Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Råd om miljø og forbrug fra Informationscenteret for Miljø &
Sundhed : Mad
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Mad
Råd o m MIlj ø o g F o r b r ug fr a Inf or m a ti o n c e n ter e t for M ilj ø & S u n d h e d
Fakta om økologi Råd om økologi
Fakta om giftrester i frugt og grønt Råd om frugt og grønt
Fakta om fisk Råd om fisk
Fakta om emballage og madpakken Råd om emballage og madpakken
4 6
8 10
12 14
16 18
Indhold
Side
Redaktion afsluttet januar 2003
Fakta om økologi
Milj ø fak ta
Regler for økologisk produktion gælder kun for landbrugsprodukter, incl. juletræer og potteplanter. Selvom man kan støde på betegnelsen
“økologisk” på varer som f.eks. tøj og kosmetiske produkter, er det ingen sikkerhed for, at varen rent faktisk er økologisk produceret.
Det røde “Ø” på landbrugsprodukter er den eneste forbrugergaranti, man har, for at varen opfylder kravene til økologisk dyrkning og for- arbejdning, samt at den bliver kontrolleret af de danske myndigheder.
Landbruget
Forskellen på et konventionelt og et økologisk landbrug er bl.a., at man ikke bruger kunstgødning på de økologisk dyrkede jorde. I stedet anvendes organisk gødning fra husdyr og planter, som frem- mer jordens indhold af humus. Humus er vigtig for at opnå en god jordstruktur samt for at øge jordens evne til at holde på næringsstoffer.
Generelt kan man sige om organiske gødninger, at de har et betyde- ligt lavere indhold af næringsstoffer end kunstgødning, men at de er mere alsidige i deres indhold af næringsstoffer, og at de samtidig tilfører organisk materiale, der på flere måder er værdifuldt for jorden.
Sprøjtegift er - på nær enkelte undtagelser - ikke tilladt i det økologi- ske brug. I stedet søger man at minimere risikoen for sygdomme og insektangreb ved bl.a. at anvende sædskifte og robuste sorter. Der bruges ligeledes ikke væksthæmmere (stråforkortere) på markerne.
De økologiske husdyr får ikke vækstfremmere eller antibiotika i fode- ret, og højst 10% af foderet til drøvtyggere må være ikke-økologisk mod 20% for høns og svin. Foderet må ikke indeholde gensplejsede planter eller organismer. Det gælder også den ikke-økologiske del af foderet.
Dyrevelfærd
Der er også skrappere krav til dyrevelfærd på økologisk bedrifter.
F.eks. skal alle dyr have adgang til frisk luft, jævnlig motion og dags- lys i staldene. På den måde får de tilgodeset deres naturlige behov, hvilket er én af økologiens målsætninger.
Køer, store kalve, søer og pattegrise skal på være på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret. Slagtesvin skal året rundt have adgang til en udendørs løbegård med rodemateriale. Indendørs arealer til at ligge på skal være velforsynede med ren og tør strøelse, for eksempel halm. Høns og andet fjerkræ over seks uger skal have adgang til en hønsegård i dagtimerne. Indendørs må der højst være 6 høns pr.
kvadratmeter. Udendørs skal der være mindst fire kvadratmeter pr. høne.
4
Regler for økologi
Overordnet er der fælles EU-regler for den vegetabilske produktion (frugt og grønt), men der kan være nationale særregler, der er skrap- pere end de fælles EU-regler. Eksempelvis er kobbersulfat, ifølge EU’s regler, tilladt som sprøjtegift til økologisk produktion, mens det er forbudt at anvende i Danmark. De økologiske producenter har lov til at anvende 38 tilsætningsstoffer i deres produkter. Til sammenligning er ca. 369 tilsætningsstoffer tilladt i den konventionelle produktion.
Kontrollen med økologi
Økologiske varer kontrolleres fra jord til bord - dvs. at såvel land- mænd som virksomheder og butikker kontrolleres. Det er Plante- direktoratet, der varetager administration og kontrol af reglerne for økologisk jordbrugsproduktion, og hver eneste økologiske gård i Danmark, inklusive dem, der er under omlægning, får fast besøg af en kontrollør fra Plantedirektoratet en gang om året. Desuden tager kontrollørerne ofte ud på ekstra uanmeldte besøg. Fødevaredirek- toratet er den myndighed, der varetager administration og kontrol- koordinering i relation til reglerne om markedsføring, forarbejdning, mærkning m.v. af økologiske fødevarer.
Det røde Ø og andre kontrolmærker
Statens “røde Ø” må kun bruges på madvarer, der enten er produceret eller kontrolleret i Danmark. Siden 2001 har det også været muligt at mærke juletræer og potteplanter med det røde Ø. Det røde Ø er et kontrolmærke, som er frivilligt og gratis for producenten at bruge.
EU’s økologiske jordbrug’s mærke svarer til det danske røde Ø-mærke.
Fødevarer, mærket med EU’s mærke, kan, efter forarbejdning og kontrol i Danmark, også mærkes med det røde Ø. Foruden det røde Ø optræder der ofte udenlandske mærker på importerede økologiske varer. Alle varer, der sælges som økologiske, skal overholde de fælles EU-regler eller økologi regler, der svarer til EU-reglerne.
(Råd om økologi, se næste side)
Milj ø fak ta 5
Man ved ikke, om økologiske fødevarer er sundere. Der findes kun få undersøgelser, og ingen af dem har bevist rent videnskabeligt at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle. Men man ved, at den økologiske produktion generelt er mindre belastende for naturen, og at man kan undgå en lang række tilsætningsstoffer, hvis man vælger økologiske produkter.
Dyrt at spise økologisk?
Økologiske varer er ofte dyrere end ikke økologiske. Forbrugerstyrelsen har regnet ud, at husholdningsbudgettet stiger med 1.100 kr. om måneden, når man udelukkende køber økologiske fødevarer. Men ved at ændre kostvaner og spise mere frugt og grønt og mindre kød, samt spare på vand og energi i husholdningen, kan man købe ude- lukkende økologisk uden at husholdningsbudgettet stiger. Læs eller bestil en kostplan hos Økologisk Råd: www.ecocouncil.dk eller tlf.: 33150977.
Undgå pesticidrester
Hvis man vælger at købe økologisk frugt og grønt, undgår man even- tuelle rester af de pesticider landmændene bruger i dyrkningen af konventionelle afgrøder. Økologisk frugt er ikke altid 100% fri for rester af sprøjtegifte. Men der bruges stort set ingen sprøjtemidler i selve den økologiske produktion. Undtagelsen er f.eks. svovl, der bl.a.
må bruges til at bekæmpe skurv i økologiske æbler. Udenlandske øko- logiske afgrøder kan også være sprøjtet med kobbersulfat.
Forhandlere af økologiske produkter:
• Supermarkeder - de fleste større supermarkeder har et større eller mindre udvalg af økologiske produkter.
• Torvesalg - kig efter økologisk producenter ved torvedage og markeder.
• Gårdsalg - Se de “grønne sider” på www.eco-info.dk eller bestil en liste hos Økologisk Landscenter på tlf.: 8732-2700.
• Abonnementsordninger - Det er også muligt at bestille varer og få dem leveret enten på ens adresse, ens arbejdsplads eller på et cen- tralt opsamlingssted.
Økologimærker:
Det røde Ø, EU’s økologimærke, Krav - Svensk økologimærke, EKO - hollandsk økologimærke, Debio - norsk økologimærke, LØJ’s økologimærke og Demeter-mærket, der findes efterhånden mange
Råd om økologi
G rø n n e råd 6
økologimærker på markedet. Bestil folderen “Mærker og Miljø” på www.miljoeogsundhed.dk eller tlf. 33 13 66 88.
Gode økologi kontakter:
Man kan få information om økologi hos:
• Økologisk Landsforening tlf.: 87 32 27 10.
• Landsforeningen Praktisk Økologi: 70 20 83 83.
Man kan også kontakte følgende offentlige kontorer med spørgsmål om økologi:
• Fødevaredirektoratet, kontor for Kvalitet og Økologi tlf.: 33 95 60 00.
• Plantedirektoratet, Sektor for Økologi tlf.: 4526 36 00.
Hjemmesider om økologi
• Fødevareministeriets side om økologi - nyheder, love og regler mv.: www.fvm.dk
• Plantedirektoratet - står for administrationen og kontrollen med det røde Ø: www.plantedirektoratet.dk
• Øko-info - Økologi, mad, miljø, jordbrug, nyheder, foreninger, firmaer, fakta: www.eco-info.dk
• Økologi - Portal for økologisk Landsforening: www.okologi.dk
• Alt om Økologi - hjemmeside, som informerer om økologisk produktion, forarbejdning og forbrug: www.alt-om-okologi.dk
• Økonet - Informationer og debat. Man kan bl.a. kan se Nyheds- bladet Øko-net, der formidler idéer, inspiration og oplysning inden for økologi, miljø og natur: www.eco-net.dk
• Den økologiske have: www.ecogarden.dk
• Landsforeningen Praktisk Økologi: www.praktiskoekologi.dk og www.havenyt.dk
G rø n n e råd 7
Det er ikke kun i grundvandet, man finder rester af sprøjtemidler.
Også fødevarer kan indeholde rester af de giftstoffer landmænd, gartnere og private haveejere har brugt.
Det er ingen hemmelighed, at der bruges sprøjtemidler i produktionen af grøntsager både i Danmark og i udlandet. Sprøjtemidlerne skal beskytte grøntsagerne mod svampe, ukrudt og insekter, der kan skade grøntsagerne. Desværre er det ikke altid, at forbrugerne kan være helt sikre på, at der ikke er giftrester tilbage i de grøntsager, de køber i butikkerne. Ny forskning fra Danmarks Jordbrugsforskning viser, at der typisk vil være rester af sprøjtemidler i frugt og grønt, når der er brugt sprøjtemidler i produktionen.
Sprøjtemiddelrester - statistik 2001
I gennemsnit viser 4 ud af 10 stikprøver, taget på frisk frugt og grønt, rester af sprøjtemidler. I langt de fleste tilfælde overskrider de ikke grænseværdierne. I 2001 var det således ca. 4,5% af alle stikprøver, der havde et indhold af giftrester over de tilladte grænseværdier.
Sundhedsmyndighederne understreger, at disse overskridelser ikke udgør noget sundhedsmæssigt problem.
Grænseværdier
Grænseværdierne for hvor meget sprøjtegift, der må være i frugt og grønt, fastsættes ud fra såkaldt “god landbrugsmæssig praksis”.
Populært sagt betyder det, at man regner baglæns. Først ser man på hvor lidt sprøjtemiddel, der skal bruges for at bekæmpe den skade- volder, der truer produktionen. Dernæst undersøger man, hvor mange giftrester dette forbrug medfører i afgrøderne. Sideløbende hermed foretages en sundhedsmæssig vurdering. Viser denne vurdering, at der kan være sundhedsmæssige problemer bliver sprøjtemidlet ikke godkendt. Hvis vurderingen derimod viser, at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer, fastsættes grænseværdien ud fra det niveau, den “gode landbrugsmæssige praksis” medførte.
Dansk er bedst
Kigger man på Fødevaredirektoratets stikprøvekontrol fra 2001, viser det sig, at der var rester af sprøjtemidler i (udvalgte frugter og grøntsager):
• alle stikprøver fra mandariner/klementiner (9% overskred grænseværdien).
• ni ud af ti stikprøver fra appelsiner, citroner og grapefrugt.
• otte af ti stikprøver fra udenlandske pærer og meloner.
Fakta om giftrester i frugt og grønt
MIlj ø fak ta 8
• to ud af tre stikprøver fra courgetter (udl.), peberfrugt (udl.), salat (udl.), tomat (udl.), granatæble (udl.), jordbær (udl.), solbær (udl.), vindrue (udl.), æble (udl.), abrikos (DK/udl.), banan (udl.) og hind- bær (DK/udl.).
• hver anden stikprøve fra danske jordbær, udenlandske kiwi og danske solbær.
Til gengæld var der slet ikke rester af sprøjtemidler i stikprøverne fra:
• Økologiske bananer, - citroner, - mandariner, - pærer, - vindruer, agurker, - kartofler, - nye kartofler, - løg og tomater.
• Danske courgetter, tomater, broccoli, blomkål, blommer, rødkål, artiskok, løg og hvidkål.
• Udenlandske artiskokker, rødkål, løg og hvidkål.
Sammenligner man grøntsager og frugter, der dyrkes i Danmark, med de tilsvarende udenlandske, viser det sig, at der generelt findes giftrester i færre stikprøver af danske afgrøder end i prøver af importerede.
Økologi og sprøjegiftrester
Økologisk frugt og grønt er dyrket næsten uden brug af sprøjtemidler.
Alligevel kan myndighederne finde rester af sprøjtemidler i økologiske produkter. Der kan f.eks. være tale om rester af “gamle” sprøjtemidler, der blev brugt, før landbrugsjorden blev omlagt til økologisk drift. I 2001 blev der fundet sprøjterester i bl.a. økologisk appelsin (1 ud af 20), økologiske æbler (1 ud af 20) og økologisk gulerod (2 ud af 18).
Babymad og sprøjtegiftrester
Langt det meste sprøjtegift forsvinder, når frugt og grønt forarbejdes og koges - men ikke det hele. Babymad lavet af konventionelt dyrket frugt og grønt kan derfor stadig indeholde små rester af sprøjtemiddel.
Selvom en hjemmelavet portion grøntsagsmos eventuelt skulle inde- holde små rester af sprøjtegift, er det ikke ensbetydende med, at babymosen er sundhedsskadelig. Forældre kan derfor roligt give deres børn masser af frugt og grønt.
(Råd om frugt og grønt, se næste side)
Milj ø fak ta 9
Det er sundt at spise frugt og grønt - også selvom de indeholder rester af de sprøjtemidler, landmænd og gartnere bruger.
Spis økologisk frugt og grønt
Økologisk frugt er ikke altid 100% fri for rester af sprøjtegifte. Men der bruges stort set ingen sprøjtemidler i selve den økologiske produktion. Undtagelsen er f.eks. svovl, der bl.a. må bruges til at bekæmpe skurv i økologiske æbler. Udenlandske økologiske afgrøder kan også være sprøjtet med kobbersulfat.
Spis dansk det er bedst
Danske landmænd og gartnere bruger generelt mindre sprøjtemiddel end deres udenlandske kollegaer. Det er derfor ikke overraskende, at der findes færre rester af sprøjtemidler i stikprøverne fra de danske afgrøder end i stikprøverne fra de udenlandske.
Tabel 1: Dansk og udenlandsk frugt og grønt. Stikprøver med rapporteret indhold af sprøjtemidler i procent af alle stikprøver 2001.
Kilde: Informationscenteret for Miljø og Sundhed på baggrund af data fra Fødevaredirektoratet 2001
Råd om frugt og grønt
Navn Dansk Udenlandsk
Agurk 4% 39%
Bladselleri 39% 47%
Blomkål 0% 18%
Blomme 0% 48%
Broccoli 0% 25%
Gulerod 22% 34%
Hindbær 75% 59%
Jordbær 55% 62%
Kartofler 3% 25%
Løg 0% 0%
Peberfrugt 0% 59%
Pærer 34% 82%
Salat 15% 61%
Tomat 0% 65%
Æbler 23% 71%
G rø n n e råd 1 0
Spis årstidens danske afgrøder
Man kan ikke få alle slags dansk producerede grøntsager hele året.
Men spiser man flere af årstidens danske grøntsager frem for de importerede, nedsættes miljøbelastningen fra transport og opvarm- ning af drivhuse og dermed den samlede miljøbelastning.
Sommer (juni-august):
Agurk, asparges, bladselleri, blomkål, broccoli, bønner, bær, gulerod, jordbær, kartoffel, løg, majs, peberfrugt, persille, porre, pære, rabarber, rødbede, rødkål, salat, spinat, squash, tomat, æble, ærter.
Efterår (september-november):
Agurk, bladselleri, blomkål, blomme, broccoli, bønner, grønkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, majs, peberfrugt, persille, porre, pære, rosenkål, rødbede, rødkål, salat, selleri, spinat, squash, tomat, æble.
Vinter (december-februar):
Grønkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, porre, pære, rosenkål, rød- bede, rødkål, selleri, æble.
Forår (marts-maj):
Asparges, grønkål, gulerod, hvidkål, kartoffel, løg, persille, porre, rabarber, rosenkål, rødbede, rødkål, salat, selleri, spinat, æble.
Skyl frugt og grønt inden de spises
En stor del af giftresterne sidder uden på skrællen. Det er derfor en god idé at vaske og skylle grøntsager og frugter grundigt, inden de spises. Det er også en god idé at fjerne de yderste blade af salat m.m.
Dyrk egne grøntsager
Hvis man har en have, kan man dyrke sine egne afgrøder. Så er man også selv herre over om - og eventuelt hvor mange kunstige sprøjte- midler, man vil bruge.
G rø n n e råd 1 1
Verdens bestande af fisk er nedfisket, fangstkvoterne er for store, bifangsterne fylder for meget, og derudover kan fisk indeholde farlige miljøgifte. Det står derfor skralt til med verdens fiskebestande.
Halvdelen af klodens fiskebestande er fisket til grænsen, dvs. de tåler ikke et yderligere fangstpres. 30% er så nedfisket, at FAO (FN’s Levnedsmiddel og Landbrugsorganisation) siger, at det er nødven- digt, at der gribes ind, hvis bestandene skal reddes.
Menneskeskabte og naturlige årsager
Hvis der fanges flere fisk, end en bestand kan bære, havner bestanden under den såkaldt biologisk sikre grænse. Dermed starter en negativ spiral - især for de fiskearter, der bliver sent kønsmodne. De når ikke at gyde og være med til at opretholde bestanden, før de dør. De faktorer, der influerer på bestandene, er dog ikke alle menneske- relaterede. Vandtemperaturen og fødemængden betyder bl.a. meget for, hvor godt fiskenes æg og larver overlever den første tid.
Bifangster
Bifangster er uønskede fangster. De er et problem ved de fleste former for fiskeri. Det kan dreje sig om for unge fisk eller fisk, der er forbud mod at fange. Det kan også være fisk som er kommercielt uinteressante, eller fisk, hvor fiskekvoten er opbrugt. Disse fisk smides overbord igen og dør for det meste. I alt kasseres 500.000 tons fisk om året, alene i Nordsøen. Fangsten af fladfisk med hollandske bomtrawl har bifang- strekorden. Her giver hvert kilo levende fladfisk 10 kilo døde fisk og 6 kilo bunddyr. Trawling efter jomfruhummere medfører store bifangster af god konsumfisk - ikke mindst torsk, som i forvejen er en mangelvare.
Der er også problemer med bifangst af marsvin. Tusindvis af fredede marsvin drukner hvert år i danske fiskeres net.
Selektivt og naturskånsomt fiskeri
Fangstmetoderne er en væsentlig årsag til de store bifangster. Ruser, diverse garn, langline og traditionelt snurrevodsfiskeri er passive fangstformer og regnes generelt blandt de mere miljøvenlige. Med trawl og nye vodtyper fås derimod de store bifangster. Bomtrawl kritiseres desuden for at pløje havbunden op og være yderst brænd- stofkrævende. En fremtidig regulering af fiskeriet vil formodentlig komme til at inkludere flere fredede havområder, større masker i trawlene og større brug af trawlredskaber, der selv kan sortere uønsket fangst fra. I EU’s grønbog om fiskeri lægges desuden vægt på større brug af naturskånsomme redskaber.
Fakta om fisk
Milj ø fak ta 1 2
Fiskeopdræt
Mange af de fisk - f.eks. laks, tigerrejer og ørreder - som vi spiser i Danmark, kommer fra fiskeopdræt, de såkaldte akvakulturer, dvs.
hav- eller dambrug. Akvakulturer leverer i dag en fjerdedel af verdens samlede produktion af fisk og skaldyr - heraf de 90% fra Asien. Der er en del miljøproblemer forbundet med opdræt. Eksempelvis kan næringsstoffer fra foderrester og lign. føre til overgødskning og ilt- svind. Et andet problem er, at sygdomme kan overføres fra de opdrættede fisk til de vilde bestande. Derudover har brugen af indu- strifisk til fremstilling af fiskefoder medført, at vilde fisk og opdræts- fisk er blevet konkurrenter på fødeområdet. En stor bekymring på vore breddegrader drejer sig om spredningen af gener fra undslupne avlsfisk til de vilde bestande. I Norge udgør undslupne laks hele 20%
af de vilde fisk.
Fisk og miljøgifte
Fisk, fugle og pattedyr øverst i fødekæden indeholder ofte “miljøgifte”, der er skadelige for levende organismer. Disse stoffer ophobes bl.a.
fedtdepoterne, hvorfor koncentration af miljøgiftene er størst i dyr, der er øverst i fødekæden - herunder fisk. Det er især indholdet af kviksølvog dioxin, der er et problem. Fisk er således den langt over- vejende leverandør af kviksølvi vores kost. Dioxinfindes mest i fede fisk - bl.a. i torskelever. Koncentrationen af miljøgifte er i nogle fisk så stor, at myndigheder i enkelte lande har nedlagt forbud mod at fiskene spises. Det gælder f.eks. fisk fra visse norske fjorde. I andre lande advares kvinder mod at spise meget af bestemte fisk. I Sverige rådes gravide kvinder således til ikke at spise aborre, gedde og torskelever. I USA advarer de amerikanske myndigheder gravide kvinder mod overhovedet at spise haj og sværdfisk og dåsetun mere end 1-2 gange om ugen.
(Råd om fisk, se næste side)
Milj ø fak ta 1 3
Man er i de seneste år for alvor blevet opmærksom på fisk og skal- dyrs sundhedsmæssige kvaliteter.
Spis fisk
Fiskens fedt indeholder mange af de sunde flerumættede omega-3 fedtsyrer. Proteinerne i fisk er af høj kvalitet for mennesker, og fisk er desuden rige på D-vitamin og mineralerne jod og selen.
• Spis fisk 1-2 gange om ugen, svarende til 2-300 g.
Miljøgifte - mest i fede fisk
De fleste vitaminer og mineraler findes i fede fisk. Det gør til gengæld også de fleste miljøgifte. Disse kan på langt sigt eventuelt skade bl.a. centralnervesystemet og immunforsvaret.
• Skift imellem fede og magre fisk. Selv om de sundhedsmæssige fordele ved fisk er langt større end ulemperne, anbefaler Føde- varedirektoratet alligevel, at vi varierer indtaget lidt.
• Gravide og ammende bør undgå torskelever, aborre, gedde, (stor) helleflynder, sandart, ål, ålekvabbe og ikke spise fede fisk som laks og sild fra Østersøen mere end én gang om måneden. Dette anbe- faler det svenske “Livsmedelsverket”. Fostre og nyfødte er nemlig særligt sårbare, da de er under rivende vækst og udvikling. Føde- varedirektoratet i Danmark anbefaler derudover gravide og ammende ikke at spise “store portioner” af tun, sværdfisk, silde- haj og rokke.
• Piger og kvinder i den fødedygtige alder bør undgå torskelever og ikke spise sild og laks fra Østersøen mere end én gang om måne- den. Anbefalingerne kommer fra det svenske “Livsmedelsverket”.
• Er man ikke gravid, behøver man ikke at holde dagligt regnskab med den fisk, man spiser. Det er indtagelsen af megen fed fisk over lang tid, der kan være problematisk. Ikke, om man på en tre ugers sommerferie har fået røget Østersøsild hver dag.
Fede fisk og magre fisk
• Fede fisk - mere end 8 gr. fedt pr. 100 gr.: laks, makrel, sild, helle- fisk, stenbider, ål.
• Middelfede fisk - 2-8 gr. fedt pr. 100 gr.: hornfisk, helleflynder, havkat, pighvar, slethvar, ørred.
• Magre fisk - mindre end 2 gr. fedt pr. 100 gr.: torsk, rødfisk, rød- spætte, skrubbe, tun, gedde, havtaske, rødtunge, søtunge.
Råd om fisk
G rø n n e råd 1 4
Bæredygtigt fiskeri
En bæredygtig fisk er en fisk, der et fanget ved naturskånsomt fiskeri.
Desuden skal bestanden, den kommer fra, være udnyttet på bære- dygtig vis. Der sigtes ved skånsomt fiskeri mod at minimere:
• fiskeredskabernes påvirkning af miljøet (f.eks. havbunden)
• mængden af uønsket bifangst
• energiforbruget
• affaldsproblemerne, f.eks. ved tab af grej
Mærkning af fisk
En EU-forordning om mærkning af fiskeprodukter trådte i kraft 1.
januar 2002. Mærkningsordningen betyder, at forhandleren skal mærke fiskene, således at forbrugeren vil kunne se, hvilken fisk det drejer sig om, hvor den er fanget, eller om det er en opdrætsfisk.
Økologiske fisk
Det vil i fremtiden være muligt at købe Ø-mærkede opdrætsfisk pro- duceret i Danmark. Der er dog ikke fastsat en dato for, hvornår der kommer produkter på markedet. Fødevaredirektoratet arbejder på at lave regler for produktionen af Ø-opdrætsfisk. Reglerne omkring Ø- mærkningen af opdrætsfisk vil bl.a. komme til at omfatte krav til foder, vandkvalitet, GMO, og medicinering mv. I Sverige og Norge er produktion og salg af økologiske opdrætsfisk allerede en realitet.
Naturskånsomt fiskeri
I Danmark er en form for bæredygtigt fiskeri blevet etableret i form af en gruppe fiskere, som har organiseret sig i Fiskernes Økologiske Netværk (FØN). De afsætter deres fisk under det private mærke
“Naturskånsomt Fiskeri”. Foreningen har udarbejdet et regelsæt, som stiller skærpede krav til fangstmetoder og håndtering af net mv.
Ved naturskånsomt fiskeri sigtes bl.a. mod at minimere fiskered- skabernes påvirkning af havbunden, minimere mængden af uønsket bifangst og nedfiskningen af bestande. Desuden stilles der krav om et lavere energiforbrug ved selve fiskeriet. Kontakt foreningen direkte, for at få oplyst, hvor FØN afsætter deres fisk: tlf. nr. 86 38 64 18, eller
• se FØN’s hjemmeside: www.ecofishery.dk
G rø n n e råd 1 5
Der bruges årligt ca. 186 kg emballage pr. person i Danmark. Faktisk er mængden af emballageaffald steget med over 30% siden 1994. De senere år har forbruget dog stabiliseret sig. Fra 1999 til 2000 steg forbruget kun 1%. Emballage er svært at undvære, men det gør en forskel for belastningen på miljøet, hvilken emballage vi vælger.
Genbrug er vigtigt!
Der findes mange forskellige emballagetyper. Plast, aluminium, pap og glas er blot nogle eksempler. Emballagens miljøbelastning afhænger meget af, hvordan den bliver fremstillet, og om den bliver genbrugt eller genanvendt. Pap og glas belaster miljøet mindst. Dernæst er plastmaterialer som polyethylen, polypropylen, PET og polystyren at foretrække. Herefter følger plasttyperne EPS, PVC og derefter stål.
Aluminium belaster miljøet mest. Det skyldes især, at aluminium er meget energikrævende og miljøbelastende, når materialet udvindes.
Den samlede miljøbelastning fra en emballage afhænger dog også af, hvor meget materiale der skal bruges. F.eks. vejer glas mere end plast, så samlet set kan plast være mindre miljøbelastende end glas til en konkret emballage, især hvis transportafstandene er store.
Aluminium kræver meget energi
Den væsentligste del af miljøbelastningen, i aluminiumsprodukters samlede livscyklus, knytter sig til produktionen af primæraluminium.
Miljøbelastningerne ved at genanvende aluminium er små, set i for- hold til produktionen af nyt aluminium. En høj genanvendelsesgrad er derfor afgørende, hvis aluminium skal være et miljømæssigt godt valg. Der bliver brugt 7.500 ton aluminium til emballage om året i Danmark. Genanvendelsesandelen for aluminiumemballage er relativt lav. Af det samlede forbrug på 7.500 tons anslås det, at der bliver ind- samlet en mængde svarende til 60-100 tons. De eneste ordninger, hvor der omsættes større mængder, er indsamlingsordninger for aluminium- bakker fra madudbringning, hvor der årligt indsamles 55-60 tons.
Refill - en god idé
Affald der kan genanvendes, er fortsat affald, som skal indsamles, hånd- teres og oparbejdes. Det er derfor en god idé at efterspørge refill-produk- ter, dvs. produkter hvor en ressourcekrævende emballage kan anvendes flere gange. Påfyldningen kan eksempelvis ske via en væsentlig mindre ressourcebelastende beholder eller pose. Håndsæbe og miljømærket vaskepulver fås i refill. Det samme gør sig gældende med kontorartikler.
Der findes f.eks. mange forhandlere af tonerpatroner med refill.
Fakta om emballage og madpakker
Milj ø fak ta 1 6
Husholdningsemballage
I 2000 var den samlede mængde af emballage i Danmark på 1 mil.
tons. Heraf er det kun omkring 45%, som forbrugerne kommer direkte i kontakt med. Resten er transportemballage. Det meste emballagemateriale er fremstillet af pap og papir, som udgør 47 procent af emballagemængden. Meget af husholdningsemballagen kan i højere grad genanvendes. Det er f.eks. pap, engangsglas og plastflasker, som ved bedre affaldssortering ville kunne genanvendes.
Husholdningsfilm og frostposer er vanskelige at genanvende, hvilket skyldes, at de som regel er smurt ind i madrester og lignende. Under- søgelser viser derfor, at det miljømæssigt er bedre at forbrænde, end at genanvende, disse affaldstyper. Det er endnu kun en meget lille del af dagrenovationen, hvorunder husholdningsemballage indgår, som bliver genanvendt. Det meste bliver brændt. Målsætningen i 2000 var, at dobbelt så stor en del af dagrenovationen skal genan- vendes i 2004.
Madpakken
Hvor meget den daglige madpakke belaster miljøet afhænger bl.a. af, hvordan den pakkes ind. En undersøgelse viser, at den velkendte madkasse, hvor der anvendes mellemlægspapir, er det mest miljø- venlige. Som alternativ kan det være praktisk at pakke maden ind i plastfolie lavet af polyethylen. Aluminiumsfolie (sølvpapir) er stadig langt den mest miljøbelastende form for indpakning.
Dåsevand og dåseøl
Forbudet mod salg af drikkevarer på dåse blev ophævet d. 23. januar 2002. Alle dåser med pantmærke er pålagt en pant, som forbrugerne får igen, når den tomme dåse afleveres i butikkerne. Retursystemet for dåser blev etableret d. 23. september 2002.
Miljømærket emballage
Det er muligt at købe emballage til indpakning af mad, der er miljø- mærket med det Nordiske Miljømærke Svanen. Ved at bruge disse produkter, kan man yderligere minimere miljøbelastningen ved em- ballageforbruget.
(Råd om emballage og madpakker, se næste side)
Milj ø fak ta 1 7
Emballage er ikke til at undgå, men det gør en forskel for belastningen på miljøet, hvor meget og hvilken emballage man vælger. Det vigtigste er at købe produkter med emballage, der kan genbruges og dermed nedsætte affaldsmængden og miljøbelastningen.
Vælg genbrug og genanvendelse
Jo mere der direkte genbruges, og jo mere vi samler ind til genan- vendelse, desto mindre affald. Dét gavner miljøet.
• Vælg genbrugsemballager og refillemballager.
• Vælg om muligt varer med emballage, der kan genanvendes. Det er f.eks. glas, papir og pap.
• Emballage af aluminium og plast (undtaget sodavandsflasker af PET- plast) genanvendes ikke systematisk i Danmark - heller ikke selvom emballagen er pyntet med genanvendelsescirkler eller -trekanter.
• Kontakt Sekretariat for Aluminium & Miljø og hør om deres ind- samlingsordninger for aluminium.
tlf. 66 14 44 10 eller www.alu-info.dk
• Aflever glas og papir til genbrug.
• Aflever pap og PVC-plast på genbrugsstationen.
Køb ikke ekstra emballage
Selvom emballage ikke kan undværes, kan man med fordel forsøge at slæbe så lidt emballage med hjem som muligt.
• Undgå sampak og dobbeltindpakning, hvis det er muligt.
• Brug et indkøbsnet eller stofpose. Det sparer både penge og ressourcer.
• Køb kompakt og koncentreret, f.eks. når der købes vaskepulver.
• Køb og brug refill-systemer, hvor det er muligt.
• Blækpatroner og printerpatroner findes i refill.
Emballage i køkkenet
Madvarer, madrester og madpakker skal pakkes og opbevares mest hensigtsmæssigt - og med så lille miljøbelastning som muligt.
• Genbrug så vidt muligt madvarernes egen emballage.
• Brug kun emballagen til dens oprindelige formål.
• Kom ikke varm mad i plastbeholdere, medmindre de er beregnet til opbevaring af varme madvarer.
• Undgå aluminiumsfolie/sølvpapir til indpakning.
• Brug i stedet madpapir, mellemlægspapir eller husholdningsfilm lavet polyethylen.
• Undgå husholdningsfilm af PVC.
Råd om emballage og madpakker
G rø n n e råd 1 8
Den gode gamle madkasse
• Brug madkasser til familiens madpakker.
• Køb svanemærket madpapir til madpakkerne.
Der findes emballager, som ikke genbruges, f.eks. flaskerne fra ice- tea og kildevand.
• Køb derfor øl, sodavand og andre drikkevarer i glas- eller plast- flasker eller dåser, der kan genbruges.
• Sæt skruelåget på plastflasken, når den afleveres. Det beskytter gevindet og forlænger flaskens levetid.
• Undgå at købe fødevarer eller drikkevarer dåser der ikke er omfattet af retursystemet.
Grønne råd om dåser
• Pas på dåsen - er den bukket eller bulet er der ingen pant!
• Læs mere om dåsepant hos Forbrugerinformationen (www.fi.dk) eller hos www.retursystem.dk
Emballage og mærker
Der er som nævnt svanemærkede emballageprodukter til madpakken, men der kan optræde andre mærker på emballagen i Danmark:
• Plastmærker: Er pile i en trekant med et nummer indeni (f.eks. 01 eller 1). Nummeret angiver hvilken type plast der er anvendt. I alt findes der 7 numre, som står for 7 forskellige plasttyper. Plast- mærkerne betyder ikke, at der er tale om genbrugsplast, men at plasten kan genanvendes. Indsamling af plast sker dog ikke syste- matisk i Danmark. PVC-plast kan være mærket med et 3-tal. PVC- plast skal afleveres på genbrugsstationen til genbrug eller deponering. Læs mere om plast i temahæftet om “Elektronik, papir, plast og bil”.
• Der Grüne Punkt: Er et tysk emballagemærke. Det siger ikke noget om varens eller emballagens miljøbelastning. Der Grüne Punkt har ingen betydning for danske forbrugere.
G rø n n e råd 1 9
I dette temahæfte om mad har Miljø & Sundhed forsøgt at samle en række relevante oplysninger om miljøbelastningerne ved den mad danskerne spiser. Der er informationer om økologi, fordi den øko- logiske produktion er mindre miljøbelastende end konventionel produktion. Derudover er der fokus på giftrester i frugt og grønt, et emne der har haft Miljø og Sundheds opmærksomhed de seneste år.
Fisk og de miljømæssige problemstillinger der følger med fangsten er også indeholdt i dette tema. Endelig sluttes der af med oplysninger om danskernes forbrug af emballage.
Miljø & Sundhed har udgivet Råd om Miljø og Forbrug i seks for- skellige temaer. Hvert tema er karakteriseret ved, at de præsenterer en række fakta om forskellige emner med fokus på de miljømæssige problemstillinger. Gældende for alle emner er, at ingen informationer står alene, der vil altid være grønne råd om, hvordan man som for- bruger kan minimere miljøbelastningen i hverdagen.
Andre udgivelser i samme serie:
• Personlig pleje og tøj
• Børn
• Have
• Elektronik, papir, plast og bil
• Bolig
Der må frit citeres fra Råd om Miljø og Forbrug, med angivelse af Miljø & Sundhed som kilde. Grønne råd må dog ikke benyttes i reklame øjemed uden forudgående tilladelse fra Miljø & Sundhed.
Miljø & Sundhed er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centerets formål er at øge forbrugerens viden og handlemuligheder for at deltage i løsning af miljøproblemer.
Informationscenteret for Miljø & Sundhed er finansieret af Miljø- ministeriet.
Råd om Miljø og Forbrug
fra Informationscenteret for Miljø & Sundhed
SKØNVIRKEDenne tryksag er svanemærket 541 372 Januar2003
Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K • www.miljoeogsundhed.dk greeninfo@greeninfo.dk • Telefon 33 13 66 88 • Fax 33 13 66 87
