Erik Christensen

Dansk energiplanl%gning:Energiplan 96

I

udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati

Erik Christensen

1996

Dansk energiplanlzgning:

Energiplan 96

- udvikling eller afvikling af en del af dansk demokrati

Erik Christensen

Institut for @konorni, politik og forvaltning Aalborg Universitet

copyright forfatteren

ISBN 87-89426-79-7

tryk: centertrykkeriet, Aalborg Universitet Aal borg

1996

Indholdsfortegnelse

side Vores energi fremtid beskrevet af to forskellige forskningsgrupper 5

Hvordan defineres problemet samfundspolitisk 6

Hvordan defineres analyserammen videnskabeligt? 7

Hvorledes opfattes liberalisering, deregulering og konkurrence? 9

EU - “redelig konkurrence” eller varetagelse af monopolemes konkurrence 10

Gren korporativisme (et mere frit marked mere demokrati)

eller Minimalstat (et mindre frit marked med mindre demokrati) 12

Grundforskning og interessebestemt sektorforskning 14

Hvad vi1 miljo- og energiminister Svend Auken spille ud med i energiplan 96? 16

Litteratur 18

Vores energi fremtid beskrevet af to forskellige forskningsgrupper.

Danmark fik med udsendelsen

af

Energi 2000 i foråret 1990 en i international sammenhamg unik og ambit& energiplanlzgning, en planlzgning, der bygger på en slags konsensusmodel, der med det reguleringsteoretiske sprog er blevet betegnet som en “aftaleregulering og vidtgående selvregulering” (OJ0 1. s. 487). Målet er at nedbringe CO2 emissionen med 20 % i år 2005 i forhold ti1 emissionen i 1988. Energi 2000 var forst og fremmest ny: 1. ved at forsege at stoppe tendensen ti1 at udbygge forsyningen og i stedet satse på energibesparelser. 2. ved at satse på decentral kraft-vanne 3. ved at bremse afbrxndingen af fossile braxdsler og i stedet udvikle nye teknologier ti1 at inddrage biomasse og vedvarende energi.

1 fremtiden kan dansk energipolitik udvikle sig i to helt forskellige retninger. Man (folketing og energi- og milj@ministeren) kan fastholde og videreudvikle de milj@politiske målsztninger og den reguleringstradition, der ligger i Energi 2000, eller man kan tilpasse sig en forestilling om en international konkurrence og begynde en afvikling og total zndring af hele det danske reguleringssystem og her fors@ge at få så mange miljemålsztninger med som muligt. Man kan etablere en ny mere gr@n korporativisme eller lave en international designet minimalstats regulering.

Det er de veje, som to hold af forskere fra henholdsvis Aalborg Universitet (AAU) og AKF/Ris@/NCEMS (AKF) hver for sig foreslår. AAU gruppen fereslår en udvikling og yderligere stimulering af et decentralistisk energitikonomisk paradigme. AKF gruppen fereslår derimod en styrkelse af det centralistiske forsyningsparadigme.

Deres analyser viser klart, hvor interessebestemt forskning er. 1 det følgende vi1 jeg lave en sammenlignende analyse og vurdering af paradigmeme i de to helt forskellige analyser.

Hvordan defmeres problemet samfundspolitisk?

Videnskab er altid bestemt af, hvilke briller man har på, og hvilke problemer man ser og forseger at komme med en hasning af.

AAU gruppens problem er, hvorledes man kan fastholde måls&ningen og realiseringen af Energi 2000, at “få Energi 2000 på rette spor igen” (s. 12.). De ser i dag en r&ke vanskeligheder med at realisere målene i Energi 2CilO. De etablerede organisationer (ELSAM) har presset på for at oge deres kapacitet og skabt overkapacitet, udbygningen af vedvarende energi er foregået langsomt, og udbygningen afdecentral kraft-varme presses afELSAM og fot-udsazttes standset efter år 2000.

Der eksisterer en rrekke modsaatninger og spaxrdinger i hele systemet forud for fastlaeggelsen af en ny Energiplan 96.

Deres hovedbudskab er, at for at realisere og videreudvikle de oprindelige mål i Energi 2000, må der gennemfores en rs&ke organisatoriske og infrastrukturelle amdringer i energisystemet samt en demokratisering af den administrative protes igennem en amdring af den “nuvaxende gammelkorporative administrative protes” ved at skabe plads for nye interessegrupper.

For AKF gruppen, der kalder deres forskningsprojekt for “Danske energiselskaber i et konkurrencemarked”, stiller problemet sig helt anderledes. Hele det danske energisystem står overfor at forholde sig ti1 EU’s krav om et indre marked for energi, som skal omfatte handel med elektricitet og naturgas. Den officielle hensigt er at bryde de nationale elforsyningsmonopoler og indfore konkurrence på tvaxs af landegrznseme. 1 Norge og Sverige er allerede sket en liberalisering, og en nordisk elbors tr~der i kraft i 1996, hvilket skaber ogede muligheder for handel med el i Norden.

Interessen er ikke miljopolitisk, men konkurrencepolitisk. “Konkurrence er en forudszetning”

(AL&OJO s. 19), og miljopolitik ses som en variabel, der må indrette sig efter det. Den inter- nationale dereguleringstendens og tidsånd tages som en udiskuteret forudsztning: “1 denne rapport foruds&tes, at der i overensstemmelse med tidstrenden indfores konkurrence i energi- sektoren” (Forord AL&OJO). Den danske energipolitik forudsmttes ret passivt at tilpasse sig ti1 disse realiteter. “Danmark som et lille land må tilpasse sig ti1 de vilkår, der bliver dikteret af omverdenen”. (AL&OJO s. 34). Med den synsvinkel, må der også ske bctydelige axrdringer af hele det organisatoriske system i energisektoren.

Hvordan defineres analyserammen videnskabeligt?

Forskning er bestemt af, hvad man opfatter som vaxende det vazentlige problem og den analyseramme og teori, man vaelger at anskue problemerne indenfor? Hvilke faktorer (variable) inddrager man i sin analyse, og hvorledes lader man disse variable forholde sig ti1 hinanden?

Hvilke variable holder man konstante og hvitke lader man samvariere?

De to analyser demonstrerer eksemplarisk forskellen mellem en mere snzwer statisk analyse og en bredere dynamisk analyse.

AAU gruppen definerer klart deres analyseramme og forslag ti1 zndringer herindenfor: Energi- og samfundssystemet bestar af: 1. energisystemet (nye regler for tariffer, priser, beskatning og ejerforhold). 2. energisystemets infrastruktur (aendrede ejerforhold og uddannelsesstruktur). 3.

samfundets politiske strategiproces (undret samarbejdspraksis, zndrede metoder ti1 san- fundsokonomisk vurdering, @get Senhed overfor offentligheden). 4. internationale relationer (åbning af de regionale net for energibesparende teknologier, miljodimension) og 5. den tekniske udvikhng (axxdringer i teknologiudviklingsstotte). Centralt for AAU gruppen er at komrne med forslag ti1 en dynamisk analyse, hvorfor de fereslår sarnordnede azndringer i alle 5 dimensioner, så de synergetisk stotter hinanden.

Hovedideen i deres strategianalyse er at designe virkemidler, der kan fremme “radikale teknologiske skift”. De teknologier, der skat fremmes, er de teknologier, man begyndte at introdu- cere med Energi 20001 1. satsning på energibesparelser. 2. oget anvendelse af decentral kraft- varme. 3. og oget anvendelse af vedvarende energikilder. De nodvendige virkemidler skal sikre et skift fra teknologier, der er kendetegnet ved “ensartede losninger i få enkeltformålsorganisatio- ner ti1 teknologier kendetegnet ved forskelligartede Iosninger i flere mangeformåls organisatio- ner.” (s. 64).

Heroverfor opstiller AKF gruppen en helt anderledes og enkel analyseramme, som imidlertid ikke på samme måde er klargjort. Her består systemet af energisystemet (bredt forstået) og de inter- nationale relationer, forstået således, at der udspringer nogle krav og rendringer af de intemationa- le relationer, som energisystemet må tilpasse sig, og hvor der i overvejende grad anhegges en statisk og passivt syn på samfundets politiske strategiproces og den teknologiske udvikhng. Det er endvidere bemaxkelsesvaxdigt, at elsystemet hovedsagelig defrneres som bestående af de dominerende forsyningsteknologier (OJO&PEG s. 46) - (kondensvaerker, decentrale vzrker og utagsvaxker) og AL&OJO s. 58. De nye Energi 2000 teknologier (besparelse og vedvarende energi samt biomasse) detineres ikke som interessante elementer i energisystemet, men overses.

Desuden er de scenarier, AKF gruppen opstiller, alene defineret af forskellige udformninger af de intemationale relationer (det intemationale marked) og ikke også af en forskellig miljopolitik:

1. Status quo (ikke realisering af EU’s indre marked og forsat reguleret udenrigshandel i Norden) 2. En minimumsversion

af

EU’ s indre marked. 3. hnegreret nordeuropazisk marked. 4. integreret marked med adskillelse mellem distribution og salg. (AL&OJO s. 20-21). 1 de sidste to scenarier anbefales den danske stat “aktivt at sikre, at konkurrenten slår igennem, og ger det på en sådan måde, at det er foreneligt, ja helst fremrner de nationale energi målsretninger” ( AL&OJO s. 21).

Omkring teknologisporgsmålet forudser man på et åbent nordeuropeisk marked, at “gas- og kulkondens vi1 vrere den prisszttende marginale teknologi i de fleste situationer” ( AL&OJO s.

34). Det kan ske, fordi “vi har ikke regnet med, at andre teknologier fx. vindkraft og vaerker fyret med biomasse, bliver aktuelle som prissrettende teknologi på kort- eller mellemlang sigt”

(ALkOJO s. 35). Hvordan kan man det? Gruppen må indromme at omkostningforholdene mellem de forskellige teknologier vi1 blive påvirket af miljokrav. “På lrengere sigt kan miljokrav også påvirke forholdet mellem disse bramdsler og biomasse. Vi har valgt ikke at gå ind på denne problemstilling i det folgende.” (AL&OJO s. 35). Så kort kan man bortdefinere den teknologiske udvikling og den politisk strategiske protes som variable i sin analyse! Der antages at vmre en aktiv stat hvad angår konkurrenceforhold, men en passiv stat hvad angår teknologi og milj@ Hvis AKF gruppen også havde inddraget teknologifaktoren som variabel i deres analyse, ville de måske vazre kommet frem ti1 helt andre konklusioner vedrorende organisatoriske azndringer.

Den samme type af rresonnement ses i AKF gruppens behandling af virkemidler og miljoeffekter (AL&OJO s. 90). Her kommer man med nogle kortfattede og generelle betragtninger om miljoaf gifter uden noget konkret forslag ti1 afgiftssystem, som AAU gruppen leverer. Man taler om

“behov for at gennemfore mere dybtgående analyser af energi- og rniljoafgifter i et konkurren- cemarked”, og giver udtryk for “at indforelse af konkurrence skal kunne forenes med meget ambitiose miljokrav. Det indeholder i sig selv en kompiiceret reguleringsproblematik at gore de to hensyn forenelige.” (OJ0 2. s. 17).

Normalt diskuteres indforelse af afgifter under forudsmtning af konstante organisations- og infrastrukturer. Det kritiseres af AAU gruppen som et normalt eksempel på en statisk armlyse (s.68-69). AKF gruppen leverer et andet eksempel på en statisk analyse. De foreslår zndringer i organisations- og infrastrukturen under forudsaetning af konstante afgifter og en fastholdelse af den dominerende teknologi. For AAU gruppen skal “enhver offentlig regulering ses i den konkrete samfundsmzssige kontekst”, (s. 54) hvilket betyder, at @konorniske virkemidler må diskuteres sammen med teknologiske og organisatoriske amdringer, hvis man skal have tingene ti1 at fungere.

1 den #konorniske teori regner man ofte med, at innovationer automatisk skabes i og på markedet.

AAU gruppen viser, at “de etablerede forsyningsselskaber aldrig har taget initiativ ti1 introduktion afradikalt nye teknologier”. De er altid kommet “fra en demokratisk protes mellem grazsrodsbe- vzegelser, enkeltvirksamheder, enkeltpersoner og Folketing.” (s. 13). Og de “etablerede aktorer vi1 forsege at forhindre radikale teknologiske skift” og endvidere er “den institutionelle infrastruk- tur indrettet, så den understotter etablerede aktorer på markedet”. (s. 86). AKF analysen er blind for denne dynamik i energisystemet, skont Ole Jess Olsen i sin disputats viste forståelse for det synspunkt, at der eksisterede en “organisationskonservatisme, der består i, at de enkelte energiforsyningsystemer efterhanden udvikler en adfaxdstradition, der binder dem ti1 bestemte tekniske losninger, som ikke lzngere behwer at vaxe i overensstemmelse med de produktion- stekniske muligheder og markedsmzssige vilkar. ” (010 1. s. 474).

Hvorledes opfattes liberalisering, deregulering og konkurrence?

Det er interessant, at begge grupper går ind for @get konkurrence i elsektoren, men bruger begrebeme helt forskelligt. AAU gruppen har som mål at skabe “et reguleret frit marked” (s. 5 1) i Danmark og åbenhed og opbrud af de store energimonopoler i EU (s. 480). Det sker ved en udvikling af Energi 2000, som giver plads ti1 mange uathszngige sazlgere, ved at sikre vakstbetin- gelser for decentrale kraftvarmev~rker, vindkraftanlazg og biomasseanheg. Det regulerede frie marked tilstrzber ligeledes fuld information. Der er endvidere stor åbenhed om elpriser og elsystemets udbygningsplaner og ved offentlig regulering sikres, at priseme på energi repraesenterer samfundsomkostningeme. (s. 52-53).

“Det regulerede frie marked” stilles op overfor “et dereguleret ufrit marked”, hvor man overlader styringen ti1 det eksisterende store markeds aktorer, der ofte er aktieselskabsbestyrelser. Det betegnes som en omregulering bort fra en styring via demokratisk baserede organisationer ti1 aktieselskabsbaserede organisationer. Man kalder det liberalisering, men det d&ker over at sikre de storste aktorer på markedet frit spil. AAU gruppen mener, at kunne se en r&ke “forkalknings- tegn” både på markedet og i de politiske processer (s. 488), og deres forslag er beregnet på at oplose begge typer af forkalkningsprocesser og etablere en #get konkurrence og ligestilling på markedet samt revitalisere de demokratiske processer.

Det aktuelle design for EU’s indre marked reprzsenterer efter AAU gruppens mening ikke et frit marked, fordi eksteme omkostninger ikke indregnes i prisen, fordi der ikke er åbenhed om priser og omkosuringer, og fordi der ikke er sikret adgang ti1 nettet fra vedvarende energikilder. (s. 214).

Heroverfor taler AKF gruppen ukritisk og ujrevnt om “liberalisering” af elmarkedeme, overgang fra “monopoliseret område” ti1 “konkurrence” - og man går så langt, som ti1 at tale om “konkur- rence eller planekonomi” (Se titlen ALkOR), som kurr kan forstås som, at det danske system

9

tidligere har vaxet planekonomisk og nu må gå imod konkurrence. Man har i ‘%tier vaxet pr-eget af en stzrk offentlig styring og regulering” - og en “vidtstrakt monopol og oligopoldannelser i branthen”. Heroverfor Stiller man liberalisering og fortsat offentlig styring. (AL&OR s. 45). Det, som AAU gruppen foreslår, og kalder “et reguleret frit marked” (med et fortsat forbrugereje og

“hvile i sig selv princip”), bliver

af

AKF gruppens konkurrence begreber ikke begrebsliggjort og dermed anset for at vaxe en realistisk mulighed. AAU gruppens begreb for et “reguleret frit marked”, ville antagelig af AKF gruppen blive betegnet som “planekonomi”. Det viser, at afklaring afbegrebsdefinitioner er af fundamental betydning i forskning og sammenhgning af for- skning.

AAU gruppen når frem til, at det danske elforsyningssystem er relativt omkostningseffektivt p.g.a. forbrugerejesystemet samt en åbenhed om priser og omkostninger. (s. 333). Det bekrreftes af AKF gruppen: “Forbrugerejets lange tradition for omkostningsbevidsthed og for at lade effektivitetsgevinsten gå videre ti1 forbmgeme, begge dele hjulpet godt på vej af en skrap offentlig regulering” (AL&OJO s. 37).

1 forhold ti1 den aktuelle situation, hvor ELSAM er presset af konkurrence fra decentrale elproducenter, er det interessant at se, at denne problematik analyseres noje og forudses af AAU studiet, mens AKF gruppen forseger at bortforklare muligheden for den: “Ideelt set kan disse producenter på lige fod med de udenlandske taznkes at bidrage ti1 at opretholde konkurren- cepresset på elselskabeme. Disse producenter er fortrinsvis vindmoller og små selvstrendige kraftvarmevmrker (hetunder affaldsforbrazndinger og industriel kraftvarme) På grund af deres ringe storrelse, og fordi de i dag gemremgående producerer ti1 hojere omkostninger end elselskabeme, er det ikke saxlig sandsynligt, at de i praksis vi1 spille en sådan rolie.” (AL&OJO s. 39).

EU - “reddig konkurrence” eller varetagelse af monopolernes konkurrence.

1 AKF studiet tages udgangspunkt i EU’s bestemmelser om et indre marked for energi. Man taler om “konkurrence som en forudszetning” (AL&OJO s. 19), og om et konkurrencemarked og om liberaliseringen som “en trend i tiden”.(AL&OR s. 15.). Der lmgges op ti1 en uproblematiseret tilpasning ti1 EU.

Hvorfor engagerer de etablerede energiselskaber sig så kraftigt i den europreiske konkurrence?

Fordi de fejlagtig tror, at det er deres eneste overlevelsesmulighed! 1 AAU studiet tales der om, at “der går et spogelse igennem Europa”: Etablering af overkapacitet på det nordeuropzeiske elmarked, udbygning af transmissionsnettene, forsyningsselskabemes ogede kontro1 over dis- tributionsselskabeme, energisystememes krydsopkob af hitranden på tvaxs af landegrrenseme og

påvirkning af de nationale og internationale reguleringsregimer” (s. 199) Men ingen af disse aktiviteter har en “samfundsekonomisk eller miljomressig begrundelse”.

AAU gruppen underkaster EU forslagene og praksis en kritisk prove, og deres konklusion er klar.

“At el- og naturgasindustriens lobbyister med succes har sikret et indre marked for energi, som hovedsagelig er ti1 fordel for de centraliserede forsyningsteknologiers organisationer. Altså ti1 fordel for de store punktteknologier baseret på fossilt brzndsel og ti1 ulempe for de nye energiekonomiserings teknologier” (s. 259). Der er ved at blive skabt er et marked, “der er tilpasset de store forsyningsselskabers interesser isax i Tyskland og Franktig” (s. 202).

Det farlige i EU dynamikken fremstilles i AAU studiet som vaxende: “At de tinansielt staxkeste selskaber, via bolger af dumping elektricitet, dels udkonkurrerer deres mindre starke forsynings centralistiske fnender, dels forhindrer fremkomsten af et brrendselsbesparende decentralistisk energiparadigme.” (s. 205.) Det overses af AKF studiet.

AAU studiet fremhawer de fremtidige muligheder for udviklingen af et decentralt energiokono- misk energisystem, hvor behovet for langdistance transmission

af

elektricitet er formindsket. Det kan ske, fordi “produktion af elektricitet sker tzttere på forbrugeme. Der ligger flere vrerker indenfor en region, og disse vaxker kan indrettes så de udgor reserve for hitranden. Der er derfor et mindre transmissionsbehov mellem regioneme. Desuden vi1 der vaxe et sendret styringsbehov grundet produktion af vedvarende energikilder, herunder isax vindkraft, som loses mere energiekonomisk af lokale styre systemer end via langdistance transport afel. (s. 197-89).

AKF gruppen fokuserer på uundgåeligheden og nodvendigheden af et intemationalt energimar- keds etablering og er derfor optaget af at skabe fri bevaegelighed for de etablerede centralistiske forsyningsteknologier (åbne hovedvejene), mens AAU gruppen er optaget af at åbne nettene op for decentrale energiteknologier (åbne bivejene).

AAU analysen foreslår derfor, at man i stedet for den foreslåede eltransmissions-infrastruktur etablerer en forsknings-, videns- og uddarutelses- og rådgivningsmsessig infrastruktur. Der må desuden ske en ombrydning af de eksisterende energimonopoler i EU, en forhindring af kryds- opkob energiselskabeme imellem, samtidig med, at nationale eiselskabers muligheder for in- vesteringer i andre lande forhindres. Desuden foreslår man, at kommuner og amter gives mulighed for at lave energiplaner, som kan danne baggrund for ansogninger om “bedste teknologi” i EU. Det står i kontrast ti1 AKF studiets forventninger om, at kompetencen langsomt vi1 blive flyttet til de europasiske myndigheder og “det kommunale element i reguleringen af ener- gipolitikken bliver nedtonet”. (AL&OJO s. 99).

11

Gren nykorporativisme (et mere frit marked med mere demokrati) - eller Minimalstat (et mindre frit marked med mindre demokrati).

Hvorledes skal den danske stat i Energiplan 96 udvikle sine reguleringsformer i forhold ti1 de skitserede udfordringer? Det giver de to forskningsgrupper fundamentalt forskellige politiske bud på.

AAU analysen lmgger op ti1 en videreudvikling af det danske aftalesystem. Men man er nodt ti1 at bryde med “den gammelkorporative administrative protes og etablere en nykorporativ struktur”. Gruppen fremlmgger en omfattende historisk dokumentation for, hvorledes den nuvrerende gammelkorporative struktur har hzemmet udbredelsen af decentral kraftvarme, betydet en udbygning af kulkraften, sprendt ben for ordentlige VVM vurderinger og reduceret betydningen

af

^IRP (Integreret ressourceplanlsegning). Ifolge AAU gruppen er den storste udfor- dring i den videre energiplanlangning “den demokratiske udfordring”, at påvirke samfundets langsigtede strategiske demokratiske protes - og losrive processen fra de gamle teknologiers kortsigtede interesser. Derfor fereslår de bla. at den offentlige regulering gores “nykorporativ”

ved at uathamgige miljo-, vedvarende energi- og energispareinteresser reprresenteres så vidt mulig på alle planer i administrationen. Det anses for vigtigt, at fastholde “hvile i sig selv princippet”

og forhindre aktieselskabsdannelse. Desuden fereslås et nyt pris- og afgiftssystem, et faroget for- brugereje samt en revitalisering af el-systemets demokratiske institutioner ved valgreformer.

Endelig er det vigtigt, at der på en rmkke områder indfores storre åbenhed i forvaltningen.

1 AKP analysen begrunder man afgorende rendringer af energisystemet alene udfra formodninger omkring udviklingen i EU og de intemationale markeder. “Det er oplagt, at en så radikal mrnlring af omverdensbetingelseme, som diskuteres her, også vi1 få konsekvenser for dansk elforsynings interne organisation.” (OJO&PEG s. 11). Man siger klart, “at det uformelle konsensussogende netvaxk i den danske energisektor bliver brudt op, fordi aktoreme bliver konkurrenter” (AL&OR s. 19). Det forudses, at “hvis liberaliseringen gennemfores radikalt, vi1 der blive vendt op og ned på den måde, energisektoren er blevet reguleret i de sidste 20 år.” (AL&OR s. 21). og “at store dele af den danske aftaletradition ikke kan opretholdes” (AL&OJO s. 12.). Konkret foreslår man, at “hvile i sig selv princippet” ophrevet, fordi det “ikke er foreneligt med en forsyningsvirk- somhed, der skal fungere under konkurrencevilkår” (OJO&PEG s. 59) og (AL&OJO s. 40). 1 forlangelse heraf forslår man forbrugerejet ophaevet og aktieselskabsformen indfort, fordi “det vi1 blive den foretrukne organisationsform under konkurrence, fordi den bruges andre steder, og fordi den er specielt indrettet ti1 konkurrence”. (ALBrOJO s. 53).1 realiteten fereslår man derved en ekspropriation af forbrugerejet.

Generelt forventer AKF gruppen, at den hidtidige danske aftaletradition vi1 blive aflost af det, man kalder en “arm length” styring. (ALkOJO s. 94). Det har Ole Jess Olsen tidligere kaldt en

“en rationel model” med 1. praxise og operationaliserbare målsretninger. 2. arm length relationer mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder samt resultatkontro1 med klart specificerede sanktioner.” (OJ0 1,s. 205-206.) De forudser også, at Milj@ og energiministeriet må have et konkurrencekontor.

AKF gruppen fereslår staten at gå ind og rendre een variabel (organisations- og infrastrukturen) og så lade de andre variable (milj@, afgifter, teknologi, politisk protes) tilpasse sig de nye forhold.

AAU gruppen foreslår derimod staten, at anhngge et overordnet perspektiv, hvor man ser teknolo- givalg, afgiftsstruktur, organisations- og infrastruktur samt konkurrenceforhold i en helhed, så man på forhånd soger at forhindre konflikter mellem forskellige hensyn.

Endelig forudser AKF gruppen, at den energieffektivisering, der er blevet gennemfort med Lov om Integreret Ressourceplanlazgning (IRP), hvis mål var, at der ikke skulle bygges kraftvaxker, hvis det er billigere at okonomisere med elektriciteten, bliver “reduceret som falge af om- regulering” (AL&OJO s. 79). Hvis distributionsselskabeme i stigende grad skal konkurrere om salg afel, vi1 “profitm&a%ningen muligvis blive omsat i en målsretning om at maksimere elsal- get.” (AL&OJO s. 77-78). AAU gruppen er også skeptisk overfor IRP. Efter deres opfattelse er, at målsztningen god nok. Derimod har de etablerede forsyningsvirksomheder sat sig på implementeringen, hvilket har betydet, at man har udelukket reprzsentanter for elbesparelser. (s.

439-444).

1 en vis forstand kan det forekomme ejendommelig, at AKF gruppen er så radikal i sine anbefalinger af en axtdring af organisationsstrukturen og infrastrukturen i energipolitikken i be- tragtning af, at sociologen Ole Jess Olsen netop i sin disputats har påpeget, at de danske offentlige forsyningsvirksomheder klarer sig godt ved intemationale sammenligninger. Han påpegede her, at den danske reguleringstradition “indeholdt kvaliteter, som ikke fanges af de teoretiske model- ler” (OJ0 1. s. 25). Ifolge teorien skulle man forvente misbrug og ineffektivitet i en struktur som den danske (010 1. s. 206). Men faktisk har den “rent @konornisk incitamenter ti1 effektiv drift”

(OJ0 1. s. 212) og kendetegnes af “en staxk(bruger)styret omkostningsbevidsthed” (OJ0 1. s.

213). “Sociologisk er omkostningsbevidstheden blevet indskaxpet gennem andelstraditionen og igennem det organisatoriske samarbejde, der har gjort det socialt problematisk at blive hzngt ud som et dyrt selskab” (OJ0 1. s. 467), hvorfor Ole Jess Olsen også konkluderer, “at der ikke som folge af nogle abstrakte organisationsrsesonnementer er nogen grund ti1 at afskrive konsensusmo- dellen som mindre effektiv end de såkaldte rationelle modeller.” (OJ0 1. s. 208). Som sociolog har han her et oje for “offentlige erhvervsvirksomheder kan også fremvise en rrekke eksempler på mislykkede forseg på at indfere mere “rationelle styringsmodeller uden skyldig hensyn ti1 de sociologiske realiteter” ( OJ0 1. s. 208). 1 AKF studieme holder han sig imidlertid ikke tilbage for at komme med abstrakte og usociologiske betragtninger om en total organisatorisk revolution af energisektoren. Det minder om den abstrakte liberale tale om en minimalstat.

13

Grundforskning og interessebestemt sektorforskning.

Forskning bliver styret af den analyseramme og den problemformulering herindenfor, der opstilles og bliver derved også interessebestemt. Det er sjmldent man ser et eksempel på forskelligartet forskning omkring samme emne, hvor sammenhazngen og forskellen i perspektiver og politiske konklusioner så klart kommer frem, som her. Når al forskning er problem- og inter- essebestemt, betyder det så, at kvaliteten af de to gruppers forskning er den samme? Nej langtfra.

Et vresentligt kvahtetskriterie i forskning er om den begrebs- og analyseramme, der anvendes er klart og konsistent fremlagt, og fordele og ulemper ved den valgte synsvinkel klart er angivet i en diskussion med alternative tilgange. Hvor selvreflekterende er man omkring det valgte perspektiv? Spiller man med åbne eller lukkede kort? 1 videnskab er der er krav om åbenhed!

Hvis man bruger en sådan evalueringsstandard overfor de to gruppers forskning, er der stor kvalitetsforskel.

Det er hemaxkelsesvaxdigt, at ingen af grupperne direkte henviser og forholder sig ti1 hinandens analyser. (AKF gruppen bruger dog en tabel om elpriser fra AAU gruppens tidligere rapporter uden iovrigt at forholde sig ti1 deres paradigme). AAU gruppen forholder sig ikke ti1 AKF gruppens analyser, skont 3 af rapporteme forelå, for de afsluttede deres. Omvendt forholder AKF gruppens seneste rapport sig ikke ti1 AAU analysen, skont den er kommet senere end AAU analysen. Teoretisk forholder AAU gruppen sig kortfattet og kritisk ti1 Ole Jess Olsens regu- leringsparadigme (s. 6%70), hvorimod Ole Jess Olsen i sin disputats ikke kegger op ti1 diskussion af eller har en eneste henvisning ti1 nogle af AAU gruppens arbejder igennem årene om dansk energipolitik.

AAU gruppen fremlmgger en klar og bred analyseramme, diskuterer hensigtmmssigheden ved for- skellige teoretiske tilgange, og detinere herudfra en egen teoretisk ramme for offentlig regulering, der bla. indeholder en teknologi-teori og en udvikhng afen institutions, dynamisk samfundseko- nomisk vurderingsmåde. De spiller med åbne kort, som man kan se, kontrollere og vaxe uenige i. Heroverfor står AKF gruppen mere uigennemskuelig og uklar i sin analyseramme, der består af en opstilling af et teoretisk begrebsapparat om konkurrencemodeller iblandet trask af for- skellige velfaxdsokonomiske og reguleringsteoretiske del-teorielementer. En samlet model for energi- og samfundssystemet, som AAU gruppen bruger, opstilles ikke. De arbejder desuden med komparativ statiske modelrresonnementer, hvor man ser ps, hvilke axdringer en undret organi- sations- og infrastruktur medferer med en antagelse om en konstant afgifts- og teknologistruktur.

Konklusionen er, at de spiller med mere lukkede kort, som det krrever en omfattende analyse at blotlzgge.

Udadtil er AAU gruppen blevet kendt i offentligheden for sine forskellige politiske aktioner i forbindelse med en rzkke politiske debatter og konflikter omkring dansk energipolitik, mens AKF gruppen mere har ottsket at optrsede med et neutralt videnskabelig image. Er det sådan, at konkret politisk engagement står i mods&ning ti1 videnskabelig kvalitet og objektivitet? Nej!

AAU gruppens bidrag repraesenterer et helt anderledes dybtgående og originalt stykke planlaagningsforskning set i forhold ti1 AKF gruppens bidrag, der er mere smevert og bundet ti1 de dominerende energiselskabers forventede “rationelle” egeninteresser.

AAU gruppens tidligere analyser er blevet bmgt af miljobevazgelsen og en rzkke miljopolitikere, og deres nye analyse vi1 uden tvivl også blive brugt af de samme kredse. Men miljo- og energiministeriet har nu også fået en solid analyse og gode argumenter for en videreudvikling af Energi 2000 konceptet.

Herovetfor kan man se AKP gruppen med deres forslag fungere som videnskabelig legitimering af de dominerende forsyningsselskabers nye politiske strategi. Det kan ses i ELSAM Posten (nr.

11. 1995) og i den strukturanalyse af den jysk/fynske kraftvrerkssektor, som konsulentfirmaet PA Consulting Group har lavet. En del

af

^AKF gruppens analyse består afen interview-understigelse af udvalgte direktorer i energiselskaber, hvor man har spurgt om deres holdning ti1 EU’s indre energimarked og holdningen ti1 Energi 2WO opfolgningen. (AL&OR). Man har her ikke inter- viewet en eneste reprzsentant for de nye decentrale teknologier. Det viser, at disse teknologier ikke bliver betragtet som en ny og interessant del af det danske elsystem, og det på trods af at af el fra vindkraft og decentrale vaxker dzekker 27% afelproduktionen indenfor ELSAMS område.

Konsulent- rapporten videreudvikler og bruger i stor udtr&ning, de forslag og argumentations- måder, som AKF gruppen har leveret.

Konsulentrapporten viser, at en lille gruppe i toppen af el-sektoren i ojeblikket arbejder hurtigt og hårdt for at gennemfore en ejendomsmassig revolution af sektoren. Man gider ikke diskutere, hvordan og i hvilket omfang en EU liberalisering kommer. Man fastslår bare, at “udviklingen kommer!“, og at “flere vi1 blive overrasket over styrken og ternpoet i omstillingsprocessen”. EU liberaliseringen burges åbenlyst som et redskab ti1 at frigore sig fra hele det planlangningskoncept, som blev udviklet med Energi 2000. Og der lzgges op ti1 et frontalt angreb på forbrugerejet: “En zndring afejerstrukturen er den enkeltfaktor, som har storst betydning for udviklingens omfang og tempo”. Man hegger op ti1 en ekspropriering af forbrugerejet!

Sprogbrugen, tankegangen og den politiske stil minder en del om den, man kunne finde hos små sekteriske maoistiske smågrupper i 197O’eme. Man vi1 have en “kulturrevolution”. Man siger, at ledeme og medarbejdeme i el-sektorett “har levet en beskyttet tilvzrelse”, men at der nu er behov for “nodvendige skift i tankeszet og kultur (en “nu virksomhedskultur”), så den danske el-sektor

15

kan blive moderne og konkurrere intemationalt, så vi undgår, at Danmark bliver “en centralt styret 0 med markedsudvikling i alle regioner”.

Hvad vi1 milj@- og energiminister Svend Auken spille ud med i Energiplan 96?

1 december 1995 offentliggjorde miljo- og energiministeriet en stor analyserapport og debatopheg

“Danmarks energifremtider”, som udgor en del af grundlaget for den debat, der går forud for Energiplan 96. Her er skitseret to tznkte udviklingsforlob: 1. Et Laden-stå-ti1 forlob, der fomdsztter, at der ikke gennemfores nye initiativer udover dem, der allerede er ivzrksat og 2. Et maximal-forlob, hvor der szttes massivt ind med besparelser, og introduceres vedvarende energi i stor skala i energisystemet. “Den passive vej er ikke acceptabel - den anden ikke szrlig realistisk” (s. 10). Energihandlingsplan 96 vi1 befinde sig her imellem. Det passive forlob peger i retning af et forholdsvis centraliseret forsyningssystem med fortsat brug af fossile brzndsler, mens max. indsatsen peger i retning af et langt mere decentraliseret forsyningssystem med betydelig anvendelse af vedvarende energi.

1 “Danmarks Energifremtider” berores energisektorens organisationsforhold også som en vigtig faktor for fremtidens energipolitik. Den nuvaerende organisering af sektoren “karakteriseres ved et stort politisk og demokratisk engagement og en betydelig inddragelse af forbrugere, borgere og lokal-politikere i den energipolitiske beslutningsprotes. Denne “danske” model, baseret på ortsket om konsensus og en hoj grad af målopfyldelse, har de sidste 20 år ovet stor indflydelse på energiområdet.” (s. 16.) Man mener, at “strukturen i elsektoren hidtil alt i alt har spillet godt sammen med de danske energipolitiske målsretninger” (s. 55).

Man er opmaerksom på, at med skaqede miljopolitiske målsaetninger og internationaliseringen må man zndre og udvikle systemet. 1 rapporten gives forskellige lidt uklare antydninger i hvilken retning det kan taenkes. På den ene side tales om, at “markedsåbningen vi1 rendre rammeme for realisering af den danske miljo- og energipolitik f.eks. vi1 den hidtidige aftalebaserede styring af energisektoren nreppe kunne opretholdes på samme måde.” (s. 30). Og mere konkret siger man et sted, at “en åbning af elmarkedet i Danmark meppe vi1 kunne forenes med “hvile i sig selv”

princippet” (s. 56). Samtidig taler man om, at det gzlder om at “linde og bevare en ny, robust organisations- og reguleringsform, som sikrer effektiv losning af et zendret opgaveszt, hvor lokalt samarbejde om udvikling, energieffektivisering, kraftvarme og vedvarende energikilder har en fremtrredende plads, samtidig med at udlandsopgaver og samarbejdet med vore nabolande

@ges.” (s. 56). Man siger direkte, at man ikke onsker at “markedsåbningen må fjeme grundlaget for, at Danmark kan gå foran” (s. 191). Det antages, at den vedvarende energi og energibesparel- ser får en mere centrale rolle i fremtiden. Men sarlig prrecis omkring, hvorledes organisations- strukturen tankes udmontes, er man ikke. Kun siges det afslutningsvis, at “Det demokratiske ishet med kommunal deltagelse og forbrugemes engagement indgår i disse problemstillinger. Det bor

overvejes, hvordan forbrugemes mulighed for indflydelse på energisystemet kan realiseres i forbindelse med en oget markedsorientering.” (s. 197). En direkte stillingtagen for en videreudvikling af forbrugerejet savnes.

1 forordet ti1 den nye Natur- og Miljopolitiske Redegorelse 1995 skrev Svend Auken: “Danmark kan gores ti1 et eksperimentarium for en ny livsstil, der forener moderne industriel produktion og velfserd med okologisk ansvarlighed. Det knever en hoj prioritering af forskning og af tekno- logisk nytaenkning, men måske kan der også udvikles nye styringsmodeller og organisa- tionsfotmer, der videreforer og omskaber andelstanken og traditionen for borgerdeltagelse og folkelig diskussion”. (s 5).

Hvad mente ministeren med “nye styringsmodeller og organisationsformer, der videreforer og omskaber andelstanken og traditionen for borgerdeltagelse og folkelig diskussion”? Det rober selve redegorelsen ikke noget om. Var det afskaffelse af “hvile i sig selv princippet” og andels- og forbrugerejet - eller var det en fastholdelse og videreudvikling af disse saxlige danske organisationsmek ministeren taxkte på? Det vi1 det naxte års energidebat vise. Auken har i pressen advaret imod, at vi “smlger dansk energiproduktion ti1 udlandet”: “Så jeg vi1 ikke ophzve reglen om, at driften skal “hvile i sig selv” uden at have fået noget bedre i stedet” (Politiken 23.1.96). Men betyder det, at han direkte vi1 gå ind og styrke forbrugerejet? Det giver Energiplan 96 forhåbentligt et klart svar på.

Vi har behov for en principiel politisk diskussion af disse forhold med den ny Energiplan 96.

AAU analysen leverer en lang r&ke gennemtasnkte forslag til, hvordan Danmark kunne blive et sådant eksperimentarium og fortsat kan gå foran i milj@- og energipolitikken. AKF gruppen forslår derimod en total demontering

af

Energi 2OOO og udvikling a_f abstrakte intemationale, rent markedsbestemte organisationsmodeller, mens det forelobige tidspil i Danmarks Energifremtider nojes med at give udtryk for, at der må ske en nyudvikling, uden at vrere saxlig praxis omkring demokratiets og forbrugerejets status.

17

Litteratur:

Frede Hvelplund, Henrik Lund, Karl Emil Serup og Henning Maxg: Demokrati og forandring.

Energihandlingsplan 1996. Aalborg Universitets Forlag. September 1995.

Ole Jess Olsen: Regulering

af

offentlige forsyningsvirksomheder i Danmark. Telekommunikation, kollektiv transport og ledningsbunden energi. Jurist- og 0konomforbundets Forlag. 1993. (OJ0 1.).

Ole Jess Olsen: Konkurrence inden for elforsyningen - erfaringer fra England, Norge, Sverige og USA. AKF Forlaget. Februar 1994. (OJ0 2.).

Ole Jess Olsen, Poul Erik Grohnheit: Dansk elproduktion på et åbent nordeuropeisk marked.

AKF Forlaget. November 1994. (OJO&PEG).

Anders Larsen og Olaf Rieper: Konkurrence eller planekonomi i energisektoren. Synspunkter fra el-gas- og tjemvarmeselskaber om konkurrence og plankrav. AKF Forlaget. Marts 1995.

(AL&OR).

Anders Larsen og Ole Jess Olsen: Konkurrence i energisektoren og statslig regulering. AKF Forlaget. Oktober 1995. (AL&OJO).

Natur- og Miljopolitisk Redegorelse 1995. Milj@- og energiministeriet 1995.

PA Consulting Group: Strukturanalyse af den jysk/fynske kraftverkssektor. 13. dec. 1995

“EU-scemuiet”. Den jysk/fynske Kraftvzzrksanalyse. 28 juni 1995.

Danmarks Energifremtider. Energistyrelsen. Milj@- og Energiministeriet. December 1995.

Dele af artiklen blev przsenteret som indlazg på Temadag om El-sektorens fremtid arrangeret af Center for Milj0 og Udvikling i samarbejde med Det Okologiske Råd på Aalborg Universitet Den

15. januar 1996.

En forkortet udgave findes som artikel i Tidsskriftet Global Okologi nr. 1. 1996 med titlen:

“Energiplan 96 - Demokrati eller ekspropriation”.

KENDSKABSFOR0GEREN vhstitut for 0konomi, Politik og Forvaltning, Fibigerstriede 1,922O Aalborg 0,

tlf. 98158522 har adsendt fnlgende arbejdstekster, der kan bestilles pd vor adresse:

Johannes Andersen, Arm-Dorte Christensen, Birte Siim and Lars Torpe

Questionnaire investigation:

Democratic Citizenship in Denmark A Project Description. 1990 28 sider. 20 kr.

Johannes Andersen Politiske forstyrrelser - tekster om boerdag ogpolitik.

40 sider. 20 kr. 1989

Johannes Andersen

Fru representation til prazsentation - om de politiske partier i dag. 1990 30 sider. 20 kr.

Johannes Andersen The New Right In Denmark

- from ideologi& Protest to Moderate Politics. 1991

20 sider. 20 kr.

Johannes Andersen Den offentlige sektor -politik ogfotvaltning. 1991 34 sider. 20 kr.

Johannes Andersen

Demokrati og samtalens kunst

- om en skolepolitisk diskussion i Aalborg kommune. 1991

52 sider. 20 kr.

Johannes Andersen mfl.

Citizenship in Denmark Questionnaire. 1992 68 sider. 20 kr.

Johannes Andersen HELT TlL H0JRE

- tekster om det nye hnjre. 1989 28 sider. 20 kr.

Johannes Andersen

POLITISK KULTUR 1 DANMARK - et teoretisk og empirisk område. 1993 51 sider. 20 kr.

Johannes Andersen, Lene Dalsgaard og Lars Torpe

BORGERNE OG KOMMUNALPOLITIKKEN

En undersngelse af borgernes holdninger ti1 den kommunale politik

KMD-dialog Kommunedata. 1994 17 sider. 20 kr.

Johannes Andersen

DEN DEMOKRATISKE KULTUR OG

SKOLEBESTYRELSERNE 1 DANMARK.

1995.

28 sider. 20 kr.

Johannes Andersen UNGDOM

-fanornen og begreb. 1995 27 sider. 20 kr.

Johannes Andersen og Stefano Zambelli MANDATER OG PARLAMENTARISKE MAGTPOSITIONER 1 FOLKETINGET 1971-1994.199s

14 sider. 20 kr.

i

Johannes Andersen, Ann-Dorte Christensen, Kamma Langberg, Birte Siim, Lars Torpe i samarbejde med Jmgen Goul Andersen, Jens Hoff, Torben Hviid Nielsen

Politisk deltagelse i Danmark - Talfru medborgerunderwgelsen II organisationsdeltagelse. 1993 60 sider. 20 kr.

Kim Viborg Andersen, Carsten Greve, Jacob Torfing

REORGANIZING THE DANISH WELFARE STATE: 1982-93 a Decade of conseruative Rule. 1994 35 sider. 20 kr.

Kim Viborg Andersen

COMPUTERS, ECONOMICS MODELING, AND POLIl-ICS:

A REVIEW OF THE LITERATURE. 1994 33 sider. 20 kr.

Kim Viborg Andersen and James N. Danziger:

Information Technology and the Politi& World:

The Impacts of it on Capabilities, Interactions, Orientations and Values.

30 sider. 20 kr. 1994

Vibeke Normarm Andersen:

UDBREDELSEN AF NYE STYRINGSIN- STRUMENTER I DE DANSKE KOMMU- NER:

- Borger- og brugerundersegelser - Mdlstyring

- Servicedeklarationer og servicemal

* 1996 27 sider. 20 kr.

Henrik Paul Bang &

Torben Bech Dyrberg

HEGEMONYAND DEMOCRACY. 1993

Henrik P. Bang and Uffe Jakobsen

Tke Tradition of Democratic Socialism. A Critique of Liberal Realism. 1993 42 sider. 20 kr.

Henrik P. Bang

REVISITING THE POLITICAL SYSTEM:

The Retum of Politi& Authority and Po- pular Sovereignty. 1994

45 sider. 20 kr.

Henrik Bang

Elements in P Silent Democratic Revolution. 1994

37 sider. 20 kr.

Helge Brink

An Apology for Macroeconomics. 1993 16 sider. 10 kr.

Helge Brink Dynamits of National Debt and Distribution. 1994 33 sider. 20 kr.

Helge Brink

On Hick’s Concept and Theory of Liquidity. 1991 14 sider. 10 kr.

Erik Christensen

SF ogfremtidens arbejderbevqelse

Fra arbejderflertal ti1 det rird-gwnne refonn- flertal? 1990

33 sider. 20 kr.

Erik Christensen

“Bzeredygtig udvikling og demokrati”.1989 16 sider. 10 kr.

Erik Christensen Per Stig Meller,

skonornisk vzkst og bzeredygtighed. 1992 14 sider. 10 kr.

Erik Christensen

Borgerlen - på vej imod et paradigmeskift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken?l993 14 sider. 20 kr.

Erik Christensen Fremtidens fagbevzgelse

- om teknisk landsforhunds placering.1989 18 sider. 10 kr.

Erik Christensen Bzere-hvadyor noget?

Om Brundtland-rapportens forståelse af begrebets anven-

delse i dansk milj0politik. 1993 20 sider. 20 kr.

Erik Christensen Argumenterfor Borgerlen - nogle debatindlzg 2993-94.1994 27 sider. 20 kr.

Erik Christensen LOKAL AGENDA 21- Perspektiver og problemer i forsggene på at sknbe en lokal

baredygtig udvikling 16 sider. 20 kr.

Lene Dalsgaard

Modernisering som institutionspolitik - Erfaringerfra 1980’er-udviklinger i England, USA, Vesttyskland og Frankrig. 1992

115 sider. 50 kr.

Forskningsprogram for demokratigruppen DEMOKRATI 1 UDVIKLING

-politisk styring, selvfon>altning og deltagelse. 1989

34 sider. 20 kr.

Karin Hansen

Nogle ‘pragmatiske” metodologiske overoejelser. 1994

13 sider. 10 kr.

Karin Hansen Velfzrdsstatsprojektet Et medborgerskabs- og integrationsprojekt?. 1994 60 sider. 20 kr.

Karin Hansen

Institutioner betyder noget 1994.45 sider. 20 kr.

Joachim Hirsch

Globalization of Capital, Democrnzy and Citizenship 1995.10 kr.

Jan Holm Ingemann Den bzrbare Trzdemolle

(Licentiatforel~sning). 1991 28 sider. 20 kr.

Lars Grue Jensen

Svend-Erik Hougaard Jensen

Fistal Discipline, Wealth Targets and Ma- croeconomic Stabilization. 1991

21 sider. 20 kr.

Lars Grue Jensen#

and Hans Sommerfeldt Alternative EMS Arrangements and Fistal Flexibility. 1992 24 sider. 20 kr.

111

Bill Jordan

Citizenship, Democracy and Immigration.

1992.

26 sider. 20 kr.

Bil Jordan

The Prospects for Democracy in the 1990’s 1992

15 sider. 20 kr.

Henning Jorgensen De mermeskelige ressourcer Om udvikling af erhven>s- og velfzrdspotentialer

61 sider. 20 kr.

Henning Jorgensen, Tage Bild, Morten Lassen, Jens Lind and Morten Madsen The Employee Perspective on Working Life and Politics

- A Study of Members of Unions affiliated to the Danish LO. 1995

41 sider. 20 kr.

Morten Lassen

DA PARTERNE TABTE TERRINEN - en kritisk kommentar ti1 rapporten fra Udvalget om voksen- og efteruddannelse (Kjmrsgård-udvalget). 1995

26 sider. 20 kr.

Morten Lassen, Morten Madsen LO-medlemmernes uddannelse - bidrag ti1 udvalgsarbejdet om voksen- og efteruddannelse. 1995

30 sider. 20 kr.

Mogens Ove Madsen

VEBLEN - en forleberfor den monetazre pro- duktionsteori. 1992

13 sider. 10 kr.

Sven Anders Söderpalm Danmark

Politik ock författning. 1990 12 sider.

Jorgen Stamhus

Cknnging Lnbor Market Institutions - The Case og Decentralization of Wage Setting in Denmark. 1995

12 sider. 10 kr.

Ib Jorgensen & Jens Tonboe Space and Welfare

The EC and the Eclipse of tke Scandinavian Model. 1992

48 sider. 20 kr.

Lars Torpe

Det demokratiske medborgerskab - fornyelse af en tradition. 1990 62 sider. 20 kr.

Lars Torpe

Brugerdemokrati som organisationsform mellem offentlig ogprivat sektor. 1995 11 sider. 10 kr.

K. Velupillai

Formalization, Rigor, Proof Existence and Axiomatics:

Some Subversive Thougkts. 1991 72 sider. 20 kr.

Stefano Zambelli

Computability and Economic Applications

The Research Program

“Computable Economics” 1994 31 sider. 20 kr.

Stefano Zambelli Transition Dynamits

Macroeconomic Interdependence and Frequency Locking. 1995

29 sider. 20 kr.

BESTILLINGSSEDDEL

Jeg bestiller hermed- stk.

Forfatter Titel

Navn

Indsendes til: Kendskabsfomgeren v/ Institut for 0konomi, Politik og Forvaltning, Fibigerstrre- de 1,992O Aalborg Ost

BESTILLINGSSEDDEL

Jeg bestiller hermed- stk.

Forfatter Titel

Navn Adresse

Postnr og by

Indsendes til: KendskabsforBgeren v/ Institut for 0konomi, Politik og Forvaltning, Fibigerstrze de 1,992O Aalborg Ost

”