Vejledning i Praksis Masteruddannelsen i Vejledning Modul 3 - Efterår 2013

(1)

Vejledning i Praksis

Masteruddannelsen i Vejledning Modul 3 - Efterår 2013

Koordinator

Lektor Helle Merete Nordentoft (Jakobsen) hnj@dpu.dk Mål

På modul 3 er det målet at de studerende opnår færdigheder i at koble vejlednings- teorier med vejledningsfærdigheder i at analysere praktiske vejledningsmetoder ud fra psykologiske, kommunikative og filosofiske tilgange.

Herunder:

 At de studerende får indsigt og færdigheder i kommunikative og dannelsesmæssige processer i vejledning

 At de studerende får indsigt og færdigheder i forskellige vejledningsmetoder og disses teoretiske forankring

 At de studerende får indsigt i sammenhænge mellem

vejledningskommunikation, læring, kompetenceudvikling og dannelse

 At de studerende får indsigt og færdigheder i supervision, analyse og ledelse af vejledningsprocesser og -forløb.

De studerende skal på denne baggrund kunne lave akademiske analyser, diskussioner og vurderinger af vejledningsteoretisk karakter og relatere det til vejledningsaktiviteter og – praksis (se også studieordningen). Der vil også forekomme mindre øvelser i undervisningen.

Indhold

 Udvalgte vejledningsmetoder og de tilhørende teoretiske tilgange

 Vejledningsmetodiske praksisrelaterede øvelser

 Vejledning som læring og dannelse: ritual og refleksion

 Vejledningskontekstens påvirkning på vejledningsrelationen

 IT-vejledning som selvstændigt fænomen og integreret i andre vejledningsformer

 Forskelle og grænsetilfælde mellem psykologisk orienteret og filosofisk orienteret vejledning

 Supervision, analyse og ledelse af vejledning i forhold til vejledningsmetodisk kompetenceudvikling

(2)

Undervisningens forløb på modul 3

Undervisningen er bygget op af ti undervisningsdage fordelt på 4 seminarer med ca. 1 måneds mellemrum. Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser. Dialoger og øvelser i undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst de centrale tekster, som undervisningen tematiserer. Dvs. at disse tekster ikke nødvendigvis gennemgås i undervisningen med mindre, der er ting, som den studerende ikke forstår i teksten.

1. Seminar: 3-5/9 2. Seminar: 19-20/9 3. Seminar 22-24/10 4. Seminar 21-22/11

Undervisningen foregår på DPU i København. Hvor undervisningen foregår på DPU kan ses på black board under edu@dpu, klik derefter på ”information” og vælg den konkrete dato under den pind, som hedder ”lokaleoversigt”.

Vejledning på modul 3

De studerende bliver fordelt i kollektive vejledningsgrupper, som de hovedsageligt vejledes i på faste datoer i forbindelse med undervisningen – se også det dokument, der er lagt på black board om kollektiv akademisk vejledning. På modulet er der afsat tid til 3 kollektive vejlednings-seminarer under de sidste 3 seminarer. 4-5 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer og de varer ca. 2 timer pr. gang.

1) Problemformuleringsseminar: 19/9 2) Kollektiv vejledning: 23/10

3) Kollektiv vejledning: 21/11 Eksamen

Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

 Videooptagelser af egne vejledningssamtaler/vejledningsforløb danner grundlag for den analyserende skriftlige del af opgaven, som reflekterer over de valgte vejledningsmetoder og deres teoretiske forankring. Eksamen kan aflægges individuelt eller af indtil tre studerende som gruppeeksamen med individuel bedømmelse (se studieordning).

Grundbøger til modul 3

 Nielsen, Mie Femø og Nielsen, Søren Beck (2005): Samtaleanalyse.

Samfundslitteratur.

 Kompendium del 1 og 2: Master i Vejledning modul 3 efterår 2013.

Litteratur i kompendium og på black board/elearning

I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet supplerende litteratur til undervisningsgangene. Her er litteratur, som mærket med * at finde i kompendiet og litteratur mærket med # findes i elektronisk udgave og lægges på BB.

(3)

Undervisere

Lektor Helle Merete Nordentoft hnj@dpu.dk Lektor Rie Thomsen riet@dpu.dk

Professor Karen Lund karlund@dpu.dk

Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk echtl@dpu.dk

Sociolog, vejleder og fuldmægtig Kasper Hein kasperhein@gmail.com Adjunkt Bo Klindt Poulsen BOKP@VIAUC.DK

Videnskabelig assistent Ole Henrik Hansen ohh@dpu.dk

Cand. mag. og konsulent i klinisk etik Anne Marie Enderlein annemarie@enderlein.dk Sociolog og vejleder Kasper Hein kasperhein@gmail.com

Vejledere

Lektor Helle Merete Nordentoft hnj@dpu.dk Adjunkt Mette Pless mep@dpu.dk

Ekstern lektor Rita Buhl RIBU@VIAUC.DK

Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk echtl@dpu.dk Videnskabelig assistent Helene Valgreen helv@dpu.dk

(4)

1. seminar den 3-5/9 på DPU, A 104 Introduktion til modul 3 og analytiske perspektiver på samtaler i en institutionel kontekst

Tirsdag 3/9 10 - 12.30

13.30 - 16.00

Teoretisk og praktisk introduktion til modulet og til forholdet mellem teori og praksis v/Lektor og koordinator for modul 3 Helle Merete Nordentoft, DPU

”Et er hvad man tror der sker - et andet…”

Vejledning i et studievalgscenter v/ Bo Klindt Poulsen, Adjunkt, VIA

Onsdag 4/9 9 - 11.30

12.30 - 15

Vejledning som som institutionel praksis:

Forventninger, roller og realiteter v/Helle Merete Nordentoft, DPU og Joan Høgstedt Larsen, en tidligere modul 3 studerende 

Psykodynamisk vejledningspraksis i et fæmenologisk perspektiv v/ videnskabelig assistent Helene Valgreen, DPU

Torsdag 5/9

9 - 11.30

12.30 - 15

Magt/asymmetri i vejledningssamtalen v/Professor Karen Lund, DPU

Anerkendelse i praksis: Samtaleanalyse - fra hvad til hvordan v/ Helle Merete Nordentoft, DPU

(5)

2. seminar 19-20/9 på DPU, A 104 Multimodale perspektiver på vejledning i praksis

Torsdag 19/9 10 - 16

16.15 - 18

Vejledning, empati og video i et multimodalt perspektiv: Om at arbejde med video – praktiske, metodiske og analytiske perspektiver

v/ Ole Henrik Hansen og Helle Merete Nordentoft Problemformuleringsseminar - Kollektiv

akademisk vejledning Fredag 20/9

9.30 - 10 10 - 12.30

13.30 - 16

Fælles kaffe

Fællesforelæsning: Evaluering i en pædagogisk kontekst

v/ Forskeruddannelsesprogramleder Monica Susanne Carlsson, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet

IT i vejledningen

v/ Sociolog og vejleder Kasper Hein

3. seminar 22/10 - 24/10 på DPU, A 104 3 vejledningsformer i praksis

Tirsdag 22/10

10 - 16 Gruppevejledning i teori og praksis

v/ Lektor Rie Thomsen Onsdag 23/10

9 - 11

11.15 - 17.15

Kollektiv akademisk vejledning Filosofisk vejledning i praksis Ph.d. stipendiat Christian Lystbæk Torsdag 24/10

9 - 15 Systemisk vejledning – i teori og praksis v/ Helle Merete Nordentoft, DPU

(6)

4. seminar på DPU 21-22/11, A 104 Etik og følelser i vejledningen Torsdag 21/11

10 - 16

16.15 - 18

Følelser og etik i vejledning v/ cand. mag. i idehistorie og specialkonsulent i klinisk etik, Psykiatrien i Region Syddanmark Anne Marie Enderlein og Helle Merete Nordentoft

Kollektiv akademisk vejledning Fredag 22/11

9.30-10 10 - 12.30

13.30 - 15

Fælles kaffe

Fællesforelæsning: Læring og kompetenceudvikling i et konkurrencestatsligt perspektiv

v/Jens Erik Kristensen, lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet

Opsamling på og evaluering af modul 3 + intro til modul 4 v/ Helle Merete Nordentoft

(7)

1.seminar: 12-14/9 på DPU i København

Tirsdag 3/9: 10-12.30: Teoretisk og praktisk introduktion til modulet og til forholdet mellem teori og praksis

Underviser: Lektor og koordinator for modulet Helle Merete Nordentoft, DPU Mål

Efter undervisningen er den studerende indsigt i

 modulet – mål og midler

 teoretiske perspektiver på forholdet mellem teori og praksis i analyser af vejledningspraksis Indhold

De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 3 i undervisningens første afdeling. I anden afdeling diskuteres forholdet mellem teori og praksis med særligt fokus på, hvordan et etnometodologisk perspektiv kan belyse vejledningspraksis.

Tilrettelæggelse af undervisningen

1) Vi taler om de studerendes forventninger til modulet, hvorefter modulets koordinator supplerer med uddybende information.

2) Oplæg om analytiske perspektiver på forholdet mellem teori/praksis.

Anvendt litteratur

 *McLeod, J. (2003). Counselling theories: Diversity and convergence. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 3, s. 41-78. Buckingham: Open University Press

 *Alvesson, M. & Skjöldberg, K (1994): Tolkning och reflektion. Vetenskabsfilosofi och kvalitativ metode, 41-51. Lund: Studentlitteratur.

Supplerende litteratur

 Skagen, K.(2004). I veiledningens landskap. Kristiansand: Høyskoleforlaget

Forberedelse til undervisningen

 Læs teksterne i kompendium og på BB til første undervisningsgang.

 Overvej – og skriv gerne ned de forventninger I har til modul 3.

Tirsdag 3/9: 13.30-16

”Et er hvad man tror der sker - et andet…” Observation af egen vejledningspraksis Underviser: Bo Klindt Poulsen, master i vejledning, adjunkt på VIA University College Mål:

Som tidligere studerende på master i vejledning ønsker jeg at give de studerende indblik i og mulighed for at reflektere over, hvordan modulets tilgang til samtaleanalyse og arbejdet med egen vejledningspraksis har betydning og konsekvenser for forståelsen og udførelsen af denne praksis.

(8)

Indhold:

Undervisningen veksler mellem oplæg, fremvisning af videoklip med vejledningssamtale, dialog og øvelse. I undervisningen præsenteres såvel en fænomenologisk tilgang til undersøgelsen af egen vejledningspraksis, den analyse af en vejledningssamtale, som ligger til grund for masteropgaven bag undervisningen, som de faglige og personlige refleksioner en sådan analyse fører med sig.

Endvidere diskuteres mulige måder at fastholde det samtaleanalytiske blik i en travl vejledningshverdag og måder at almengøre den samtaleanalytiske praksis i et kollegialt fællesskab.

Litteratur:

Poulsen, Bo Klindt (2011): Mellem forforståelse og forhandling Modul 3 opgave på Master i vejledning.

Forberedelse:

Læs masteropgaven og overvej hvad det er for et perspektiv/perspektiver af din egen vejledningspraksis, du kunne tænke dig at sætte fokus på i arbejdet med dette uddannelsesmodul og masteropgave – og overvej hvordan man i din arbejdsmæssige sammenhæng kan sætte dine erfaringer og dine refleksioner fra dette modul i spil.

Onsdag 4/9: 9 - 11.30

Vejledning som som institutionel praksis: Forventninger, roller og realiteter

Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU og Joan Høgstedt Larsen/tidligere modul 3 studerende 

Mål

 Formålet med undervisningen er de studerende får indsigt i og øver sig på at lave analyse med et mikro-sociologisk afsæt på vejledning som en institutionel praksis.

 Med udgangspunkt i en tidligere opgave, som en modul 3 studerende har lavet diskuterer vi, hvad dette perspektiv kan betyde for vejlederens rolle og ageren i en konkret institutionel sammenhæng. Hvordan kan vejlederen finde balancen mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det ene eller det andet er spil?

 Efter undervisningen har den studerende kendskab til centrale begreber og metoder i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.

1) Introduktion til centrale begreber i etnometodologisk og konversationsanalytisk tænkning.

2) Analytisk øvelse, hvor disse begreber bringes i spil i forhold til en opgave af modul 3 studerende om forholdet mellem at være personlig og professionel i vejledningspraksis.

Anvendt litteratur

1. *Stax, T. (2005): Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler. Etnometodologisk

konversationsanalyse. In M Järvinen & N. Mik-Meyer (red.). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, s. 169 - 190. København: Hans Reitzels Forlag.

(9)

2. Sacks, H. (1984) : On doing being ordinary. I Max. J. Atkinson og John. C. Heritage:

Structures of social action: Studies in Conversation Aanalysis, s. 413-429. Cambridge, UK: Cambridge University press.

3. *Jacobsen, M. Hviid & *Kristiansen, S. (2011): Erwing Goffman - det situationelle selv og selvets dramatiske effekter. In M. Hviid Jacobsen, & S. Kristiansen: Selvet - sociologiske perspektiver. Kapitel 2, s. 47-72. København: Hans Reitzels Forlag.

4. *Eide, S. Botnen; Grelland, H. Herlof; Kristiansen, A.; Særvareid H. Inge og Aaslan, D., G. (2009): Om ”menneskearbejde” og ”ekspertarbejde” i vejledning. In Eide et al: Til den andens bedste, kapitel 3, s. 49-66. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

5. Nielsen, M. F. & Nielsen, S. Beck (2005): Samtaleanalyse. København:

Forlaget Samfundslitteratur

6. Vejledning er mange ting: Transkription fra en vejledning Supplerende litteratur

7. McLeod, J. (2003): The counseling relationship. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 12, s. 293-322. New York: Open University Press.

8. #Peräkyla, A. & Vehvilfinen, S (2003): Conversation Analysis and the Professional Stocks of Interactional Knowledge. Discourse and Society #14: s. 727-750

9. Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2004): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.

10. Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red) (2012): At skabe en professionel – Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag.

 Læs tekst 1-4 og gerne det meste af tekst 5. Med afsæt i disse tekster, må du gerne overveje, hvordan de institutionelle rammer og begreber, som nævnes i artiklerne får betydning

1) vejledningssamtaler i din praksis. Hvorfor og hvordan er din vejledningssamtale institutionel? 2) Læs transkriptionen (6) i kompendiet igennem og overvej: Hvordan vejlederen balancerer mellem at være personlig, åben, lyttende og samtidigt være professionel distanceret? Hvilke elementer i samtalen har betydning for om det ene eller det andet er spil? Hvordan kan tekst 1-4 være med til at begrebssætte interaktionen mellem vejlederen og den vejledte?

Onsdag 4/9: 12.30 - 15

Psykodynamisk vejledningspraksis i et fænomenologisk perspektiv Underviser: Helene Valgreen

Mål

Målet med undervisningen er at give de studerende forståelse for sammenhængen mellem vejledningsteori, vejledningspraksis og videnskabsteoretisk analyse.

(10)

Undervisningens indhold

Med udgangspunkt i canadisk vejledningsforskning introduceres forskellige psykologisk inspirerede vejledningsmetoder og deres teorigrundlag. Norman E. Amundsons metode Pattern Identification Exercise (PIE) afprøves i grupper og analyseres efterfølgende i et fænomenologisk perspektiv.

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, diskussion og øvelser med henblik på at forstå sammenhængen mellem teori og praksis samt at diskutere betydningen af valg af videnskabsteoretisk tilgang i analyse af praksis.

Anvendt litteratur

 *Amundson, Norman E. (2009): Active engagement. The being and doing of career counselling (edition three). P. 112-136. Richmond, Canada: Ergon Communications.

 *Jacobsen, Bo, Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend (2010): Fænomenologi. I: Kvalitative metoder. En grundbog. Kap. 9, s. 185 – 205. Kbh: Hans Reitzels Forlag.

 Amundson, Norman E. (2001): Dynamisk vejledning. Kbh: Forlaget Studie og Erhverv (nu:

Schultz).

 Peavy, Vance R. (2012): Konstruktivistisk vejledning. Teori og metode. Kbh: Schultz.

Forberedelse til undervisningen:.

Tænk over, hvilke metoder, du selv benytter i din vejledningspraksis. Er der sammenhæng mellem dine intentioner og din praksis? Hvordan får du øje på om det er tilfældet?

Torsdag 5/9: 9 - 11.30

Magt/asymmetri i vejledningssamtalen Underviser: Professor Karen Lund, DPU Mål

At de studerende får indblik i, hvordan sociale positioner forhandles i samtaler, herunder hvordan den overordnede rollefordeling og samfundsskabte sociale strukturer slår igennem på mikroni veau. Desuden er det et mål, at de studerende får øvelse i at analysere samtaler fra et tæt sprogligt perspektiv og i den forbindelse får indsigt i betingelser for interkulturel kommunikation.

Indhold

Med udgangspunkt i viden fra feltet interkulturel kommunikation, hvor samtaler mellem deltagere med forskellig sproglig og/eller kulturel baggrund analyseres, vil der blive sat fokus på, hvilken rolle sprog (i ental og flertal) har for forhandlingen af sociale positioner i vejledningssamtaler, herunder for udøvelse af magt gennem eksplicitte og implicitte markeringer.

Der vil indgå såvel øvelser i at analysere samtaler og forholde sig til vejledningsrelevante aspekter af disse som diskussion af centrale teoretiske begreber.

(11)

Litteratur:

1. * Svennevig, J. (2009): Forståelse og sosiale relasjoner i håndtering av språkproblemer i andrespråkssamtaler. I Nordand 2009/2, 35-64

2. * Lund, K. (2000): Interkulturel kommunikation. At navigere i misforståelser. Dansk. Vejen til integration. Modersmålselskabets årsbog, 2000, 35-44

3. McLeod, J. (2003): Multiculturalism as an approach to counselling. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 10, s. 243-270. New York: Open University Press.

Forberedelse

Læs de 3 artikler og sæt dig især ind i de centrale faglige begreber (interkulturel kommunikation, pragmatisk kompetence, reparation af samtalen, ansigtstab, dominansforhold, misforståelser, ordforrådsproblemer og evt. andre). Overvej hvad det betyder for vejledningssamtaler, at der kan være tale om modsatrettede hensyn (Svennevig) eller at en samtalepart navigerer i kaos/misforståelser (Lund).

Torsdag 5/9: 12.30 - 15

Anerkendelse i praksis: Samtaleanalyse - fra hvad til hvordan Underviser: Helle Merete Nordentoft, DPU

Mål

Efter undervisningen er den studerende blevet introduceret til samtaleanalyse – centrale begreber og metoder i et mikro-sociologisk perspektiv

Indhold

Undervisningen uddyber og eksemplificerer med afsæt i en case om anerkendelse, hvordan et etnometodologisk perspektiv inspireret af konversationsanalyse konkret kan bruges i analyser af vejledningspraksis.

Undervisningen veksler mellem oplæg og øvelser, hvor de studerende bliver bedt om at anvende de teoretiske greb, som undervisningen har introduceret, på udskrifter af vejledningsseancer.

Anvendt litteratur

 Litteraturen fra introduktionen til modulet

 Nielsen, M. F. & Nielsen, S. Beck (2005): Samtaleanalyse. København: Forlaget Samfundslitteratur

 Lindh, G. (2000). Samtalen: et værktøj i uddannelses- og erhvervsvalgsprocessen.

København.: Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning/ Studie og Erhverv.

 Scheuer, J. (2005): Indgange til samtaler - Samtaleanalyse som konversationsanalyse, dialogisme og kritisk diskursanalyse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

(12)

Læs litteraturen og udskriften. Overvej, hvornår, hvordan og hvorfor/hvorfor ikke anerkendelse er på spil i udskriften og hvordan analysen kunne gribes an med afsæt i litteraturen.

2.seminar: 19-20/9 på DPU i København 19/9: 10-16

Vejledning, empati og video i et multimodalt perspektiv:

Om at arbejde med video – praktiske, metodiske og analytiske perspektiver Undervisere: Ole Henrik Hansen og Helle Merete Nordentoft

Mål

At den studerende

 Får indsigt i teoretiske og praktiske perspektiver på multimodalitet og vejledning

 Får skærpet det analytiske blik for sammenhænge mellem multimodalitet og emotionalitet i vejledningen med særligt henblik på, hvordan empati praktiseres i konkrete vejledningssituationer

Indhold i og tilrettelæggelse af undervisningen

Undervisningen veksler mellem mindre teoretiske oplæg og analytiske øvelser af videoeksempler fra konkrete vejledningssituationer fra tidligere studerende og også gerne optagelser fra aktuelle studerende på modul 3.

Anvendt litteratur:

1. *Buhl Mie: Multimodality (2011). On video mediated counselling for educational purposes.

In: Vietnam Forum on Lifelong Learning: Building a Learning Society. Hanoi: Proceedings.

2. *Jordan, B. & Henderson, A. (1995): Interaction analysis. The Journal of Learning Sciences, 4(1).

3. *Hansen, O. H. (2013): Stemmer i fællesskabet, s. 14-28 og 114-128. Ph.d.-afhandling, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Supplerende litteratur:

 Fog, Jette (1994): Empatisk formåen og sans for moral. I Asger Neumann (red):

Det særligt menneskelige, s. 106-154. København: Hans Reitzels Forlag.

Forberedelse

 Læs først tekst 1, som forklarer formålet med og udfordringer med at arbejde med video på modul 3.

 Læs dernæst tekst 2, som uddyber hvorfor og hvordan man kan arbejde med analytisk med video.

 Læs til slut tekst 3, som er 2 tekstuddrag fra Ole Henrik Hansens Ph.d.-afhandling, som for det første uddyber sammenhængen mellem multimodalitet, emotioner og for det andet, hvilke videnskabsteoretiske og analytiske overvejelser man bør gøre sig i arbejdet med at analysere menneskelige interaktioner. Afhandlingen er lavet indenfor en

(13)

vuggestuekontekst, men fremsætter nogle principielle betragtninger omkring disse forhold, som kan overføres til en vejledningskontekst.

 Overvej, hvordan du kan inddrage teksterne i dit arbejde med at analysere din video- optagelse.

16.15 - 18: Problemformuleringsseminar - Kollektiv akademisk vejledning

Problemformuleringsseminar: Hver studerende medbringer 3 udkast til en problemformulering, som præsenteres i vejledningsgruppen. Målet med vejledningen er, at den studerende spores ind på, hvad han/hun vil arbejde med og hvordan. Sted aftales mellem gruppen og vejlederen.

Fredag 20/9

9.30 - 10: Fælles kaffe

10 - 12.30: Forelæsning: Evaluering i en pædagogisk kontekst

Underviser: Forskeruddannelsesprogramleder Monica Susanne Carlsson, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen

Mål

Målet er at de studerende efter denne session

 har et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til en pædagogisk kontekst

 har udviklet indsigt i forskellige formål og fokus indenfor dette område

 har viden om forskellige tilgange til evaluering indenfor dette område

Indhold

 Begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst

 Evalueringsbølger, tilgange og metoder

Litteratur

 Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s. 265-280.

 Krogstrup, H.K. (2011) Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens.

Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 21-38 (Fire evalueringsbølger – evalueringens historie).

 Schwandt, T.A. (2003) Linking evaluation and education: Enlightenment and engagement. I:

Haug, P. & Schwandt, T.A. (eds.). Evaluating Educational Reforms. Scandinavian Perspectives, Connecticut: Information Age Publishing, s. 169-188.

Forberedelse til undervisningen:

Læs de tilhørende tekster og overvej: Hvilken rolle mener du at evaluering har for udvikling af læring og undervisning?

(14)

Fredag 20/9: 13.30-16: Vejledning via digitale medier

Underviser: Sociolog, vejleder og fuldmægtig Kasper Hein, Ministeriet for børn og undervisning.

Indhold

Undervisningen kommer omkring følgende spørgsmål: Hvordan vejleder man via medier som chat, mail og Facebook? Hvilke vejledningsfaglige potentialer og udfordringer rummer brugen af disse medier i vejledningssituationer? Hvilke typer relationer skabes der i det digitale møde?

Vejledningsfaglige grundbegreber vil blive sat i spil i diskussion af vejledning via digitale medier.

Chatvejledning og vejledning på Facebook vil blive brugt som gennemgående case, og erfaringer fra den digitale vejledningsenhed, eVejledning, vil blive inddraget.

Mål:

At du opnår indsigt i potentialer og faldgruber ved digital vejledning

At du opnår indsigt i, hvordan primært chatvejledning kan tematiseres vejledningsfagligt

Indhold:

 Samfundsmæssige baggrunde og præmisser for brug af digitale medier i vejledning

 Vejledningsfaglige begreber som relation, refleksion og magt vil blive inddraget sammen med mere metodiske begreber som spørgeteknik og metakommunikation

 Erfaringer med og undersøgelser af medieret vejledning i såvel Danmark som udlandet

 Metodeudviklingsprojekter inden for området Tilrettelæggelse af undervisningen

Undervisningen vil være en kombination af oplæg, diskussioner i små grupper og fællesdiskussioner af vejledning via digitale medier.

Litteratur

 VidensCenter for Vejlednings temanummer om kommunikation i vejledning:

http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/tidligeretemaer/tema_kommu nikation_i_vejledning.aspx

 Vejlederen: Fremtidens vejledning foregår via Facebook

http://www.ug.dk/sitecore/shell/controls/rich%20text%20editor/~/media/eVejledning/vid enscenter/Vejledning%20via%20facebook.ashx

 Sindahl, T.N. (2009): Chatrådgivning sammenlignet med telefonrådgivning – en komparativ undersøgelse af samtaler på BørneChatten og på BørneTelefonen i

2008. Http://børnsvilkår.dk/BV/Publikationer/andre_udgivelser.aspx

Forberedelse

Det forventes, at den studerende har læst litteraturen og overvejer de spørgsmål, som

undervisningen lægger op til - dvs: Hvordan vejleder man via medier som chat, mail og facebook?

(15)

Hvilke vejledningsfaglige potentialer og udfordringer rummer brugen af disse medier i vejledningssituationer? Hvilke typer af relationer skabes der i det digitale møde?

3.seminar: 22-24/10 på DPU i København Tirsdag 22/10: 10-16

Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning i praksis – og med analytiske briller Underviser: Lektor Rie Thomsen, DPU

Mål:

Efter undervisningen har den studerende 1) fået indsigt i forskellen på vejledning i fællesskaber og forskellige teorier om vejledning i grupper 2) anvendt forskellige analytiske begreber i en case om gruppevejledning og 3) fået introduktion til FFAST som metode til vejledning i grupper og erfaring med gruppevejledning gennem deltagelse i en øvelse.

Formiddagen tager afsæt i et gruppearbejde, hvor de studerende diskuterer forskellen på vejledning i fællesskaber og vejledning i grupper. Derefter vil der være en casebaseret øvelse, hvor grupperne anvender begreber fra den læste litteratur i en analyse af casen. Casen lægges på BB.

Eftermiddagen bruges på en introduktion til Jane Westergaards metode til gruppevejledning FFAST modellen samt en øvelse, hvor denne afprøves.

Litteratur

1. *Thomsen, R., Skovhus, R. B., & Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper.

Valby: Schultz kap. 3.

2. McLeod, J. (2003): Themes and issues in the psychodynamic approach to counselling. In J. McLeod: An Introduction to Counselling, kapitel 4, s. 78-121. New York: Open University Press.

3. *Bottrup, P. (2003): Lave og Wenger: Læring som social praksis. In P. Bottrup:

Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på den lærende organisation, s. 103-118.

Frederiksberg: Forlaget Sociologi.

4. *Wenger, E. (2004): Fællesskab. In: E. Wenger: Praksisfællesskaber, kapitel 2, s. 89-103.

København: Hans Reitzels Forlag.

5. *Westergaard, J. (2009): Assessing needs and identifying a topic. In J. Westergaard:

Effective group work with young people, s. 31-48. Berkshire, UK: Open University Press.

Forberedelse

 Læs tekst som en introduktion til vejledningens organiseringsformer, teori, aktiviteter og metode

 Læs tekst 2-4 om de 2 teoretiske perspektiver og overvej betydning af disse perspektiver i forhold til den case og de spørgsmål, som lægges på BB ca. 14 dage inden undervisningen.

 Tekst 5 kan læses som en optakt til den praktiske gruppevejledningsøvelse vi laver om eftermiddagen.

(16)

Onsdag 23/10

9-11: Kollektiv akademisk vejledning

Indhold og sted aftales mellem gruppen og dens vejleder.

Onsdag d.23.10. kl. 11.15 – 17: Filosofisk vejledning i praksis Underviser: Ph.d.-studerende: Christian Lystbæk

Mål

Målet med undervisningen er, at deltagerne udvikler kendskab til centrale begreber og metoder i filosofisk vejledning i praksis.

Indhold

Undervisningen præsenterer og diskuterer centrale begreber og metoder i filosofisk vejledning - med særligt fokus på den filosofiske vejlednings forskellige fokus og former.

Undervisningen består af oplæg, refleksion/diskussion og praktiske øvelser.

Litteratur

 *Hansen. F.T: (2012). Den taktfulde vejleder. Om at forblive ved vejledningens sag. I: Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik.

 *Hansen, F.T. (2010). Hermeneutisk praksis og undringens væsen og betydning i sygeplejen. Tidsskrift for Akademiske Sygeplejersker, nr. 2 Oktober.

 *Lystbæk, C.T. (2012). Kan de vise vise vej? I: Plant et al. (red). Vejledningsdidaktik.

 *Lystbæk, C.T. (2011). Eksistentialistisk vejledning. I: Vejledernes Værktøjskasse, Vejlederforum nr.2, 2011.

Forberedelse

Deltagerne bedes læse litteraturen samt overveje: Hvilke filosofiske antagelser (om god vejledning, vejledningens fokus, etc.) støtter din vejledning sig til?

Torsdag 24/10: 9 - 15 Systemisk vejledning

Underviser: Lektor Helle Merete Nordentoft, DPU Mål:

Efter undervisningen har den studerende udviklet et kendskab til centrale begreber/kategorier og metoder i systemisk vejledning og supervision.

Indhold

Undervisningen tager afsæt i, at de studerende har læst teksterne i kompendiet og består af 3 dele:

(17)

1. Med afsæt i en konkret case diskuteres det, hvordan de forskellige spørgsmålstyper i systemisk vejledning kommer i spil - og med hvilken effekt.

2. Neutralitetsbegrebet udforskes gennem analyse af en video og transkription fra en vejledning.

3. Vi laver en systemisk vejledning i praksis.

Undervisningen veksler mellem øvelser - praktiske og analytiske - og kortere teoretiske input.

Anvendt litteratur

1. *Mosgaard, J. (2003): De tre bølger i systemisk tænkning. Systemisk Forum 3.

2. *Lund-Jacobsen, Dorte og Wermer, Ane (1996): En invitation til nysgerrighed Fokus på Familien, 29, 36-49.

3. *Tomm, K. (1992). Er hensigten at stille lineære, cirkulære, strategiske eller refleksive spørgsmål? Forum 4/92

4. *Spørgsmåltyper i systemisk vejledning

5. *Øvelse i spørgsmålstyper i systemisk vejledning

6. Schilling, B. (1997): Systemisk supervisionsmetodik: Et sprogspil for professionelle, der anvender supervision. København: Psykologisk Forlag

 Andersen, T. (2001): Reflekterende Processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. København: Dansk Psykologisk Forlag.

 Ølgaard, B. (1991): Kommunikation og økomentale systemer – ifølge Gregory Bateson. Åbyhøj: Forlaget ASK.

 Schilling, B. (1997): Systemisk supervision. En historie om den systemiske supervision gennem 45 år. København: Psykologisk Forlag.

Forberedelse til undervisningen Læs litteraturen i kompendiet og

1. Kig på øvelsen i spørgsmålstyper i kompendiet og se på, hvilke spørgsmålstyper vejlederen bruger og med hvilken effekt (brug især tekst 3 og 4)

2. Overvej en konkret udfordring i din vejledningspraksis, som du kunne tænke dig at få undersøgt i en systemiske vejledning, som vi laver i forbindelse med undervisningen.

4.seminar: 21-22/11 på DPU i København Torsdag 21/11: 10 - 16

Følelser og etik i vejledning

Underviser cand. mag. i idehistorie og konsulent i klinisk etik, Psykiatrien i Region Syddanmark Anne Marie Enderlein og Helle Merete Nordentoft

Mål:

 At præsentere forskellige teoretiske perspektiver på følelser og hvilke konsekvenser disse kan få for, hvordan man kan agere som vejleder

(18)

 At samle op på og reflektere over de etiske og moralske perspektiver, der rejser sig ift vejlederens følelser, professionelle roller og de vejledtes følelser og oplevelser..

 Præcisere hvad et etisk dilemma er og hvordan man som vejleder kan navigere ift til forskellige perspektiver på etik/moral.

 Præsentation af en etisk refleksionsmodel

Indhold

Dagens undervisning bevæger sig i krydsfeltet mellem følelser, etik og vejlederens professionelle rolle. Den bygger således videre på undervisningen i multimodalitet på 2. seminar ved at lægge det etiske perspektiv til empati begrebet og hvordan det ’gøres’ i praksis. Da dette felt er komplekst uden enkle svare præsenteres de studerende for en etisk refleksionsmodel, som kan facilitere en systematisk og afklarende refleksionsproces, når man oplever udfordrende situationer som vejleder i praksis.

Først præsenteres de studerende for teoretiske perspektiver på følelser

Denne introduktion fører over i et oplæg og samtale om hvordan og hvorfor følelser og etik er nært forbundet med afsæt

 i observation en eller flere video-optagelser af vejledningssituation/er

 oplæg om de etiske principper med en definition af, hvornår der er tale om et etisk dilemma og præsentation af en etisk refleksionsmodel.

Anvendt litteratur

1. *Edwards, D. (1999): Emotion Discourse. Culture & Psychology, 5, 271-291.

2. *Grelland, Hans. H. (2009): Om følelserne og deres betydning i vejledning. I: S. Eide et al. Til den andens bedste. Om vejledningens etik, kapitel 6, s. 107-124 . København:

Dansk Psykologisk Forlag.

3. *Hansen, F.T.: Nye ”spirituelle” fronter i international vejledningsforskning. Afsnit i

”At stå i det åbne” s. 261-268. Hans Reitzels Forlag. København 2008

4. *Gillion, R.: Education and debate. Medical ethics: Four principles plus attention to scope. BMJ Journals 1994; 184-188 (16 July)

5. Christensen, Anne-Marie S.: Normativ etik . s. 19-144 i Christensen, Anne-Marie S. Red.:

”Filosofisk etik”. Århus Universitetsforlag. Århus 2011

6. Etisk analysemodel – SME-modellen i Manual for kliniske etikk-komiteer i

spesialisthelsetjenesten. Universitetet i Oslo. Instistutt for allmenn- og samfunnsmedisin.

Senter for medisinsk etikk.

http://www.med.uio.no/helsam/tjenester/kunnskap/etikk-

helsetjenesten/manualer/manual-etikk-kommunehelsetj-2011.pdf 7. Legeres empati påvirker patientens sygdom.

http://www.forskning.no/artikler/2012/september/334303

(19)

8. Eide, S. et al. (2008). Til den andres beste. En bok om veiledningens etikk. Oslo:

Gyldendal akademisk.

9. Fog, Jette (1994): Empatisk formåen og sans for moral. I Asger Neumann (red): Det særligt menneskelige, s. 106-154. København: Hans Reitzels Forlag.

 Læse tekst 1 og 2 som optakt til præsentation af teoretiske perspektiver på følelser.

 Tekst 3-5 læses som forberedelse til at samtale om de etiske principper og dilemmaer, der kan opstå i vejledningen - her kan tekst 8 og 9 også med fordel læses, da de er meget relevante og læsværdige 

 Tekst 6 beskriver den etiske refleksionsmodel.

 Hvis du har et video-klip fra din vejledning, som du gerne vil have at vi kigger på i undervisningen i vores tematisering af følelser og etik må du gerne kontakte Helle.

 Overvej hvornår og hvordan du oplever et blive udfordret etisk i din praksis – og hvordan du konkret håndterer det i dine samtaler med den de vejledte

Fredag 22/11

9.30 - 10: Fælles kaffe

10 - 12.30: Fællesforelæsning: Læring og kompetenceudvikling i et konkurrencestatsligt perspektiv

Underviser: Jens Erik Kristensen, lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen

Mål

At de studerende erhverver sig indsigt i aktuelle politisk-økonomiske, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske rammevilkår for læring og kompetenceudvikling generelt og voksenuddannelser i særdeleshed, herunder i de globaliseringspolitiske betingelser, der kommer til udtryk i transformationen af velfærdsstaten til en national konkurrencestat og den nye beskæftigelsespolitiske betydning livslang læring og kompetenceudvikling har fået i denne.

Indhold:

’Livslang læring’ og ’kompetenceudvikling’ hører til de nye transnationale og universalistiske diskurser, der sammen med den generaliserede uddannelsesøkonomi i er opstået i kølvandet på globaliseringen fra 1990’erne og frem. Det samme gør diskurserne om velfærdsstatens gradvise transformation til en national konkurrencestat. Foredraget vil redegøre for den konkurrencestatslige omkalfatring af såvel uddannelsespolitikken som velfærdspolitikken generelt.

Tesen er, at formålet og meningen med såvel ’uddannelse’ som ’velfærd’ generelt har ændret sig

(20)

grundlæggende de seneste årtier. De betragtes begge som sociale og beskæftigelsespolitiske investeringer i nationens ’menneskelige ressourcer’, der prioriteres ud fra deres afkast med hensyn til nationens konkurrencekraft og sammenhængskraft i den globaløkonomiske (uddannelses-)konkurrence. I et konkurrencestatsligt perspektiv handler det om ’at få alle med’, fordi alle skal bidrage. Derfor er læring og kompetenceudvikling i dag uadskilleligt forbundet med inklusion og forebyggelse af marginalisering – fra vuggestue- til voksenpædagogik.

Litteratur knyttet til undervisningen:

 Ove K. Petersen (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels forlag, kap 1 (s.11- 39)

 Stefan Hermann og Jens Erik Kristensen(2003).”Kompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål - det sociale som investeringsobjekt” Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4 2003, s.

48-65

 Jens Erik Kristensen (2012): ’Viljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny politisk-pædagogisk dagsorden’. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2012, s.

50-59.

Forberedelse til undervisningen:

Læs de angivne tekster.

Fredag 22/11 13.30 - 16

Opsamling på og evaluering af modul 3 + intro til eksamen og til modul 4 Underviser: Helle Merete Nordentoft

1) Opsamling på modulet.

o Hvad står særligt frem fra undervisning/vejledning på modulet? Hvilken viden har I fået med jer?

o Tips til og gennemgang af, hvad vi vægt på til eksamen.

3) Evaluering.

Der bliver lagt et evalueringsskema ud på BB efter 3. seminar, som jeg håber og forventer, I udfylder forud for undervisningen, da den mundtlige evaluering udføres som en delphi- evaluering, som tager afsæt i jeres skriftlige kommentarer til undervisningen.

4) Intro til modul 4: Udlevering af en plan for forløbet