Erindringer fira Esbjerg Havn
afTageAstrup
Dajegvar dreng, gik esbjergensernes spad¬
seretur hyppigst til havnen. Om sommeren
var der naturligvis Østre- og Vestrestrand,
hvormankunne soppe ogbade, nårdervar
højvande. Dervar også Strandskoven, som varbegyndtatvokse til med lidt løvskov, der
ellersvarukendtpåegnen.Senere kom park¬
anlægget i Vognsbøl Mose. Det blev udført
som nødhjælpsarbejde under arbejdsløs¬
hedsperioden i begyndelsen aftyverne. Men detvarhavnen,der trakmest.Turen gik ad
stierne gennembyens anlægogned til dok¬
havnen, derefter overgangbroen ved sluse¬
porten, og den endte ved molespidsen. Der
var Englandsbådene, kuldampere og korn¬
dampereatsepå. Dervarogså småtomaste¬
de skonnerter fra Sverige og Finland med
træ.Turenvarafvekslende, fordimegetfor¬
andredesmedvejroghøjvande. Varmesom¬
merdage vekslede med blæsende efterårsda¬
ge, når stormflod kunne indtræffe, så Eng¬
landskajen og Dokhavnen oversvømmedes.
Længde 160 M.
Diameter 17 M.
Egenvægt 28ooo Ug.
4Benzinmotorer ialt 720 HK.
4Mahognipropellera 5 M.Diameter Nedstyrtningsdato 17Februar 1915.
itieren
Resterneaftysk luftskib nedstyrtet på Fanø i 1915. (Foto: Esbjerg ByhistoriskeArkiv)
Mildevinterdage med lidt tågeogspejlblankt
vand også tyst, atmannæsten kunne høre stilheden, stårsærlig stærkt iminerindring.
Alt deter nuforbi. Moleturene holdtop,daty¬
skerne under2.Verdenskrigopførtebefæste¬
destillinger på molen.
Min første erindring går tilbage til lige før den 1.Verdenskrig. Jeg husker såledestyde¬
ligt kongeskibet »Dannebrog« ved Englands- kajenogkongeparretsafrejsetil England den
7.maj 1914. Detvar enhvid hjuldamper med
storekasserpåsiderneafskovlhjulene.Ihav¬
nen lå som regel inspektionsskibet »Absa¬
lon« medenlille kanonogmuddermaskinen
»Gefion«. Den kunneman senerehøre hele natten igennem, når spandekæden med en
klagende lyd trak spandene op under arbej¬
det meduddybningenved den første flytning
afledemolen ved Englandskajen. Englands-
bådene kendte man på dampfløjtens tuden,
nårdeafsejlede eller ankom. Særlig melodisk
vardet to-tonede signal på »I. C. La Cour«.
Denhavdetoskorstene.Engangvarjegend¬
da ombordpåenkuldamper,hvorenfamlie-
bekendtvarmaskinmester. Trafikken holdt op,efterhåndensomflere afEnglandsbådene
blev sænket aftyske undervandsbåde. Men såblev der andetat sepå. Minesprængte fi¬
skekuttere,der nåede i havn i slemt tilredt til¬
standogblev haletoppåbedding.Førkrigen
låvragetafetskib med bomuldsballer nær
Langli. Herfra bjergedes nu de medtagne
bomuldsballer. Ildelugtede de,men de kun¬
nefinde anvendelse underkrigens knaphed.
Engangvar en fiskekutter kommetind med
etmærkeligt redskab,som varblevet bjærget påhavet Redskabet lå påEnglandskajenog
blevtageti øjesyn afmangemennesker.Det
viste sig atvære en paravane, - etredskab,
som benyttedes til at frigøre miner, når et krigsskibtrænger igennem etminefelt Det
varjomegetinteressant påden mådeatkom¬
mekrigshandlingernenær. Helt spændende
blevdet, daentysk undervandsbåd kom ind
for atproviantere.Den måttekun bliveihav¬
nen i24 timer. Dervar en megetlang kø af nysgerrige, som tog den i øjesyn. Den lå i
Østre Havnved siden afdet danske inspek¬
tionsskib. Dervarogså soldater i byen den¬
gang, med vagtposterpåjernbanestationen,
rådhusetogpostkontoret ogdervarbefæst¬
ningsanlæg på klinten i Fourfeldt med ka¬
nonstillinger, som kunne dække indsejlin¬
gen. De havde nok mest symbolsk betyd¬
ning. Overfor de store kanonerpå krigsski¬
bene kom dejo til kort I visseperioder kun¬
ne man dagligt se zeppelinerne gå nordpå langs kystenommorgenen ogvende tilbage
omaftenen. Dekom fra detyskeluftskibshal-
ler iTønder. Dethændte,atvejretblev dårligt
ogde styrtede ned.Endagtogmin fartil Far
nøforatse ennedstyrtet zeppeliner,oghan
vendtetilbagemed etlille stykkevævetstof fradensbeklædning.Detgemtehan omhyg¬
geligt i sin skrivebordsskuffe.
Stærkestprentet i min erindring stårJyl¬
landsslaget imaj 1916mellem den engelske
og den tyske krigsflåde. Den sidste fase af
dettesøslag foregikligevestafEsbjerg.Man havdelænge kunnethøre kanontorden afva¬
rierende intensitet Dentogtil henmod aften
Erindringerfra Esbjerg Havn oghørtes som endumprullen,ogmankun¬
ne også på den let skyede himmel skimte genskæret fra kanonsalverne. Så holdt det
rethurtigtop.Jegvardasyvårgammel.Det dergjorde mestindtrykpå mig,varikke sel¬
vekanontordenen, menderimod de voksnes afventende rådvildhed. Det varfør radioens tidsalder, såmanvidste intetom,hvad der fo¬
regik,men mankunnejonokane, atdetvar noget alvorligt De følgende dage begyndte
så ligene afde omkomne at drive i land på Vestkysten. Tabet i skibe ogmandskab var stortpåengelsk side-6.000omkomne. Man havdeværet etgodt mål imod aftensolen.Ty¬
skerne kalder detforøvrigtSkagerakslaget-
mendet fandt faktisk stednogetsydligere, ud
for denjyske vestkyst.Underrestenafkrigen
holdt dentyske flåde sighjemme i Kiel. Her begyndte på flåden det tyske oprørved kri¬
gensslutning, - måske fremmet aflediggan¬
gendér, andre stedervar mannok for udkørt Mange år senere - det har vel været om¬
kring 1965- traf jegved etselskab i Wash¬
ington en admiral i den amerikanske flåde.
Detfaldtmig daind,athan nok ville finde det
interessant atvide, atjeg som dreng havde
hørt kanonerne fraJyllandsslagetDetteslag
måttehanjo havestuderet i detaljer under sin
uddannelse som søofficer. Læst om hvorle¬
desslagetforløb ogforestillet sig, hvorledes
det kunneværeforløbet, hvis kommunikatio¬
nen mellem de ledende officerer havde fun¬
geretbedre.Mensjegfortalte hamommine erindringer, blev han helt målløs,oghans ud¬
tryk viste tydeligt, athan aldrig havde fore¬
stillet sig, at han en dag ville møde nogen,
som havde hørt kanontordenen fra det be¬
rømteslag. Jeg må tilstå, athansumiddelba¬
reforbløffelsenærmestfikmigtilatføle mig
Trafikhavnen under opbygning. Iforgrundensesde væltede sænkekasser. (Foto: Esbjerg ByhistoriskeArkiv)
som enslags »oldsag«,men detvarsandelig
en oplevelse at se forandringen i hans an¬
sigtsudtryk.
Efter 1. Verdenskrigs afslutning gik der nogle år, inden der komgangiskibsfartenpå Esbjergigen. Førstskulle deaftyskerne ud¬
lagte minefelter fjernes. I den periode (1919- 1920) varhavnen fuld aftyskeminestrygere.
Mange miner drev ind på kysten og blev bragt til sprængning afdanske mineeksper¬
ter.Ogsåunder krigen hørteogsåmantitmi¬
nesprængninger langs kysten af Fanø og
Skallingen. I den første tid kom der flere mærkelige skibe til havnen. Flerevarmaleti
storefelter iforskellige blå oggrå farver, så deikke så let kunnesespåhavetJeghusker ogsåenengelsk kuldamper, hvor forstavnog agterstavn lignede hinanden, så man fra en undervandsbåd ikke så let kunnesei hvilken
retning, den sejlede. Der lå længe et skib
Erindringerfra Esbjerg Havn støbt af cement,oget størreskibaftræ,»Vin¬
land« hed det De varbygget i krigens slut¬
ning til erstatning for demangesænkede ski¬
be. Et lilletysk skib, der forsøgtepåatsmug¬
le sprit,var engangblevetstoppetJeg over¬
værede losningen af de store glasballoner
medspiritus. Dergiketgisp mellem tilskuer¬
ne,daenafballonerne smuttedeogfaldt ned
og gik itu efterladende en meget spirituøs duftJegtrorskibet hed »Vadder Vietor«. Der
kom hurtigtgang i trafikken på Hamburg -
mestmedesbjergskibene »Phønix« og»Ad¬
ler«. Masser afisenkram,glas,serviceogalt muligt blev oplosset på toldekspeditionen
vedkajen, hvorman såkunnegøresineind¬
køb. Detvardengang,dentyskemarkfaldti kurs hver dag, ogde tyskematroserfra mi¬
nestrygernekunne ikke forstå, hvorfor deres
pengehver dag blev mindre værd i forretnin¬
gerne. I lang tid lå derprammei ØstreHavn med store mængder af demonterede miner
fradisseminestrygere.
Efterkrigentogmanforalvor fat påatgøre udvidelsen af havnen mod vest færdig. Jeg erindrer, atved bygningen aftrafikhavnska- jenskete deretskred af destorebetonsæn¬
kekasser, hvorved der opstodenforskydning
ikajmuren,somblev til storgenefor benyt¬
telsen afkajen. Først i 1977 blev denne kaj ombygget og rettet ud. Pågrænsen til den gamle havn lå forøvrigtetglasværk, hvor jeg
titharsetflaskerogkrukker blive til.
Jo,dervarmeget atsepå forendreng.Ifi¬
skerihavnen komderom sommerenofte små
sejlskibe fra Norge med is i store firkanter.
Detvarfør isværket kom i gang. Tidligere
havdemanhaftishuse,ogslagterierne isede pålergravene ved teglværkerne i Østerbyen
om vinteren. Det så mærkeligt ud med de
store issave. Man skulle passe godt på, når
manløbpåskøjter,forikkeatfaldeihvor der
varisetOliemøllen blevbyggetogdetførste skib, der kom medsojabønner fra Manchuri¬
etvaretjapansk skib. Det lossede vedEng¬
landskajen,ogsækkene med sojabønner blev
kørt på hestevogn ud til oliemøllen på den
nyehavn. Skibet hed »Singapore Maru«,og vi fik atvide, at »maru« betød »skib« på ja¬
pansk. Om søndagen holdtes åbent hus på skibet Det varvistnok det første japanske
skib iEsbjergHavn.
Flere af de nye virksomheder på havnen
holdt åbent for et»rundskue«, endnu før de
varfærdige. Mange fik på den mådeetind¬
tryk afden udvikling, sommanventede sig.
Jeg kanisær huske etbesøgpå hermetikfa¬
brikken, hvorenmaskine tilatklippe fortin¬
net blik til konservesdåser blev demonstre¬
retJegvarmeget optagetaf maskinen,ogda
foreviserengikvidere, såjeg mit snittil selv
at prøve maskinen. Jeg må sige, at manden
komtilbageietilsomttempoogmedet noget bøstudtryk i ansigtet Jeg har nok altidværet lidt afenpilfinger.
Trafikkenpåhavnen komrethurtigtigang efterden 1.Verdenskrig. Allerede i1921var bådeeksportenogimportenoppepå tallene
fra førkrigen. Dette erinteressant, fordi det gik meget langsommere med at komme i
gangefter 2.Verdenskrig. Der kom ogsånye
skibetilEsbjerg-flåden. Jeg kan husketonye
kuldampere til Lauritzensrederi.Detharvel
været sentenefterårsdag i1919eller1920,de
kom tilEsbjergoglagde til ved molen forat
vente på, at porten til Dokhavnen skulle
åbnes vedhøjvande. Detvar enstille, lidt di¬
setdag i skumringen.Delå der,nye ogfine, med lys på og med lyde fra deres indre og
Eksportbåden Esbjerg lastersmøri 1933. (Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv) duftende afdamp og varm olie. De har vel
væretpåca.1.200tonshver. Senere blevEng- landsbådene udskiftet med denye moderne
motorskibe. Det første var»Parkeston«, der kom i 1925. Detvaretstoltsyn,da den kom sejlende ind i havnen oglagde til ved Eng¬
landskajen,en nyepokevarbegyndt med ski¬
be afenheltanden klasse og større end de tidligere. De nye skibevarpå mellem 2.500
og3.000tons. I de følgende år fortsatte ud¬
skiftningen: Først kom »Jylland« og derpå
»Esbjerg«og senere»England«.
Kolorittenpåhavnensattesnok af destore skibe i tramptrafik. De kom langvejs fra og
gavet pustfradenstoreverden.Mangekom
fra Nord- ellerSydamerika med hvede, majs
ellerfoderkager. I flere århavdeDet Forene¬
de Dampskibs-Selskab også skibe i denne
trafik. Mest interessantvardog destoredam¬
pere med sojabønner til oliemøllen. De var velpåca. 12.000tons,sådevarstoreefter da¬
tidens forhold. Detvarofteengelskedampe¬
remednavnefraengelskegrevskaber-»Car- narvonshire«, »Carmartenshire«, »Pembro- keshire«. Dehavde foren stordel indisk be¬
sætning. Titharminnysgerrighed fået mig til
at liste oppå disse storedampere. Forholdt
mansig ubemærket, kunnemangårundt på dækketogtagealt i øjesyn. Heltoppåkom¬
mandobroen vovedejeg migdog aldrigforik¬
ke atrisikereatblive sendt i land. Derimod kunne man se sit snit til at smutte ind ad døren til maskinen. Derfra kunneman sened på de store tregangsdampmaskiner med en lilletynd højtrykscylinder,enstørremellem- trykscylinder og en kæmpestor lavtrykscy-
linder - alt fint blankpudset og lugtende af
olie. Med lidtdristighed kunneman så, hvis ingen forstyrrede, gå ned af de stejle jern¬
trapperellerstigeroggårundtommaskiner¬
ne.Kæmpemæssigevarde,oghøjtragede de
op.Turbineskibene, somholdt deres indtog nogetsenere, var ikke nær så interessante.
De havde blotnogle lukkede kasser til ma¬
skinerne. Skrueakslenvartykogblank. Man
kunne følge den helt fra maskinen og hen
gennem den snævre gang helt ud til agter¬
stavnenafskibet, hvor dervarettrykleje tilat optage pressetfra skruen. Detvarejendom¬
meligtatståderude dybt nedeiskibet. Flere
steder var gangen afbrudt af vægge med åbninger, der kunne lukkes med vandtætte
skodder.Manvardog ikke helt afskåret fraat undslippe, hvismanafvanvare varblevet luk¬
ketinde, for enkelte steder førtestejle stiger i
mangeafsnitoptilfri luftpådækket Kedel¬
rummetvar ensærlig oplevelse.Derfyredes
Erindringerfra Esbjerg Havn med håndkraft selv i disse store skibe. Det
varaltid mørklødede indere. Ejendommeligt
så detud, når de kastede kullene indgennem de åbnelåger tilfyret i kedlen,oggenskæret
fraildenbelyste deresmørke ansigter,ogdet
hvide iøjnenerullede. Varmtvardet, ogde¬
reshudvarblank af sved. Hvordanmon det harværetpåsøen med fuld kraft på maski¬
nerneogfuld trykpåkedlerne? Hvadmonde
har tænkt om den lille nordiske dreng, der
tavstmenivrigtfulgte deres arbejde. Jeg for¬
talte ikke hjemme om disse oplevelser på havnen-havde nokpå fornemmelsen,atde
ikke ville blivegodtaget
Dajeg i efteråret 1927rejste til København,
holdtmine næstendagligebesøgpåhavnen
op. Men påferier var den første turaltid til
havnen for at se, hvad der var sket siden sidst Færdiggørelsen af Fiskerihavnen og Trafikhavnenfortsatte,og mangevirksomhe¬
derudfyldte efterhånden det tidligeretomme område. Mendepressionensatteind i begyn¬
delsen af trediverneogudviklingen gik efter¬
håndeni stå.Trodsnye siloanlæg, olietanke, kartoffelpakhus og det nye dampkraftværk stagnerede trafikken. Oliemøllen blev også nedlagt Såsatteenverdenskrigatterenstop¬
per for alt undtagen for fiskeriet Denne
gangvarede det længeførtrafikkenigenkom igang. Først efterenstilstandsperiode på i alt
25 år var man igen oppe på tal af samme størrelsesomomkring1930.Detvar en trist periodeforengammel esbjergdreng.
Siden ovenstående blev skrevet for næsten 20 årsiden,erder sketmangeforandringer.
Dengangkunnemanhver dagse enperlerad
afde ca. 700fiskekuttere, der var hjemme¬
hørende iEsbjerg, på vej ud eller indgennem
løbet mellem FanøogSkallingen.Nupræges trafikken af de færre, menmeget større, in¬
dustrikuttere. Konsumfiskeriet efter levende
rødspætterernæstenhelt flyttet til andre hav¬
ne. Opholdeti hyttefadene kunne ikkefore¬
nes med forureningen fra fiskemelsfabrik¬
kerne.
DaEsbjerg udviklede sig til basishavn for
olie- oggasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, begyndte en ny periode af frem¬
gang. Nuerdet de blå Mærsk både medfor¬
syningertilogfraboreplatformene,somsæt¬
ter sitpræg på havnen. Dette har sammen
medovergangentil containertrafikog ensti¬
gende besejling medstørreskibe medførten
opdeling af havnen i delvist afspærrede afsnit
med højt mekaniserede anlæg til losningog lastning. Denne effektivisering har dog haft nogle uønskede bivirkninger.
Deterikkelængere muligt af færdesover¬
altpå havnen, ogdeterheller ikke længere det enkelte menneskes aktiviteter, der præ¬
gerarbejdetDefolk, der lastede smørdritler
ogbaconsiderpåeksportbådene til England
erborte ogmed dem mange andre. Nu ud¬
føreslosningoglastningmestaffolk, der sid¬
dende i små bure, trykker på knapper og
håndtag,somstyrer storeogsmåkraner, ele¬
vatorerogtransportbånd.
Alligeveleretbesøg på havnen stadig en storoplevelse, nårman serde mangeaktivi¬
teter og fornemmer deres indbyrdes sam¬
menhængogbetydning,men man savnerde
mange fiskere, havnearbejdere, funktionæ¬
rer ogarbejdere ved havnens virksomheder
ogkontorer.
Jegfølger stadig med i havnens udvikling
med interesse og hengivenhed, om jeg må udtrykke det på den måde,ognår jegføler,at noget af havnens poesi er forsvundet, tror jeg,atlæserne vil forståmig.
Tage Astrup, født 1908 i Esbjerg. Fhv. forskningschef, dr.
scient Har skrevetvidenskabelige artiklerombl.a. blodets koagulation, sårhelingsprocesseroglidelser i blodkar.
