AT 2015 og innovation - Elevtillæg
Til AT-eksamen 2015 er der mulighed for at vælge en innovationsopgave.
Hvis du vælger innovationsopgaven, skal du sætte dig ind i de særlige krav, der er til en innovationsopgave og i dialog med dine vejledere om
muligheden.
I dette hæfte vil uddybe de særlige krav, der er til innovation i AT.
Opgaverne (frigives 26. januar)
Hvad er kravene til en opgave i innovation?
De AT-opgaver, som undervisningsministeriet har udsendt, tager alle udgangspunkt i kravet om at afgrænse og undersøge en sag. Det skal man også i en opgave med innovation. Kravene til opgaven kan splittes op i tre:
Undersøgelse af en sag / udarbejdelse af en problemformulering.
Udarbejdelse af innovativt løsningsforslag.
Vurdering af løsningsforslaget.
Et innovativt løsningsforslag er ifølge ministeriet defineret som noget, der har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (kontekst) noget nyt. Forslaget behøver derfor ikke at være noget nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng.
Ved vurdering af løsningsforslaget forstås, at forslagets relevans og konsekvenser vurderes.
Hvad kendetegner sager i innovationsprojekter?
Autentiske problemer (altså et virkeligt problem)
Ofte inddrages ekstern partner (dvs. du måske skal have kontakt med en eller flere personer eller virksomheder)
Krav om undersøgelse og innovativt løsningsforslag samt vurdering af løsningsforslaget
For synopsis-eksempel – se på næste side ved ”Eksempel 1 – branding”
Eksempel på opgave – med og uden innovation
Frederiksborg Gymnasium og HF Side 1 af 5
Opgave A – er den opgave, du er blevet forberedt til i AT-forløbene i løbet af dine 3 år på gymnasiet
Opgave B – er den opgave, der kræver en særlig indsigt i innovation
Det er valgfrit, om du vælger opgave A eller B, men overvej nøje om du har de nødvendige forudsætninger til at løse opgave B
Katastrofen – årsager og konsekvenser
B. Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe og dens årsager eller konsekvenser belyses, og du skal udarbejde og vurdere konsekvenserne af et innovativt løsningsforslag, der kan
Katastrofen – årsager og konsekvenserA.
Du skal vælge en sag, hvor en bestemt
katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal
udarbejde en problemformulering samt en
synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens
årsager og/eller konsekvenser belyses. Som
et led i din fremstilling af den valgte sag,
skal du gøre rede for din brug af begrebet
Eksempler på problemformuleringer med innovation Nedenfor er eksempler på problemformuleringer fra 12/13:
Eksempel 1: Branding
Hvordan løser vi problemet med at brande borgmester Steen Hasselriis’ bedre? Steen Hasselriis spindoktor deltager som ekstern partner.
Eksempel på denne innovationssynopsis – følg link
Eksempel 2: Fremtidens by
Hvordan kan man på en innovativ måde optimere standarden på cykel-infrastrukturen i Nordvest i forhold til at skulle løse
problemer omkring myldretidstrafikken?
Synopsis med innovation – er der særlige krav?
Det er de samme punkter, der skal med i synopsis, som du har trænet i dine AT- forløb. Men nogle af punkterne er præciseret med hensyn til innovationsopgaven (for uddybning se FGs synopsis over for innovationskrav bagerst i dette hæfte).
Mundtlig fremlæggelse og dialog i innovationsopgaver – er der særlige krav?
For den mundtlige prøve gælder følgende:
- en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog.
I innovationsopgaver indeholder præsentationen en omtale af løsningsforslaget, og evt. kort fremvisning af produktet, f.eks. video eller dele heraf (10-12 min).
Præsentationen danner udgangspunkt for en dialog om anvendelse af faglig viden og faglige metoder i undersøgelse af problemet, udvikling af løsningsforslaget og/eller vurderingen af løsningsforslaget. Herunder kan indgå fagligt begrundet
afgrænsninger og valg (for uddybning se FGs synopsis overfor innovationskrav
bagerst i dette hæfte).
Bedømmelsen i AT med innovation?
Det er de faglige mål fra AT, der gælder – Du skal kunne:
Tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
Foretage valg, afgrænse og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
Perspektivere sagen
Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag
Men: Selvom kravene ikke er anderledes i en innovationsopgave, så er der alligevel nogle særlige forhold, der gør sig gældende - se 2. og 3. kolonne nedenfor.
Som du vil kunne se, så skal du være meget bevidst om, at du skal undersøge et problem, udarbejde et innovativt løsningsforslag, du skal vurdere løsningsforslaget, og du skal prioritere hvor du særligt vil bruge fagene – enten i den grundige
undersøgelse, udvikling og udvælgelse eller vurdering. Hvorfor det sidste? Det vil stå til sidst i nedenstående skema
Bekendtgørelsens
krav AT-synopsis AT-synopsis med innovation
Nedenfor: Elementer der også skal være til stede i innovationsopgaven Forside med titel på
emnet, angivelse af fagkombination og vejleder
I Lectio finder du den blanket, der skal udfyldes og placeres som forside på din synopsis.
Indledning Det er vigtigt, at du skriver en kort og god indledning, der leder fra den overordnede AT-opgave til din tværfaglige
undersøgelse. Når læseren har læst din indledning, skal han forstå, hvorfor dit fokus er relevant inden for det overordnede AT-emne.
Problemformulering Din indledning skal naturligt lede op til din problemformulering over en sag, der kan belyses gennem flere fags teorier og metoder.
Problemformuleringer kan variere fra fag til fag og kan bestå af 1) et eller flere sammenhængende spørgsmål, 2) sammen-hængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere, eller 3) en påstand, du vil argumentere for.
Følgende spørgsmål skal være dækket i din problemformulering
1. Hvilket konkret problem søges løst på en innovativ måde?
2. Hvem eller hvad vedrører problemet?
3. Evt. ekstern partner?
Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med
Problemstillinger er de underspørgsmål, der er nødvendige at undersøge for at besvare problemformuleringen.
Det er ikke nok at skrive
problemstillingerne i punktform. Du skal også uddybe, hvorfor dine
problemstillinger er relevante i forhold til din undersøgelses fokus. Og hvordan de indbyrdes hænger sammen.
Præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med, diskussion af hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med
underspørgsmålene og konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål.
Disse punkter kan f.eks. dækkes med behandling af følgende 5 spørgsmål:
1. Hvad er problemets årsager, omfang og konsekvenser? (Kan være det underspørgsmål, som driver undersøgelsen frem).
2. Hvilke materialer samt hvilken faglig viden og faglige metoder er anvendt til at:
a. undersøge problemet b. udvikle løsningsforslaget c. vurdere løsningsforslaget d. Du prioriterer anvendelse af
faglig viden og metoder mellem disse dele af projektet.
Din faglige prioritering fremgår af synopsen og af fremlæggelsen - se nedenfor*
3. Hvilket innovativt løsningsforslag inkl.
evt. produkt udarbejdes? (Kan være det underspørgsmål der driver præsentation af løsningsforslag inkl.
omtale og illustration af evt. produkt frem i synopsen)
4. Hvordan er løsningsforslaget inkl. evt.
produkt en løsning af problemet, og hvilke konsekvenser har
løsningsforslaget i øvrigt? (Kan være det underspørgsmål som driver vurdering af forslagets relevans frem - evt. gennem eksperimenter, scenarier eller fremlæggelse eksternt samt vurdering af forslagets konsekvenser f.eks. ud fra samfundsmæssige, etiske, æstetiske eller miljømæssige kriterier).
5. Hvordan vurderes fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til ovennævnte? (Kan være et
underspørgsmål til direkte opfyldelse af det pågældende mål).
Konklusioner på arbejdet med de enkelte
problemstillinger
Her konkluderer du på de underspørgsmål, du har formuleret som del af din
problemformulering.
Diskussion af, hvilke metoder, teorier og empiri, der er relevante i arbejdet med
problemstillingerne
Vis læseren, hvordan du griber din undersøgelse an. I afsnittet skal du komme ind på:
Hvilken empiri/hvilke materialer har du anvendt? Redegør for dit valg af empiri/materiale, fx værker, personer, begivenheder, eksperimenter eller statistik.
Hvilke teorier og metoder har du selv anvendt eller/og er anvendt i dit materiale? Redegør for valg af teori og metoder.
Hvorfor er der anvendt disse teorier og metoder? Diskuter hvorfor valgte teorier og metoder er relevante i forhold til den sag, du undersøger. Og diskuter hvilke fordele eller begrænsninger valgte fag, teorier og metoder har i forhold til den sag, du undersøger.
Hvordan anvender du fagene og deres teori og metoder i din undersøgelse? Vis, hvordan du har anvendt teori og metode, og kom med et par centrale eksempler, fx på en analyse.
Det kan være naturlig her kort at trække tråde til dine konklusioner på
underspørgsmålene.
En sammenfattende konklusion og formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
Den overordnede konklusion skal sammenfatte resultatet af din samlede undersøgelse og svare på
problemformuleringens hovedspørgsmål.
Herudover forventes, at du giver ideer til, hvordan undersøgelsen kunne udbygges.
Ved at samle delkonklusionerne bør man kunne svare klart på spørgsmålet: Hvordan og i hvor høj grad er problemet løst gennem det innovative løsningsforslag?
Perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten
Her perspektiverer du til overordnede problemstillinger fra tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk.
Litteraturliste Litteraturliste, hvor du angiver anvendt materiale.
Bilag. Centrale artikler, tekstuddrag, grafer, modeller mm., som du har anvendt direkte, kan vedlægges som bilag. Spørg dine vejledere til råds.
c. Vurderingen består af en kortfattet vægtning og begrundet udvælgelse af det bedste løsningsforslag.
Eksempel 2:
a. Dit udgangspunkt er en god idé.
b. Der redegøres kortfattet for det problem, der søges løst.
c. Fagene anvendes til at vurdere, om idéen løser problemet og til en samfundsmæssig, etisk, æstetisk eller miljømæssig vurdering.
Eksempel 3:
a. Der gøres kort rede for problemet.
b. Fagene anvendes til udvikling og udvælgelse fra de første idéer til løsning gennem afprøvning og vurdering frem til et færdigt forslag.
c. Vurderingen er integreret i udvikling af løsningsforslaget.
Din prioritering bestemmer, hvad der skal lægges vægt på ved bedømmelsen.
Måske overvejer du hvorfor, du skal prioritere, men det er for at hjælpe dig. Undervisningsministeriet har skrevet, at din faglighed skal vise sig ved sider af videnskaben. Det er derfor rimeligt, at du enten i undersøgelsen, udarbejdelsen eller vurderingen af løsningsforslaget viser elementært kendskab til både den anvendte empiri, den anvendte fremgangsmåde (metoderne) samt de teorier der er inddraget – men ikke alle steder.
Råd og vink
Fagsærtræk i innovationsprojekter (nederst på siden)
Bemærk linket til fagkonsulenter, der har skrevet, hvordan enkelte fag kan indgå i AT Stx, Fag, AT
”Reglerne” til AT (lærerplan og vejledning) EMU, AT
Læringsportalen, der giver gode råd og vink Videnskab.dk om AT
Hjemmesiden har inspirationsmateriale til AT-opgaven FGs hjemmeside – 3g vejledninger
Skrivemetroen
Sankt Annæ Gymnasium opgaver m/u innovation - klik på det det gode eksempel
(i den elektroniske udgave af tillægget er ovenstående hyperlink – højreklik og tryk ”Åben link”)
Til slut
Som sagt skal du nøje overveje, om du vil kaste dig ud i en AT-opgave med innovation.
Hvis du har særlige spørgsmål, kan du altid kontakte Christian Skov Nikolajsen, der sidder i administrationslokale 7 på rød gang.
Bemærk: Pjecen er udarbejdet på baggrund af Egå Gymnasiums AT-håndbog, fagkonsulenternes oplæg på AT-konferencen 2013, AT-læreplan og AT-vejledning.