Anmeldelser

Anm eldelser

Plov og pen. Festskrift til Svend Gissel 4. januar 1991.

Udgivet af Det kongelige Bibliotek og Landbohistorisk Selskab, København 1991.

X IV + 280 sider, ill. 274,50 kr.

Som festskrift er d ette til Svend G issel typisk. D et ru m m e r en hyldest fra h ans næ rm este fagfæller i form a f 19 sp æ n d en d e artik ler om vidt forskellige em n er og afsluttes m ed en bibliografi over fød­

selarens hid tid ig e arb ejd er. M ere atypisk er det, at et p a r a f artik lern e ru m m e r en speciel hyldest til Gissel: K arl-E rik F ran d sen s artikel om T åstru p V alby, hvor G issel h a r boet siden 1925, og Bente H olm bergs filologiske eftersporing a f d et o p rin d e ­ lige sted n av n G issel og dets herkom st.

Som titlen p å festskriftet og udgivernes sam m en ­ sæ tning a n ty d er, afspejler festskriftet Gissels virke på to felter, nem lig in d en for den lan dbohistoriske forskning, h vor h an bl.a. ledede det nordiske øde- g ård sp ro jek t og gennem ni å r v a r form and for L an d b o h isto risk Selskab, og in d en for biblioteks­

væ senet, hvor h an siden 1950 h a r væ ret k n y ttet til D et kgl. Bibliotek, fra 1966 som førstebibliotekar.

D en n e klare tvedeling i virkefeltet afspejler sig dog ikke i festskriftets disposition, d a red ak tio n en ved H a ra ld Ilsøe og B ent Jø rg e n se n (in itiativ tag e r var egentlig nu afdøde M a rto n de H a rty a n i) h a r valgt a t o rd n e artik lern e alfabetisk efter forfatterne. Det er derfor ganske tilfældigt, at F ra n d s e n som den første b rin g er sin særlige hyldest.

In d e n for det lan d b ru g sh isto risk e o m råd e sp æ n ­ d er artik lern e lige fra la n d b ru g i M esopotam ien i perioden 2200-1600 f.K r. over en række bidrag v ed rø ren d e m id d elald er og 1600-tallet (Gissels forskningsm æ ssige ty n g d ep u n k t) op til trafikkorri­

d o re r til K ø b en h av n i d ette å rh u n d re d e .

I en lid t u trad itio n el synsvinkel an sk u er V iggo N ielsen øde m ark er som b ev aret kildem ateriale;

det gæ lder b åd e de keltiske o ld tid sag re og de fra m id d elald er og nyere tid kendte højryggede agre.

B evaringsproblem atikken er u æ n d ret, selv om der i det forløbne å r er kom m et en ny n atu rfred n in g s- lov, som å b n e r for en m ere a d m in is tre rb a r be­

skyttelse. In te re ss a n t er påv isn in g en a f driftsm æ s­

sige og bebyggelsesm æ ssige om læ gninger i h ø jm id ­ d elald eren . D et gæ lder Solve G o ran sso n s påvis­

n ing af, at ligesom d er på F alster kan spores geo­

grafiske og derm ed også kronologiske forskelle i præ steg ård es in teg ratio n i dyrkningsfæ llesskabet, kan d et tilsv aren d e påvises på Ø la n d . Blot med den forskel, a t m ens det kronologiske skel synes at ligge om k rin g 1300 på F alster m ed indførelsen a f de solskiftede lan d sb y er, ligger d et 100 å r tidligere på Ø la n d , d er også opviser m eget regulerede landsbyform er. U d fra m a rk n a v n e m a te ria le kan

B ent Jø rg e n se n påvise, a t senere kendte sted n av n e ikke kan påvises før 1300, og a t om v en d t sted n av n e efter n edlagte bebyggelser kendt før 1300 ikke kan påvises i 1600-tallets navnestof. D ette an ty d e r store driftsom læ gninger om kring 1300 (an m eld e­

ren føler sig dog ikke helt overbevist om gyldig­

heden a f d ette for G am m elto ft-n av n en e ved h e n ­ visningen til de falsterske undersøgelser - jvf.

ovennæ vnte at F alster synes at være et sæ rtil­

fælde).

F ra S ønderjylland eftersporer W olfgang P range i en sp æ ndende gennem gang m ark guld begrebet på A ngel, hvor det sæ rligt v ar i b ru g som jo rd e m å l op til nyere tid. D et påvises, at m ark guld og o ttin g størrelserne i m id d elald eren dæ kkede lige store en ­ heder, m en a t m ark guld senere h a r udviklet sig til a t dække m in d re enheder. F ra a n d re dele a f Søn­

d erjy llan d kan beregnes at der i 17. og tidlige 18.

å rh u n d re d e gik 5 ha på en m ark guld og 10 h a på en otting.

J ø r n S andnes d isk u terer indførelsen a f sæ te rb ru ­ get i N orge og m ener, a t d et først er udviklet i 1700-tallet, hvor det også blev skatteobjekt. In d til d a havde høhøsten på de ellers kun til græ sning b ru g te store u d m ark er væ ret d o m in eren d e som m iddel til a t sørge for vinterfoder. M en først ret sent fik b ø n d ern e behov for at udvide driften ved at flytte m ed dyrene op i bjergene om som m eren. A f a n d re nordiske b id rag skal frem hæ ves to finske, Eljas O rrm a n s bebyggelseshistoriske analyse a f adelsgodsets u dbredelse i m id d elald eren og 1500- tallet sam t Eino Ju tik k a la s sp æ n d en d e in d k red s­

ning a f årsagen til m assedød og ødelæggelse i årene 1696—97: sult var kun et sym ptom , m ens plettyfus v ar d en egentlige årsag. Eva O ste rb e rg d isk u terer om bøn d ern es salg a f j o r d i 1600- og 1700-tallet skal opfattes som et g radvist o p stået behov, eller om d et er en pludseligt o p stået krisereaktion, som indfører kapitalistiske træ k i b o n d estan d en .

G anske in stru k tiv er E rla n d Porsm oses artikel om b egreberne foldtal og k o rn p ro d u k tio n . D er bør lægges stø rre vægt på den nom inelle korn h ø st frem for på et fiktivt foldtal, d a m eget afhæ nger af, hvor ty n d t m an sår. U d fra en gen n em g an g a f d et fyn­

ske V indinge herreds oplysninger om tiende kan d er udledes, at p ro d u k tio n en pr. helgård lå på 30-45 td r. korn pr. år. D et svarer til et lan g t lavere høsttal i 1500-1600-tallet end hidtil a n ta g e t og d erm ed også et lan g t m in d re årlig t besået areal.

M en derm ed antydes også ekspansionsm ulighe- der. For T å stru p V alby påviser F ra n d se n for en typisk gård i den ret velstående landsby, at u d ­ sæ den i 1697 v ar 46 tdr. M ed foldtal på 4—5 vil det give en høst på ca. 200 td r. korn, hvorfra skal gå 100 tø n d er i afgifter og sk atter, således at d er er 100 tdr. til salg og forbrug. In te re ss a n t er også

påvisningen af overensstem m elsen m ellem boni- tetsv u rd erin g en i 1682 og den faktiske udsæ d, at i 1697 såedes byg og ru g i de åse, d e r i 1682 taksere­

des som byg- og b la n d k o rn sjo rd , m ens d er sås havre i boghvede- og havrejo rd en .

B lan d t artik lern e in d en for bogvæ senet skal nævnes Vello H elks in d k red sn in g af, hvor m ange stam b ø g er d e r m å være gået ta b t (b egrebet s ta m ­ bog forklares ikke - d et forudsæ ttes bekendt!), H a ­ rald Ilsøes skarpsindige p åvisning af, a t m alteser­

rid d eren A ugustin von M ø rsb erg aldrig v ar i Skot­

land og N orge i 1592, som h an h æ vder i sin rejse­

skildring, og E rik Petersens skildring af, h v o rd an F latøbogen - d et islandske h åndskrift, hvori be­

retn in g en om nord læ n d in g en es opdagelse a f A m e­

rika findes — næ r v a r kom m et til U SA i original (en aktuel trykfejl sæ tter a n led n in g en i 1892 til at være 500-året for C o lu m b u s’ opdagelse a f A m erika).

Alt i alt er d et en fornem m arkering, der h er er sat a f Svend Gissels virke i dansk historieforskning.

Per Grau M øller

Karl Nielsen:

Udgiver­

selskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland 1991. 192 s., ill. 294 kr.

Bogen om B jørn A ndersen er skrevet a f K arl N iel­

sen, lektor ved sem in ariet i R a n u m , som h a r ladet sig in sp irere a f d e t næ rliggende tidligere kloster og senere h e rre g å rd V itskøl. I å rh u n d re d e r b ar h e r­

reg ård en n av n et B jørnsholm efter Bjørn A ndersen, som m ageskiftede sig til d et gam le kloster og gav d et sit navn. »H vem er d en n e B jørn A ndersen«, spørger K a rl N ielsen i sit forord og m å straks efter selv erkende, a t et dæ kkende svar på d ette spørgs­

m ål ikke kan gives.

D er findes ganske vist et sto rt skriftligt k ildem a­

teriale, som K a rl N ielsen h a r fun d et og u d n y ttet m ed sto r ih æ rdighed og opfindsom hed. M en som h an selv frem hæ ver, er d et m eget ensidigt. A d­

m in istratio n en tegner sig for størstedelen a f kil­

d erne, m ens d er prak tisk tag et ingen kilder er til B jørn A ndersens egne sy n sp u n k ter - og m eget lå til h ans privatliv. D er er derfor ikke tale om en egentlig biografi. M a n kan forenklet sige, a t K arl N ielsen ikke kan fortælle m eget om , hvem Bjørn A ndersen var, m en nok en hel del om, hvad han gjorde. Bogens hovedtitel er d a også bevidst an o ­ nym for at u n d erstreg e en m ere alm en gyldighed.

F ørst u n d e rtitle n næ vner bogens hovedperson, der på m ange m å d e r m å tjene som et konkret eksem pel på k arak ter og in d h o ld a f h ø jad elsm an d en s k a rri­

ere og hverv.

Bogen tag er efter en kort skildring a f Bjørn A n­

dersens slægt og b arn d o m og hans første tid som godsejer (s. 11-28) fat p å alle h an s officielle e r­

hverv (s. 29—136). E n sekvens om hans p rivate m ageskifter og h ans tid som jysk godsejer (s. 137—

53) følger, h v o rp å bogen klinger ud m ed hans lens- m an d stid p å A alb o rg h u s og endelig h an s og — m ed h ans sø n n er — B jørn-slæ gtens m andslinies død.

M eget a f det, d er stå r i bogen, v ed rø rer som næ vnt ikke specielt Bjørn A ndersen. D et m yldrer m ed o rd re r fra kongen eller kancelliet stilet til lensm æ ndene i alm indelighed. K arl N ielsen gør godt rede for foru d sæ tn in g er og p ro b lem er ved hver enkelt a f de m ange sager, hvor B jørn A n d er­

sen - ofte som en b la n d t m ange - v a r involveret.

D et kan ikke u n d g å a t virke lidt overvæ ldende i det lange løb m ed disse d etaljer og afgørelser om m ere eller m in d re inferiøre sager, m en d et giver i al fald et k la rt in d try k af, hvor flittige B jørn A ndersen og hans standsfæ ller skulle være som a d m in istrato rer.

Det er nu alligevel båd e for K a rl N ielsen og for læseren en særlig fornøjelse, n å r d et i glim t lykkes at skim te lidt m ere om B jørn A ndersens person og hans tilværelse uden for ram m ern e som a d m in i­

stra to r og effektiv godsejer. K ap itel 9 »B landt standsfæ ller og højlæ rde« er det, der kom m er n æ r­

m est på at vise a n d re sider a f B jørn A ndersen. H er m øder m an ham som støtte for unge studerende, og h a n h a r næ r forbindelse til A nders Sørensen Vedel. Ved en lejlighed u n d e rh o ld t h an V edel om L isbjerg kirke ved Å rhus, d er ifølge sagnet var bygget på P oppos tid og stad ig havde epitafier,

»der antages at være o p sat til erin d rin g om de æ ldste biskopper«. D en gam le k ansler J o h a n Friis u d å n d ed e i 1570 i arm en e p å Vedel og B jørn A n ­ dersen, og d a V edel siden udgav sin ligpræ diken m ed m indedigte, v ar Bjørn A ndersen aktivt in ­ volveret og tog skarp afstan d fra d et digt, som rektor E rasm u s L æ tus havde forfattet: »D e rim , d ok to r R asm us h a r sen d t E der, og I sendte m ig indelukt i det beseglede p ap ir, b eh ag er mig ikke, og [jeg] vil ikke have hans rim og våseri ib la n d t de a n d re godtfolk...«.

F oruden de skriftlige kilder findes også ikke- skriftlige kilder, d er k n y tter sig d irekte til Bjørn A ndersens virke. D e beh an d les ikke i selve teksten, m en en del a f dem o p træ d e r som illu stratio n er.

M åske k unne en nøjere b etrag tn in g a f disse kilder give g ru n d lag for liere overvejelser om B jørn A n­

dersens m in d re velbelyste sider.

E t eksem pel er fotografiet s. 1 1 1 a fe n altertavle, som B jørn A ndersen skæ nkede til V oer kirke i 1573. i hovedteksten fortælles, h v o rd an selvejer- b ø n d ern e i V oer i 1550erne ta b te en næ sten h u n ­ d red årig strid m ed B jørn-slæ gten om ret til jo r d ­ stykker ved V oer, og h v o rd an B jørn A ndersen i 1570erne endelig lik held til at gøre de tidligere selvejere til sine fæstere. »M on b ø n d ern e i V oer v ar beæ ret over den llotte gave, eller o pfattede de den som en d em o n stratio n , d er m indede dem om n ed erlag et i deres lange kam p m od godsejerne på Stenalt?«, spørger billedteksten. D et er et godt spørgsm ål, som får læseren til at se på tavlen m ed nye øjne. M a n bem æ rker, at tavlen i hikket stand faktisk ikke frem viser an d et end våbenskjolde og p ersonalliistoriske oplysninger om Bjørn og hans

fam ilie, m ens fodstykkets b ib elcitat er ene om at rep ræ sen tere et religiøst indhold. P rio riterin g en er ikke en eståen d e for tiden, m en viser dog lidt om B jørn A ndersens selvforståelse. M an g e adelige gi­

vere v ar trods alt m ere diskrete.

Selv om de ikke-skriftlige kilder m åske kunne have væ ret d isk u teret m ere, er det i al fald godt, at d er er illu stra tio n e r i bogen. M en kvaliteten er alt for ujævn! De fotografier, d e r er leveret fra L an d s­

arkivet, frem træ d e r m æ rkeligt lyse og flim rende, vistnok dels på g ru n d a f rystede eller overbelyste oplæg, dels på g ru n d a f en uheldig b ru g a f raster ved trykningen. F arvebilledet på bogens om slag er ligeledes u sk arp t. E t enkelt foto s. 147 er så usselt, at red ak tio n en u b etin g et b u rd e have u d elad t det, i det m in d ste for fotografens skyld.

Disse sk av an k er æ rg rer utvivlsom t også forfat­

teren, n å r bogen i øvrigt frem træ d e r så sm ukt med fast b ind og pæ nt tryk. H a n kan til gengæ ld godt som helhed være tilfreds m ed sit resu ltat.

Poul Grinder-Hansen

Hertug Hans Hospitalet i Haderslev.

Udgivet af K onservatoratet. Forlaget Gammelting. H a­

derslev 1991. 96 s., ill. 98 kr.

I 1569 g ru n d lag d e h e rtu g H an s den æ ldre et hospi­

tal m ed en kirke som asyl for gam le og svagelige og opførte en bygning til form ålet.

B ygningen eksisterer stadigvæ k, og faktisk fun­

gerede h o sp italet efter sit form ål lige til 1983, mens kirken stad ig er i b ru g som annekskirke til H a d e r­

slev D om kirke.

H o sp italet skufle efter fu n d atsen ledes a f et

»k o n serv ato rat« . D ette eksisterer selvfølgelig også b eståen d e a f byens b orgm ester, h ans forgænger, stifta m tm a n d e n og d o m p ro v sten , og d e tte eksklu­

sive udvalg h a r form ået at gennem føre en højst tiltræ n g t re s ta u re rin g a f det gam le hus sam t dets anneks, opført i 1787.

Forud for re stau rerin g en blev d e r gennem ført en undersøgelse a f h o sp italets historie a f lederen a f H ad erslev byhistoriske arkiv, J a k o b R øjskær, m e­

dens to arkitekter: H en rik G ram og Jø rg e n Overby- ved om fatten d e bygningsarkæ ologiske undersøgel­

ser m ed stor sikkerhed k unne fastslå bygningens o prindelige form og udseende. D et viste sig b la n d t a n d et, at d er u n d e r h u set v ar en o p rindelig kælder, som ingen havde kendskab til.

Som et b ip ro d u k t a f arb e jd e t er disse u n d e r­

søgelser sam m en m ed flere m in d re b id rag blevet udgivet i en pæ n lille bog m ed fine illu stratio n er, således at læ serne sam m en m ed udgiverne kan glæ de sig over, a t d et til trods for tra n g e tid er h ar væ ret m uligt at b evare d ette væ rdifulde bygnings­

anlæ g som en fin gave til H ad erslev ved byens 700 års jubilæ um .

K arl-E rik Frandsen

Det kongelige danske Kunstkammer 1737,

bind I - I I ved Bente G undestrup, Nationalm useet og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1991.

X X X IX + 417 s. og V II + 477 s., ill. 785 kr.

D et hele begyndte i 1977 på N atio n alm u seets 4.

afdeling, E tnografisk Sam ling. H er v ar m an blevet klar over, at sam lingen, set i in te rn a tio n a l sa m ­ m enhæ ng, ejer et usæ dvanligt sto rt a n ta l g en ­ stande, hvis m useum shistorie m ed sikkerhed kan føres tilbage til det 17. og 18. å rh u n d re d e . I årene 1977-79 gennem førte afdelingens p ersonale en re­

g istrering a f de ca. 1.000 stk. etnografiea, som kan føres tilbage til det gam le K ongelige K u n stk a m ­ mer. D ette v ar i 1820’rn e blevet n y reg istreret og g en stan d en e fordelt m ellem flere, til dels en d n u eksisterende, m useer. På denne m åd e udskiltes også, hvad d er senere blev E tnografisk Sam ling, og det gæ lder for d an sk m useum svæ sen som helhed, at v ort tidligere K ongelige K u n stk am m ers o p rin ­ delige b estan d er bedre b ev aret end i an d re eu ro ­ pæiske lande, hvor m an tidligere h a r haft såd an n e

»K u n st- und W u n d erk am m ern « .

J u l i-oktober 1979 viste E tnografisk Sam ling d e rp å en udstilling, »D et Ind ian sk e K am m er«, hvortil blev udgivet et fyldigt, gen n em illu streret katalog på d ansk og engelsk, redigeret a f 4. af­

delings o verinspektør T orben L u n d b æ k og h isto ri­

keren B ente D am -M ikkelsen (nu G u n d e stru p ).

I efteråret 1979 n ed sattes et k o o rd in erin g su d ­ valg a f re p ræ se n ta n te r for alle de m useer, som i d ag ejer k u n stk am m erg en stan d e, m ed d et form ål at gennem gå de m ange bevarede k u n stk am m erar- kivalier og d e rp å efterh ån d en udgive in v en tariern e for 1737, 1775, 1807 og 1827. V ed d ette kunstkam - m erprojekt an sattes Bente G u n d e stru p som leder, og det fik til huse på N atio n alm u seet m ed rig san ti­

kvar O la f O lsen som øverste tilsynsførende. M ed en lang række skiftende hjæ lpere og ofte u n d er betydelige finansielle v anskeligheder er m an nu n ået så vidt, at de to første, store og statelige bind foreligger, fuldt g en n em illu strered e og m ed dansk og engelsk tekst. De ru m m e r in v en tariu m 1737, den sidste kom plette fortegnelse over D et konge­

lige d anske K u n stk am m er, som in d til ca. 1820 kunne beses i de oprindelige lokaler i øverste etage a f R igsarkivets n uvæ rende bygning. For alle d a n ­ ske historikere, ikke blot m useum sfolk, m en også arkivforskere, lokalhistorikere og am atø rark æ o lo ­ ger er det a f b ety d n in g at vide, at d er nu findes en offentliggjort fortegnelse over æ ldre m u seum sgen­

stan d e, en d d a m ed fotografisk gengivelse a f alle dem , som stad ig er bevaret. Synlige fortid sm in d er skal visualiseres. E n h v er historiker kan gøre det ved lejlighedsvise slen tretu re gennem en eller flere a f N atio n alm u seets afdelinger. P å sam m e m åde kan m an nu g en n em b lad e et væ rk, der ikke blot viser, hvad m an kan finde i vort hovedm useum , m en i en lang række andre.

N oget let tilgæ ngeligt værk er d et ikke. M an m å begynde m ed a t orien tere sig, gennem læ se in d ­ ledningen og finde de m ange, ikke alle lige gen­

nem skuelige forkortelsers b etydning, se på g ru n d ­ p lanen over d et gam le k u n stk am m er, hvis sagfor­

deling m ellem de otte »kam re« lan g tfra v a r konse­

kvent.

M a n u s k rip te t til 1737-inventariet skulle heller ikke læses a f alle og enhver. D et v ar et ju rid isk d o k u m en t over, h v ad en afgående ku n stk am m er- forvalter overlod i sin efterfølgers v aretæ gt. Det er et foliobind p å godt 900 sider, h v o ra f næ rvæ rende udgave u d elad e r de første 640. D eri findes en for­

tegnelse over m ønt- og m edaljesam lingen, som a l­

lerede i 1780’rne udskiltes og a n b rag tes på R osen­

borg. D en d a n n e r b ag g ru n d e n for N atio n alm u se­

ets nuv æ ren d e 6. afdeling, Den kongelige M ø n t- og M edaillesam ling. P å de resteren d e 260 sider, 641—

908, er reg istreret ca. 4.000 n u m re, h v o ra f godt og vel h alvdelen er identificeret. M en en stor del a f de uidentificerede er n atu rh isto risk e ty pegenstande, som i d ag kun vanskeligt kan bevises at være ek­

sem p lare r fra K u n stk a m m e re t. For nogle a f k am ­ rene gæ lder det til gengæ ld, a t to trediedele eller m ere er identificeret.

N u kan m an altså gen n em b lad e d ette store værk, se på b illederne og prøve på at forestille sig, h v o rd an m an oplevede et k u n stk am m erb esø g in d ­ til for 1 75 å r siden. H vis m an begynder i »Forstuen A llern ed erst u n d e r til G aden« (som er registreret til allersidst, se a n d e t b ind p. 452) stod her tre store, u d sto p p ed e dyr, en lille elefant, en sto r okse og en hvalros sam t et slangeskelet. E ndvidere seks m alerier, de fem forestillende m ærkelige d y r og frugter, sam t en stæ rkt m ed tag et gipsm odel a f h e­

sten på K ongens N ytorv. G å r m an d erefter ovenpå til de egentlige kam re, bø r m an tæ nke sig at stå foran de enkelte skabe og se p å deres indhold, men dog ikke glem m e a t kaste et blik på, hvad d er hang p å væggene. D er er m ange m alerier og sk u lp tu rer.

K u n stk a m m e re t hed det jo officielt, m en begrebet

»kunst« om fatted e såvel de skønne k u n ster, m aleri og sk u lp tu r, som kunstfæ rdigt fo rarbejdede gen­

stan d e a f m a te ria le r fra n a tu re n s tre riger, dyre-, p lante- og m in eralrig et. Det store katalog over O le W orm s m useum v a r blevet trykt i 1654, og hans sam ling indlem m edes kort efter i K u n stk am m ere t.

K a talo g e t v ar in d d elt i fire bøger, de tre første ru m m ed e n a tu rg e n sta n d e fra de tre »riger«, var altså et n a tu ra lie k a b in e t m ed rent videnskabeligt sigte. I fjerde bog v ar k u n stg en stan d en e beskrevet, o rd n e t efter m aterialer, altså efter sam m e princip som det øvrige. D ette spores også i de følgende k u n stk am m erin v en tarier, m en allerede i 1737 er de skønne k u n ster stæ rkt rep ræ sen teret. D et v ar altså et virkeligt » K u n st- und W undcrkam m er«. I å rti­

erne før og efter 1800 afgaves, foruden m edalje­

sam lingen, også efterh ån d en de n a tu rv id en sk a b e­

lige g e n stan d sg ru p p er. Ved den store reorganise­

ring efter 1820’erne sam ledes de skønne kunster,

m alerier og sk u lp tu r, i det kongelige billedgalleri på C h ristian sb o rg , forløber for d et n uvæ rende S ta ­ tens M u seu m for K u n st. A llerede forinden v ar arkæologiske g en stan d e sam let i M u seet for n o rd i­

ske O ldsager. P å sam m e m åd e indgik de øvrige k u n stk am m erg en stan d e i specialsam linger, h v o raf de vigtigste nu er N atio n alm u seets forskellige af­

delinger og R osenborgsam lingen.

I indled n in g en til første bind, p. X X I - X X V findes en g ennem gang a f de enkelte kam res in d ­ hold. D et havde nok væ ret forbrugervenligt, om den v ar blevet gentaget i forenklet form på et a f forsatsbladene med sidehenvisning til try k u d g a­

ven. I an d et bind p. 461—474 opregnes alle de b evarede g en stan d e g ru p p e re t efter de sam linger, hvor de i d ag findes. In d g a n g sn u m re n e er de nu gæ ldende m u seu m sn u m re, dels a ra b e rta l, dels den lidt besværlige n u m m ererin g fra 1827 (f.eks.

C A c l5 5 ). D enne bruges en d n u inden for N 0 4 (E t­

nografisk Sam ling) og N 0 5 (antiksam lingen).

N 0 5 er, lidt m isvisende, placeret p. 469 m ellem N 0 2 (D an m ark s M id d elald er) og N 0 3 (D ansk Folkem useum ).

R egistre savnes m eget. H vo rd an finder m an G u n h ild k o rset eller V ejru m -U rn en ? I lan g tid sp la­

nerne in d g å r d a også registre, m en de forudsæ tter, a t også de tre senere re g istra n te r er blevet trykt, så d et kan kom m e til at vare en årræ kke, før de kan u d arb ejd es. For at lette b enyttelsen a f det nu u d ­ givne er d er allerede u d a rb e jd e t et foreløbigt n av ­ neregister o m fatten d e p o rtræ tte r, o m talte perso­

ner, k u n stn ere og hån d v æ rk ere sam t stednavne.

Det er tilgæ ngeligt ved henvendelse til pro jek t­

lederen.

Det er et kæ m pearbejde, d er er udført — og det m ed stor dygtighed.

H. I). Schepelern

Rosenholm.

Redigeret af Frits Nicolaisen. R an­

ders Amts Historiske Samfunds skriftserie nr.

4, 1991. 188 s., ill. 240 kr. (medl. 180 kr.).

I 1989 udgav R an d ers A m ts H istoriske Sam fund en gedigen m onografi om godset Fussingø (anm . i Fortid og N u tid 1990 s. 226). N u h a r de gjort det igen, m en em n et er denne gang R osenholm slot ved D ju rslan d og R osenkrantz-slæ gten, som endnu ejer bygninger og park. D et fru g tb are ved ideen m ed at dele opm æ rksom heden nogenlunde ligeligt m ellem de fysiske ra m m e r og den b esiddende slægt dem onstreres på ny. For R osenholm giver det b ag ­ g ru n d for at forstå, hvorfor d er blev bygget og anskaffet k ostbart in v en tar i én ejerperiode frem for en anden. N år m an i den senere del a f bogen n å r til E rn a L orenzens instruktive afsnit om billed­

tæ p p er og gyldenlæ der fra 1720’erne, ved m an a l­

lerede fra C arsten Porskrog R asm ussens afsnit om R osenkrantz-slæ gten, a t et b ru d i ejeren Iver Ro-

s e n k ra n tz ’ e m b ed sk arriere n eto p i disse å r betød m ere o p m æ rksom hed om k rin g gods og bygninger.

D en slags etab lerin g a f sam m en h æ n g i stoffet er især væ rdifuld ved et værk m ed liere forfattere.

Bogens o tte k ap itler er skrevet a f fagfolk på hver deres o m råd er, n o ter og h en v isn in g er findes, og oftest er stilen enkel og ligetil, så en h v er kan få u d b y tte. M an k an læse om hus, have og slægt i vilkårlig rækkefølge, m en det bedste overblik far m an ved at følge red ak tø ren . D er lægges ud m ed et bygningsm æ ssigt overblik, hvor N. J. Israelsen p lace rer de velbevarede renæ ssan ceb y g n in g er i d an sk ark itek tu rh isto rie. Såvel d ette som de fleste a n d re afsnit er udsøgt illu streret m ed fotograf K ir­

sten N ijk am p s sm agfulde fotografier i sort-hvid og farve, hvor f.eks. in d fald en d e lys på en stille slots- gang »står« som i et H am m ersh ø i-m aleri. De næ ­ ste over 60 sider d rejer sig om ken d te som m indre k en d te m ed lem m er a f slæ gten R osenkrantz. Det er tale om to store og m eget g ru n d ig e afsnit a f h e n ­ holdsvis C a rste n Porskrog R asm ussen og H an s B jørn. P orskrog R asm u ssen p lace rer R osenkrant- zerne i det lange stræ k over adelsvæ lde, enevæ lde og lensafløsningstid, m ens H a n s B jørn giver en d y b tg åen d e og u n d e rtid e n polem isk biografi a f re­

næ ssancem ennesket H olger R osenkrantz, d er vat- læ rd og d a n n e t, så alle m å tte betages.

D en næ rliggende H o rn slet kirke er stæ rkt p ræ ­ get a f fam iliens g rav m in d er. O m disse sam t p o r­

træ tte r og a n d e n u d sm ykning til slottet skriver M erete Bergild og J e n s J e n s e n i en læ ngere og m eget d etaljerig artikel. H e r er m asser a f nyttig viden om ikonografi og lignende, m en i sam m en ­ hæ ngen er det for m eget den stil, m an k ender fra D an m ark s K irker.

K u n ste n glem te ald rig et »m em ento m ori«, og d et teologiske og religiøse v ar hele tiden m ed i renæ ssancens og barokkens forestillingsverden.

D et fornem m es også i det næ vnte studie a f den læ rde H olger R osenkrantz. Igen god sam klang m ellem artiklerne.

G ru n d la g e t for byggeri, k u n stin d k ø b og stor husførelse v ar her som a n d re sted er indtil langt ned i forrige å rh u n d re d e fæ stegodset og hoved- g ård sd riften , og den historie h a r C arsten Porskrog R asm ussen også tag et sig af. På ti sider får m an en klar oversigt over de helt afgørende sider a f la n d ­ b rugshistorien fra 1500-tallet til 1930erne, hvor dels lensafløsningen, dels ejerens død gjorde en ende på godset som lan d b ru g . R o sen k ran tzern e v a r som m ange godsejere reform venlige i det land- brugsm æ ssige, m en politisk konservative u n d er de store lan d b o refo rm er, og først i 2. halvdel a f 1800- tallct tog selvejekøbene fart.

In te t slot u den en p ark . R osenholm s er stadig præ get a f barokken. D et ses a f de dejlige fotografier og den nøg tern e analyse, som ark itek t Preben S k aaru p giver i bogens næ stsidste afsnit. A rtikel- stoffet ru n d es a f m ed e rin d rin g e r a f den nuvæ rende ejer, lensbaronesse C a rin R osenkrantz.

Bagi bogen er der, hvad der skal væ re a f p lan er og registre. Forsiden n y d er m an: en dejlig laveret v in terteg n in g a f R osenholm , udført a f m aleren M a rtin u s R ørbye ved hans besøg i 1830. R ed ak ­ tøren og h ans hold h a r gjort det godt — igen.

M argit Mogensen

Gustav Henningsen:

De sidste trolddomsprocesser i Jylland 1685-87.

Udgivet af Foreningen Danmarks Folkemin­

der i sam arbejde med forlaget Skippershoved.

1991. 192 s., ill. 168 kr. (inkl. forsendelse).

A rkivar ved D ansk Folkem indesam ling, G u stav H enningsen, blev i 1981 dr. phil. på afhandlingen Heksenes advokat, d er v ar b aseret på de righoldige arkiver hos den spanske inkvisition. H an h a r im id ­ lertid også a rb ejd et m ed d an sk kildem ateriale m ed sæ rligt henblik på retshistoriske p roblem er, og den foreliggende bog er netop skrevet p å g ru n d lag a f det (efter d anske forhold) usæ dvanligt o m fattende kildem ateriale, som den energiske heksejæger, J ø r­

gen A renfeldt på hoved g ård en R u g ård på D ju rs­

land, h a r efterladt sig (L an d sark iv et for N ørrejyl­

land B24—126 og D et kgl. Bibliotek, N y kgl. S am ­ ling 300 d 8).

D et specielle forhold ved situ atio n en i 1685 var, at d er siden om kring 1650 ikke havde væ ret b ræ n d t en eneste heks i Jy lla n d , fordi lan d stin g et i V iborg konsekvent frikendte troldkvinder, d er el­

lers var blevet d ø m t for at være hekse ved herreds- eller birketingene. D enne praksis æ ndredes im id ­ lertid, d a lan d sd o m m er W illum L ange gik a f o m ­ kring 1680 efter næ sten 20 års tjeneste.

T akket være et m eget sto rt arb ejd e i arkiverne er det lykkedes for G u stav H enningsen at »få trukket heksene ud a f retssalen og placeret dem i deres hverdag, for det kom til proces«, hvilket er be­

m æ rkelsesvæ rdigt, fordi vi jo ellers n o rm a lt kun kender heksene fra procesakterne.

M ette N ielsd atter, der v ar tater, fik i 1685 lavi­

nen til at rulle, fordi m an m ente, at h u n havde bevirket, at alle 72 heste i Boeslum tæ t ved Ebeltoft blev syge og døde, som hævn fordi b ø n d ern e i byen havde ja g e t hende ud a f sognet uden at ville køre hende, hvilket hun havde krav på som vanfør tig­

ger. Seks bøn d er arrestered e hende og fik hende fængslet i E beltoft arrest.

V ed et retsm øde aflagde b ønderne vidnesbyrd på, at de havde u n d e rk a ste t M ette N ielsd atter v an d p rø v en , og d a hun selv efter et h alv t kvarters ophold i E beltoft Vig i oktober m ån ed (selv om det v ar et sm ukt, stille vejr) ikke sank, v a r det jo å b e n b a rt for alle, at h u n m å tte være en heks.

D et lykkedes den stakkels vanføre kvinde at flygte fra arresten i Ebeltoft, m en hun blev fanget i F eldballe a f A renfeldts b ø n d er og h en sat i for­

svarlig arre st i R ugårds dybe fangehul. H er blev sagen m od h en d e gen o p tag et, m en nu ved H assens birketing h v o ru n d e r B oeslum horte (jvnf. A tlas over D an m ark s ad m in istra tiv e inddeling s. 121).

B irketinget d øm te hende den 27. nov em b er 1685 til b ålet for tro ld d o m og for at have b ru d t ud a f fængslet.

E fter en ny proces ved lan d stin g et i V iborg blev dom m en stadfæ stet. H u n blev ført tilbage til E bel­

toft, og efter a t væ re blevet to rtere t for 19 rdl. a f bødlen fra A rhus, døde h u n i fængslet.

D et v ar tydeligt nok H an s Ja c o b se n , d er ikke alene v ar b o rg m ester i E beltoft (og som sådan leder a f rå d s tu e re tte n ), m en også byfoged (leder af bytinget) og tilm ed kgl. m ajestæ ts ridefoged og am tsfo rv alter over K alo am t, d er v ar aktiv i denne proces. H a n v a r end v id ere skibsreder, og E beltoft led i disse å r u n d e r adskillige skibsforlis, h e ru n d e r et a f H an s Ja c o b se n s skibe, som forliste i feb ru ar 1686. D a d e tte skete sam tid ig m ed, at M ette Niels- d a tte r blev p in t p å H an s Ja c o b se n s foranledning, kunne en h v er jo se, at d et v ar hendes skyld, og at hun sikkert havde sam m ensvorne.

D er blev derfor for rå d stu e re tte n an k lag et to kvinder for trolddom : en skipperenke og en sned­

kerkone. E fter en dom fældelse ved bytinget blev disse dog frikendt ved lan d stin g et, m en så heldigt gik d et ikke for lire a n d re anklagede ved R ugårds birketing, d e r takket væ re Jø rg e n A renfeldts en er­

giske »korstog m od djæ velen og h an s h å n d la n ­ gere« fungerede effektivt. Efter at have været fængslet lan g tid d er blev de d ø m t som troldkvin­

d er ved birketinget, d erefter blev de u n d erk astet to rtu r, dom m en blev stadfæ stet ved lan d stin g et takket være lan d sd o m m er P eder L erche, og h u rtig t d erefter blev de b ræ n d t på R ugård.

D en a f heksene, d er h a r efterlad t sig de m est fyldige beskrivelser a f F an d en og hendes kom m u­

nikation m ed ham , er A nne S ø ren sd atter, kaldet

»B lom m en«, d er boede i et hus i B oeslum . H un havde længe væ ret kendt for at være synsk og især for at k unne »vise igen«, altså finde ting, d er var blevet væk.

H un »tilstod« alt, og udlag d e tilm ed 15 p ersoner for at være »i m ed F anden«, h e rib la n d t en borgm e­

ster i Å rhus og fru Ingeborg sal. L au rid s B ordings til R y u m g ård , hvilket A renfeldt om hyggeligt lod protokollere. M en n u gik det for vidt. En række borgere fra Å rhus indstæ vnede A nne S ø ren sd atter og Jø rg e n A renfeldt for L an d stin g et i V iborg. H er næ gtede A nne p u re alt, og nu blev A renfeldt in d ­ stæ vnet for H øjesteret for æreskræ nkelse. H v o rd an det hele endte, skal ikke afsløres her, m en cen­

tra la d m in istra tio n e n m å tte udstede et reskript (21/7 16H6), d er kræ vede, at lan d stin g sd o m m e i tro ld sag er skulle forelægges for højesteret, før de m åtte fuldbyrdes.

D ette bevirkede, at lan d stin g et h u rtig t holdt op med at bekræ fte u n d e rre tte rn e s dom m e, og a t pro ­ cesserne derfor stan d sed e i løbet a f 1687. H ele

heksehysteriet havde im id lertid d a også kostet i hvert fald 24 registrerede ofre.

D et er en usæ dvanlig sp æ ndende bog, som G u ­ stav H en n in g sen h a r skrevet. D en er faktisk en d n u m ere fascinerende end en historisk rom an, efter­

som hver enkelt episode og udsagn er sikkert d o k u ­ m en teret i kilderne. H ele d ette store m ateriale kan tilm ed i tran ssk rib eret form erhverves i form a f et kom p en d iu m eller på en diskette.

N oget a f det m est in teressan te ved bogen er efter anm elderens m ening de m ange citater a f udsagn fra de anklagede troldfolk, d er afslører m ange dybtliggende elem enter fra 1600-tallets opfattelse a f »det m agiske univers«, h v o ra f nogle sikkert re­

præ sen terer de anklagedes egen forståelse a f v er­

den, m ens an d re ud sag n sn arere er u dtryk for, hvad do m m ern e ønskede at høre.

D en lille bog er et sæ rdeles fint eksem pel på historisk g rundforskning i en pop u læ r og letlæselig form.

K arl-E rik Frandsen

Skatkisten. Arkivalier og historier fr a Landsarkivet.

Red. Chr. R. Jansen. Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland 1991. 141 s., ill. 315 kr.

Som det første a f D an m ark s fire landsarkiver kunne L an d sark iv et for N ørrejylland i 1991 fejre sit 100 års jubilæ um . D et blev på fornem vis m a r­

keret m ed udgivelsen a f d en n e sm ukke, letlæste og in sp ireren d e p u blikation. En ap petitvæ kker m ed herlige historier, instruktive inform ationer og flotte farvebilleder.

F orfatterne bag væ rket er landsarkivets faste stok: H a rry C h risten sen , O le D egn, C h r. R. J a n ­ sen, Birgit L ø g stru p og P aul G. Ø rb e rg su p p leret m ed tidligere lan d sark iv a r J e n s H o lm g aard . H ver især præ sen terer de her 10—15 sm å forskningsm æs- sige styrtdyk ned i det vældige historiske kildem a­

teriale, som lan d sark iv e t ru m m e r vedr. den del a f D an m ark sh isto rie n , der er foregået i Jy lla n d fra K on g eåen til Skagen gennem de sidste 500 år.

Alle bogens 66 afsnit ru m m er dels en god h isto­

rie, dels oplysninger om en b estem t arkivgruppe.

F orfatterne er tydeligvis på h jem m eb an e og nyder a t fortælle disse historier.

På den m åde bliver »Skatkisten« en slags pajda- gogisk su p p lem en t til de trad itio n elle, telefonbogs- agtige »guider«, som alle det statslige arkivvæsens in stitu tio n e r inden for de seneste tiå r h a r udgivet som vejledning til deres sam linger.

S katkisten kan ikkr e rs ta tte disse i sig selv væ r­

difulde, om end ikke særligt form idlede guider.

M en h a r m an b ru g for in sp iratio n og ideer til ark iv arb ejd et vil lan d sark iv ets snnikke ju b ilæ u m s­

bog sikkert for de fleste være et b edre afsæt.

Thomas Bloch Ravn

Søg - og I skal finde. Veje til kvinders historie i arkiver og samlinger.

Red.: Karen Hjorth, Gre­

the Ilsøe, Birgitte Possing. Arki-Varia, Servi­

ceselskab ved Landsarkivet, København, 1991. 102 s., ill. 85 kr.

T itlen er en m u n te r replik til de historikere, der ikke m en er at kunne finde kilder om kvinder og en o p m u n trin g til kvindeforskere in spe. A ntologien viser, a t d er i ark iv er og m useer findes m asser a f kilder, d er k an bruges til at fortælle om kvinders tilvæ relse og m u lig h ed er i forskellige perioder. A r­

tiklerne sam ler sig i fire tem aer: Liv og død, o p ­ læ ring, arb ejd e og brevvekslinger kvinde og kvinde im ellem .

I »B arselsnød og b ø rn ed ø d , realiteter i kvindeli­

vet oplevet gen n em kirkebøgerne« følger Grethe I l ­ søe en række fam ilier i V ollerslev kirkebog 1773-

1814. D e årlige fødsler fulgtes ofte a f dødsfald. Fra 1802 skulle jo rd e m ø d re n e in d b e re tte m islykkede fødsler og dødfødte børn; hele b arselen blev be­

skrevet i d etaljer i kirkebogen. H er kom m er m an tæt på fam ilierne og jo rd em o d erh ån d v æ rk et på den tid. Karen Hjorth finder em b ed sm an d sh o ld n in - ger til » F o sterd rab , m oral og straf« i det teologiske fakultets arkiv 1683—1733, fordi professorerne skulle tage stilling til b en åd n in g e r. H er ses også sagsoplysninger, d er fortæ ller om vilkårene for kvinder, d er ellers ikke h a r efterlad t sig m ange spor.

» K u n n e d ro n n in g e n læse og skrive« i m id d elal­

deren? spørger N anna Dam sholt og sandsynliggør, at den forstødte, d anskfødte d ro n n in g In g eb o rg har ejet og læst i m id d elald eren s populæ reste bog, p salteret, m ens hu n sad in d esp æ rret i 20 å r efter sit bry llu p i 1193. O m tidens fornem m e k vinder også h a r k u n n e t skrive eller sn arere læ rte at diktere velform ulerede tekster til skrivere, er uvist. Louise Stolberg, en a f 1700-tallets d an n e d e kvinder, k unne skrive a t »m in pro d u k tiv e kraft h a r ud tø m t sig i brevenes kanaler«, m en Ingrid Marcussen viser også i artiklen om kvindelig skrivefæ rdighed for 200 å r siden, »I aller dybeste Y dm yghed«, at der blev u n d erv ist båd e d ren g e og piger før skoleloven, og a t selv en del a f de kvindelige tu g th u sfan g er k unne skrive m idt i 1800-tallet. O p ly sn in g ern e er sam let i så forskellige kilder som tu g th u sstatistik , skolearkiver, godsarkiver, regn sk ab sb ilag og bon- skrivelser til offentlige m y n d ig h ed er sam t p rivate breve.

M inna Kragelund viser i en oversigt over kvinde­

ligt h å n d a rb e jd e , hvor sam m en sat kildem aterialet kan være. »Som en nål i en høstak« findes det i foreningsarkiver og offentlige arkiver, erin d rin g er, fotos og g en stan d en e selv. Helle Linde peger i »M o­

deh an d el og kasketsalg, k vinder som selvstæ ndige n æ rin g sd riv en d e i K ø b e n h a v n i 1845« på m ar- k edsprotokollerne og bevillingssagerne, d er n u a n ­ cerer folketæ llingernes erhvervsm ønster. En del

københavnske kvinder drev han d el m ed tekstiler, grønsager og brød. L æ rerindefagets vej »F ra kald m od profession« h a r Nete Balslev Wingender set i ån d ssv ag ean stalten GI. B akkehus’ arkiv for 1890erne. In stitu tio n e n forandredes så sm åt fra at være et hjem for b åd e a lu m n er og personale til at blive en a rb ejd sp la d s for bestem te fag - plejem or, læ rerinder, plejepersonale.

De to sidste artik ler gør opm æ rksom på de p ri­

vate brevvekslingers væ rdi som kilder til kvinders holdninger. Adda Hilden h a r fundet en ellers ukendt køb en h av n erd am es b eretn in g er om dagliglivet og tidens spørgsm ål fra 1890erne til 1930 i D ag m ar B erners breve til skolestifteren T h eo d o ra L an g i Silkeborg: »En inderlig hilsen til m in egen ven«.

Birgitte Possing tolker i »F ra m yte til gåde« en for­

svunden brevsam ling m ellem N atalie Z ahle og vennen M ary A rcher. De skrev sam m en hver uge i 40 år, m en d er er tilsyneladende ikke b ev aret ét brev, m åske fordi de åben h jertig e, p riv ate breve kunne anfæ gte N atalie Z ahle som offentlig skik­

kelse?

A ntologien giver m ed sine udførlige kilderede- gørelser gode ideer til søgning efter k vindestof ad om veje. En og a n d en lokalarkivar kunne d esuden inspireres til at holde bivejene åbne, n å r d er kom ­ m er en aflevering fra m osters kom m ode m ed den klassiske bem æ rkning: »Jeg ved ikke om I kan bruge det, det er jo b are p riv a t...«

Lise Skjøt-Pedersen

Ingeborg Christmas-M øller:

Udgivet af J a n Jeppesen, i kommission hos Roskilde Museums Forlag 1990. 103 s., ill.

200 kr.

M u seu m sin sp ek tø r ved R oskilde M u seu m Inge­

borg C h ristm as-M ø ller h a r tidligere i m useets å rs ­ skrift beskæftiget sig m ed byens storkøbm æ nd. Bo­

gen her giver d a også et solidt indblik i tidligere tiders liv i en a f de få a f byens k ø b m an d sg ård e, der er blevet red d et og resta u re re t og nu rep ræ sen terer kvaliteter, som m an for en to-tre å rtie r siden å b e n ­ b a rt m ente at kunne undvæ re i bybilledet. O g det er g årdens red n in g sm an d og ejer, der stå r bag udgivelsen a f bogen i 200-året for k ø b m an d Ja c o b B rønniches indtog på stedet.

Bogen bygger bl.a. på g ru n d ta k stm a te ria le , b ra n d ta k sa tio n e r og folketæ llingslister sam t u try k t m ateriale i Roskilde M useum s arkiv - foruden på den lokale litte ra tu r og artik ler og bøger om livet i an d re k ø b m an d sg ård e m .m . S avner m an noget, m å det være skattelister, så m an kunne have fået et m ere præ cist indblik i de skiftende købm æ nds ind- kom st- og k apitalforhold i relation til byens an d re købm æ nd og Roskildes borgere i øvrigt. D er h en ­ vises heller ikke i litteratu rfo rteg n elsen til Per Bo­

jes d isp u ta ts fra 1977 om d anske provinskøb­

m æ nds v areo m sæ tn in g og k apitalforhold i b egyn­

delsen a f 1800-tallet, selv om den nok k u n n e give læ seren perspektiv på, hvad d et i økonom isk for­

stan d var, d er foregik i D jalm a L u n d s gård og i an d re k ø b m an d sg ård e.

Bogen indledes m ed et kapitel om Roskildes gam le rå d h u s, d er in d til en sto rb ra n d i byen 1731 til dels lå på d et areal, D jalm a L unds gård nu dækker. D erefter følger k ap itler om gen o p b y g n in ­ gen i o m rå d e t og k ø b m an d sg ård en s udvikling fra 1700-tallet over sto rh ed stid en u n d e r slægten Brøn- niche, d er ejede g ård e n 1790-1866, frem til b ry d ­ ningstiden i slu tn in g en a f 1800-tallet. D er er også afsnit om åren e frem til 1923, hvor den sidste sto rk ø b m an d , D jalm a L u n d , solgte gård en , og om bygningernes anvendelse sid en h en sam t om den nylige istandsæ ttelse. Et flot billede fra det in d re a f k ø b m an d sg ård en i 1918 (s. 76f.) fyldt m ed b ø n d e r­

vogne v id n er om , a t d ø d sk am p en for de gam le k ø b m an d sg ård e efter næ ringsfriheden 1857 blev langvarig, og så lan g t som op i 1930rne staldede b ø n d ern e deres heste op på stedet. En al de køb­

m æ nd, læ seren m ø d er undervejs, er i øvrigt den Em il M atth issen , d er m enes a t have inspireret G u ­ stav W ied, d a h a n skabte »L uksusbugen« som m edlem a f æ dedolkenes klub i Livsens Ondskab.

O v eralt er d e r lagt vægt på ikke kun at skildre bygningshistorien eller de vekslende storkøb­

m æ nds in d sats, m en at fa »kød og blod« ind i historien. G ode g ru n d p la n e r, su p p leret m ed be­

skrivelser a f arb ejd ets gang, b id ra g e r til, at m an lår et g odt in d try k a f det m an g ea rted e liv, d er h a r udfoldet sig på sted et - og det b åd e for høj og lav.

Ing eb o rg C h ristm a s-M ø lle r bygger tydeligvis på et g ru n d ig t kendskab til livet i de gam le køb­

m an d sg ård e og læ gger ikke skjul på, at der ikke på alle em n eo m råd er h a r k u n n et findes et egnet og dæ kkende kildem ateriale om netop D jalm a L unds g å rd .

D et frem går sæ dvanligvis klart, n å r d er bygges på »im porterede« oplysninger, m en det er in d ­ lysende, a t m etoden ru m m e r en fare: Vil m an for­

tælle en b estem t k ø b m an d sg ård s historie, n y tter det selvfølgelig ikke i væ sentlig g ra d at bygge på m ateriale ud en d irek te relatio n til den pågæ ldende lokalitet.

H istorie h a n d le r b åd e om ligheder og forskelle.

O g lokalhistorien skulle gerne fange begge dele så godt, det la d e r sig gøre. Vi kan - for a t give et p ar eksem pler - altså ikke regne m ed, at boddren g en e i D jalm a L u n d s g ård fik lov til at anv en d e køb­

m andsfam iliens lokum i g ård en fra den dag, de var u d læ rt, blot fordi en tilsvarende historie kan be­

rettes fra K a lu n d b o rg , og heller ikke sige noget bestem t om skostørrelser eller klæ dedragt hos be­

boerne i D jalm a L u n d s g ård alene ud fra sa m ti­

dens sæ dvane. M en selvfølgelig er det (også i be­

trag tn in g a f bogens o p h av ssitu atio n ) fristende på én gang at ville sige noget generelt om k ø b m an d s­

g ård en e og noget specielt om denne k ø b m an d s­

gård.

D er er d a heller ingen tvivl om , a t bogen vil være velegnet til u n d erv isn in g sb ru g på Roskildeegnen, og den vil i det m in d ste også kunne anvendes som inspirationskilde for undervisere a n d re steder. Den rigt illustrerede frem stilling m ed m ange in tern e henvisninger gør d et let a t arb ejd e med bogen, og dens pæ dagogiske anlæ g er således tydeligt nok.

T itlen er i den sam m en h æ n g sn arest for beskeden.

Jørgen Thomsen

Folketællingen 1845. Store Magleby Sogn. Sokke­

lund Herred. Københavns A m t med person- og adres­

seregister.

Udgivet for Dragør Lokalhistoriske Arkiv af K urt Guldborg Larsen. 1991. 107 s., ill. 50 kr.

Den flittige lokalhistoriker K u rt G u ld b o rg L arsen h a r siden 1987 udskrevet og udgivet sam tlige folke­

tæ llinger (1787, 1801, 1834, 1840, 1845) for Store M agleby Sogn, d er o m fatter D rag ø r og Store M a g ­ leby.

D er er tale om en bogstavret udskrift, som er forsynet m ed nyttige oplysninger om de slægts- og tiln av n e (anført i p aren tes), som ikke nævnes i folketæ llingslisterne. D erudover er der udført et fortjenstfuldt u d red n in g sarb ejd e m ed at lokalisere de enkelte fam ilier på m atrik eln u m m er og adresse.

U dgaven er en dvidere forsynet m ed tydelige ko­

pier a f m atrikelkortene, adresselister sam t navneli­

ster (alfabetisk efter fornavne).

1845-folketællingen er jo den første folketælling, d er angiver fødestedet for de talte. D er er derfor lavet en lille statistisk undersøgelse a f dette, der viser, at nok var d er m eget lille m obilitet i de to sam fund, idet 71% og 91% a f henholdsvis Store M aglebys og D ragørs beboere var født i sognet, m en sam tid ig var dog næ sten 50 personer født i Skåne, så k o n tak tern e over Ø resu n d h a r allerede på dette tid sp u n k t væ ret ganske tæ tte.

K u rt G u ld b o rg L arsen h a r lavet et absolut o m ­ hyggeligt arbejde, d er allerede bliver flittigt b ru g t a f alle, der in teresserer sig for H ollæ nderbyens og D ragørs historie og ikke m in d st de genealogiske forhold. D er er al m ulig g ru n d til at ønske, at serien kan fortsæ tte, og at D rag ø r Lokalhistoriske A rkiv vil foranledige, al disse u dskrifter også sæl­

ges på diskette, således at m an sam tidig vil kunne arbejde m ed sam tlige udgivne folketællinger.

K arl-E rik Frandsen

Birgitte Wistoft, Flemming Petersen og H a r­

riet M. Hansen:

Dansk elforsynings historie.

Bind 1. 1891—1940.

1991. 304 s., ill. 300 kr.

M ed udgivelsen a f bind 1 a f dansk elforsynings historie ty d er alt på, at der er kom m et en væ rdig

afløser til E lektricitetens historie, som udkom i tre bind i 1939-40. D ette treb in d sv æ rk h a r ikke væ ret til at opdrive i en lang årræ kke, og til trods for udgivelsens kvaliteter på det tekniske o m råd e h ar d er længe m an g let en nyere og m ere stringent frem stilling v ed rø ren d e elektricitet. De tre forfat­

tere er alle an sat på D a n m a rk s E lm useum i T ange og beteg n er sig som k u ltu rh isto rik ere. E m n et m ø­

des m ed forsigtighed; det fastslås, at ord et »elektri­

citet« kan være lige så besvæ rligt a t læse, som fæ nom enet kan væ re svæ rt at forstå. E fter g en n em ­ læ sningen a f væ rket m å det siges, at alle bliver klogere p å fæ nom enet og især på elektricitetens centrale p lacerin g i lan d ets økonom iske og politi­

ske udvikling gennem de sidste 100 år.

1 fire hovedafsnit redegøres kronologisk for em ­ net. Bogens re d a k tø r B irgitte W istoft tag er sig a f de to første »T rolden T æ m m es« og » L y sstatio n er­

nes T id« sam t kapitlet » D an m ark s N iagara«.

F lem m ing Petersen tag er sig a f »El til hele D an ­ m ark 1905-1920«, og H a rrie t M . H an sen skriver om perioden »M ellem to verdenskrige 1920—

1940«. H erefter afsluttes d e r m ed et lille fælles a fru n d in g sk ap itel. På trods a f at d er således er tre forfattere, u dgør bogen en sm uk helhed, d er giver g ru n d til at tro, a t d er h a r væ ret tale om et godt team w ork.

I »Trolden T æ m m es« er væ gten lagt på den in tern atio n ale udvikling, dog hele tiden m ed en linie til hvilken b ety d n in g den fik i D an m ark . Selv­

følgelig h ø rer vi om H . C. Ø rsted , m en også om Søren H jo rt, d er allerede i 1843 skitserede en el­

m o to r og senere k o n stru ered e en såd an , m en m a n ­ gel på kapital til en egentlig p ro d u k tio n bevirkede, at projektet gik i glem m ebogen. Ø n sk et om el til belysning gav sta rts k u d d e t til den egentlige elektri­

ficering. De såk ald te kulbuelys blev i D an m ark p ræ sen teret for første g an g i 1857, m en det var først m ed E disons udvikling a f g lø d etråd slam p en i 1880erne, a t udviklingen for alvor tog fart. På en velafbalanceret m åd e bliver d er gjort op m ed de m yter, d er er knyttet til E disons navn, og der bliver givet en in teressan t redegørelse for udvik­

lingen a f de in d u strielle g ig an ter inden for elektro­

n ik in d u strien . A llerede i 1890erne udviklede vek- selstrøm steknologien sig så kraftigt, at der i u d ­ landet taltes om en system krig m ellem jævn- og vekselstrøm .

A fsnittet »L y sstatio n ern es l id 1891—1905« o m ­ h a n d le r p rim æ rt de første d an sk e elværker. U d- viklingen i denne periode betegnes som en »køben­

h avnerhistorie«. P rojekter, arb ejd sk raft og penge blev fortrinsvis hentet i K ø b en h av n , m en ønsket om at få elektricitet opstod og frem m edes lokalt.

D er fortælles om o p rettelsen og driften a f de syv første, og d er redegøres for hvert enkelt værk for sig. H isto riern e fortælles levende, og læ seren ser, h v o rd an der hine sted er v ar tale om én enkelt m an d s helt p riv ate in itiativ som i Køge (1891). I O d en se (1891) og Å lborg (1895) v ar d et Det D an ­ ske E lektricitets K o m p ag n i, d er stod bag, m en

ellers gik udviklingen i denne periode im od o p ­ rettelsen af købstad sk o m m u n ale væ rker. D et kø­

b enhavnske i G o th ersg ad e (1892) og folkene k n y t­

tet hertil kom til at præ ge udviklingen. 1 jubilæ ­ um sfestlighederne for de angiveligt to første byer m ed offentlig elforsyning er det gået i glem m ebo­

gen, at d et ikke v ar K øge og O d en se, d er v ar først på banen. A llerede i 1888 tegnede b ag er H a m a n n og sognerådet i Lyngby k o n trak t om levering a f offentlig belysning ved elektricitet. D et skal dog tilføjes, at d er ikke var tale om salg til priv ate, m en kun til kom m unen (L yngbybogen 1943, s. 113- 115). D enne udeladelse gør n aturligvis ikke v æ r­

kets indhold ringere. D et vigtige kan ikke være, om vi m ed bogen fejrer 100-året eller 103-året for elfor­

syningen. M ed elvæ rkerne og de elektriske m aski­

n er opstod også nye fag g ru p p er og virksom heder.

Begge elem enter beh an d les i alle fire hovedafsnit, og især hvad de nye fag g ru p p er a n g år, er der til dels tale om nyt stof, m ens oplysningerne om virk­

som hederne inden for b ra n c h e n p rim æ rt bygger på a n d re væ rker. A fsnittet sluttes a f m ed en red e­

gørelse for udviklingen a f d et elektriske sporvogns­

net, hvis egentlige g en n em b ru d som tra n sp o rtm id ­ del til m assetran sp o rt for befolkningen i de større byer dog først faldt i tiden efter. K onklusionen er, at el i 1905 stadig p rim æ rt v ar for de få, uan set om d et g jald t belysning, tra n sp o rt eller kraft til h å n d ­ værk og in d u stri, m en p io n ertid en v ar om m e.

Perioden 1905-1920 dækkes i »El til hele D a n ­ m ark«. T iden v ar præ get a f et m a rk a n t opsving i a n ta lle t af nye elvæ rker. K a m p e n m ellem veksel­

strøm og jæ v n strø m rasede. En strid, d er igen han g sam m en m ed spørgsm ålet om et c en tralt eller et d ecen tralt d istrib u tio n sn et, et spørgsm ål m ed klare politiske u n d erto n er. I 1907 blev stærk- strøm sloven vedtaget. D e førende tekniske eksper­

ter v ar sto rt set enige om , a t det v ar m est rationelt m ed store centrale vekselstrøm svæ rker m ed dertil høren d e h ø jspæ ndingsnet til at forsyne et givet opland. M ed d atid en s jæ vnstrøm svæ rker v a r det kun m uligt at dække en radius på godt 3 km.

V ekselstrøm m en blev g ru n d lag et for N ordvestsjæ l- lands E lektricitets og Sporvejs A ktieselskab (N ESA ) ligesom en lang række a n d re priv ate for­

syningsselskaber. I den an d en ende a f skalaen fin­

der vi et utal a f sm å jæ v n strø m sv æ rk er (oftest an- delsvæ rker), d er voksede frem. H ele landbefolk­

ningens selvbevidsthed i årene efter å rh u n d red sk if­

tet tillægges her en stor b ety d n in g ligesom de initi­

ativer, d er udgik fra Askov m ed Poul la C o u r som bannerfører. H øjskolefolkene fungerede som kon­

su len ter ved anlæ ggelsen a f sm å elvæ rker, og der blev afholdt kurser for »landlige elektrikere«. K ø b ­ stæ derne holdt for de flestes vedkom m ende også fast ved jæ vnstrøm svæ rker. Nye blev an lag t, og generelt v ar d er tale om store m a rk a n te bygnings­

væ rker, d er også visuelt und erstreg ed e, a t elektrici­

tet v ar udviklingen og den nye tid. I de fleste større købstæ der m ed socialdem okratisk styre blev det populæ rt at tale om kom m unesocialism e. O v e r­

skud fra k o m m u n ale væ rker som gas-, el- og v a n d ­ væ rker skulle overføres til skole-, social- og hospi­

talsvæ sen.

D et sidste hovedafsnit »M ellem to verdenskrige 1920-1940« b e h a n d le r in d g åen d e S ønderjyllands eludvikling efter genforeningen i 1920. D er forelå en stor u d fo rd rin g i at få opbygget en tidssvarende elforsyning i S ønderjylland. I 1922 blev S ø n d er­

jyllands H øjspæ ndingsvæ rk (SH ) stiftet, og lan ­ dets første regionale værk k u n n e officielt indvies i

1925. En elforsyning, d er i løbet a f få år blev resten a f lan d et overlegen. T endensen im od store centrale kraftvæ rker v a r karak teristisk og bliver illustreret med lan d ets største, H . C. Ø rsted sv æ rk et, hvis første sektion stod fæ rdig i 1920. V æ rket p ro d u ­ cerede i 1937 ikke m in d re end halvdelen a f al den el, D a n m a rk forbrugte. D er v ar ikke blot tale om en øget cen traliserin g , m en også en m a rk a n t stig­

ning i elforbruget. I perioden blev lan d ets elfor­

brug fem doblet, og om kring 98% a f bybefolkningen havde i 1939 el, m ens p ro cen ten lå på 75 for la n d ­ befolkningen. El v ar nu ikke kun for de lå og ikke blot til lys. A llerede i 1915 havde forbruget a f el til kraft væ ret stø rre end fo rb ru g et til lys, m en det var først i m ellem krigstiden, at elektriske a p p a ra te r til hu sh o ld n in g og rad io en v a n d t en vis udbredelse.

H v ad a n g å r forsyningen til h u sh oldningen, kunne der dog ikke rokkes ved gassens førerstilling.

En kort redegørelse som d en n e yder kun væ rket en ringe retfæ rdighed og kan n em t give det in d ­ tryk, at d er er tale om et tu n g t værk. D ette er in genlunde tilfældet; overalt er der krydret m ed u n d erh o ld en d e histo rier, d er ikke er sæ rt påkli- strcde, m en passer fortrinligt ind i helheden og giver en levende og m enneskenæ r indfaldsvinkel til em net. N aturligvis er d er også beskrivelser a f den an v en d te teknologi, m en sæ dvanligvis bliver disse vanskelige spørgsm ål rim eligt forklaret. Ikke blot til dem , d e r alligevel h a r svært ved at forestille sig og forstå m askiner som d a m p tu rb in e r, dieselm o­

torer, el-m otorer m.fl., kan et besøg på T an g em u ­ seet anbefales. I væ rket m an g ler d er selvfølgelig heller ikke et læ ngere afsnit om den d ram atisk e historie bag o p rettelsen a f lan d ets største v a n d ­ kraftvæ rk i Tange.

En in stru k tiv tidstavle over dansk elforsynings historie er der ligeledes blevet plads til ligesom et udm æ rk et note- og henvisningsafsnit. D ette udgør næ sten en lille forskningsoversigt i sig selv. Som det sig hø r og bør, m an g ler d er heller ikke en overbevisende litte ra tu rliste sam t et upåklageligt navne- og sagregister. De trykte jubilæ um sskrifter og årsb e re tn in g e r næ vnes som en vigtig kilde- gru p p e, m en også m useets egen in d sam lin g a f a rk i­

valier synes at have b å re t frugt. En rundskrivelse til sam tlige elselskaber og alle lokalhistoriske a rk i­

ver h a r givetvis frem b rag t m eget a f det m ateriale, d er h a r levendegjort d ette vanskelige em ne. En egentlig kildefortegnelse savnes, især n å r d er f.eks.

s. 292 som kildeangivelse til afsn ittet om de sm å landvæ rker bl.a. stå r »utry k te fo rh an d lin g sp ro to ­

koller og a n d re arkivalier«. E n m ere aktiv søgning i kom m u n eark iv er ville kunne have b ra g t y d erli­

gere til veje, ligesom m useum sfolkene ikke synes at have væ ret opm æ rksom på d et forholdsvis righol­

dige m ateriale v edrørende tidlige elvæ rker, der be­

finder sig i godsarkiverne. G odsejernes m ulige rolle som ivæ rksæ ttere afskærer forfatterne sig såle­

des fra at k unne behandle.

D et største plus ved d ette anbefalingsvæ rdige væ rk er det ypperlige sam spil m ellem de p ra g t­

fulde illu stratio n er, billedteksten og selve b rø d tek ­ sten. Ikke blot bliver de enkelte illu stratio n er tol­

ket u d tø m m en d e, d er er også kræ fter til a t o p ­ sum m ere det væ sentligste fra den kontekst, billedet er placeret i. D er er ikke et opslag uden illu s tra ­ tion; d er er såg ar m ange helsiders farveillustratio- ner i A 4-form at. D enne del a f arb ejd et kan ikke roses nok. D anske Elvæ rkers F orening, d er h a r bekostet d e tte overdådige værk, kan være m ere end tilfreds m ed b ind 1, og alle m ed interesse i denne del a f in fra stru k tu ru d v ik lin g en i de sidste 100 år kan v a rm t anbefales at anskaffe sig værket.

Peter Fransen

Inge Adriansen:

Historisk Samfund for Als og Sundeved 1991. 135 s., ill.

148 kr.

L an g so m t m en støt vokser m æ ngden a f litte ra tu r om frem m ede i D an m ark . De sidste 10 å r er der kom m et en række væ rker om såvel im m ig ran ter som flygtninge i D an m ark , d er efterh ån d en er ved at give os et lan g t bedre billede a f den m an g ea r­

tede strøm a f frem m ede.

Lad m ig blot frem hæ ve H enrik H av reh ed s dis­

p u ta ts om de tyske flygtninge i D a n m a rk efter 2.

V erdenskrig, »D e tyske flygtninge i D an m ark 1945—1949« (1987), og Steen G u sag ers m eget fine lille artikel »F rem m ede i Køge i 1800-tallet« i K øge S tu d ier 1990, hvor h an viser, a t befolkningen i K øge slet ikke v ar så dansk, m en faktisk præ get a f en lang række frem m edgrupper.

M eget sm ukt i denne række a f nye væ rker om frem m ede føjer Inge A driansens bog om krigs­

fangerne i N ordslesvig og D a n m a rk sig. Forholdet var, at D a n m a rk v ar n e u tra lt u n d er 1. V erdens­

krig. De store krigsførende m ag ter tog m illionvis a f krigsfanger, som blev in tern eret i krigsfangelejre. I Tyskland v a r der således russiske og bl.a. ru m æ n ­ ske, franske og engelske so ld ater, som blev anv en d t som billig arb ejd sk raft. H o v ed p arten var dog ru s­

sere. For N ordslesvigs vedkom m ende skønner A driansen, at der v ar tale om ca. 6.000-7.000 krigsfanger. F ra 1915 flygtede en del fanger til D anm ark. De forsøgte på m ange d esp erate m åd er at kom m e til D an m ark , b o rt fra T yskland. D a n ­ m ark havde tidligt involveret sig i h u m a n itæ rt hjæ lpearbejde, bl.a. for at styrke vor n eu tralitet.

D erfor havde D an m ark bygget to krigsfangelejre.