Mit ferieparadis : en beretning om ferielivet på landstedet »Børgehus« i Hellebæk

Mit ferieparadis

En

beretning

ferielivet på landstedet »Børgehus«

Hellebæk

Af Charlotte

Deførste landstederdukkede_opiomegnenafKøbenhavn allerede i1700-tallet.

Detvarvelhavende embedsmænd_ogadelige, der itidens romantiskeåndsøgte ud tillandlige uberørte idyller. Det vardenaturskønneegne nord for Køben¬

havn medskove,søer,bølgende kornmarkerogsmå landsbyer, der isærvirkede

tiltrækkende. Karakteristisk for landstederne fra denne periode ^er, at de er

bygget inde i landet vedsøerogikke længere fra København endnogletimers kørseli char-a-banc.

I slutningen af 1800-tallet voksede Københavns indbyggertal, og brokvar¬

tererneblevudbygget med tætliggende, høje boligkarreerogfabrikker. I denne periode opstod et nyt borgerskab hovedsagelig bestående af folk fra liberale erhverv, ^som i kraft af deres penge havde økonomisk basis for at adoptere højborgerskabets livsstil også hvad angik idealet om en speciel sommerbolig.

Afsundhedsmæssige årsager ansåmandet for bedstatværevæk fra byenmed

dens fabriksos_{og snavs}i de varme sommermåneder. Man fik også øjneneop for havets_ogstrandeneslidt barskere skønhed.

I defølgende årtier blev den nordlige Øresundskyst udbygget med villaerog

landsteder,hvor størrelsenogbeliggenheden afhang af ejerens sociale position.

I »Vort Hjem« red. af Emma Gad fra 1903 er et landsted defineret således:

»Landstedet ligger alene, for sig selv. Landstedets Beboerestaa i Skattebogen

med flere Cifre endVillaboerne, de »holde Landsted«somdet hedder, hvor de kun boomSommeren. Landstedetharetmereudpræget Ydre,saaatsige finere

Dress end Villaen. Det haren storHave,Ejeren kan ikke selvpasse den, han

erogsaafor fin til selvatgaai Enkelthederne,omdet endmorerhamenTimes TidomDagen. En Gartnermaaellers besørge Arbejdet. EnstorDel af Haven

er viet Blomsterdyrkelsen, der er Drivhuse med store, sjældne Planter, med Kaktus_ogPalmerogmed Vindruer til Desserten. Haven fortsætter i en Park

og eromsluttet afenimponerende Stensætning. DererHerskabsstaldogVogn¬

remise og en særegen Bygning for Folkene.« Detvardog kun en ganske lille

gruppevelhavere, derboedeså herskabeligtom sommeren.

I 1975 skrev jeg 4 spørgelister om forskellige typer på ferie til National¬

museetsEtnologiske Undersøgelser. Detvarminhensigtatundersøge, hvordan

folkudnyttededen øgede fritidivortårhundrede specielt medhensyn til ferier¬

nesanvendelse. Dajeg især koncentrerede mig ^om tiden omkringårhundred¬

skiftet, blev det hovedsagelig børn afforretningsfolk, grosserere og akademi¬

kere, som beskrev deres barndoms ferier med forældrene i sommerhuse, på landsteder, hoteller ogpensionater. Derertil dato indkommet cirka 3.000tæt beskrevne sider_og400fotografier, hvoraf de fleste beretninger omhandler land¬

liggerlivet i Nordsjælland.

Beretningen omferielivet i Hellebæk af fru Gunhild Helwigh er udvalgt af

det omfattende materialesom en typisk besvarelse på spørgelisten om»Ferie

i sommerhus_ogsommervilla«.

Landliggerliv

Nårkøbenhavnerneville anskaffeensommerbolig, valgtemanatbyggeetsted,

manhavde godt kendskab tiliforvejenenten vedathave slægtninge dér eller

ved athave boet til leje hos lokale beboere eller på hoteller. Erhvervelsen af

en sommerboligvarikke blot afhængig af økonomi, men også af hvor i livs¬

cyklen man befandt sig. Det var fortrinsvis familier med mindre børn, der ønskedeatbo i egethus. Det, dergavdet endelige udslag til erhvervelsen,var ofte,at etafbørnenevarsvageligtogaf lægenvarordineretlys^ogluft.

Man købtegrund, hvor andre fra samme sociale lag i forvejen havde slået sig ned, og byggede i samme stil og størrelse som husene på nabogrundene.

Grundene, der blev solgt til københavnerne, var ofte ufrugtbare jordstykker,

der lå tæt ved stranden. De færreste ønskede en »naturgrund«. Idealet af en have^varforlandliggerneen frodig prydhave med blomsterbede, frugttræerog mindstetlysthus, hvormankunne drikketeomeftermiddagen. I havens fjer¬

nesteende kunneman have køkkenhave _ogjordbærbede. Derfor forestod der

etstortogmøjsommeligt arbejde med atfå opdyrket jorden, ogoftevar skuf¬

felsen stor, nårman detfølgende år så, atplanterne ^vargået ud på grund af

frost_ogblæst.

Med indretningen af en sommerbolig ønskede den yngre generation ved

århundredskiftetethjem holdt i lyse farver med lette kurvemøbler eller malede fyrretræsmøbler i almuestil som en kontrast til vinterboligens mørke plyds-

møbler. Hvis forældre eller svigerforældre skulle have medbestemmelse, blev

der_gernevalgt mahogni- eller egetræsmøbler,meniøvrigtblev sommerboligen møbleretmereenkelt _oguden såmange nipsgenstande ogmalerier. Manville

hellerepyntemed sommerblomster, markbuketter eller tørredegræsser.

Man lå gerne på landet fra 1. maj til midt i september. Hele familien med tjenestefolk og barnepige flyttede ud efterfulgt afetflyttelæs med linned,tøj

oghusgeråd. Husfaderen skullepasse sit arbejde i byen. Derfortoghan enten frem_ogtilbage daglig eller nøjedes medatbesøge familien i weekenderne. Livet på landet formede sigret ensomtogmonotontfor kvinderne. Dekunne gåture, bade_ogbrodereog senerepåsommerensylte oghenkoge bærogfrugter. Bør¬

nene havde derimod langt bedre udfoldelsesmuligheder end om vinteren. De

kunnelege frit i haven med andre landliggerbørn ellerværeheldige at få lov

til at hjælpe på en bondegård eller komme på sejltur med fiskerne. Det var

sjældent, at landliggerbørn og de lokale børn legede sammen; de kulturelle forskellevarfor store,ogmødtesmanendelig,vardetsomregel foratslås.

Man ændrede ikkelivsstil, nårmanlåpå landet, dog^varderikke de^samme repræsentative pligter over for forretningsforbindelser som i vinterhalvåret.

Husfaderenvar primært på landet forathvile ud ogdyrke familielivet under afslappede former. Derfor begrænsedesommerensselskabelighed sig tiletpar

middagsselskaber, hvor anledningen kunne være en fødselsdag. Desuden ^var

det almindeligt, atman mindsten gang i sommerens løb tog på skovtur i en

lejet char-a-banc. Familien var dog ikke alene hele sommeren, idet det hørte

med til god tone at invitere slægtninge på ferie, hvis de ikke selv havde råd

eller mulighed for at tage uden for byen. Men det kunne ^være anstrengende

atunderholdegamletanterogholdeopsynmedferiebørn.

Landliggerne holdt sigmestfor sig selv inden for deresegneenemærker. De

voksne indledte ikke_nyebekendtskaber,men mankendte deomkringboendeog hilstepå dem uden dogathave yderligere samkvem.Når børnene voksedeop,

var det ikke ualmindeligt, at der blev indgået ægteskabsforbindelser mellem

de_ungelandliggere. Undersommerensfriereforhold^var der godemuligheder

forungdommen tilatmødes,enten nårman spillede tennisogcrocket ellerpå cykelture i omegnen.

Landliggerne havde ikkemegenkontakt medlokalbefolkningen. Man købte dagligvarer hos de lokale handlende og fiskerne, derudover havde man de

lokale beboere tilat udføreserviceydelser for sig så som havearbejde,repara¬

tionerpå huset ogvask ogstrygning. Det varsom regel også ^en lokal mand,

derkiggede efter huset i vinterhalvåret.

Landstedet»Børgehus«

HattefabrikantSkjold Børgesen ejede i 1880erneenstorvilla vednavn»Skjold¬

borg« på Østerbro ud for søerne. Om sommeren boede familien på kroen i Hellebæk, ogda villaen på Østerbro blev eksproprieret,^var deblevet så begej¬

strede forHellebæk,atmanønskedeatbyggeetlandsted dér.

Grunden, ^som Skjold Børgesen erhvervede, bestod af sandetjord med lidt lyngogsmåkratsamt etlille vandhul, som senereblevgravetud til dam.Arki¬

tekt Ingemanntegnede huset; han havde iøvrigt ogsåtegnet husene på nabo-

Grundplan af SkjoldBørge¬

senshus_og have i Helle¬

bæk.Haven

varpå 4tdr.

land;påsyd¬

sidenaf huset

varder

»fransk«rosen¬

havemed

springvand,

i denfjerneste delaf haven lådrivhusene.

»Børgehus«opført 1891. Facade med hovedindgangen. På plænen foran huset legerFrederikBørgesensbørn.

grundene. De lokale håndværkere stod for opførelsen af ejendommen. I 1891

varhusetfærdigt, ogdet fiknavnet»Børgehus«. Iårene fremover holdt Børge¬

senssommerferiedér, oftesammenmed børn,svigerbørnogbørnebørn.

1 1905dødeSkjold Børgesen,ogsønnenFrederik Børgesen arvede huset.

Frederik Børgesenboede da med sinfamilie i en ældre villa i Rosenvænget på Østerbro i vinterhalvåret. Hanvarbotanikerogarbejdede sombibliotekar på Botanisk Museum. Husstanden bestod af Frederik Børgesen og hustruen Magdalene Sophie f. Øllgård ^og døtrene Gunhild f. 1899, Elisabeth f. 1901,

Gerda f. 1907_ogBirthe f. 1914. Af tjenestefolk havde de husjomfru, stuepige, engelsknursesamt gartnerogtohavemænd.

Den ældste datter Gunhild harskrevetfølgende beretningombarndommens

ferierpå landstedet »Børgehus«:

Afrejsen fra København

Vi flyttede ud lige i begyndelsen af maj. Det står for mig som noget af det

rædselsfuldeste. Selvom det meste forefandtes begge steder, var der alligevel meget personligt, der skulle pakkes til 9personer. Potteplanterne komnæsten altidmed, de skullepå hospitalet i drivhuset i Hellebæk.

Derblev rullet ned i det forladte hus_ogsatpapir for vinduernesamtskodder

i underetagen, det sidste hjalp gartneren med. Møblerne blev dækket, tæpper og gardiner pakket ind og drysset med mølmidler. Sølvtøjet kom i banken på nær spisegrejerne. Far havde en stor kasse til bøger blandt andet leksika,

ellers ^var detnærmestbeklædningoglidt køkkensager, der kom med ogselv¬

følgelignemmiddagsmad til den førstedag. Cyklerne forblevpå landet.

Godsetskulle med_vognfra huset iRosenvængettil Østerbro station, såmed

tog til Helsingør og så atter i vogn til Hellebæk. Vi selv kørte med toget til Helsingør og videre med Hornbækbanen til Hellebæk. Da jeg skulle i skole

i 1906, inden Hornbækbanen eksisterede, kørtejeg med dagvogntil Helsingør,

hvor far ventedepå migogtog migmed i togettil København. Så længe min

bedstefarlevede,sejlede han ogfar hver weekend til Helsingør. Undervejs nød

de altidenstegtrødspætte.

Ved ankomsten holdt bedstefars kusk Johannes parat til at køre dem til

Hellebæk. Hest_{og vogn}blev afskaffetved bedstefars død i 1905,menJohannes, højt elsket afosbørn, arbejdede imangeår i haven.Hans svigermorvarvores

vaskekone, madam Jensen,oghans kone Juliane hjalp til ved selskaber.

Sommerboligens

indretning

Til at begynde med var der kakkelovne overalt. I spisestuen og dagligstuen nogle meget store med fajancekakler. Den i dagligstuen blev senere lavet om til kamin _og beklædt med tufsten fra Trondhjem. Vi fik centralvarme cirka

1908 og telefon i cirka 1906. Elektriciteten kom først under 1. Verdenskrig,

indtil davardetpetroleumslamperogsterarinlys, der sørgede for belysningen.

Ikøkkenetvar deret meget stort komfur plusenprimus, ogunder krigenan¬

skaffedes en elektrisk kogeplade medto blus. Dervar vand i huset fra brønd

med tilhørende vindmølle. Letfordærvelige varer kom i kælderen. Der var et

stort spisekammer, men ingen isskab. løvrigt fandtes en kæmpestor høkasse,

der kunne^rummefleregryder på ^{en gang.} Dervaropvaskerum med enmeget

stor sort vask,god til at skylle demange grøntsageri og til at sætte de sorte gryder i,når de kom fra komfuret.

W.C. fandtesikke,menetgammeldags »das« ovenpå, hvis indhold farmeget nødigt ville give afkald på, det skulle bruges til gødning, det påhviledegart¬

nerenat tømme detplus to andre ien lille gård ved stalden. De sidste skulle

børn _og tjenestefolk benytte. Mor var fortvivlet, når vi havde udenlandske gæster,oghunmåtte vise demop på det lilleappartement, menendeligi slut¬

ningen aftyvernelykkedes det hendeatfå gennemtrumfet, atvi fiktrækogslip.

Ialle soveværelserne^var der servantemedfajancekande plus fad, spandog potteogendvidere karaffelogglas. Jeg kansestuepigen for migommorgenen

gå rundt meden spand sæbevand oggørealle sagerne i stand. Ligeledes blev

allegulvene vasket hver dag.

Fru Magdalene Sophie Børgesen i dagligstuen i »Børgehus« 1911. Borde og stolei stuen var barokmøblerfra Holland. Gennem buen til venstre ser man densøndre veranda.

Sommerboligens have

Havenvaranlagt med blomsterbede, grusbelagte^{gange og}plæner.På sydsiden

af husetvarderen»fransk« rosenhave medspringvand, et stortønske framin

farmor.løvrigtvardermangefrugttræerogfrugtbuske. Dervaret stortdrivhus

til alt muligt oget mindre til orkideer. Haven blev lagt helt omi årene efter

1907. Drivhusene blev revet ned, og kun bagmuren af det store blev stående

foratgørelæ for nordenvinden til clematisogandresjældne planter.

På det tidspunkt blev der også foran huset ud mod Strandvejen lavet en megetsmukmuraftilhuggede granitsten uden bindemiddel. Jegkan huske,at

engammel stenhugger arbejdede på den cirkaethalvt år. Helt nedeved Strand¬

vejen varder jerngitter, som havde stået om springvandet på Gammel Torv.

Enanden^morsomting erhvervet af min bedstefar varethjørnetårn fra udstil¬

lingen i Tivoli 1888. Der var mange andregode ting i haven. Oven på sten¬

murenstod noglemeget smukke krukker med planter i for eksempelagapan- thus, foran husets hovedindgang stod der to stenbænke, hvis fødder var

hjembragt fra Firenze 1912 samt to krukker sammesteds fra. Cirka 1908 fik

/ 1888 blev derafholdtenstornordisk industri-, landbrugs-og kunstudstilling

i Tivoli. Fradenneudstillingerhvervede SkjoldBørgesendettehjørnetårn,som blevopstillet i haven iHellebæk.

Gerda står vedetparaf de hvidlakeredehavebænke,somder fandtesmangeaf

ihaven.I baggrunden skimtespavillonen »Hellereop«. Dervarialt fire lyst¬

huse, hvor kvinderneomeftermiddagen drakteellerbroderede, godt beskyttet

mod blæst_ogsolens stråler.

farenjernbanevogn gamle figurer fra BørsenogChristiansborg,ogaf figurerne

lavede han _og gartneren en morsom søjle med plade ovenpå og øverst en

halvkugle.En vedbend fik lov tilat sno sigopad den. Desuden lavede deen meget storkumme. Der varogså et megetsmukt solur på fod af faxemarmor

ogendeligetgammeltstentrug.

Dervarkøkkenhave_{og masser}af frugttræerogbærbuske, så der blev syltet

oghenkogt kolossalt i løbet afsommeren.Helkatastrofevar det under 1. Ver¬

denskrig, da sukkeret blevrationeret.Jegkan huske, atmor engangafen apo¬

teker fiken massepebermyntepastiller uden pebermynteforærende,altså rent sukker. Jeg mindes også vores rædsel, når gæsterne brugte meget sukker på jordbærrene, når vi til daglig intet måtte få.

Dervarflagstang i haven,ogder blev flaget påfødselsdage^ogtil mindeom

særlige nationale begivenheder.

Havemøblerne var hvidlakererede træmøbler, som blev malet om vinteren.

Derblev spist ude i varme somre, til atbegynde med i lysthuset, senerei det

11909fotograferede FrederikBørgesen sinebørn Gerda, ElisabethogGunhild

ihavegyngensammen med fætteren Torkild Finsen,

fri. Dervartennis- _ogcrocketbane. Fjerbold ogboccia har vi også spillet, og der var en dejlig stor gynge, hvor man kunne sidde to personer overfor hin¬

anden^.

En

typisk feriedag

Hele familien samledes til morgenmad kl. 8,30, undtagen mor, som fik en bakke op. Vi fik havregrød eller øllebrød samt te, mælk og franskbrød med

smør. Var der det mindsterygte om anginaepidemi, forlangtefar, atal mælk

skulle koges, det kunne vi ikke fordrage, der blev altid skind tilbage, og det

smagtemodbydeligt.

Frokostspiste vi kl. 12, når detvarvarmti havenellers indendørs. Vistar¬

tedenæstenaltid medkogtegrøntsagerfra haven, ogellersvarderallemulige hjemmelavede delikatesser. Jeg kan huske, da tomaterne blev indført, og hvordanmanskullevænnesigtil dem.Enmosterturde sletikkeprøveogblev forfærdelig drillet af far. Eftermiddagste fik vi kl. 15 medhjemmebagtekager

ogtitetstykke franskbrød også hjemmebagt til børnene,margarineogmarme¬

ladedukkede førstsenereop, dasmørretblev dyrt.

11902fotograferede FrederikBørgesen sinfaderogsøsterenAgnes på villaens nordre veranda. Omeftermiddagen varkvinderne beskæftiget medatbrodere, medens herrerne læste aviser eller studeredetidsskrifterogbøger.

Middag indtoges kl. 17,30, om søndagen tre retter mad ellers to retter. To

gange om ugenfik vi fisk i reglen rødspætter, fars livret,somden stedlige fisker

Riff kom med. Sommetider havde han en hummer med, som blev honoreret medencigarog en sludder med far.

Mine forældre fik altidsmørrebrød,teogøl kl. 20,30,menvi børn blev sendt megettidligt i sengisær i tiden uden for ferien, hvor vi skulle op kl. 6 for at komme i skole i København.Jeg havde glædet mig til atblive gammel noktil

atfå det lækresmørrebrød,mennåede det aldrig.Ved 1.Verdenskrigsudbrud

kom der andre tider med megetmindre hjælp i huset, også blev det kuntilet enkelt stykke mad og en småkage til teen.

Vi børn badede ireglen efter frokost frastranden. løvrigtvar der badehus

udepåen bro, det benyttedes af de voksne. Til atbegyndemed gik herrer og damer hver for sig. Herrerne badede tit fra vores robåd, som hang ude på

broen. Solbadbegyndte vi først på ityverne, ogdavar helefamilien af begge kønpå stranden efter frokost.

Minfar arbejdede i haven hele dagen. Mortog sig af huset, satte blomster

FrederikBørgesens fire døtre i haven 1915. Deældstelaverlektier, medens de

yngste leger nøje overvåget af den hollandske barnefrøken, Miss S. Elink Schuurman, som børnene talte engelsk med. Forældrene lagde stor vægt på,

at deres børn tidligt lærte sprog. Derfor havde man engelske eller engelsk¬

talendebarnefrøkener fra 1907, da den ældstedatter blev8år.

i vand _og tog sig af de talløse potteplanter, ^som stadig blev fornyetfra driv¬

huset. Hver tredie uge blev der gjort ekstra rent i stuerne, og alle planterne

kom ud_og blevdouchet. Desuden drøftedemormadplaner med jomfruen og ordnede sitregnskab,somskullestemme,ellersgik det ud overhumøret. Hun tog sig selv af alle petroleumslamperne efter en skrækkelig oplevelse ved et

stortselskab, da detlige indengæsterneskulle gå til bordsopdagedes,athænge¬

lampen i spisestuen havdeoset, så dervar tilsodet. Helebordet måtte dækkes

ommed^rendugetc. ogstolene vaskes, inden der kunne spises.

Senerepå dagen sad ^mor tit i haven ^og broderede eller kniplede sammen medeventuellegæster.De førsteår sad de næsten altid i et af lysthusene,der

varfire,oghavde tit hattepå,^senereblev de mindre bange for solen.

Vi børn legede i haven i dendel, hvor der ikke var sjældne planter, og vi

havde ikke_mangepligter, før vibleven 12-16 år, så skulle vi hjælpemed frugt¬

plukningogærtebælgning til henkogning. Dette sidstevar enstor proces. Alle

husetsgæster,børnogtjenestefolkdeltog. Vi begyndte lige efter morgenmaden,

når gartneren havde bragt de store torvekurve fulde af ærter, og blev ved

til kl. 14,og så skulleærternekoges, detvar etheldags foretagende.

Tøjsammenlægning, rulningogstrygninghjalp vi også med. Vi havde^enstor gammeldags rulle,som en persontrak,mens enandenrullede tøjet på stokkene.

På en kulfyret ovn var der plads til syv strygejern, såen 4-5 personerkunne stryge på een gang. Dettog tidat strygealt det fine undertøj med festons ^og

smålæg. Vivaskede hver tredie uge. Vi havdeengammel vaskekone, madam Jensen,somkom hvergang. Alt blev så vidt muligt lufttørret.

Om aftenen gik vi tur for at se solen gå ned fra Langebro i Ålsgårde og træffe bekendte. Mangik isengved 10-11 tiden.

Påregnvejrsdage læste og syede vi,ogfarsled i drivhusetog vareftergart¬

neren,når detikkevarholdtordentligt.

Indkøb til

husholdningen

Helsingørvardennærmesteby, kun 5 km fraHellebæk. Vi cykledederindmed cykelkurve og tasker på bagagebæreren og gjorde store indkøb, sommetider

togvienafstikker til Helsingborgogkøbte deres sødebrød. Dervarhandlende,

somkørte rundt blandt andet med fiskto gange om ugen.Dervarengod køb¬

mand_og slagterognaturligvis bager i Hellebæk, dem kunne vi telefonere til.

Dervar altid flerevareri ferietiden, hvorpriserne steg. Grøntsager, frugt, æg ogfjerkrævarvi selvforsynende med.

Feriepåklædn ing

Far gik altid i hvidt bomuldstøj, der stammede fra tre forskellige ophold i Vestindien, det sidste i 1906. Til middag skiftede han til specielle sommer¬

jakkesæt. Det hvide havetøj holdt lige til han 90år gammel døde i 1956, dog

stammede noget af det fra en rejse til Indien i 1926-27. Mor gik i bluse og nederdelomformiddagen. Alle skiftede til middag.

Vi børngik med kulørte bomuldskjoler med ditto forklæder om formidda¬

gen og skiftede til hvide eller lyse kjoler med ditto forklæder til middag. Alt undertøj varhvidtmed festons, og stuepigen blev antagettil at kunnesy den slags til børnene. Jeg mindesnogetom,atvibørn til middaghavdehvide støvler

ogsortelange gennembrudtestrømper. Iøvrigtgik jeg medstøvler, til jegvar 15-16år,ogendelig lykkedes det mig atovertalemor tilatlade migfået par

håndsyedesnøresko.

Herrebadedragter mindes jeg ikke meget om. Vi andre havde nogle ækle lange af bomuld, modbydelige når de varvåde. Badehætterne var af oliestof

ireglen gule med tilhørende båndtilat snøreom hovedet,menvådt blevhåret

altid.

Gerdaleger i haven medsinbamse i 1912 iført eftermiddagstøj. Børnene blev

klædt om til middag i hvide stivede kjoler med dertil hørende hvide sko og strømper. Ved siden af Gerda på legebænken står et lille syskrin, enæske og

enlillekagerulle med maledeblomsterogteksten »Hilsen fraHornbæk«. Dette

ertidligesouvenirssikkert indkøbt på enudflugt tilHornbæk.

Tjenestefolkene var i blå kjoler og hvidtforklæde om formiddagen. Stue¬

pigen skiftede til sort kjole med hvidt forklæde og ditto kappe med festons

tilmiddag.

Mor_ogmin faster sad tit i havenogbroderede med hatte på,ogfasterhavde

altid sinparasol i nærheden, hun fik fregnerogvarbange for solen.

Sommerforlystelser

Når vejret og specielt vindretningen tillod det, havde vi selv Sankt Hans bål

nedepå stranden. Vi havde i reglen hjulpet med atfå grene og kvas ned fra

haven. Far tændte selv bålet, men vi fik lov til efterhånden at smide mere brændepå. Vi^sangSankt Hanssangen sammenmednaboer,oghvemvikendte

i nærheden.

Da viblevgamle nok til det, cyklede vi med naboenssønnerindog dansede vals, foxtrot, lancierpå Marienlyst, eller ogsåtog vi på kroen i Hornbæk. Hvis nogle af de ældre var med, kunne der vanke souper, ellers nøjedes vi med

smørrebrød_ogtefor atfåetbord som tilholdssted.Imeget varme somrehar

vi taget os et forfriskende bad i Øresund i måneskin, når vi vendte tilbage fraudflugten.

Endejlig forlystelsevaretparårlige char-a-bancturetil for eksempel Hille¬

rød, Fredensborg eller Gilleleje, sommetider med medbragt mad, dog mindes jeg nogle herlige bøffer på Esrom kro. Gamleog ungedeltog i disseture. En¬

gangsad min søster ogjeg på hver sin side af engammel lærerinde ^og deko¬

rerede hendes _rygmedburrer, vi havde fået fat på undervejs. Situationenvar ikkegunstig, da hun opdagede det.

Iløbetafsommerenkom vi tilJyllanden ugestid, hvor far, farbrorogfaster

havde enhedeplantage på 1.000 tdr. land i forening. Det varen storoplevelse

at kommepå bondelandet, og jeg kan huske, atmor gav os lov til at deltage

i^enkalvsfødsel.

Sommerens

selskabelighed

Vi havde_mange selskaber. Det vigtigstevar nok morsfødselsdag den 23. au¬

gust, hvor hele familien samledes. Vivarcirka 22, oggæsternemødtes kl. 15

til chokolade hos min faster, der boede to huse fra os. Så kom de senere til middag hos os. Menuen var en fiskeret og hjemmeopdrættede kyllinger med kartofler, grøntsager, salat og kompot. Til dessert melon eller æblekage med mandeldejslåg. Beklædningen^varsommertøj til herrerneogfinesommerkjoler

til damerne. Hvis det^varvarmtivejret, blev kaffen drukket i haven, somalle

helst skulleenturi foratbeundre, allegangene varnyrevne og plænerneslået.

Det var altid forbundet med noget besvær at få gæsterne fra København

afsted om aftenen _gennem den mørke skov til stationen. Vi børn har mange gange styrtet frem og tilbage for at hente og bringe glemte sager. Det hørte

iøvrigt tilenafvorepligterathente liggendegæsterpå stationenogkøre deres bagage hjem på enlegevogn; da vi blev større, brød vi os ikkemeget om det

ogville hellere trække kufferterne på ^en cykel, men det kunne tanterne ikke

lide. Vi fikogså lov tilathave kammerater boende,mensyntesi virkeligheden,

atdetvarmegetanstrengendeogtraketlettelsenssuk,nårde rejste igen.

En storfest holdtvi, da min ældstesøsterblevgift mednaboenssøn.Ih, hvor

havdejeg travlt. Dagen i forvejen havde jegpyntetbord^ogsatblomsteri vand hjemme. Selve bryllupsmorgenenvarjeg inde i SanktMariæ kirke i Helsingør

med masser af blomster og grene og havde blandt andet lavet nogle meget smukke dekorationer til altret. Til middag kom familien fra begge sider,

cirka 30. Davejretvarvidunderligt, blev det enmegetvellykket fest.

Hjemrejsen til København

Viflyttedeførst ind i slutningen afoktober,ogalle undtagenfarvargladeover atskulle tilbyen. Turene ud ogindmedtogetogeventueltnogetaf vejenmed cykler^varikke^morsomme,nårmanstodopimørkeogkom hjem imørke.

Foruden hvad vi havde haft med ved udflytningen, kom der nu masser af

kassermed æbler _og syltetøj samt henkogte sager. Det sidste slæbte farog vi

børnen delaf,toglas adgangen, ogafleverede dempå Botanisk Museum lige

ved Zahlesskole,ogherfra togfar dem med,når han gik hjem tilfrokost.

Der blevgjortrent,inden vi rejste, og satskodder for underetagens vinduer.

I vinterperioden var far i Hellebæk for at se til haven, så fyrede gartneren i

hans rodestueovenpå, så han havdeet varmtopholdssted.

Summary

My Holiday Paradise

InDenmark the firstcountry houses werebuilt at the beginning of theeighteenthCen¬

tury by well-to-do officials and members of the aristocracy. During the summerperiod these well-to-do people moved into beautiful piaces, preferably in the country near lakes and woodsa few hours'ridebywagonettefrom Copenhagen.

Atthe end of the 19thcentury,Copenhagenwasgrowingveryfast. Sowasthenumber

of inhabitants, and the areas outside the ramparts became densely crowded with tall

tenement houses and factories. The industrialization created a prosperous middle-class having the economic possibilities of adopting the way-of-life of theuppermiddle-classes, including the wish foraspecialsummerresidence.

In 1975, I worked out four questionnaires on behalf of the National Museum, The Ethnological Investigation Department,concerning differentwaysof spending vacations,

because I wantedtofind outhowpeoplespentthe increased sparetime inourcentury.

Until now 400 photographs and about 3.000 pages, densely filled in, have been received. The reports are mostly written by children of academists, business men and

wholesaledealers, telling about the holidays of theirchildhood,spentinsummerhouses, countryhouses, and hotels in NorthZealand.

About theturaof thecentury,villas andcountryhouseswerebuilt along the attractive

coastnorth of Copenhagen. MostCopenhagen peoplepreferredtosettledowninpiaces

wherepeople of theirownsocial level had alreadysettled, constructing theirownhouses

in thesame size andstyleasthose of their neighbours'. Very often peoplewerealready intimately acquainted with the surroundings, maybe because they had relatives living there,orhadlodged with local residents,orlivedathotels. Theacquirement ofa summer residencewasnotonly dependent ontheeconomy,but alsoon thestate of the cycle of life of each family. So families with small children often preferred their own summer quarters.

Theareasoffered for saletothesummerresidents wereoften barrenareasatthesea-

sidecovered with heather and_grass. But the ideal gardento thesummer residentswas arich ornamentalgarden with flower beds, fruittrees,andatleastoneteahouse. There- foreahardand difficult workwasaheadcultivating the soil, andveryseldom the result

cameuptoexpectations.

Concerningtheinteriör of the summer house, theyounger generation atthe turn of the century preferreda home inbright colours, with light wicker furniture orpainted pine-wood furnitureinarustic stylecontrasting with the model winter residencein dark colours,withplush-covered furnitureandmanyknick-knacks.

People usually spent their holidays in the country from May 1st till the middle of September. The whole family including servants and nanny moved into the country followed by a vanful of furniture, household linen, clothes and kitchen utensils. The

masterof the house hadto attendto his work in thecity and therefore had the choice eitheroftravellingto andfroeverydayorof visiting his family duringweek-ends.

Life in thecountrywasrather lonelyandmonotonousfor thewomen.Theycouldgo fora walk, batheand embroider, and later in summerthey could preservethe berries and fruits from the garden. Thechildren, however, had far better conditions of getting exercisethanduring the wintermonths.Theywereabletoplaymorefreely in the garden, make themselves usefulatafarm, or gosailing with the fishermen.

Thesummerresidents didnotchange their way-of-life. However, they didnothaveto live uptothe representativeduties towards businessacquaintances asthey hadtoduring winter.When the master of thefamily arrived he primarily wanted to rest and live a family life inarelaxed atmosphere.

The social lifeduringsummertimewas reducedto a few dinner parties anda family picnic. Itwasconsidered goodmanners,however,to invite lonely relatives and children who hadnootherpossibility ofaholidayto stayin thecountry duringalimited period.

The adults of such families usually stuck together,avoiding too close relations with

theirneighbours, but as the children grew up itwas not uncommon for marriages to be contracted between young country residents. The contactwith the local peoplewas limited to thepurchase of essential every day articles and services such as gardening, repairs and washing. Usually one of the localmen looked after the house during the winterperiod.

This article ends witha description of the typical holiday life in a country houseat the turnof the century, written byGunhild, the eldest daughter of Frederik Børgesen, thebotanist, who tells about hersummer holidays in thecountryhouse named »Børge- hus« in Hellebæk.