Deltid
Jurist- og Økonom forbundets Forlag
2002
D e ltid 1. u d g a v e . 1. o p la g , 20 0 2
© 20 0 2 by Ju rist- o g Ø k o n o m fo rb u n d e ts F o rla g
A lle re ttig h e d e r fo rb eh o ld es.
M e k a n isk , fo to g ra fisk e lle r a n d en g e n g iv e lse e lle r m a n g fo ld ig g ø re lse a f d e n n e b o g e lle r d e le h e ra f er
u d en fo rla g e ts sk riftlig e sa m ty k k e ikke tillad t ifø lg e g æ ld e n d e d a n s k lo v o m o p h a v sre t.
O m sla g e t e r tilre tte la g t a f M o rten H ø jm a rk T ry k - og in d b in d in g : N o rd isk B o g p ro d u k tio n . H aslev
P rin te d in D e n m a rk 2002 IS B N 8 7 -5 7 4 -0 5 6 8 -9
Ju rist- og Ø k o n o m fo rb u n d e ts F o rla g L y n g b y v e j 17
P o stb o k s 27 0 2 2 1 0 0 K ø b e n h a v n Ø
T e le fo n : 39 13 55 0 0 T e le fa x : 39 13 55 55 e-m ail: fl@ d jo e f.d k H o m e p a g e : w w w .d jo e f-fo rla g .d k
F o rk o rte ls e r ... VIII F o r o r d ... IX
1..F æ n o m e n e t d e l t i d ... ...1
1.1. Begreberne ... 1
Norm altid, overtid, deltid, nedsat tid, hjem sendelse, arbejdsfordeling . . . 1
L ønm odtagerbegrebet ... 2
1.2. Adgangen til at reducere arbejdstiden ... 3
Reglerne om individuelle v ilk årsæ n d rin g er... 3
B egrænsninger ifølge kollektiv overenskom st ... 4
1.3. Forekom sten af deltidsarbejde ... 6
2. D et retlig e g r u n d l a g ... 7
2.1. EU -direktiver, dansk lovgivning samt im plem enterings- overenskom ster på lo v n iv e a u ... 7
2.1.1. Det direktivm æssige grundlag for deltidsarbejde ... 8
2.1.2. D e ltid slo v e n ... 10
Im plem enteringen af d e ltid sd ire k tiv e t... 10
Retten til at aftale d e l t i d ... 12
2.1.3. Nærm ere om im plem enteringsoverenskom sterne... 12
D eltidslovens hovedregler ... 12
2.2. De kollektive o v eren sk o m ster... 14
Særligt om overenskom stm æssige begrænsninger for deltidsarbejde . . . . 14
2.3. Individuelle aftaler om deltid ... 18
3. F rih e d e n til a t a fta le deltid ... 19
Hovedreglen: Fri aftaleret ... 19
Begrænsning 1: Ikrafttrædelsen ... 19
Begrænsning 2: 15-timersreglen ... 19
Begrænsning 3: Kun under den løbende a n s æ tte ls e ... 20
R å d g iv n in g ... 20
De ulovlige deltidshindringer og -b e g ræ n s n in g e r... 20
Direkte hindringer og -b e g ræ n sn in g e r... 20
Indirekte hindringer og -b eg ræ n sn in g er... 20
Lønmodtageren ønsker ikke deltid ... 27
4. V irk n in g en a f en aftale om d e l t i d ... 29
Aftalens bindende karakter ... 29
Aftalens g y ld ig h e d so m rå d e ... 29
Aftalens konsekvenser for ansættelsesforholdet i øvrigt ... 29
De lønm æssige konsekvenser af deltid ... 30
Ferieforhold ... 34
5. S æ rlig t om fo rsk e lsb e h a n d lin g a f d e ltid sb esk æ ftig ed e ... 37
5.1. A rbejdstidsgrænser i lo v g iv n in g e n ... 37
Funktionærloven ... 37
A nsæ ttelsesb ev islo v en ... 40
Sygedagpengeloven m .v... 40
V æ rnepligtsorlovsloven... 41
A rbejdsskadeforsikringsloven... 42
5.2. L igebehandlingspligten... 42
Om rådet for deltidslovens lig eb eh an d lin g sreg el... 44
Nærmere om ligebehandlingspligtens indhold ... 45
Begrebet forskelsbehandling ... 45
Prøvelsen af om ulovlig uligebehandling foreligger ... 46
6. S æ rlig t om afskedigelse p.g.a. deltid ... 51
Deltidslovens afskedigelsesforbud ... 51
De materielle afskedigelsesregler... 51
Bevisførelsen vedrørende afskedigelsens lovlighed ... 52
Andre regler om afskedigelse af d e ltid sa n sa tte ... 55
7. B eh an d lin g a f tv iste r ... 57
Organiserede lønm odtagere på om råder dækket af im plem enteringsoverenskom st ... 57
Hovedreglen: Fagretlig behandling ... 57
U ndtagelse 1: Organisationen rejser ikke sag ... 58
U ndtagelse 2: Den overenskom stm æssige afskedigelsesbeskyttel.se utilstrækkelig ... 58
Undtagelse 4: U organiserede lø n m o d tag ere... 59
O rganiserede lønm odtagere på om råder, der ikke er dækket a f im plem enteringsoverenskom st ... 59
Udenforstående lø n m o d ta g e re ... .. 60
8. S a n k tio n e r ... .. 61
Tilfældet om fattet af regler i im p lem en terin g so v eren d k o m st... 61
Tilfældet ikke om fattet af regler i im plem enteringsoverenskom st ... .. 62
Bilag Bilag 1. D e ltid sd ire k tiv e t... .. 63
Bilag 2. D e ltid s lo v e n ... .. 74
Bilag 3. IL O ’s d eltid sk o n v en tio n ... 92
L i t t e r a t u r l i s t e ...98
S tik o rd s re g is te r ... ...99
Forkortelser
AR: Sag ved Den faste V oldgiftsret eller Arbejdsretten
AT: A rbejdsretligt Tidsskrift (arbejdsretlig afgørelsessam ling, Jurist- og Ø konom forbundets Forlag)
B: Byretsdom
ED: EU /EF-dom stolens domme H: H øjesterets dom
L: Lovforslag
L104: Lovforslag 104, Folketinget 2001-02, 2. samling FV: Faglig voldgiftskendelse
SH: Sø- og H andelsretsdom U: Ugeskrift for Retsvæsen VL: Vestre Landsrets dom ØL: Østre Landsrets dom
Gennem førelsen af den såkaldte deltidslov i foråret 2002 (lov nr. 433 af 10. juni 2002) m edførte, at den enkelte lønm odtager og arbejdsgiver fik frihed til at aftale deltid, uanset hvad overenskom sten på om rådet m åtte tilsige. Dette gav anledning til en politisk diskussion, der til en vis grad m ystificerede de arbejds
retlige regler på om rådet, som i forvejen var kom plicerede nok endda. De nye regler om retten til at aftale deltidsarbejde indføjedes således i en allerede i 2001 vedtagen lov om im plem entering af et EU-direktiv, der ophøjede en mellem de europæiske arbejdsm arkedsparter indgået ram m eaftale om deltidsar
bejde til at have gyldighed på EU -direktivniveau (lov nr. 443 af 7. juni 2001).
N ærværende frem stilling er blevet til efter opfordring som et forsøg på at skabe en oversigt over problem stillingen og klarificere, hvad der i dag er gæ l
dende (arbejds)ret på deltidsom rådet.
I forbeholdet ligger, at bogen ikke behandler de socialretlige regler om deltid, specielt lovgivningen om arbejdsløshedsdagpenge til deltidsbeskæftigede.
Hum lebæk i august 2002 Ole Hasselbalch
1. Fænomenet deltid
1.1. Begreberne
N o rm a ltid , o v e rtid , d eltid , n e d sa t tid , h jem sen d else, a rb e jd sfo rd e lin g De fleste kollektive overenskomster rummer bestemmelser, der fastsætter en nor
mal ugentlig arbejdstid. Også uden for overenskomstområderne aftales sædvanlig
vis en normal ugentlig eller daglig arbejdstid i de enkelte ansættelsesforhold.
Den i ansættelsesforholdet gældende normale daglige eller ugentlige arbejdstid skal efter loven om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om an
sættelsesvilkårene (ansættelsesbevisloven) § 2, stk. 2, pkt. 9, bekræftes skriftligt.
I de fleste overenskom ster er norm altiden for tiden 37 tim er ugentligt. Sæ d
vanen på arbejdsm arkedet herudenfor er tilsvarende.
A rbejde ud over norm altiden (overarbejde) skal efter overenskom sterne normalt honoreres eller afspadseres efter særlige regler. Sådant kan også være vedtaget i kontrakter uden for de overenskom stdækkede om råder. Det forekom m er im idlertid, at det aftales, at den faste løn også dæ kker et vist overarbejde, eller at stillingen er honoreret i lyset af, at der ikke er en fast, øvre arbejdstid.
I tilfælde, hvor arbejdstiden er reduceret i forhold til norm altim etallet, opereres – undertiden i flæng – med begreberne deltid, nedsat tid, hjem sendelse og arbejdsfordeling. Disse udtryk kan have særlig hjem m el i den gældende overenskom st, men denne kan også savne definitioner i så henseende, hvorefter praksis (kutym en) på de enkelte fagom råder bliver afgørende for, hvordan sådanne tilfælde betegnes (og behandles). Den normale opfattelse af begreberne er im idlertid følgende:
1) Deltid. Ved deltid tænkes norm alt på en p å fo rh å n d aftalt ordning fo r den enkelte ansatte, som i en læ ngere periode e lle r fo r ubestem t tid indebæ rer en m indre arbejdstid end den overenskom stm æ ssige norm alarbejdstid.
2) Nedsat tid. Ved nedsat tid tænkes derim od norm alt på m idlertidigt nedsat ugentlig arbejdstid i forhold til overenskom stens norm altid. Nedsat tid kan evt.
gennem føres i form af periodiske hjem sendelser, hvorved norm alt tænkes på arbejdsgiverens m idlertidige fu ldstæ n dige frig ø relse fr a arbejdskraften eller dog fr a lønforpligtelsen.
3) Arbejdsfordeling. Ved arbejdsfordeling tænkes normalt på en m idlertidig ordning, der tilstræber at afhjælpe arbejdsm angel gennem fo rd e lin g a f den til rådighed væ rende a rb ejd sm æ n g d e, og som derfor indebærer en arbejdstidsre- duktion i form af nedsat ugentlig arbejdstid enten gennem hjem sendelse enkelte dage eller gennem nedsat daglig arbejdstid.
F V 9 /7 1991: D e ltid er. n å r d e r p å fo r h å n d e r tru ffet a fta le om m in d re tid e n d n o rm a l
tid en ; b e s k æ ftig e lse p å d e ltid k ræ v e d e sæ rlig h je m m e l; h je m s e n d e lse e r i re a liteten a fsk e d ig e lse u d en varsel, m en m e d tilsa g n o m g e n a n sæ ttelse .
P å et tid sp u n k t in d k la g e d e et fo rb u n d en v irk so m h e d to r at h av e b e g å e t b rud på o v e re n sk o m s te n s b e s te m m e ls e r o m d en n o rm a le u g e n tlig e a rb e jd stid . B e g ru n d e lse n var, al v irk so m h e d e n h a v d e h je m se n d t m e d a rb e jd e re m ed d en følge, at d e re s a rb e jd stid i n o g le u g e r ikke h a v d e a n d ra g e t del i o v e re n sk o m ste n a n fø rte tim e ta l, u d en at d e r v ar g iv e t lø n k o m p e n sa tio n herfor.
U d talt, at d e ltid sb e s k æ ftig e lse fo re lig g e r, h v o r d e r p å fo rh å n d og for en p e rio d e a f en vis læ n g d e e lle r indtil v id ere e r tru ffe t a fta le o m n e d sa t a rb e jd stid i fo rh o ld til den o v e re n sk o m s tm æ ss ig e , m e d e n s h je m se n d e lse i re a lite te n m å b e tra g te s so m en a fsk e d i
g else u d en v arsel m ed et u d try k k e lig t e lle r stiltie n d e tilsa g n o m g e n a n s æ tte lse , n år fo rh o ld e n e g ø r d e t m u lig t. H v ad d e ltid sb e s k æ ftig e lse an g ik , m ålte det i o v e re n ss te m m else m ed sæ d v a n lig p ra k sis an ta g e s, at den p å g æ ld e n d e o v e re n sk o m s ts b e ste m m e lse r o m d en n o rm a le u g e n tlig e a rb e jd stid h in d re d e a n sæ tte lse a f m e d a rb e jd e re på d eltid , m e d m in d re o v e re n sk o m s te n in d e h o ld t sæ rlig h jem m el h erfo r, e lle r d e r b lev m ed d elt d isp e n sa tio n fra fo rb u n d e t. H e re fte r b lev v irk so m h e d e n tilp lig le t at a n e rk e n d e , at d e r ik k e v ar h je m m e l til i det p å g æ ld e n d e tilfæ ld e at b e sk æ ftig e m e d a rb e jd e re på d eltid .
V ed a fg ø re lse n af, o m d e r u d en u d try k k e lig h je m m e l i o v e re n sk o m s te n e r ad g an g til h je m se n d e lse i tilfæ ld e a f a rb e jd sm a n g e l, lag d e o p m a n d e n til g ru n d , a t o v e re n sk o m ste n v a r en lø sa rb e jd e ro v e re n sk o m sl ud en o p sig e ls e s v a rs le r, so m tid lig e re g e n n e m en b e s k æ ftig e ls e s g a ra n ti h a v d e fo ru d sa t a d g a n g til h je m se n d e lse , a t h je m se n d e ls e r o g så e fte r b e s k æ ftig e ls e s g a ra n tie n s b o rtfa ld h av d e v æ re t p ra k tise re t i en m eget lan g å rræ k k e u d en in d sig e lse fra a rb e jd sta g e ro rg a n isa tio n e rn e s side, o g a t de sæ rlig e p ro d u k tio n s fo rh o ld m ed sk ifte n d e o rd re tilg a n g g jo rd e d e t v a n sk e lig t fo r ikke at sige u m u lig t at b e sk æ ftig e el b estem t an tal m e d a rb e jd e re fast. U n d erd is.se o m stæ n d ig h e d e r fan d t o p m a n d e n , al d e r o g så u d e n u d try k k e lig h je m m e l i o v e re n sk o m ste n fo rtsat v ar a d g a n g til at h je m se n d e m e d a rb e jd e re , so m på g ru n d a f p ro d u k tio n s fo rh o ld e n e ikke k u n n e b e sk æ ftig e s.
L ø n m o d ta g e rb e g re b e t
Om deltidsansættelser gælder nu ud over overenskomsternes regler og de indgåe
de personlige ansættelsesaftaler også en speciallov: Deltidsloven. Denne relaterer sig til deltidsarbejde i arbejdsforhold med karakter af lønmodtagerforhold, jf.
lovens § 1, stk. 2, hvorefter der ved lønm odtager i lovens forstand forstås »per
soner, der m odtager vederlag fo r personligt arbejde i et tjenesteforhold«. 1 bem ærkningerne til lovforslaget angives definitionen at svare til den nu sædvan
lige definition i den arbejdsretlige lovgivning, jf. ferieloven og lov om arbejdsgi
verens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforhol-
1.2. Adgangen til at reducere arbejdstiden det (se Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, s. 6766 ff). Lovkoncipisterne er åbenbart ikke opm ærksom m e på, at begrebet ikke har noget ganske fast indhold.
Se herom Ole Hasselbalch, Arbejdsrettens almindelige Del, afsnit III, 1.
O m a fg ræ n sn in g e n a f lø n m o d ta g e rb e g re b e t i relatio n lil sp e c ie lt d e ltid sa n s æ tte ls e r i fo rs k e lli
g e h e n se e n d e r:
E D 2 3 /3 1982 – sa g 5 3 /8 1 : A r b e jd s ta g e rb e g r e b e t i re la tio n til re g le rn e i tra k ta te n s a rtik e l 4 8 o m a rb e jd sk r a fte n s fri b e v æ g e lig h e d o m fa tte r o g så p e r s o n e r p å d eltid.
A n ta g e t, at b e g re b e rn e a rb e jd sta g e r o g lø n n et b e sk æ ftig e lse m å fo rstå s så le d e s, at E Ø F -tra k ta te n s a rtik e l 4 8 o m a rb e jd sk ra fte n s frie b e v æ g e lig h e d tillig e o m fa tte r p e rso n e r, d e r a le n e u d ø v e r e lle r ø n sk e r at u d ø v e lø n n et b e sk æ ftig e lse p å d e ltid , o g som d e rfo r kun o p n å r e lle r vil k u n n e o p n å en løn. d e r e r m in d re en d d en in d tæ g t, d e r i o p h o ld sla n d e t a n se s tilstræ k k e lig til del fo rn ø d n e u n d e rh o ld . D e r m å så led es i relatio n til n æ v n te re g le r ik k e g ø re s n o g en forskel m ellem p e rso n e r, d e r ø n sk e r at stille sig tilfre d s m ed in d tæ g te rn e ved en så d a n b e sk æ ftig e lse , og p e rso n e r, d e r su p p le re r d eres in d tæ g te r m ed a n d re in d k o m ste r, d e r h id rø re r fra fo rm u e e lle r fra et a n d e t fa m ilie m e d lem s arb e jd e , so m le d sa g e r d em .
U 1 9 7 9 /5 9 9 S H : En fu n k tio n æ r fo r ts a tte sa m m e a rb e jd e p å d e ltid sb a s is h je m m e og u n d e r a rb e jd sg iv e r s tilsy n / E fte rso m a rb e jd e t va r a f sa m m e b e s k a ffe n h e d so m h id til og b le v u d fø rt e fte r a rb e jd sg iv e r e n s b e s te m m e lse o g u n d e r tilsy n f r a d en n e, va r p å g æ ld e n d e fo r ts a t fu n k tio n æ r .
E n fu n k tio n æ r h a v d e sid e n 1967 v æ re t an sat i en v irk so m h e d , m en o p sa g d e sin stillin g til fra træ d e n m ed u d g a n g e n a f ja n u a r 1977. In d en fra træ d e lse n in d g ik d en p å g æ ld e n d e im id le rtid aftale m ed le d e lse n o m på d e ltid sb a s is og i h je m m e t at fo rtsæ tte n o g le a f a rb e jd so p g a v e rn e . D en 12. s e p te m b e r 1977 trå d te a rb e jd sg iv e re n i lik v id a tio n so m in so lv e n t, og d en p å g æ ld e n d e k ræ v e d e h e re fte r løn m .v. for a u g u st og se p te m b e r sam t i en o p sig e ls e s p e rio d e på 6 m å n e d e r a f boet.
A n ta g e t, at e fte rso m arb e jd e t v a r a f sa m m e b e s k a ffe n h e d so m h id til og b lev u d fø rl e fte r a rb e jd sg iv e re n s b e ste m m e lse og u n d e r tilsy n fra d e n n e , v ar d en p å g æ ld e n d e fo rtsa t fu n k tio n æ r, så le d e s at b e tin g e lse rn e for at an se k rav på løn og fe riep e n g e i boet fo r p riv ile g e re t v a r o p fy ld t. A n c ie n n ite tso p tje n in g e n m åtte d e rim o d reg n es fra p å b e g y n d e lse n a f d et n y e o g tilp a sse d e a n s æ tte lse s fo rh o ld d en 1. fe b ru a r 1977.
1.2. Adgangen til at reducere arbejdstiden
En arbejdsgiver kan ikke efter forgodtbefindende reducere arbejdstiden i en a f de under 1.1 nævnte form er. Dette gælder såvel i et løbende ansættelsesforhold som i forbindelse med nyansættelser. Reglerne om gennem førelse af sådan reduktion er – groft set – følgende:
R eg lern e om in d iv id u elle v ilk å rs æ n d rin g e r
I et løbende ansæ ttelsesforhold gælder, at en lønm odtagers arbejdstid ikke kan nedsæ ttes m ed lønreduktion til følge, uden at reglerne om ændring a f de per-
sonlige ansæ ttelsesvilkår overholdes. Æ ndringen skal således i opsigelige arbejdsforhold varsles over for den berørte ansatte – se herom Ole Hasselbalch, Ansæ ttelsesretten, afsnit XVI, 1.2 (om ændring af arbejdsforholdet). Selv ved m idlertidig hjem sendelse skal reglerne om ansættelsesforholdets tidsvilkår (og om suspension) være overholdt, hvis ikke andet følger af overenskom sten (eller uden for overenskom stom råderne af den personlige kontrakt). Se sam m e værk afsnit XIV, 3.3, og XV, 2.1.
B e g ræ n sn in g e r ifølge kollektiv o v eren sk o m st H erudover griber de kollektive overenskom ster ind:
1) Det er en generel forudsæ tning fo r de kollektive overenskomster, at arbejds
giverens dispositioner har saglig grund. Dette gælder efter om stændighederne (e.o.) også m.h.t. anvendelse af deltidsbeskæftigelse, når sådant kunne kollidere med m edarbejdernes eller den faglige organisations interesser. I kravet om saglig grund ligger, at arbejdsgiverens dispositioner ikke må gå ud over, hvad de driftsm æ ssige behov tilsiger, ligesom de i rim eligt mål skal tage hensyn til de ansattes interesser. Se Ole H asselbalch, Kollektivarbejdsretten, 2. udg., afsnit XXIV, 3.2.
A T 1991/61 - A R 90 2 4 0 : A fs k e d ig e ls e a f fu ld tid s a n s a tte m e d le m m e r a f d e t en e fo r b u n d o g a n sæ tte lse a f d e ltid sa n s a tte m e d le m m e r a f d e t a n d e t / D e r v a r d rifts m æ s sig g ru n d h ertil, d e r fo r ikke o r g a n is a tio n sfo ifø lg e lse .
E n v irk so m h e d h av d e to o v e re n sk o m s te r m ed fo rsk e llig e a rb e jd stid s b e ste m m e ls e r d æ k k e n d e sa m m e o m rå d e . M an a fsk e d ig e d e nu to fu ld tid s a n sa tte m e d le m m e r a f d el en e fo rb u n d , idet d e r i ste d e t b lev d e ltid sa n sa t m e d le m m e r a f d e t an d et. D e tte k la g e d e d et fø rste fo rb u n d over.
U d talt, at de to o v e re n sk o m s te r v a r lig e stille d e , og d et fo rb u n d , til h v ilk e t de a fsk e d ig e d e h ø rte, k u n n e ikke a fsk æ re v irk so m h e d e n fra, n å r d rifts m æ ss ig e årsa g e r fo relå, h v ilk e t u b e strid t v a r tilfæ ld e t, at a fsk e d ig e fu ld tid sa n sa tte for i ste d e t at an sæ tte d e ltid sa n s a tte fra det a n d e t fo rb u n d .
2) Anvendelsen a f deltidsansæ ttelser vil i visse tilfælde kunne udgøre omgåelse a f overenskom stens regler og derm ed overenskomstbrud.
O verenskom sterne hvilerf.eks. ien vis udstrækning på forudsæ tninger m.h.t., hvad de tilladelige arbejdsform er er (faglærte/ufaglærte, deltid/fuldtid, ungar
bejdere/voksne, ansatte med høj/lav anciennitet o.s.v.) sam tfordelingen mellem samme i bedriften. En afskedigelses-, ansættelses- eller vilkårsfastsættelsespoli- tik, der system atisk disfavoriserer visse grupper af ansatte, vil kunne kom m e i konflikt med denne forudsætning om, at der skal være en passende fordeling mellem de af overenskom sten regulerede typer af ansættelsesforhold på ar-
1.2. Adgangen til at reducere arbejdstiden bejdspladsen. Se Kollektivarbejdsretten, 2. udg., afsnit XXII, 3.2.3, om kom plettering af overenskom sten og overenskom sternes naturalia negotii.
F V 13/5 1991: F o ru d sa 'tn in g sv is. R e d u k tio n a f a rb e jd stid e n , så le d e s a t en m å n e d s lø n n e t g le d n e d i tim e lø n sb e ste m m e lse rn e . va r lo v lig t m e d a lm in d e lig t o p sig e lse sva rsel, m en k u n fo r d i d e m å n e d s lø n n e d e s re ttig h e d e r b le v ik k e h e r v e d g jo rt illu so riske.
En k o lle k tiv o v e re n sk o m s t u d e n fo r fu n k tio n æ ro m rå d e t in d e h o ld t d els re g le r for tim e lø n n e d e m e d h jæ lp e re , o g d e ls re g le r for m å n e d slø n n e d e . I b e ste m m e lse rn e v e d rø re n d e sid stn æ v n te v a r det fa stslå e t, at d e re s b e s k æ ftig e ls e sk u lle fa stlæ g g e s så le d e s, at d en sv a re d e til g e n n e m s n itlig m in d st 15 tim e r og h ø jst 38 tim e r pr. a rb e jd s
u g e. E n m e d a rb e jd e r a n sa t hos en a f o v e re n sk o m ste n d æ k k e t a rb e jd sg iv e r fik im id le r
tid m e d d e le lse o m . at h e n d e s a rb e jd stid (e fte r o p sig e ls e s v a rs le ts læ n g d e ) v ille b liv e n e d sa t til 10 tim e r, h v o rv e d hun g le d o v e r i tim e lø n sb e ste m m e lse rn e .
U d talt, at d e t m åtte læ g g es u b e strid t til g ru n d , at fu n k tio n æ rlo v e n fo rto lk e s så led es, a t a rb e jd sg iv e re n ikke e r afsk å re t fra m ed g æ ld e n d e o p sig e lse sv a rse l at n e d sæ tte en fu n k tio n æ rs a rb e jd stid så m eg et, at d en p å g æ ld e n d e m iste r sin fu n k tio n æ rsta tu s, o g at d e t h a v d e fo rm o d n in g e n im o d sig , at o v e re n sk o m s te n k u n n e fo rto lk e s på en m åd e. d e r sik re d e m å n e d slø n n e d e m e d h jæ lp e re en b e d re re tsstillin g e n d fu n k tio n æ re rn e . D a d e r e n d v id e re ikke v a r g ru n d la g for at fastslå, at a rb e jd sg iv e rn e på d e t p å g æ ld e n d e o m rå d e u d n y tte d e d e re s b e fø je lse til d e lv is o p sig e lse m ed det o v e re n sk o m s tm æ ss ig e o p sig e l
se sv a rse l p å en m åd e so m g jo rd e d e m å n e d slø n n e d e s re ttig h e d e r e fte r o v e re n sk o m ste n illu so risk e , a n e rk e n d te s a rb e jd sg iv e re n s sk rid t so m b erettig et.
Også overdreven anvendelse af deltidsbeskæftigede vil efter om stændighederne kunne kollidere med sådanne overenskom stforudsætninger. Arbejdsgiveren vil derfor være afskåret fra vilkårligt – d.v.s. uden saglig grund i forhold til de interesser, overenskom sten v æ rn e r-a t justere arbejdsstyrkens sam m ensætning i så henseende.
En anden om gåelsessituation opstår, hvis arbejdsgiveren ved generelt at nedsætte antallet a f arbejdstim er fo r de enkelte i realiteten ensidigt æ ndrer det i overenskom sten angivne norm altim etal. O gså sådant vil e.o. kunne rammes som overenskom stbrud.
3) Videre vil en arbejdstidsreduktion i løbende ansæ ttelsesforhold kunne stride m ed reglerne om arbejdsgiverens fredsforpligtelse i overenskom stperioden, se herved Ole Hasselbalch, Kollektivarbejdsretten, 2. udg., afsnit XXIII, 3.1.2.3.
Det er f.eks. under hensyn til netop fredspligten antaget, at arbejdsgiveren kun kan foretage m idlertidig hjem sendelse, såfrem t dette har en driftsm æssig begrundelse, herunder evt. i andre ansattes ulovlige arbejdsnedlæggelse.
4) Endelig forekom m er det, at overenskomsterne specifikt afskærer eller dog begrænser anvendelsen a f deltidsarbejde. Se herom nedenfor under 2.2 om del
tidsarbejdes tilladelighed efter overenskomsten. Ved ændring af deltidsloven i foråret 2002 blev der imidlertid indført en ret for parterne i det enkelte ansættel-
sesforhold til under visse betingelser at aftale deltid uanset sådanne regler i den gældende overenskomst. Se herom nedenfor under 3 om retten til at aftale deltid.
1.3. Forekomsten af deltidsarbejde
Deltidsarbejde forekom m er i ganske betydelig udstrækning. Ifølge Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab (Statistiske Efterretninger 2001:56, arbejdsm ar
ked,) var der således i 1999 1.953.547 jo b på fuldtid og hele 814.537 deltidsjob, sidstnævnte fordelt med 379.624 på mænd og 434.913 på kvinder (oversigtstabel 3). Den gennemsnitlige beskæftigelse (personer over 14 år, der hver dag i løbet af året har været aflønnet som lønmodtager) i disse job var hhv. 1.948.692 (fuldtid) og 559.286 (deltid), fordelt med 234.273 mænd og 325.013 kvinder.
Andelen af mandlige lønmodtagere med fuldtidsbeskæftigelse var i 1999 på 82
%, andelen af kvindelige fuldtidsbeskæftigede på 73 % (samme kilde s. 3).
Ifølge Statistiske Efterretninger 2002:17, arbejdsm arked, tabel 4, lå tyngden af deltidsbeskæftigede mænd inden for hotel- og restaurationsvirksom hed, detailhandel og reparationsvirksom hed (undt. biler), sociale institutioner samt træ-, papir og grafisk industri (i nævnte rækkefølge). De deltidsbeskæftigede kvinder var især tilknyttet hotel- og restaurationsvirksom hed, handel med biler autorep. & servicestationer, træ-, papir- og grafisk industri, udlejning og ejen- dom sform idling, renovation foreninger og forlystelser m.v., nærings- og ny- delesesm iddelindustrien og forretningsservice m.v. A f samme kilde, tabel 5 fremgår, at deltidsfrekvensen for både mænd og kvinder er langt størst i de yngre og ældre aldersklasser.
I forarbejderne til ændringen af deltidsloven i foråret 2002 oplyses, i hvilket om fang overenskom sterne hidtil havde forbudt deltid (Folketingstidende 2001 - 02, tillæg A, s. 2810 ff): På DA /LO -om rådet havde således kun ca. 35 pct. af de ansatte fri adgang til deltid. Ca. 6 pct. havde slet ikke adgang til deltid (f.eks.
inden for det grafiske om råde). Ca. 59 pct. af de ansatte, der var om fattet af en overenskom st på DA /LO -om rådet, havde kun delvis adgang til deltid. Heri lå f.eks., at der alene var adgang til deltid ved nyansættelser (således inden for industriens om råde). Også dele af SA LA /LO -om rådet havde begrænsninger med hensyn til m inim um stim etallet for deltidsarbejde. På finanssektorens om råde var der derim od fri adgang til at aftale deltid. På det offentlige arbejds
marked indeholdt en række overenskom ster på det statslige område begrænsnin
ger i retten til at aftale deltid. På det (am ts)kom m unale om råde var der derim od generelt adgang til at aftale deltid, dog at der i visse overenskom ster eller i m edfør af sædvaner var visse begrænsninger i adgangen til at aftale deltid på mindre end 8 timer.
2. Det retlige grundlag
Som generel retlig ram m e for deltidsarbejde findes en dansk lovgivning med udgangspunkt i EU -direktiver og -regler. Se nedenfor under 2.1. Endvidere findes der regler om deltidsarbejde dels i de kollektive overenskom ster (herun
der lokalaftaler på de enkelte arbejdspladser), dels i de individuelle aftaler herom , der er indgået direkte mellem de berørte lønm odtagere og disses ar
bejdsgivere. Se nedenfor under 2.2 og 2.3.
2.1. EU-direktiver, dansk lovgivning samt im plementerings- overenskom ster på lovniveau
Europaretten rum m er flere regelsæt af betydning for deltidsbeskæftigede. Disse regler skal ifølge de gældende traktater indføjes (im plem enteres) i de nationale retssystem er ved de respektive parlam enters foranstaltning, altså hos os Folke
tingets.
D eltidsarbejde er i dag reguleret om fattende af sådan lovgivning med bag
grund i EU -direktiver og -regler samt af im plem enteringsoverenskom ster (overenskom ster til gennem førelse af EU-reglerne) i overensstem m else hermed.
Det er dog væsentligt at være opm ærksom på, at disse regelsæ t kun gæ lder deltid i traditionel forstand. Den nedenfor om talte europæiske ram m eaftale om deltid – der, som det vil fremgå, har direktivkraft – definerer således i § 3 deltidsansatte som ansatte, hvis norm ale arbejdstid beregnet på ugentlig basis eller i gennem snit over en ansættelsesperiode på op til et år er lavere end den normale arbejdstid for en sam m enlignelig fuldtidsansat. Definitionen svarer altså m eget godt til den traditionelle danske, jf. om denne ovenfor under 1.1.
Om nedsat tid (m idlertidigt nedsat ugentlig arbejdstid i forhold til overenskom stens norm altid), og hjem sendelse (i form af en m idlertidig fuldstændig frigø
relse fra arbejdskraften eller dog fra lønforpligtelsen), herunder arbejdsforde
ling gæ lder således fortsat blot overenskom sternes sædvanlige regler. Se om disse f.eks. Ole H asselbalch, Ansæ ttelsesretten, afsnit XVIII, 4.2.3.
2.1.1. D et d irek tiv m æ ssig e g ru n d la g fo r d e ltid sa rb e jd e De europaretlige regler på om rådet er følgende:
Reglerne om ligeløn og ligebehandling p å grund a f køn (se EF-traktatens artikel 119, nu artikel 141 samt EF-direktiverne 75/117/EØF, 76/207/EØF, 92/85/EØ F og 97/80/EF) vil e.o. gribe ind, såfrem t deltidsbeskæftigede behand
les ringere end fuldtidsbeskæftigede, idet dette vil kunne udgøre forbudt ind
irekte forskelsbehandling. Se nærm ere nedenfor under 5.2. Endvidere har reglerne om arbejdskraftens fr ie bevæ gelighed betydning.
E D 15/3 2001 – sa g C 165/98: T ra k ta te n h in d re r ikke. a t en m e d le m ssta t p å læ g g e r en i en a n d e n m e d le m s sta t eta b le re t v ir k so m h e d a t b e ta le sin e a rb e jd sta g e r e m e d le m s sta te n s m in d ste lø n / A n v e n d e lse n a f d iss e b e s te m m e lse r ka n im id le rtid væ re tide a f p r o p o r tio n e r f o r a rb e jd sta g e re , d e r u d fø re r en d e l a f d e r e s tje n este p å d e ltid o g i ko rte p e r io d e r i g ræ n se o m rå d e t i en a n d e n m e d le m s sta t e n d virk so m h e d e n s eta b le rin g sste d . En fra n sk v irk so m h e d b e s k æ ftig e d e 13 a n sa tte m ed at o v e rv å g e in d k ø b sc e n te r i B e lg ie n . A f d isse v a r n o g le fu ld tid sb e sk æ ftig e d e i B e lg ie n , m en s an d re v a r b e sk æ ftig e t dels her, d e ls i F ra n k rig . A rb e jd sg iv e re n o v e rh o ld t de fran sk e re g le r o m m in d ste lø n , m en d e rim o d ikke de tilsv a re n d e b e lg isk e reg ler, og d en n a tio n a le d o m sto l v ille nu h av e u d sta tio n e rin g sd ire k tiv e t fo rto lk et.
D ire k tiv e t v a r im id le rtid ikke g e n n e m fø rt i b e lg isk ret, d e n g a n g b e g iv e n h e d e rn e fan d t sted, og fristen for g e n n e m fø re lse n a f d ire k tiv e t v a r h e lle r ikke u d lø b et på det tid sp u n k t. D o m sto le n v a r d e rfo r a fsk å re t fra at fo rto lk e u d sta tio n e rin g sd ire k tiv e t.
D o m sto le n u d ta lte d o g , at E F -tra k ta te n s a rtik le rn e 59 og 6 0 (n u a rtik le rn e 4 9 og 50) v e d rø re n d e h e n h o ld sv is fri u d v e k slin g a f tje n e s te y d e lse r og d e fin itio n e n på så d a n n e y d e ls e r ikke h in d re r, at en m e d le m ssta t p å læ g g e r en v irk so m h e d , d e r e r e ta b le re t i en a n d e n m e d le m ssta t, og so m p ræ ste re r en tje n e ste y d e lse p å d en fø rstn æ v n te m e d le m s
sta ts o m rå d e , at b e ta le sin e a rb e jd sta g e re d en m in d ste lø n , d e r e r fa stsa t i d e n n e stats n a tio n a le b e ste m m e lse r. A n v e n d e lse n a f d isse b e s te m m e ls e r kan d o g v æ re ude a f p ro p o rtio n e r, n å r d et d re je r sig o m lø n m o d ta g e re , som e r a n sat i en v irk so m h e d , d e r e r e ta b le re t i et g ræ n se o m rå d e , o g so m kan b liv e sat til at u d fø re en d el a f deres tje n e ste p å d e ltid o g i k o rte p e rio d e r i g ræ n se o m rå d e t i en a n d e n m e d le m ssta t (en d o g flere an d re m e d le m ssta te r) en d d en , hvori v irk so m h e d e n e r e ta b le re t. D e t tilk o m m e r d e rfo r m o d ta g e lse sm e d le m s sta te n s m y n d ig h e d e r at fastslå, o m o g i h v ilk e t o m fa n g a n v e n d e lse n a f d en n a tio n a le lo v g iv n in g o m m in d ste lø n er n ø d v e n d ig o g p ro p o rtio n a l, for at sik re , at d e p å g æ ld e n d e a rb e jd sta g e re e r b e sk y tte d e .
ED 23/3 1982 – sag 53/81: Reglerne om arbejdskraftens fr ie bevæ gelig
hed gæ lder også personer på deltid.
A n ta g e t, at b e g re b e rn e a rb e jd sta g e r o g lø n n e t b e s k æ ftig e ls e m å fo rstå s så le d e s, at E Ø F -tra k ta te n s artik el 48 o m a rb e jd sk ra fte n s frie b e v æ g e lig h e d tillig e o m fa tte r p e rso n e r, d e r ale n e u d ø v e r e lle r ø n sk e r at u d ø v e lø n n et b e sk æ ftig e lse på d e ltid , og som d e rfo r kun o p n å r e lle r vil k u n n e o p n å en løn. d e r er m in d re e n d d e n in d tæ g t, d e r i o p h o ld sla n d e t a n se s tilstræ k k e lig t til d e t fo rn ø d n e u n d e rh o ld . D e r m å så le d e s i relatio n til n æ v n te re g le r ikke g ø res n o g en fo rsk el m ellem p e rso n e r, d e r ø n sk e r at stille sig tilfred s m ed in d tæ g te rn e v ed en så d a n b e sk æ ftig e lse , o g p e rso n e r, d e r su p p le re r deres in d tæ g te r m ed an d re in d k o m ste r, d e r h id rø re r fra fo rm u e e lle r fra et a n d e t fa m ilie m e d lem s a rb ejd e, so m le d sa g e r dem .
2.1. EU-direktiver, dansk lovgivning Endelig foreligger et direktiv specifikt om deltid (97/81 /EF, se bilag 1), der ivæ rksæ tter en rammeaftale vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6.
ju n i 1997 m ellem de tværfaglige europæiske arbejdsm arkedsorganisationer UNICE, C EEP og EFS.
Ram m eaftalen fa stlæ g g eren række generelle principper og m inim um sforsk
rifter i relation til deltidsarbejde. Disses formål er:
- A t skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte, - at forbedre kvaliteten af deltidsarbejde og
- at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og
- at bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en m åde, der tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres behov.
Ud over at hindre diskrim ination af deltidsansættelse på grund af deltidsbeskæ f
tigelsen søger ram m eaftalen således at lette udviklingen af deltidsarbejde. I denne forbindelse opfordres m edlem sstaterne og arbejdsm arkedets parter til at identificere og overveje barrierer for deltidsbeskæftigelse, og til – hvor det er hensigtsm æssigt – at fjerne disse. I denne forbindelse fastslås det, at det ikke i sig selv bør være en gyldig grund til afskedigelse, at en lønm odtager afviser at blive overført fra fuldtids- til deltidsarbejde eller om vendt. Andre årsager, som f.eks. virksom hedens driftsm æssige behov, kan derim od ifølge ram m eaftalen godt begrunde afskedigelse. Frem deles opfordres arbejdsgiverne til så vidt muligt at tage følgende op til overvejelse:
a) Ø nsker fra lønm odtagerne om at skifte fra fuldtids- til deltidsarbejde eller om vendt, hvis der bliver ledige henholdsvis deltids- eller fuldtidsstillinger i virksom heden,
b) at inform ere om ledige fuldtids- eller deltidsstillinger i virksom heden, c) foranstaltninger til frem m e af deltidsarbejde på alle niveauer i virksom heden
og
d) inform ation om deltidsarbejde i virksom heden til organer, der repræsenterer lønmodtagerne.
Direktivet giver denne ram m eaftale direktivkraft. Den udgør altså efter direkti
vet det grundlag, som efter EU -retten skal respekteres. Ram m eaftalens § 6, pkt.
3, tillader im idlertid nationale parter selv at indgå aftaler (overenskom ster) om tilpasning og/eller supplering af de vedtagne regler. Heri ligger vel næppe, at ram m eaftalens regler væsentligt kan underskrides i de ansattes disfavør. Men forbeholdet giver i princippet de nationale arbejdsm arkedsorganisationer i de enkelte lande langt friere m uligheder for selv at aftale passende ordninger, end
det er tilfældet i relation til direktiver af den traditionelle art, der udførligt regulerer det pågældende arbejdsretlige anliggende.
2.1.2. D eltidsloven
D els til im plem entering af deltidsdirektivet og dels med henblik på at sikre den enkelte arbejdsgivers og lønm odtagers ret til at aftale deltid uanset overen
skom stm æssige begrænsninger er der i Danm ark gennem ført en særlig lov:
Deltidsloven.
Im p le m e n te rin g e n a f d e ltid sd ire k tiv e t
I overensstem m else med den nævnte europæiske ram m eaftale er der indgået flere im plem enteringsoverenskom ster på det danske arbejdsm arked. Dette gælder således mellem DA og LO (om fattende tilfælde, hvor der på et fagligt om råde eller i en virksom hed under disse organisationer vel er overenskom st, men ikke nogen aftale om im plem entering af deltidsdirektivet). På grundlag af den åbning, den europæiske ram m eaftale giver for nationale deltidsoverens- kom ster i de enkelte m edlem slande, er der også indgået andre im plem enterings- overenskom ster på det private arbejdsm arked. Tilsvarende er der indgået im plem enteringsoverenskom ster om deltidsarbejde på de offentlige ansættelses
om råder.
Inden for disse overenskom sters gyldighedsom råde er implem enterings- problem et løst i relation til EU. Problem et er imidlertid, at EU-reglerne jo også skal im plem enteres herudenfor. Det sker på den måde, at den oprindelige danske im plem enteringslov (lov nr. 443 af 7. juni 2001) gav nogle specifikt opregnede danske implem enteringsoverenskom ster virkning på lovniveau inden fo r disse om råder (i stedet for den europæiske ram m eaftale, som jo ellers måtte anvendes af lovgiver). De pågældende nøgleoverenskom ster er optrykt som bilag til selve im plem enteringsloven. Det drejer sig om nævnte overenskom st mellem DA og LO samt om de vigtigste overenskom ster på det offentlige arbejdsm arked:
Deltidsloven opsam ler således de lønm odtagere, som ikke allerede er eller senere bliver om fattet af en kollektiv overenskom st, der som m inim um sikrer rettighederne efter deltidsdirektivet (altså den europæiske ram m eaftale). Og dette sker på den måde, at loven udstræ kker DA's og LO's nøgleim plem en- teringsoverenskom st til at gælde også for de dele af det private arbejdsm arked, hvor der ikke er eller frem over bliver indgået en særlig im plem enteringsoveren- skomst. For lønm odtagere, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under LO /D A -aftalen, kan beskæftigelsesm inisteren dog godkende, at det aftales, at en im plem enteringsoverenskom st, som i højere grad om fatter denne lønm odta
gers arbejdsfunktioner, skal finde anvendelse på arbejdsforholdet. Endvidere
udstrækker loven inden for det offentlige ansættelsesom råde anvendelsen af nøgleim plem enteringsoverenskom stem e på henholdsvis det statslige, det (am ts)kom m unale, samt på H ovedstadens Sygehusfællesskabs om råder til lønm odtagere, der ikke allerede måtte være om fattet af en im plem enterings- overenskom st.
Disse i loven om talte og som bilag medtagne danske nøgleoverenskom ster bliver således EU-retligt set im plem enteringsoverenskom ster med det, der i udlandet er kaldt »alm entforbindende virkning« (d.v.s. virkning også for uden
forstående). 1 denne egenskab har de en anden egenskab end alm indelige overenskom ster efter den traditionelle danske m odel, hvorefter en kollektiv overenskom st kun er bindende for de parter, der selv har indgået den. Således vil nøgleoverenskom sterne i relation til parter, der bindes af dem i kraft af loven, udgøre et retsgrundlag, der er stabilt i overensstem m else med den tekst, der frem går af lovens bilag. Såfrem t parterne i en af nøgleoverenskom sterne senere m åtte blive enige om ændringer mellem sig, vil disse æ ndringer således ikke autom atisk i og derm ed også få den alm entforbindende virkning, loven hjemler, men alene virkning for lønm odtagere inden for pågæ ldende overens
kom sts gyldighedsom råde. Endvidere må det antages, at fortolkningen af de alm entforbindende nøgleoverenskom ster ret snært må følge den tekst, hvorm ed de frem træ der i bilagene, som jo nem lig var den ordning, lovgiver gik ud fra, da loven blev vedtaget.
Sam m enfatningsvis kan altså konstateres, at / relation til deltidsdirektivet kan retsgrundlaget fo r deltidsarbejde nu i princippet være fø lg en d e i Danmark:
1) En af de i deltidsloven specielt optagne og som bilag gengivne kollektive nøgleoverenskom ster. En sådan overenskom st kan have virkning enten a) i henhold til sit eget indhold m ellem de parter, der er bundet af pågæ lden
de overenskom st, og i henhold til de norm ale kollektivaftaleretlige regler, b) eller den kan have virkning fo r udenforstående i kraft a f den alm entfor
bindende virkning, deltidsloven tillægger den i tilfælde, hvor det ikke med beskæ ftigelsesm inisterens godkendelse aftales med arbejdsgiveren, at en anden im plem enteringsoverenskom st, som i højere grad om fatter pågæ l
dende arbejdsfunktioner end D A /LO -aftalen, skal bruges.
2) En kollektiv overenskom st, der vel ikke er m edtaget i loven, men som sikrer de ansatte rettigheder, der som m inim um svarer til dem, der følger af den europæiske ram m eaftale, og som gælder i henhold til sit eget indhold m el
lem de parter, der er bundet af pågældende overenskom st, og i henhold til de norm ale kollektivaftaleretlige regler.
3) En im plem enteringsoverenskom st, som vel ikke efter sit eget indhold gælder fo rd en pågældende arbejdsplads, men som anvendes m ed beskæftigelsesm i-
2.1. EU-direktiver, dansk lovgivning ...-
nisterens tilladelse, fordi den i højere grad om fatter pågældende arbejdsfunk
tioner end DA/LO-aftalen.
R etten til a t afta le d eltid
I foråret 2002 opstod der diskussion om det rim elige i, at en del overenskom ster hindrede frivillige aftaler mellem lønm odtager og arbejdsgiver om deltidsarbej
de. Enden blev, at deltidsloven suppleredes med regler, der sikrede friheden til at aftale deltid i det enkelte ansættelsesforhold og forbød afskedigelser i sam m enhæng med kom m unikationer mellem arbejdsgiver og lønm odtager herom (lov nr. 433 af 10. juni 2002).
Æ ndringen havde naturligvis afledede konsekvenser for de regler, der blev vedtaget i 2001, herunder de i loven optagne nøgleoverenskom ster. For at undgå m odstrid mellem disse og principperne i 2002-loven bestem tes det derfor 2002-lovens § 4 a, stk. 6, at bestem m elserne i lovens bilag A-D (d.v.s. nøg- leim plem enteringsoverenskom sterne) skal fortolkes i overensstem m else med den nye lovs § 4 a stk. 1 og 3 (om retten til at aftale deltid og om forbud mod afskedigelse p.g.a. afslag på deltidsarbejde eller anm odning om deltid). B estem m elserne i bilag A § 5, 2. afsnit, og bilag C og bilag D § 5, stk. 1, og § 5, stk.
2, b) (om pligten til at søge at fjerne eventuelle hindringer for deltidsarbejde), skal derfor fortolkes – d.v.s. tilpasses – i overensstem m else med § 4 a, stk. 1.
Se i øvrigt lovforslagets bem ærkninger, Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 2810 ff.
2.1.3. N æ rm e re om im p le m e n te rin g so v e ren sk o m stern e D eltidslovens h o v e d re g le r
H ovedregel I: D irektivm edholdelig national im plem enteringsoverenskom st gæ lder
Det følger forudsætningsvis af deltidslovens §§ 1-2, at p å overenskom stom rå
der, der sikrer lønm odtagerne de rettigheder, der fø lg er a f deltidsdirektivet – altså a f den europæiske rammeaftale – gæ lder disse overenskom ster. Det spiller ingen rolle, om pågældende overenskom st er indgået før eller efter deltidslo
vens gennem førelse.
Som allerede berørt under 2.1.1 tillader den europæiske ram m eaftales § 6, pkt. 3, og derm ed direktivet nationale overenskom ster om tilpasning og/eller supplering af de vedtagne regler, hvilket giver de nationale arbejdsm arkedsor
ganisationer i de enkelte lande store m uligheder for selv at aftale en ordning.
2.1. EU-direktiver, dansk lovgivning H ovedregel 2: Hvis ingen lovlig im plem enteringsoverenskom st gæ lder nøgle
overenskom sten
Efter deltidslovens § 1 gælder endvidere som hovedregel, at lønmodtagere, der ikke i m edfør a f kollektiv overenskom st er sikret de rettigheder, der som m ini
mum svarer til bestem m elserne i deltidsdirektivet, er om fattet a f § I, stk. 2, §§
2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i DA/LO -im plem enteringsaftalen. De citerede regler i denne om fatter alt stof, der ikke er specifikt DA/LO-relateret.
Undtagelse 1: D et offentlige område
På det offentlige ansættelsesom råde gælder dog i mangel af særlig im plem en
teringsoverenskom st nogle nærm ere angivne offentlige im plem enteringsaftaler i stedet for D A/LO-aftalen. Det drejer sig om følgende:
- I staten og folkekirken anvendes således bestem m elserne i §§ 1-3 i imple- menteringsaftalen mellem Finansm inisteriet, Statsansattes Kartel. Statstjene
stem ændenes Centralorganisation II, A kadem ikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskom stansattes Centralorganisation, i stedet for D A /LO -aftalen, se deltidslovens § 2, stk. 1. Det samme gælder for andre lønm odtagere, hvis løn- og ansæ ttelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansm inisteren.
- For lønm odtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er om fattet a f K om m uner
nes Lønningsnæ vns kom petence, anvendes ifølge lovens § 2, stk. 2, bestem melserne i §§ 1-6 i im plem enteringsaftalen mellem Am tsrådsforeningen, Kom m unernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg K om mune og Kom m unale Tjenestem ænd og O verenskom stansatte, i stedet.
- For lønm odtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er om fattet af H ovedsta
dens Sygehusfæ llesskabs forhandlingskom petence, anvendes ifølge lovens
§ 2, stk. 3, bestem m elserne i §§ 1 -6 i im plem enteringsaftalen m ellem H oved
stadens Sygehusfællesskab og Forhandlingsfæ llesskabet for H ovedstadens Sygehusfællesskab.
Undtagelse 2: M inisteriel dispensation
Endvidere kan beskæ ftigelsesm inisteren ifølge deltidslovens § 2, stk. 4, efter ansøgning fr a et fa g fo rb u n d eller en hovedorganisation tillade, at m edlem m er a f fo rb u n d et eller hovedorganisationen, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under det fa g lig e område fo r D A/LO-aftalen, i stedet kan anvende en anden næ rm ere angivet im plem enteringsoverenskom st, som i højere grad om fatter den pågældendes arbejdsfunktioner.
Tilsvarende kan beskæ ftigelsesm inisteren efter § 2, stk. 5, efter ansøgning fra en arbejdsgiver tillade, at denne kan træffe aftale m ed ansatte, hvis arbejds
fu n ktio n er ikke naturligt hører under det fa g lig e område fo r D A/LO-aftalen, om
i stedet fo r denne at anvende en anden nærm ere angivet im plem enteringsover
enskomst, som i højere grad om fatter den pågældendes arbejdsfunktioner.
Sådanne afvigende ordninger kan altså etableres både på initiativ af de or
ganisationer (på et vist niveau) og efter initiativ fra en berørt arbejdsgiver selv.
De arbejdsfunktioner, der ikke naturligt hører under LO/D A -aftalens faglige område, kan ifølge lovforarbejderne f.eks. være lederfunktioner. Se bem ærknin
gerne til lovforslaget. Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, sp. 6766 ff.
2.2. D e kollektive overenskomster
M ange kollektive overenskom ster har traditionelt indeholdt regler om deltid, men disse varierer fra fagom råde til fagom råde. Der kan således være regler om de problem er, som i det hele taget opstår, når der arbejdes på deltid (f.eks. om beregning afbetalingen for ekstraarbejde i tilknytning hertil). Se herom neden
for under 4. O verenskom sterne regulerer imidlertid også jæ vnligt på forskellig vis – evt. rutinem æssigt – deltidsarbejdes tilladelighed overhovedet. Det kan ske på den måde, at de giver minimale og m aksim ale timetal for deltidsarbejde, ligesom de kan bestem m e, at en deltidsansat ikke sam tidig må have beskæ fti
gelse andetsteds, eller at antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke må reduceres efter ansættelse af folk på deltid. Evt. gælder der ligefrem et fuldstændigt forbud mod deltidsarbejde.
Når der opstår tvister på deltidsom rådet, er det følgelig tilrådeligt altid at efterse overenskom stens tekst, og at klarlægge, hvad de uskrevne kutym er er - herunder sådanne kutymer, der i realiteten udgør stiltiende vedtagelser.
S æ rlig t om o v eren sk o m stm æ ssig e b e g ræ n s n in g e r fo r d e ltid sa rb e jd e Som om talt ovenfor under 1.2 forekom m er det, at overenskom sterne i forskellig henseende begrænser arbejdsgiverens frihed til at anvende deltidsarbejde.
Båndlæggelsen af ham kan endog være så kraftig, at han helt forbydes at benyt
te sådant.
Et sådant forbud kan frem gå udtrykkeligt af overenskom stens udtrykkelige indhold. Selv i mangel af sådan udtrykkelig bestem m else kan man im idlertid ikke uden videre gå ud fra, at overenskom sten tillader deltid. Oprindeligt var overenskom sternes bestem m elserom den normale ugentlige arbejdstid således ganske vist kun tænkt som m aksim um sanoweteer. M en forståelsen er underti
den gledet, så at de tillige opfattes som minimumsangivelser'. Årsagen er, at fagforeningerne har haft interesse i at sikre m edlem m erne indtægt af en størrel
sesorden, der kunne forsørge en familie. Dette var væsentligt ikke mindst i den periode, hvor der ikke var regler om delvise arbejdsløshedsdagpenge. Overens-
2.2. De kollektive overenskom ster kom sternes arbejdstidsangivelser er derfor i praksis ofte blevet adm inistreret i overensstem m else herm ed, hvorved de er blevet forpligtende i henhold til forståelse. Hvordan stillingen er på de enkelte overenskom stom råder i mangel af klar overenskom stm æ ssig stillingtagen, afhæ nger således i høj grad af, hvad kutym en på pågældende om råde er.
Selv i tilfælde, hvor der efter overenskom stens udtrykkelige indhold er pligt til at beskæ ftige folk på fuld tid, må reglerne herom dog i øvrigt oftest forstås med det forbehold, at arbejdsgiveren kan ansætte på deltid alligevel, såfremt den nødvendige arbejdskraft ikke lader sig frem skaffe på fuldtidsbasis.
A R 4 8 0 8 : D e r k r æ v e s stæ rk e d rifts m æ s sig e g ru n d e f o r g e n n e m fø r e lse a fe n p e r m a n e n t a rb e jd stid sn ed stettel.se til u n d e r n o rm a ltid e n / D e r im o d k ræ v e s ikke lig e så stæ rk e d rifts m æ s sig e g ru n d e , n å r d e t ku n d re je r sig o m a t h o ld e virkso m h e d e n lu k k e t p å e n k e lte dage, f.e k s . i fo r b in d e ls e m e d h ø jtid er.
U d ta lt, at en a rb e jd sg iv e r kun er b e re ttig e l lil al b e g ræ n se den i v e d k o m m e n d e fag lig e o v e re n sk o m s t fa stsa tle a rb e jd stid , n år tilstræ k k e lig t v æ g lig e d rifts m æ ss ig e h en sy n tilsig e r d et. M e d e n s d e r im id le rtid m å k ræ v es stæ rk e d rifts m æ ss ig e g ru n d e fo r n e d s æ t
telse a f d e n a lm in d e lig e a rb e jd stid p å 8 tim e r d a g lig , k an d e r ik k e k ræ v e s d rifts m æ ss i
g e h en sy n a f sa m m e sty rk e , n å r d el d re je r sig o m at h o ld e lu k k e t på sæ rlig e d a g e , h v o r lu k n in g e r a lm in d e lig t fo re k o m m e n d e i v irk so m h e d e rn e .
A R 2 2 6 7 : A r b e jd s g iv e re n s v ilk å rlig e a fsk æ re ls e a f re g elm æ ssig , f u l d in d tje n in g va r o v e re n sk o m ststrid ig , m e n d e r v a r p ra k sis fo r a c c e p t a f n e d sa t tid i en e k stra o r d in æ r situ a tio n .
Ig e n n e m en å rræ k k e h av d e en k o m m u n e lad et a rb e jd e , so m b lev sat i g a n g for at a fh jæ lp e a rb e jd slø s h e d e n , u d fø re p å d en m åd e, at m an i sin e e n tre p ris e r k ræ v e d e , at d e b e s k æ ftig e d e a rb e jd e re kun a rb e jd e d e i fire ud a f u g e n s se k s d a g e . P å d isse b e tin g e ls e r h av d e to lo k a le e n tre p re n ø re r, m ed h v e m fo rb u n d e t h a v d e en o v e re n sk o m s t om , at d en n o rm a le e ffe k tiv e d a g lig e a rb e jd stid i so m m e rm å n e d e rn e v a r o tte tim e r o g i å re ts ø v rig e m å n e d e r n o g e t m in d re , p å ta g e t sig et p a r a rb e jd e r fo r k o m m u n e n . A rb ejd s- m a n d sfo rb u n d e ts O d e n s e -a fd e lin g m e d d e lte im id le rtid , at d e r ik k e ville b liv e p å b e g y n d t a rb e jd e p å n ed sat arb e jd stid v ed så d a n n e e n tre p rise r.
U d ta lt, at d e t m å tte a n ta g e s, at en tilre tte læ g n in g fra a rb e jd sg iv e rn e s side, d e r på v ilk å rlig m åd e a fsk a r arb e jd e rn e fra en re g e lm æ ssig o p n å e lse a f fuld u g e n tlig a rb e jd s
fo rtje n e ste , stre d m o d o v e re n sk o m s te n , m en at fo re lig g e n d e sæ rlig e e k s tra o rd in æ re fo rh o ld k u n n e b e g ru n d e en a fv ig e n d e o rd n in g . D a d e r ikke i d e t k o n k re te tilfæ ld e fo re lå en på v ilk å rlig h e d e ta b le re t a rb e jd so rd n in g , o g d a fre m g a n g sm å d e n h a v d e væ ret e ffe k tu e re t ig e n n e m flere å r ud en at h av e v æ ret g e n sta n d fo r p å ta le fra fo rb u n d e ts side, lig e so m o v e re n sk o m s te n o g så i d e tte tid sru m v a r b le v e t u fo ra n d re t fo rn y et, h av d e e n tre p re n ø re rn e d o g ik k e g jo rt sig sk y ld ig e i n o g et o v e re n sk o m s tstrid ig t fo rh o ld i fo rb in d e lse m ed p la n e rin g e n . A rb e jd sv æ g rin g e n v ar d e rfo r ik k e lo v lig .
A T 2 0 0 0 /2 0 – A R 1 9 9 9 2 2 7 : B o d e n f o r o v e r træ d e lse a f b e s te m m e lse r om m in im u m a r b e jd s tid f o r d e ltid sa n s æ tte lse i re la tio n til en k o n k r e t a n sæ ttelse.
E n o v e re n sk o m s t b e ste m te , at a rb e jd stid e n fo r m e d a rb e jd e re m ed u n d e r 15 tim e r pr.
u g e p rin c ip ie lt sk u lle u d g ø re m in d st 4 tim e r pr. a rb e jd sd a g . H K k o n sta te re d e im id le r-
tid, at en m e d a rb e jd e r, d e r ik k e v a r sk o le p lig tig , de fleste a f u g en s d a g e arb e jd e d e u n d e r 4 lim er.
A n ta g e t, at b e ste m m e lse n o m m in im u m sa rb e jd stid fo r d e ltid sa n s a tte o m fa tte d e alle u an set ald er. D et v a r ikke g o d tg jo rt, at v irk so m h e d e n s fo rstå e lse v a r en fast p rak sis, so m H K h a v d e v æ ret b e k e n d t m ed. B l.a. h e rfo r o g e fte r o p ly sn in g o m a n ta lle t a f a rb e jd sd a g e , d en k o n k re te m e d a rb e jd e r h a v d e a rb e jd e t m in d re en d 4 tim e r o m ugen, p å la g d e s en b o d p å 5 .0 0 0 kr. in d e h o ld e n d e en e fte rb e ta lin g p å 9 2 0 kr.
A T B 1 9 8 6 -9 0 /8 1 – F V 17/5 1988: D e r v a r ret til a t in d fø re d eltid , id e t d e tte h a v d e b elæ g i o v e r e n sk o m ste n s h isto rie.
I n o v e m b e r 1986 o p slo g R ig sh o sp ita le t en stillin g led ig so m v ik a r (m ed ev en tu el m u lig h ed fo r se n e re fa sta n sæ tte lse ) fo r en ju ris t, ø k o n o m e lle r an d en tilsv a re n d e k an d id at. D en 22. d e c e m b e r s.å. b lev stillin g e n v ik a rb e sa t ved et m e d le m a f D JØ F , so m se n e re b lev fa sta n sa t. A rb e jd stid e n a fta lte s til 38 1/4 tim e pr. u g e (h v ilk e t v ar m in d re e n d fu ld tid) og m ed en løn sv a re n d e til en tilsv a re n d e an d el a f fu ld tid slø n n e n . D ette m en te D JØ F im id le rtid v a r o v e re n sk o m ststrid ig t. D et v a r i ø v rig t o p ly st, al d et ved el fo rlig d e n 16. au g u st 1976 m e lle m re g e rin g e n og en ræ k k e p o litisk e p a rtie r v ar b le v e t b e slu tte t so m a rb e jd sm a rk e d s p o litis k fo ra n sta ltn in g at ø g e m u lig h e d e rn e for d e ltid sb e s k æ ftig e lse i d en o ffe n tlig e se k to r in d en fo r d e g iv n e a fta le m æ s sig e ram m er.
M ed h e n b lik på g e n n e m fø re ls e a f d e n n e b e slu tn in g v ar d e r i et c irk u læ re a f 2 1. ja n u a r 1977 e fte r fo rh a n d lin g m ed tje n e s ie m æ n d e n e s c e n tra lo rg a n is a tio n e r fastsat nogle a lm in d e lig e re tn in g slin je r fo r d e ltid sb e sk æ ftig e lse . F o r o v e re n sk o m s ta n sa tte sk u lle re tn in g slin je rn e finde tilsv a re n d e a n v e n d e lse i det o m fa n g , hvori d e r ved o v e re n s
k o m st, c irk u læ re , a n sæ tte lse sk o n tra k t e lle r lig n e n d e v a r h jem m el til a n sæ tte lse for n ed sat tid.
U d talt, at d e t e fte r fo rh a n d lin g e rn e o m og in d h o ld e t a f o m ta lte c irk u læ re m åtte læ g g es til g ru n d , at d et o ffe n tlig e s a n sæ tte lse sp o litik i h v ert fald sid e n 1977 h av d e tag et sig te på at ø g e m u lig h e d e n fo r d e ltid sb e s k æ ftig e lse in d en fo r de g iv n e a fta le m æ s
sig e ra m m e r, o g at d e n n e p o litik v a r b le v e t a c c e p te re t a f d e ce n tra le p e rso n a le o rg a n is a tio n er. D en a rb e jd sre tlig e p ra k sis, so m h a r u d v ik le t sig p å d e t p riv a te a rb e jd sm a rk e d , o g so m i re g le n kun tilla d e r en a rb e jd sg iv e r at n e d sæ tte d en o v e re n sk o m s tm æ ss ig t fastsa tte e lle r fo ru d sa tte a rb e jd stid , n år d rifts m æ ss ig e h en sy n u n d e r e k stra o rd in æ re fo rh o ld m id le rtid ig t g ø r e n så d a n fo ra n sta ltn in g p å k ræ v e t, a n to g e s d e rfo r ikke u m id d e lb a rt al k u n n e tillæ g g e s b e ty d n in g fo r o v e re n sk o m s te rn e i d en o ffe n tlig e se k to r. D er m å tte så le d e s p å d e tte o m rå d e k ræ v e s sik re h o ld e p u n k te r i v e d k o m m e n d e o v e re n s
kom st fo r at b e g ræ n se a rb e jd sg iv e re n s a d g a n g til at a n v e n d e d e ltid sa n sæ tte lse . Inden u d se n d e lse n a f d en o m ta lte c irk u læ re sk riv e lse h a v d e C e n tra lo rg a n isa tio n e rn e u d try k l ø n sk e o m v isse b e g ræ n s n in g e r i ad g a n g e n til at b e n y tte d e ltid sa n s æ tte ls e , m en d ette ø n sk e v a r b le v e t a fv ist a f F in a n sm in iste rie t. D et v ar u n d e r sa g e n u b e strid t, at d e r ved o v e re n sk o m s tfo rn y e lse rn e e fte r 1977 ikke v ar in d fø rt el så d an t m a k sim u m i p a rte rn e s o v e re n sk o m s t, d e r i ø v rig t in d e h o ld t ret u d fø rlig e re g le r o m d e ltid sa n sæ tte lse . U n d e r d isse o m s tæ n d ig h e d e r k u n n e d et ikke tiltræ d e s, at d e i del fo re lig g e n d e tilfæ ld e aflalle a n sæ tte lse sv ilk å r, d e r re d u c e re d e d en n o rm a le u g e n tlig e a rb e jd stid m ed 45 m in u tter, var o v e re n sk o m ststrid ig e ale n e so m følge a f a rb e jd stid sn e d sæ lle lse n s n o g et u sæ d v a n li
ge o g m eg et b e sk e d n e o m fa n g . E fter d e t fo re lig g e n d e v ar a n s æ tte lse s v ilk å re l et led i en g en erel o rd n in g , d e r e fte r fo ru d b e s te m te re tn in g slin je r tilsig te d e ved in d træ d e n d e stillin g sle d ig h e d at tilp a sse R ig sh o sp ita le ts b eh o v for og fo rb ru g a f a rb e jd sk ra ft til de stillin g e r, so m v a r til rå d ig h e d . D et m å tte læ g g es til g ru n d , at d e r ikke v a r e lle r ville b liv e k ræ v e t m ere a rb e jd e a f stillin g e n s in d e h a v e r e n d sv a re n d e (il d en fastsatte
