Poul la Cours forsøgsmølle og mølleforsøgene i Askov

Poul la Cours forsøgsmolle ^og mølleforsøgene i Askov

Af Steffen M. Søndergaard

Poul la Cour (1846-1908) kan som opfinder

uden overdrivelse karakteriseres som »Dan¬

marks Edison«.

DaPoul la Cour i1878 blevansatsomlærer

på Askov Højskole, havde han for længst slået

sit navn fast som opfinder. Ved oprettelsen af Meteorologisk Institut i 1872 blev han ansat

som dets underbestyrer, og med henblik på at

fremskynde oplysningeromvejret til Instituttet

forbedrede han telegrafien ved at opfinde Tonehjulet, der muliggjorde, atmereend tyve

telegrafister kunne sende på samme tid på

samme linie. Den »rigtige« Edison havde kun

fået udviklet en firefoldstelegraf, så la Cours opfindelse varsåat sige fem gangebedre! Til gengæld var Edison den idealistiske la Cour langt overlegensom forretningsmand.

LaCour fandtpåatforbedre udnyttelsen af

vindkraft som energikilde vedat gøre detmu¬

ligtatoplagre energien efterathave givetden

en anden form, og i 1891 lykkedes det at få Indenrigsministe-riet tilatbevilge pengetil en

forsøgsmølle^-ogatfå den første forsøgsmølle rejst i Askovsammeår. Problemet medatlagre energien til brug i vindstille perioder løste la

Cour ved at adskille vand i ilt og brint ved hjælp af denstrøm, der blevproduceret i blæs¬

evejr. Begge dele kunne nemlig forholdsvis

nemt opbevares i beholdere, hvorimod det dengangvarvanskeligt ogdyrtatoplagre elek¬

triciteten i akkumulatorer.

Tilatadskille ilt ogbrintopfandtlaCouret elektrolyseapparat, dervarbedreend desamti¬

dige apparater. Ilten og brinten blev i blyrør

ført frem til Askov Højskole og som såkaldt knaldgas (ilt og brint i forhold 1:2) anvendt

somskolens førstebelysning. Et andet problem

var møllernes ujævne gang, der skulle omsæt¬

tes til enjævn bevægelse for at kunne trække

f.eks. en elproducerende dynamo. Et af de

første resultater af forsøgsvirksomheden blev

derfor kratostaten (kraftjævner), der løste

dette problem.

Denførste forsøgsmølle fra 1891selfraNØ. Under huset bag møllenvarder beholdere til brintogilt.

PoullaCoursforsøgsmølleogmøi.leforsøgeneiAskov

Den andenforsøgsmølle fra1897, somhersesmed det oprindelige, seksvingede keglevindfang, blev opført nord for møllen fra 1891,somhermed blev overflødig. Da dervar enartesisk brønd på forsøgsmøllens grund, tilbød la Couratlevere vand

til Askovby ved hjælp af den gamle mølle, somdog blceste ned ienjulestorm i 1902.

I 1896gik indledte Poul la Couren forsøgs¬

række med henblik på at finde frem til den

»ideale« mølle, d.v.s. den mølle, der bedst udnytter vindens energi. Forsøgene omfattede

møllemodeller_ogvingeprofiler, hvis effekt blev afprøvet i vindtunneler. De resulterede i en

påvisningafde aerodynamiske principper, der

gælder for trykforholdene -og dermed kraft¬

påvirkningen, når vinden smyger sig omkring

envinge^-altså desamme principper, der gæl¬

der for flyvinger. Flyvinger var imidlertid

ukendte i 1896 - ganske vist syslede J.C.

Ellehammerogså med motorerogvinger,men han lettede førstpåAmager i 1906.

På^samme tidprøvede laCouratskaffe mid¬

ler til ^en større forsøgsmølle med ^mere hen¬

sigtsmæssige forsøgslokaler. Det lykkedes i 1897,_{og samme}årblev de ^nyemøllebygninger opført efter projekt afarkitekten P.V. Jensen-

Klint - bedre kendt som Grundtvigskirkens

arkitekt.

Den nye, store mølle fik i første omgang et seksvinget keglevindfang, der blev leveret af møllebygger Sørensen fra Skanderborg. Det seksvingede keglevindfang var resultatet af

Sørensens møllebyggererfaringer, og han

havde iforvejen henvendt sig til la Cour forat fåforetaget egentlige forsøg. Ved hjælp af for¬

søgenelykkedes detatforbedre Sørensens keg¬

levindfang, menfortsatteforsøg viste,atdenne udformning ikke var den »ideale«. Populært

sagtfik la Couraflivet den daværende opfattel¬

se, dergik ud på,atflere ogbredere møllevin¬

ger vardeteneste rigtige. Alleredeåret efterat den nye, store forsøgsmølle var taget i brug,

blev Sørensensseksvingede keglevindfang der¬

forafløst afetfirevinget vindfang. Forkastelsen

af Sørensens keglevindfang blev imidlertid aldrig tilgivet, og førte indirekte til en

beskæring af la Cours bevillinger.

Med den nye mølle fra 1897 blev den første forsøgsmølle overflødig, men da der på Forsøgsmøllensområde var en artesisk brønd,

tilbød la Cour atlevere vand til Askovby. Den gamle møllefungerede dog kun til 1902, hvor

den havareredeendegyldigti enjulestorm.

I 1902etablerede la Couretlokalt elektricitets¬

værkpå Forsøgsmøllen,som dermed blevet af

landets første, små landlige værker. Elektrici¬

tetenblev leveret aftodynamoer, der blev truk¬

ket af hhv.vindmøllen_{og en}petroleumsdrevet

reservemotor. Den _strøm, der ikke blev brugt,

blev oplagret i akkumulatorkælderen, hvor

PoullaCoursforsøgsmølle og mølleforsøgene iAskov

kapaciteten blev forøget ved ^en fordobling af

antallet af akkumulatorceller. Senereblev pro¬

duktionsapparatet udvidet med et par elek¬

tromotorer, der kunne levere vekselstrøm.

Poul la Courpå markenSØforForsøgsmøllen efteratdet seksvingede keglevindfangvarblevet afløst afetfirevinget vindfang og efter opførelsen af den mellemste af de

nuværendebygninger syd for møllepladsen før julen1902.

Forsøgsvirksomheden førte til opfindelsen

af bl.a. detsåkaldtevippeforlag ogafden elek¬

triske automatnøgle-la Cour nøglen - som i

forbindelse medenmølle, endynamoogakku¬

mulatorer muliggjorde, at opladningen af

akkumulatorerne i alt væsentligt kunne passe

sig selv trods skiftendevindforhold.

PoullaCoursforsøgsmølleogmølleforsøgenf.iAskov

DeltagerneiDVES,s elektrikerkursus i 1904, fotograferetpå møllens nordside.:Bageste række, t.v. medhånden i lom¬

men:KnudKnudsen, som efter kurset blev tilknyttet For- søgsmøllen, og sombestyrede den fra 1914. Bageste række,

nr. trefra venstre:Jacob Bjerre, rådgivende ingeniør for

DVES. Nr. trefra højre: Johannes Juul, der fulgteopmed Gedsermøllen. Midterste række,t.v. med kalot: Poul laCour.

Midtersterække, nr. trefravenstre:Jacob Appel, kemilærer på kurset, senere højskoleforstander. Nederste række, nr. to fra højre med hvid jakke: Gudmund Bentsen, møllebestyrer 1907-1914.

La Cour havde publiceret sine forsøgsresul¬

tater i »Forsøgsmøllen« I-II og III-IV, hvoraf sidstnævnte, der udkom i 1903, bl.a. omhand¬

lede både praktiske og økonomiske forhold i

forbindelse med en næsten automatiseret

elproduktion i vindelektricitetsværker. Det

førte til enlang række henvendelserom kvali¬

ficeretrådgivningogvejledning. Sammeårtog la Cour initiativet tiloprettelseaf DVES,Dansk

Vind Elektricitets Selskab med henblik på vej¬

ledning i forbindelse med oprettelse af små, landlige elektricitetsværker.

DVES afholdt 3-måneders kurser for de såkaldtelandlige elektrikerepå Forsøgsmøllen,

og i »Tidsskriftet for Vindelektricitet« rede¬

gjorde la Cour for tekniske forhold ogydede vejledning ved praktiske problemer i forbin¬

delse med køb afelværker - emner som også

selskabets konsulenttjeneste tog sig af. Ved la

Cours død i 1908 havde DVES siden oprettel¬

sen i 1903projekteretogrådgivet i forbindelse

med udførelsen af 95 værker.

Efter la Cours død i 1908 ophørte den årlige

statsstøtte, og Forsøgsmøllen blev nu drevet

som en selvejende institution, hvis drift skulle

kunne hvile i sigselv. Driften blevnuforestået

afmøllebestyrer Gudmund Bentsen med bl.a.

højskolens forstander og lærere som undervi¬

sere på elektrikerkurserne. Udviklingen gik

imidlertid i retning af billiggørelse af veksel¬

strømfrastorehøjspændingsværker. Elektriker¬

uddannelsenpå Forsøgsmøllen ophørte derfor

i 1919, og med genoptagelse afbrændselsleve-

rancerneefter FørsteVerdenskrigsvandt inter¬

essen forvindkraft.

Mølleforsøgene blev ikke desto mindre fortsat afJ.Th. Arnfred (1882-1977).Assistent forPoul

la Cour fra 1902. Efter afsluttet uddannelse

som ingeniør, cand. polyt. kursusleder på

Pouli aCoursforsøgsmøixe og mølleforsøgene iAskov

fp

-

.

mm«.

Savmøllen varopført afen lokal møllebygger Sørensen i begyndelsenaf 1900-årenesom enslags stubmølle med fire vingerogkludesejlovenpåen træbygning, der båderum¬

mede denmølledrevnesavogmøllebyggerens beskedne bolig.

EfterArnfreds erhvervelse blev møllen ændret til udkigs¬

tårn, oglagerskuret, deranes t.v., blev indrettet til med¬

hjælperboligogværkstedogmedetparloftværelser til nogle af Arnfreds børn.

På billedet t.v. sesklapsejleren ved siden af den tidligere stubmølle. Ovenforsesvindrosen ude ved vejensamtvind¬

måleren t.h.for det lagerskur, der blev indrettet til med¬

hjælperboligogværkstedm.v.-og somblev købt i 1929 af forfatterenogkritikerenJørgen Bukdahl.

Bukdahl ombyggede og udvidede huset, døbte stedet

»Bjerget«ogboede her til sin død i 1982 (Se Fra Ribe Amt 1989).

Forsøgsmøllen og højskolelærer på Askov Højskole fra 1910. (Højskoleforstander fra 1928).

Statens Redskabsudvalg gennemførte i peri¬

oden 1921-24 en række mølleforsøgmed hen¬

blik på færdiggørelse af la Cours vindmølle- forskning, såledesatmani enmulig, fremtidig

forsyningskrise som den nys overståede ver¬

denskrig ikke skulle til at begynde helt forfra igen. Somled i disse forsøg afprøvede Arnfred

to møller i Askov. Disse forsøg fandt dog ikke

sted på Forsøgsmøllens område, men ved

Savmøllen lidt vest for Arnfreds _egen bolig,

Møllehuset.

PoullaCoursforsøgsmølle og mølleforsøgeneiAskov

I 1921 blev her rejsttoforskellige møller. Mod

nord, ude vedvejen,envindrose^ogmodSØen

firevinget klapsejler af samme type som

Forsøgsmøllens. Mod SV blev der opsat en vindmåler, der kunne indstilles i de to møllers

forskellige højder.

Klapsejleren blev bygget af møllebygger Lykkegaard, og den trak via en tandhjulsfor¬

bindelseendynamo inde ihuset, hvor derogså

var måleinstrumenter, som registrerede de to møllers produktionsamtdenmåltevindhastig¬

hed.

Desværre faldt klapsejlerforsøget uheldigt ud, idetmøllen væltede i enstormi november 1921, fordi arbejdsmanden, der støbte funda¬

menterne, havde misforstået _{opgaven og} udført fundamenterne med støbeskel, der reducerede funderingsdybden og dermed

svækkedefunderingen markant.

ForanSavmøllensesresterneaf den væltede mølle, bl.a. de

muredepiller, der bar udvekslingen, somoverførte møllens kraft tilendynamo indeihuset. Savmøllenerforlængst borte, men resterneafde murede pillerstårendnu.

Forsøget havde dogvaret længe nok til, at det

kunne dokumenteres, at klapsejlerens ydelse

varstørre end vindrosens, _{og at}prisen pr. kwt

kunne konkurrere med prisen på strøm, pro¬

duceretpådieselmotor.

I 1929 brændte den store mølle på forsøgs- møllebygningenfra1897.1Askov ønskedeman dengenopført,selvomArnfred fandt deturen¬

tabelt. Som en slags kompromis endte man med atopføre en moderne »vindmotor«, der produceredemereend dobbeltsåmeget strøm

somden gamle mølle i hollandsk stil. Den nye mølle blevbåretafetgittertårn,der blev place¬

ret på enstøbt ottekant. Møllen blev lige som

klapsejleren i Arnfreds mølleforsøg leveret af Lykkegaards Maskinfabriki FerritslevpåFyn^- grundlagt af Niels Hansen, der i 1901 deltog i

den prisopgave, som Poul la Cour udskrev for

atfå omsat Forsøgsmøllens resultater til prak¬

sis.

I 1935 afhændede Staten Forsøgsmøllen til

AskovHøjskole,somherefter skulle drive den-

d.v.s elektricitetsværket- somselvejende insti¬

tution Efter AndenVerdenskrigvarudviklings¬

tendensen mod vekselstrøm fra central højs¬

pændingsforsyning endnu mere markant end

efter Første Verdenskrig, og den stigende efterspørgsel på elektricitet begyndte at blive problematisk for elektricitetsværket på For¬

søgsmøllen.Forsøgpå udvidelse af kapaciteten

blev afslået af Elektricitetsrådet, _og i 1958 ophørte elproduktionen. Vindmotoren blev

taget ned i 1968 på grund af svækkelse som

følgeafmanglende vedligeholdelse.

Islutningen af1900-årene besluttede Askov HøjskoleatsælgeForsøgsmøllen. En interesse¬

gruppe,dervaroprettetpåinitiativ af ingeniør Bjarke Thomassen iAskov, havde fået forkøbs¬

ret, men havde ingen penge. På baggrund af

PoullaCoursforsøgsmølleohmølleforsøgeneiAskov

LuftfotoafForsøgsmøllen med Lykkegaard-vindmotoren fra 1929.

BagForsøgsmøllen sesPoul la Cours bolig, Askovhus ogforan ses møllebestyrerens hus, tegnetfor den første bestyrer,

Gudmund Bentsenaf hans bror, arkitekten Ivar Bentsen.

Bentsen, dervar enaf sin tids bedste arkitekter, var enaf krcefterne bag Bedre Byggeskik bevægelsenogforestod nogle af de opmålingsrejser, der skulle åbneøjnenefor den traditionelle, danske byggeskikskvaliteter. Bl.a. opmålingerne af Vejen- Brørup områdets berømte bygmester, Peder Holden Hansens gårde. I lokal sammenhæng lykkedes det ogsåatfå Bentsen til

atprojektere ombygningen af Askov Nedergaard, ligesom han forsynede den lokale bagerforretning medenklassicistisk butiksfacade.

I øverste, venstrehjørnesesJ.Th. Arnfreds hus, Møllehuset, opført 1914 efter tegning af arkitekten Jep Fink.

Deoprindelige bygninger syd for møllepladsenervæk. Bygningennærmestvejenafløste vistnok i 1931 den bygning, der

bar den ældsteforsøgsmølle fra 1891, og ertegnetaff. Th. Arnfredssøn,Axel Arnfred.

Observatoriet ihjørnet af møllebestyrerens have blev anbragt på møllebygningens støbte, ottekantede overbygning, da vind¬

motorenblevtagetned i 1968.

PoullaCoursforsøgsmølleogmølleforsøgene iAskov

Forsøgsmøllen, aktuelt foto.

Poul la Cours banebrydende forskning trådte

den danske vindmølleindustri heldigvis til og stillede midler til rådighed for erhvervelse af Forsøgsmøllen. Den er nu overdraget til Poul

la Cour Fonden, der stiler mod en tiltrængt

istandsættelse afbygningerne ogindretning af

etPoul la Cour Museum isamarbejde medstøt¬

teforeningen, PoullaCour Museets Venner.

Ijuni 2001 åbnede den første udstilling, der løbende søges udbygget med henblikpå præs¬

entation af Poul la Cour oghans opfindelser^og etablering afmuseumspædagogiske aktiviteter.

Litteratur:

H.C. Hansen: Forsøgsmøllen i Askov. 1981.

H.C. Hansen: Poul laCour,grundtvigianer, opfinderogfol- keoplyser. Disputats. 1985.

Poul Dam: Arnfred. 1983.

Sv.Aa Knudsen ogAgner Frandsen red.: Askov. En historisk billedbog. 1994.

Axel Arnfred:Utrykte manuskripter i Poul la Cour Museets

arkiv. 2000.

Samtlige fotoserfra Poul la Cour Museets arkiv.

Steffen M. Søndergaard, Født 1945. Melvangvej8,

Askov, 6600 Vejen. Arkitekt MAA. Medl. af best.f.

hhv. Poul la CourFondenogPoulla Cour Museets

Venner.