Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Filtrering af nøgen hud og nøgleord. Manden bag Access Proxy. Filtre - nej tak. Find en løsning. Følsom filterdebat

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

9. december 2003

PRESSEN

BIBLIOTEKS

P o r n o f i l t r e o g p o l i t i s k p r e s

I n g e l i s e K o n r a d o m k u l t u r p l a n l æ g n i n g L å n m u s i k k e n , d e r s l e t t e r s i g s e l v

M e d M ø l l e h a v e , C h e k p o i n t o g L i t t e r a t u r s i d e n . d k p å b o g m e s s e

2 0 0 3

22

(3)

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret.

P: 38 86 59 04

E-mail: pernille.drost@webspeed.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Bettina Graabech (BG) TDC Internet Online.

Tlf. A: 86 72 80 73, P: 86 19 47 74 E-post: begr@tdcinternet.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff (JM), HvidovreBiblioterne.

Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Bente Stonor Nielsen (BST), Ølstykke Bibliotek.

Tlf. A: 47 17 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk

Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek.

Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen (JR)

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner.

Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, journalist Anette Lerche

Abonnement og annoncer:

Ingelise Dyrlund Frederiksen annoncer@bf.dk

Bladudvalg: Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Bettina Graabech, Per Drustrup Larsen,

Christina Collet Madsen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 393 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2001 - 30.6.2002 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.394

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer

Omstruktureringer på arbejdsmarkedet, sammen med en stadig tydeligere for- nemmelse for vigtigheden af professio- nel informationsbehandling, betyder nye jobmuligheder for bibliotekarer.

En ny amerikansk undersøgelse viser, at på tre år er informationsmængden i ver- den fordoblet - i dag produceres 1,5 gi- gabyte information om året - en kolossal udfordring til informationskompetente bibliotekarer på fremtidens arbejdsmar- ked. Fremtiden i USA peger forventeligt på efterspørgsel af personale i sundheds- sektoren.

Mere opsigtsvækkende hører biblioteka- rer og informationsspecialister til de så- kaldte »hot jobs«: 85 af de 100 mest suc- cesrige virksomheder i verden råder over firmabiblioteker og informationscentre - sund økonomi hænger nøje sammen med professionel håndtering af virksom- hedernes information.

Disse sammenhænge er velkendte i er- hvervslivets største organisationer, og udviklingen vil fortsætte i de mindre virksomheder i de kommende år både globalt og lokalt, og vil således danne vækstlag for et nyt arbejdsmarked.

På det offentlige arbejdsmarked er der også store forandringer på vej - ikke mindst i kommunerne. Allerede i dag sker der flere steder en sammensmelt- ning af bibliotek og borgerservice - en udvikling som vil blive intensiveret med større kommunale enheder - en virkelig- hed som, efter alt at dømme, bliver re- sultatet af strukturkommissionens arbej-

Nye udfordringer – flere job

de. Dermed kommer bibliotekarerne til at spille en endnu større rolle i kommu- nerne: Rådhuset flytter ind på bibliote- ket, men bibliotekaren rykker også ind på rådhuset. I dag deltager mange bibliote- karer aktivt i det kommunale informati- onsarbejde, og digitaliseringen af for- valtningerne, som vil foregå i løbet af i de næste mange år, giver rigtig mange muligheder for at forankre bibliotekarer- ne som omdrejningspunkt - også i den kommunale forvaltning.

I en ny undersøgelse af det akademiske arbejdsmarked fremgår det tydeligt, at der vil være en stigende efterspørgsel ef- ter det, som akademikere kan: håndtere viden og information - bibliotekarernes kernekompetencer. I de seneste ti år er beskæftigelsen for akademikere steget med 40%, og denne tendens spås at fort- sætte - desuden oplever arbejdspladser altid en positiv udvikling som en (natur- lig!) følge af at ansætte akademikere (læs:

bibliotekarer).

Bibliotekarer sorterer for at skabe fokus, kombinerer for at skabe sammenhænge, bearbejder for at skabe mening og analy- serer for at forstå. Det er det, vi mestrer.

Flere forskere har i forskellige sammen- hænge peget på, at fremtidens elite bliver dem med de stærkeste informationskom- petencer - her tales tydeligt om bibliote- karerne - vel at mærke hvis vi formår at kende vor besøgelsestid og at kombinere personlige færdigheder med gennem- slagskraft, opfindsomhed og mod!

/JAKOB WINDING

(4)

3 T r e d j e s i d e

Her burde jo nok komme et indlæg, som en gang for alle gjorde op med den pokkers Ny Løn og foreslog den definitivt afskaffet i forbindelse med OK 2005. Men så rabiat er skribenten ikke.

Det er selve navnet »Ny Løn«, jeg synes, vi skal droppe. Lønformen er ikke længere ny, men fra 1998. Det aldrig har været et godt navn.

Det siger ingenting om lønformen eller om principperne bag.

Ved OK 2005 er det på tide at finde et nyt navn. Hvad med »Den Individuelle Lønform«. Måske forkortet DinLøn. I vores AC-udgave er der ganske vist bevaret visse kollektive elementer.

Jeg tænker på det anciennitetsbe- stemte lønforløb og vagttillæg- get. Grundlæggende er der dog tale om en individuel løn. Stør- relsen af lønnen er aftalt for den enkelte ud fra en række fastlagte kriterier.

Syv år gammel bør den individuelle lønform være klar til at bestå sin prøve. I stedet for at sigte på en afskaffelse skal vi sigte på juste- ring og en uddybning. Vi bør forsøge at styr- ke de kollektive elementer. Kortere grundløns- forløb. Højere slutlønstrin. Akademikertillæg til kandidaterne.

Vi skal kræve, at det bliver meget tydeligere, hvilke spilleregler der gælder ude i kommunerne og på arbejdspladserne. Vi skal kæmpe for, at midlerne til individuel løn også bliver udmøntet.

Jeg er enig med dem, der mener, at resultaterne indtil nu har været for få og for små. Især for bibliotekarerne, som har en slutgrundløn på trin 6. Hvor »de gamle akademikere« slut- ter på trin 8.

Kritikerne har bastant fremført det lille for- brug på Ny Løn. Statistikken taler sit tydelige sprog. Der bliver brugt for lidt. De oversky- dende midler ender som generelle lønstignin- ger udmøntet over en kam. Lige meget til alle.

Stik imod principperne i den individuelle løn.

Det bliver aldrig anderledes, råber skeptiker- ne og kræver lønformen afskaffet. Til fordel for? Ja, her har jeg ikke endnu hørt seriøse

Så drop da »Ny Løn«!

bud. Tilbage til det gamle anciennitetsforløb:

Næppe. Den »gamle lønform« er efter min mening ikke et seriøst bud.

Lad os i stedet fokusere på det, der virker ved den individuelle løn. Der er givet flotte tillæg til de funktioner, som let lader sig definere.

Der er ofte tale om ledelsesfunktioner, men også en række specialistfunktioner. Opgaven bliver at overføre de gode erfaringer på endnu flere specialistfunktioner og på andre funktioner. Kvalifikationstillæggene er ofte små. Erfaringer viser, at man kan samle flere kvalifikationer og derigennem opnå gode til- læg. Tillæg som matcher BF’s minimumsman- dat og lidt til.

Tomme påstande råber kritikerne. Jeg ved de tager fejl, og jeg tror, at den individuelle løn står lige foran et endnu større gennembrud.

Derfor er det nu, BF skal stå fast. Slæk ikke på minimumsmandaterne. Jeg ved godt, det ikke altid lykkes at få aftalen slæbt hjem på den rigtige side af mandatet – langtfra. Alligevel

er der ingen grund til at smide håndklædet i ringen. Tværtimod.

Fokuser frem mod 2005 på at få defineret et klarere felt for de lokale forhandlinger. Sørg for at principperne for den lokale lønudvik- ling er på plads. Den gode lønpolitik med få gode punkter, som der er konsensus om. Flyt forhandlingen helt ud på den enkelte arbejds- plads. Derud hvor man godt ved, at budget- terne skal holdes, men også, at man skal kunne se hinanden i øjnene hver eneste dag – også efter at lønforhandlingen er slut.

Det er svært at skaffe midler til lønbudgetter- ne ude omkring. Men midlerne vil ofte rulle derhen, hvor der efterspørgsel på service og dermed på arbejdskraft. Bibliotekarerne vil blive mere og mere efterspurgt i de kommende år. Bibliotekernes services er ligeledes i stigende kurs. Det offentlige vil gerne levere va- ren. Konkurrencen fra det private intensive- res. Uddannelsen har høj status. De såkaldte store årgange er på vej ud af arbejdsmarkedet. Som bibliotekarer står vi derfor stærkt både på ledelsesniveauet og på medarbejder- niveauet. Ledelserne skal have fat i bevillin- gerne, og medarbejderne skal have fat i de gode lønninger. Jeg siger ikke, det bliver nemt, men vi har et godt udgangspunkt. Stop klyn- ket. Tag kampen op. Vi kunne risikere at vin- de.

Finn Petersen biblioteksleder på Nørrebro Bibliotek og medlem af BF’s Hovedbestyrelse Det er de lyse hoveder

på lederniveau, der har lettest ved at få del i ny løn. Nu skal de gode erfaringer overføres til flere funktioner.

BF lukket i julen

Sædvanen tro har Bibliotekarforbundets sekretariat lukket alle hverdage mellem jul og nytår, det vil sige fra og med den 24. december og frem til 2. januar.

Eventuelle hastesager kan dog faxes eller sendes via e-mail til Faglig Afdeling, hvor de vil blive behandlet mandag 29. og tirs- dag 30. december.

Fax: 38 88 32 01 – e-mail: bf@bf.dk.

ILLUSTRATION:BO SECHER

(5)

Medlemmer af BF, der søger og får ansættelse i enten Norge eller Sverige, kan fremover blive serviceret af henholdsvis BF’s norske og svenske søsterorganisationer det første år efter an- sættelsen. Serviceringen gælder alle generelle fagforeningsspørgsmål, som for eksempel oplysning om løn- og ansættelsesforhold, samt forhandling af løn ved ansættelse med videre.

Baggrunden for dette nye tilbud til BF’s medlemmer er en ny aftale om gæstemedlemskab indgået mellem BF og det norske Bibliotekar- forbund samt det svenske DIK-Förbundet.

Aftalen træder i kraft 1. januar 2004.

Bibliotekarforbundet i nordisk samarbejde

BF og de nordiske søsterorgani- sationer åbner nu op for gæste- medlemsskaber.

Formålet med aftalen er at øge mobiliteten over landegrænserne mellem de skandinavi- ske lande for cand.scient.bibl.’er, bibliotekarer med flere.

Tilsvarende vil BF samt forbundets tillidsre- præsentanter også servicere norske og sven-

ske bibliotekarer ansat i Danmark det første år efter ansættelsestidspunktet.

Ansøgning om det såkaldte »gæstemedlem- skab« til henholdsvis Bibliotekarforbundet i Norge og DIK-Förbundet i Sverige rettes til BF’s Faglig Afdeling.

Aftalen er kommet i stand efter initiativ fra Bibliotekarforbundet i Danmark og blev en- delig tiltrådt på det nordiske fagforeningsmø- de i Oslo den 5. september.

Hele aftalen kan findes på BF’s hjemmeside:

www.bf.dk

/BRUNO PEDERSEN Silkeborg Bibliotek fik den suverænt bedste

placering i konkurrencen Bedst på nettet, hvor bibliotekets hjemmeside blev præmieret af minister for videnskab og teknologi, Helge Sander (V) med fem ud af fem mulige netkro- ner i kategorien kulturinstitutioner. Kontor- chef Søren R. Thusen fra Amtsrådsforeningen sparer i rollen som dommer ikke på ordene, når han skal begrunde valget:

- Silkeborg Bibliotek vinder igen igen. Vi ved godt at det er lidt træls for alle andre, men denne hjemmeside har bare alt, hvad man kan forestille sig af et biblioteks hjemmeside.

Hjemmesiden tilbyder et væld af informationer præsenteret overskueligt og logisk. Blandt de spændende nye navigationsmåder tilbydes brugeren muligheden for at klikke sig frem på et verdenskort og få bøger om et hvilket som helst land. Ud over en flot hjemmeside påta- ger Silkeborg Bibliotek sig også rollen på nettet som en central alliancepartner i byen. Man henviser direkte til byens boghandler, hvor borgeren kan købe bogen, eksempelvis hvis køen på biblioteket er for lang.

Silkeborg Biblioteks web-redaktør Per Hof-

Silkeborgs sejr på nettet

man Hansen er naturligvis stolt, og han er ikke i tvivl om, hvorfor Silkeborg er blandt de su- verænt bedst placerede kulturinstitutioner:

- Det handler om tilgængelighed. Hos os har medarbejderne haft modet til at stå frem som fagreferenter. På nettet kan folk se, hvilken person på biblioteket, de skal maile til, hvis de for eksempel har et spørgsmål om filosofi.

Det er især tilgængeligheden, som belønnes i konkurrencen, siger Per Hofman Hansen.

Silkeborg vandt første gang konkurrencen i 2001, udvalgt blandt 1700 offentlige hjemmesider. I fjor vandt Helsingør Bibliotek. I år var 2100 hjemmesider repræsenteret.

I kategorien kulturinstitutioner var der udelukkende biblioteker at finde, og som webre- daktør Per Hofman Hansen siger:

- Hvis ikke bibliotekerne skulle være blandt de bedste på nettet, hvem skulle så?

De øvrige fire nominerede i kategorien kulturinstitutioner var Helsingør Kommunes Biblioteker, Fredericia Bibliotek, Kolding Fol- kebibliotek og Frederiksberg Bibliotek.

Se www.silkeborg.bib.dk

/HERMANN

(6)

Digital signatur i Odder

Odder Bibliotek åbner nu for brug af den digitale signatur i forbindelse med elektronisk oprettelse af nye lånere.

- Når den digitale signatur er en konkret mulighed, er det oplagt, at også biblioteket forholder sig til den og overvejer, om det er muligt for at bruge den i vores daglige arbejde, fortæller bibliotekschef Gitte Hehling.

- Det er der, da vi får mange henvendelser via mail fra folk, der gerne vil oprettes som låne- re i vores bibliotekssystem. Hidtil har vi sagt nej til at gøre det elektronisk – vi har krævet personligt fremmøde med legitimation for at sikre os, at folk nu var dem, de sagde de var.

Ved hjælp af den elektroniske signatur bliver det nu en mulighed at oprette nye lånere elektronisk – altså endnu et selvbetjeningspunkt på bibliotekets hjemmeside. Biblioteket vil fremover følge udviklingen og slå til, når der opstår andre muligheder for at forbedre ser- vicen ved hjælp af den digitale signatur.

■

Ny løn sygner hen

Umiddelbart ser tallene fra Danmarks Statistik pæne ud. Lønudviklingen for ansatte i amter og kommuner har i de seneste år været på 4,9 procent, mens lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked er steget med tre til fire procent.

Men KTO - forhandlingsfællesskabet for alle ansatte i amter og kommuner – har en anden udlægning:

- Det skyldes i høj grad den ujævne måde lønnen bliver udmøntet på i af- taleperioden. Reguleringsordningen, der sikrer KTO’s medlemmer mod løn- efterslæb i forhold til det private arbejdsmarked, vil med stor sandsynlig- hed give mindst 0,5 procent i generelle lønstigninger. Og det 0,5 procent mere end forventet.

KTO’s formand Dennis Kristensen un- drer sig over, at de kommunale arbejdsgivere har lagt så stor vægt på at skabe et system, der giver mulighed for at forhandle løn lokalt, når slutresultatet alligevel bliver generelle lønstigninger til alle. Han forudsiger, at kravet om en ændret kommunal løndannelse bliver et centralt tema ved de næste overens- komstforhandlinger.

/LERCHE

Sammen med resten af Københavns Kom- munes biblioteker har Brønshøj Bibliotek i snart et halvt år ladet sine lånere bruge selv- betjeningsmaskiner til ind- og udlån. Reser- veret materiale har lånerne også selv skulle hente på hylderne, og overgangsperioden er gået smertefrit, forklarer områdeleder Kirsten Boje.

- Vores selvbetjeningsprocent er oppe på 95, men vi har også arbejdet meget konsekvent med det.

Til sammenligning er selvbetjeningsprocenten på Århus kommunes biblioteker, ÅKB på 80.

Antallet af ansatte i kontorpersonalet er stadig på samme niveau som før, og i øjeblikket holdes der møder for at vurdere, hvad kon- torpersonalets frigjorte timer skal bruges til.

- Mit personlige bud er, at kontorpersonalet

Selvbetjening en succes i Brønshøj

for eksempel kan bruges til brugerundervis- ning i internettet for begynder, forklarer Kir- sten Boje. Bibliotekarerne får dermed frigjort tid til mere vanskelige søgninger og den virtuelle formidling.

For brugerne har fire nye selvbetjeningsma- skiner betydet mindre ventetid, for maskinerne afløser to manuelle betjeningssteder. Der er også den tankegang, der har gjort, at brugerne selv skal hente reserveret materiale på hylderne. De skal ikke først stå i kø for at få udleveret materialet, som de så bagefter selv skal scanne.

Folk, der ikke kan bruge selvbetjeningsmaski- nerne, har fået udleveret særlige lånerkort til brug hos skrankepersonalet.

/LERCHE

Problemet med uafhentede materialer, der hober sig op på bibliotekerne, førte i sommer til en debat om, hvorvidt bibliotekerne kan sætte maksimumgrænser for antallet af bestillinger/hjemlån. I oktober svarede Kultur- ministeriet på et henvendelse fra KL (tidl.

Kommunernes Landsforening). Ministeriet støttede den opfattelse, Biblioteksstyrelsen givet udtryk for; nemlig at der er gjort udtøm- mende op med de muligheder, der er for at fastsætte begrænsninger i den frie låneret.

Grænsen for bestilling ikke afklaret

Men ministeriet skrev også i sit svar til KL:

»Det er derfor vores opfattelse, at det er være muligt lokalt under hensyntagen til ressour- cerne i de enkelte biblioteker at fastsætte grænser for bestillinger/hjemlån af materialer i reglementet«. I skrivende stund er KL midt i sin evaluering af Biblioteksloven, og organisationen vil blandt andet anbefale, at man i bekendtgørelserne præciserer forholdet omkring maksimumgrænsen.

/LERCHE Da selvbetjenings-

maskinerne blev indført, hjalp bibliotekarerne også med at oplære brugerne.

FOTO: BRØNSHØJ BIBLIOTEK

(7)

af SUNE HØJRUP BENCKE

I Danmarks Biblioteksskoles nye undersø- gelse af internetfiltre findes to glasklare eksempler på, hvor sammensat diskussionen og problematikken omkring brugen af internetfiltre på de danske biblioteker er.

På den ene side dokumenterer undersøgelsen, at visse typer af internetfiltre er i stand til at bandlyse pornografiske hjemmesider, og samtidig beskytte den frie informationssøg- ning med en meget lille fejlmargin. På den anden side bliver Danmarks Biblioteksskoles egen hjemmeside om den just afholdte konference Bibliotekerne og pornofiltre sortlistet som en pornohjemmeside.

Godt nok er der tale om to forskellige filterty- pers arbejde, men det understreger komplek- siteten i situationen omkring brugen af internetfiltre – eller pornofiltre som de også kal- des – på de danske biblioteker.

For eksempel blokerede et filter fejlagtigt 2 websider med ikke-pornografisk indhold ud af 200 tilladte websider i undersøgelsen. Det er en fejlmargin på kun 1 procent, men alligevel et uhensigtsmæssigt resultat, hvis en biblioteksbruger har søgt på lige netop en af de to sider.

Samme filtertype blokerede 92 procent af de 100 testede pornografiske websider og blokerede delvist 7 websider, hvilket vil sige, at en

Filtrering af nøgen hud og nøgleord

En ny undersøgelse fra Danmarks Biblioteksskole, der tester kvaliteten af fem forskellige internetfiltre, giver visse filtertyper flotte vurderinger med på vejen. Alligevel blokerer internetfiltre stadig for hjemmesider med relevant indhold.

menuknap med titlen sexologi for eksempel fik et blokeringslogo på. Det efterlader kun en hjemmeside med pornografisk indhold, der slap igennem.

Så selv om Danmarks Biblioteksskoles under- søgelse i tørre tal fastslår, at visse filterpro- ducenter kan garantere en forholdsvis effek- tiv blokering af uønskede hjemmesider, så er der alligevel stadig mange forbehold at tage i forhold til brugen af internetfiltre.

- Der er altså ingen internetfiltre, som er i stand til at slippe samtlige testede websider igennem, som de skal, men der er nogle, der er tæt på, som den ene halvdel af duoen bag undersøgelsen, Haakon Lund, fastslår.

Vedligeholdelse nødvendig Haakon Lund er lektor på Institut for Informa- tionsstudier og sammen med cand.scient.bibl.

Rasmus Bruun har han i løbet af de sidste par måneder gennemført undersøgelsen, der skulle afdække, i hvor høj grad filterproduk- ter er i stand til at afvise sider med pornografisk indhold uden også at afvise sider med relevant indhold.

- Det er ikke en undersøgelse, der forsøger at udnævne en vinder og en taber. Det er en un- dersøgelse, der skal afdække om filtrene virker, og samtidig være repræsentativ i hensynet til anvendelsen af forskellige teknologier

og installationsmuligheder som eksempelvis Windows, siger Haakon Lund, der påpeger, at det kræver vedligeholdelse at erhverve sig et internetfilter

- Man skal ikke tro, at man bare kan købe sig et filter, og så er det det. Det er hele tiden nød- vendigt at opdatere blokeringslister og sørge for, at hjemmesider, der ikke er pornografiske, men bliver blokeret ved en fejl, alligevel kommer igennem, siger Haakon Lund, og ind- rammer dermed en del af den problematik, der gør emnet internetfiltre til en meget for- virrende debat.

Sådan er testen lavet Haakon Lund og Rasmus Bruuns un- dersøgelse af internetfiltre er bestilt af Danmarks Biblioteksforening. Forfat- terne har valgt at teste 300 hjemmesider.

150 danske og 50 engelske indenfor em- nerne sundhed og samliv med oplysninger om sundhed, sygdom, seksualitet og livsstil. På den anden side gennemtestes 100 danske og udenlandske sider med blød eller hardcore porno. Undersøgel- sen er begrænset til rene internetsider, og medtager ikke chat og mails.

Grundlæggende er der fire forskellige metoder til at filtrere internettet for uønskede adresser. Der er ingen metoder, der 100 procent kan screene kor- rekt, men der er producenter, der kommer meget, meget tæt på.

(8)

Særligt med tanke på, at internettet har ople- vet en eksplosiv vækst de seneste år. I øjeblik- ket findes der cirka 210 millioner hjemmesider, hvoraf 90 procent anslås at have pornografisk indhold.

Porno i dagbladet Information Alene i juli måned i år blev der fostret 26-28 millioner nye pornohjemmesider. Enten helt nye sider eller sider med navneændringer. Det betyder, at selv om man har den mest effektive filterløsning baseret på en opdatering af særlige blokeringslister, der genkender uøn- skede hjemmesider, så skal man være mere end vaks på fingrene med at opdatere listen over uønskede hjemmesider.

Og hvordan vurderer man, hvad porno er? Er erotiske tekster porno? Hvad med kunstfoto- grafier? Et godt eksempel på, hvor subjektiv den vurdering er – er, at Dagbladet Informa- tion figurerer som en pornografisk hjemme-

side, hvis det står til den amerikanske filter- hjemmeside www.n2h2.com, hvor man kan indtaste navnet på en hjemmeside og få det tjekket som pornografisk eller ej.

- Det er en dynamisk verden det her, hvor visse hjemmesider bliver blokeret den ene dag, for ikke nødvendigvis at blive blokeret den næste. Og hvis der er noget, der ikke er hver- ken pornografisk eller erotisk, så er det vel Information, men alligevel bliver det katego- riseret som en pornografisk hjemmeside, fun- derer Haakon Lund.

■ Sune Højrup Bencke er freelance-journalist.

Sådan virker filtrene

1. URL-blokering – URL er for eksempel lig med www.bibliotekspressen.dk – forholder sig til en fast liste af web-adresser, der skal bandlyses. Forbeholdet er selvfølgelig, at listen over web-adresser, der skal blo- keres, vokser hastigt hele tiden. URL-blokering bliver generelt anset for at være det mest effektive system, hvad der også kan udledes af Danmarks Biblioteksskoles un- dersøgelse af internetfiltre.

2. Filtrering på nøgleord er et system, der henholder sig til en liste af ord og fraser.

Dette er systemet, der for eksempel kan blokere en internetside som www.sexlinien.dk – en side med råd og vejledning om seksu- elle spørgsmål – simpelthen fordi ordet sex indgår i adressen.

3. Intelligent indholdsanalyse forsøger at gennemskue den sammenhæng som sær-

lige ord og fraser indgår i. Teknologien kræver stor computerkraft og er langsom- melig i sin analyse, så lange svartider kan forekomme.

4. PICS – Platform for Internet Content Se- lection – er et system, der sætter stor tillid til enkelte websideudbyderes troværdighed idet systemet bruger et vurderingssystem, der forholder sig til den enkelte udbyders oplysninger om indholdet på en hjemmeside.

5. En kombination af metoder. Et af de testede filtre bruger desuden en kombination af analysemetoder for at sikre, at kun rent pornografiske sider bliver sorteret fra. Det vil sige, at filteret først registrerer om ordet sex indgår i adressen, hvorefter det leder efter nøgleord, undersøger opbygningen af siden og derefter analyserer mængden af nøgen hud på de billeder, der vises.

TEGNING: LENE JACOBSEN

90 procent af hjemmesiderne på internettet anslås at være pornografiske, og der kommer hele tiden nye til. Det er altså stærke kræfter de såkaldte pornofiltre er oppe imod.

(9)

I 1998 forlod civilingeniøren Per Kristensen 20 års indbringende arbejdsliv i den danske hardware-branche for at prøve lykken i USA sammen med to ligesindede. På den anden side af Atlanterhavet var der hurtigt én konkret ting, der vækkede lysten til nye professi- onelle udfordringer hos Per Kristensen. Det var filtre. I USA blev alting filtreret, men væ- sentligst af alt – internet og fjernsyn.

- Amerikanerne var, og er, jo vilde med tan- ken om filtrering, men det var dæleme primi- tivt at opleve, hvordan det virkede for fem år siden, husker Per Kristensen, der undrede sig over, at der ikke fandtes nogle alternativer til de amerikanske filtre.

Amerikanerne selv var tilsyneladende lige- glade. De havde et stort hjemmemarked for filtre at passe og var ikke interesseret i at eks- pandere.

- Vi fik hurtigt ideen til at lave et internetfilter til Europa eller bare Danmark. For problemet var, at de, der forsøgte sig herhjemme

Manden bag Access Proxy:

Fascineret af filtre

Han er manden bag filterproduktet med de bedste anmeldelser og laver kun internetfiltre for udfor- dringens skyld. Filtermanden Per Kristensen vil på grund af mang- lende dansk interesse nu satse internationalt med sit internet- filter Access Proxy.

Som det er dokumenteret i Danmarks Bib- lioteksskoles nye undersøgelse. Samtidigt genkender Access Proxy 15 forskellige sprog, heriblandt selvfølgelig dansk, men også tyrkisk og arabisk.

Et bibliotek med 25 computere skal slippe 3.800 kroner for at få installeret Access Proxy. Filtreret fylder ikke mere end, at det kan ligge på en diskette.

Sætter man sig foran en computer på et dansk bibliotek med Access Proxy installeret og taster sig ind på www.sexlinien.dk – en hjemmeside med information om sex, prævention og sexsygdomme – så sker der følgende:

På mindre end et sekund vil Access Proxy foretage en firedobbelt filtrering af hjemmesiden, så en unødig bandlysning af en lødig hjemmeside ikke kan finde sted.

Først registrerer filteret selvfølgelig sex i adressen. Det betyder, at der vil være 90 procents sikkerhed for, at sitet indeholder porno. Men for at være på den sikre side leder Access Proxy også efter nøgleord, som normalt optræder på pornosites, tjek- ker opbygningen af hjemmesiden, der er meget ens for pornosider og kører en bil- ledgenkendelse igennem for at sikre sig, at der ikke er nøgen hud. Som regel udmøn- ter det sig i en fejlmargin på 1,3 procent.

Sådan virker Access Proxy

FOTO: CAROLINE BACLIG SCHMIDT

(10)

En undersøgelse fra september fra Dan- marks Biblioteksskole, gennemført af lektor Niels Ole Pors, konkluderer, at kun 6 procent af 224 adspurgte biblioteker har installeret filtre. Det er godt nok en fordobling i forhold til en lignende undersøgelse fra 2001, men stadig et lavt tal.

Birkerød Bibliotek har haft pornofiltre i tre år, og bibliotekschef Mona Madsen er meget til- freds:

- Vi har konstateret, at der ikke bliver beslag- lagt computere med porno mere, og det betyder, at der bliver luft til, at andre kan bruge nettet til mere seriøse formål, siger hun, der kun i starten oplevede, at folk klagede over, at seriøse sider blev blokeret. De seneste par år har der ikke været nogen klager.

- Vi kan se, at der stadig er 700 søgninger på pornografiske hjemmesider hver uge, som bliver afvist, fortæller Mona Madsen for at un- derstrege, hvor effektivt Birkerød Biblioteks pornofilter er.

Ikast Bibliotek er et af de steder, hvor ledel- sen har valgt ikke at gøre brug af pornofiltre på stedets computere.

- Grundlæggende forholder vi os til, at oplysninger, information og viden ikke skal cen-

Filtre – nej tak

Selv om kvaliteten af internetfiltre bliver bedre dag for dag, er det stadig kun få biblioteker, der bruger dem til at stoppe porno på bibliotekscomputerne landet over. Ifølge en ny undersøgelse er der tale om kun 6 procent.

sureres på nogen som helst måde. Som jo også er udmeldingen fra Danmarks Biblioteksfor- ening og Bibliotekarforbundet, siger biblioteksleder Martin Lundsgaard-Leth, der understreger, at hvis porno bliver et problem på Ikast Bibliotek, så vil man sætte filtre op på de udsatte pc’ere.

- Den frie informationssøgning er stadig nummer 1, men registrerer vi, at der er problemer på bestemte pc’ere, så kan det godt være, at vi bryder det princip, selv om det kan lyde selv- modsigende, siger Martin Lundsgaard-Leth.

Hobro Bibliotek er landet et sted midt i mellem. Her var der filtre på pc’erne for tre år siden, men det havde så god en effekt, at problemerne forsvandt. Derefter blev filtrene fjer- net, og siden har der ikke været behov for at genetablere dem.

- Jeg deler holdningen om, at internetfiltre ikke må blokere for den frie informationssøg- ning, men har jeg et problem med, at en fjer- dedel eller halvdelen af vores computere bliver brugt til porno, så vil jeg sgu’ have det stoppet og tage de midler i brug, der er nød- vendige. Men grundlæggende er jeg da helst fri for filtre, siger Hans Ulrich Hansen, der er biblioteksleder på Hobro Bibliotek.

med filtre for fem år siden, fik amerikanske udgaver, der fungerede elendigt på danske computere. Alt blev sorteret fra. Vi satte os for at lave et filter, der var målrettet til dansk kultur og sprog, siger Per Kristensen.

En økonomisk katastrofe - Vi tog hjem igen til Danmark, arbejdede, sov og boede her i huset i Rungsted. Arbejdede til klokken 7.00 om morgenen og lagde os til at sove, når fuglene begyndte at synge. Vi ville lave et filter med verdens laveste fejlrate. Og det er lykkedes nu med Access Proxy, trium- ferer Per Kristensen, hvis internetfilter for ny- lig fik de bedste anmeldelser i Danmarks Bib- lioteksskoles undersøgelse af internetfiltre.

På trods af succesen omtaler Per Kristensen alligevel sit internetfilter som den største øko- nomiske katastrofe, han har været involveret i.

- Teknisk set er det en succes, men vi har in- vesteret et tocifret millionbeløb i det og har for eksempel på fem år kun solgt for 10.000 kroner til de danske biblioteker, siger Per Kri- stensen, der til gengæld lader lysten drive værket.

- Jeg laver det, fordi det er sjovt og interessant at udfordre de intelligente it-folk, der siger, at internetfiltrering ikke kan lade sig gøre.

I mangel på interesse fra både politisk hold, men også fra de danske biblioteker, overvejer Per Kristensen at nu at gå videre med sit fil- terprodukt.

- Vi har bevist, at det virker herhjemme, så nu satser vi formentligt internationalt, siger Fil- termanden fra Rungsted.

Ved siden af arbejdet med Access Proxy løser Per Kristensen og hans to medarbejdere i Ac- cess Innovations konsulentopgaver for forskellige internetudbydere.

- Jeg laver filter, fordi det er sjovt og interessant at udfordre de intelligente it-folk, der siger, at internetfiltrering ikke kan lade sig gøre, siger Per Kristensen, manden bag internetfilteret Access Proxy.

En lokalpolitisk beslutning

Antallet af filter-brugere blandt de danske folkebib- lioteker er fordoblet fra 2001 og frem til i dag, hvor 6 procent af bibliotekerne – ifølge en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksskole – har sat et filter på deres internet-pc’ere. Men der er også stor politisk opmærk- somhed om spørgsmålet, og mange biblioteker er i øjeblikket i dialog med det politiske system om even- tuel indførelse af de såkaldte porno-filtre. En beslutning som – ifølge flere af de deltagende biblioteksle- dere – helt klart bør ligge i kommunalt regi.

Er biblioteket i dialog med det politiske system om filtre?

Antal Procent

Ja 57 biblioteker 25,4

Nej 159 biblioteker 71,0

Ubesvaret 8 biblioteker 3,6 I alt 224 biblioteker 100,0 Kilde: Niels Ole Pors: Notat om filtre i danske folkebiblioteker.

(11)

Find en løsning

Khader (R) er et af medlemmerne af Folke- tingets Kulturudvalg, og han maner til besin- dighed, så længe han ikke har bevis for, at internetfiltre fungerer 100 procent optimalt.

- Jeg synes, at det er problematisk med internetfiltre, fordi de kan hindre en fri søgning efter informationer. Jeg vil ikke udelukke, at jeg er mere positiv over for det om fem år, hvis filtrene er teknisk bedre til den tid, men så vil jeg forholde mig til det på det tidspunkt, siger Naser Khader.

Ytringsfrihed er underordnet I Danmarks Biblioteksforening (DB) tager man dog skarpt afstand fra billedporno i en presse- meddelelse i slutningen af august. En reaktion på Justitsminister Lene Espersens harske ud- talelser om, at DB går ind for billedporno.

Der hvor parterne imidlertid skilles er ved hensynet til den frie adgang til information.

Her mener DB stadig, at internetfiltre frasor- terer for meget relevant information. »Den frie adgang til information er grundlaget for vores demokratiske samfund!«, hedder det i pressemeddelelsen.

Det er en udtalelse som Naser Khader kan til- slutte sig.

- Det gør ondt på mig, at Radio Oasen får pen- ge til deres propaganda, men det er også problematisk, at man nedlægger automatikken, der uddeler støtten, for det kommer til at ram- me mange andre end nazisterne, siger det radikale medlem af Folketingets Kulturudvalg, og understreger, at han er positivt indstillet over for, at DB selv løser problemerne på området.

Kim Andersen derimod er mere kontant.

- Det giver ingen mening at inddrage spørgs- målet om ytringsfrihed i den her sammen- hæng, siger han, og anbefaler DB at bløde op i forhold til spørgsmålet omkring internetfiltre.

- Jeg er sikker på, at Danmarks Biblioteksfor- ening er klar over, at emnet optager lovgiverne, og at man i længden ikke kan administrere et så vigtigt spørgsmål på trods af den holdning, der er gældende blandt lovgiverne på området. Og så tror jeg, Danmarks Biblio- teksforening selv finder en løsning.

Formanden for Folketingets Kulturudvalg er ikke i tvivl. Der skal findes en løsning på spørgsmålet om internetfiltre, så en svøbe som for eksem- pel billedporno forsvinder fra de danske biblioteker. Naser Khader, der er medlem af samme udvalg, er lidt mere forsigtig i sine krav.

Biblioteksparaplyen havde foretræde for Folketingets Kulturudvalg den 12. november, hvor blandt andet Justitsministeriets interesse for filterdiskussionen blev vendt. På den baggrund er det en meget klar udmelding som formanden for Folketingets Kulturud- valg, og medlem af Venstre, Kim Andersen, nu kommer med:

- Jeg kunne godt ønske mig, at Danmarks Bib- lioteksforening – som jeg har tillid til og re- spekt for – havde en lidt klarere og umisfor- ståelig holdning i sagen om internetfiltre, siger Kim Andersen, der understreger, at han udtaler sig som Venstremand, da Folketingets Kulturudvalg ikke kan komme med en officiel og entydig holdning til spørgsmålet.

- Men jeg fornemmede, at der var et udbredt ønske i Kulturudvalget om, at Danmarks Bib- lioteksforening holdningsmæssigt klart tager afstand fra billedporno og accepterer at skri- de ind overfor problemet. Det var meget positivt at registrere den holdning, fortsætter Kim Andersen.

Helt entydig er holdningen dog ikke. Naser

Internetfiltre er problematiske, fordi de kan hindre en fri søgning efter informationer, mener Naser Khader fra Det radikale Venstre.

FOTO: BENT MIDSTRUP/SCANPIX

Danmarks Biblioteksforening bør ændre sin afvisen- de holdning til internetfiltre, mener venstremanden Kim Andersen, der er formand for Folketingets Kul- turudvalg.

FOTO: ERIK JEPSEN/SCANPIX

Biblioteker med filtre

Der findes ingen officiel liste eller opgørelse over hvilke biblioteker, der har købt filtre. En del biblioteker har kun installeret filtre på computere i børnebiblioteket eller computere uden opsyn.

Henrik Mørch, Market Director, Enologic A/S oplyser, at Enologic har solgt filtre til:

Frederikshavn Bibliotek Hvorslev Folkebibliotek Skagens Bibliotek Sønderborg Bibliotek

Per Kristensen, fra Access Proxy, oplyser at Ac- cess Proxy har solgt filtre til:

Birkerød Bibliotek Farum Bibliotek Faaborg Bibliotek Greve Bibliotek

Rødovre Bibliotek (for at hindre hasardspil) Slangerup Bibliotek

Slagelse Centralbibliotek

Øbro Jagtvej Bibliotek er på vej til at installere filtre

(12)

Medierådet ser positivt på

computerspil

Medierådet for Børn og Unge offentliggjor- de i november sin undersøgelse af, hvordan børn og unge benytter computerspil. Konklu- sionen var, at computerspil er et nyt og positivt element i børns legekultur. De bruger spil- lene til underholdning, udvikling af kompe- tencer, tidsfordriv og til at skabe et socialt netværk. Dette understregede Medierådets formand lektor Karsten Gynther, men han kom også med en lille advarsel:

- Jeg mener, at det med t ydelighed ses, at computerspil er en stor kilde til leg, læring, udforskning og u n d e r ho ld n i ng . Men vi må også være yderst op- mærksomme på de børn og unge, der

ikke kan finde en balance, og derfor har et overdrevet brug af computerspil.

Undersøgelsen beskæftiger sig med børns og unges tidsforbrug af computerspil især i hjemmet. Ni ud af ti 13-18-årige bruger com- puteren hjemme, men de er samtidig også den gruppe, der bruger bibliotekets computere mest. Det gør hver femte faktisk.

I rapporten slås fast, at børn, der spiller computer, godt kan skelne mellem virkelighed og fiktion, selvom yngre børn kan blive skræm- te over visse spil. Medierådet mener ikke, at det er påvist, at voldelige spil udløser aggres- siv adfærd hos unge, og den eksisterende forskning på området peger også i begge ret- ninger.

Men det gør ikke computerspillene fuldstæn- dig ufarlige, for der findes unge mennesker, der er i fare for at blive afhængige. Det mener Kulturminister Brian Mikkelsen (K) også:

- Medierådets undersøgelse peger på, at vi voksne har et stort ansvar og bør være mere opmærksomme på børnene og de unges spil foran skærmen – både med hensyn til hvad de spiller og hvor lang tid, de gør det.

Kulturministeriet vil i starten af 2004 afhol- de en konference om børn, unge og computerspil.

/LERCHE af HENRIK HERMANN

Filtre på bibliotekerne er en fantastisk op- findelse. Filtre er noget skidt, som ødelægger og hæmmer den frie adgang til information.

Nuancer i debatten findes nærmest ikke, og de to, der står længst fra hinanden i den danske debat om pornofiltre eller ej, må være til- hænger Mona Madsen fra Birkerød Bibliotek og modstander Susanne Seidelin fra IFLA- kontoret FAIFE i Danmark – FAIFE står for Free Access to Information and Freedom of Expression.

Mona Madsen går ihærdigt ind for filtre, og hun sagde blandt andet på Danmarks Biblio- teksforenings og Biblioteksskolens konference om filtre:

- Nu har vi haft debatten i årevis for eller imod filtre. Nu har Danmarks Biblioteksskole – en- delig – lavet en ordentlig undersøgelse, som viser, at i hvert fald én producent af filtre er i stand til at filtrere effektivt. Hvordan kan vi så stadig have debatten om, at filtrene ikke er effektive – hvornår kommer vi videre?

Det stik modsatte synspunkt repræsenterer Susanne Seidelin fra FAIFE.

- Det er så uendelig svært at tage det første skridt, det er så let at tage det næste. Og hvad bliver det næste. Skal vi have filtre, der sorterer vold fra? Filtre, der forhindrer børn i at søge oplysninger om fremstilling af bomber og nytårsfyrværkeri, spurgte Susanne Seide- lin og advarede kraftigt mod, at indførelse af filtre vil være en glidebane.

Filtreret revisionisme

Rikke Frank Jørgensen fra Dansk Center for Menneskerettigheder gik også kraftigt imod indførelse af filtre, hun fandt det dog vigtigt at sondre mellem børns og voksnes brug af internet på bibliotekerne:

Følsom filterdebat

Et indgreb i borgernes frie adgang til information, mener Susanne Seidelin fra FAIFE. Vrøvl, mener Mona Madsen fra Birkerød: Det handler om at beskytte børn og voksne – og filtrene er nu meget effektive.

- Hvis vi snakker børn, så er der et beskyttel- seshensyn at tage, som anerkendes af de fleste, og så kan man diskutere, hvordan man bedst imødekommer det.

Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Finn Vester, understregede, at foreningen generelt går ind for, at porno ikke hører hjemme på bibliotekerne. Foreningen har – tilsyneladende stærkt presset af politikerne på Christiansborg – valgt at føre det, der ligner en revisionistisk politik på filterområdet – foreningen går nu pludselig delvist ind for indførelse af filtre i børneafdelingen på bibliotekerne, men foreningen foretrækker, at be- slutningerne træffes lokalt – frem for at der lovgives på området.

Under debatten var det som om, at det ikke var gået op for adskillige af de tilstedeværen- de politikere og biblioteksfolk, at filtrene rent faktisk er uhyggeligt effektive.

Den generelle holdning – også fra Bibliotekar- forbundet, der alene var repræsenteret ved kommunikationschef Jesper Laursen, er, at filtre er noget skidt, og at de ikke hører hjemme på et bibliotek.

Men politikerne fra Folketingets kulturudvalg bruger ingen former for filtre, når de vil signa- lere til befolkningen: Der skal filtre på – og som minimum i børneafdelingen på bibliotekerne.

■

(13)

(14)

af HENRIK HERMANN

- Vi vil gerne sammenligne os med akademi- kerne, men vi er dårligere lønnet end folke- skolelærerne.

Bemærkningen, som må få BF’s hovedbestyrelse til at diskutere om forbundet er i stand til at levere en af sine vigtigste kerneydelser – faldt under debatten på det velbesøgte møde om BF’s lønstrategi i DGI-byen torsdag den 25. november. Over 50 debatlystne TR-folk, menige bibliotekarer, HB-medlemmer og en hel flok fra BF’s sekretariat var mødt frem.

Oplægget til lønmøderne lød i korthed sådan:

· Intentionerne bag – samt erfaringer med NY Løn!

· Hvem får tillæg, og hvem ikke? – hvorfor?

· Hvilke tiltag ønskes for at sikre bedre løn- udvikling for bibliotekarer?

BF’s lønansvarlige Mette Kjeldsen Sloth havde en travl aften, for TR-repræsentanter og andre medlemmer var generelt, absolut ikke tilfredse med deres løn eller de resultater BF har fået forhandlet på plads. Så er det sagt.

Fokus på lav løn

Bedre Ny Løn ønskes

Mens BF’s formand Jakob Winding på vanlig jovial facon bød velkommen og blandt andet sagde, at nyere undersøgelser viser, at det ikke er lønnen, der står øverst på dagsordenen, når det handler om ens arbejdssituation, så mente medlemmerne noget andet – i hvert fald dén aften. Afdelingschef i BF’s Faglig Afdeling Bru- no Pedersen lagde nemlig den ene overhead efter den anden frem, som klart viste, at især de basisbibliotekariske ydelser ikke belønnes.

Gruppen af basisbibliotekarer er generelt blevet den store taber i fordelingen af lønkroner- ne efter indførelsen af den såkaldte Ny Løn i 1998. Især bed forsamlingen mærke i at løn- udviklingen for basisbibliotekarer har været den ringeste, mens lederne har »scoret kas- sen«– når vi taler Ny løn.

Basisbibliotekar-tillæg, tak - Det bør indføres et særligt tillæg for basisbibliotekarer, lød det fra salen.

Jakob Winding havde indledningsvis slået fast, at BF går ind for Ny Løn, men at forbundet bestemt ikke altid er enig i arbejdsgiver- nes måde at administrere midlerne på – og at der er adskillige eksempler på, at midlerne til ny løn netop ikke anvendes til formålet, men eksempelvis brugeansættelse af vikarer.

Mette Kjeldsen Sloth forklarede at BF – mod- sat FOA – har valgt at holde fast i Ny Løn. Hun har tidligere i en leder i Bibliotekspressen (nr.

16, 2003) opfordret til at BF indtager en mere offensiv holdning og stiller krav til forbedrin- gen af Ny Løn – så Ny Løn kommer til at leve op til det oprindelige formål og ikke ender som eksempelvis et besparelsesobjekt.

Mette Kjeldsen Sloth finder det vanskeligt at forestille sig et alternativ til Ny Løn, det vil være vanskeligt at vende tilbage til et udelukkende anciennitetsbestemt lønforløb, som vi kendte det før.

Hans Dam Frandsen fra Roskilde Universi- tetsbibliotek gjorde sig til talsmand for, at det er nødvendigt at diskutere, hvad Ny Løn gør ved arbejdspladserne.

Synspunkter om at Ny Løn er anstødssten til dårlig stemning og brødnid på arbejdspladsen blev luftet. Ordet solidaritet hænger ikke sær- lig godt sammen med Ny Løn, som ligefrem blev beskyldt for at ødelægge sammenholdet.

Det fik HB-medlem Pernille Drost til at spør- ge ud i forsamlingen af de fortrinsvis midaldrende TR-repræsentanter, om ikke det også er en generationsforskel med hensyn til, hvordan man opfatter Ny Løn ude på arbejdspladserne?

For ringe startløn

Synspunkter om at Ny Løn er »kostbar i tid« i forhold til resultaterne kom også frem, altså:

Der bruges for megen tid på for ringe resultater.

Helle Mortensen fra Lyngby-Taarbæk bibliotek fremhævede, at startlønnen for en bibliotekar er for ringe.

Margot Andreasen fra Albertslund Bibliotek slog ned på både arbejdsvilkår og ringe løn.

- Jeg vil gerne opfordre til at forhandle noget igennem med rådighedsbeløb. Vi har mistet vores overtid, når det drejer sig om merarbejde. Men når man sammenligner med de øvri- ge AC’ere så har de noget, der hedder rådig- hedsbeløb og meget, meget højere løn. Som ældre bibliotekar er det beskæmmende at se, at man næsten ingen lønudvikling har haft – plus at vi har fået så meget ringere arbejdsvilkår, sagde Margot Andreasen. I øvrigt mente hun, at BF skylder at gen- forhandle aftalen

I alt har BF planlagt at gennemføre fire med- lemsmøder i år.

■

Sådan har Reolaben lige så stille valgt at illustrere begrebet Ny

Løn.

Ny løn er også ringe løn for basisbibliotekarer, mente mange, da BF holdt sit første debatmøde om Ny Løn i København. Merarbejde honoreres for dårligt, og hvor er rådighedstillæggene?

3,05 3,27 3,17

3,95

0 0,5

1 1,5

2 2,5

3 3,5

4 4,5

Basi sbibliotekar

er (347 per soner)

Speci alister (70 per

soner)

Mellemleder e (187 per

soner )

Leder e (98 per

soner )

Tabel 4b. Procentvis lønudvikling for tjenestemandsan- satte bibliotekarer i amter og kommuner, fordelt på stilling

september 2001 - september 2002.

Kilde: BFs lønundersøgelse

(15)

Sofalæsning

Om den bibliotekardrevne stand på bogmes- sen, Checkpoint, står der i velkomsten i kata- loget for årets BogForum 2003, at det er her, man finder et »frirum for børn«. Det ville have været dejligt, hvis man kunne udvide Dan- marks største litterære begivenhed med en blomsterfyldt atriumgård, med blid servering af forfriskende drikke. Dermed kunne en anelse fordybelse for de voksne også indtræf- fe, når nu så mange bevingede forfattere er samlet på et sted.

Bogmessens succes er blevet dens positive

Bogmessens succes er blevet dens positive problem. Der er menne- sker over alt og kun en begrænset mængde luft til deling.

problem. Der er mennesker overalt og kun en begrænset mængde luft til deling. Så tag en dyb indånding, ifør dig minimal beklædning (for Guds skyld ikke en uldsweater!) og væbn dig med tålmod. De mange hundrede forfat- terarrangementer, prisuddelinger og koge- bogskokkerier er trods alt værd at kæmpe for.

Tihii – det er for børn

Til glæde for ungerne var Checkpoints børne- hjørne i år særdeles vellykket. I samarbejde med webfirmaet Tihii, der teknisk står bag bibliot- eksprojekterne Spørg Olivia og DotBot, var der indrettet et indbydende computer- og tegnehjør- ne. Børnene kunne tegne en tegning og få den uploadet til nettet som et puslespil. En konkur-

rence om en hel kasse rigtige børnebøger var også sat i værk. Men det var vist også tæt på de eneste bøger, som var at finde på standen, hvor den virtuelle formidling i år var et af te- maerne. Biblioteksstyrelsens direktør, Jens Thorhauge og IBM’s underdirektør, Kim Østrup debatterede »Det virtuelle bibliotek«, og de gav fredag startskuddet for en lang ræk- ke præsentationer hos Checkpoint af bibliotekernes nettjenester. Også Børnebiblioteka- rernes Kulturpris blev uddelt på Checkpoint.

Den gik til Lene Kaaberbøl for »Skammerens datter.«

Markedsføring af bibliotekerne

I en tid hvor bibliotekernes mangel på syn- lighed diskuteres, og undersøgelser (nyligt rapporten om de små biblioteker) påpeger, at flertallet af befolkningen udelukkende forbin- der biblioteket med et sted »hvor man låner bøger,« er det ikke til at fatte, at samtlige biblioteker, biblioteksprojekter og bibliotekssko- ler ikke står i kø for at få en stand på bogmessen. Det er en oplagt, men lidet udnyttet mar- kedsføringsmulighed.

Men de fire biblioteksstande (heri medregnet skolebibliotekernes kæmpestore stand) som var på messen i år, gjorde det godt.

tekst: BETTINA GRAABECH tegning: CLAUS SEIDEL

Bøgernes verden i BogForum er mere populær end nogensinde. Det samlede antal besøgende satte i år rekord med tallet 27.489.

(16)

Littteratursiden.dk havde det held at have Maria Grønlykke på programmet, og det skulle vise sig at være et sandt scoop. Forfatteren modtog i år BogForums debutantpris med medfølgende kr. 10.000 og tilhørende presse- virak. Litteratursiden.dk var også selv objekt

for pressens interesse og havde besøg af flere journalister.

Det Kongelige Bibliotek udfoldede hele sit kul- turhuspotentiale og slog et slag for bibliotekets egne udgivelser og ikke mindst for ud- stillingen »Skatte i Det Kongelige Bibliotek,«

som kan ses fra nu og hele 2004. Her udstilles unikke

skrifter og bøger samlet gennem 350 år.

For en ordens skyld skal det nævnes at Dan- marks Biblioteksskole var repræsenteret ved to friske blondiner, som i en midtergang del- te foldere ud om uddannelsen. »Det er foræl- dre, som gerne vil ha’ dem til deres børn«, fortalte de grinende.

Justitsministeren til latter Denne artikels tegner, Claus Seidel, er en af hovedkræfterne bag Svikmøllen, som stadig sælges i et oplag på 50.000 årligt. Hvert år af- sløres årets Svikmølleoffer, og Casper Chri- stensen var traditionen tro konferencier ved begivenheden. Ingen gik ram forbi i præsen- tationen af årets satiriske hændelser. Ej hel- ler den kommende Dronning Mary og Kong Guru. Justitsminister Lene Espersen (K), som blev yndlingsofferet, modtog titlen med et kampberedt smil på læben. Hun udfordrede straks Casper Christensen til et kram, hvis han da ikke allerede havde fået nok efter tun- gekysset med Frank Hvam under Zulu Awards. Casper Christensen tøvede dog med at komme for tæt på den fertile justitsminister.

Op i den orange sofa

Lørdag formiddag. Dagen er ny og bogmessen har et sjældent fredfyldt øjeblik. Til toner- ne af Sankt Annæs pigekor, som live synger salmer fra den nye Danske Salmebog, bliver der tid til shopping. Blinkende bogforsider, lokkende lækre kogebøger og fabulerende for- tællinger. Gabriel García Márquez’ erindrings- bog er et »need to have« og en bog med fort- ællinger fra Danske Kvindelige Æventyreres Klub bliver et pludseligt »nice to have.«

På Scenen er opstillet en stor orange flyder af Nærmest liggende og med puder stoppet godt ind bag ryggen befinder skuespilleren Klaus Bondam, musikeren Minna Grooss og skribenten Henrik Sten Møller sig godt i BogForums sofaarrangement under diskussionen om bøsser og lesbiske.

Nok se, men helst også røre. BogForum er både de voksnes og børnenes forum.

(17)

en sofa af den slags som umuliggør en an- stændig siddestilling. Nærmest liggende og med puder stoppet godt ind bag ryggen befinder skuespilleren Klaus Bondam, musikeren Minna Grooss og skribenten Henrik Sten Møller sig. Debatbogsredaktør Susanne Svendsen svinger taktstokken i debatten om, hvordan det er at være bøsse eller lesbisk i da- gens samfund.

Henrik Sten Møller, som efter eget udsagn er med af arkæologiske grunde, fortæller anek-

Ib Michael talte med anmelder Søren Vinterberg om sin bog Paven af Indien fra scenekanten. Og han gik på gulvet for at signere sin bog i Bog & idés stand

doter om hvordan han med hovedet i busken og med nedrullede gardiner måtte leve et liv som homoseksuel i sin ungdom. Og om hvordan han sammen med forfatteren Christian Kampmann satte homoseksualitet på dagsordenen. Der er i dag sket en revolution i accep- ten af bøsser og lesbiske, men – konkluderer de tre samstemmende, biseksualiteten er vor tids tabu, fordi du i dag enten skal »bekende«

dig til det ene eller det andet.

Som repræsentant for de biseksuelle og i øv- rigt en af BogForums få udenlandske forfattere er den svenske Louise Boije af Gennäs.

Hun bliver den næste til at kravle op i den orange sofa. Her bliver hun interviewet af en køn stramt sortklædt forfatterinde i vinrøde laksko, Leonora Christina Skov, om romanen Stjerner uden svimlen.

For at få udbytte af samtalen er det nærmest en forudsætning at have læst bogen, som bedst kan karakteriseres som en svensk »Han- ne-Vibeke Holst roman med et lesbisk twist.«

Flere ældre damer udvandrer under interviewet.

Kongen af Latinamerika

Ib Michael vælger sin egen strategi for at und- gå en halvt liggende siddestilling i den orange flyder, da han en time senere taler med Sø- ren Vinterberg om Paven af Indien. Siddende helt ude på kanten foran en propfuld sal, re- degør han for de konstruerede finurligheder i bogen, som – igen – foregår i Latinamerika.

Søren Vinterberg er en af den slags litteratur- anmeldere, hvor man får fornemmelsen af, at han kender forfatterskabet bedre end forfatteren selv. Måske er det mangel på forståelse for, at man kan skrive en dagbog selv efter sin

død, fordi man nu er reinkarneret i en stribe dyr eller måske blot en indiansk overdosis af euforiserende Inkakrøniker, men set fra min stol, er forfatterskabet gået i tomgang. Ib Mi- chaels forkærlighed for bogtitler med kejse- re, prinser og nu også paver får Søren Vinter- berg til at spørge: »Hvad bliver det næste – Prinsessen fra benzintanken?«

Forum koger nu. Her er knaldende hedt, og folk står i lange køer for at komme til at se de næste to forfattere, der skal på scenen. Linn Ullmann og herefter årets helt store navn, Ale- xander McCall Smith i samtale med Ann Ma- riager omkring Damernes Dektivbureau nr. 1 og Giraffens tårer.

Næste år på BogForum må en eller anden sør- ge for, at der også komme et frirum for voksne. Måske i form af tyve kingsize orange fly- desofaer, hvor man i al stilhed kan snuppe et kapitel af en bog.

■ Bettina Graabech er bibliotekar og ansat i TDC, hun er tillige medlem af Bibliotekar- forbundets hovedbestyrelse.

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad besøgte Bogmessen for at fortælle om sin nye bog Hundrede og en dag – beretning fra Bagdad.

(18)

Jens Thorhauge og Kim Østrup i samtale om teknologiens store muligheder – fra den genopladeli- ge avis til e-bogen med 500 romaner.

Fredag kl. 13.00 på årets bogmesse på sam- me tid som både Mette Winge, Maria Helle- berg og Dorrit Willumsen var på Scenen i dis- kussion om den »Den historiske roman« var

»Det virtuelle bibliotek« til debat på Fri Sce- ne. Omkring 50 personer var trods hård kon- kurrence mødt frem til Checkpoints debat- arrangement. Kim Østrup, underdirektør i IBM Danmark og styregruppemedlem i Dan- marks Elektroniske Forskningsbibliotek, DEF, diskuterede med Jens Thorhauge, direktør i Biblioteksstyrelsen. Bogmessens og bibliote- karstandens demografi taget i betragtning be- stod publikum underligt nok hovedsagligt af midaldrende mænd.

Titlen på debatten skulle måske nærmere have været »Det virtuelle biblioteks lyksaligheder«

for begges entusiasme i forhold til fremtids- udsigterne i mulighederne for virtuel formidling var svær at skjule. Tilbagelænet i stramt designede grå sofaer og med nutidige head- set lod de to net- og bibliotekskapaciteter ikke publikum sidde ret lang tid i åndeløs spæn- ding med spørgsmålet omkring bibliotekernes rolle i alt den virtualitet.

500 romaner i én e-bog

Jens Thorhauge lagde ud med kort at opridse tre udfordringer for bibliotekerne omkring den virtuelle udvikling:

at sikre adgang til virtuel viden i det omfang det er relevant – altså at medvirke til digitali- sering.

at tage konsekvensen og etablere en ny rolle for det fysiske bibliotek – gerne i retning af offensive kulturformidlere og kulturhuse at udvikle kompetencerne til at gøre begge dele.

Kim Østrup forsikrede tilhørerne om, at bø- gerne er kommet for at blive. Intet andet me- die har endnu kunnet konkurrere med papir som materiale for bogen, men indrømmede dog at e-bogen har visse fortrinligheder, så- som at kunne oploade 500 romaner på en gang og så tage den med på rejse, dertil at kunne læse teksten med stor skrift, at kunne læse under dynen uden at forstyrre sin kone, og med henrykkelse nævnte Kim Østrup også den genopladelige avis. »Og så kan man slå syntetisk tale til, når øjnene begynder at glip- pe«, supplerede Jens Thorhauge.

Begge var de meget optaget af den betydning virtuel formidling allerede har haft inden for forskningstunge områder såsom science og medicin. Viden spredes hurtigere nu, og via nettet er der opstået et langt større samarbejde forskerne imellem, inden videnskabelige artikler bliver offentliggjort. Forskning, der bliver publiceret, kommer hurtigere ud nu.

De tidsskrifter, som forskerne og studerende før gik forgæves efter, fordi de var lånt ud, er nu tilgængelige for alle i digital form i for eksempel DEF, som pt. rummer 10.000 tidsskrifter. Ca. 300 biblioteker benytter i dag DEF, og

ønsket er at nå ud til forskningsbaserede virksomheder.

At få digitaliseret alt det trykte materiale er ikke blot et must, men også en stor opgave.

»Så hvad skal bibliotekerne lave fremover?

Prøv at gætte«, sagde Kim Østrup

Jens Thorhauge fortalte om et af de interes- sante projekter, som netop nu er på trapper- ne, hvor den virtuelle formidling åbner helt nye muligheder. Via et samarbejde med Pho- nofile, som har til formål at digitalisere, sæl- ge og udlåne hele den danske musikskat, kan selv et lille folkebibliotek i fremtiden tilbyde adgang til alt dansk musik. Musikken lånes ud via et tids- eller brugsbegrænset download til lånerens egen computer. Når brugsrettighe- den udløber bliver den downloadede fil enten ubrugelig eller slettet, og vigtigt er, at fi- len ikke kan kopieres.

Sidste punktum i de ophavsretlige betingel- ser skulle efter sigende være tæt på afsluttet.

Der er vist ingen tvivl om, at Det virtuelle Bib- liotek også er kommet for at blive. Fremtidens superlånere skal blot sørge for, at have mas- ser af plads på harddisken.

/GRAABECH

TEGNING: CLAUS SEIDEL

Virtuel lykke

Kim Østrup, styre-

gruppemedlem i DEF og Jens Thorhauge fra Biblioteksstyrelsen lod sig rive med af teknikkens fascinerende muligheder, da de diskuterede det virtuelle biblioteks fremtidsmuligheder.

(19)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens områ- de (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag indsendes til:

annoncer@bf.dk. Opslaget bringes i standardopsætning, med mindre repro- klart materiale indleveres.

Nærmere oplysninger fås hos Ingelise Dyrlund Frederiksen på tlf. 38 38 06 32 eller på internetadressen: www.bibliotekspressen.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 1/2004 Udkommer (aflv. post) 20. janaur Sidste indleveringsdag 5. januar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 3. februar

Bibliotekspressen 2/2004 Udkommer (aflv. post) 3. februar Sidste indleveringsdag 19. januar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 17. februar

Bibliotekspressen 3/2004 Udkommer (aflv. post) 17. februar Sidste indleveringsdag 2. februar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 2. marts

s

N y e S t i l l i n g e r

(20)

Bov Bibliotek

Biblioteksleder

Bov Bibliotek søger ny overbibliotekar pr. 1. februar 2004 eller snarest derefter.

Vi søger en synlig leder, der sammen med et aktivt og engageret personale vil være med til at videreudvikle et mindre, veludbygget bibliotek. Vi er 4 bibliotekarer og 5 assistenter, som arbejder i teams med samarbejde og fælles ansvar som nøgleord.

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem AC og KL. Aflønning sker efter principperne i Ny løn.

Se hele stillingsopslaget på www.bov.dk

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende børnebibliotekar Bente Christiansen eller tillidsrepræsentant Jesper Lund (begge tlf. 74 67 34 54) eller til Børn & Kulturchef Bjarne Babiel Bov Rådhus

Ansøgning mrk. ”stilling nr. 42/03” vedlagt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til Bov Bibliotek, Bovvej 4, 6330 Padborg.

Ansøgningsfrist er den 5. januar 2004.

Ledende bibliotekar

Qaqortup Atuagaateqarfia / Det gule Bibliotek søger pr. 1. marts 2004 en serviceminded og ansvarsbe- vidst ledende bibliotekar med såvel administrativ som biblioteksfaglig erfaring. Vedkommende skal tillige have sans for at arbejde udadvendt og opsø- gende, med lyst til at profilere et grønlandsk kommu- nebibliotek, som er helheds- og resultatorienteret.

Endvidere skal den ledende bibliotekar udvise interesse og engagement for brug af IT, samt besid- delse af biblioteksfaglig erfaring i accession og revidering, ligesom fleksibilitet, situationsfornem- melse gerne iblandet humoristisk sans vil blive værdsat.

For ikke grønlandske ansøgere vil kendskab til det grønlandske samfund og kultur samt litteratur og sprog tillige være en fordel.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre & Dansk Magister- forening, med en ugentlig arbejdstid på 40 timer.

Kommunen afholder rejse- og flytteudgifter for den ansatte og dennes familie, ligesom der ydes en feriefrirejse hvert andet år efter ansøgning til en fælles feriefond. Efter mindst tre års ansættelse afholder kommunen rejse- og flytteudgifter.

Der anvises bolig, for hvilken der betales iht. gælden- de regler.

Qaqortup Atuagaateqarfia / Det gule Bibliotek

Nærmere oplysninger om bibliotekets personale- og arbejdsmæssige forhold i det hele taget kan fås ved henvendelse til bibliotekar Allan Rolighed på tlf.

(00299) 64 26 86 / e-mail: qabi@greennet.gl eller forvaltningschef Arne Kyed på tlf. (00299) 642140 / e-mail: arky@qaqortoq.gl.

Der kan endvidere henvises til kommunens hjemmeside: http: //www.qaqortoq.gl/.

Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamensbevi- ser m.v. bedes fremsendt senest 9. januar 2004 til:

Qaqortup Kommunia Personalekontoret Postboks 514 3920 Qaqortoq

Qaqortoq / Julianehåb kommune er beliggende i Sydgrønland og har ca. 3.500 indbyggere. Foruden folkeskole har byen gymnasium, handelsskole, STI- uddannelse (erhvervsfaglig grunduddannelse) og højskole. Biblioteket har til huse i en smuk, fredet bygning fra 1909.