Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Succesfuld markedsføring og pæne lønstigninger.

Bibliotekarer har mange titler

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

4/1999 22. FEBR.

SLIP HK’ERNE LØS I BIBLIOTEKET!

Interview med Charlotte Rasmussen og Jonna Vestergaard

UDLICITERING AF BIBLIOTEKSDRIFTEN

Kommentarer af Mogens Damm, Charlotte Rasmussen, Jonna Vestergaard og Jakob Winding

(3)

102

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 17 70 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Per Nyeng (ansvarshavende redaktør) og Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen Bladudvalg:

Grethe Røndal Christensen, Jens Lauridsen, Julie H. Sanders, Vibeke Sloth, Lone Søgaard og Anne Tvedesøe

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 360 kr.

Medlemmer af Bibliotekarforbundet mod- tager automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1. halvår 1999 – iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.436

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarfor- bundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Christiansen). Uregel- mæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk

Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 34 48 77, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige Hovedbestyrelse:

Birgit Vesth Alsing (BV), Hvidovre Kommunes Biblioteker Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60, E-mail:bve@hvidovre.dk

Elin Bjerregård (EBJ), Viborg Centralbibliotek

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87, E-mail:elin.bjerregaard@viborgkommune.dk Louise Clausen (LC),

Allinge-Gudhjem Bibliotek Tlf. A: 56 48 07 01, P: 56 48 06 16, E-mail: louise.clausen@agk.dk Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98, E-mail: skl@aakb.bib.dk

Finn Petersen (FP), Sundbyvester Bibliotek Tlf. A: 32 55 97 16, P: 33 14 79 85, E-mail: svfp@kkb.bib.dk

Naja Slyngborg (NS), Folketingets Ombudsmand, Tlf. A: 33 43 54 45, P: 39 18 52 55, E-mail: ns@ombudsmanden.dk Gudrun Windfeld Schmidt (GWS), Odense Centralbibliotek

Tlf. A: 66 13 13 72 /4300, P: 62 22 23 75, E-mail: bl_gws@post9.tele.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk

LEDERKOMMENTAR AF BF’s HOVEDBESTYRELSE

102 Tjenestemænd og NY Løn

■

Resultatet af overenskomstforhandlingerne i foråret 1999 var bl.a., at BF’s kommunale tjenestemænd overgår til NY Løn pr. 1. oktober i år.

Dette betyder at godt og vel et tusinde bibliotekarer skal overføres til NY Løn, heraf ca. 150 biblioteksledere.

BF har efterfølgende orienteret tillidsrepræsentanter/kontaktpersoner og biblioteksledere om overgangssituationen på 4 regionale møder. På møderne i København, Vejle, Aalborg og Slagelse deltog næsten 300 – ligeligt fordelt mellem tillidsrepræsentanter/kontaktpersoner og biblio- teksledere.

Det store deltagerantal viser en klar interesse for den nye situation, som er startskuddet til en positiv lønudvikling for tjenestemandsgruppen. Vi har ikke lovet »lønfest« her og nu, men har informeret om hvilke mulig- heder Ny løndannelse betyder og hvilken forhandlingsmæssig strategi BF vil anlægge. I den forbindelse er det vigtigt, at der nu også er sat fo- kus på tjenestemændenes kompetencer – på lige fod med de overens- komstansattes.

BF er klar over, at der skal kæmpes om de kommunale lønkroner, men har på møderne understreget at der er afsat centrale midler til ny løn- dannelse i kommunerne, herunder at der er betalt for overgangstillæg- get til basisbibliotekarer og mellemledere. Kampen i kommunerne kom- mer til at stå mellem os og de andre ansættelsesgrupper, idet 96% af alle ansatte i kommunerne nu er kommet eller kommer på NY Løn. I den forbindelse skal bibliotekernes brede kultur- og informationspolitiske opgaver indgå som en væsentlig faktor. Jo mere synligt det enkelte bib- liotek er i lokalområdet, jo bedre er udgangspositionen for forhandlin- gerne. Dette stiller ikke mindst store krav til bibliotekslederen, og i den forbindelse er dennes funktion som såvel institutionsleder som fagligt og administrativt ansvarlig for et helt politikområde meget væsentlig.

BF som forhandlingsorganisation er også blevet revurderet i denne sam- menhæng, herunder bl.a. tillidsrepræsentantens hidtidige rolle som af- talepart for såvel sine menige kolleger som for bibliotekslederen. Vur- deringen er endt med, at forbundets hovedbestyrelse traf beslutning om, at forhandlings- og aftalemandatet til vores tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner her pr. 1.1.2000 er ændret således, at det omfatter alle bibliotekarer med undtagelse af bibliotekschefen. Forhandlingen for sidstnævnte er nu tilbageført til BF centralt. Hermed har BF ønsket at signalere over for kommunerne, at biblioteksledernes lønforhold ligger forbundet stærkt på sinde. Samtidig har beslutningen frigjort ressourcer for den enkelte tillidsrepræsentant, der fortsat forhandler for kolleger og mellemledere. Deltagerne på de 4 temamøder bakkede da også fuldt op om beslutningen.

Med overenskomstresultatet er grobunden lagt til en positiv lønudvik- ling for alle bibliotekarer på det kommunale område uanset om de er tjenestemands- eller overenskomstansatte. Tilbage står nu en overor- dentlig vigtig indsats fra BF for at skabe en tilsvarende positiv lønud- vikling for vores statsansatte bibliotekarer.

Søgningen til de 4 temadage og ikke mindst de fremførte kommentarer og bemærkninger på møderne viste stor interesse for, at den nye plat- form omkring ny løndannelse skal anvendes konstruktivt – og BF glæ- der sig i den forbindelse til at støtte biblioteksledere og tillidsrepræsen- tanter/kontaktpersoner i et resultatsøgende samarbejde.

/JW

(4)

Få ny inspiration i din karriereudvikling! I samarbej- de med hhv. Faggruppen for Biblioteksadministration og Faggruppen for Referencearbejde arrangerer BF i marts og april en række roadshows, der tager fat på emnet karriereplanlægning og -udvikling.

Ordet »karriere« er ikke længere et fy-ord for bibliote- karer. Men det kan være svært at få afklaret med sig selv, hvad vej man skal gå og få afklaret sine personli- ge muligheder og ønsker til udvikling af sit jobområ- de.

Hvordan bliver man klar over, at man gerne vil være leder, og hvad stiller man op, når man er nået til den- ne erkendelse? Formår bibliotekslederne at skabe et miljø på arbejdspladsen, hvor det er legalt at have den slags ambitioner og tale åbent om det? Hvis dette mil- jø ikke allerede findes, hvordan kan man som leder så sikre, at det bliver skabt, og støtte de medarbejdere, som kan blive vores fremtidige biblioteksledere. Det sættes der fokus på gennem to roadshows i marts må- ned.

Men karriereudvikling behøver jo ikke nødvendigvis at stile mod en lederstilling, men kan også handle om at forsøge at dreje sit job i den ønskede retning inden- for nuværende arbejdsplads, indenfor nuværende an- sættelsesområde, mellem ansættelsesområder, mellem stillingstyperne, osv. Hvilke specielle dilemmaer står de forskellige professioner over for i dag? Hvilke krav stiller medarbejderne til deres ledere og virksomheder for at blive i en stilling? Det er blandt temaerne for to andre roadshows i april måned.

Arrangementerne indledes kl. 18.00, hvor der indtil kl. 18.30 vil være mulighed for at få en sandwich og lidt at drikke, og selve møderne går igang kl. 18.30.

Deltagergebyr: Gratis.

Målgruppe: Alle medlemmer af Bibliotekarforbundet

Karriereplanlægning med lederambitioner

Onsdag den 1. Marts 2000 kl. 18.00–ca. 20.30

på Århus Kommunes Hovedbibliotek, 1. Sal mødelokale B, Møllegade 1, 8000 Århus C (BF-kursusnr. 2016)

Oplæg ved Kirsten Kamp fra Nellemann Konsulenterne Tilmeldingsfrist: Onsdag den 23. februar 2000

Onsdag den 8. Marts 2000 kl. 18.00–ca. 20.30

i Bibliotekarforbundets hus, Lindevangs Allé 2, 2000 Frede- riksberg (BF-kursusnr. 2017)

Oplæg ved Hans Chr. Viemose fra Nellemann Konsulenterne Tilmeldingsfrist: Onsdag den 1. marts 2000

Arrangeret af Faggruppen for Biblioteksadministration og BF.

Karrieredrejning – hvor vil du hen?

Mandag den 3. april 2000 kl. 18.00–ca. 20.30

i Bibliotekarforbundets hus, Lindevangs Allé 2, 2000 Frede- riksberg (BF-kursusnr. 2018)

Oplæg ved Torben Andersen, lektor, Ph.D. ved Handelshøj- skolen i Århus, Institut for Organisation og Ledelse Tilmeldingsfrist: Mandag den 27. marts 2000 Tirsdag den 4. april 2000 kl. 18.00–ca. 20.30

på Århus Kommunes Hovedbibliotek, 1. Sal mødelokale B, Møllegade 1, 8000 Århus C (BF-kursusnr. 2018)

Oplæg ved Torben Andersen, lektor, Ph.D. ved Handelshøj- skolen i Århus, Institut for Organisation og Ledelse Tilmeldingsfrist: Mandag den 27. marts 2000

Arrangeret af Faggruppen for Referencearbejde og BF.

For yderligere oplysninger om disse roadshows og andre arrangementer – hold øje med BF’s hjemmeside på www.bf.dk.

Tilmelding:

Tilmelding sker lettest via BF’s hjemmeside på

www.bf.dk, hvor arrangementerne er listede i den elek- troniske kalender. Tilmelding i øvrigt til Bibliotekarfor- bundet, Att. Susanne Hofman-Klixbüll, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg, med angivelse af hvilket road- show, man vil deltage i – anfør meget gerne BF-kursus- nummeret! Man bedes anføre medlemsnummer, navn, arbejdssted og adresse, postnummer/by, tlf., fax og evt. e- mail. Tilmeldingen kan sendes til BF eller faxes på fax 38 88 32 01 eller mailes til shk@ bf.dk.

Tilmeld dig inden tilmeldingsfristerne udløber! Husk at melde afbud hvis du skulle blive forhindret i at del- tage, så andre evt. kan overtage din plads.

■ Ny Løn er nu over os. Det har den væ- ret et stykke tid, men først nu er den åbenbart ved at gå op for os. Tillidsre- præsentanter over hele landet er på flugt væk. Først gik vi til en masse møder og hørte let hovedrystende på sagen, men den blev ikke væk.

Da den nu er her, kan man se folk smut- te i døren, og så sidder de andre tilbage med et godt instrument til indbyrdes kiv og strid.

Jeg vil tillade mig at genfremsætte forslaget om centrale forhandlere, der kom-

mer ud og deler sol og vind lige, som det nu kan gøres. Vi har den spændende konstruktion, at vi har ledere, mellemledere og almindelige medlemmer i samme forening. Også det taler for at det er centralt ansatte forhandlere, der klarer sa- gerne.

På forhånd: der vil blive – igen – fremsat den påstand, at det kan man ikke klare centralt. Har vi ikke en udviklingspulje?

Med risiko for at være ekstra irriteren- de: For 10–15 år siden var vi tre ansatte sekretærer i BF. Man tog Thisted om formiddagen, Randers om eftermidda- gen, og var man heldig, kunne man nå at

høre om Århus-kontoret ved et aftenmø- de i Århus. Kort sagt, jeg tror vi går i stykker på dette løn-sjov, hvis vi ikke sætter mere centralt ind på det.

HELGE SCHEUER NIELSEN Sundby Bibliotek, KKB

TR-flugten

Roadshows foråret 2000

KARRIEREUDVIKLING

(5)

104 INTER VIEW

Siden 1975 har BF ikke bare organi- seret bibliotekarerne på det kommu- nale og private område, men også de statsligt ansatte bibliotekarer. Over- vejer I ikke at etablere en fælles for- ening for de HK-ansatte på biblio- teksområdet?

JV: Vi har leget med tanken, og i HK eksisterer der da også allerede tværgående landsforeninger. Med en fælles forening kunne vi sikkert også få bedre kontakt til de mange HK’ere, som i dag arbejder på mindre statslige virksomheder, men som ikke er repræsenteret i TR-kollegiet. En- ten fordi der ikke er tilstrækkeligt mange HK’ere på arbejdspladsen til at de har en tillidsrepræsentant, eller fordi vi fra TR- kollegiets side ikke har en formaliseret kontakt til dem. Også på firmabiblioteker og lignende inden for det private ansæt- telsesområde, er der mange HK’ere, som på det biblioteksmæssige område savner et fælleskab som det HK Kommunals Bib- lioteksudvalg og TR-kollegiet på det statslige område byder på. Så også for dem kunne en fælles forening blive en ge- vinst.

CR: En sådan fusion er da noget, vi har liggende i baghovedet. Den bliver dog næppe realiseret de næste par år. Men det er da rigtigt, at der i dag er mange HK’ere, som til dagligt er beskæftiget

SLIP HK’ERNE LØS PÅ BIBLIOTEKET!

Slip HK’erne løs, lyder parolen i et udviklingsprojekt, som for tiden kører i HK Kommunal. Og slippes løs skal de også på biblio- tekerne, fremholder Jonna Vestergaard, formand for HK’er- ne ved de statslige biblioteker, og Charlotte Rasmussen, for- mand for folkebibliotekernes HK-medarbejdere. På de fleste biblioteker er der i dag mange uløste opgaver, som HK-persona- let udmærket kan klare, og der kommer hele tiden nye områder og aktiviteter til, som ingen af de nuværende faggrupper qua deres uddannelse er mere kvali- ficeret til at overtage frem for de andre, og som HK’erne derfor ligeså naturligt kan geares ind på som bibliotekarerne.

Gennem en lærende organisati- on, teamarbejde og adgang til kompetenceudvikling for alle personalekategorier må bibliote- kerne hele tiden udvikle det samlede beredskab og gøre op med antikverede faggrænser og privilegier, mener de to for- mænd.

med biblioteksarbejde, men ikke har en line til Biblioteksudvalget eller til TR-kollegiet på statsområdet. Det gælder bl.a.

HK’ere i de mange biblioteker i halvpriva- te eller halvoffentlige virksomheder. I flere tilfælde er disse virksomheder helt af- hængige af offentligt støtte, men de har status som selvejende institutioner. Så- dan som f.eks. Arbejderbevægelsens Bib- liotek og Arkiv. Mange firmabiblioteker indenfor service og industri har også HK- medarbejdere, som udelukkende har et tilhørsforhold til en af HK’s fem sektorer.

Ikke til et fagudvalg som Biblioteksudval- get.

JV: For mange af os er det mere biblio- teksengamementet, der forener og under- streger fællesskabet end tilhørsforholdet til den ene eller anden sektor. Så det er da meget muligt, at det meget tætte samarbejde, der efterhånden er udviklet mellem Biblioteksudvalget og TR-kollegiet, en skønne dag fører til en fusion, hvor målet også er at få HK’ere på bibliotekerne i det private erhversliv inddraget i fællesska- bet.

Hvilke mærkesager præger især ar- bejdet i Biblioteksudvalget og TR- kollegiet lige nu?

CR: Helt klart uddannelse og efteruddannelse. Nu har vi omsider fået en ny og ud- videt biblioteksassistentuddannelse, som der blandt vores medlemmer har vist sig meget stor interesse for at følge. Udddan- nelsen starter her i begyndelsen af det nye år, og tilstrømningen har været så overvældende, at Danmarks Biblioteks- skole kunne have udbudt syv hold i stedet for de nuværende fire.

Nu skal vi så i gang med noget decideret efteruddannelse.

JV: Kompetenceudvikling eller efteruddannelse, som det hed i gamle dage, er også for os det helt centrale lige nu. Hidtil har der på biblioteksassistentuddannel- sen været en overvægt af HK’ere fra det store folkebiblioteksområde, men uddannelsen har også HK’erne på de statslige biblioteker som målgruppe, og ligesom uddannelsen er konvertibel med kommu- nomuddannelsen, så bliver den for os an- erkendt på linje med Forvaltningsfagligt Grundkursus 1 og 2.

CR: For os på det kommunale område har det været vigtigt, at vores kolleger på de statslige biblioteker var med på ideen, og kunne gå ind for den omlægning af uddannelsen, der nu realiseres. Da det er en fællesuddannelse, må TR-kollegiet derfor sige til, hvis man synes, uddannelsen bliver for ensidigt rettet mod det kommunale område og får for mange elementer, som ikke er tilstrækkeligt relevante for HK-personalet på de statslige biblioteker.

De forskelle, der stadigvæk er mellem at arbejde som HK’er på et folkebibliotek og på et forskningsbibliotek, skal der selvføl- gelig også uddannelsesmæssigt tages høj- de for, men det må i vid udstrækning være i forbindelse med efteruddannelse.

Hvad med arbejdet for et bedre ar- bejdsmiljø. Er det et spørgsmål, I overlader til jeres moderorganisati- on at få bedre styr på?

JV: Som regel er det noget vi i TR-kollegiet overlader til HK Stats sekretariat og sektorbestyrelse at tage sig af. Men er vi ude for konkrete henvendelser fra vores tillidsrepræsentanter, tager vi da affære og presser på for at få HK som sådan til at agere.

CR: Som prioriteringen i Biblioteksudval- get er for øjeblikket, er arbejdsmiljøet ikke et område, vi er direkte opsøgende på. I konkrete sager er det normalt højere oppe i HK-systemet, man klarer de ærter.

Men vi er da optaget af spørgsmålet, og reagerer i forbindelse med henvendelser.

De sidste par år har det i øvrigt mere væ- ret det psykiske arbejdsmiljø end det fysi- ske, som har voldt problemer.

Er det fordi bibliotekarerne terrori- serer HK’erne?

CR: Groft sagt så er det mere HK’ere, der på en eller anden led terroriserer hinanden. Det er også min klare fornemmelse, at man nogle steder ligefrem lader sig ter- rorisere.

På Biblioteksudvalgets konference for tillidsrepræsentanter i november sidste år undrede udvalgets tidligere formand, Tanja Cederholm, sig over den faglige inaktivitet, som jeres medlemsskare efter hendes opfattel- se har været præget af de allersidste år. Er det også hvad I oplever?

CR: Det har hun da ret i. Det er dog ikke noget, der bare gør sig gældende på vores område. I hele fagbevægelsen mærkes der i disse år en afmatning. Men sådan noget går ofte i bølger, og det vil da vende en dag.

JV: I forhold til fagforeningsarbejde i gammeldags forstand, er der heller ikke hos os det helt vilde engagement for tiden.

Men gælder det den biblioteksfaglige indsats og relationen til arbejdspladsen, så synes jeg egentlig ikke, at man på de statslige biblioteker kan tale om en faglig inaktivitet. Tværtimod går utroligt mange på med krum hals.

CR: Hos os er der helt tydelig større ulyst til at engagere sig i klubarbejde eller lade sig vælge som tillidsrepræsentant i dag end for bare et par år siden. Det hænger i høj grad sammen med, at der er blevet

(6)

FOTO: PHILIP ADRIAN, RAGNAROK

Jonna Vestergaard (t.v.) har været formand for TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver siden marts 1997. Fra 1996 til 97 var hun næstformand for TR-kollegiet. Jonna Vestergaard er uddannet boghandler, og arbejder i dag som biblioteksassistent på Aalborg Universitetsbibliotek, hvor hun især har med bogindkøb og katalogisering at gøre. Hun er tillidsrepræsentant for AUB’s HK-personale. Charlotte Rasmussen (t.h.) kom ind i HK Kommunals Biblioteksudvalg i 1988. I 1992 blev hun næstformand og i marts 1998 formand. Hun er ansat som biblioteksassistent i udlånsekspeditionen på Glostrup Bibliotek.

Mens der under TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver er ca. 800 medlemmer, er der på folkebiblioteksområdet ca.

3.200 HK’ere.

lagt nogle virkelig tunge opgaver over på tillidsrepræsentanterne. Så vidt jeg for- nemmer oplever man præcis det samme i BF. Heller ikke her står medlemmerne i kø for at blive tillidsrepræsentant.

Et det den Ny Løn, der knækker hal- sen på tillidsrepræsentanterne? Så- dan som det på Biblioteksudvalgets TR-konference blev fremført fra flere sider.

CR: Det må man sige. Det har været mel- dingen. Både forud for og på selve lands- konferencen i Fåborg i november sidste år. Mange af vores tr’ere mener simpelt- hen ikke, de kan klare mere, og det har vi da også meldt videre til HK Kommunals næstformand Eva Støy. Rent faktisk har jeg måttet stå skoleret for, hvad jeg i denne sammenhæng har sagt.

Vores tillidsrepræsentanter har det svært i forhold til de kommunale embedsmænd, de skal forhandle med, og der er i kommunerne meget lidt forståelse for, at der skal

sættes betydelig tid af til tillidsrepræsen- tanterne, hvis de skal kunne forberede sig ordentlig. Mange af vores tr’ere er jo heller ikke vant til at skulle gå så stærkt ind i forhandlingerne, som den Ny Løn kræ- ver. Biblioteksudvalget forsøger selvfølge- lig efter bedste evne at bakke tr’erne op, men vi kan ikke overtage forhandlingerne. Hele konstruktionen indebærer, at de er uddelegeret til de lokale afdelinger.

I klubberne og blandt vore medlemmer har det sikkert også skabt frustrationer, at den enkelte tillidsrepræsentant nu skal ind og kigge meget personligt på sine kolleger. På hvad de har af arbejdsopgaver og i yderste konsekvens måske også skal være med til sammen med ledelsen at vurdere kvaliteten i udførelsen. For mange HK’ere er løn virkelig en meget privat sag.

Selv vil jeg ikke afskrive den Ny Løn og de individuelt betingede tillæg. Bestemt ikke. Noget af den modstand og usikker- hed, vi oplever, skyldes selvfølgelig også,

at vi endnu ikke har vænnet os til at tæn- ke i de nye baner. Men det er en omstæn- delig omstillingsproces.

Er der i forhold til Ny Løn også en murren i geleddet på statsområdet?

JR: Næppe i forhold til Ny Løn i sig selv, og faktisk går jeg da selv ind for differen- tieret løn. Den måde, som den Ny Løn i hvert fald for os er skruet sammen på, er blot så uhensigtsmæssig og akavet, at det skaber forvirring og modvilje. På de statslige biblioteker er der iværksat et stort lønforsøg, som ledelsen og medarbejderne skal være enige om at indgå i. På nogle biblioteker forholder man sig afventende indtil videre, men mange har valgt at gå med. Et af problemerne i forbindelse med dette forsøg med Ny Løn er, at man opererer med en basisløn for HK-ere, som er sat betydeligt lavere end den løn, de tidligere har oppebåret. Denne basisløn skal så fyldes op med funktions- og kvalifikation- stillæg, så den enkelte medarbejder kom-

(7)

106

mer op på sit hidtidige lønniveau. Og lader det sig ikke gøre, gives der et såkaldt personligt tillæg, og hver gang vedkom- mende stiger i løn, skæres der så ned på det. Det betyder, at tillidsrepræsentan- terne skal ind og forhandle for hver eneste HK’er for at sikre, at de ikke fremover får mindre i løn end de gør i dag. Det er uhyre besværligt og tidskrævende. Så var det trods alt lettere med lokalløn.

Er der blandt jeres medlemmer og til- lidsrepræsentanter en direkte mod- stand mod Ny Løn eller er de først og fremmest imod den måde, forhand- lingerne skal foregå på?

CR: Hos os er det nok en kombination.

Der var jo ingen i den kommunale sektor, der jublede, da de ved sidste ok-forhandlinger præsenteredes for Ny Løn. Men det var også tydeligt, at tillidsrepræsentan- terne ikke var parate til at konflikte på denne nyskabelse.

For folkebibliotekernes HK-persona- le har der indenfor de sidste 4 – 5 år været et fald på 8%. Hvordan ser det ud på det statslige område?

JV: Vi har ikke et eksakt tal for netop det.

Det store frafald oplevede vi nok også langt tidligere end på det kommunale bib- lioteksområde, nemlig i begyndelsen af 90‘erne, hvor de store forskningsbibliote- ker havde faldende bevillinger og måtte fyre folk eller på anden måde reducere bemandingen.

Der er en kedelig tendens til at er- statte frontpersonale med maskiner, fremholdt du (CR) på Biblioteksud- valgets landskonference for nylig.

CR: Kan man lette arbejdet i en udlåns- ekspedition ved at indføre selvbetjenings- automater i forbindelse med udlån og af- levering og ved at indkøbe sorteringsma- skiner og hvad ved jeg, så er det da helt OK. Jeg er ikke maskinstormer. Men sker det for blot at spare penge, så synes jeg, man skal kalde det, hvad det er, nemlig rationalisering. Så må ledelsen eller ar- bejdsgiversiden pege på, hvad der kan op- nås af rationaliseringsgevinst og lade personalet få andel i den.

Jeg mener heller ikke, at et bibliotek nød- vendigvis skal drives så billigt som muligt. I forhold til brugerne skal det derimod drives så professionelt som muligt, og det bliver et bibliotek, som bare fyldes op med maskiner, ikke. At man afskediger gode medarbejdere og erstatter dem med maskiner i stedet for at bruge dem til noget andet, bryder jeg mig hverken som privatperson eller som formand om.

JV: På de statslige biblioteker er det meget begrænset, hvad vi har set af den slags maskiner. Men jeg er da enig med Char- lotte i, at det i tilfælde af automatiseringer må være rigtigt at sætte HK’erne ind på andre opgaver. Der er f.eks. massevis af formidlingsopgaver, som HK’erne sag- tens kan bruges til.

Men hvis man har bibliotekarer til det, hvorfor så bruge HK’ere?

JV og CP: Men det har man jo netop ikke.

JV: På IT-området, i bibliotekernes pro- jekt- og udviklingsarbejde, i den mere ge- nerelle formidling, når det gælder Inter- nethandel, og på flere andre områder, vil HK’erne da også kunne bruges og gøre sig stærkt gældende. Ikke altid på samme måde som bibliotekarerne, men derfor be- høver indsatsen jo ikke at være mindre vigtig. Tager jeg min egen arbejdsplads, er der i øvrigt meget af det arbejde, HK’erne og bibliotekarerne udfører, der overlapper hinanden, og det er mit indtryk, at HK’erne på det statslige område får adgang til et bredere spekter af arbejdsopgaver end på folkebibliotekerne.

Mens man på folkebibliotekerne stort set kun har haft to personalegrupper, har vi på de statslige biblioteker ofte haft flere.

Det har sikkert også medvirket til, at de stive faggrænser har været på hastigere retur i denne sektor. Men også folkebliote- kerne må indstille sig på, at helt nye faggrupper kommer til, og at det også vil smit- te af på relationerne mellem bibliotekarer og HK’ere.

CR: Biblioteksvæsenet er under hastig udvikling, og meget af det arbejde, som HK’erne traditionelt udførte for 8 – 10 år siden, er væk i dag eller på vej til at for- svinde. Blandt andet som konsekvens af automatiseringer. Samtidig er der imidler- tid mange uløste opgaver på et bibliotek, som HK-personalet udmærket kan klare, og der opstår også hele tiden nye områder og aktiviteter, som bibliotekarerne i hvert fald ikke qua deres uddannelse er bedre til at bestride, og som HK’ere derfor også i flere tilfælde bør geares ind på. Hvem siger, at bibliotekarer med en 10 år gammel uddannelse absolut er bedre til at søge på In- ternet end en HK’er med en nys gennem- ført biblioteksassistentuddannelse? Lige- som bibliotekarerne i disse år har kastet sig ud i en omfattende kompetenceudvikling og orienterer sig mod nye opgaver og arbejdsformer for også fremover at kunne stå distancen, så bør det også være en reel mulighed for HK’erne. Skal det blive det, forudsætter det, at ledelsen også synes, det er en god idé, og det er der heldigvis også masser af ledelser, der synes. Det indebæ- rer naturligvis ikke, at den personalesam- mensætning, vi har i dag for tid og evighed bør være den samme. Den må afstemmes efter opgavernes art og prioriteringer og de enkelte medarbejderes og faggruppers særlige kvalifikationer. Men der skal for samtlige personalekategorier være udviklingsmuligheder.

JV: Også fordi det er urealistisk at tro, at bibliotekerne får større personaleressour- cer de næste mange år. Derfor bør vi bruge de talenter, vi allerede har, bedst muligt og via et begreb som den lærende organisation, arbejdsteam og en permanent kompe- tenveudvikling sørge for at udvikle det

samlede beredskab i stedet for at hæge om antikverede faggrænser og privilegier.

CR: Efterhånden får vi nogle andre typer HK’ere end dem, vi kender i dag, men det betyder ikke, at HK’erne skal til at være bibliotekarer. Var det det, vi ville, havde vi læst til bibliotekar.

Synes I, der er store faggrænsepro- blemer på bibliotekerne i dag?

JV og CR: Nej, bestemt ikke.

CR: De allerfleste steder er præget af stor fordragelighed, og vi er på vej mod langt større åbenhed og tillid personalegrup- perne imellem. Mange HK’ere er også blevet bedre til at formulere, hvad de mener og gerne vil, og også at holde fast i det. Det virker også, som om bibliotekarerne og bibliotekernes ledelse i stadig større ud- strækning har fået øje på de kvalifikationer og det udviklingspotentiale, der ligger i HK-gruppen.

I har i HK Kommunals Biblioteksud- valg været stærkt pikerede over, at Bibliotekslederforeningens formand, Helle Wiese, i et interview i Biblioteks- pressen opfordrede HK’ernes orgaisa- tion til i højere grad selv at gå i offensi- ven i stedet for at sætte sin lid til at BLF pegede på, hvad HK’erne frem- over skal varetage af opgaver og have af kompetencer og efteruddannelse.

CR: I Biblioteksudvalget angler vi ikke efter Bibliotekslederforeningens accept af, hvad vi laver, men vi finder det meget naturligt med et samarbejde med BLF i forbindelse med uddannelse i al almindelighed og efteruddannelse i særdeleshed. Det er i vid udstrækning lederne, der afgør, om vi i det hele taget kommer på efteruddannelse, og de må også formodes at have det store overblik over, hvad biblioteket har brug for af kompetencer. Derfor må alt det her også være noget ledernes forening helhjertet en- gagerer sig i, synes vi. Lederne har en pligt til at interessere sig for hele personalets uddannelse og efteruddannelse, og dermed også for hvilke kompetencer de enkelte medarbejdere, herunder HK’erne, skal besidde og udvikle. Det tror jeg da i øvrigt også Helle Wiese er enig med os i. Så at der i denne sag har været lidt mundhuggeri bør da ikke forhindre, at vi fremover udvikler en frugtbar dialog om disse ting.

„Gå efter noget ledelse“, opfordrede stadsbibliotekar Børge Søndergård HK’erne til på Biblioteksudvalgets landskonference i Fåborg. Projektle- delse, teamledelse eller noget helt tredje.

CR: Hvad det gælder, placerer vi os relativt svagt i dag. Men fortvivl ikke. Vi er på vej.

Både på mellemniveau og når det gælder team- og projektledelse, men da også på det højere ledelsesplan. Hvis ellers de formelle betingelser tillader det, og det kommer de jo til med den nye bibliotekslov. I Biblioteks- udvalget er vi meget tilfredse med, at bibli-

(8)

otekarerne som følge af den pågående bibli- otekslovrevision ikke længere skal have eneret på lederstillingerne i folkebiblioteks- sektoren. Naturligvis er det i sådanne stil- linger vigtigt med en biblioteksfaglig bal- last, og bibliotekarer der oven i det også har nogle ledelsesmæssige og administrative kvalifikationer og erfaringer vil formentlig også fremover have de bedste kort på hån- den, når lederstillingerne skal besættes.

Men også HK’ere kan have en gedigen biblioteksfaglig baggrund og besidde disse kvalifikationer. Desuden vil de helt personlige egenskaber og talenter da heldigvis også fremover spille en afgørende rolle. At bibliotekarernes patent på lederstillingerne op- hæves nu, og at f.eks. også vores medlemmer kan tage handsken op, tror jeg vil styr- ke ledelsen i al almindelighed.

JV: Et stigende antal HK’ere videreuddan- ner sig jo også i adskillige af de discipliner, som en biblioteksleder gerne skal beherske, og det bør da også komme dem til gode, når lederstillinger skal besættes. Jeg tror i øv- rigt, at det af og til kan være en fordel for en traditionsbunden institution som et bibliotek at få en leder, der har arbejdet helt andre steder end på et bibliotek. Det kan give frisk luft i institutionen og give større ud- syn. Og her tænker jeg ikke på djøf ’ere og cand.scient’ere i et eller andet. Selvom de da ikke på forhånd skal udelukkes. Det skal bare nødigt være teknokrater, der overtager lederstillingerne.

Hvornår ser vi den første HK’er som leder af et folkebibliotek?

CR: Hvad skal vi sige – år 2005.

Både TR-kollegiet for De Statslige Bib- lioteker og Arkiver og HK Kommunals Biblioteksudvalg er tilsluttet Biblio- teksparaplyen. Hvad får I ud af det?

JV: Det er et utroligt godt forum, hvor vi kan udveksle informationer, afprøve vore synspunkter over for hinanden, og i væsent- lige bibliotekspolitiske spørgsmål forsøge at nå frem til et fælles fodslag og en fælles strategi. Man tromler aldrig hinanden i denne kreds af interesseforeninger og per- sonaleorganisationer. Tværtimod kende- tegnes samarbejdet af stor lydhørhed og åbenhed. I forhold til det internationale arbejde og engagementet i IFLA og EBLIDA har vi haft meget glæde af paraplyen. Men bestemt også i forbindelse med biblioteksloven og mange andre mærkesager. At vi i Biblioteksparaplyen er nået til enighed i en række spørgsmål, og samlet har kunnet markere os udadtil, har været fremmende for gennemslaget. Det er jeg overbevist om.

CR: Vi ved jo fra skiftende kulturministre og fra politikere i øvrigt, at det ofte gør stør- re indtryk, hvis biblioteksverdenen taler med én stemme i stedet for at konfrontere politikerne med en kakafoni af synspunkter, der peger i alle mulige retninger. Derfor forsøger vi i Paraplyen nå frem til enighed om de vigtigste bibliotekspolitiske spørgs-

mål. Men konstruktionen forhindrer jo ikke de enkelte medlemsorganisationer i også at markere sig selvstændigt. Der er ikke tale om afgivelse af politisk suverænitet.

Kan I forestille jer paraplysamarbej- det udstrakt til også at omfatte et fæl- les sekretariat og blad?

CR: Det forudsætter, at opgaverne i et så- dant sekretariat og stofområderne i bladet er meget nøje definerede og afgrænsede i forhold til de enkelte organisationers egne apparater og blade.

Det indebærer også, at de enkelte medlemsorganisationer skal overføre personaleres- sourcer til Paraplyen, og det vil vi da have meget svært ved. Den sekretærbistand, som vi i Biblioteksudvalget og i TR-kollegiet får i dag, kommer jo fra HK Kommunals eller HK Stats sekretariat, og en del af den kan næppe overføres til en instans udenfor HK.

Det være aldrig så fornuftigt.

JV: I forbindelse med fælles kampagner og PR-fremstød og afholdelse af konferencer ligger der da nogle spændende per- spektiver i en sådan styrkelse af Biblio- teksparaplyen, og man behøver jo ikke at slå et kæmpebrød op med det samme. I bedste fald kan det på nogle områder føre til en mere effektiv udnyttelse af ressour- cerne. Uden at den enkelte organisations særlige identitet af den grund går fløjten.

Interviewer:

Per Nyeng

(9)

108 TEMA: UDLICITERING I BIBLIOTEKERNE

■

Mens den svenske kulturminister

Marita Ulvskog har distanceret sig

kategorisk fra de aktuelle planer om at udlicitere biblioteksvirksomheden i flere af Stockholms bydelsområder, så forholder hendes danske kollega,

Elsebeth Gerner Nielsen, sig tilsyne-

ladende anderledes positiv til initia- tiver i den retning. »Hvis en kommu- ne synes, det er hensigtsmæssigt, så vil de med mit forslag til ny biblio- tekslov få tilladelse til at lade priva- te virksomheder stå for dele af drif- ten – eller hele driften. Det afgøren- de er, at den enkelte kommune stil- ler sig nogle præcice mål for, hvilken service borgerne skal tilbydes«, udta- ler den danske kulturminister såle- des til Søndagsavisen d. 30. januar i år. Og i Jyllands-Posten d. 4. februar siger hun: »Kommunerne skal have muligheden, fordi jeg principielt ikke har noget imod udlicitering«. At de svenske erfaringer med udlicitering af biblioteksdriften ikke ligefrem op- fordrer til efterfølgelse synes ikke at anfægte Elsebeth Gerner Nielsen

at stille et ordentligt bibliotekstilbud til rådighed for borgerne, og at bib- liotekerne fortsat bliver et public ser- vice tilbud«.

I en enquete i dette nummer fortæl- ler både DB’s og BF’s formand, hvad de mener om udlicitering på biblio- teksområdet. I enqueten deltager endvidere Charlotte Rasmussen, for- mand for HK Kommunals Biblioteks- udvalg, og Helle Wiese, formand for Bibliotekslederforeningen.

De fire spørgsmål, som redaktionen har bedt de fire formænd om kort at besvare, lyder:

1. Er du i princippet for eller imod udlicitering af biblioteksvirksomhe- den?

2. Hvilke betingelser må i det mind- ste være til stede?

3. Skal der i biblioteksloven åbnes for en sådan mulighed?

4. Hvilke fordele/ulemper ser du i en udlicitering i forhold til Det politiske led, Borgerne og Bibliotekspersona-

let? /PN

Se også bagsidens »sidste spalte«.

Biblioteksdrift i udlicitering

synderligt. »Man kan altid finde dår- lige eksempler på udlicitering. Det handler om, hvor dygtig man er til at definere opgaven og til at stille krav til udbyderen«, mener hun.

I dansk biblioteksvæsen står man mildest talt noget uforstående over for, at kulturministeren udsender et sådant signal umiddelbart før en ny bibliotekslov forventes vedtaget, og i en pressemeddelelse har Danmarks Biblioteksforenings formand, Mogens

Damm, ligefrem opfordret tilhænger-

ne af udlicitering til at spise brød til.

Det, det gælder om nu, er at få en bibliotekslov med fremtidsvisioner.

Lad os koncentrere debatten om det, udtaler han.

At kulturministeren har givet grønt lys for udlicitering – også af hele bib- lioteksvirksomheden – har også fået Bibliotekarforbundet til at rykke ud med en pressemeddelelse.»Vi tager udfordringen op«, forsikrer BF’s for- mand, Jakob Winding. »Men helt fundamentalt for os er, at stat og kommune vedkender sig ansvaret for

TEGNING: TORGNY WÄRN

(10)

Fire magtfulde formænd i dansk biblioteksvæsen siger til og fra om udlicitering. Fra venstre: Mogens Damm, Helle Wiese, Charlotte Rasmussen, og Jakob Winding.

1. Det er svært at melde entydigt ud, om man er for eller imod udlicitering.

Når jeg slår op i min fremmedordbog, som godt nok er fra 1968, eksisterer ordet udlicitering slet ikke.

Det er altså et ord eller et begreb, vi selv har skabt i løbet af de sidste 20 år.

Måske fordi riget fattes penge, eller fordi der i slutningen af 80’erne og op gennem 90’erne red en bølge over landet som gik på, at enhver er sin egen lykkes smed.

Principielt mener jeg, at det danske samfund og demokratiet er bygget op omkring nogle værdier, en vis enighed om fællesskab med fælles økonomi og fælles ansvar. Hertil medregner jeg folkebibliotekerne. Så jeg falder ikke på halen for udliciterings/privatiseringsbøl- gen som rider over landet p.t.

2. For mig er det alt overskyggende krav den frie og lige adgang til information. Mon forfatterne vil »sælge« deres rettigheder til private firmaer?

Næppe tillokkende for private firmaer

Af Charlotte Rasmussen

Formand for

HK Kommunals Biblioteksudvalg

3. Den mulighed eksisterer så vidt jeg kan se allerede. Der står jo ikke i biblioteksloven, at det er forbudt at udlicitere arbejdsopgaver – eller at det er forbudt at udlicitere hele biblioteksdriften.

Politikere kan rent faktisk godt tænke selvstændige tanker. Hvis nogen mente, at dette var den eneste vej frem havde de sikkert tænkt den tanke for lang tid siden.

4. Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, hvilke af mine kollegers arbejdsområ- der, jeg mener, der kan udliciteres. Den diskussion har vi slet ikke haft i HK Kommunals Biblioteksudvalg eller med medlemmerne.

Nu har vi jo set en del eksempler på, at kommunale opgaver ikke nødvendigvis bliver bedre af, at blive udliciteret.

I forhold til det politiske led har jeg svært ved at se nogen anden fordel end at pengene så kan fjernes fra det store kommunale budget.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg p.t. ingen fordele ser i at udlicitere folkebibliotek- sområdet.

Jeg kan kun udtale mig om dette område, da det er det min formandspost dækker, og jeg tror heller ikke at den er tillokkende for private firmaer.

For mig er det svært at se et samarbej- dende biblioteksvæsen – et fjernlånssam- arbejde – et læsekampagneprojekt på

»private hænder«.

Hvordan vil borgerne sikre sig den frie og lige adgang til information – al information eller alsidigheden i bogvalget?

Hvis en udlicitering ender med « det billigste« tilbud, som jo nødvendigvis ikke behøver at være det bedste, kan jeg da blive frygtelig nervøs på borgernes og personalets vegne. Vil der overhovedet være personale til stede eller kun maskiner? Alt skal være så strømlinet, effektivt og funktionelt, så man helt glemmer at være menneske og fuldstændig overser den ikke uvæsentlige ting, der hedder at være social.

Hvilken slags personale skal der så være ansat i denne virksomhed? Den billigste?

Eller den biblioteksmedarbejder som er veluddannet og engageret og som interes- serer sig for lånerne og lokalsamfundet?

Jeg ved godt hvem jeg vil vælge. ❑

Udlicitering og de ikke-målelige værdier

Af Helle Wiese

Formand for

Bibliotekslederforeningen 1. Jeg har personligt ikke noget imod udlicitering.

2. En væsentlig forudsætning er dog, at der udarbejdes meget nøje beskrivelser af hvordan den udliciterende kommune vil opfylde loven således, at det nuvæ-

rende aktivitets- og kvalitetsniveau mindst holdes. Og at der er meget nøje beskrivelser af, hvordan man vil måle og evaluere de leverede ydelser samt kon- sekvenser af kontraktbrud.

3. Biblioteksloven hindrer for nærvæ- rende ikke udlicitering, kun bødeop- krævning.

4. Jeg ser ingen fordele ved udlicitering

på nogle af områderne. Derimod ser jeg det nuværende arbejde indenfor biblio- tekssektoren med resultatkontrakter, betjeningsoverenskomster m.v. som glimrende måder at følge op på mål- og rammestyring. I hele denne debat synes jeg dog, at vi bliver meget fikserede på

»management»-systemer og metoder og glemmer at biblioteker repræsenterer en ikke-målelig værdi i et demokratisk

samfund. ❑

FOTO:HENNING HJORTH, RAGNAROK FOTO: LARS LINDSKOV FOTO: PHILIP ADRIAN, RAGNAROK FOTO: TRINE SØNDERGAARD, RAGNAROK

(11)

110

1. Jeg er klart imod en udlicitering af den centrale del af biblioteksvirksomheden, kontakten til låneren, den demokra- tiske opgave, om jeg så må sige. Med alt hvad det indebærer. Men der kunne da godt være mere perifere dele af virksomheden som kunne udliciteres, hvis man samlet kunne opnå en billigere og bedre og mere effektiv løsning på en opgave.

Vedligeholdelse af edb-parken, etable- ring af cafe-drift, rengøring eller hvad det kunne være.

Men på selve kerneydelsen vil det være nærmest umuligt i detaljer at beskrive kravene til driften, og det ville være en forudsætning. Med den ekstreme fokuse- ring på cost/benefit, som udlicitering medfører, og som normalt er en fordel, bliver her et problem. I den effektivitets- kultur vil den tunge låner ikke have det let. Målet skal jo nås.

2. Biblioteksloven skal overholdes, dvs.

politisk neutralitet og alsidighed, gratis udlån af materialer, nævnt i § 1, afdelinger for børn og voksne, samarbejde med skolebiblioteker, særlige centralbiblio- teksopgaver, lånesamarbejdet skal re- spekteres.

Der skal opstilles minimumskrav til:

materialeforsyning, såvel fastform som elektroniske tjenester, åbningstider, ind- retning og filialstruktur, personalenor-

mering og sammensætning (uddannelse), kørselsordninger, betjening af særlige borgergrupper, betjening af uddannelser i vid forstand, salg af betalingsydelser og meget andet, dvs. hver eneste service, materiale, tid og kvalitet skal nøje speci- ficeres.

Alle krav skal være meget detaljerede, f.eks. svartider, ventetider på materialer og information

Kontraktgrundlaget skal være offentligt i de mindste detaljer.

Kommunalbestyrelsen er klageinstans og har fortolkningsret overfor overtræ- delser af kontrakten.

En kontraktovervågningsinstans skal oprettes. Den enkelte borger har næppe overblik over, om den service han får, er i overensstemmelse med kontrakten. Mål og målopfyldelse skal overvåges.

Hertil kommer alle de lokale krav og ønsker, som man hidtil har haft til biblioteket som kulturcentrum i lokalsamfundet.

Det bliver noget af en opgave.

3. Biblioteksloven åbner mulighed for udlicitering allerede på nuværende tidspunkt. Formuleringen i §3 om,at kommunalbestyrelsen driver folkebibliotek, betyder, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar, men det er ikke spe- cifikt forbudt at udlicitere driften eller dele deraf til andre. At det ikke er ud- trykkelig forbudt, skyldes, at loven, som omhandler, hvad kommuner har ansvar for skal paralleliseres til andre lignende love på det kommunale område. Efter

min mening vil en diskussion om et for- bud gøre mere skade end gavn for biblio- teksvæsenet.

4. I forhold til det politiske led ser jeg ikke mange fordele, men derimod den ulempe, at biblioteksdriften fjernes endnu længere fra politikerne end den er i dag. Driften skal jo passe sig selv, blot kontrakten overholdes. Jeg kan i høj grad frygte at opgaven derved bliver mere uvedkommende. Frygten kunne absolut være en forflygtigelse af det politiske ansvar.

Over for borgerne ville en offentliggjort kontrakt måske vise borgerne, hvad de har krav på. Denne ville måske være mere detaljeret end en normal kommunal servicedeklaration, men det kan man jo ændre på, hvis man gerne vil tydelig- gøre borgerens ret som det er i dag. Des- uden ville der være en vanskelig og lang klagevej for den utilfredse borger.

For personalet kunne det være en fordel med større mulighed for individuel løn- forhandling og man kan vel også sige at højere effektivitetskrav giver mulighed for nytænkning.

Ulempen er klart mindre tryghed i an- sættelsen, og der bliver højere effektivitetskrav. Både fagforeninger og enkelt- personer må være på vagt over for rov- drift. En væsentlig problemstilling handler om mindre samhørighedsfølelse med det øvrige kommunale system. Loyalite- ten er over for den virksomhed, man arbejder i. Man er ikke længere en kom-

munal serviceperson. ❑

Af Mogens Damm

Formand for

Danmarks Biblioteksforening

Forflygtigelse af det politiske ansvar

»Jeg tror at de fleste kommuner synes, at biblioteket er et fremragende aktiv at have. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at udlicitere, men hvis det er for at få mere liv i biblioteket, kan man da bare gøre det. Det behøver man ikke at udlici- tere for. Jeg har virkelig svært ved at se, at biblioteket skulle være et udlicite- ringsobjekt. Hvis man skal efterleve loven, kan der ikke være nogen penge i det«.

Hanne Andersen, MF og biblioteksordfører for Socialdemokratiet, i Jyllands-Posten d. 5. februar 2000.

»Jeg må nok sige, at det er ikke det spørgsmål, jeg er blevet stillet flest gange. Og jeg kan ikke forestille mig, hvem der skulle have lyst til at drive et bibliotek«.

Else Købstrup, formand for KL’s skole-, kultur- og fritidsudvalg og medlem af Hjørring Byråd for partiet Venstre, i Jyllands-Posten d. 5. februar 2000.

»Om några duktiga bibliotekarier vill ta chansen att förverkliga sina drömmar och ta över driften av ett bibliotek så förstår jag inte varför de inte skulle få den möjligheten«.

Birgitta Rydell, kulturborgarråd i Stockholm (Folkpartiet), i Dagens Nyheter 12. januar 2000.

(12)

1. Jeg har intet principielt mod udlicitering. At licitere en opgave ud fra en kommune, er jo ikke det samme som at sælge en opgave videre til en privat virksomhed.

Principielt og praktisk er jeg for, at bib- lioteksbrugere – nuværende som fremtidige – får det bedst mulige, mest aktuelle og mest alsidige bibliotekstilbud. Jeg tror på, at de folk, der i øjeblikket i prak- sis driver bibliotekerne – de faguddanne- de bibliotekarer – er de personer, der kan gøre det bedst, mest effektivt og med højest mulig kvalitet i forhold til borgere og brugere.

Men jeg mener også, at biblioteksdrift kan effektiviseres yderligere. Også uden, at det går ud over kvaliteten. Når det er sagt er det min opfattelse, at den bedste vej frem mod en generel højnelse af kvalitet og volumen i bibliotekstilbuddet er gennem samarbejde mellem kommuner og muligvis også mellem kommuner og andre institutioner/personer om udvikling af bibliotekstilbuddet. Kan en privat entreprenør stille et ligeværdigt tilbud til rådighed, så må vi forholde os til det.

Af Jakob Winding

Formand for

Bibliotekarforbundet

2. Først og fremmest må udliciteringen ikke have besparelser som sin eneste baggrund. Rationaliseringer og forbed- ring af servicetilbuddet må være bag- grunden.

En udlicitering må have som sit funda- ment, at der stadig leves op til lovens ånd og bogstav og til, at kommunerne sætter tilsvarende klare og stærke krav op til, hvad en nyansat skal kunne.

Bibliotekerne skal naturligvis bemandes med faguddannet bibliotekarisk arbejds- kraft.

Ytringsfrihedens vide rammer skal op- retholdes.

Kommuner og stat skal kunne overvåge og kontrollere at de evt. kommende ope- ratører lever op til de grundlæggende regler.

Kommuner og stat skal stadig stå som garanter for bibliotekstilbuddet i kom- munen.

3. Som det ser ud nu, er der givet et politisk signal om, at udlicitering kan finde sted, og det politiske signal i forhold til den gamle/nugældende lov var/er, at her kan udlicitering – i hvert fald af hele biblioteksdriften i en kommune – ikke komme på tale. Men det er ren og skær politik. Juridisk er det mig bekendt ikke vurderet i forhold til den nugældende

lov, om udlicitering af hele driften eller drift af kerneydelser kan finde sted.

Det er politik og ikke jura, der styrer her, og jeg har ikke behov for, at der sker en yderligere præcisering af muligheden for udlicitering af biblioteksydelser i den kommende nye lov.

4. Politikerne kan, såfremt de selv er opgaven voksen og kan opstille meget konkrete målbare mål, opnå styrings- og udviklingsmuligheder, som vanskeligt kunne etableres i offentligt regi. Ulem- pen for politikerne er jo modsat, at man, hvis ikke man tager sin kontrollerende funktion alvorligt, kan skabe nederlags- stemning (f.eks. offentlige transportmid- ler).

For borgerne kunne der tænkes en for- bedring i de konkrete målrettede servi- cetilbud – en hurtigere opdatering af viden som kan gives videre.

For personalet kunne fordelene være en stadig tættere tilknytning til private løn- og ansættelsesforhold med de fordele, men også usikkerhedsmomenter det giver.

Og skal opgaver udliciteres, så må afløn- ning og ansættelsesforhold for de berørte bibliotekarer ikke forringes i forhold til nugældende vilkår, men gerne forbedres.

❑

Lovens ånd og bogstav skal overholdes!

(13)

PRIV A TGRUPPENS GENERALFORSAMLING 2000 112

■ 1999 har været et godt år for PG, hvis man skal tro bestyrelsens beretning. BF’s markedsføringskampagne satte fokus på bibliotekarernes mange, forskelligartede kvalifikationer, og også i forhold til lønud- viklingen – især kvindernes – havde Pri- vatgruppens formand, Pernille Petersen, godt nyt at fortælle på generalforsamlin- gen den 29. januar.

»Markedsføringskampagnen fyldte meget i medlemmernes bevidsthed, og jeg tror på, at kampagnen også har rørt folk uden for vores egne rækker. Flere har fået øjne- ne op for, at det er oplagt at bruge bibliotekarer til løsningen af forskellige opgaver.

Og jeg har flere gange hørt kampagnens slogan: »Bibliotekarer kan mange stillin- ger« nævnt som argument, når jeg har været ude til konferencer,« sagde Pernille Petersen.

Men selv om der var ros til selve kampagnen, var der også ris til det centrale BF for ikke at have fulgt op på den.

»Her synes vi godt, BF kunne have gjort en større indsats på et tidligere tidspunkt,«

sagde hun med henvisning til, at evalue- ringen først er på vej nu, knap et år efter at kampagnen er slut.

Lille stigning i medlemstallet

Ellers var bestyrelsens beretning overve- jende positiv i forhold til det centrale BF’s indsats på det private ansættelsesområde.

»Vi oplever, at man internt i BF har fået en større bevidsthed om det nye arbejdsmarked og udviklingstendenserne på vores område. PG bliver oftere og oftere nævnt, og det virker som om, vi er blevet en mere naturlig del af BF, hvor vi tidligere følte os som et vedhæng.«

Pernille Petersen kunne dog godt tænke sig, at BF lagde sig mere i selen for at imø- dekomme de privatansattes behov og øn- sker til en fagforening. Og i den forbindelse nævnte hun, at udviklingen i PG’s medlemstal kun viser en marginal stigning i forhold til sidste år, trods PG’s fornemmelse af, at antallet af privatansatte bibliotekarer er stærkt stigende.

I forhold til sidste år er PG’s medlemstal

Af Hanne Folmer Schade

Stigningen i Privatgruppens medlemstal udebliver fortsat, selv om det er PG’s indtryk, at der hvert år er mange nyuddan- nede, der finder arbejde på det private område. Til gengæld kan PG glæde sig over pæne lønstig- ninger og en markedsførings- kampagne, der virkede efter hensigten.

Succesfuld markedsføring og pæne lønstigninger

steget med seks personer. Og ser man på udviklingen fra januar 1997 til januar 2000 er medlemstallet kun steget med 30 fra 483 til 513.

»Vi ved, at mange nyuddannede bliver ansat i det private, og vi ved også, at Job- børsen årligt formidler omkring 60 stillin- ger. Spørgsmålet er derfor, hvor alle disse medlemmer forsvinder hen. Melder de sig ud, fordi de ikke længere synes, at de har behov for BF? Eller hvad er forklaringen?«

spurgte Pernille Petersen.

Privatgruppen har også i det forløbne år gjort en stor indsats for at gøre opmærk- som på sig selv – ikke mindst via Biblio- tekspressen og PG’s nye homepage. Den rummer bl.a. information om bestyrelsens arbejde og – som noget nyt – gule sider med oplysninger om medlemmernes arbejdsopgaver, CV mv. Tanken har været, at siderne skulle fungere som udgangs- punkt for dannelsen af netværk, men der har ikke været den store tilslutning. Kun 15 pct. af PG’s medlemmer har skrevet sig på de gule sider, hvilket Pernille Petersen beklagede.

Positiv lønudvikling

Lønstigningen for de privatansatte bibliotekarer har denne gang været på 5,3 pct., og da prisstigningerne i samme periode har været på ca. 3 pct., er der tale om en pæn reallønsfremgang. Dog har udviklingen – som på det øvrige arbejdsmarked – været skæv, når man ser på de to køn hver for sig. Kvindernes gennemsnitlige brut- toløn er steget med ca. 7 pct., hvor mænde- nes kun er steget med 1 pct. I september 1999 er mændenes bruttoløn derfor kun 4,5 pct. højere end kvindernes, mens den året før var hele 9,2 pct. højere.

»Lønudviklingen er ikke et område vi har direkte indflydelse på, men det går tilsyneladende den rigtige vej,« sagde Pernille Petersen, der desuden kunne fortælle, at omkring en fjerdedel af PG’s medlemmer er dækket af en overenskomst.

Hun henviste til en undersøgelse Teknisk Landsforbund offentliggjorde i efteråret, som viser, at deres privatansatte medlemmer generelt får en højere løn, når de ikke er dækket af en overenskomst. Undersø- gelsen viser desuden, at mange overenskomstansatte undlader at benytte sig af de goder, som ellers kunne kompensere for en lidt lavere løn – f.eks. børnefridage, af- spadsering og efteruddannelse.

»Vi kan ikke umiddelbart overføre under- søgelsen til vores eget område. Der kan være store forskelle fra branche til branche, og man må også tage forbehold for, at der f.eks. kan være større tradition for overenskomstdækning på lavtlønsområ- derne. Men derudover ligger undersøgel- sen fint i tråd med vores egen strategi om,

at det ikke er altafgørende at få tegnet en overenskomst«, sagde hun.

Privatgruppen har for første gang fået tal på cand.scient.bibl.’ernes lønniveau, og en sammenligning med lønniveauet for de øvrige privatansatte bibliotekarer viser, at det godt kan betale sig at tage overbyg- ningen. Den gennemsnitlige bruttoløn for cand.scient.bibl.’er på det private ansæt- telsesområde ligger således på 29.116 kroner, mens bibliotekarerne i snit aflønnes med 23.405 kroner om måneden.

Stagnerende medlemstal

Bestyrelsens beretning blev enstemmigt vedtaget, og under den efterfølgende debat var det især stagnationen i PG’s medlemstal, der blev kommenteret.

Birgit Grøsfjeld, divisionsdirektør i ICL, fortalte, at 4 ud af 11 bibliotekarer på hendes arbejdsplads er medlem af en anden fagforening, og hun spurgte hvordan man i BF reagerer på udmeldelser.

Hertil svarede Pernille Petersen, at man ikke gør noget konkret for at fastholde medlemmer, der ønsker at melde sig ud, ligesom man ikke spørger dem direkte om en årsag.

Også Peter Holm, bibliotekschef ved TV2, fandt det problematisk, at medlemmer forsvinder over i andre fagforeninger, og han efterlyste en undersøgelse af, hvorfor nogle privatansatte bibliotekarer finder det mere attraktivt at være medlem an- detsteds. Derudover mente han, at det private ansættelsesområde burde sikres indflydelse på arbejdet i BF centralt – f.eks.

via en formel repræsentation i hovedbestyrelsen.

Mette Kjeldsen Sloth, næstformand i BF og HB’s kontaktperson til PG medgav, at det ville være interessant at undersøge, hvorfor privatansatte bibliotekarer melder sig ud af BF.

»Men vi skal nok også blive bedre til at formidle det arbejde, vi i øjeblikket gør for PG – for vi gør faktisk en del. Derudover kan jeg kun opfordre jer til at stille op til hovedbestyrelsen,« sagde Mette Kjeldsen Sloth, der ikke kunne gå ind for en model, hvor PG repræsenteres i hovedbestyrelsen udenom valgsystemet.

Kommende opgaver

Privatgruppens arbejdsprogram for år 2000 koncentrerer sig om fire hovedområ- der: fag og kompetencer, løn- og ansættel- sesforhold, markedsføring/information og organisation og samarbejde. Gruppen opererer ikke med en egentlig prioritering af opgaverne, alligevel var der enkelte områder, som blev fremhævet ved bestyrelsens gennemgang af programmet.

»Vi er ikke enige med Biblioteksskolens rektor i, at uddannelsen skal satse mere

(14)

på kulturområdet, så her vil vi gerne være med til at trække i den modsatte retning.

Derudover går vi gerne i samarbejde med andre institutioner f.eks. Handelshøjsko- lerne og IT-højskolen, når det gælder efteruddannelse,« sagde Inger Pedersen.

Omkring løn- og ansættelsesforhold fortalte Pernille Petersen, at PG’s bestyrelse vil informere mere om AC-klubberne og sørge for, at der bliver udarbejdet aktuelt informationsmateriale, som kan bruges af privatansatte, der forhandler løn på egen hånd.

Bestyrelsen lagde også op til øget samarbejde med Statsgruppen, da de to ansæt- telsesgrupper har mange arbejdsopgaver og -vilkår til fælles – f.eks. er der på begge områder mange, der er eneste bibliotekar på arbejdspladsen.

Efter en kortere debat rejst af Else Nal- holm, Telebiblioteket, blev det desuden besluttet, at PG skal tage sin informati- onsindsats på nettet op til revision.

Sammen med en kollega har Else Nal- holm i det seneste år passet PG’s hjemmeside, men responsen fra bestyrelsen har manglet, påpegede hun.

»Vi har forsøgt at få en tilbagemelding fra bestyrelsen på ambitionsniveauet og den faktiske brug af siderne, men uden resul- tat«, sagde hun.

På baggrund af kritikken – og en miniun- dersøgelse blandt de fremmødte der viste, at siderne kun bruges ganske lidt – stille- de Birgit Grøsfjeld fra ICL forslag om, at bestyrelsen i det kommende år grundigt overvejer sit informationsbehov og sin profil på nettet.

Forslaget blev – ligesom arbejdsprogram- met – enstemmigt vedtaget.

Ny bestyrelse

PG havde ingen problemer med at få besat de ledige bestyrelsesposter i år. For første gang i lange tider var der endda en kandi- dat i overskud.

Efter tur afgik Pernille Petersen (formand), Calle Gade Lauritzen (næstfor- mand) og Ann Furholt Pedersen. Desuden afgik Helene Holm, der som det eneste af- gående bestyrelsesmedlem ikke ønskede at genopstille. Derudover meldte følgende sig: Marianne Tind Kristensen, Gustav Ancher, Lene Bækmand og Bjarne B. Jen- sen.

PG’s bestyrelse ser herefter således ud:

Pernille Petersen, Carl Bro as

Calle Gade Lauritzen, Novo Nordisk IT A/S Inger Pedersen, DONG

Charlotte Lyngsted, Munksgaard

Ann Furholt Pedersen, PriceWaterhouse- Coopers

Gustav Ancher, Dagbladet Børsen Suppleanter:

Bjarne B. Jensen, Ferrring Pharmaceuti- cals A/S

Lene Bækmand, H. Lundbeck A/S

❑

n Privatansatte bibliotekarer arbejder ikke nødvendigvis i biblioteker. Faktisk er mange placeret et helt andet sted i organisationen, ligesom lidt over halv- delen har titel af noget helt andet end bibliotekar. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse foretaget af BF og Danmarks Biblioteksskole i fæl- lesskab.

Undersøgelsen, der bygger på spørge- skemaer, som er sendt ud til de privatansatte bibliotekarer i BF, har haft til formål at undersøge, hvilke arbejdsopgaver de varetager, og hvor i organisationen, de er placeret. Og det var derfor oplagt, at de første, foreløbige resultater blev præsenteret ved PG’s generalforsamling.

»Undersøgelsen viser nogle interessan- te tendenser og bekræfter en del af de antagelser, vi på forhånd havde om, hvordan det private arbejdsmarked ser ud. Men nogle nye, revolutionerende opdagelser strækker den ikke til,« sagde lektor ved Danmarks Bibliotekssko- le Trine Schreiber, der har gennemført undersøgelsen.

De PG’ere der har besvaret de mange spørgsmål er jævnt fordelt på alle bran- cher, og da undersøgelsen samtidig har

Kært barn har mange navne, og gruppen af privatansatte bibliotekarer i BF har mange titler – eller stillingsbetegnel- ser om man vil. Det viser en ny undersøgelse, hvis foreløbige resultater blev præsenteret på Privatgruppens årlige general- forsamling, der fandt sted den 29. januar på Diakonissestiftel- sen i København.

Bibliotekarer har mange titler

en svarprocent på 70 pct., må den formodes at være meget repræsentativ.

Som et af de overordnede resultater af- kræfter undersøgelsen, at der blandt PG’s medlemmer er personer, som ikke har bibliotekariske opgaver. De hyp- pigst forekommende arbejdsområder er systematisering af information, infor- mationssøgning på andres bestilling og løbende vedligeholdelse af et intranet.

Godt 40 pct. bruger ordet bibliotekar – i mange tilfælde sammen med noget andet – som en del af deres titel, en ud af ti bruger betegnelsen konsulent, og – noget overraskende – viser undersøgel- sen, at kun ca. 6 pct. bruger ordet information, som en del af deres titel. Derud- over er der en meget stor gruppe på knap 37 pct., der kalder sig noget helt andet – en gruppe som er kendetegnet ved at have en stillingsbetegnelse, som de enten har helt for sig selv eller deler med ganske få.

Tendensen gør sig også gældende i forhold til den afdelingstype bibliotekarerne arbejder i. Her angiver omkring 20 pct., at de arbejder i et bibliotek, hen- holdsvis 9 og 7 pct. oplyser, at de hører til i en IT- eller Arkiv/journal-afdeling.

Og igen svarer den største gruppe – der udgør 35 pct. – at afdelingen hedder noget helt andet.

Trine Schreiber lagde også vægt på, at undersøgelsen tilsyneladende slår hul på myten om, at de privatansatte bibliotekarer føler sig isolerede på arbejdspladsen. Det er ikke tilfældet. Langt de fleste – dvs. 70-80 pct. – synes derimod, at ledelsen udviser interesse for den ydelse, de leverer, ligesom der også er stor tilfredshed med forhold som orga- nisationsmæssig placering, feedback og faglige udviklingsmuligheder.

Som ventet viser undersøgelsen også, at mange bibliotekarer er ansat i virksomheder, hvor de kun har en eller slet ingen fagfæller blandt kollegerne. Det gælder for knap 45 pct. Godt 30 pct. oplyser, at der på virksomheden er mellem tre og ti bibliotekarer ansat, mens den sidste fjerdedel arbejder i virksomheder med flere end ti bibliotekarer.

Alder og uddannelsesår har tilsyneladende ingen indflydelse – hverken på opgavetypen eller stillingsbetegnelsen.

Til gengæld ser det ud til, at variablen

»antal bibliotekarer i virksomheden«

tegner nogle mønstre. F.eks. spænder bibliotekarerne ofte over en lang række forskellige opgaver i de virksomheder, hvor der kun er en eller to bibliotekarer ansat. Her er det med andre ord typisk, at samme person arbejder med alt lige fra systematisering af information, in- formationssøgning på bestilling, vejled- ning i brug af baser og tidsskriftscirku- lation til undervisning af personale og udarbejdelse af netguides.

Langt de fleste er bekendt med, om virksomheden har en IT-strategi, og knap en tiendedel angiver, at de selv har et ledelsesansvar i forhold til den.

Undersøgelsen peger dog også på et andet forhold, som ikke mindst PG’s formand Pernille Petersen, hæftede sig ved; Nemlig at næsten 20 pct. af PG’s medlemmer vurderer, at deres arbejds- funktion ligger i risikozonen for besparelser.

Ifølge de foreløbige resultater er der ingen sammenhæng mellem denne ople- velse og antallet af ansatte bibliotekarer i virksomheden. Men det vil den en- delige rapport – som forventes at komme i løbet af foråret – formentlig komme

nærmere ind på. -hfs

(15)

Tidsplan for gennembrud

Softwaregiganten Microsofts tidsplan for e-bøger ser således ud:

2002: Salget af e-bogstitler vil over- stige en milliard kopier.

2006: Der vil dukke e-kiosker op, som sælger e-bøger direkte.

2008: Der bliver solgt flere e-bogstitler end traditionelle bogtitler.

2009: Traditionelle bogforlag bliver overhalet af forfattere, som sælger deres e-bogstitler direkte til læserne.

Kilde: Wired Online.

❑

■ Softwaregiganten Microsoft satser på e-bogen som afløser for papirbogen. Edb- folket vil have det trådløse skærmmedie til at afløse Gutenberg-æraens papirbog.

Her følger nogle pluk fra hvad Compu- terworld skriver om fænomenet den 14.

januar 1999:

»Microsoft har ændret kurs med hensyn til lommecomputere. Nu er det e-bøger, der er på forsiden, og bogforlagene er kommet på dødslisten. Verdens bogforlag risikerer at ende som strandede hvide hvaler med en Microsoft-harpun i ryg- gen.«

»Ud over at have selve teknologien på plads, har Microsoft allerede aftaler med talrige forlæggere over hele verden. Der- til er der lige kommet en distributionsaf- tale med Barnes & Noble, USA’s største boghandlerkæde.

»Bibliotekerne eksisterer kun som Web- steder, boghandlere bliver virtuelle, og forfattere sælger selv deres bøger direkte via Internet«.

»Distribution af bøger kan foregå udelukkende ved hjælp af Internet. Dertil bliver udgifterne ved en udgivelse redu- ceret ganske betragteligt. Derved bliver det langt mere rentabelt for bogforlagene at støve alle deres ældre titler af, og gen- udgive dem, når de indledende trykom- kostninger forsvinder.«

Computerworld skriver også at mobilte- lefongiganterne vil gøre det muligt at

downloade e-bøger per mobiltelefon via et fælles format, XML.

Spørgsmålet er om alt dette blot er et computerblip, en kommerciel fidus, som er glemt om få år. Eller om e-bogen er begyndelsen til enden for papirbogen, med store ændringer for alle institutio- nerne omkring bogen til følge. Såsom biblioteket, boghandelen og forlaget.

Pris, vægt, kapacitet

Her følger nogle facts om e-bogen, base- ret på information om et af de gængse mærker, Rocket eBook fra Nuevomedia i Californien:

Pris 2200 kroner. Kapacitet 4000 sider.

Med 32 mb ekstra hukommelse er der plads til 36.000 sider, eller cirka 90 bø- ger. Den vejer 627 gram.

Sammenlignet med bogen vejer en paperback på 750 sider omkring 450 gram.

En lidt større hardcover vejede 1200 gram.

E-bogen giver en læsetid mellem oplad- ninger på 20 timer med belyst skærm, og 40 timer uden. Et indbygget batteri holder i cirka fem år.

Fladskærmen har et effektivt sort/hvidt tekstareal på 11.4 × 7.6 cm. En kompakt Stephen King paperback har til sammenligning et effektivt tekstareal på 15.0 x 9.0 cm. E-bogens læseareal er dermed 64 pct mindre.

E-bogen måler 12.5 x 19 × 3.8 cm. Nævn- te paperback er cirka lige så stor, med målene 11.0 × 18.0 × 5.0 cm.

En paperback kastet ud fra 3. sal holder, mens e-bogen formentlig går i stykker.

E-bøger har intet tastatur, men et par bladreknapper. Skærmen er trykfølsom, og kan omdannes til tastatur. Dette gør det muligt at taste margennoter og un- derstrege. Nogle e-bøger kommer med en specialpen, så man kan skrive margennoter i hånden. E-bogen kan gengive stregtegninger og lyd. Der er en indbygget ordbog.

Bogkøb og copyright

Titlerne købes udelukkende via Internet.

De downloades til pc, men kan ikke læ- ses, før de er lagt over i e-bogen. Det sker via et standardstik eller en infrarød forbindelse.

To af de Internet-boghandler, som Rock- ets hjemmeside henviser til, er www.

rocketbook.com og www.barnesandnob- le.com. Prisen ligger 20 pct lavere end for papirudgaver. Begge steder er der over 2000 e-titler. I foråret var der få hundrede.

E-bogen kan læses i toget, henslængt i sofaen, eller på stranden – hvis elektro- nikken holder til det. Man kan også bruge e-bogen til at læse tekst fra egen pc.

Skærmen roses for at være letlæst i dagslys.

En række kopi-beskyttelser er indbygget via et særligt Windows SE styresystem fra Microsoft. Titlerne kan derfor ikke kopieres fra e-bog eller fra pc. Dertil kommer, at en titel kun kan læses fra den e-bog, den er købt til. Nye titler kan ikke downloades, hvis e-bogen er meldt stjålet.

Til biblioteksbrug vil systemet formentlig kunne indrettes, så en titel kun er til rådighed i udlånsperioden.

Spørgsmålet er om hackere ikke vil finde veje til at omgå både copyright og tyveri- sikring.

Rocket Librarian

Det medfølgende software til pc eller Mac hedder Rocket Librarian. Her ind- stilles typestørrelse og lignende.

Der er også et kartotek over de titler, man ejer. Mister man dem, kan de downloades påny.

Som forfatter kan man via pc sende sine værker direkte til boghandlen Rocket- Library.com. Dette er et uprøvet udgi- verfænomen, der skaber direkte forbindelse mellem forfatter og læser, uden om forlag og almindelig boghandel.

E-bogen er så ny, at få har forholdt sig til den. Heller ikke i Den danske Forlæg- gerforening. Ud over de funktionelle ar- gumenter er det givet, at papirbogen er indspundet i så meget æstetik og kultur, at den næppe dør uden videre.

Det sande potentiale for e-bogen er vanskeligt at vurdere i dag. Væsentligt lavere pris vil være en af de løftestænger, der driver værket. Nye muligheder for let og kontinuerlig opgradering af e-fag- og e- uv-bøger, kan også give fænomenet fod- fæste. De fordele der har bragt det tidligere så papirtunge, omfangsrige værk, Schultz Lovsamling online, kan overfø- res til e-bøger.

Kopi fra DBC Webarkiv