For det Almene Vel
S u n d h ed , lovgivning og forvaltningsret D et d an sk e su n d h ed sv æ se n 1870-90
A f Helle B lom quist
K an analyse a f et forvaltningsorgans udvik
ling, institutionelt og opgavemæssigt, oplyse os om sam m enhæ ngen mellem dette forvalt
ningsorgans funktion og retsudviklingen in
denfor det om råde, som organet er sat til at forvalte? I det følgende vil forsøges afdækket, hvorledes enkelte aspekter a f denne sa m m e n hæng udspillede sig indenfor det centrale danske sundhedsvæsen, Sundhcdskollegiet, i perioden 1870—90. Problemstillingen er set fra sundhedsvæsenets perspektiv. D er er taget udgangspunkt i Sundhedskollegiets opgaver og i dets samspil med omverdenen. Vægten er lagt på de aktiviteter, der har at gøre med tilblivelse a f nye ordninger, vejledninger, lov
givning, el. lign. Det er samtidig forsøgt at belyse de forestillinger, som læger og jurister gjorde sig med hensyn til intentioner bag sundhedslovgivning og dens funktion. Der er derimod ikke set på effekten eller regelsættets anvendelse ved domstolene.
Det er blevet fremhævet, at det danske sundhedsvæsens to største opgaver i de første 4 årtier i det 19. årh u n d re d e var vaccinatio
nen og bekæmpelse af epidem ier,1 ligesom det er understreget, at der i denne periode var en befolkningstilvækst bl.a. som følge a f vaccina
tionens indførelse.2 Den kritiske eller revisio
nistiske medicinalhistorie har anført, at u d viklingen a f sam fundet generelt har været 1. Erik N ørr, Præst og administrator, A dm inistra-
tionshistoriske S tudier, nr. 4 ( K b h : R igsarki
v e t/ G. E. C. G ad 1981), p. 386.
2. C laus B jørn, Fra reaktion til grundlov, G yldendal og Politikens D an m ark sh isto rie , nr. 10 (K bh.:
G yldendal & Politiken, 1990), p. 25—33, p. 36.
D esuden L orenz R eru p , Danmarks Historie. Bd.
6. 1864-FJ14, (K b h .: G y ld en d al, 1989), p.
279—80, der tillige peger på behovet for en n æ r
m ere undersøgelse a f forbedringerne i su n d h ed stilstan d en .
mere afgørende for infektionssygdommenes tilbagetrængen end medicinen.3 Indenfor dansk socialhistorie er indtaget et medicinal
kritisk synspunkt om årsagerne til de su n d hedsmæssige forbedringer i D anm ark før
1870.4
Som teoretisk ram m e for denne undersø
gelse vil blive anvendt Andrew Abbotts be
tragtninger om professionssystemet. J e g be
tragter sundhedsvæsent som den legale sfære, der h a r været anvendt a f den dominerende profession som tom rum for bibeholdelse og udvidelse a f sin dominans. Det forsøges klar
lagt, om der i dansk sundhedsvæsen 1870—90 har været en dominerende sundhedsprofes
sion. Der opstilles den hypotese, at det var denne professions strategier, krav og ønsker, der som udgangspunkt formede sundhedsvæ
senet; dog i et samspil og modspil med andre professioner og under modtagelse a f overens
stem m ende og m odsatrettede påvirkninger fra den offentlige sfære og arbejdspladsen, hvorved det samlede system af professioner stadig har forrykket sig. Det antages endvi
dere, at kulturelle og sociale værdier i o m givelserne har været med til at forme pro fessionen, ligesom den selv under bearbejd-
3. D ette anføres fra M cK eow n-skolen, se Ø ivind L arsen, »M edisinsk h isto rie-årsb eretn in g , reg n skap eller revisjon?,« (Norsk) Historisk Tidsskrift (1987): 5221T. D esuden den radikalt-konserva- tive m edicin-kritiker Ivan Illich, d er dog næ v
ner vaccin atio n som en positiv undtagelse, se H olsten F agerberg et. al, Medicinsk etik och mdn- niskosyn, (M alm ø: L iber, 1984), p. 59.
4. H an s C hr. Jo h a n s e n , En samfundsorganisation i opbrud. D ansk Socialhistorie, bd. 4, (K bh.: G yl
d en d al, 1979), p. 289-99, d er sam tidig, p. 297 næ vner, at d er efter 1800 med få un d tag elser ikke v ar alvorlige epidem ier, der hæ rgede lan det.
16 F o rtid o g N u tid 223
ning og tilegnelse a f disse væ rdier h ar udfor
m et den m etode, der konstituerede dens eks
pertise. ’
En profession er i den sam m enhæ ng en erhvervsgruppe, der m ed udelukkelse a f a n dre anven d er teoretisk viden på konkrete til
fælde. En professions virke hviler derm ed på dens ju risd ik tio n over et bestem t om råde, dvs. dens udøvelse a f arbejde indenfor om råd et m ed udelukkelse a f an d re faggrupper.
D enne ju risd ik tio n tilvejebringes dels i kraft a f objektive faktorer, som teknologi dels i kraft a f de subjektive faktorer, der udgøres a f professionens problem konstruktion, der kan sam m enfattes i begreberne diagnosticering, fortolkning og b e h a n d lin g .B e te g n e lse rn e j u risdiktion og diagnosticering er fagudtryk hentet fra henholdsvis den m edicinske og j u ridiske faggruppe, m en an v en d t uden den specifikke betydning, de tillægges i disse.
A ndre teorier er relevante for en sådan u n dersøgelse. To indfaldsvinkler, der h ar været an v en d t navnlig i relation til den m edicinske historie og socialhistorien er synsvinklen om
5. A ndrew A b b o tt, The System o f Professions: An Essay on the Division oj Expert Labour, (C hicago og L ondon: T h e U n iv ersity o f C hicago Press, 1988). A nm eldelse a f Eva M arie R igné, »A n
drew A b b o tt: T h e System o f professions: An Essay on the D ivision o f E x p ert L ab o u r,« Sozi- alwissenschaftlichen Literatur Rundschau (1990):
79-82. A b b o tts tan k eg an g vil ikke blive b e tra g tet som en teori, d er forsøges verificeret, men anvendes som u d g an g sp u n k t for undersøgelse a f det d an sk e sundhedsvæ sens funktion sam t in terak tio n m ed offentlighed og politisk forum . 6. A b b o tt, p. 55-60, p. 64-71. Jeg h a r oversat
A b b o tts u d try k to diagnose, to infer, to treat m ed at diagnosticere, a t fortolke, at behandle.
D er synes a t væ re fællestræ k m ed den term in o logi, som anvendes a f K n u d M ichelsen i hans analyse a f den lægelige antropologi, se K n u d M ichelsen, Synålejomfruen og den lægevidenskabelige menneskeopfattelse, (K b h .: M u n k sg aard , 1989), p.
42—13, p. 91 og p. 179 om den lægelige kom pe
tence til at definere sygdom sbegrebet, b e h a n d lings- og fortolkningsm onopolet, selvom M i
chelsen ikke kan have a n v en d t A b b o tts essay.
U d try k k e t jurisdiktion er tidligt in d arb ejd et in denfor professionsteorien, se H aro ld W ilcnsky.
»T h e professionalization o f everyotie,« i Am eri
can Journal o f Socio/ogy. Vol. L X X , (S eptem ber 1964) 137-158, sp. p. 138.
social kontrol og den revisionistiske eller kriti
ske m edicinalhistorie. Socialkontrolkonceptet som k atalysator i velfæ rdsstatsforskningen er blevet angrebet for ikke at udgøre et sam m en
hæ ngende begreb, og for at være antaget som indlysende uden at være p åvist.7 Im idlertid h ar social kontrol som et system a f inter- relationer mellem stat og sam fund væ ret gen
stand for en række analyser i 1970erne og 80-erne."'
P rofessionsteorierne
Professionslitteraturen repræ senterer ikke et sam let, alklaret te o riap p arat, m en en lang trad itio n indenfor navnlig den anglo-am eri- kanske sociologi, med vekslende retn in g er fra 1930-erne til idag. D en h a r beskæftiget sig m ed de trin, der kan iagttages i professioner
nes frem vækst som sådan, m ed enkelte pro fessioner: ingeniører, læger og jurister, f.eks.
eller den h a r belyst den historiske frem vækst
7. R obert van K rieken, »Soziale K o n tro lle im Ab- seits: Z u r erklåru n g sk raft der historischen So- ziologie des W ohlfahrtsstaates,« Sozialwissen- schaftlischen Literatur Rundschau (1990): 57—72, sp.
p. 21 ff.
8. Et eksem pel indenfor su n d h e d so m rå d e t er den E oucaultinspirerede frem stilling a f hygiejnens udvikling L ars-H en rik Schm idt og J e n s Erik K ristensen, Lys, lu ft og renlighed. Den moderne soci
alhygiejnes fø d sel,(K bh.: A kadem isk Forlag, 1986). D esuden Signild V allgårda, Sjukhus och fattigpolitik. E tt bidrag ti! de danska sjukhusens histo- ria 1750-1880, ( K bh.: FADE, 1985). Som b ag gru n d for dansk børneforsorg er social kontrol
begrebet an v en d t i A nnette Faye Ja c o b se n ,
»K o n tro l og dem okrati: Træk af d an sk b ø rn e
forsorgs historie 1933-1958,« (D ansk) Historisk Tidsskrift (1989), s. 253, hvor d er tillige er h en visning til forskningsoversigt hos Stanley C ohen og A ndrew Scull (red): Social Control and the State, (O xford: M a tin R obertson, 1983). En analyse a f den lægelige antropologis udvikling i 1800-tallet er K n u d M ichelsen, Synålejomfruen og den lægevidenskabelige menneskeopfattelse, (K bh.:
M u n k sg aard , 1989). A nne Løkke, »B ørnered- dere. D en priv ate filantropi og b eh an d lin g en a f krim inelle og forsøm te b ørn i D a n m a rk o m kring år 1900,« (D ansk) Historisk Tidsskrift (1991): 92-132.
224
af en eller liere professioner som et led i og form idler a fe n stru k tu rel sam m enhæ ng,9 med analyser a f professioner som en selvstændig klasse10 eller m ed påvisning a f de professio
nelles m agt som et resu lta t a f anvendelse a f deres formelle, til den videnskabelige u d d a n nelse knyttet k undskab og fortolkning og sam fundsm æ ssige praktisering a f d e n n e .11 Ef
terhånden som professionalism eteorierne som såd an udviklede sig er professionerne set i en sam m enhæ ng m ed b u reau k ratiserin g og poli
tik .1’ Endelig er der i am erikansk sociologisk litte ra tu r i 70-erne o pstået en retning, der h ar beskæftiget sig med sam tidig am erikansk pro- fessionsudvikling ud fra b etrag tn in g er om de professionelle g ru p p ers fald m ed udgangs-
9. H aro ld W ilensky, » T h e professionalization o f everyone,« i American Journal o f Sociology. Vol.
L X X , (S ep tem b er 1964) 137-158 h a r anført, at professionalisering foregår i 5 trin , heltid sb e
skæftigelse, formel ud d an n else, organisering, etisk kodeks for professionen. M agali S arfatti L arso n , The Rise oj Professionalism a Sociological A nalysis, (Berkeley, bos A ngeles,L ondon: U ni- versity o fC a lifo rn ia Press, 1977), bl.a. p. 21611'.
Beskæftiger sig m ed professionalisering som så
d an, navnlig for læger, ju r is te r og ingeniører i E ng lan d og USA.
10. N avnlig anglo-am erikansk teori, for såvidt a n går C. W right M ills som rep ræ sen tan t herfor, se Eliot Freidson, Professional Powers. A Study o f the lnstitutionalization o f Formal Knowledge, (Chi- cago og L ondon: T h e U niversity o f C hicago Press, 1986) p. 42—44. I m odsæ tning hertil vil en del k o n tin en tal europæ isk litte ra tu r be
trag te professionerne som en del a f sm åb o rg er
skabet, som fx. P oulantzas, C/asses in Contem- porary Capitalism, (L ondon: N ew Left Books,
1975), om talt hos Freidson, p. 44.
11. D et er d en n e retning, som M ichel Foucaults forfatterskab h a r d a n n e t skole for, jfr. F reid
son, p. 6-13.
12. R. T o rsten d ah l og M ichael B urrage (ed. ), The Formalion oj Professions. Knowledge, State and Strategy, T h e Sw edish C ollegium for A dvanced S tudy in the Social Sciences, nr. 4 (L ondon, N ew bury P ark, N ew Delhi: Sage Publications, 1990) p. 11.
punkt i deres æ ndrede status som an satte sn a
rere end som selvstæ ndige.13
Signild V allgårda h ar givet en analyse a f de danske lægers stilling i det 19. årh u n d red e med inddragelse a f den klassiske professions- teoris elem enter. H un konkluderer, at de d a n ske læger i m idten a f 1800-tallet opfyldte kri
terierne for at være en profession, og at de var dom inerende indenfor sundhedsvæ senet, idet de i vidt om fang førte tilsyn m ed det øvrige sundhedspersonale. H un peger dog sam tidig på, at der var visse elem enter i professionali- seringskom plekset, som de danske læger havde sværere ved at la anerkendt end andre.
Blandt disse peger hun navnlig på den del a f m onopolet, der h an d ler om lægernes egen
kontrol m ed uddannelsen indenfor hospitals
væsenet og befolkningens tillid til at lægerne handlede uegennyttigt i patientens in ter
esse."
I m ine undersøgelser h a r jeg lagt vægt på en b etrag tn in g om, for det første professiona
liseringen som en udviklingsproces snarere end etablerering a f en tilstand m ed faste ele
m enter og for det andet, at der ikke nødven
digvis er tale om en professionalisering en
13. D enne litte ra tu r gennem gås hos Freidson, p.
1 lOlf. Freidson tag er afstand fra b etrag tn in g en om professionernes nivellering. H an m edgiver, at den præ m o d ern e m ysticism e om kring p ro fessionerne er væk, at det nok er afgørende for professionernes sta tu s om de h a r kontrol over deres arbejde, m en at d ette ikke nødvendigvis udelukker ansæ ttelse. K a ra k te re n a f de p ro fessionelles ansæ ttelsesforhold giver dem sta dig, på trods af en stilling som an sa t en væ
sentlig stæ rkere position end » m anden på gu l
vet«, F reidson, p. 1 19 og p. 126-30.
14. Signild V allgårda, »Læger, sundhedsvæ sen og befolkning i det 19. å rh u n d re d e ,« Ugeskrift fo r Læger (S æ rnum m er, m aj 1988): 16-22. Et norsk værk, den norske læ geforenings jubi- leum sbog om den norske læ gestand er en frem stilling a f den norske lægeprofessions udvik
ling, se Ø jvind L arsen (red). Legene og sam- funnet, (Oslo: U n iv ersitetet i O slo, D en N orske Lægeforening, 1986), se anm eldelse h e ra f J o n Iv ar E lstad, »Legene og Sam funnet,« Tidsskrift fo r samfunnsforskning (1987): 290.
16*
g a n g fo r a l l e. 1 ’ I s å d a n n e fo r lø b m å m a n v æ re o p m æ r k s o m p å d e n a n g lo - a m e r ik a n s k e m o d e l o v e rf o r d e n k o n ti n e n ta l e p ro f e s s io n a lis e - r i n g s m o d e l s o m to fo rs k e llig e tr a d it i o n e r , d e r h v e r h a r d e r e s k a r a k t e r is ti s k e fo rlø b , o g h v o r s t a te n s v æ k s t ses s o m a f g ø r e n d e fo r d e n k o n ti
n e n ta l e p r o f e s s io n a lis e r in g , m e d e n s f o r m a tio n a f e t m a r k e d s m o n o p o l o g e ta b l e r in g a f s e lv s tæ n d ig e n æ r in g s d r iv e n d e ses s o m d e n ty p is k e vej fo r d e n a n g lo - a m e r ik a n s k e p ro f e s s io n a lis e r in g . J e g a n v e n d e r s å le d e s p ro fe s- s io n s te o r ie r n e til a t a n a ly s e r e d e n p o litis k e k a m p o m d e t b u r e a u k r a t i s k e a p p a r a t s ti ld e lin g a f s u n d h e d s o p g a v e r ." ’
P å d e n n e m å d e b liv e r p ro f e s s io n s te o r ie n a n v e n d t til a t k la r læ g g e e n s a m m e n h æ n g m e lle m o r g a n o g r e g e l. 17 P e r i o d e n 1870—9 0 e r v e le g n e t u d fra fle re b e t r a g t n i n g e r . D e r e r la n g e p e r i o d e r , h v o r d e r ik k e f o r e k o m m e r e k s t r a o r d i n æ r e k a ta s tr o f e s i tu a ti o n e r , so m u n d e r d e s to r e e p i d e m i e r. 18 D e t v il sig e, a t d e r ik k e e r e n k e lt s y g d o m s s itu a t io n , so m e v e n t u e lle æ n d r i n g e r k a n tils k riv e s . O g i r e l a ti o n til A b b o tts p r o f e s s io n s te o r i e r d e t a f b e ty d n i n g , a t d e r e r ta le o m c a . 20 å r s a f s ta n d til p e r i o d e n o m k r in g 1850, h v o r s u n d h e d s v æ s e n e n t b le v sø g t g e n n e m g r ib e n d e r e f o r m e r e t. A b b o tts p å s t a n d o m , a t d e r i d e n le g a le sfæ re m e d c a . 20—50 å r s m e l le m r u m vil b liv e fo re ta g e t g e n f o r h a n d li n g a f p ro f e s s io n s ju r is d ik - tio n e n v il d e r m e d k u n n e a fp r ø v e s , v e d a t u n 15. T o rsten d ab l og B urrage, p. 8, redegørelse lor
den position, d er blev u d try k t a f M agali Sar- fatti L arso n , d er n eto p p åpegede den am e ri
kanske læ geprofessions udvikling i en g e n ta gen professionalisering.
16. T o rsten d ab l og B urrage, p. 21-22 om de 3 felter, d er i dag h a r å b e n t sig for professions- forskningen.
17. Signild V allg ård a, Sjukhus och fattig p o litik, p.
118-20 peger på en vigtig pro b lem stillin g fol
det d anske su ndhedsvæ sen, n å r hun anfører, at det i m od sæ tn in g til f.eks. d et engelske var statsligt styret.
18. Vagn D y b d ah l, Det nye sam fund på vej, D ansk S ocialhistorie bd. 5, (K b h .: G y ld en d al, 1982), p. 30—31 anfører, at de epidem iske sygdom m e udgjorde en faldende andel a f sygdom stilfæl- dene fra 1870 til 1913, dog afb ru d t a f enkelte store ep id em ier i 1889, 1891 og 1908. Dvs. at d er v ar tale om fortsæ ttelse a f den tendens, der v ar karak teristisk for 1800-tallet, se note 4.
d e rs ø g e S u n d h e d s k o lle g ie ts b e h a n d li n g a f d is s e s p ø r g s m å l fo r d e n v a lg te p e rio d e .
L æ gev idenskabeligt g e n n e m b ru d 1870
» M e d ic in e n s u n g e e k s a k te æ r a e r v e d a t u d v ik le sig i s in fu ld e flo r, o g a lle k ræ fte r o p ta g e s a f fo r u d s æ tn in g s lø s d e ta i lf o r s k n i n g e fte r en s t r e n g i n d u k tiv m e to d e , m a n b æ r e r m e d u h y r e e n e rg i fra a lle s id e r s te n e s a m m e n til læ g e v id e n s k a b e n s s to re f r e m tid s b y g n in g , u d e n a t h a v e tid til a t tæ n k e p å , h v o rle d e s b y g n in g e n te g n e r til a t b liv e , o g e n d m i n d r e p å , h v ilk e f u n d a m e n te r , tid lig e r e ti d e r a lle r e d e h a r la g t.«
S å le d e s i n d l e d te p ro f e s s o r, d r . m e d . J u l i u s P e te r s e n s in e f o r e læ s n in g e r v e d K ø b e n h a v n s U n iv e r s ite t i 1874 o m d e n d a n s k e læ g e k u n s ts v id e n s k a b e lig e u d v ik l in g. 19 O g h a n s l u tt e d e m e d a t k o n k lu d e r e , a t d e n n e in d u k t iv e s tr æ b e n v a r e t r e s u lt a t a f tid lig e r e tid e r s u d v ik lin g s b e v æ g e ls e , d e r n u v e d h jæ lp a f s t a t i s t i k k e n b e v æ g e d e sig fra e t tid lig e r e te r a p e u ti s k n u lp u n k t in d i d e n p o s itiv e v id e n , m e d t e r a p e u tis k e e r f a r in g e r b a s e r e t p å k lin is k i a g t t a g e ls e.20
I K u lm s to lk n in g a f a f n a t u r v i d e n s k a b e r n es u d v ik lin g k a n d e n a f P e te r s e n b e s k r e v n e a k ti v ite t ses e n te n s o m d e n n o r m a le n a t u r v i d e n s k a b e lig e f a k t a in d s a m li n g , e lle r d e n u s æ d v a n lig e ti ls ta n d , d e r o p s t å r i p e r i o d e n m e lle m et n e d b r u d a f et p a r a d i g m a og o p k o m s te n a f e t n y t, h v o r v id e n s k a b s m a n d e n vil sø g e tilf æ ld ig t a n s t il le d e e k s p e r im e n te r b lo t fo r a t se, h v a d d e r s k e r.21
L æ g e v id e n s k a b e n s u d ø v e r e h a v d e en fo re s tillin g o m a t s tå i et g e n n e m b r u d , lig e s o m d e i ø v r ig t o p f a t te d e d e re s s a m ti d s o m e n » b r y d n in g e n s o g g æ r in g e n s tid , i o r d e ts e g e n tlig e 19. Ju liu s Petersen, Den Danske Lægekunsts historiske
U dvikling, (K bh.: A ndr. F red. Fløst & søn, 1876) p. 1.
20. J u liu s Petersen, p. 29814.
21. F. S. K u h n , The Structure o f Scientific Revolutions, 2. nd. ed, enlarged, In te rn a tio n a l Encyclode- d ia of U nified Science, Vol. 2, no. 2. (USA:
U niversity o f C hicago Press, 1970) p. 1-2, p.
27 og 86-87.
forstand en overgangsperiode«.22 D enne sym pati for g en n em b ru d sta n k er behøvede ikke at være ensbetydende m ed en overensstem m else m ed B randes tan k er om det m oderne gen
n em brud. Læ gerne kunne anføre, at B ran d es’
opfattelse ikke v ar epokegørende, at de som naturforskere havde den naturvidenskabelige m etode som deres oprindelige fagom råde, og at B ran d es’ opfattelse a f f. eks. fam ilierelatio
ner stred m od frem træ dende naturforskeres læ rdom og den viden, frem træ dende n a tu rfo r
skere m ed dygtighed havde d em onstreret i deres specialfag.23 Den induktive forskning h ar således væ ret et etableret læ rdom som råde for lægerne i 1870-erne, og dens resu ltater h a r væ ret opfattet som et gyldighedskriterium og en b ag g ru n d for videnskabelig definering a f kulturelle v æ rd ier.21
Den forskningsm æssige udvikling indenfor bakteriologien i 1880-erne og 90-erne syntes i sig selv at være et eksem pel på, hvorledes om defineringen a f de lægevidenskabelige g ru n d b eg reb er er sket med udgangspunkt i den induktive forskning, sam tidig m ed at denne om væ ltning gav anledning til krav om et offentligt styret og finansieret kontrolpro
gram , nem lig etablering a f kødkontrollen.25
22. Ax (Synonym for stadslæ ge P. A. Schleisner), Den ny sensualistiske lære og Dr. G. Brandes, (K b h .: C. A. R eitzel, 1872 ) p. 4 -5 , 18-20, i det følgende citeret som Schleisner, Den ny sen
sualistiske lære og Dr. G. Brandes.
23. Schleisner, Den ny sensualistiske Lære og Dr. G.
Brandes, p. 28—29.
24. Se tillige K n u d M ichelsen, p. 71-76 o m taler perioden om kring 1870 som et generelt p a ra digm eskift, hvor n a tu rv id en sk a b eb rykker op som førende i det videnskabelige hierarki, og lægen frem står som »tidens helt« (et udtryk, an v e n d t a f G eorg B randes).
25. Se overdyrlæ ge F. A. C. M øller, »O m K jød- kontrollens B etydning og U dvikling«, Hygiejni
ske Meddelelser, 3 .rk ., bd. 2, Selskabet for S u n d hedsplejen (udg. ), (K b h .: J a c o b L u n d , 1884), p. 243-76, sp. p. 274-76 og J . G. D itlevsen,
»O versigt over v ort næ rm ere kendskab til b ak terierne m ed hensyn til deres b ety d n in g for sundhedsplejen«, Hygiejniske Meddelelser, 3. rk., bd. 2, p. 312-25.
H o sp italer, forskning og u n d erv isn in g
Specielt lægernes forskning var knyttet til de institutioner, hvor de havde adgang til at praktisere og system atisere deres iagttagelser, og den h ar væ ret opfattet a f de etablerede læger som læ gestandens eksklusive viden, som an d re ikke m ed faglig dæ kning kunne udtale sig om. A f de institutioner, der h ar væ ret afgørende for læ gevidenskaben h ar u n i
versitetet været centralt, m en selvom der var tale om vækst i sundhedsvæ senet og antallet a f su n dhedsinstitutioner, var antallet a f do
center ved universitet fra 1850 til 1870 blevet reduceret med 1 fra 11 til 10.26
Læ gevidenskabens udvikling h a r med denne kundskabsopfattelse været afhængig a f en række an d re in stitu tio n er ved siden a f u n i
versitetet. O g navnlig hospitalerne v ar i fokus som oplæ ringssted for læger. D enne hospi- talsopgave blev etableret i E u ro p a og i D a n m ark i det 18. årh u n d red e. Dens oprindelse som en integreret del a f læ gevidenskaben til
skrives opbygningen a f det parisiske hospi
talsvæsen i første halvdel a f det 19. å rh .2/
M en om kring 1870 blev de danske hospitalers m edvirken til lægernes uddannelse et strids
punkt mellem hospitalslæ gerne og fakultets- lægerne. O gså i forholdet m ellem sygehus
m yndigheden og lægerne blev hospitalet om stridt. I 1863 forbigik K øbenhavns kom m une en indstilling fra Sundhedskollegiet vedr. be
sættelse a f lægestilling på K o m m u n eh o sp ita
let. 2fi
Professor Panum s forslag fra slutningen a f 1860-erne til en universitetsreform blev op fattet som et forsøg på at inddrage alle K ø
benhavns hospitaler un d er fakultetets kon
trol. A nstødsstenen var forslaget om at sikre 26. F alb e-H an sen og Scharling, Danmarks Statistik
V. , (K bh.: G ad, D elbanco, Hegel & Lose, 1881) p. 80.
27. Iv a n W addington, »T he Role o f the H ospital in th e D evelopem ent of M o d ern M edicine,«
Sociolog)’. Journal oj the British Sociological Associa
tion, (1973): 21 lff.
28. Signild V allgårda, Sjukhus och fattig p o litik, p.
79.
fakultetet indflydelse p å »hele det store hospi- ta lsm ateriale« .29 P anum s forslag kom efter lang tids diskussion indenfor fakultetet, og afslørede betydelig uenighed mellem de for
skellige opfattelser, ligesom Engelsteds m od
stan d viste, at heller ikke udenfor universite
tets m ure kunne m an sam le enighed om den frem tidige ordning. Engelsteds forslag var at specialisere læ geuddannelsen og nedtone hjæ lpevidenskaber sam t lægge vægt pa den kliniske iagttagelses udvikling igennem læ
gens hele virke. 11
Tendens til specialisering v ar netop på dette tid sp u n k t sat ind i den lægevidenskabe- lige uddannelse i form a f særlige prøver i enkelte discipliner, m en en ny studieordning stødte bl.a. på m odstand fra de m ere konser
vativt indstillede professorer, der v ar m od
standere a f at lægerne skulle behandle sm å
dele a f det m enneskelige legeme. D iskussio
nen i 1868 u d m u n d ed e i en ny studieordning i 1873. M en eksam inerne gav stigende speciali
sering, ligesom d er blev bedre m ulighed for de studerendes kliniske øvelser, dog under hospitalets k o n tro l.11
Panum s forsøg på at bringe hospitalerne u n d er større indflydelse fra fakultetets side var derm ed m islykkedes, selvom hans appel havde væ ret rettet til både offentlighed, re
gering og Rigsdag. D iskussionen i 1868 om 29. D ette u d try k er P an u m s eget, citeret fra Sop
hus E ngelsted, Professor Panums forslag til reform a f det medicinske Studium, (K b h .: C. A. Reit- zel, 1868) p. 3 -4 og p. 8. E ngelsted v ar på dette tid sp u n k t overlæge på K ø b en h av n s K o m m u n ehospital, afdeling for h ud- og kønssyg
dom m e sam t læ rer ved universitetet. Å ret efter blev han m edlem af S undhedskollegiet. H ans s ta n d p u n k te r h ar således ikke h in d ret ham i ad g an g til den øverste m edicinalstyrelse.
30. W ad d in g to n , p. 211-12, E ngelsted, Professor Panums fo rsla g, p. 22—23 og p. 11. E ngelsted an g reb P an u m s forslag for at være in sp ireret af' den preussiske o rd n in g , som E ngelsted selv tog afstan d fra.
31. K n u d B rø ch n er-M o rten sen , »D et lægeviden- skabelige fakultet 1842-1979«, i Københavns
Universitet 1479-1979, Bd. V I 1, red. Svend Elle
høj m. fl. (K b h .: G. E. C. G ad , 1979),^ p.
91-196, sp. p. 103-04 m å næ rm est forstås såle
des at han m ener, at o rd n in g en i 1873 v ar en tillem p n in g al nye erfarin g er indenfor bestå
ende ram m er.
den lægevidenskabelige uddannelse blev d e r
med også i høj grad et spørgsm ål om for
skellige læ gegruppers indre stridigheder, h v orunder de h ar rettet deres forhåbninger m od den del a f det offentlige system , som de hver for sig var in stitutionelt m est knyttet til, universitetslæ gerne m od staten, hospitalslæ gerne m od kom m u n alb esty relsen .’2
S u n d h ed svæ sen ets o p b y g n in g
1 1870 var der ialt 75 civile sygehuse i hele landet. De var opført over en periode a f over h undrede år, m ed Kgl. Frederiks H ospital som det ældste fra 1757. I perioden fra 1871 til den 1. ja n u a r 1880 blev ibrugtaget nye bygninger og opført yderligere 16 sygehuse, h e raf 5 i K øbenhavns k o m m une/K øbenhavns am t, tilsam m en i et an tal a f 25 sygehuse. I perioden fra 1851-70 v ar der opført 33 nye sygehuse. Selvom sygehuset som institution var veletableret, blev en m ere u d b red t a n vendelse først praktisk så sent som efter 1850, men da i stigende grad i vækst, m ed nyop
førelser og m oderniseringer a f bestående byg
n in g e r.53 B etjeningen a f hospitalerne foregik i 1870-erne i m ange tilfælde som hidtil ved at distriktslæ gen tillige var sygehuslæge. M en an tallet a f sygehuslæger var steget m ark an t, i K øbehavn fra 28 i 1850 til 50 m ed udgangen a f 1871. U denfor hospitalerne havde der i 1850-erne og 60-erne væ ret et stigende antal af læger til betjening a f befolkningen, i hvert fald for så vidt an g år de praktiserende læger, hvis antal i forhold til befolkningen var for
øget, både i K øbenhavns og provinsen. E m bedslægerne derim od, h v o raf de u n d ero rd nede distriktslæ ger fungerede som fattiglæ ger, var blevet færre i forhold til den sam lede befolkning. Der var i 1871 ialt 676 læger i hele landet, 10 å r efter v ar der 856. E m bedslæ ger
nes opgaver havde æ ndret sig fra å rh u n d re dets m idte til 1870-erne. De havde fået flere
32. E ngelsted, Professor Panums Forslag. . . , p. 35 og p. 33.
33. F alb e-H an sen og Scharling, Danmarks Statistik V p. 88-96.
egentlige em bedsopgaver i form a f obduktio
ner og ju stitssag er, uden at der var sket en yderligere opdeling i em bedsdistrikter eller forøgelse a f læ geantallet. D en alm indelige be
folknings behov for lægehjælp m åtte i 1870- erne i højere grad end i de tidligere årtier tilfredsstilles på hospitaler og a f p raktise
rende læger. A ntallet a f sygekasser steg n av n lig fra 1864, og 1860erne, 70-erne og 80-erne blev store stiftelsesår for sygekasser. En ny bølge kom efter vedtagelse a f sygekasseloven i 1892.34
A ntallet a f jord em ø d re i forhold til befolk
ningstallet v ar derim od for nedadgående, i K øben h av n en d d a i drastisk grad. I 1871 var der over 50% liere indbyggere pr. jo rd em o d er end i 1850, m edens der i provinsen var tale om en svag stigning i an tallet a f indbyggere pr. jo rd em o d er.
Forsyningen m ed apoteker havde mod 1850 udviklet sig i retning a f et faldende be
folkningstal pr. apotek, både i K ø benhavn og provinsen. I 1860 v ar det enkelte apoteks be
folkningsgrundlag blevet bredere, m en havde indsnæ vret sig igen i 1870, hvor an tallet af indbyggere pr. apotek igen v ar faldet. D enne tendens vendte op mod 1880 for K øbenhavn, mens der for provinsen v ar et gennem snitligt faldende g ru n d lag for hvert a p o te k .”
De statslige udgifter til m edicinalvæ senet havde væ ret stigende op igennem 1860-erne, m en fra 1870-erne stangnerede og faldt de, bortset fra en stigning i 1884, hvor staten overtog sindssygevæsent. De kom m unale u d gifter varierede ikke i så høj grad som de statslige. H er v ar tale om en jævn stigning i løbet a f hele sidste halvdel a f 1800-tallet.5b
Sam let var sundhedsvæ senets stru k tu r i 1870-erne under en æ ndring, h v orunder ho
spitalet var begyndt at spille større rolle, dels som b eh an d lin g san stalt, dels som arb ejd s
34. H. D aniel (red. ), Danmarks Sygekassevæsen gen
nem århundreder, (K bh.: F orlaget V idenskab og K u ltu r, 1937) p. 40 og 68, sam t Poul T h e stru p , Nærbutik og næ rings l o vso mgåelse, (O dense:
O d en se U niversitetsforlag, 1986), p. 3040'.
35. F alb e-H an sen og Scharling, Danmarks Statistik V p . 75-85.
36. H ans C h r. J o h a n s e n , Danmarks Historie. Bd. 9.
Dansk økonomisk statistik 1814-1980, (K bh.: G yl
d en d al, 1985), p. 343ff.
plads for læger og basis for lægevidenskaben som et led i lægens uddannelse. A f det øvrige sundhedspersonale var jordem ødrenes og em bedslægernes antal vigende, og em bedslæ gerne gik ind i m ere adm inistrative opgaver.
A potekerne havde forbedret deres eksistens
g rundlag i forhold til perioden om kring m id ten a f årh u n d red et. A ntallet a f unge læger og læ gestuderende var stigende ved indgangen a f 1870-erne.!/
S u n d h e d stilsta n d e n
S u n dhedstilstanden var erkendt som værende i bedring. Fødselsoverskuddet var stigende, og der var ikke i 1870-erne de stærke fald, som epidem ierne i 1830-erne og 50-erne havde m edført. K opperne o p tråd te tidligere m ed større voldsom hed, og denne aftagen havde sin væsentlige andel i de m indre u d sving i d ø d elig h ed en .,8 O gså de sam tidigt u d arbejdede indberetninger fra lægerne om sund h ed stilstan d e i 1870-erne viser, trods p å pegning a f problem er, gennem gående en op
fattelse a f tilfredsstillende og bedret sygdom s
s itu a tio n .’9 Til gengæld var der utilfredshed m ed de hygiejniske tilstande, såvel på landet som i byen.40 I de større byer klages over industriforurening og affaldsstoffer fra en sti
gende tilvandring a f proletariseret befolk
ning, i de m indre byer over en uordentlig 37. E ngelsted, Professor Panums Forslag. . . , p. 17.
38. F alb e-H an sen og Scharling, Danmarks Statistik.
/ (K bh.: G ad, D elbanco, H egel & Lose, 1885), p. 431-32 og 436-37, p. 463.
39. T h . Bricka, Det Kongelige Sundhedskollegiums Aarsberetning, (K bh.: C. A. Reitzel 1871), fo rs å vidt an g å r 1870-beretningen, dvs. su n d h ed stil
stan d en i 1869, p. 295, for 1871-beretningen, p. 477f, for 1872-beretningen, p. 380, for 1873- beretningen, p. 439, for 1874-beretningen, p.
298, for 1875-beretningen, p. 372, for 1876- beretningen, p. 376, for 1877-beretningen, p.
586f.
40. I 1885 blev situ atio n en dog o p su m m eret såle
des a t m an ved hygiejniske forbedringer havde træ n g t koleraen tilbage, se H. W estergaard,
»F ødselshyppighed og dødelighed,« i D an
marks Statistik /, red. F alb e-H an sen og S ch ar
ling, p. 463, d er sam tidig, p. 475 gav udtry k for bekym ring for det stigende fødselsover
skuds m ulige negative virkning på kom m ende g enerationer.
sam m en b lan d in g a f bybeboelse og landlige m øddingsforhold. I de hygiejniske forhold vi
ses et sam spil m ed politiet og su ndhedskom m issionen. M en netop opgaverne indenfor den offentlige hygiejne kom i 1870-erne til at bæ re præ g a f nye professionelle gru p p er, der kom til at gøre sig gæ ldende ved h ån d terin g a f su n dhedsproblem erne. Som en ny type sagkyndig deltog arbejdsinspektør, kem ike
ren H aldor Topsøe f. eks i 1874 som tilkaldt af em bedslæ gen til forhandling i spørgsm ål om forurening fra fabriksskorstene i F rederiks
værk. O gså b rø n d b o rin g er og kemiske drikke- v an d san aly ser blev taget i b ru g til m åling af v an d k v aliteten ."
D ette sam spil m ellem forskellige profes- sionsgrupper blev udbygget i 1890-erne, og den lokale em bedslæges m uligheder for over
hovedet at rejse en sag overfor en kom m unal
bestyrelse kunne helt afhænge a f sam arbejde m ed en kom m uneingeniør eller opbakning fra en dyrlæ ge.42
L æ g ev id ensk ab og su n d h ed sv æ sen
D er er en sam m enhæ ng m ellem lægeviden
skab og sundhedsvæ senets opbygning og funktion, og i 1889 opfattede den officielle læ geverden det således, at der i hele 1800- tallet havde udspillet sig en reform bevægelse på sundhedsvæ sents o m råd e med lægerne som aktører. D enne reform bevægelse havde fundet sit udtryk i Sundhedskollegiets in itiati
ver, i enkelte prak tiseren d e lægers og navnlig em bedslæ gers offentlige petitio n er og andre appeller til offentligheden sam t i em bedslæ gernes daglige færden på det lokale arb ejd s
sted.43 I 1889 var lægernes hovedkrav til 41. D et K gl. Sundhedskollegium s A arsb eretn in g , 1870-77. 1870, p. 419-26, 1871, p. 602-616, 1872, p. 546-559, 1873, p. 602-610, 1874, p.
472-482, 1875, p . 577-67. 1876, p. 6 5 9 -6 7 3 ,og 1877, p. 782-794. Fyn F ysikat v ar i disse å r det fysikat, d er hyp p ig st m eldte om tilfredsstil
lende forhold.
42. Se sagen om R ingsted kom m unes v andforsy
ning og afløbsforhold, R igsarkivet, S undheds- kollegiet, jo u rn alsag , jr . nr. 401«—1895.
43. J . L eh m an n , Reformbevægelsen på vor civile M edi
cinalforfatnings område, (K b h .: J . H. Schultz, 1889).
sundhedsvæ senet: 1. om organisering a f den centrale styrelse fra kollegium til d e p a rte m entalt system , 2. p erm an en t brug a flæ g e r i sundhedskom m issionerne og 3. forbedring a f distriktslæ gernes forhold, således at de ved en bedre aflønning kunne blive fritaget for fattig
p ra k sis.11 Disse krav rettede sig netop mod staten, som den ansvarlige for et sam let su n d hedsvæsen, i overensstem m else med en konti
nental professionsm odel m ed et centralt sty
ret em bedskorps a f læger.
M ed et udtryk fra professionsteorien kan m an sige, at lægerne allerede fra 1800-tallets begyndelse var den siddende og dom inerende profession i dette sam lede system . Den sid
dende profession skulle forventes at søge sin indflydelse bevaret ved i den legale sfære at forsvare sig m od angreb, derfra bevæge sig ud i den offentlige sfære og til slut forsøge at hævde sin position på arbejdspladsen. For den udfordrende profession vil bevægelsen være m odsat. I denne dynam ik vil såvel pro fessionseksterne som interne faktorer gøre sig gæ ldende.45
En betydelig del a f sygebehandlingen h ar form entlig være foretaget a f kvaksalvere, kloge m æ nd og koner, b arb erer og m ateriali
ster eller andre, der solgte u au to riseret helse
m edicin, »arkana«, og lignende m idler mod dårligdom m e. H vor m ange kvaksalvere, der h ar været, v ar der næ ppe nogen i det officielle system , der h ar været klar over, m en i 1864 opgjorde Sundhedskollegiet det sam lede a n tal til 244.46 Det alm indelige indtryk i 1867 var, at 70 års aktivitet m ed forsøg på at stoppe kvaksalveriet ikke havde b året frugt, 44. Disse krav v ar blevet rejst allerede i forbin
delse m ed forsøg på reform ering a f em bedsvæ- sent i 1850-erne.
45. A ndrew A b b o tt, p. 135-39.
46. O pgørelsen er refereret i Rigsdagstidende 1867/68, Tillæg B . sp. 142. D en blev forelagt R igsdagen i forbindelse m ed forhandlingen om lov om u au to risered e personers læ gevirksom hed. En oversigt over den tidlige professions- udvikling hos de danske læger findes hos Sig
nild V allgårda, Læger, sundhedsvæsen og befolk
ning og G ordon N orrie, »E m bedslæ gevæ senets udvikling i D an m ark ,« i Medicinalkommissionens betænkning ang. ordning a f embedslægevæsenet og den kommunale sygepleje i Danm ark, (K bh: Schultz,
1911), Bilag 1.
og en begrundelse for at ophæve lægemono- polet var bl.a., at det ikke v ar lykkedes at håndhæ ve det. A gtelsen for lovene ville svæk
kes, hvis den faktiske tilstand v ar i strid m ed lovens forskrift.47
D en autoriserede læ gestands m onopol var g rundpillen i det danske m edicinalsystem . Det gav basis for Sundhedskollegiets m agt til stillingsbesæ ttelser, det gjorde lægerne til enebehandlere og tilsynsførende m ed alt a n det sundhedspersonale, og det gav lægerne det afgørende ord ved fastlæggelse a f deres egne og a n d et sundhedspersonales arb ejd s
gange, undervisning og videnskabelighed sam t en væ sentlig rolle ved fastlæggelsen a f sundhedspolitikken.48 D er v ar i prin cip p et to m åder, hvorpå dette m onopol kunne æ ndres indholdsm æ ssigt. Den ene v ar at hævde a n dres ret til sygebehandling, den anden v ar at opdele sygebehandlingen på forskellige fag
grupper. M edens den første g ruppe a f krav blev stillet offentligt som forslag til at frigive lægenæ ringen, blev den anden gruppe a f krav gradvist i løbet a f 1860-erne og 70-erne en del a f de krav som lægerne, i nogle tilfælde i sam arbejde m ed an d re faggrupper rettede til den legale del a f sundhedsvæ senet. De to stra tegier eksisterede sam tidig, m en betegnende nok i forskellige regier og fra 1870-erne lik den opdelende strategi, der v ar baseret på læ gestandens m onopol overtaget i form a f en række nye reform er, der foretog præ cisering og opdeling a f b ehandlingsom rådet.
R igsdagens holdning til læger var kritisk i slutningen a f 1860-erne og i begyndelsen af 1870-erne v ar opgavefordelingen på su n d h edsom rådet til forhandling i Rigsdagen. Et privat lovforslag om at tillade uautoriserede personer at foretage sygebehandling blev ganske vist ikke vedtaget, m en lik betydelig støtte, navnlig i Folketinget, og et regerings- forslag om stigende a u to ritativ kontrol med ark a n a blev ikke vedtaget, fordi R igsdagen
47. R ig sdagstidende, 1867/68, tillæg B. , sp. 130.
48. W ilensky vil lægge m in d re vægt på den legale side a f m onopolet som karakteristisk for pro- fessionaliseringsprocessen. H a n går så vidt som til at sige, at loyal beskyttelse ikke er en del a f professionernes » n a tu ra l history«, p.
145.
var betænkelig ved dette indgreb i den p er
sonlige frihed og apotekernes næ ringsud- øvelse. D et var således i det offentlige liv ikke nogen selvfølgelighed, at lægerne skulle bib e
holde deres m onopol, eller at adm inistrativ kontrol m ed sundhedspersonale eller pro d u k ter skulle udbygges. O g som den faggruppe, der p rim æ rt v ar forbundet m ed bestyrelsen af det statslige sundhedsvæ sen v ar lægerne træ ngt. A lternativet til lægernes ju risd ik tio n set i det perspektiv var ikke opgaveløsning ved en anden profession, m en lægfolk og fri næ ringsudøvelse, fri disposition over ejen
dom sretten, eller politisk m agtudøvelse og forhandling i sundhedskom m issionerne. Det gjaldt for såvidt an g år sygebehandlingen, bygningsindretningen, apotekerdrift eller hy
giejnespørgsm ål. D ette var i overensstem melse med liberaliseringsbestræ belserne i å r
h undredets m idte.49
Sundhedskollegiet, Det K gl. M edicinske Selskab og D en A lm indelige D anske Lægefor
ening havde en væsentlig andel både i at op retholde m onopolet og i at virke for opdeling a f behan d lero m råd et. O rganisatorisk sty r
kede lægerne sig ved en sam m enslutning m el
lem de to lægefaglige foreninger Kgl. M edi
cinsk Selskab og Philiatrien i 1872. Et forsøg fra Den A lm indelige D anske Lægeforening på i 1873 at inkorporere Det M edicinske Selskab mislykkedes, fordi selskabet opfattede sig selv som sagkyndig fremfor en interessebetonet o rg an isatio n.M G enerelt h ar lægerne iværksat en større organisatorisk sam ling til at vare
tage deres erhvervsm æssige interesser, også et udtryk for en reaktion mod det pres, deres m onopol h a r væ ret ud sat for.51
A ndre faggrupper, som tandlæ gerne og apotekerne støttede denne strategi i et vist 49. Se om den norske kvaksalverlov, der v a r for
billedet for det d anske forslag, U lf Torgersen, Profesjonssosiologi (O slo - Bergen - 4 Vomsø:
U niversitetsforlaget, 1972), p. 20-27.
50. V. C h risto p h ersen , p. 15-16.
51. Jlr. skriftet Forhandlingen i Det Kgl. Aledicinske Selskab i anledningen a f den i Rigsdagen forelagte lov om frigivelse a f lægepraksis (K bh.: C. A. Reitzel, 1868) Skriftet blev udgivet i sæ rtryk, netop i den erkendelse som læ gerne på m ødet gav u d tryk for i retn in g a f nødvendigheden a f at gøre offentligheden b ekendt m ed deres synspunkt.
om fang, fordi den gav dem beskyttelse i for
hold til de frie næ ringsdrivende, b arb erern e og m aterialisterne, der truede deres erhvervs
om råde. Sundhedskollegiet udgjorde her det legale organ, d er a f disse faggruppers offici
elle rep ræ sen tan te r blev an v en d t som forum til at kræve m onopolreglerne over
holdt.'’2
H vor udfordrerne a f m onopolet gik til pres
sen og offentligheden, holdt de etablerede fag
grupper, f. eks. tandlæ gerne, sig til den legale sektor. D ette m ønster genfindes også for det egentlige altern ativ til den ortodokse læge
stand, nem lig hom øopaterne, der agiterede gennem publikationer, foredrag og dags
presse. En undtagelse v ar her tilsyneladende Island, hvor hom øopaterne havde skabt en slags om vendt jurisdiktion i lokalsam fundet (m en naturligvis ikke i selve su n d h ed s
væsenet, hvor lægerne v ar udnæ vnte a f kolle
giet). D ette v ar bl.a. sket i kraft a f hom øopa
ternes stilling som ansete m æ nd i lokalsam fundet og i kraft a f am tm a n d en s velvilje og evne til gennem Ju stitsm in iste rie t at opnå særlige beføjelser, som han u d nyttede til at h indre indgreb overfor hom øopatisk virksom h ed.”
Sundhedskollegiet gav en bevidst støtte ikke alene til sikring a f m onopolets overhol-
52. Se f. s. a. m edicinalvæ senet, R igsarkivet, S undhedskollegiet, jo u rn a lsa g , jr. nr. 3-1882 og m ed hensyn til læ gerne, Forhandlingerne i Det K gl. Medicinske Selskab i anledningen a f det i R igs
dagen frem lagte lovforslag om frigivelse a f Lægeprak
sis, sam t sagen vedr. p a sto r H a s s ’ kvaksalver
praksis, R igsarkivet, S undhedskollegiet, jo u r
nalsag, jr. nr. 450—1860 om hom øopatisk forening, sam t de a rg u m en ter, d er blev frem ført u n d er 1860-ernes rigsdagsforhandlinger om frigivelse a f læ gepraksis, f. eks. R igsdags
tidende 1865/66, Folketingets F orhandlinger, sp. 3541—3555, hvor d e r frem drages eksem pler på, at S undhedskollegiet v ar m ere fjendtlig overfor næ ringsfriheden på o m rå d e t end det havde væ ret Folketingets intention.
delse, men også til selvstændiggørelse a f em bedsvirksom heden i forhold til an d re m yndig
heder. D ette skete på forskellige m åder: O p bakning til fysici i hævdelse a f deres ret til at foretage em bedsrejser uden at disse blev be
ordret a f de lokalkom m unale m yndigheder, fastlæggelse a f selvstændige forpligtelser for distriktslæ gerne, regler for forholdet mellem den private og sta tsan satte læge og forsøg på reform ering a f distriktslæ gernes lønninger, således at de kunne slippe fattiglæ gepraksis og leve a f deres em bedsopgaver. ’4 D en in
struks for em bedslæger, der kom i 1877 og som præ ciserede em bedsopgaverne var et led i denne strategi og blev a f en a f kollegiets mest frem træ dende m edlem m er, Em il Fen
ger, kædet sam m en med overvejelser om sty r
kelse a f det centrale m edicinalbestyrelse.55 Et led i disse overvejelser v ar diskussioner om
53. B åde den islandske sag og tandlæ gespørgs
m ålet viste en tilbøjelighed hos K ollegiet til at gå læ ngere i regulering a f sundhedsforholdene end Ju s titsm in iste rie t. K ollegiet havde således allerede i 1862 (afgivelse a f kom m issionsbe- tæ nkning i 1865) foreslået Ju stitsm in iste rie t en eksam en for tandlæ ger, R igsarkivet, S u n d hedskollegiet, journalsag, jr. nr. 372-1871.
T andlæ geeksam en kom først i 1873, i det væ sentlige i overensstem m else m ed indstillingen fra 1865, se C. H age, Det danske Tandlægevæsen (K bh.: J . H. Schultz, 1886), p. 149. J u s tits m i
nisteriet havde desuden væ ret m in d re læge- venlig end kollegiet i sagerne vedr. hom øopati, apotekervæ sen sam t i lovforslaget vedr. frigi
velse a f læ gepraksis.
54. S undhedskollegiets virksom hed i 1870-erne og 80-erne viser disse faglige strid ig h ed er og re
form er. Forsøg på selvstæ ndiggørelse a f em bedslæ gerne findes i R igsarkivet, S u n d h ed s
kollegiet, journalsag, jr. nr. 220-1875 og 2 7 - 1871, hvor kollegiet hæ vdede em bedslæ gens sagkundskab overfor den p rak tiseren d e læge, sam m e, jr. nr. 531-1875 om tjenesterejser og jr. nr. 460-1875 om distriktslæ gers lønninger ved ligsyn. Først i 1904 lik distriktslæ gerne fast tilskud lil kontorhold, se Sundhedskollegiets For
handlingerfor 1904, (K b h .: C. A. Reitzel, 1905) p. 264.
55. F o rarb ejd er til instruksen, se R igsarkivet, S undhedskollegiet, journalsag, jr. nr. 3 8 2 -
1872.
skabelse a f e n m ere slagkraftig centralforvalt
ning, d er senere m undede ud i lovforslag om et cen tralt su n d h ed sråd , der blev frem sat i 1890-erne, m en uden at kunne blive vedtaget.
M indre reform er blev dog foretaget a d m in i
strativt: K ollegiet rationaliserede sin arb ejd s
gang i 1889, fik selvstæ ndigt lokale og tilskud til udgivelse a f sine forhandlinger og m edici
nalberetningen, da den tidligere ordning havde vist sig u ren tab el for b o g try k k eren .>(’
U n d erretn in g er om su n d h ed stilstan d en i D an m ark v ar a f afgørende betydning for sundhedsvæ senet, m en uden interesse for den brede offentlighed. S ituationen viser splittel
sen m ellem den lægelige kundskabsudvikling og offentligheden.
N år lovforslaget om m onopolet faldt skyld
tes det m odstand fra L andstinget, som i 1874 indtog den holdning, at der ikke v ar noget altern ativ til den videnskabeligt arbejdende læge. Selvom L andstinget i sin betæ nkning indrøm m ede, at kvaksalvere i nogle tilfælde kunne helbrede p atien ter, som lægerne havde opgivet, m åtte staten støtte lægem onopolet, sim pelthen fordi lægerne arbejdede på v iden
skabeligt grundlag. ’7
N ye politiske krav til su n d h ed sv æ se n et
U te Frevert h ar påvist, at sundhedspolitikken i Preussen allerede fra 1840-erne æ ndrede sig 56. K n u d Erik M ad sen , Det Kongelige Sundhedskol-
legiums arkiv, p. 5—6 og sam m e, »D ansk su n d hedspolitik 1901-1921« Historie. Jyske Sam lin
ger, N y række 14, (1981-83): pV 239 II', sp.
242-43, hvor d er u nderstreges su n d h ed sp o li
tikkens forsinkelse som følge a f forfatningskri- sen. En an d e n forklaring kan desuden have væ ret, a t v enstre-kredse ikke v ar læ gerne ven
ligt stem t, jIV. R igsarkivet, Frede Bojsens P ri
v atarkiv, nr. 5180, pk. 26, F. 1. c, reform væ rket 1890-93, forslag til kvaksalverlov, h v o raf det frem går, at Bojsen havde forestillet sig en ny kvaksalverlov, hvorefter kvaksalveri kun skulle være stra fb a rt, hvis det havde konkrete skade
virkninger. R igsarkivet, S undhedskollegiet, Journalsag, jr. nr. 13-1879, der v ed rø rer til
skud til try k n in g a f selvstæ ndig å rsb eretn in g fra kollegiet.
57. R igsdagstidende, 1873/74, Tillæ g B, sp. 43.
fra at have fattigdom sproblem et som gen
stand fik arbejderspørgsm ålet, hvor sparekas
ser, sygekasser og krav om offentlige hygiej
nereform er indgik som en del a f nydefinerin
gen a f sundhedsvæ senet.38 Et skift i den su n d hedsm æssige interesse skete også i D anm ark, også som krav til det offentlige, stat og kom m uner om reform er. En række a f disse re
form tanker havde dog det enkelte individ som m ålgruppe m ed en lokal sam virkebevidsthed inspireret a f stedlige lærere og gårdm æ nd og tillige m ed et oplysende form ål. De var foran
krede i den liberalistisk selvhjæ lpstanke, og et afgørende skift på f.eks. sygekasseom rådet i retning a f større tilslutning til offentlig hjælp til selvhjælp kom først i 1878.5
Lægerne havde en væsentlig rolle i dette arbejde m ed at definere de nye hygiejniske og sygeplejemæssige opgaver, der knyttede sig til den industrielle udvikling. Læger var i vidt om fang, sam m en m ed lærere, g årdm æ nd og præ ster org an isato rer ved oprettelse a f syge
kasser og betæ nkningsarbejde. Som enkelte eksem pler kan nævnes H o rn em an n som del
tager i den offentlige debat om varetagelse af børns beskyttelse i arb ejd ssitu atio n og i fag
lige kredse i udviklingen a f en byhygiejne i tidsskriftet H ygiejniske M eddelelser, I. B ra n des’ ligeledes offentlige arg u m en tatio n for etablering a f sygeplejen og sygekasser sam t fysicus T ra u tn e r som praktisk organisator af sygekassevæsenet på Fyn og a f sygeplejeud- dannelse. A rbejdet blev kom bineret med en 58. Lite F revert, Krankheit als Politisches Problem
1770-1880. Soziale Unterschichten in Preussen Z w i- schen Medizinischer Polizei und Slaatlicher Sozial- versicherung, K ritische S tudien zur G eschichts- w issenschaft, nr. 62 (G ottingen: V andenhoeck
& R u p rech t, 1984) p. 24011.
59. Niels G lem m ensen, Associationer og foreningsdan
nelser i Danmark 1780-1880. Periodisering og fo rsk ningsoversigt, (Ø vre Ervik: A lvheim & Eide A kadem isk Forlag, 1987), p. 91-96. B etæ nk
ning afgiven a f den ifølge kgl. resolution a f 20. sep tem b er 1875 til undersøgelse a f arbejder- forholdene i D an m ark n ed satte kom m ission.
(K bh: Schultz, 1878), p. 74-75. K om m issio
nens forslag v ar bl. a. en opb ak n in g bag en allerede eksisterende kom m unal politik m ed at give m oderation til sygebehandling på hospi
tal. En faktisk, positiv sam m enhæ ng m ellem de forskellige innovationer er påvist a f Poul T h e stru p , p. 37214.
p atern alistisk indstilling om at opdrage arb ej
derbefolkningen til et o rd n et levned.1’"
I D et K gl. M edicinske Selskabs H ygiejni
ske kom ité fra 1845 fik bevægelsen en foran
kring i en fagligt betonet organisation, der retted e sine krav til kom m unerne om su n d hedskom m issioner, vandforsyning, boligsane
ring og m od staten for såvidt a n g år m ortabili- tetstabeller, hospitalsstatistik og arb ejd erb e
skyttelse.(>1 V æsentlige krav blev altså ikke oprindeligt form uleret a f deltagerne i det le
gale system i deres egenskab a f em bedsm æ nd der. H eller ikke v ar det et sam let krav fra lægeside eller knyttet fast til en sam m en tø m ret læ georganisation. En væ sentlig del a f initi
ativerne kom fra D et hygiejniske U dvalg, der v ar en underafdeling a f D et Kgl. M edicinske Selskab, som igen v ar en selvstæ ndig sag
kyndig forening, baseret i K øbenhavn og selvstæ ndig i forhold til læ gerernes landsdæ k
kende faglige organisation, D en Alm indelige D anske Læ geforening.62 Lægeforeningen del-
60. Således f. eks hos lægen T h . S ørensen, se Erik S tran g e P etersen, » T h . Sørensen. E n biografi«
i Th. Sørensen. Socialstatistiske undersøgelser i 2.
halvdel a f det 19. årh. , bd. 1, (K bh.: Selsk. for udg. a f kilder til D ansk H ist. , 1984), p. 28-29.
T id ssk riftet H ygiejniske M eddelelser v ar som Det H ygiejniske U d v alg u n d e r K gl. M ed i
cinsk Selskab præ g et a f H o rn e m a n n s aktivitet og b idrag. D et hygiejniske udvalg blev e ta b leret i 1845, se Hygiejniske Meddelelser, 1860-82.
V. C h risto p h ersen , Den Almindelige Danske Læ
geforening 1857-1932, (K b h .: Den A lm indelige D anske L ægeforening, 1932) p. 180—81. E sth er P etersen, Fra opvarter til sygeplejerske (K bh.:
D ansk S ygeplejeråd, 1988) p. 31-36. D esuden K a th a rin a B uch, E . Hornemann, Speciale, h i
storie, (K b h .: u try k t, 1974), p. 84-93.
61. Se Hygiejniske Meddelelser, 1860-82. D ette havde H ygiejnisk U dvalgs form and, Em il H o rn e m a n n som udgiver. F ra 1882 blev det udgivet a f Selskabet for Sundhedspleje, der v ar en tvæ rfaglig forening, b eståen d e a flæ g e r, natu rfo rsk ere og ingeniører. En tydelig m a r
kering a f de nye krav gav H o rn e m a n n selv m ed E. H o rn e m a n n , Forslag til en bedre ordning a j den offentlige sundhedspleje i København (K b h .,
1850).
62. D et hygiejniske udvalg v a r præ get a f H o rn e
m an n . U d v alg et v ar i d en n e periode så langt den væ sentligste ak tiv itet i Kgl. M edicinsk Selskab, se K a th a rin a B uch, s. 127-30.
tog i form uleringen a f de hygiejniske krav, m en i m ere begræ nset om fang. I 1865 u d skrev den en prisopgave for en populæ r frem stilling om renlighedens nytte og betydning for befolkningens sundhed og velvære, og i 1877 vedtog lægem ødet en resolution om at sundhedskom m issioner m åtte blive obligato
riske med de stedlige em bedslæ ger som for- m æ nd.63
Disse krav om sundhedsm æ ssige forbed
ringer kædede lægerne selv sam m en m ed nye lægeopgaver. D ette var ikke specielt for læge- g ruppen. Ingeniørerne kædede således også deres krav om tilsyn m ed d am pkedler sam men m ed opsyn ved »sagkyndige m ænd«, hvor de sam tidig lagde vægt på, at disse ikke m åtte være an sat i in d u strien .64 K ravene blev udviklet, frem sat og diskuteret i de faglige fora, jo m ere specielt dette forum var, desto m ere om fattende kunne præ ciseringen fore
tages, selvom der ikke altid v ar klarhed over, hvad det var, m an havde præ ciseret.'” Det hygiejniske budskab gennem træ ngte im idler
tid også den generelle naturvidenskabelige forsam ling og den offentlige sfære, og det v ar i vidt om fang de sam m e personer, som Gæde- ken, K øbenhavns stadslæge Schleisner og H o rn em an n der var aktive i de forskellige relationer og som sam tidig engagerede sig i opgaven m ed at popularisere læ gevidenska
bens re su ltater.66
D agspressen opfattede hygiejniske spørgs
m ål som væ rende a f interesse for alm enheden og gav orienteringer fra forhandlingerne på
63. V. C h risto p h ersen , p. 180-81.
64. Forhandlingerne ved de skandinaviske Naturforskeres 11. møde i Kjøbenhavn 1873 (K bh.: J. H . Schultz, 1874), p. 6491Fog
65. Se således in dvendingerne m od kem iske drik- k evandsanalyser, Fbrhandlingarnar vid de skandi
naviska N alur f o r skarne s tolfte mole i Stockholm 1880 (Sthm .: K ongl. B oktryckeriet. P A. N ord- stedt, 1883) p. 757 og 762.
66. H o rn e m a n n v ar sam tid ig i faglig henseende på linie og næ r ven m ed Fenger, d er tillige i perio
der v ar R ig sdagsm and og F in an sm in ister. Alle 4 v ar de m edlem m er a f S undhedskollegiet, se K a th a rin a Buch, p. 114-15, 140-41.
naturforskerm øderne, hvor den hygiejniske sektion fik en særlig udførlig om tale.b7
De hygiejniske diskussioner kan betragtes som offentlige krav på ny ju risd ik tio n fra læ
gernes side. D ette trå d te frem i et populæ rt skrift, som G æ deken u darbejdede i 1875, og hvor han hæ vdede lægernes betydelige og nye opgave indenfor den alm indelige su n d h ed s
pleje som uu n d g åelig t nødvendig for hele be
folkningens sundhed og velfærd, og det tråd te indirekte frem i en avisartikel, som Schleisner udarbejdede i 1879. I denne vendte h an sig dog im od hygiejnen, m en kun den form for hygiejnetankegang, der påstod, at hygiejne kunne træ de i stedet for m ere direkte foran
staltn in g er i forbindelse m ed sm itsom m e syg
dom m e, og hvor lægernes traditionelle kæ rne
om råde, om sorgen for det syge eller sygdoms- truede legeme blev træ ngt tilbage til fordel for hygiejneforanstaltninger. Et a f Schleisners bu d sk ab er i denne artikel v ar en afstandtagen fra den engelske hygiejnebevægelses udeluk
kelse a f lægerne og derm ed etablering a f hygi
ejne som en anden faglig jurisdiktion i kon
kurrence til lægernes. Et væsentligt led i frem sæ ttelsen a f kravet om lægelig ju risd ik tio n på hygiejneom rådet v ar frem hævelsen a f lægerne som aktører til frem m e a f civilisationen og
^opdragere a f befolkningen/’8 H er udgjorde hygiejnespørgsm ålet i sig selv et felt for læger
nes henvendelse til offentligheden. I em beds
læge U ldalls frem stilling fra 1840 a f det d a n ske m edicinalvæ sen, havde sygdom sbekæ m pelsen havde stået i fokus, og populæ re frem stillinger blev opfattet som indirekte opfor
d ringer til kvaksalveri.b9
En æ ndring i forhold til den tidligere op
67. Berlingske Politiske og Avertissementstidende D. - 3-9 . juli 1873, d er b etonede hygiejnesagernes særlige interesse for offentligheden. S am m e
steds o m tale a f generalforsam ling i A poteker
foreningen og U geskrift for Lægers offentlig
gørelse a f sygdom sdødsfald i K ø b en h av n , hvil
ket viser en alm indelig bevågenhed overfor sun d h ed ssp ø rg sm ål.
68. G. C. G æ deken, Om årsagerne til de smitsomme sygdomme, (K b h .: G ad, 1875), p. 5-7 og 54—55.
P. A. Schleisner, Pestspørgsmålet, (K bh.: Ber- lingske, 1879), p. 6.
69. F. A. U ld all, Haandbog i Sundhedspolitiet. M ed særligt hensyn på Danmark udarbejdet fo r læger og jurister, (K b h .: G y ld en d al, 1840), p. 48.
fattelse var netop den virksom hed, der blev udøvet a f K ongeligt M edicinsk Selskabs H y
giejniske U dvalg og kredsen om kring dette.
En del a f intentionerne, foruden at påvirke det offentlige system , var at videregive op lysninger om hygiejniske leveregler til befolk
ningen og derm ed frem m e forebyggelsen også på individuelt plan. M en hygiejnetankegan
gen havde tillige et generelt opdragende aspekt. Individet kunne fa en bedre og mere m oralsk tilværelse og familieliv ved at følge hygiejnens regler. En central figur til sikring heraf var husm oderen og den hygiejniske op- byggelseslitteratur h a r derm ed støttet sig til de kulturelle og religiøse væ rdier, der lå i opfattelsen a f fam iliem ønstret.70
S u ndhedskollegiets daglige o p gaver Sundhedskollegiets opgaver var formelt set uforandret fra deres fastlæggelse i instruks fra 1813 til kollegiets ophør i 1907. K ollegiet skulle rådgive regeringen i sundhedsspørgs
m ål, forestå det løbende opsyn m ed su n d hedstilstanden og sundhedsvæ senet, de a n satte og an d re personer, der gav sig a f med sundhed og sygdom. Det afgav betæ nkning i justitssager og indstillede til em bedsbesæ ttel- ser, udm æ rkelser sam t støttede udgivelse af publikationer om sundhedsvæ senet, ligesom det udgav sine fo rhandlinger.71
Kollegiets opgave på an staltso m råd et er nok den gruppe, der æ ndrede sig m est. A n
stalterne kom først reelt un d er kollegiets op
syn efter koleraepidem ien i 1854. I 1870-erne havde dette opsyn opnået en større fasthed og kollegiet kunne mere selvstæ ndigt gøre sine synspunkter gældende. Ved sygehusindret
ningen skete det bl.a. m ed henvisning til øget 70. Se E. H o rm em an n , Frisk L u ft, Sæbe og Vand,
(K bh.: Jacob L und, 1870 og 1886) om en kvin
des om vendelse til en hygiejnisk husm oderlig levevis.
71. O m sundhedskollegiet, se Sundhedskollegiet (udg. ), Det Kongelige Sundhedskollegium 1803-13.
M aj-1903 (K bh.: J. H . S chultz, 1903), K n u d Erik M adsen, Det Kongelige Sundhedskollegiums arkiv, A rkivserien, nr. 1 1, (O dense: L an d sark i
vet for Fyn, 1980), sam m e, »D ansk S u n d h ed s
politik 1901—21« Historie. Jyske Samlinger N y rk.
14. (1981-83): p. 23911'.
235
