BEVARINGSPLAN 2010

(1)

BEVARINGSPLAN 2010

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Preservation Plan for the Royal Library, Copenhagen - Survey and Strategies -

September 2001

(2)

´Hvis De vidste’, sagde han, ’hvor groft selv dannede mennesker bærer sig ad mod de mest værdifulde kunstværker, så ville De undskylde mig, at jeg ikke har lyst til at lægge mine ud blandt mængden. Ingen forstår at tage om randen på en

medalje; de befamler det smukkeste præg, den reneste grund, lader de

kostbareste stykker gå frem og tilbage mellem tommel- og pegefinger, som om man skulle prøve kunstformer på denne måde. Uden at tænke på, at man skal tage et stort blad med begge hænder, griber de med den ene hånd efter et uvurderligt kobberstik, en uerstattelig tegning, som en indbildt politiker griber en avis og allerede på forhånd ved at krølle papiret giver sin mening om

verdensbegivenhederne til kende. Ingen tænker på, at hvis blot tyve mennesker efter hinanden ville behandle et kunstværk på denne måde, så ville den

enogtyvende ikke mere have meget af det at se på’.

Johan Wolfgang von Goethe: Valgslægtskabern

(3)

Indhold

Forord 4

Preface summary 5

1. Indledning 6

1.1 Den tabte kulturarv 7

1.2 Sammenligning med nogle institutioner udenfor Norden 8

2. Konklusioner og konsekvenser 9

2.1 Overordnede konklusioner 9 2.2 Oversigt over magasinbestand: behov for og

fordeling af klimastyrede magasiner 13

2.2.1 Nuværende situation 13

2.2.2 Behov for klimastyring 14

2.2.3 Anlæg og drift af klimamagasiner 15 2.3 Omkostninger for objektrelaterede indsatser 16

2.3.1 Konservering 16

2.3.2 Stabilisering 17

2.3.3 Beskyttelse 18

2.3.4 Reformatering 19

2.3.5 Resumé af omkostninger 19

3. Det Kongelige Biblioteks bevaringssituation 21 3.1 Opbevaringsmiljøets indflydelse på genstandenes levetid 21

3.2 KBs Opbevaringsforhold 26

3.3 Indsatsområder for bedre bevaringsforhold 35

3.4 Undersøgelse af samlingernes bevaringstilstand 37

3.4.1 Papirbaserede materialer 42

3.4.2 Fotografiske materialer 55

3.5 Omkostninger for bevaring og sikring af samlingerne 69 3.5.1 Papirbaserede materialer 69 3.5.2 Fotografiske materialer 73

4. Det Kongelige Biblioteks bevaringsorganisation 78

4.1 Bevaringsafdelingen 78

4.2 Tidligere indsatser 79

4.3 Fremtidig indsats 79

Summary: Preservation Plan for the Royal Library, 80 Copenhagen - Survey and Strategies

Litteratur 84

Appendiks 86

(4)

Forord

Det Kongelige Bibliotek (KB) er Danmarks Nationalbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek for teologi, humaniora, samfundsvidenskaber og jura samt Danmarks Bogmuseum og Det Nationale Fotomuseum.

Finansloven fastslår, at KB har til opgave gennem en aktiv bevaringsindsats at sikre Nationalbibliotekssamlingerne for eftertiden.

Nationalbibliotekssamlingerne består af materiale af national proveniens eller om Danmark, omfattende trykte eller udgivne bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, håndskrifter og arkivalier, kort, plakater, billedtryk og fotografier, trykte og utrykte musikalier, fonogrammer, elektroniske og digitale værker mv. Af udenlandsk proveniens omfattes de nationale hovedsamlinger af ældre udenlandsk litteratur inden for teologi, humaniora og samfundsvidenskaber, orientalske, judaistiske og hebraiske bøger og håndskrifter samt depotsamlinger fra internationale

organisationer hidrørende fra dansk medlemskab.

Samlingerne har gennem tiden været udsat for slitage og almen nedbrydning. Siden slutningen af 1800-tallet er behovet for en aktiv bevaringsindsats vokset betydeligt.

Det skyldes det øgede omfang og brug af samlingerne, øget anvendelse af ustabile materialer som følge af industrialiserede fremstillingsprocesser og ikke mindst genstandenes alder.

Gennem årene har det i flere tilfælde vist sig nødvendigt at gennemføre ekstraordinære konserveringsindsatser for at redde specielt udsatte dele af

samlingerne. Disse opgaver er tidligere blevet finansieret ved hjælp af særbevillinger fra Kulturministeriets Museumsnævn og Tipsmidlerne.

Som eksempler på større eksternt finansierede bevarings-indsatser kan nævnes konservering af Carl Nielsens nodehåndskrifter, Bogplejeprojektet S-77 og konservering af Elfelts negativsamling.

Som et første skridt mod en mere målbevidst bevarings-politik blev

Bevaringsafdelingen dannet i 1995. I resultatkontrakten mellem Kulturministeriet og KB 1998 - 2001 er et af kravene, at der skal udarbejdes en samlet bevaringsplan for KB’s samlinger.

Bevaringsplanen er udarbejdet af bevaringschef Jonas Palm sammen med

konservatorerne Ulla Bøgvad Kejser og Søren Carlsen samt konserveringstekniker Birgit Vinther Hansen (Bogbinderi- og Konserveringsværkstedet, BKV).

Sektionslederne i Bevaringsafdelingen Karsten Bundgaard (Fotosektionen, FOTO), Niels Offersen (Samlingsrevisionen, SR) og Ernst Rasmussen (BKV) samt

overassistent Andrzej Zalewski (SR) har deltaget i Bevaringsplansgruppen og i det praktiske arbejde med samlingsundersøgelserne.

(5)

Preface Summary

The Royal Library in Copenhagen is the national library of Denmark. It was founded in the 17th century, based upon donated private collections, war booty and purchases.

1697 a law on legal deposit was established. Today the obligation of the library is to preserve its collections for cultural and research need of today and of future

generations. Thus the Ministry of Culture asked the library to make a major preservation plan on which to form the basis for a longterm preservation policy.

The Preservation Plan 2010 was worked out by Head of Preservation Jonas Palm with the assistance of conservators Ulla Bøgvad Kejser, Søren Carlsen and Birgit Vinther Hansen. Head of Sections Karsten Bundgaard (Photographic Studio), Niels Offersen (Collections Inventory) and Ernst Rasmussen (Bookbindery and

Conservation Workshop) and assistant librarian Andrzej Zalewski (Collections Inventory) took part in the Preservation Plan group as well as in the practical work with the collection survey.

(6)

1 Indledning

At bevare for fremtiden samtidig med at samtiden har adgang til vores kulturarv, er en grundlæggende opgave for en institution som Det Kongelige Bibliotek (KB) i sin egenskab af nationalbibliotek. Optimal bevaring indebærer hovedsaglig minimal adgang til samlingerne. Samlingerne skal dog naturligvis bruges ellers har de ingen berettigelse, men de skal bruges, med omtanke, så kommende generationer også får chancen for at gå på opdagelse i KB’s skatte. For at sikre denne tilgængelighed til samlingerne kræves en løbende og prioriteret bevaringsindsats.

Bevaringsplan 2010 danner grundlag for en langsigtet bevaringspolitik, hvis formål er at bevare KB´s samlinger for eftertiden på den bedst mulige måde.

For at kunne forbedre bevaringsforholdene under de givne forudsætninger er en kortlægning af de nuværende opbevaringsforhold og de bevaringsværdige genstandes egenskaber og tilstand nødvendig. Denne rapport indeholder en undersøgelse af opbevaringsmiljøet og samlingernes tilstand. Med udgangspunkt heri følger en handlingsplan.

Organisk materiale nedbrydes med større eller mindre hastighed. Nedbrydningen sker i et samspil mellem materialernes fysiske og kemiske egenskaber og opbevaringsbetingelserne; temperatur, luftfugtighed, luftforurening, lys,

opbevaringsmøbler og emballage. Desuden slider daglig transport og håndtering også på materialerne.

KB’s samlinger består ikke kun af billed- og tekstinformation, men også af det informationsbærende materiale. Derfor er det vigtigt at bevare genstandene og ikke kun informationen i en reformateret, typisk i mikro- eller digital form. Reformatering er ikke i sig selv en bevaringsindsats. Man bytter snarere en problemstilling ud med en anden, men brugen og slitagen af original-materialet kan mindskes.

Bevaringsplanen omfatter ikke audio- og videomedier samt aviser, da

bevaringsforpligtigelsen heraf tilhører Statsbiblioteket i Århus. Mikrofilm behandles ligeledes ikke, idet der allerede foreligger interne retningslinier for bevaring af dette medie.¹ Bevaring af digital information arbejdes der på i et andet forum på KB.

(7)

1.1 Den tabte kulturarv

Det Kongelige Biblioteks opgave er at bevare samlingerne så længe som muligt.

Dette tidsperspektiv omfatter ikke 5, 10 eller 50 år, men nærmere 300, 400 eller 500 år. For de to nedenstående materialegrupper er tidsperspektivet dog betydeligt kortere.

Den første gruppe - materiale trykt på træholdigt papir - nedbrydes hurtigt, bliver sprødt og smuldrer. Dette verdensomspændende problem, som blev opdaget for mere end 100 år siden, og som medførte en række nationale og internationale forskningsprojekter, rammer også den danske kulturarv. Hele 20% af KBs

papirbaserede samlinger er på nedbrudt, sprødt papir. Når det betegnes som sprødt i denne undersøgelse, kan arket i værste fald knække ved en let bøjning af arket.

Nedbrydningsprocesserne er så aggressive, at en stor del af dette materiale sandsynligvis er eller vil blive utilgængeligt og gå tabt inden for bare 10 - 20 år.

Den anden gruppe - nitrat- og acetatbaseret negativ film - nedbrydes ligeledes hurtigt. Denne proces, der ikke bare ødelægger selve objektet, men også andre materialer, som bevares i samme rum, er et internationalt velkendt og

veldokumenteret problem. 58% af KBs negativsamlinger består af denne materialgruppe.

Årsagen til disse materialers aggressive nedbrydningsforløb er en følge af

materialets fremstilling, der skaber grunden for de stærkt selvdestruerende kemiske egenskaber.

Informationen på det sprøde papir kan kun reddes ved en massiv

mikrofilmningsaktion. Det papir, som endnu ikke er blevet sprødt, men som har forudsætningerne for at blive det, kan afsyres. Dette gøres for at modvirke de

kemiske nedbrydningsprocesser. Afsyring - neutralisering af papiret og tilførsel af en alkalisk buffer – indebærer, at ældningsstabiliteten forbedres, mange gange radikalt, og det kan i dag ske på en rationel måde. En række nationalbiblioteker og arkiver masseafsyrer i dag dele af deres samlinger.

Billedinformationen på fotografiske materiale som nitrat- og acetatfilm kan kun reddes ved duplikering.

Eftersom nedbrydningsprocesserne har en konstant accelererende hastighed, må bevaringsindsatserne snarest iværksættes. Ellers kan disse dele af vores kulturarv gå tabt for vores børnebørn.

(8)

1.2 Sammenligning med institutioner uden for Norden

Bevaringsafdelingen er i dag Danmarks, og formodentlig Nordens, førende virksomhed inden for sit område. Personalet har stor kompetence og viden om bevaringsspørgsmål. Afdelingens bevaringsfaglige viden holdes ajour med den internationale udvikling gennem fagpublikationer, kurser og konferencer. Staben er dog alt for lille til at kunne magte KBs store samlinger og det opdæmmede

indsatsbehov.

For at give et rigtigt billede af, hvor KB ligger i sammenligning med nogle ikke- nordiske institutioner af samme karakter med hensyn til bevaringsindsatsens størrelse, kan man sammenligne ressourcerne til bevaringsarbejde/hyldemeter.

Blandt de førende i verden inden for bevaringsområdet er British Library (London), (BL), Rijksarchief (Haag), (RA/NL), og Library of Congress (Washington, DC), (LC).

De følgende cifrer for år 2000 er indhentet fra de respektive bevaringschefer. Tallene omfatter indsats-, forsknings- og udviklingsbudget, men ikke driftsomkostninger til klimastyring etc.:

Institution hyldemeter budget i DKK kr/hm

BL 576 000 69 675 000,- 121,-

RA/NL 80 000 4 611 000,- 58,-

LC 848 000 86 065 000,- 101,-

KB 154 000 4 111 000,- 27,-

KB* 154 000 6 745 000,- 44,-

*Omkostning/hyldemeter hvis KB implementerer budgetforslaget i Principiel handlingsplan (se følgende sider).

(9)

2 Konklusioner og konsekvenser 2.1 Overordnede konklusioner

Resultaterne af undersøgelserne i Bevaringsplan 2010 viser, at behovet for en bevaringsindsats er stort, og at det kræver en radikal kursændring af

bevaringspolitikken, ikke kun i Bevaringsafdelingen, men også i de berørte

afdelinger. Dels skal bevaringsarbejdet rettes mere mod forebyggende indsatser, og dels skal der foretages omfattende prioriteringer i samlingsafdelingerne af, hvad der skal bevares.

Konserveringsarbejde skal være forbeholdt det mest værdifulde materiale, mens forskellige former for bevaringsinsatser som miljøforbedringer kommer samlingerne som helhed tilgode. Princippet anskueliggøres i nedenstående figur. Den viser samlingerne som en pyramide, hvor toppen består af det mest værdifulde materiale og basen af brugssamlingerne.

Figur 1: Model af hvordan en indsats for bevaring af samlingerne skal fordeles.

Figure 1: Model of how to prioritize resources on conservation and preservation.

Forøget brug af samlingerne vil øge slitagen, og kræver flere ressourcer til bevaringsindsatser.

Det er bedre at bevare udvalgte dele af samlingerne godt end at bevare alt lige dårligt.

(10)

Det mest omkostningseffektive bevaringsredskab er klimastyring. KB råder over et stort klimastyret magasin, Njalsgade 112, og to klimastyrede sikringsbokse,

Diamant-boksen og DA-boksen. Dette er utilstrækkeligt for de bevaringsværdige samlinger. Som led i en samlet løsning af bibliotekets bygningsmæssige problemer for publikum, personale og samlinger blev der i slutningen af 1980’erne udarbejdet en samlet langsigtet udbygnings-plan. Heri indgik etablering af et klimastyret

centralmagasin for bibliotekets samlinger til afløsning af alle de hidtidige spredte og uegnede magasiner med en samlet kapacitet på 174 hyldekilometer – første etape med 43,5 hylde-kilometer klimastyrede magasiner med central tilkørsel blev

realiseret i 1998 i Ørestad Nord i tilknytning til Københavns Universitet Amager, idet centralmagasinet er planlagt etableret i sammenhæng med et nyt fakultetsbibliotek for humaniora.

Det nye magasin tillod nedlæggelse af en række uegnede magasiner, og 30,5 hyldekilometer af magasinerne er anvendt til brugssamlinger for universitetet. Denne disponering er sket på basis af den samlede magasinplan, hvor den nødvendige kapacitet af klimastyrede magasiner for de nationale samlinger forventedes realiseret inden for en kort årrække, samt for at imødekomme kravet om rationalisering af magasin-ekspeditionen og let adgang til materialerne for

Københavns Universitet og for at undgå flytning af materialer flere gange. Bibliotekets magasinbyggeri er imidlertid blevet ramt af forsinkelser, og magasin-kapaciteten er nu næsten opbrugt, ligesom der ikke er tilvejebragt den planlagte udvidelse af de klimastyrede magasiner. Der er nu et presserende behov for, at magasinbyggeriet igangsættes, således at bibliotekets samlinger kan anbringes under egnede opbevarings-forhold. Hvis magasinbyggeriet yderligere forsinkes, kan biblioteket blive nødsaget til at flytte brugssamlingerne væk fra betjeningsstedet for at give bedre klimaforhold for dele af de nationale samlinger, men samtidig hermed forringer man adgangen til samlingerne for universitetet og rationaliseringsgevinsten. Hvis biblioteket skal opfylde sine formål som nationalbibliotek og universitetsbibliotek er det derfor afgørende, at man hurtigt kommer videre med de planlagte byggerier.

Klimaforholdene i Diamanten er uhensigtsmæssige til langtidsopbevaring. De specielt følsomme fotografiske samlinger bør snarest overflyttes til klimastyrede magasiner.

Der skal tages stilling til, hvorvidt værdien af at have direkte adgang til en bestemt samling er vigtigere end at bevare helheden til kommende generationer. Generelt bliver hele samlinger udsat for dårlige bevaringsbetingelser, mens kun en brøkdel anvendes.

Ved samlingernes tilvækst og brug er der løbende blevet tilført læg/omslag og

bindekapsler. Disse er gennemgående af en kvalitet og form, som skaber fysiske og kemiske skader på de genstande, de skal beskytte. Et stort og vigtigt arbejde bliver således omemballering af stort set alle samlingerne.

Papir fremstillet mellem 1850 og et stykke ind i 1900-tallet bliver ved nedbrydning sprødt på grund af dets kemiske sammensætning. Dette er et stort problem for de fleste biblioteker og også for KB. I gennemsnit har ca. 23 % af samlingerne på KB så

(11)

stand, at det går i stykker allerede ved en let bøjning af arket. I

undersøgelsesgrupperne er Ældre Samling hårdest ramt med 40 % bøger med sprødt papir, mens der blandt bøger i DA og KORT kun er ca. 10 % i de respektive grupper. Da papirets fysiske egenskaber ikke kan genskabes, er mikrofilmning den bedste måde at sikre informationen på. De dele af samlingerne, som har sprødt papir, og som samtidig har en værdi som genstand, bør masseafsyres for at bremse nedbrydningen og herefter opbevares i klimastyrede magasiner. Papir, der med tiden risikerer at blive sprødt, bør masseafsyres for at forebygge nedbrydning.

Godt 5 % af bogbestanden har skader, som skal udbedres ved reparation eller konservering inden udlån. Hvor stor en del, som skal repareres, respektive konserveres, er svært at vurdere, da det er et prioriteringsspørgsmål, som

samlingsafdelingerne skal tage stilling til. Alternativt kan de nedbrudte bind beskyttes med omslag som f.eks. en CMI-æske. Yderligere omkring 5 % af bogbestanden har mindre slitageskader, som bør udbedres for at forhindre skaderne i at udvikle sig.

Hvad angår fotografierne, består 58 % af negativsamlingerne af kraftig

selvdestruerende nitrat- eller acetatnegativer, som skal sikkerhedsduplikeres, hvis informationen skal bevares. Alternativt kan negativerne køles ned, hvilket bremser nedbrydningsprocesserne. Herved begrænses tilgængeligheden dog betydeligt. Da disse materialegruppers alder er forholdsvis høj, er det ingen overdrivelse at

konstatere, at en indsats haster.

Generelt er fotosamlinger beskyttet mod fysiske skader gennem brugen af diverse typer af kuverter. Disse er dog gennemgående af dårlig kvalitet, som medvirker til kemisk nedbrydning. Desuden ligger der ofte flere forskellige typer materiale (fx.

avispapir og monteringskarton) i samme læg, hvilket bidrager til kemisk og fysisk nedbrydning. Der bør snarest påbegyndes en løbende omemballering. Dog er der også gode eksempler på initiativer fra de senste år: Det Nationale Fotomuseums (DNF) samling og dele af Elfeltsamlingen, som gennemgående har fået tilført god primæremballage, er gode eksempler på, hvordan omemballering kan ske i praksis.

Luftfotosamlingen opbevares generelt i dårlig emballage. Den fysiske slitage er omfattende, og der bør indføres rutiner til løbende vedligeholdelse.

De specielt lysfølsomme dele af de fotografiske samlinger som f.eks.

albuminbilleder, hvoraf 4/5 af totalt omkring 150 000 objekter (Billedsamlingen og DNF) er udblegede, skal beskyttes mod lyseksponering. Ellers risikerer de allerede udblegede billeder helt at forsvinde inden for en nær fremtid.

Der skal fremstilles informationsmateriale til både personale og brugere, som informerer om basale nedbrydningsfaktorer, der kan elimineres helt eller delvis gennem rigtig håndtering. Der skal etableres bevaringsrelaterede rutiner i forbindelse med udstillings- og udlånsvirksomhed.

Gennemgående gælder, at præventive indsatser som klimaforbedringer,

omemballering og stabilisering skal påbegyndes så snart som overhovedet muligt.

Jo tidligere der gøres en indsats, desto bedre resultat både ud fra et bevaringsmæssigt synspunkt og et økonomisk.

(12)

Behovet for at udvide personalestyrken er betydeligt større, end hvad biblioteket kan huse i sine nuværende lokaler. Der kan i dag maksimalt tilføres Bogbinderi- og Konserveringsværkstedet 8 ÅV og Fotosektionen 2 ÅV. Dette vil indebære en

fordobling af personalestyrken, men er i praksis et minimum for at kunne gennemføre en reel forøgelse af bevaringsindsatsen både på kort og langt sigt. Udvidelsen af Bevaringsafdelingen skal derfor være permanent. Udover disse årsværk vil et øget bevaringsarbejde generere et forøget behov af personale i samlingsafdelingerne.

(13)

2.2 Oversigt over magasinbestand: behov for og fordeling af klimastyrede magasiner

KBs nuværende magasinbestand er fordelt på tre adresser; Slotsholmen (Holm, Diamant), Njalsgade 112 (N112) og Lergravsvej (LGV) med varierende

bevaringsforhold. LGV, Holm og Diamant har generelt dårlige bevaringsbetingelser, mens N112 er et moderne klimastyret magasin. Endvidere er Diamantboxen og DA- boxen i Holm klimastyrede.

Til beregning af anlæg og driftsomkostninger/hyldemeter (hm) i klimastyrede magasiner, er der brugt en model, udviklet på Rijksarchief, Haag (RA/NL).

2.2.1 Nuværende situation

Bestand 1.1.200

totalt ukontrolleret I klimastyring

Samling/funktion Placeret hm hm hm

I alt 79 741 62 472 17 269

Danske afdeling 16 461 15 740 721

Danske afdeling 1. - 2. samling LGV, Holm 7 265 7 265 - Danske afdeling 3. Samling LGV, Holm 8 475 8 475 - Danske Afdeling Boks-rum Holm, N112 721 - 721 Håndskriftsafdelingen /CMB 5 120 5 120 -

Hovedsamlingen Holm, LGV 5 120 5 120 -

Kort-og Billedafdelingen/CKoB 11 799 9 314 2 485 Kort-og Billedafdelingen,Billedsaml. N112, Diamant, Holm 6 420 6 420 - Kort-og Billedafdelingen,Negativsaml. N112, Diamant 2 735 250 2 485 Kort-og Billedafdelingen,Luftfoto Holm 412 412 - Kort-og Billedafdelingen, Kortsamling Holm, LGV 1 632 1 632 - Kort-og Billedafdelingen, DNF Holm 600 600 -

Musikafdelingen/CMT 4 428 4 428 -

Musikafdelingen, hovedsamling Diamant, Holm, LGV 2 627 2 627 - Musikafdelingen, Orkesterbibliotek Holm 892 892 - Dramatisk Bibliotek Holm 909 909 - Orientalsk-Judaistisk Afdeling/COJA 6 715 6 715 - OJA Judaistisk samling Holm, Diamant 2 642 2 642 - OJA Orientalsk samling Holm, Diamant 4 073 4 073 - Universitetsbiblioteksafdelingen 31 985 21 155 10 830 UB-Gl. Fiolstrædesamling N112 10 830 - 10 830

UB Ældre samling LGV/Holm 21 155 21 155 -

Ikke afdelingsfordelt 3 233 - 3 233

Ikke afdel.fordelt i boks+Boghist. saml. Diamant, Holm, N112 3 233 - 3 233

Kapacitet i klimastyrede magasiner i alt 47 805

N112 45 581

Diamanten 1 352

Holm 872

Kapacitet som anvendes til brugssamlinger 30 536

(14)

2.2.2 Behov for klimastyring

Antal hm/m2 er beregnet på et gennemsnit af 6,6 hm/m2. Grundlaget er at 80% af samlingerne fylder 7hm/m2, 15% 5 hm/m2, 4% 3 hm/m2 og 1% også 3 hm/m2, afhængig størrelse. Dette er et standardmix af KBs samlinger.

Behov for klimastyring

Samling/funktion Placeret hm m2

I alt 62 472 9 465

Danske afdeling 15 740 2 385

Danske afdeling 1. - 2. samling LGV, Holm 7 265 1 101 Danske afdeling 3. Samling LGV, Holm 8 475 1 284 Danske Afdeling Boks-rum Holm, N112 - -

Håndskriftsafdelingen /CMB 5 120 776

Hovedsamlingen Holm, LGV 5 120 776

Kort-og Billedafdelingen/CKoB 9 314 1 411 Kort-og Billedafdelingen,Billedsaml. N112, Diamant, Holm 6 420 973

Kort-og Billedafdelingen,Negativsaml. N112, Diamant 250 38

Kort-og Billedafdelingen,Luftfoto Holm 412 62

Kort-og Billedafdelingen, Kortsamling Holm, LGV 1 632 247

Kort-og Billedafdelingen, DNF Holm 600 91

Musikafdelingen/CMT 4 428 671

Musikafdelingen, hovedsamling Diamant, Holm, LGV 2 627 398

Musikafdelingen, Orkesterbibliotek Holm 892 135

Dramatisk Bibliotek Holm 909 138

Orientalsk-Judaistisk Afdeling/COJA 6 715 1 017 OJA Judaistisk samling Holm, Diamant 2 642 400

OJA Orientalsk samling Holm, Diamant 4 073 617 Universitetsbiblioteksafdelingen 21 155 3 205

UB-Gl. Fiolstrædesamling N112 - -

UB Ældre samling LGV/Holm 21 155 3 205

Ikke afdelingsfordelt - -

Ikke afdel.fordelt i boks+Boghist. saml. Diamant, Holm, N112 - -

(15)

2.2.3 Anlæg og drift af klimamagasiner

Anlæg og driftsomkostninger er beregnet efter model udarbejdet af Rijksarchief, Haag, Holland, 1999.

*Beregnet efter RA (NL) udregninger på kr. 4000,-/hm i anlægsudgiften. Beregnet brugstid 30 år.

**Beregnet efter RA (NL) udregninger på kr. 94,-/hm driftsomkostninger over en 30-årsperiode.

Anlægsudgifter* Driftsudgifter**

inkl. Klimastyring drift/år (over 30 år)

Samling/funktion Placeret 4000,-/hm 94,-/hm

I alt kr 282 713 600 kr 7 262 064

Danske afdeling kr 62 960 000 kr 1 547 334

Danske afdeling 1. - 2. samling LGV, Holm kr 29 060 000 kr 682 910 Danske afdeling 3. Samling LGV, Holm kr 33 900 000 kr 796 650 Danske Afdeling Boks-rum Holm, N112 kr - kr 67 774

Håndskriftsafdelingen /CMB kr 20 480 000 kr 481 280

Hovedsamlingen Holm, LGV kr 20 480 000 kr 481 280

Kort-og Billedafdelingen/CKoB kr 37 256 000 kr 875 516

Kort-og Billedafdelingen,Billedsaml. N112, Diamant, Holm kr 25 680 000 kr 603 480 Kort-og Billedafdelingen,Negativsaml. N112, Diamant kr 1 000 000 kr 23 500 Kort-og Billedafdelingen,Luftfoto Holm kr 1 648 000 kr 38 728 Kort-og Billedafdelingen, Kortsamling Holm, LGV kr 6 528 000 kr 153 408 Kort-og Billedafdelingen, DNF Holm kr 2 400 000 kr 56 400

Musikafdelingen/CMT kr 50 537 600 kr 416 232

Musikafdelingen, hovedsamling Diamant, Holm, LGV kr 10 508 000 kr 246 938 Musikafdelingen, Orkesterbibliotek Holm kr 36 393 600 kr 83 848

Dramatisk Bibliotek Holm kr 3 636 000 kr 85 446

Orientalsk-Judaistisk Afdeling/COJA kr 26 860 000 kr 631 210 OJA Judaistisk samling Holm, Diamant kr 10 568 000 kr 248 348 OJA Orientalsk samling Holm, Diamant kr 16 292 000 kr 382 862 Universitetsbiblioteksafdelingen kr 84 620 000 kr 3 006 590 UB-Gl. Fiolstrædesamling N112 kr - kr 1 018 020

UB Ældre samling LGV/Holm kr 84 620 000 kr 1 988 570

Ikke afdelingsfordelt kr - kr 303 902

Ikke afdel.fordelt i boks+Boghist. saml. Diamant, Holm, N112 kr - kr 303 902

(16)

2.3 Omkostninger for objektrelaterede indsatser

Omkostningerne for objektrelaterede indsatser vises nedenfor som total indsats.

Beregningen omfatter altså alt materiale med behov for en eller anden form for bevaringsindsats.

Der findes fire indsatsformer; konservering, stabilisering, beskyttelse og

reformatering, der kan iværksættes i forskellige kombinationer eller hver for sig.

Indsatsformen er afhængig af objektets/samlingens værdi og balancen mellem de politiske ambitioner og de økono-miske forudsætninger.

Konservering er en indsats, som giver en optimal balance mellem objektets integritet og bevaring af information.

Stabilsering er en rutinemæssig ingrebsform, fysisk eller kemisk, hvor indsatsen for at bevare informationen tilgængelig er hovedforemålet.

Beskyttelse er den billigste indsatsform. Et objekt gives her en fysisk beskyttelse mod omgivelserne, f. eks. en CMI-boks eller anden emballage, som skal være fremstillet af et materiale og på en sådan måde, at det ikke skader indholdet, hverken kemisk eller fysisk. Denne beskyttelse kan være permanent eller kan beskytte en genstand midlertidig, indtil en mere omfattende indsats iværksættes.

Reformatering er en indstats, som skal sikre og bevare informationen i et andet, mere stabilt medium, f. eks. mikrofilm.

2.3.1 Konservering

Totale omkostninger for konservering: kr. 1 361 672 000,- Konservering af bøger og dokumenter

hm antal kr 3252,-/objekt % af samling ialt (exklusive Gl. Fiol) 7 810 279 200 kr 908 024 000

Ældre samling (ÆS) 3 265 111 000 kr 360 186 000 16,0

BOKS 1 000 9 000 kr 29 340 000 32,1

Bøger (DA) 869 53 000 kr 172 278 000 5,3

Håndskrifter (Hskr) 837 21 000 kr 68 460 000 14,3

Musikalier (MA) 450 45 000 kr 146 700 000 16,4

Orientalske, judaistiske (OJA) 1 379 40 000 kr 130 400 000 20,5

Kort (KORT) 10 200 kr 660 000 0,1

hm antal

Gl. Fiolstrædesamling (brugssamling) 2 050 82 000 kr 270 436 000 18,9

(17)

Konservering af fotografiske materialer

2.3.2 Stabilisering

Totale omkostninger for stabilisering: kr 423 884 250,-

Stabilisering af bøger og dokumenter: reparationer (tallene er summen af tabel 10 og 11 på s. 69 ff.)

Stabilisering af bøger og dokumenter: omindbinding

antal kr 372,-/objekt % af samling

ialt 492 000 kr 183 212 000

Billedsamlingerne (POS) - kr - -

Det Nationale Fotomuseum (DNF) - kr - -

Negativsamlingerne (NEG) 450 000 kr 153 350 000 18,0 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 42 000 kr 29 862 000 2,1

Nitratnegativ (f.n. i kontainer) 0 kr - -

hm antal kr 175,-/objekt % af samling

ialt (exklusive Gl. Fiol) 8 174 416 000 kr 72 852 500

BOKS 294 10 000 kr 1 750 000 35,7

Bøger (DA) 1 656 101 000 kr 17 675 000 10,1

Håndskrifter (Hskr) 880 22 000 kr 3 850 000 15,0 Musikalier (MA) 590 59 000 kr 10 325 000 21,5 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 552 45 000 kr 7 875 000 23,1

Kort (KORT) 42 48 000 kr 8 452 500 17,4

Grafik (GRAFIK) 7 8 000 kr 1 400 000 0,5

hm antal

hm antal kr 700,-/objekt % af samling

BOKS 1 000 9 000 kr - -

Bøger (DA) 869 53 000 kr 37 100 000 5,3

Håndskrifter (Hskr) 837 21 000 kr 14 700 000 14,3 Musikalier (MA) 450 45 000 kr 31 500 000 16,4 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 379 40 000 kr 28 000 000 20,5

Kort (KORT) 10 200 kr 140 000 0,1

hm antal

(18)

Stabilisering af bøger og dokumenter: masseafsyring

Stabilisering af fotografiske materialer: reparationer

2.3.3 Beskyttelse

Totale omkostninger for beskyttelse: kr 138 623 000,- CMI-æsker til bøger og dokumenter

(tallene er summen af tabel 10, 11 og 12, s. 58 ff.)

Beskyttelse af fysisk beskadiget fotografisk materiale og passepartoutmontering som beskyttelse

hm antal kr 115,-/objekt % af samling

ialt 21 971 747 000 kr 85 905 000

BOKS 147 5 000 kr 575 000 17,9

Bøger (DA) 5 912 201 000 kr 23 115 000 20,1

Håndskrifter (Hskr) 1 294 44 000 kr 5 060 000 30,0 Musikalier (MA) 2 088 71 000 kr 8 165 000 25,9 Orientalske, judaistiske (OJA) 1 235 42 000 kr 4 830 000 21,5 Kort (KORT) 2 029 69 000 kr 7 935 000 25,0

ialt 5 070 kr 2 661 750

Billedsamlingerne (POS) 5 000 kr 2 625 000 0,5 Det Nationale Fotomuseum (DNF) 70 kr 36 750 0,3

Negativsamlingerne (NEG) - kr - -

Luftfotosaml. negativ (LUFT) - kr - -

Nitratnegativ (f.n. i kontainer) - kr - -

hm antal kr 60,-/æske % af samling

BOKS 1 294 19 000 kr 1 140 000 67,9

Bøger (DA) 2 525 154 000 kr 9 240 000 15,4

Håndskrifter (Hskr) 1 717 43 000 kr 2 580 000 29,3 Musikalier (MA) 1 040 104 000 kr 6 240 000 38,0 Orientalske, judaistiske (OJA) 2 931 85 000 kr 5 100 000 43,6

Kort (KORT) 2 410 48 500 kr 2 910 000 17,5

antal kr 88,-/210,-* /objekt % af samling

ialt 131 000 kr 14 525 000

Billedsamlingerne (POS) - kr - -

Det Nationale Fotomuseum (DNF)(*passepartoutmont.) 25 000 kr 5 250 000 100 Negativsamlingerne (NEG) 85 000 kr 7 437 500 3,4 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 21 000 kr 1 837 500 1,1

(19)

Omemballering af fotografiske materialer

2.3.4 Reformatering

Totale omkostninger for reformatering: kr 519 452 903,- Mikrofilmning af bøger og dokumenter

Duplikering/affotografering af fotografiske materialer

2.3.5 Resumé af omkostninger

Magasinbehov

For at dække bibliotekets behov for klimastyrede magasiner er der brug for nye anlæg med plads til 62 472 hm. Omkostningerne til dette, beregnet ud fra modellen konstrueret på Rijskarchief, Haag, er omkring 4000,-/hm. Totalt vil dette projekt altså koste omkring 282 713 600,-.

Biblioteket har allerede en kapacitet på 30 536 hm klimastyrede magasiner, der nu anvendes til brugssam-lingerne. Ved at gennemføre en rokade med 49% af de

ialt 5 500 000 kr 72 468 000

Billedsamlingerne (POS) 1 000 000 kr 8 205 000 100,0

Det Nationale Fotomuseum (DNF) 0 kr - -

Negativsamlingerne (NEG) 2 500 000 kr 35 356 000 100,0 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 2 000 000 kr 28 907 000 100,0

Nitratnegativ (f.n. i kontainer) - kr - -

antal

expon. kr 5,-/expon. % af samling ialt (exklusive Gl. Fiol) 74 234 000 kr 371 170 000

Ældre samling (ÆS) 48 423 000 kr 242 115 000 40,0

BOKS 536 000 kr 2 680 000 11,8

Bøger (DA) 11 131 000 kr 55 655 000 12,3 Håndskrifter (Hskr) 849 000 kr 4 245 000 5,8 Musikalier (MA) 4 004 000 kr 20 020 000 37,0 Orientalske, judaistiske (OJA) 8 714 000 kr 43 570 000 27,1 Kort (KORT) 425 000 kr 2 125 000 1,5 Grafik (GRAFIK) 152 000 kr 760 000 9,5

ialt 3 248 370 kr 148 282 903

Billedsamlingerne (POS) 146 000 kr 5 584 500 14,6 Det Nationale Fotomuseum (DNF) 1 370 kr 52 403 5,5 Negativsamlingerne (NEG) 743 000 kr 34 178 000 29,7 Luftfotosaml. negativ (LUFT) 1 478 000 kr 67 988 000 73,9 Nitratnegativ (f.n. i kontainer)* 880 000 kr 40 480 000 100,0

*kun duplicering aktuelt for denne samling på stærkt selvdestruerende cellulosenitratbas.

(20)

samlinger, som har behov for et godt opbevaringsmiljø, vil man på en gang reducere 49% af anlægsomkost-ningerne, eftersom brugssamlingerne ikke har behov for klimastyrede magasiner.

Objektrelaterede indsatser

Omkostningerne for objektrelaterede indsatser omfatter alt materiale med behov for en eller anden form for bevaringsindsats. Disse fire indsatsformer er: konservering, stabilisering, beskyttelse og reformatering.

Omkostningerne for de fire indsatsformer, baseret i prisniveau år 2000:

Konservering 1 361 672 000,-

Stabilisering 423 884 250,-

Beskyttelse 138 623 000,-

Reformatering 519 452 903,-

Da indsatsformen er afhængig af objektets/samlingens værdi, er balancen mellem de politiske ambitioner og de økonomiske forudsætninger afgørende for, hvor de

faktiske udgifter ender.

(21)

3 Det Kongelige Biblioteks bevaringssituation

3.1 Opbevaringsmiljøets indflydelse på genstandenes levetid

Et godt opbevaringsmiljø er det primære for en effektiv bevaringsindsats over for omfattende samlinger som KB´s. En forbedring af opbevaringsmiljøet fungerer som en præventiv foranstaltning ved, at udviklingen af skader hæmmes. Dette foregår først og fremmest ved en regulering af temperatur og luftfugtighed. Optimering af klimaet er det mest omkostningseffektive middel til forlængelse af genstandenes levetid. Desuden er kvaliteten af emballagen i umiddelbar kontakt med genstanden en vigtig faktor.

Klima og lys

Temperatur og luftfugtighed har en væsentlig indflydelse på de kemiske nedbrydningsprocessers hastighed. En tommelfingerregel siger, at hvis

temperaturen hæves 10 °, så fordobles hastigheden af kemiske reaktioner. Omvendt halveres hastigheden, når temperaturen sænkes 10 °.

Mange nedbrydningsprocesser er afhængige af tilstedeværelse af vand, og derfor har luftfugtighed indflydelse på nedbrydningen. Bliver klimaet for tørt, er der dog fare for at udtørre genstandene, hvilket begrænser deres bøjelighed og forøger risikoen for skader. For at tilgodese dette forhold sættes ofte et minimumskrav for relativ luftfugtighed på 30 %. Bliver luftfugtigheden højere end 65 %, skabes betingelser for mikrobiologiske angreb.

Figur 2: God håndtering er en af nøglerne til bevaring.

Figure 2: Careful handling is one of the keys to good preservation.

(22)

Tabel 1: Forventet levetid i år for foto-grafier opbevaret ved forskellig temperatur

Table 1: The estimated lifetime, expressed in years, of photographs kept at various temperatures (T) and relative humidity (RH).

Modellen til venstre (figur 3) illustrerer, hvor stor indflydelse klimaet har på

nedbrydning af følsomt organisk materiale. I eksemplet tidobles et fotografis levetid (Preservation Index) ved at sænke temperaturen fra 24 °C til 5 °C. Modellen kan anvendes til at fremsætte levetidsprognoser for grupper af materiale, men er ikke nødvendigvis korrekt for den enkelte genstand.

Kemisk nedbrydning aktiveres og forstærkes yderligere ved kraftige og hurtige klimasvingninger. Organiske materialer arbejder i forhold til luftens fugtindhold. De trækker sig sammen, når det er tørt og udvider sig, når det er fugtigt. Hvis udsvingene er for bratte, kan materialerne ikke følge med, de arbejder med risiko for, at der opstår fysiske skader som løst eller afskallet blæk og farvelag, bogbind, der har slået sig, og krakeleret emulsion på fotografisk materiale. Moderate ændringer i den relative luftfugtighed over en lang periode bevirker derimod, at materialer langsomt kan udvide sig og trække sig sammen. Dette er grunden til, at variationen i den relative luftfugtighed ikke bør overstige ± 5 % pr. døgn og temperaturudsvingene ikke mere end ± 3 ° for papirmaterialer og ± 2 ° for foto-grafisk materiale pr. døgn.

Lys (synligt, infrarødt og ultraviolet) fremmer kemisk nedbrydning af organisk

materiale. Ultraviolet lys er mest skadeligt. Lys genererer desuden varme, som dels accelererer kemiske reaktioner og dels påvirker den relative luftfugtighed. Effekten af lys er kumulativ og kemiske reaktioner startet af lys fortsætter efter at

lyseksponeringen er ophørt.

Luft- og partikelforurening

Forurenende stoffer fra atmosfæren som svovldioxid, hydrogensulfid, nitrogendioxid og ozon har en nedbrydende effekt på biblioteksmateriale. Afgasning fra

bygningsmaterialer, træ og kemisk ustabile genstande som for eksempel nitratfilm er også kilde til luftforurening. Alle materialers afgasning aftager eksponentielt med tiden.

(23)

Luftforurening kan forekomme i gasform og som partikler. Partikelforurening som sod, snavs og støv ridser og tilsoder genstandene. Støv kan desuden absorbere forurening fra luften og derfor forårsage kemisk nedbrydning. ²^&³

Figur 3: ‘Preservation Calculator’ er udviklet af Image Permanence Institute, Rochester, USA og kan downloades fra deres hjemmeside www.rit.edu/~661www1/sub_pages/frameset2.html

Figure 3: ‘Preservation Calculator’ is developed by the Image Permanence Institute, Rochester, USA and can be downloaded from their website; www.rit.edu/~661www1/sub_pages/frameset2.html.

2 ISO 9706, Information and documents, Requirements for permanence.

3 ISO 16245, Information and documents, Archives boxes and file covers for paper and parchment documents.

(24)

Primæremballage

Emballage beskytter genstandene mod fysisk slid. Er den af en stabil kvalitet ^{2 & 3}, beskytter den desuden mod luftforurening og fungerer som en klimabuffer for den emballerede genstand. Er emballagen af en dårlig, ustabil kvalitet, kan den derimod medvirke til kemisk nedbrydning af biblioteksgenstandene. Problemet er først og fremmest træholdige pap- og papirmaterialer, hvori der dannes syre, som i direkte kontakt med originalmaterialet overføres og accelererer nedbrydningen. For at hindre slitage og risiko for afsmitning mellem genstandene bør de lægges i hver sit læg.

Effekten af en indsats imod kemisk nedbrydning er afhængig af genstandens kemiske opbygning. Jo tidligere en indsats gennemføres des bedre bliver

bevaringsforudsætningerne. Dette eksemplificeres i figur 4 ud fra 3 materialegrupper med forskellige nedbrydningsegenskaber. Her er valgt stabilt materiale som

arkivpapir og mikrofilm, en mellemgruppe repræsenteret af kontorpapir og moderne fotografiske s/h plastikkopier samt ustabilt materiale som træholdigt avispapir og acetat/nitratfilm.

tid

nedbrydningsgrad

stabilt materiale nedbrydning, bremset mellemgruppe nedbrydning, bremset ustabilt materiale nedbrydning, bremset

eks. arkivpapir og mikrofilm eks. kopipapir og

moderne fotografiske s/h plastikpapir eks. træholdigt avispapir

samt acetat- og nitratfilm

dekomponeret

Figur 4: Indsats mod kemisk nedbrydning. Ved at afpasse tidspunktet for en indsats til en genstands kemiske egenskaber øges muligheden for langsigtig bevaring.

Figure 4: By setting the time of a treatment in accordance with the chemical properties of an object, the effect of long-term preservation efforts are increased.

(25)

Behandling af nedbrudte genstande

Konservering

Formålet med konservering er at stoppe et nedbrydningsforløb samtidigt med, at genstandens egenart og historiske, kulturhistoriske eller unikke værdi bibeholdes.

Stabilisering

En stabiliserende behandling er et rutineindgreb, der hindrer mindre alvorlige fysiske skader i at udvikle sig til kostbare konserveringsindsatser. Omkostningerne for behandling af skader øges eksponentielt i takt med skadernes omfang, og det er derfor økonomisk bedst at have løbende tilsyn med samlingernes tilstand og stabilisere mindre skader.

Fælles for forebyggende arbejde i opbevaringsmiljøet og stabilisering/konservering er, at de skal skabe optimale bevaringsforudsætninger for genstandene.

(26)

3.2 KBs Opbevaringsforhold

Introduktion

I mange år har Det Kongelige Bibliotek haft problemer med hensigtsmæssig opbevaring af bogbestanden. I perioder havde biblioteket op til 7-8 forskellige

fjernmagasiner (Scandiagade, Vestindisk Pakhus, Hermodsgade, Havnegade mm.), der i flere tilfælde var uegnede til op-magasinering af bøger pga. fugt, manglende klimastyring, lysforhold mm. Dette bærer bøgernes tilstand i dag præg af i form af fugtskader, misfarvning og andre fysiske skader. Bøgerne blev dagligt transporteret i uhensigts-mæssige, ofte åbne, bogkasser og bogvogne til udlåns-stederne under forskellige vejrforhold, hvilket har påvirket mange bøgers bevaringstilstand yderligere.

I takt med opsigelser af de forskellige lejemål blev bøgerne flyttet til nye domiciler. De store flytninger - til trods for de indblandede flyttefirmaers og medarbejderes omhu - har også været medvirkende til slitage på bogbestanden. Knækkede perme, iturevne rygge, beskadigede kapitæler, ødelagte kanter og hjørner kan i mange tilfælde henvises til ovenstående.

Mangeårig kamp med pladsproblemer i magasinerne har ofte resulteret i, at bøger blev lagt ovenpå hinanden eller placeret på reoler med forkert - som regel for lille - hyldeafstand. Dette har været medvirkende til, at bøger har slået sig skæve eller har fået skader på bogblokken.

Mange af disse ting er nu forbedret væsentligt. Med opbevaringen af store dele af samlingerne i det nye klima-styrede magasin i Njalsgade 112 - og for boksbøgers vedkommende i den klimastyrede Diamantboks - har biblioteket taget et vigtigt skridt til forbedring af forholdene.

Figur 5: Skade på arkivpakke som følge af ringe beskyttelse og slitage.

Figure 5: Damaged packet of records, due to inadequate protection and wear.

(27)

Figur 6: Skade på bog som følge af brug.

Figure 6: This book has been damaged by use.

Undersøgelsesmetode

Klima- og lysmålinger er foretaget i udvalgte magasiner i Holm og Diamanten, i Danske Sals Boks og Diamant-boksen, i Njalsgade 112 samt Lergravsvej I og II.

Klima-målingerne er foretaget i perioden juni 1999 til juli 2000.

Lysmålinger er foretaget punktvis og på et tilfældigt tids-punkt af dagen og anvendes derfor alene som eksempler på lysniveau i det pågældende område. Målingerne er foretaget i perioden april/maj 2000.

Klima- og lysmålingerne er foretaget af Bevaringsafdelingen.

Figur 7: Direkte sol på genstande i Center for Kort og Billeder,

Figure 7: Direct sunlight on collection items at the Dept. of Maps, Prints and Photographs.

(28)

Tabel 2: Nogle overordnede miljøfaktorer som har betydning for bevaringsbetingelserne.

Table 2: Some factors which have influence on the over all preservation conditions.

I Tabel 2 ses en oversigt over en række almindelige faktorer i et biblioteksmiljø, der påvirker opbevarings-forholdene negativt. Til venstre står klimastyring, som en modvirkende foranstaltning.

(29)

Klima og lys

Der er etableret klimastyring i Diamantboksen, Danske sals boks samt i magasinerne i Njalsgade.

I de øvrige magasiner er temperaturen generelt for høj. I vinterhalvåret er RH for lav, og året igennem er der for store døgnudsving. Problemerne er mest udtalte i

Diamanten. I udstillingsområderne i kælderen er temperaturen konstant, men RH er for høj om sommeren (> 65 %) og for lav om vinteren (< 30 %). Her er

døgnudsvingene ligeledes for store. Klimaet i magasinerne påvirkes rimeligt hurtigt af udendørsklimaet.

De følgende klimagrafer (Figur 8-11) er repræsentative for henholdsvis udstillingsområder, centre, magasiner og klimakontrollerede bokse.

(30)

Figur 8: Klimadata for Søjlehallen sammenstillet med udendørs klimadata (DMI) i perioden 1. 7.

1999 - 30. 6. 2000.

Figure 8: Climatic data from DMI (out of doors) and the ‘Søljehal’ (indoor exhibition area) during the period 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figur 9: Klimadata for Center for Kort og Billeder sammenstillet med udendørs klimadata (DMI) i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 9: Climatic data from DMI (out of doors) and the Dept. of Maps, Prints, and Photographs during the period 1. 7. 1999 – 30. 6. 2000.

(31)

Figur 10: Klimadata for Brugsnegativarkivet, Holm sammenstillet med udendørs klimadata (DMI) i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 10: Climatic data from DMI (out of doors) and the storeroom for negatives, Holm, during the period 1. 7. 1999 – 30. 6. 2000.

Figur 11: Klimadata for Diamantboksen i perioden 1. 7. 1999 - 30. 6. 2000.

Figure 11: Climatic data from the Diamond Security Box during 1. 7. 1999 – 30. 6. 2000.

(32)

Ud over at lys kan starte fotokemisk nedbrydning af organisk materiale, bidrager varmeindfaldet fra lyset også til en destabilisering af klimaet.

I Diamanten, først og fremmest i Center for Kort og Billeder, samt i Holmbygningen og i magasinerne på Lergravsvej forekommer direkte lysindfald på samlingerne som følge af manglende afskærmning.

I de fleste af KB’s lokaler er der registreret UV-lys. Kilden kan være kunstig belysning og dagslys.

Støv, snavs, løst puds og luftforurening

Støv, snavs og sod er et generelt problem i magasinerne, genereret igennem lang tid som følge af utætte vinduer, bygningskonstruktion (ristegulve), rengøringsniveau mm.

Desuden er der problemer med løst puds og mørtel i Holm-bygningen og i

magasinerne på Lergravsvej, hvor puds og mørtel smuldrer ved almindelig berøring.

Løst puds forårsager mekaniske skader på arkiv- og biblioteks-materiale og udgør et særligt problem i forhold til fotografiske materialer.

I magasinerne i Holmbygningen og på Lergravsvej er der visse steder opstillet fotokopimaskiner direkte i samlingerne, hvilket er uhensigtsmæssigt fordi fotokopimaskinerne afgiver nedbrydende ozon.

Figur 12: En nødløsning på grund af manglende plads. Opbevaring i et støvet miljø foran et uafskærmet vindue.

Figure 12: An emergency solution caused by lack of space; books kept in dusty surroundings in front of an unscreened window.

Som et led i en international undersøgelse ⁴ er indikatorer, der består af følsomme sølvfilm, forsøgsvist blevet udlagt i fotomagasinerne i Diamanten og i Holmbygningen for at registrere graden af luftforurening. Sølvfilmene er blevet ophængt eller anbragt i

4 ‘Silverfoil usertest’ W. Löbach, Fachhochschule Köln. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo 2001.