Arne Kyllingsbæk
Afdeling for Jordbrugssystemer Postboks 50
DK-8830 Tjele
Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug 1979-1999
DJF rapport Markbrug nr. 36 • november 2000
Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00 Forskningscenter Foulum Fax 89 99 19 19 Postboks 50
8830 Tjele
Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr.
(incl. moms) t.o.m. 100 sider 75,- kr.
over 100 sider 100,- kr.
Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ...5
1. Indledning ...8
2. Beregningsgrundlag ...9
3. Resultater ...11
3.1. Kvælstoftilførsel...11
3.2. Kvælstoffraførsel...15
3.3. Kvælstofoverskud...19
3.4. Kvælstofudnyttelse ...20
4. Diskussion...21
5. Konklusion...27
6. Grundlag, forudsætninger og beregningsmetoder...29
6.1. Tilførsel af kvælstof ...29
6.2. Fraførsel af kvælstof...35
7. Referencer ...39
Appendiks A ...42
Appendiks B...47
Appendiks C ...48
Sammendrag
På baggrund af data, hovedsageligt fra Landbrugsstatistik, Danmarks Statistik, er landbrugets kvælstofoverskud (N-overskud) på landsplan beregnet for driftsårene 1979/80-1998/99 ved opstilling af N-balancer for den pågældende årrække. N-overskuddet udgør forskellen mellem tilført og fraført N i landbruget og omfatter summen af tabet fra alle tabskilder og eventuelle ændringer i N-beholdningen i hele landbrugssystemet, herunder beholdningen af produkti- onsmidler, husdyrbestanden og ændringer i jordens kvælstofindhold. Landbrugets overskud af N set over en årrække kan anvendes som en miljøindikator til vurdering af ændringer i tabet til miljøet samt til vurdering af ændringer i produktiviteten.
Tilførsel af kvælstof
Først i 80'erne udgjorde den totale tilførsel af N til landbruget ca. 625.000 tons N pr. år. Dog var tilførslen i 1980/81 ca. 645.000 tons. Tilførslen var på sit højeste i årene 1990/91-1992/93, hvor der tilførtes 675.000-685.000 tons N pr. år. Siden har den totale tilførsel været faldende og udgjorde i 1998/99 omkring 575.000 tons N pr. år. Dvs. at den totale årlige tilførsel af N til landbruget er faldet med omkring 100.000 tons de seneste 6 år.
Tilførslen med handelsgødning udgjorde indtil 1992/93 over halvdelen af den totale tilførte N- mængde. Tilførslen med handelsgødning var størst i midten af 80’erne og først i 90’erne, hvor tilførslen var af størrelsesordenen 395.000 tons N pr. år. Fra 1990/91 er tilførslen faldet kon- stant og var i 1998/99 nede på omkring 260.000 tons N pr. år, dvs. et fald på ca. 135.000 tons N siden først i 1990’erne.
Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er den næststørste post og omfatter N i importeret foder, fiskemel og såkaldte returprodukter tilbageført til landbruget. Tilførslen med foder- midler har ligget ret konstant på ca. 200.000 tons N pr. år i perioden fra først i 80'erne til og med 1990/91. Fra 1990/91 til 1992/93 steg tilførslen til 246.000 tons, men faldt igen til godt 220.000 tons pr. år i 1998/99.
Den beregnede N-fiksering er steget fra ca. 26.000 tons N først i 1980’erne til omkring 46.000 tons i 1998/99. Nettobidraget fra atmosfæren er i perioden steget fra ca. 24.000 tons til ca.
29.000 tons N pr. år først i 90’erne, men er i de senere år faldet og udgjorde i 1998/99 22.000 tons N pr. år. Tilførslen med affald er steget fra ca. 3.000 til ca. 9.000 tons N pr. år i 1995/96, men er faldet til godt 8000 tons N i 1998/99.
Fraførsel af kvælstof
Den totale fraførsel af kvælstof varierer en del fra år til år, men er generelt set steget fra 120.000-130.000 tons N først i 80’erne til 210.000-220.000 tons N først i 90’erne. Siden er fraførslen faldet med 30.000-40.000 tons N og var i 1998/99 ca. 190.000 tons N pr. år.
Fraførslen med planteprodukter er steget fra 40.000-50.000 tons N fra først i 80’erne til 120.000-130.000 tons N pr. år først i 90’erne. Derefter har fraførslen varieret mellem 70.000 og 90.000 tons N. Fraførslen med planteprodukter sker hovedsageligt med korn, industrifrø, frø til udsæd, sukkerroer, ærter, kartofler, lucernemel og græspiller, halm og frilandsgrønsa- ger. Fraførslen med nogle afgrøder er ændret en del i den betragtede periode som følge af æn- dret afgrødevalg. Ligeledes varierer fraførslen en del fra år til år, hvilket især skyldes varie- rende vækstbetingelser.
Fraførslen med animalske produkter varierer kun lidt fra år til år og er steget fra godt 80.000 tons N først i 80’erne til godt 90.000 tons først i 90’erne. Siden er fraførslen steget med yder- ligere 21.000 tons og udgjorde i 1998/99 omkring 111.000 tons N pr. år. Fraførslen af N med æg har været ret konstant, ca.1.400 tons pr. år. Fraførslen med mælk er faldet fra ca. 26.500 tons til ca. 24.500 tons N pr. år, mens fraførslen med slagtedyr er steget kraftigt fra godt 50.000 tons til knap 80.000 tons N pr år. Stigningen skyldes en stigning i produktionen af slagtesvin og slagtekyllinger, hvorimod fraførslen med slagte kvæg er faldet lidt.
Kvælstofoverskud og kvælstofudnyttelse
Da de enkelte driftsår ikke er uafhængige af hinanden er overskuddet angivet som glidende gennemsnit af tre år. I perioden fra 1979/80 til 1992/93, varierede overskuddet fra knap 455.000 tons N pr. år i 1989/90 til knap 510.000 tons N pr. år i 1979/80. I 1992/93 var over- skuddet knap 480.000 tons N og er derefter faldet konstant til knap 385.000 tons I 1998/99.
Dette svarer til en nedgang på ca. 95.000 tons N de seneste 6 år. Reduktionen i N-overskuddet gennem de seneste år skal givetvis i første række tillægges en bedre udnyttelse af husdyrgød- ningen som også kommer til udtryk ved en væsentlig reduktion i forbruget af handelsgødning jf. ovenfor.
N-overskuddet pr. ha dyrket areal var i perioden 1979/80 til 1992/93 170-175 kg N pr. ha.
Overskuddet pr. ha var størst i 1992/93 og 1993/94 henholdsvis 174 og 175 kg N pr. ha. Der- efter er overskuddet faldet konstant og var i 1998/99 faldet til 151 kg N pr. ha.
N-udnyttelsen i landbruget beregnet som den totale fraførsel af N i procent af den totale tilfør- sel af N er steget fra knap 20% i 1979/80 til 31% i 1991/92. De følgende 3 driftsår faldt ud- nyttelsen og var i 1993/94 28%. Derefter har N-udnyttelsen været stigende og var i 1998/99 33%. Fra først til sidst i den betragtede periode på 19 år har der således været en stigning i N- udnyttelsen på ca. 13% point.
Den markante reduktion i N-overskuddet gennem de seneste år er i sig selv bemærkelsesvær- dig, men skal yderligere ses på baggrund af, at der i samme periode er sket en stigning i den animalske produktion, hovedsageligt ved en større produktion af slagtesvin. Stigningen i den animalske produktion har medført, at en større del af planteproduktionen anvendes til foder.
Andre forhold lige vil omsætning af afgrøderne i en animalsk produktion medføre et større tab og dermed et større overskud af N end ved direkte fraførsel ved salg af planteprodukter.
Generelt set vil et landbrug baseret på ”ren planteavl” med udelukkende anvendelse af han- delsgødning (uorganisk N) og fraførsel af N med planteprodukter have et mindre N-overskud, end et landbrug baseret på en stor animalsk produktion og fraførsel af N med animalske pro- dukter.
Kan de senere års udvikling med en stadig reduktion af N-overskuddet og en bedre udnyttelse af tilført N fastholdes og fortsætte, må der forventes en reduktion i tabet til miljøet. Der skal imidlertid erindres om, at der kan gå adskillige år før reduktionen i N-overskuddet giver sig udslag i en mærkbar effekt på vandmiljøet.
1. Indledning
Ved opstilling af kvælstofbalancer på landsplan kan landbrugets samlede overskud af kvælstof (N) beregnes. Landbrugets overskud af kvælstof, set over en årrække kan anvendes som en miljøindikator til vurdering af ændringer i tabet til miljøet samt til vurdering af ændringer i produktiviteten. Kvælstofoverskuddet er enkelt at beregne, idet overskuddet er forskellen mellem mængderne af N, der tilføres og fraføres landbruget. Problemet ved opgørelserne er dels at identificere og kvantificere de forskellige poster og dels at sikre, at alle poster af be- tydning indgår i beregningerne.
Siden midten af 1980’erne er der foretaget adskillige opstillinger af kvælstofbalancer på landsplan, Schrøder (1984), Miljøstyrelsen (1984), Laursen (1989), Nielsen (1990), Laursen (1991), Kyllingsbæk (1995), Andersen (1996), Fischmann (1998), Kyllingsbæk (1999) og Schrøder (2000). Resultaterne af de forskellige opstillinger er ikke direkte sammenlignelige.
Dette skyldes at beregningerne er foretaget på forskellig måde ligesom detaljeringsgraden er forskellig. I de fleste tilfælde indgår der i balancerne flere eller færre beregninger vedrørende den interne omsætning af kvælstof ligesom N-overskuddet kan være opdelt på flere eller færre relevante tabsposter, herunder en større eller mindre ”rest”, som ikke kan forklares. I andre til- fælde er balancen baseret på netto til- og fraførsel af N til landbruget (Kyllingsbæk 1995 og Kyllingsbæk 1999). Dvs. at i tilfælde, hvor der både er en til- og en fraførsel af N fra samme kilde, repræsenterer posten netto tilført/fraført N.
Alt andet lige må det forventes, at der er en sammenhæng mellem N-overskuddet og N-tabet, og at ændringer i N-overskuddet derfor vil afspejle ændringer i tabet til miljøet. Det skal dog understreges, at kvælstofoverskuddet ikke er et entydigt udtryk for tabet til miljøet. Overskud- det fortæller således intet om den "interne" omsætning af N, herunder hvorvidt mængden af N i systemet øges eller reduceres. Eksempelvis vil en del af overskuddet måske kunne genfindes som en stigning i jordens kvælstofindhold under dyrkningsbetingelser, som øger jordens ind- hold af organisk stof. Omvendt kan tabet være større end overskuddet under dyrkningsforhold, som medfører, at jordens indhold af N i form af organisk stof reduceres.
I det følgende er omtalt resultaterne af beregninger af kvælstofoverskuddet i landbruget i peri- oden 1979/80-1998/99, baseret på netto til- og fraførsel af N til landbruget samt peget på for- hold, som øver indflydelse på overskuddet i enkelte år. Efterfølgende er der givet en detaljeret beskrivelse af grundlaget og beregningsmetoderne, som gør det muligt at foretage en kritisk vurdering af forudsætningerne og rigtigheden af beregningerne. Desuden findes der bagest i rapporten et appendiks A med tabeller med alle poster for til- og fraførsel af N, som indgår i beregningerne af overskuddet for de enkelte år samt et appendiks B med tabeller fra Land- brugsstatistikken, hvorfra der er anvendt data til beregningerne.
Baggrunden for valg af netto til- og fraførsel af N som grundlag for beregning af N-
overskuddet er, at de statistiske data for til- og fraførsel af næringsstoffer/produkter i landbru- get er de data, som kan registreres med størst sikkerhed. Ønskes en mere detaljeret indsigt i den interne omsætning af N i landbruget kan totalbalancen, herunder N-overskuddet splittes op på en mark- og staldbalance, ligesom overskuddet kan fordeles på de respektive tabsposter.
Opsplitning på en mark- og staldbalance vil dog kræve beregninger/vurderinger af den interne omsætning af N, idet eksempelvis husdyrgødningen er en tilførselspost i markbalancen og ud- byttet fra markbalancen er en tilførselspost i staldbalancen m.v., men rammerne er givet i form af den totale nettobalance.
2. Beregningsgrundlag
Beregningerne er hovedsageligt baseret på data i Landbrugsstatistik (1979-1999) udgivet af Danmarks Statistik. I tilfælde, hvor oplysningerne ikke findes i landbrugsstatistikken er de indhentet hos forskellige institutioner og i enkelte tilfælde hos private firmaer.
Opgørelsen er foretaget over driftsår, som for korn før driftsåret 1986/87 omfattede perioden 1/8-31/7 og efter driftsåret 1986/87 perioden 1/7-30/6, jf. i øvrigt Landbrugsstatistik (1979- 1999). I tilfælde, hvor data alene foreligger for kalenderår, er der anvendt gennemsnit for to på hinanden følgende år, hvor det er skønnet, at dette giver det rigtigste resultat set i forhold til driftsår. I appendiks C er anført, hvilke poster i balancen der repræsenterer henholdsvis kalen- derår og gennemsnit af to på hinanden følgende år. For driftsåret 1998/99 er der i nogle tilfæl- de tale om foreløbige eller anslåede tal jf. Landbrugsstatistik (1999). Kvælstofindholdet i de forskellige produkter er beregnet på grundlag af mængden af produktet, tørstofindholdet og indholdet af råprotein (Strudsholm et al. 1997). Ved omregning fra råprotein til N er anvendt faktoren 1/6,25 for planteprodukter og 1/6,38 for mælk.
I forhold til en tidligere opstilling af N-balancer og beregninger af N-overskuddet på landsplan (Kyllingsbæk 1995 og Kyllingsbæk 1999) er der foretaget enkelte ændringer. I nærværende opstilling af N-balancerne er tilførslen med handelsgødning reduceret med et anslået forbrug på 5.000-6.000 tons N pr. år anvendt i private haver, kommunale anlæg og golfbaner m.v. og det anførte forbrug er derfor bedre i overensstemmelse med det faktiske forbrug i landbruget.
Ved opgørelsen af tilførslen fra atmosfæren er der regnet med nettotilførslen, idet en ret stor del af tilførslen stammer fra landbruget. Bidraget fra landbruget selv stammer hovedsageligt fra ammoniakfordampning fra husdyrgødningen, dels fra gødning i stalden, dels fra oplagret gødning og endelig tab i forbindelse med udbringningen. I nærværende beregninger af tilførs- len fra atmosfæren er der regnet med, at 45% stammer fra landbruget og at nettotilførslen dermed udgør 55% af den totale tilførsel, jf. afsnit 6.
Opgørelserne er baseret på de totale tilførte og fraførte N-mængder. Der er således ikke taget hensyn til eller vurderet, i hvilket omfang det tilførte N, f.eks. i de indkøbte fodermidler, gød- ning, affaldsprodukter m.v., kan udnyttes af henholdsvis husdyrene og afgrøderne.
Som nævnt i indledningen er posterne for til- og fraførsel af N netto til- og fraført N. Med hensyn til korn er der dog en undtagelse, idet importen af korn til foder er indregnet ved opgø- relsen af N tilført med importerede fodermidler, men til gengæld modregnet ved en tilsvaren- de større eksport af korn og har således ingen betydning for størrelsen af N-overskuddet. Til forskel fra de øvrige produkter er der for korn både en ret stor import og eksport. Ved denne beregningsmåde fås et mere korrekt billede af størrelsen af henholdsvis tilførslen af N med fodermidler, som vedrører husdyrproduktionen, og fraførslen af N ved eksport af plantepro- dukter, som vedrører planteproduktionen.
Usikkerheden på de anvendte data fra Landbrugsstatistikken må anses for at være forholdsvis lille, omkring 2%, idet de alle omfatter data for import-eksport/køb-salg af produkter, eksem- pelvis forbrug af handelsgødning og importerede fodermidler, salg af planteprodukter og ani- malske produkter. Usikkerheden er større på poster, hvor der ikke foreligger konkrete data.
Dette gælder i særdeleshed for kvælstoffikseringen, hvor beregningerne i nogen udstrækning hviler på antagelser og skøn baseret på resultater fra undersøgelser, som ikke under alle for- hold afspejler situationen i praksis. Endvidere vil variationer i produkternes N-indhold bidrage til usikkerheden/fejlen på resultaterne. Usikkerheden/fejlen af denne art er formentlig størst for planteprodukterne, idet N-indholdet påvirkes af vækstbetingelserne. Ligeledes kan den la- vere tilførsel af N gennem de senere år have medført, at N-indholdet i afgrøderne er lavere end tidligere. Ved beregning af spredningen på N-indholdet i vårbyg og vinterhvede gennem 11 år, 1988-1998 (Tybirk 1999), fandtes en variations koefficient (CV) på 5% for byg og 4% for vinterhvede.
N-fikseringen er den største post for tilførsel af N, som delvis er baseret på skøn. Denne post udgør 4-8% af den totale tilførsel af N. Tilsvarende er fraførslen med dyr til destruktion og kasserede dyr på slagterierne den største post for fraførslen af N, som delvis er baseret på skøn. Denne post udgør 2-3% af den totale fraførsel.
Da alle de væsentligste poster både for tilførsel og fraførsel af N er beregnet ud fra data med en forholdsvis lille usikkerhed og de poster, som delvis er baseret på skøn, kun udgør en for- holdsvis lille del af den totale tilførsel/fraførsel, skønnes at usikkerheden på N-overskuddet er af størrelsesorden 10%.
Ud over selve usikkerheden på beregningerne, kan der være systematiske fejl. Fejl forårsaget af upåagtede poster både for tilførsel og/eller fraførsel af N. Eventuelle systematiske fejl vil påvirke niveauet af N-overskuddet, men vil næppe påvirke tolkningen af ændringer i N- overskuddet over tid.
For en nærmere redegørelse for forudsætninger, beregningsmetoder og størrelsen af de for- skellige poster, som indgår i beregningen af kvælstofoverskuddet de respektive år henvises til afsnit 6.
3. Resultater
I afsnittet er resultaterne alene illustreret i form af figurer, men i appendiks A er der opstillet tabeller med alle resultaterne fra beregning af de enkelte poster for til- og fraførsel af kvælstof samt en tabel med kvælstofoverskuddet og kvælstofudnyttelsen i perioden 1979/80-1998/99.
3.1. Kvælstoftilførsel
I figur 3.1 er vist den totale tilførsel af N og tilførslen fra forskellige kilder. Ved summeringen af tilførslen fra de forskellige kilder er data for handelsgødning indkøbt et givet driftsår for- skudt til det følgende driftsår, idet gødning indkøbt i et givet driftsår er relateret til plantepro- duktionen i det følgende driftsår.
Først i 80'erne udgjorde den totale tilførsel af N til landbruget ca. 625.000 tons N pr. år. Dog var tilførslen i 1980/81 ca. 645.000 tons. De følgende år steg tilførslen og var i 1987/88 godt på 660.000 tons N pr. år, men faldt i 1988/89 til ca. 630.000 tons N. Derefter steg tilførslen igen og var på sit højeste i årene 1990/91-1992/93, hvor tilførslen var 675.000-685.000 tons N pr. år. Siden har den totale tilførsel været faldende og udgjorde i 1998/99 omkring 575.000 tons N pr. år, dvs. at den totale årlige tilførsel af N er faldet med omkring 100.000 tons de se- neste 6 år.
Størsteparten af N tilføres med handelsgødning og udgjorde indtil 1992/93 over halvdelen af den totale tilførte N-mængde. Først i 80'erne tilførtes 370.000-385.000 tons N pr. år, men steg til 390.000-405.000 tons midt i 80'erne. Derefter faldt tilførslen og var omkring 370.000 indtil 1989/90, hvor tilførslen igen steg til knap 395.000 tons N pr. år. Fra 1990/91 er tilførslen fal- det konstant og var i 1998/99 nede på omkring 260.000 tons N pr. år, dvs. et fald på ca.
135.000 tons N siden først i 1990’erne.
Tilførslen af N med indkøbte fodermidler er den næststørste post og omfatter N i importeret foder, fiskemel og såkaldte returprodukter tilbageført til landbruget, dvs. kødbenmel, mølleri- produkter, melasse, sukkerroeaffald mv. og returmælk fra mejeriet. Tilførslen af N med fo- dermidler har ligget ret konstant på ca. 200.000 tons N pr. år i perioden fra først i 80'erne til og med 1990/91, dog med en tilførsel på ca. 180.000 tons N i 1984/85 og ca. 214.000 tons N i
1987/88 som yderpunkterne. Fra 1990/91til 1992/93 steg tilførslen fra 200.000 til 246.000 tons, men er faldet igen til godt 220.000 tons pr. år i 1998/99.
N-fikseringen er steget fra ca. 26.000 tons først i 1980’erne til omkring 45.000 tons i 1989/90- 1990/91. Bortset fra driftsåret 1993/94, hvor fikseringen var på ca. 44.000 tons N, var fikse- ringen i perioden 1990/91-1996/97 ca. 40.000 tons N. De seneste to driftsår er fikseringen ste- get igen, til ca. 48.000 tons N i 1997/98 og 46.000 tons i 1998/99.
Nettobidraget fra atmosfæren er steget fra ca. 24.000 til ca. 29.000 tons N pr. år først i 90’erne, men er i de senere år faldet og udgjorde i 1998/99 godt 22.000 tons N pr. år.
Figur 3.1. Tilførsel af kvælstof til landbruget fra forskellige kilder 1979/80-1998/99.
Tilførsel i alt*
0 100 200 300 400 500 600 700 800
1979 /80
1981/82 1983
/84 1985
/86 1987
/88 1989
/90 1991
/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Handelsgødning
0 100 200 300 400 500 600 700 800
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Indkøbte forderm idler
0 100 200 300 400 500 600 700 800
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
N-fiksering
0 100 200 300 400 500 600 700 800
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Atm osfære
0 100 200 300 400 500 600 700 800
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Affald
0 100 200 300 400 500 600 700 800
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Tilførslen med affald er i perioden steget fra ca. 3.000 til ca. 9.000 tons N pr. år i 1995/96, men er faldet til godt 8000 tons N i 1998/99.
I figur 3.2 er vist N-tilførslen med forskellige fodermidler. Tilførslen med oliekager udgør den altovervejende del og har i perioden fra først i 80’erne til 1985/86 varieret mellem 140.000 og 145.000 tons N pr. år. Et enkelt år, 1984/85 dog 10.000 tons mindre. I 1986/87 steg tilførslen til ca.150.000 tons N og året efter yderligere til ca. 155.000 tons N, men faldt igen til ca.
144.000 i 1988/89. Derefter steg tilførslen til 175.000 tons N pr. år i 1992/93 men er siden igen faldet til godt 145.000 tons N i 197/98 og 156.000 tons N i 1998/99.
Tilførslen med de enkelte øvrige fodermidler udgør kun op til en 10’ende del af tilførslen med oliekager, jf. tabel 2 i appendiks A. Tilførslen med animalske fodermidler omfatter fiskemel, -
Figur 3.2. Tilførsel af kvælstof med forskellige fodermidler.
Oliekager
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
1979 /80
1981/82 1983
/84 1985
/86 1987
/88 1989
/90 1991
/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Anim alske forderm idler
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
199 1/92
1993/94 199
5/96 199
7/98
År
1000 tons N
Andre vegetabilske fodermidler
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Kemiske foderm idler
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Im porteret korn og m ølleri produceret
0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
ensilage og -affald, kødbenmel, mælkepulver samt returmælk og valle fra mejeriet. Tilførslen har ligget ret konstant på omkring 25.000 tons N pr. år, varierende fra 22.000 til 31.000 tons som yderpunkterne. Kødbenmel udgør 6.000-8.000 tons N og fiskemel -ensilage og -affald 10.000-15.000 tons N, i 1997/98 og 1998/99 dog henholdsvis 21.000 og 22.000 tons N. Til- førslen med mælkeprodukter er faldet stærkt i perioden fra omkring 8.000 tons til 2.000 tons N pr. år.
Tilførslen af N med andre vegetabilske produkter omfatter tilførslen med tapiokamel, citrus- kvas m.m., mask, bærme, fodergær, sukkerroeaffald og melasse. Med disse fodermidler tilfø- res i alt 12.000-23.000 tons N pr. år. Tilførslen med kemiske fodermidler udgør anvendelsen af ammoniak til halmludning og foderurea. Tilførslen har været ret konstant på 9.000-14.000 tons N indtil de seneste 2 år, hvor tilførslen er faldet til 6.000-7.000 tons N. Faldet skyldes et fald i ammoniak til halmludning. Tilførslen med importeret korn og mølleriprodukter udgør de fleste år 4.000-8.000 tons N. I 1992/93 udgjorde tilførslen dog knap15.000 tons og i 1993/94 knap11.000 tons N, hvilket skyldtes en forholdsvis stor import af korn til foder disse to år. Jf. i øvrigt tabel 2 i appendiks A.
Afgrødevalget har stor betydning for behovet for N-tilførsel. Vinterformerne af korn og raps har således et større krav til kvælstofforsyningen end vårformerne. I figur 3.3 er vist arealet med forskellige afgrøder i den betragtede periode. Ved sammenligning af ændringer i handel-
0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800
1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
År
1000 h a
Vintersæd Vårsæd Bælgsæd Vinterraps Vårraps Rod-frugter
Græs og grønfoder i omdrift
Figur 3.3. Areal med forskellige afgrøder i perioden 1979-1999.
gødningsforbruget med ændringerne i arealet med vinterafgrøder, ses at stigningen i forbruget af handelsgødning i midten af 80’erne og først i 90’erne falder sammen med et skift fra dyrk- ning af vårsæd til vintersæd og en stigning i arealet med vinterraps. Det forholdsvis lave for- brug af handelsgødning i 1988/89, ses at falde sammen med et fald i arealet med vintersæd, li- gesom den fortsatte stigning i arealet med vintersæd og vinterraps falder sammen med stignin- gen i forbruget af handelsgødning indtil 1990/91. Efterfølgende falder forbruget af handels- gødning til trods for en stadig stigning i arealet med vintersæd på bekostning af arealet med vårsæd.
3.2. Kvælstoffraførsel
Den totale fraførsel af kvælstof samt fraførslen med henholdsvis planteprodukter og animal- ske produkter fremgår af figur 3.4 og tabel 5 i appendiks A. Den totale fraførsel varierer en del fra år til år, men er generelt set steget fra 120.000-130.000 tons N først i 80’erne til 210.000- 220.000 tons N først i 90’erne, hvor fraførslen var på sit højeste. Siden er fraførslen faldet med 30.000-40.000 tons N og var i 1996/97 ca. 180,000 tons N og i 1997/98 og 1998/99 190.000 tons N pr. år. Af figuren fremgår også, at det er fraførslen med planteprodukter, der er årsagen til den årlige variation i fraførslen.
Figur 3.4. Fraførsel af kvælstof i alt og fraførsel med henholdsvis planteprodukter og ani- malske produkter.
Fraførsel i alt
0 50 100 150 200 250
1979 /80
1981/82 1983
/84 1985
/86 1987
/88 1989
/90 1991
/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Animalske produkter
0 50 100 150 200 250
1979/80 198
1/82 198
3/84 198
5/86 198
7/88 198
9/90 1991/92
1993/94 199
5/96 199
7/98 År
1000 tons N
Planteprodukter
0 50 100 150 200 250
197 9/80
1981/82 198
3/84 198
5/86 198
7/88 198
9/90 199
1/92 199
3/94 199
5/96 199
7/98
År
1000 tons N
Fraførslen med planteprodukter er steget fra 40.000-50.000 tons N fra først i 80’erne til 120.000-130.000 tons N pr. år først i 90’erne, hvor fraførslen var størst. Derefter har fraførs- len varieret mellem 70.000 og 90.000 tons N og var i 1998/99 knap 80.000 tons N pr. år.
Fraførslen med animalske produkter varierer kun lidt fra år til år og er steget fra godt 80.000 tons N til godt 90.000 tons fra først i 80’erne til først i 90’erne. Siden er fraførslen steget med yderligere 21.000 tons og udgjorde i 1998/99 omkring 111.000 tons N pr. år.
Sammenlignes størrelsen af fraførslen med plante- og animalske produkter ses, at fraførslen med animalske produkter gennemgående har været størst indtil 1988/89. De følgende fire år var fraførslen med planteprodukter 4.000 til godt 35.000 tons N større end fraførslen med animalske produkter. Derefter faldt fraførslen med planteprodukter brat og udgjorde i 1998/99 knap 80.000 tons N pr. år. I samme periode er fraførslen med animalske produkter steget og udgjorde i 1998/99 som nævnt 111.000 tons N pr. år og er således ca. 30.000 tons N større end fraførslen med planteprodukter.
Fraførslen med de forskellige planteprodukter er vist i figur 3.5. Størstedelen af fraførslen sker ved salg af korn, som de fleste år udgør 30.000-50.000 tons N, men variationen fra år til år er stor. Derefter følger fraførslen med frø til udsæd og industrifrø, hvoraf industrifrø (raps) udgør langt størstedelen jf. tabel 3 i appendiks A. Især i perioden fra midten af 80’erne til først i 90’erne udgjorde fraførslen med industrifrø en væsentlig del af fraførslen med planteproduk- ter, 15.000-25.000 tons N. Fraført N ved salg af sukkerroer til fabrik har været ret konstant mellem 6.000-7.000 tons N pr. år i hele perioden. Fraførslen med bælgsæd, hovedsageligt ærter, varierer en del fra år til år, og har været størst i perioden fra midt i 80’erne til midt i 90’erne, hvor fraførslen var 4.000-6.000 tons N og i enkelte år helt oppe på 9.000-10.000 tons N pr. år. Fraførslen med halm er steget fra 1.000-2.000 tons N i 1979/80-1980/81 til ca. 6.000 tons N midt i 90’erne, men er i de seneste tre år faldet til 5.000 tons N pr. år. Kvælstof fraført med lucernemel, græspiller o.a. grovfoder er steget fra godt 2.000 tons N til 3.000-4.000 tons N og har i enkelte år været 5.000-6.000 tons N. Fraførslen med kartofler er steget fra godt 2.000 til 3.000-4.000 tons N pr. år. For frilandsgrønsager er fraførslen faldet fra ca. 2.000 tons til 1.500 tons N pr. år.
I figur 3.6 er vist fraførslen med forskellige animalske produkter. Langt størsteparten fraføres med slagte- og avlsdyr, hvor avlsdyr kun udgør en ubetydelig del. Fraførslen har været stigen- de gennem hele perioden fra godt 50.000 tons N først i 80’erne til næsten 80.000 tons N pr. år i 1998/99. Stigningen har især været stor fra først i 90’erne til 1998/99, hvor fraførslen med slagtedyr er steget med ca. 20.000 tons N. I modsætning til slagtedyr er fraførslen med mælk faldet. Først i 80’erne udgjorde fraførslen med mælk således 26.000-27.000 tons N pr. år, men var i 1998/99 faldet til 24.600 tons N. Kvælstof fraført med dyr til destruktion er steget fra ca.
2.400 tons N til ca. 5.500 tons N pr. år. Fraførslen ved salg af æg har været ret konstant med 1.300-1.500 tons N pr. år.
Korn
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Industrifrø og frø til udsæd
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Fabriksroer
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Bælgsæd
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Halm
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Lucernemel og græspiller
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Kartofler
0 10 20 30 40 50 60 70 80
197 9/80
1981/82 198
3/84 198
5/86 198
7/88 198
9/90 199
1/92 199
3/94 199
5/96 199
7/98
År
1000 tons
Frilandsgrønsager
0 10 20 30 40 50 60 70 80
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
199 1/92
1993/94 199
5/96 199
7/98
År
1000 tons N
Figur 3.5. Fraførsel af kvælstof med forskellige planteprodukter.
I figur 3.6 er også vist fraførslen af N med henholdsvis slagtesvin, -kvæg og -fjerkræ. Fra- førslen med slagtede heste og får er næsten uden betydning for den samlede fraførsel med slagte dyr Jf. tabel 4 i appendiks A. Langt størsteparten fraføres med slagtesvin, som er steget
Slagtedyr i alt
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Svin
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Mælk
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Kvæg
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Fjerkræ
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Dyr til destruktion
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Æg
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Figur 3.6. Fraførsel af kvælstof med forskellige animalske produkter.
fra ca. 35.000 tons N først i 80’erne til næsten 65.000 tons N i 1998/99. Stigningen har især været stor siden 1990/91 med en stigning på ca. 20.000 tons N til 1998/99. Fraførslen med slagtekvæg har været jævnt faldende i perioden fra ca. 13.000 tons N til ca. 8.200 tons N pr.
år, og fraførslen med fjerkræ jævnt stigende fra 3.500 tons N til 7.100, dvs. en fordobling.
3.3. Kvælstofoverskud
I figur 3.7 er vist kvælstofoverskuddet, som er forskellen mellem tilført og fraført N. N- tilførslen, N-fraførslen og dermed også N-overskuddet, for et givet driftsår, er påvirket af driftsårene før og efter, men især af det forugående og efterfølgende driftsår. Dette skyldes at N-tilførslen, et givet driftsår, ikke nødvendigvis kommer til udtryk ved en modsvarende fra- førsel samme driftsdår. Eksempelvis vil indkøb og tilførsel af N i handelsgødning til afgrø- derne finde sted driftsåret før afgrøden høstes. For handelsgødning er problemet løst ved at forskyde tilførslen et driftsår frem i tiden, jf. appendiks A tabel 1. Ligeledes vil tidspunkt for import og eksport af produkter være påvirket af markedet. Derfor er N-overskuddet i figur 3.7 vist som glidende gennemsnit af overskuddet for 3-årige perioder. N-overskuddet det enkelte år fremgår af tabel 5 i Appendiks A.
N-overskuddet varierer betydeligt fra år til år. I perioden fra 1979/80 til 1992/93, hvor over- skuddet var størst, varierede overskuddet, beregnet som glidende gennemsnit af 3 år, fra knap 455.000 tons N pr. år i 1989/90 til knap 510.000 tons N pr. år i 1979/80, gns. af 2 år. I
1992/93 var overskuddet knap 480.000 tons N og er derefter faldet konstant og var i 1998/99 knap 385.000 tons beregnet som gennemsnit af de seneste to driftsår. Dette svare til en ned- gang på ca. 95.000 tons N de seneste 6 år.
N-overskuddet pr. ha dyrket areal beregnet som glidende gennemsnit af 3 år er vist i figur 3.8.
I perioden 1979/80 til 1992/93 var overskuddet 170-175 kg N pr. ha. Overskuddet pr. ha var
0 100 200 300 400 500 600
1979/80 1981/82
1983/84 1985/86
1987/88 1989/90
1991/92 1993/94
1995/96 1997/98 År
1000 tons N
Figur 3.7. Kvælstofoverskud i perioden 1979/80-1998/99. Gennemsnit over 3 år.
størst i 1992/93 og 1993/94, henholdsvis 174 og 175 kg N pr. ha. Derefter er overskuddet fal- det konstant og var i 1998/99 faldet til 151 kg N pr. ha. Det anvendte areal ved beregningerne er eksklusiv brakarealet med græs.
3.4. Kvælstofudnyttelse
Kvælstofudnyttelsen i landbrugsproduktionen er vist i figur 3.9, som glidende gennemsnit for 3-årige perioder, da driftsårene ikke er uafhængige af hinanden, jf. afsnittet om N-overskud.
N-udnyttelsen er beregnet som den totale fraførsel af N i procent af den totale tilførsel af N.
Fra 1979/80 til 1991/92 er udnyttelsen steget fra knap 20 til 31%. De følgende 3 driftsår faldt udnyttelsen og var i 1993/94 28%. Derefter har N-udnyttelsen været stigende og var i 1998/99 i gennemsnit af de sidste to driftsår 33%. Fra først til sidst i den betragtede periode på 19 år har der således været en stigning i N-udnyttelsen på 13% point.
0 5 10 15 20 25 30 35
1979/8 0
1981/8 2
1983/8 4
1985/8 6
1987/8 8
1989/9 0
1991/9 2
1993/9 4
1995/9 6
1997/9 8
År
%
Figur 3.9. Kvælstofudnyttelse i perioden 1979/80-1998/99. Gennemsnit over 3 år.
Figur 3.8. Kvælstofoverskud pr. ha dyrket areal i perioden 1979/80-1998/99. Gennemsnit over 3 år.
0 100 200 300 400 500 600
197 9/80
198 1/82
198 3/84
198 5/86
198 7/88
198 9/90
199 1/92
199 3/94
1995/9 6
199 7/98
År
kg N/ha
4. Diskussion
Det er ikke muligt at beregne den eksakte til- og fraførsel af N til landbruget og dermed heller ikke muligt, at beregne det eksakte overskud og N-udnyttelsen i landbruget. Alle poster er be- hæftet med en større eller mindre usikkerhed. Et væsentligt problem er at beregne N-tilførslen ved N-fikseringen.
Da principperne for beregningerne imidlertid er de samme fra år til år, må det antages, at re- sultaterne giver et rimeligt godt billede af forskelle fra år til år og ændringerne gennem den betragtede periode.
Tilførsel af kvælstof
Den totale tilførsel af N til landbruget er primært bestemt af produktionsniveauet, hvilke af- grøder der dyrkes, indkøb af fodermidler og udnyttelsen af gødningsmidlernes N-indhold, herunder især udnyttelsen af husdyrgødningens N-indhold. Disse primære faktorer er imidler- tid styret af en række valg foretaget af den enkelte driftsleder, som må forventes i første række at træffe sine valg ud fra ønsket om størst muligt økonomisk afkast inden for rammerne af gældende lovgivning vedr. landbrugsproduktion.
Alle forhold lige vil behovet for tilførsel af N stige med produktionsniveauet. Dette gælder for den enkelte bedrift som for landbruget som helhed.
Omsætningen af N i Landbruget nåede sit hidtil højeste niveau sidst i 1980’erne med en total tilførsel på ca. 685.000 tons N. Derefter er tilførslen faldet, hvilket især har givet sig udslag i et markant fald i forbruget af N i handelsgødning. At ændringen manifesterer sig ved et fald i forbruget af N i handelsgødning skyldes at bidraget fra de øvrige kilder oftest er givet på for- hånd som følge af produktionen.
Ved gødningsplanlægningen dækkes afgrødernes behov i første række med eventuelt husdyr- gødning produceret på bedriften eller indkøbt husdyrgødning og anden indkøbt organisk gød- ning. Det resterende behov dækkes med handelsgødning. Det betyder, at forbruget af handels- gødning er bestemt dels af afgrødevalget, som er afgørende for behovet, og dels mængden og udnyttelsen af husdyrgødning og anden organisk gødning, f.eks. forskellige affaldsprodukter.
I perioden fra først i 80’erne indtil 1989/90-1990/91 er det tilsyneladende afgrødevalget, som har haft størst vægt. Sammenlignes ændringerne i forbruget af handelsgødning, figur 3.1, med ændringen i afgrødevalget figur 3.3, ses at en stigning i arealet med vinterformerne af korn og raps på bekostning af vårformerne falder sammen med en stigning i forbruget af handelsgød- ning. Sammenhængen beror på at vinterformerne har større krav til N-forsyningen end vår- formerne, men tilgengæld også et større udbyttepotentiale. Til trods for at arealet med vinter-
korn stadig er stigende efter 1990/91 er forbruget af handelsgødning faldet med 135.000 tons fra først i 1990’erne til 1998/99. Hovedårsagen hertil skal søges i en bedre udnyttelse af hus- dyrgødningen, men indførelsen af maksimale N-normer for de forskellige afgrøder har for- mentligt også haft betydning. Medvirkende er også et fald i arealet med raps, især arealet med vinterraps.
Ved en nærmere analyse af ændringen af tilførslen med handelsgødning ses, at til trods for at arealet med vintersæd har holdt sig på samme niveau i perioden fra 1983/84 til 1989/90 er N- tilførslen med handelsgødning faldet med ca. 20.000 tons N. Dette har dog ikke medført, at den samlede tilførsel er faldet jf. figur 3.1. En del af forklaringen er, at arealet med ærter til modenhed er steget væsentligt i samme periode og dermed også tilførslen ved N-fiksering.
Tilførslen af N ved anvendelse af affaldsprodukter som gødningsmidler, herunder spilde- vandsslam, var stigende indtil 1994/95, men har været faldende gennem de seneste år. Faldet i anvendelsen skyldes formentligt dels de stigende krav til kvaliteten af affaldsprodukterne, ek- sempelvis til indholdet af tungmetaller i spildevandsslam, men antageligt også en generel frygt for at få jorden forurenet med miljø-fremmede stoffer.
Stigningen i bidraget fra atmosfæren indtil først i 90’erne skyldes antageligt en stigning i am- moniak fordampningen fra husdyrgødningen. Nedgangen i tilførslen fra først i 90’erne er sandsynligvis resultatet af, at der med vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 blev indført regler om flydelag på gyllebeholdere og regler for nedbringning af husdyrgødning udbragt på bar jord.
Med hensyn til tilførslen af N med affaldsstoffer og tilførslen fra atmosfæren skal der gøres opmærksom på, at tilførslen fra disse kilder ikke har samme gødningsværdi som f.eks. han- delsgødning. For N-tilførslen fra atmosfæren skyldes dette, at størstedelen af tilførslen finder sted om efteråret og vinteren, og for N tilført med affaldsstoffer, f.eks. slam, er langt største- parten af N-indholdet organisk bundet, og skal derfor omdannes til uorganisk N (mineralise- res) før planterne kan udnytte det. Som for anden organisk gødning foregår mineraliseringen også om efteråret, hvilket øger risikoen for udvaskning og dermed dårlig udnyttelse og større N-overskud.
Tilførslen af N ved kvælstoffiksering er fordoblet fra først til sidst i perioden. Fikseringen i græsmarkerne har været jævnt stigende gennem perioden. Dels har arealet med kløvergræs været stigende fra et anslået areal med kløvergræs på 60% først i perioden stigende til knap 90% i 1998/99. Endvidere er indholdet af kløver anslået til 20% indtil midt i 90’er og derefter stigende til 30% i 1998/99. Medvirkende til stigningen i N-fikseringen er også et stigende are- alet med ærtehelsæd. I perioden fra midt i 80’erne til først i 90’erne var ærtedyrkning til mo- denhed forholdsvis stor, hvilket også gav sig udslag i en forholdsvis stor N-fiksering i denne periode.
Tilførslen af N med indkøbte fodermidler stiger fra et konstant niveau på ca. 200.000 tons N pr. år til 220.000-240.000 tons N i 5-års perioden 1991/92 -1995/96. Stigningen er ikke ka- rakteriseret ved et væsentlig større indkøb af et enkelt fodermiddel. Dog har importen af korn været relativt stor i alle de 5 år især i 1992/93og 1993/94. Importen af korn til foder må for- modes at være meget afhængig af høstudbyttet, og den forholdsvis store import i de nævnte to år er sandsynligvis en følge af, at det var ekstremt tørt i 1992 med deraf følgende meget lavt udbytte især i vårbyg. Medvirkende er sikkert også at en kraftig stigning i svineproduktionen tog sin begyndelse i 1992/93.
Fraførsel af kvælstof
N-fraførslen var ligesom N-tilførslen også på sit højeste først i 90’erne, hvor fraførslen var 210.000-220.000 tons N pr. år, men den er derefter faldet til 190.000 tons N i 1997/98- 1998/99 jf. figur 3.4. Sammenlignet med fraførslen af N med planteprodukter har fraførslen med animalske produkter et mere jævnt forløb jf. figur 3.4. Forskellen beror på, at tilpasnin- gen af den animalske produktion til afsætningsmulighederne kræver en vis tid, mens en æn- dring i afgrødevalget kan ske med kort varsel. Dertil kommer at planteproduktionen er meget afhængig af vækstbetingelserne det enkelte år.
Fraførslen med planteprodukter er påvirket af flere forhold. Dels af udbytteniveauet det en- kelte år, dels af behovet for foder til den animalske produktion og markedsprisen på alternati- ve foderemner og endelig af produktionen af salgsafgrøder som industrifrø og frø til udsæd.
Den særdeles store stigning fra omkring 50.000 tons N pr. år først i 80’erne til 130.000 tons N i 1990/91, i alt ca. 80.000 tons N, skyldes givetvis en stigning i høstudbyttet, hovedsageligt betinget af skiftet fra dyrkning af vårformerne af korn og raps til vinterformerne med et større udbyttepotentiale, samt et forholdsvis stort areal med salgsafgrøden raps. Senere er rapsarealet reduceret, hvilket forklarer en del af reduktionen i fraførslen de senere år. Til trods for at kornproduktionen de seneste år har været af samme størrelse som først i 1990’erne er fraførs- len af N med korn faldet med omkring 20.000 tons N. Årsagen er givetvis, at en større del af kornproduktionen anvendes til svinefoder, idet en kraftig udvidelse af svineproduktionen fandt sted i samme periode, jf. figur 3.6. Fraførslen med de øvrige salgsafgrøder har i perioden været ret konstant, dog var fraførslen med ærter forholdsvis stor midt i 80’erne og først i 90’erne. N-fraførslen ved salg af halm er næsten fordoblet fra først til sidst i periode, hvilket formentligt skal tillægges en øget anvendelse til brændsel i kraftvarmeværker og på land- brugsbedrifter med halmfyr.
Stigningen i fraførslen med animalske produkter i den betragtede periode fra ca. 82.000 tons til ca. 111.000 tons N pr. år, i alt ca. 29.000 tons N, er en følge af en stigning i fraførslen med slagtesvin og slagtekyllinger. Fraførslen med æg, mælk og slagtekvæg er således faldet med henholdsvis ca. 100 tons, 2.000 tons og 3.000 tons N. Stigningen i fraførslen med slagtesvin
og slagtekyllinger har i hele perioden været på henholdsvis ca. 30.000 tons og ca. 3.500 tons N. For fjerkræ er der tale om en fordobling af fraførslen. Både for svin og fjerkræ har stignin- gen især fundet sted fra først i 1990’erne og til dato med en stigning i fraførslen på henholds- vis 20.000 tons og 2.000 tons N. Med den stigende produktion af slagtesvin er der også sket en markant stigning i fraførslen af N med dyr til destruktion fra knap 2.500 tons til næsten 6.000 tons N. Også her har den største stigning fundet sted i perioden fra først i 1990’erne til dato.
Baggrunden for ændringerne de seneste år fra en forholdsvis stor fraførsel af N med plante- produkter til en forholdsvis stor fraførsel med animalske produkter skal givetvis søges i æn- dringer i prisrelationerne mellem vegetabilske og animalske produkter samt afsætningsmulig- hederne.
Kvælstofoverskud og kvælstofudnyttelse
N-overskuddet varierer en del fra år til år. Det skyldes hovedsageligt en variation i fraførslen med planteprodukter, som er en følge af forskelle i vækstbetingelserne fra år til år. Medvir- kende til at N-overskuddet bliver stort i år med dårlige vækstbetingelser er også, at det i så- danne år er nødvendigt at indkøbe større mængder foder for at kompensere for det mindre ud- bytte. Forskelle i udvaskningen fra år til år bidrager også til variationen. Medfører nedbøren i vinterhalvåret en større udvaskning end normalt, øges N-tilførslen i henhold til den årlige N- prognose. Omvendt reduceres N-tilførslen, hvis N-udvaskningen har været mindre end nor- malt.
Som glidende gennemsnit af 3 år har der været et fald i overskuddet på 25.000-30.000 tons N i perioden fra 1979/80 til 1992/93. I de følgende 6 år er overskuddet faldet med ca. 95.000 tons N. Det markante fald de seneste 6 år skyldes formentligt i nogen grad en bedre foderudnyttel- se, men langt det største bidrag skal tilskrives en bedre udnyttelse af husdyrgødningen i plan- teproduktionen. Medvirkende til den bedre udnyttelse af husdyrgødningen er givetvis også, at der med vedtagelsen af Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget (Anonym 1991) blev indført minimumskrav til udnyttelse af husdyrgødningen samt forbud mod ud- bringning af flydende husdyrgødning fra høst indtil 1. februar, dog undtaget til vinterraps og overvintrende græsmarker (Anonym 1998). Desuden indførtes tvunget krav om udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplaner baseret på maksimale N-normer svarende til den økonomiske optimale N-tilførsel for de respektive afgrøder (Anonym 1999). Reglen om at flydende hus- dyrgødning fortrinsvis skal udbringes om foråret har uden tvivl medført en væsentlig bedre udnyttelse af husdyrgødningen end tidligere ligesom reglen om maksimale N-normer begræn- ser forbruget af N-gødning. Dertil kommer at den rådgivningsmæssige indsats blev øget kraf- tigt og målrettet i 1988/89 med bl.a. iværksættelse af ”Landbrugets aktionsplan for bedre ud- nyttelse af husdyrgødningen”. Ligesom planen blev fulgt op af en lang række forsøg og demonstrationer mv.
