D e b a t 115 idévæ kkende, d en e r p åg åen d e og konsekvent i sine synspunkter, ikke sådan at kom m e udenom . D et e r blevet sagt om den, a t den er dårligt håndvæ rk, videnskabeligt set. H istorievidenskab m en er jeg re t beset ik k e d en er, m en den er en u dfordring til historievidenskaben, u n derforstået den etablerede, en bevidst provokation.
O g så er den godt kom p o n eret og tindrende velskrevet. L itteraten er m es
tendels lø b et af m ed historikeren. Læsningen er i sig selv en nydelse, hvis m an ellers k an goutere de verbale frivoliteter.
M an b ø r læ se den n e b o g - og se, h vad der sker. M en tag d en en dag, hvor b lo d try k k et ikke e r fo r højt.
(Manuskript afleveret januar 1975).
Komiteen for byhistorie:
En præsentation
U d en at væ re blevet d irek te fo rsø m t h a r udforskningen af byernes historie p åk a ld t sig m in d re opm æ rksom hed end studiet af landbefolkningens levevil
k å r og arb ejd e gennem tiderne; i de senere å r h a r m an dog m æ rket en sti
gende interesse fo r købstæ dernes fortid. Alligevel skulle der en y d re p åv irk ning til, fø r et fastere sam arbejde om dette em ne k u n n e indledes m ellem en ræ k k e forskere; anledningen var, at d en alt fo r tidligt afd ø d e professor K n u d H a n n e sta d i 1970 blev indvalgt i den in tern atio n ale kom m ission fo r byhistorie (C IH V = C om m ission internationale p o u r l’histoire des villes).
D an m ark blev således fo r fø rste gang repræ senteret i d ette organ, der dannedes i 1956 som en arbejdsgruppe, og som i 1965 anerkendtes som kom m ission u n d er den internationale historikerkongres i lighed m ed de alle
red e eksisterende fo r bl. a. søfartshistorie, m ilitæ rhistorie, stæ nderforsam lin
gers og p arlam en ters historie.
D et er indlysende, a t det selv inden fo r et begræ nset geografisk om råde som D a n m a rk vil væ re vanskeligt fo r é n p erso n at beherske byernes historie fra deres frem kom st til det 20. århundrede, og professor H a n n estad øn
skede d erfo r a t sam le et m in d re antal forskere i en arbejdsgruppe, d e r kunne bistå h am m ed bl. a. udfæ rdigelse af ra p p o rter og lignende til b ru g fo r C IH V . I decem ber 1971 gav Statens hum anistiske F o rsk n in g sråd e t tilsagn om stø tte til oprettelsen af en d an sk kom ité fo r byhistorie og til dennes virksom hed, og i fe b ru ar 1972 k u n n e d et første m øde holdes. P å grund af professor H a n n estad s sygdom og d ø d lå kom iteens arbejde stille i store dele af 1972;
m en i slutningen af året genoptog d en forbindelsen m ed C IH V og orga
niserede sig derefter. D en h a r følgende m edlem m er: P rofessor, dr. jur. O le
116 D e b a t F enger, seniorstipendiat O le D egn (begge A a rh u s U niversitet), lektor, fil.
dr. T o re N yberg, sen io rstip en d iat H e n rik M . Jan se n (begge O dense U ni
versitet), d irek tø r H an s L assen (K øbstadm useet »D en gam le By«, A arh u s), m useum sinspektør P o u l S trøm stad (N ationalm useet), m ag. art. T hom as R iis (K øbenhavn, K om iteens sekretæ r, indvalgt i C IH V som d an sk m edlem efter p ro fesso r H annestad).
C IH V ser d et som sin opgave a t b an e vej fo r sam m enlignende byhi
storiske undersøgelser, hvilket sk er ved udsendelse af hjæ lpem idler til frem m e af d en n e forskning. U n d e r titlen »E lenchus fo n tiu m histo riae urb an ae«
udgives udvalgte kild er til de europæ iske byers æ ldre historie; bin d I (fra 1967) o m fatter bl. a. Skandinavien indtil 1300 (ved B irgitta F ritz); end
videre er d er blev et offentliggjort bibliografier fra en ræ k k e lande, fo r N o r
dens vedkom m ende allerede 1960 ved et sam arb ejd e m ellem Stockholm s U niversitet og d et svenske S tadshistoriska In stitu te t (» In tern atio n al B iblio- g raphy of U rb a n H istory. D enm ark. F in lan d . N orw ay. Sw eden«); det d an
ske afsnit v a r red ig eret af afdøde landsarkivar' G u n n a r O lsen. T il forelæ g
gelse ved C IH V s årsm ø d er u d fæ rdiger h v e rt lan d fortegnelser o v er d en nye
ste byhistoriske litteratu r, d e r bliver try k t sam m en m ed b eretn in g ern e om C IH V s virke i tid ssk riftet »C ahiers B ruxellois. R evue d ’histoire u rb a in e « ; i forbindelse m ed u d arb ejd elsen af bibliografier til forelæggelse p å C IH V s årsm ø d er i 1972 og 1973 registreredes også d en litteratu r, d e r v a r kom m et siden udsendelsen af d en fæ llesnordiske fortegnelse i 1960. R e su lta te t blev offentliggørelsen af »A Select B ibliography o f D an ish W orks on th e H isto ry of T ow ns P ublished 1 9 6 0 -1 9 7 2 « (ved H e n rik M . Jan se n & T h o m as R iis u n d er m edvirken af K n u d H a n n e s ta d (t); S k rifter fra In stitu t fo r H istorie og Sam fundsvidenskab, O d en se U niversitet: H isto rie II, 1973).
T il hjæ lp fo r de forskere, d er ø n sk er a t studere et lands byhistorie også p å basis af u try k t m ateriale, og som d erfo r k u n delvis k a n støttes af »E len
chus« og bibliografierne, h a r C IH V beslu ttet a t udgive en h ån d b o g »G uide intern atio n al d ’h isto ire urb ain e« . F o r h v ert lan d gives h eri 1) en k o rt ind
ledning om dets byers udvikling 2) en oversigt over de vigtigste skriftlige og ikke-skriftlige kild er 3) fortegnelse over de vigtigste institutioner, tids
sk rifter m. m ., d e r h elt eller delvis beskæ ftiger sig m ed b yhistorie (e r v irke
feltet én b estem t by, m edtages institutionen, tid ssk riftet etc. kun, hvis b yen h a r over 5 0 .0 0 0 indbyggere) 4) bogliste o m fatten d e d e vigtigste try k te kil
d e r og d e betydeligste væ rker. D et d an sk e b id rag udarb ejd ed es i fo råret 1973 (af H e n rik M . Jan se n og T hom as R iis u n d e r m edvirken af P oul Strøm stad) og vil blive try k t i guidens b in d I, d e r forventes a t udkom m e i 1975.
E n d n u e t hjæ lpem iddel e r an b efalet af C IH V : B yhistoriske kortvæ rker,
D e b a t 117 d er fo r a t m uliggøre sam m enligninger alle går ud fra m ålestokken 1:2500.
E n g lan d k u n n e allerede i 1970 udsende bind I (H istorie T ow ns . . . I, ved M. D. L obel) og V esttyskland fulgte i 1973 (H einz Stoob: D eutscher S tädteatlas I, om fattende 10 byer, bl. a. Slesvig); også i H olland og F ran k rig forberedes d e r kortvæ rker, som for sidstnæ vnte lands vedkom m ende vil m edtage de byer, d er i 1801 h av d e m indst 2000 indbyggere.
I betrag tn in g af d ette arbejde i u d lan d et m åtte spørgsm ålet om et dansk atlas fø r eller senere blive aktuelt. D et viste sig im idlertid, at m an i Sverige og F in la n d h av d e h aft lignende tanker, og m an enedes d erfo r om a t udgive et n o rd isk k ortvæ rk fo r D an m ark (5 byer), Sverige (4), N orge (3), F in land (2) og Islan d (1), i alt 15 byer; indtil nu er følgende udpeget: Køge, R ibe, Stege, Svendborg, Stockholm , Visby, Oslo, Bergen, B orgå, Å b o og R eykjavik. F o r h v er b y skal bringes et k o rt over byens placering i egnen, et k o rt over byen ved m iddelalderens slutning, et farvelagt k o rt over byens grunde m ed angivelse af om bygningerne er o pført af træ /bindingsvæ rk eller sten, et k o rt over erhvervsfordelingen p å et udvalgt tid sp u n k t sam t ledsa
gende tek st p å engelsk og eventuelt fo tografier af k arak teristisk e g ad ep artier og bygninger. D et fælles red aktionsarbejde varetages af K om iteen fo r B yhi
storie.
D en n e h a r endvidere leveret m ateriale til C IH V s ra p p o rt til den interna
tionale historikerkongres i San Francisco 1975, dels som svar p å et udsendt spørgeskem a, dels som to ra p p o rte r (begge fo rfattet af T hom as R iis i 1973):
»Structures sociales et m orphologies urbaines dans les villes danoises au m oyen age« og »S tructure sociale et m orphologie urb ain e de la ville de Svendborg (F ionie m éridionale) environ 1790« (den sidste vil blive trykt p å d an sk i F ynske Å rb ø g er 1975).
H idtil h a r k u n K om iteens internationale arbejde væ ret næ vnt; m en b lan d t sine opgaver h a r den også »at frem m e dansk byhistorisk forskning, bl. a.
ved p u b lik atio n af hjæ lpem idler og videnskabelige afhandlinger (og) gen
nem d ette arb ejd e (at) virke fo r en stø rre hensyntagen til byernes historiske væ rdier«.
F o r enhver, d er skal beskæftige sig m ed de enkelte ejendom m es historie fø r m atrikuleringen i d et 19. århundrede, er det nødvendigt a t benytte b ran d - taxationer, g ru n d tax ter og lignende fortegnelser, der i reglen er in d rettet efter an d re p rin cip p e r end d e i m atrikuleringen anvendte. M an h a r d erfor b rug fo r »nøgler« m ed de forskellige ejendom m es betegnelser i de om talte kilder.
A llerede i 1964 k u n n e N ationalm useets K øbstadundersøgelser udsende »Jævn
føringsregister fo r K øge købstads bygrunde 1 6 8 2 -1 9 6 3 « (ved T o rb en W itt).
K om iteen h a r beslu ttet a t udgive tilsvarende hjæ lpem idler fo r andre byer og h å b e r i som m eren 1975 a t kunne offentliggøre et jæ vnføringsregister for 8 Fortid og nutid
118 D e b a t V iborg k øbstads by g ru n d e 1 6 8 2 -1 9 4 0 . D et er hensigten senere a t fortsæ tte m ed H elsingør og de byer, d er skal behandles i d et no rd isk e byatlas.
K om iteen agter naturligvis ikke k u n a t u dsende hjæ lpem idler, m en p lan lægger en skriftræ kke i lighed m ed L an d b o h isto risk Selskabs »Bol og By«.
M an vil således k u n n e præ sen tere k ild er og videnskabelige afhandlinger af vekslende om fang, og m an vil søge at udvide fo rfatterk red sen således, at d en ikke k u n er begræ nset til K om iteens m edlem m er. U dforskningen af vore byers h isto rie er jo n å e t dertil, a t vi i store træ k k en d er de enkelte byers alm indelige udvikling; m en fo r alt fo r m ange byers vedkom m ende standser v o r viden der, og d et er K om iteens håb, a t d er vil frem kom m e en ræ kke studier p å videnskabeligt grundlag over specielle em ner h en tet fra en eller flere byers fortid.
T il sidst b ø r nævnes pro b lem et om bevaringen af byhistoriske kilder. D et siger sig selv, a t voldsom m e indgreb i en gam m el by p lan form in d sk er dennes kildevæ rdi; m en også i d e t m in d re fo rm a t g år d er hver d ag m ateriale ta b t fo r byhistorikeren. V i m å n å dertil, at d er ikke nedrives e t gam m elt hus i b y k ern en fø r d e t er blevet registreret, foto g raferet og opm ålt, og det m å væ re m uligt, ikke b lo t i de fra gam m el tid betydelige b y er som A a rh u s (og i S kåne L u n d ), m en også i an d re byer, i h ø jere grad end d et hid til er sket a t foretage arkæ ologiske undersøgelser i forbindelse m ed byggeri og led
ningsarbejde.
Ik k e b lo t d e jo rd faste levn tilintetgøres hurtigt, også d e kulturhistoriske kilder, som f. eks. d e æ ldres erindringer, forsvinder, hvis d e ikke reddes i tide en ten ved nedskrivning eller ved optagelse p å bånd. M ange sted er arb ejd er m an fo r a t b ev are såd an n e b eretninger; m en indsam lingen b ø r foretages m ere system atisk. S vendborg A m ts M useum foreslog fo r nogle å r siden b o r
gerne a t optegne h v ad d e k u n n e h u sk e om en bestem t gade, og i 1969 hen v en d te K øbenhavns K om m une sig til sam tlige kom m unens pensionister m ed o pfordring til a t fortæ lle om b yen i deres b a rn d o m og ungdom . D er in d k o m til K øbenhavns S tadsarkiv ca. 20 0 0 beretninger, af hvilke 15 blev udgivet u n d er fæ llestitlen »K øbenhavnere fortæ ller. E rin d rin g er fra d et gam le K øbenhavn. R ed ig eret af P o u l S trøm stad. K øbenhavns M agistrats 3. A fd e
ling 1972«. D en n e sam ling viser, a t m ange oplysninger om livet i æ ldre tid k u n k a n fås fra d en n e ty p e m ateriale, og m an k a n d erfo r k u n opfo rd re kom m unerne, b åd e byernes og landets, til a t indsam le denne viden.
(A rtiklen bygger p å e t u d k a st af T hom as R iis m ed rettelser af kom iteens øvrige m edlem m er, m an u sk rip t afleveret o k to b er 1975)
