0

Udgifter - indtægter (= tilskudsbrettigede

projektomkostninger) 4.474.459 0 0 0

Evt tekst vedr. udbetaling:

(15)

14 5. Kortere helingstid

6. Øgede kompetencer hos den kommunale sygeplejerske gennem det mere direkte samarbejde med regionale sårsygeplejersker og læger

7. Mindre tidsforbrug hos lægen på hospitalerne, der foretager korte telemedicinske konsultationer og i udgangspunktet kun ser patienter med de mest komplicerede sår i ambulatoriet

8. Øget patienttilfredshed

9. Mindre transport af skrøbelige patienter, herunder også besparelser på patienttransport

7 Teknisk løsning

I projektet arbejdes der på at forenkle og understøtte de kliniske brugeres anvendelse af den webbaserede sårjournal ”Plejenet” i samspil med deres daglige kliniske dokumentationsred- skab EPJ/EOJ. Der skal være nem og enkel brugeradgang til den centrale database. Desuden etableres cpr.-opslag ved oprettelse af nye patient/borger. Endvidere skal dobbeltregistrering undgås ved hjælp af mere eller mindre avancerede teknologier. Valg af teknologi er under afklaring.

Udviklingsgruppe i projektet anbefaler, at der foretages en forholdsvis enkel opdeling af, hvilken type data, som skal registreres i den fælles sårjourna, og hvilken type data, som skal registreres i de daglige dokumentationssystemer såsom EPJ og EOJ. Alle specifikke sårdata kan registreres i den fælles sårjournal i de eksisterende strukturerede felter og tekstfelter, herunder diagnoseregistreringen på selve såret. Journalnotater fra sygehus og kommunal sygeplejefaglig dokumentation foretages henholdsvis i EPJ og EOJ. Hvis relevant kan disse tekstnotater sendes digitalt til sårjournalen via MedCom-standarden ”korrespondancemeddelelsen”. Efter at have opnået erfaringer med webservicekald og cpr.-service i daglig brug, kan der tages stilling til, om tekstnotater fra EOJ og EPJ skal udveksles ved øgning af antal felter/tags i

DGWS/DGSS. Endvidere kan der tages stilling til, om de mere strukturerede sårdata ligeledes skal udveksles.

Aktuelt arbejder MedCom med nedenstående plan for den tekniske løsning. Planen besluttes endeligt af projektets styregruppe. Forud for styregruppeindstilling koordineres løsningsforslag med MedComs projektgrupper og National Sundheds-IT (NSI).

Oplæg til teknisk løsning

Udgangspunktet er at finde en løsningsmodel, som tager hensyn til både økonomiske muligheder og valg af teknologier, som både kan bringes i anvendelse inden for de kommende 1½ år og fungere i samspil med øvrige NSI tiltag.

Den Gode Webservice og Den Gode Sårjournal Service

Samtlige regioner og kommuner er i gang med at implementere fælles medicin kort (FMK), hvor standard nr. 21 ”Den Gode WebService” i ”Katalog over it-standarder på sundhedsområ- det”⁶anvendes. I projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering er der behov for at lave webservicekald mellem sårdatabasen og fagsystemerne EPJ og EOJ. Disse services er beskrevet i ”Den Gode Sårjournal Service”(DGSS)⁵. Ved at anvende standard nr. 21 ”Den Gode WebService” (DGWS)⁷ kan der udvikles en webservice, som harmonerer med de standarder, som anvendes i FMK. Samtidig kan der for fagsystemleverandørs vedkommende ope- reres med leverandørvalg af sikkerhedsniveau 2 eller 4. Den enkelte leverandør får i forbindelse med FMK-udrulning implementeret sikkerhedsniveau 4. Ved projektets afslutning kan det besluttes om DGSS skal udbygges med tags som kan rumme sundhedsfaglige data.

EPJ-leverandørerne har implementeret DGWS, og EOJ-leverandørerne er i gang med implementering. En enkel EPJ-leverandør har knyttet DGWS til medicinmodul og dermed begrænset udbredelsen.

CPR service

CPR.-opslag etableres via anvendelse af services på ”Den nationale serviceplatform”(NSP)⁸ samt anvendelse af standard nr. 268 ” Det gode CPR-opslag” i ”Katalog over it-standarder på sundhedsområdet”⁶.

(16)

15 Overvejelse PHMR standarden

HL7-standarden “CDA-2 Personal Health Monitoring Report” (PHMR), som anbefales i “Refe- rencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren”⁸, kan eventuelt blive relevant undervejs i projektet, men aktuelt udveksles der ikke data fra måleudstyr i projektet.

Deling af notater i EPJ eller EOJ

Som tidligere beskrevet vil sygehusjournalnotater og kommunale sygeplejefaglige optegnelser fortsat ske i EOJ og EPJ. Hvis der er behov for at dele disse notater, kan disse notater sendes via korrespondancemeddelelsen. Undervejs afklares om tekstnotater skal udveksles via DGWS/DGSS. Alle EPJ- og EOJ-systemer har implementeret korrespondancemeddelelsen, og den fælles sårjournal kan modtage korrespondancemeddelelsen. Indtil ny behandling i Med- Coms projektgrupper vil standard nr. 229/403 ”Den gode XML korrespondance/ korrespondan- cebrev” blive anbefalet fortsat anvendt i projektet.

Nedenstående viser sammenhæng mellem anbefalede standarder og anvendte standarder

(17)

16

8 Overdragelse til drift

8.1 Overdragelse af leverancer fra projekt til drift

Den fælles sårjournal

I forbindelse med projektafslutning skal parterne bag projektet beslutte, om den eksisterende kontrakt på den fælles sårjournal skal forlænges eller i udbud, eller om der skal ske nye initiativer i forhold tilden fælles sårjournal. Den første behandling af overgang til drift foretages december 2013. Hvis der er behov for længere planlægningstid f.eks. i forhold til øvrige nationale projekter, kan man vælge at forlænge eksisterende kontrakt. Muligheder kan listes på følgende måde:

- Fælles udbud på eksisterende løsning

- Fælles udbud med nye krav/ønsker/behov for den centrale løsning i forhold til øvrige nationale projekter

- Omplacering for funktionaliteter – ny situation?!

- Lokal tilgang

En fælles driftsfinansiering for regioner og kommuner kan forventes, herunder support og aftaler omkring fremtidig udvikling og tilretninger af den fælles sårjournal.

MedCom kan evt. få opgaver, hvis der skal implementeres standardiserede datasæt for sår, hvis der skal foretages en opgradering til nye nationale standarder, eller hvis standarder fra referencearkitektur for opsamling af helbredsdata hos borgeren skal implementeres i den fæl- les sårjournal og øvrige fagsystemer. MedCom kan også påtage sig koordinering og udvikling af den fælles sårjournal på vegne af regioner og kommuner.

E-learningskurser

I projektperioden er der indgået kontrakt med udbyder af e-learningskurser, som stilles til rådighed med simpel adgang for regioner og kommuner i projektperioden. Kurserne fungerer i samspil med den regionale indsats og den interne kommunale indsats for at skabe fælles behandlingsprincipper, fælles viden og optimering af kompetenceniveauet hos de sårsygeplejer- sker, som varetager sårbehandling og for at optimere samarbejdet mellem sårsygeplejersker og det øvrige plejepersonale. Kontrakten udløber ved projektets afslutning og skal ikke for- længes på nationalt niveau.

8.2 Driftsansvarlige

Rolle Navn og titel Enhed

Systemejer (forretning) Lars Hulbæk MedCom

Platformsejer (teknisk drift) Direktør Kristoffer Karlsen Dansk Telemedicin [Tilføj yderligere roller efter behov.]

9 Organisering

9.1 Projektorganisation

Projektet er etableret med traditionel MedCom projektorganisering, hvor der bygges en sam- arbejdsorganisation og netværk op således, at der er forum til både informationsudveksling, projektstatus, koordinering, ERFA-udveksling og løsning af udfordringer og problemer.

(18)

17

9.2 Styregruppe

Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor formuleret den nationale telemedicinske handlingsplan, det nationale projekt for telemedicinsk sårvurdering er etableret i regi af Digitalise- ringsstyrelsen, mens Fonden for Velfærdsteknologi finansierer projektet. Der er samtidig en regional og kommunal medfinansiering. Projektet har sin egen styregruppe, og MedCom varetager projektledelsen.

Rolle Navn og titel Enhed

Styregruppeformand / projektejer Nanna Skovgaard Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Styregruppemedlem Susanne Duus Digitaliseringsstyrelsen

Styregruppemedlem Lene Vistisen National Sundheds-IT

Brugerrepræsentant (gevinstejer) Christian Harsløf Kommunernes Landsforening

Brugerrepræsentant (gevinstejer) Tommy Kjelsgaard Danske Regioner

Brugerrepræsentant (gevinstejer) Tove Lehrmann For kommuner i/og Region Syddanmark Brugerrepræsentant (gevinstejer) Michael Bjørn Kraft For kommuner i/og Region Sjælland

Brugerrepræsentant (gevinstejer) Karen von Pålmann For kommuner i/og Region Nordjylland

Brugerrepræsentant (gevinstejer) Britta Ravn For kommuner i/og Region Midtjylland Brugerrepræsentant (gevinstejer) Judith Lørup Rindum For kommuner i/og Region Hovedstaden

Projektledelse Lars Hulbæk MedCom

Projektledelse Dorthe Skou Lassen MedCom

(19)

18

9.3 Projektgrupper [F.eks teknik, kliniker, projektleder]

Projektledergruppe for te- lemedicinsk sårbehandling

Titel Navn Organisation

Projektleder Dorthe Skou Lassen MedCom

Projektsekretær Iben Søgaard MedCom

Konsulent Lisbeth Jørgensen Informatikafdelingen, Odense Univer-

sitetshospital

Konsulent Rikke Viggers MedCom

Ikke anført Tanja Gerner Jusslin Afdelingen for Kommunesamarbejde,

Region Syddanmark

Specialkonsulent Annette Lyneborg Nielsen Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Region Hovedstaden

Leder af Center for Telemedicin Judith Lørup Rindum Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Region Hovedstaden

Sygeplejefaglig udviklingskonsulent Ingrid Lysholdt Sundhed og omsorgsstaben, Aarhus Kommune

Projektleder Grethe Lomholt Nielsen Center for IT, digitalisering og vel- færdsteknologi, Frederikshavn Kom- mune

AC-Fuldmægtig Karen von Påhlman Koncern IT - IT Anvendelse og Udvik-

ling, Region Nordjylland

It-fagkonsulent VITAE Dorte Medum Sundhed og Socialservice, Horsens

Kommune

Sundhedskoordinator Inger Stenstrøm Langeland Kommune

Sårsygeplejerske Lotte Bang Sandager Haderslev Kommune

Projektleder Søren Jakobsen It-projekter, Region Sjælland

Sårsygeplejerske Nina Bækmark Ortopædkirurgisk Afdeling, Hillerød

Hospital

Ikke anført Lea Nørgaard Bek Center for Telemedicin, Region

Midtjylland

Klinikergruppe for telemedi- cinsk sårvurdering

Sygeplejerske Isabella Glarborg Hjemmeplejen, Hillerød Kommune

Studentermedhjælper Mie Borch Dahl Kristensen MedCom

Sårsygeplejerske Nina Bækmark Ortopædkirurgisk Afdeling, Hillerød

Hospital

Overlæge Poul Erik Jakobsen Endokrinologisk Afdeling, Aalborg

Universitetshospital

Forløbsansvarlig viceklinikchef Lone Buck Klinik Kirurgi, Sygehus Thy-Mors Sår- og Primærsygeplejerske Dorte Frimer Munk Område Nord, Frederikshavn Kommu-

ne

Specialeansvarlig sårsygeplejerske Jeanett Brændstrup Center for Den Diabetiske Fod, Aarhus Universitetshospital

Sårsygeplejerske Helle Lauritsen Regionshospitalet Silkeborg

Lektor, overlæge, dr. Med. Karsten Fogh Dermatologisk Afdeling, Aarhus Uni-

(20)

19 versitetshospital

Sårsygeplejerske Jane Hampton Lokalcenter Hasle-Åbyhøj, Aarhus

Kommune

Sygeplejerske Anna Husted Jakobsen Ortopædkirurgisk Ambulatorium,

Kolding Sygehus

Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Knud Yderstræde Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital

Afdelingssygeplejerske Inger Futtrup Sårambulatoriet, Odense Universitets- hospital

Sygeplejerske Birgit Møller Sygeplejen, Område Syd, Aabenraa

Kommune

Ikke anført Hanne Marie Schreiner-Østerbye Odense Kommune

Sygeplejerske Karina Lai Andersen Center for Sundhed og Omsorg, Slagel-

se Kommune

Sårsygeplejerske Margaret Florence Hunt Sorø Kommune

Overlæge Anders Christian Laursen Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

Afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen Videncenter for sårheling, Bispebjerg Hospital

Ikke anført Marie-Louise Stensnæs Sygeplejeklinikken Indre By, Køben-

havns Kommune

Sygeplejerske Pia Due Hvillum Sygeplejen, Høje-Taastrup Kommune

Overlæge Eskild W. Henneberg Dansk Selskab for Sårheling (Karkirur-

gisk Afdeling, Regionshospitalet Vi- borg)

Ikke anført Lise Hammershøj Jensen Ældre- og Handicapforvaltningen,

Aalborg Kommune

Teknikgruppe for te- lemedicinsk sårvurde- ring

Konsulent Kim Bjørn Hansen CGI Danmark A/S

Teknisk chef, civiling. Kristoffer Karlsen Dansk Telemedicin A/S

Projektleder Merete Halkjær Informatikstab, Københavns Kommune

Konsulent Jacob Glasdam MedCom

IT-koordinator Vitae- systemerne

Gitte Femerling Ældre & Sundhed - Fællessektionen, Hillerød Kommune

Konsulent Ulrik Schønnemann MedWare

Integration Architect Ole Vilstrup CSC Scandihealth A/S

It-konsulent Helle Rudebeck Kvalitet og Udvikling, Gentofte Kommune Projektleder Bodil Marie Grøn Ældre og handicappede, Fredericia Kommune

Seniorkonsulent Henrik Palne KMD

Ikke anført Pia Wisbøl IT Sundheds- og Ældreområdet, Herlev Kommune

Konsulent Michael Due Madsen MedCom

Ikke anført Signe Karstoft Senior- og Sundhedsforvaltningen, Vejle Kommu- ne

Ikke anført Peter Breum Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kom-

mune Teknisk produktionsleder Randi Jørgensen Avaleo ApS

(21)

20

Ikke anført Nina Granath KMD Care

Specialkonsulent Per Fly Hansen It, Medico og Telefoni, Region Hovedstaden Business Analyst, Technical

Writer

Marius de Jager CSC Scandihealth

Civilingeniør, MSc. BME Tue Rask Nielsen Koncern IT, Region Nordjylland It-projektleder Mette Kelter-Wesenberg

Thomsen

It Projekt og Digitalisering, Frederikshavn Kom- mune

Chefarkitekt Niels Gundtoft Sundheds-it, Region Syddanmark

Systemadministrator Hanne Midskov Ældreområdet, Rudersdal Kommune

Ikke anført Claus Kjærgaard Andersen Systematic

Udviklingsgruppe for telemedicinsk

sårvurdering

Teknisk chef, civiling. Kristoffer Karlsen Dansk Telemedicin A/S

Konsulent Lisbeth Jørgensen Informatikafdelingen, Odense Universitetshospital

Sårsygeplejerske Lotte Bang Sandager Haderslev Kommune Studentermedhjælper Mie Borch Dahl Kri-

stensen

MedCom

Projektleder Søren Jakobsen It-projekter, Region Sjælland

Sårsygeplejerske Nina Bækmark Ortopædkirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Specialeansvarlig sårsygeple-

jerske

Jeanett Brændstrup Center for Den Diabetiske Fod, Aarhus Universitetshospi- tal

Sårsygeplejerske Helle Lauritsen Regionshospitalet Silkeborg

Sårsygeplejerske Jane Hampton Lokalcenter Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune

Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Knud Yderstræde Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universi- tetshospital

Sårsygeplejerske Margaret Florence Hunt

Sorø Kommune

Overlæge Anders Christian Laur-

sen

Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital Afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital

Ikke anført Jytte Meldgaard Kjeld-

sen

Jammerbugt Kommune

Specialeansvarlig overlæge Inge Lunding Kjær Fagområdet for fod- og ankelkirurgi, Aalborg Universitets- hospital

Sygeplejerske Bente Marie Møller Kirurgisk Ambulatorie, Sygehus Thy-Mors Sårsygeplejerske Else Godsk Vester-

gaard

Sårcentret, Regionshospitalet Viborg, Skive Ikke anført Rolf Jelnes Sårambulatoriet, Sygehus Sønderjylland

Overlæge Jan Sørensen Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hille- rød

9.4 MedCom projektbemanding

Rolle Navn Ressource Kompetencer

Projektleder Dorthe Skou Lassen Deltid 18,5 timer/per uge

Primær ansvarlig for projektledergruppen klinikergruppe og styregruppe

Overordnet projektledelse

Koordinering med øvrige centrale aktører Business case validering

(22)

21 Holde oplæg og informationsmøder, lokale møder Ad hoc support og vejledning

Projektkonsulent Rikke Viggers Deltid18,5 timer/per uge

Primær ansvarlig for leverandørsamarbejde og styring af MedCom opgaver omkring standarder Primær ansvarlig for teknik gruppe og udviklings- gruppen.

Primær ansvarlig for budget rapportering og udbetalinger

Deltage i lokale møder og informationsmøder Ad hoc support og vejledning

Studentermedhj. Mie Borch Dahl K. 10 timer/uge Deltager i projektgruppemøderne, varetager udarbejdelse af referater, kortlægningsnotater, scenarie- beskrivelser

Supporter i produktion af statistikmateriale

Samt øvrige ad hoc sekretariats orienterede opgaver.

10 Afhængigheder

Den Gode Webservice og Den Gode Sårjournal Service

Etablering af webservices mellem den fælles sårjournal og fagsystemerne EPJ og EOJ sker ved at anvende standarden ”Den gode sårjournal service” (DGSS), som er baseret på ”Den gode webservice” (DGWS). Tilgængelighed til den fælles sårjournal i kommunerne via denne service bliver formodentlig mulig i takt med, at den enkelte kommune implementerer DGWS i forbindelse med FMK-implementering. I løbet af december 2013 afklares med IT-leverandørerne, hvor tæt afhængigheden er. Endvidere kan der være en IT-leverandør af regional PAS/EPJ som har begrænset tilgængeligheden til DGWS ved at knytte funktionen til medicinmodulet.

Koordinering til initiativer i National Sundheds-IT

Aktuelt er der taget udgangspunkt i eksisterende standarder i ” Katalog over it-standarder på sundhedsområdet”. NSI og MedCom har aftale om at koordinere valg af standarder i projekt for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.

IT leverandører, samt samspil med regioner og kommuner

MedCom har et tæt og styrende samarbejde med leverandøren af den fælles sårjournal, men MedCom er naturligvis afhængig af, at leverandøren overholder aftaler og tidsplaner.

MedCom har ligeledes et samarbejde med IT-leverandørerne af EPJ- og EOJ-systemerne, hvor det er afgørende, at de relevante udviklingstiltag prioriteres af leverandørerne. Her spiller samarbejdet med regioner og kommuner afgørende ind, da manglende efterspørgsel i regioner og kommuner vil medføre nedprioritering af de nødvendige udviklinger og tekniske implemen- teringer.

11 Kvalitet

Kvalitetsparametre i klinisk kontekst

Klinikergruppen bidrager til at beskrive, hvad kvalitet er for dem. Eksempler på kvalitetsparametre: Sår - start og slut, sårophelingstid per uge (Bemærk: Opmåling en udfordring!), patienttilfredshed, recidiv. MedCom udarbejder en arbejdsliste ud fra business case, da der ikke er nye kvalitetskrav fra klinikerne. MedCom har et oplæg klar i december og kvalitetsparametre er på plads i den fælles sårjournal foråret 2014.

(23)

22

12 Risici

Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning

Uenighed om kvali- tetsparametre, da det nationale projekt kan efterspørge data, som vil kræve ekstra regi- strering i det daglige kliniske arbejde, hvil- ket opfattes som eks- traordinære krav

Demotiveret klinisk personale, som springer over på de dataregistreringer, som de finder irrelevante

Prioritere at kvalitetsparametre giver mening for klinisk personale, samt tjekke om ekstraordinære data kan generes via nye stati- stikudtræk på basis af eksisterende data

MedCom i samarbejde med projektgrupperne

Registreringspraksis er i dag meget uensartet. Der er positiv opbakning til at arbejde med fælles diagnoselister i sårjournalen, men dels kan der være ikke primære brugere af sårjournalen på sygehu- sene, som skal lære nye diagnoselister, endvidere tager omstilling til ny registreringspraksis tid

Der kan gå flere måneder, inden der er en fælles brug af aftalt diagnoseliste og selvom nøgleafdelin- ger registrerer korrekt, kan der være andre sygehusafdelinger, som har sårpa- tienter indlagt, hvor personalet ikke anvender den fælles sårjournal og ikke kender anbefalet diagnoseliste

Der bør udarbejdes vejledninger omkring registreringspraksis for sår og informeres bredt om projektet.

Den fælles sårjournal bliver synlig i sygehusenes EPJ-systemer via en

”knap”, når der er en (aktiv) sår- journal på patienten.

MedCom, samt regionerne.

Endvidere har ”Dansk Selskab for Sårheling” tilbudt at formidle den anbefalede diagnoseliste

Business case – risiko for at det økonomiske poten- tiale ikke er så omfattende som forventet, da antallet af tværsektorielle sår ifølge baseline validering er mindre end esti- meret

Parterne bag projektet har bestilt baseline- valideringen, da parterne var be- kendt med usikker- hedsparametre i den nationale business case.

Samtidig har parterne aftalt, at business casen er dynamisk og kan genforhandles.

Parterne skal foretage revurdering af den forventede gevinst.

Resultaterne fra den bestiltebase- line-validering bearbejdes og præsenteres for styregruppe og parterne bag projektet.

Vedvarende diskussioner af antal af sår, da der er mange aktører på banen, og da det er vanskeligt at fremskaffe entydige og valide tal, fordi registreringspraksis er meget varieret, da mange specia-

Der kan skabes uro og manglende tillid til projektets resultater og mål.

Flere såreksperter/overlæger inden for sårbehandling bidrager i MedComs projektgrupper med sparring og support i arbejdet med at fastsætte rammerne for projektet og validering af de estimeringer af antal sår, som foretages i projektet.

Der tilstræbes enighed og god-

MedCom i samarbejde med klinikergruppen i projektet.

Eksterne konsulentfirmaer som enten varetager baseline opgaver eller som varetager genberegning af national business case. Endelig version af konsulentrapporter omkring baseline og resultaterne af

(24)

23 ler er involveret, og da

diagnosticering og behandling af sår varetages af mange aktører parallelt med nøgleafdelingerne på området. Endvidere er der internt på nøgleafdelinger også en vis bredde i registreringspraksis.

kendelse blandt de overlæger, som er tilknyttet MedComs arbejdsgrupper.

Det synliggøres i baselinemateria- le, hvilke rammer og præmisser som findes i behandlingen af data til den nationale business case.

disse udarbejdes i samarbejde med MedCom.

Leverandører kan have anden prioritering af udviklings- og implemen- teringsopgaver.

Kan medføre for- sinkelser i projektet i forhold til udvikling af integration og udbredelse

Tids- og udviklingsplaner aftales i samarbejde med leverandørerne.

Åbenhed og ærlighed er vigtigere end ikke realistiske tidsplaner.

Regioner og kommuner skal vide, at deres efterspørgsel på løsning er afgørende for leverandørernes prioritering af opgaver

MedCom i samarbejde med leverandørerne.

MedCom i samarbejde med projektledergruppen, samt teknikgruppe

Leverandører kan have udfordringer med at indarbejde nye teknologier og standarder

Kan medføre for- sinkelser eller stoppe projektet lokalt i forhold til udvikling af integration og udbredelse

Stille dokumentation og testværk- tøjer til rådighed, samt sikre test gennemføres.

Stille support til rådighed.

Deltage i bilaterale møder med den enkelte leverandør og udar- bejde nødplaner.

MedCom i samarbejde med leverandørerne, samt regioner og kommuner.

Udbredelse – får man omfattet de relevante sår, fordi sårbehandlingen foregår så diffust. Nogle sår ligger gemt nogle steder.

At der - på trods af stor indsats og forbedring i det tværsektorielle samarbejde omkring sår - kan forekomme tilfæl- de, hvor en relevant patient med et komplekst sår ikke er blevet identificeret og oprettet i den fælles sårjour- nal. Der vil være risiko for manglende sufficient behandling af såret.

Sikre at regionerne får identificeret alle relevante nøgleafdelinger.

Informere bredt om projektet.

Det bliver synligt, at der findes en sårjournal via knap i EPJ.

Tillade at øvrige sygehusafdelin- gers personale kan få adgang til sårjournalen i relevant omfang.

MedCom i samarbejde med projektledergruppen og regionerne.

Kompetenceniveauer kan fortolkes forskelligt, da der er stor forskel i orga- niseringen af sårbehand- ling blandt kommunerne.

Det anbefales, at det er uddannede sårsygeplejer- sker, som varetager telemedicinsk sårvurde- ring, og som koordinerer sårindsatsen i den enkelte

Der er risiko for, at nogle kommuner ikke kan tilbyde den nødvendige styring og koordinering internt i den kommunale sårind- sats og i samarbejde med brug af tværsektoriel telemedicinsk sårvur- dering

Klinikergruppen har udarbejdet anbefalinger for kompetencer ved varetagelse af sårbehandling og brugerprofiler i den fælles sår- journal.

Det regionale sårkursus under- støtter, at relevant personale kan varetage telemedicinsk sårvurde- ring via den fælles sårjournal.

Opfordre hver enkel kommune til at foretage review på egen organisering af sårbehandling.

MedCom i samarbejde med projektgrupper, fulgt op af indsats i hver region og kommune.

(25)

24 kommune. En kommune

kan enten have valgt eller af ressourcemæssige årsager have fravalgt at oprette stillinger med uddannede sårsygeplejer- sker.

Stille støtteværktøj til intern kommunal indsats til rådighed i kraft af adgang til e-

learningskurser i sårbehandling.

E-learningskurserne kan tilpasses lokal kontekst.

Projektet giver redskaber til de kompetente sårsy- geplejersker. Projektet uddanner ikke sårsygeple- jersker

Der er risiko, for at nogle kommuner nedprioriter uddannelse af sårsy- geplejersker og i stedet opfatter de regionale kurser som tilstrækkelig uddannelse. Men de regionale kurser understøtter det telemedicinske samarbejde og erstatter ikke ud- dannelsen af sårsy- geplejersker.

Information indgår i anbefalinger fra Klinikergruppen.

Sørge for information til kommunerne, gerne i samarbejde med KL

MedCom i samarbejde med projektgrupper og evt. KL.

13 Interessenter

Projektejerne, som samtidig finansierer projektet, er naturligvis væsentlige interessenter i forhold til projektets gennemførsel og resultat. Projektejerne er repræsenteret i styregruppen for projektet.

Kommunerne og regionerne er væsentlige interessenter, da parterne har en medfinansiering og efterfølgende kan forvente at overtage driftsopgaver for den fælles sårjournal. Frontperso- nalet i regioner og kommuner er brugere af den fælles sårjournal, og parterne har derfor en væsentlig interesse i en både klinisk og teknisk velfungerende sårjournal.

IT-leverandører af EPJ- og EOJ-systemer er væsentlige samarbejdsparter, hvis sammenhæn- gende resultater for de tekniske løsninger skal opnås. Koordinering for valg af tekniske løsnin- ger og efterfølgende udviklings- og implementeringsplaner for de tekniske løsninger bør ske i samarbejde med IT-leverandørerne, men bør samtidig være koordineret med regioner og kommuner, som er primære bestillere hos IT-leverandørerne.

14 Kommunikation

14.1 Hovedbudskaber

Budskaber

Projektets vision og strategi:

Samtlige regioner og kommuner implementerer telemedicinsk sårvurdering ved at anvende en webbaseret sårjournal som fælles telemedicinsk redskab. Hermed opnås tættere samarbejde og vidensdeling. Antallet af besøg til sårbehandling forventes at blive mindre, da det enkelte sår forventes at hele hurtigere. Samtidig understøttes fælles behandlingsprincipper og metoder ved regionale sårkurser, fælles registrerings- principper, fælles principper for brugen af telemedicinsk sårvurdering, stillingtagen til visitering og organisering af sårbehandling, samt anbefalinger for kompetencer for

(26)

25 personale, som varetager sårbehandling.

MedCom varetager udvikling af den fælles sårjournal og øvrige fagsystemer, samt koordinering mellem aktørerne i forbindelse med implementering og udbredelse. Regioner og kommuner indgår proaktivt i projektet og sørger for lokal realisering af projektet, herunder de omfattende opgaver med afholdelse af kurser og organisering lokalt.

Den webbaserede sårjournal fungerer som unik database for sårdata og har samtidig funktion som dokumentations- og kommunikationsredskab i det telemedicinske samarbejde omkring sårvurdering. Sårjournalen skal fungere i sammenhængende workflow for klinisk personale, som anvender EPJ og EOJ som primære dokumentationsredska- ber.

Projektets indhold: [Projektets omdrejningspunkt, faser, deltagere og ressourcer.]

Projektet skal gøre brugen af telemedicin til et nærværende værktøj for relevante sygehusafdelinger og kommunale sårsygeplejersker i forbindelse med behandling af sår. Der er en 3 års projektperiode, som gennemføres i 5 traditionelle projektfaser (forberedelse, kick-off, udvikling og implementering, udbredelse, samt afslutning og evaluering).

Projektet har en central styregruppe, og der er nedsat arbejdsgrupper for projektledere, klinikere, leverandører og teknikere, samt en udviklingsgruppe. I samtlige grupper er der regionale og kommunale repræsentanter, samt relevante repræsentanter for centrale aktører som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Digitaliseringsstyrelsen, National Sundheds-IT, KL og Danske Regioner.

Projektet finansieres af Fonden for Velfærdsteknologi og indgår i den nationale handlingsplan for telemedicin. Fonden har bevilliget 30 mio. kr. til projektet, der er samtidig en lokal medfinansiering for regioner og kommuner.

Resultater og gevinster: [Hvilke effekter vil projektet have ift. den måde, vi gør tingene på i dag? Hvilke konkrete gevinster skal projektet høste?]

Patienten vil opleve øget samarbejde mellem de specialiserede sygehusafdelinger og den kommunale sårsygeplejerske. Hvis en sårsygeplejerske har behov for supervision eller sparring med specialisterne på hospitalerne, kan dette bestilles og gennemføres hurtigere ved at anvende telemedicinsk sårvurdering. Den kommunale sårsygeplejerske kan skrive notater og uploade billeder, samt modtage svar i den fælles sårjournal.

Patienten kan spares for tidskrævende transport og ventetid, da antallet af besøg på hospitalet reduceres, og den kommunale sårsygeplejerske kan hurtigere iværksætte korrekt skiftning og behandling efter lægens ordinationer i sårjournalen. Som følge af dette vil patienten opleve færre skiftninger, bedre opheling og forebyggelse af komplikationer.

Det kliniske personale skal opleve at have fået et telemedicinsk redskab, som forbedrer og understøtter det tværsektorielle samarbejde omkring sårbehandling

It-løsningen: [Hvad består løsningen i? Hvilke data håndteres? Hvordan virker den? Kommer der uddannelse til brugerne?]

En webbaseret sårjournal med integration til de kliniske fagsystemer (EPJ og EOJ), hvor der kan registreres nøgledata for sår og uploades billeder. Det kliniske personale får adgang til sårjournalen via opslag fra eget daglige dokumentationssystem (EPJ og EOJ) og kan arbejde med sårdata i den aktuelle patientkontekst. Kliniske notater som jour- nalnotat og sygeplejefaglig dokumentation foregår fortsat i daglige dokumentationssystem, mens sårdata dokumenteres i sårjournalen i mere strukturerede felter. De kliniske notater kan man vælge at sende digitalt til den fælles sårjournal, hvis notaterne er relevante i det tværsektorielle samarbejde.

Der tilbydes kurser for superbrugere/brugere fra både regioner og kommuner. Super- brugere skal formidle viden og foretage oplæring i egen organisation. Endvidere tilbydes regionale sårkurser til kliniske nøglepersoner. Her underviser flere regioner ligele-