• Ingen resultater fundet

1.2 Der arbejdes fortsat med 1.1 Generelt S T A T U S O G A N B E F A L I N G E R

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "1.2 Der arbejdes fortsat med 1.1 Generelt S T A T U S O G A N B E F A L I N G E R"

Copied!
8
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

S T A T U S O G A N B E F A L I N G E R

1.1 Generelt

Der er nu afholdt 4 møder i klinikergruppen. Der afholdes i juni det femte og sidste møde i gruppen, hvor praktiserende læge/praksiskoordinatorer inviteres med og præsenteres for gruppens arbejde Klinikergruppen har arbejdet med følgende hovedtemaer:

 Kompetenceløft

 Det ideelle henvisningsforløb

 Kliniske kvalitetsparametre, herunder ”Det gode billede”.

Derudover har klinikergruppen fungeret som sparringspartner i forhold til det indledende arbejde omkring Baseline.

Dette dokument opsummerer slutteligt de endelige anbefalinger, som klinikergruppen, inden for de nævnet hovedtemaer, vil komme med til styregruppen.

Dokumentet består af en indledende opsummering (afsnit 1.1), en beskrivelse af, hvad der fortsat arbejdes med i gruppen (afsnit 1.2), en beskrivelse af arbejdet med baseline (afsnit 1.3), en beskri- velse af arbejdet med de tre hovedtemaer (afsnit 1.4, 1.5 og 1.6). Gruppens anbefalinger til de tre hovedtemaer fremgår af afsnit 2, 3 og 4.

1.2 Der arbejdes fortsat med

Gruppen er i forbindelse med arbejdet med kliniske kvalitetsparametre stødt på nogle juridiske pro- blemstillinger, som ønskes opklaret. MedCom har i den forbindelse kontakt til jurist Henrik Kri- stensen, som har indvilget i at besvare gruppens spørgsmål på skrift. MedCom sender spørgsmålene til Henrik Kristensen og informerer gruppen, når svar modtages.

Det lykkedes ikke gruppen at finde nogle praktiserende læger/praksiskoordinatorer til et femte og sidste møde i april. Desuden hørte MedCom ikke fra PLO og DSAM. Gruppen har derfor besluttet at udskyde dette møde til juni. MedCom kontakter PLO og DSAM med henblik på deltagelse til mødet. Klinikergruppen forsøger igen at tage kontakt med praksislæger/praksiskoordinatorer.

Gruppen har desuden diskuteret, hvorvidt Pleje.net skal bruges til dokumentation eller kommunika- tion, men er kommet frem til, at Pleje.net er et kommunikationsværktøj med dokumentation, som er nødvendigt indtil der er fuld integration mellem systemerne. Dobbeltregistrering kan altså være nødvendigt, indtil der foreligger integration mellem systemerne.

Gruppen er blevet enige om, at der bør laves en lommeudgave om ”Det gode billede”. MedCom udarbejder denne i fællesskab med en klinisk fotograf.

(2)

2

1.3 Baseline

Det blev ved det seneste møde i styregruppen besluttet at gennemføre baseline validering hos 10 kommuner i henholdsvis forår 2013, ultimo 2013/primo 2014 og ved projektets afslutning (ultimo marts eller juni 2015).

Det blev besluttet at anvende assistance og værktøjer fra henholdsvis KORA og KvaliCare, dog med det forbehold, at de anvendte beregningsmodeller og data outcome skal kunne indsættes i den nationale business case model. Det er væsentligt, at KvaliCares metode passer præcis med de 3-4 parametre fra den nationale business case. MedCom har d. 25. februar 2013 afholdt baseline meto- de-møde mellem KL, Digitaliseringsstyrelsen, 4PM (som udarbejdede den oprindelige metode i den nationale business case), Kora og KvaliCare. Parterne var enige om, at dataindsamling via elektro- niske spørgeskemaer baseret på en uges dataindsamling i 10 kommuner er den mest enkle og præci- se måde, der kan indsamles data på. Der arbejdes samtidig med datatræk fra LPR og fagsystemerne.

Der tilføjes spørgsmål i spørgeskemaet om sårfaser på afsluttede sår. 4PM og KvaliCare udveksler oversigter over samtlige spørgsmål om, hvor mange sårsygeplejersker der er i den enkelte kommune og hvor mange timer, der er allokeret. Når spørgeskemaet er endeligt udformet sendes spørgeske- maet t.o. til projektledergruppen og klinikergruppen.

De 10 kommuner er udvalgt (2 kommuner per KKR-område), men styregruppen står for den ende- lige godkendelse. Kommunerne anvender på nuværende tidspunkt hverken Pleje.net og/eller Kvali- Care. I den sammenhæng bør det dog nævnes, at samtlige kommuner i region Syddanmark i prin- cippet deltager i regionens forskningsprojekt for telemedicinsk vurdering af diabetiske fodsår, men at der i praksis er meget få sår/patienter registreret i Pleje.net hos den enkelte kommune, hvorfor regionen reelt ikke opfatter det som om, at de er kommet i gang.

Region ABT kom- muner Kva- liCare

Befolk- ningstal 2010

Pleje.net sept.

2012

KvaliCare Sårkon- cept

Bemærkning

Hovedstaden (1) Bornholm 42.154 Nej Nej

Hovedstaden (2) Helsingør Kommune

61.143 Nej Nej

Sjælland (1) Stevns Kommune

21.931 Nej Nej

Sjælland (2) Lolland 46.984 Nej Nej

Midtjylland (1) Syddjurs 41.392 Nej Nej

Midtjylland (2) Herning 85.548 Nej Nej

Syddanmark (1) Odense 188.777 Forskningsprojekt Nej Meget få sår/patienter

(3)

3 Syddanmark (2) Esbjerg 115.114 Forskningsprojekt Nej Meget få sår/patienter Nordjylland (1) Frederiks-

havn

62.007 Nej Nej

Nordjylland (2) Thisted 45.297 Nej Nej

Den samlede omkostning vil være på ca. 1 mio. kr.. Finansiering af baseline valideringen sker via midlerne til nationale værktøjer, da det er en fælles interesse både at understøtte en operationel data- indsamling og opdateret business case.

Simon Feilberg fra Kora deltog til klinikergruppens første møde i forbindelse med baseline. Her blev vigtigheden af, at diagnosen er kodet rigtigt, pointeret, og man diskuterede, hvor mange ben- sårspatienter, der i virkeligheden er, da mange bensår ikke behandles med hospitalet som partner.

Det blev hertil oplyst, at baseline skal levere fakta, så hvis der ikke er ret mange venøse bensår med i projektet, så er det faktuel information.

1.4 Kompetenceløft

Klinikergruppen har i forbindelse med anbefalede kompetenceniveauer arbejdet med anbefalinger for læger i sårfunktioner på sygehuse samt plejepersonale på tre niveauer:

 Niveau 1: Sårsygeplejersker med længerevarende efteruddannelse eller uddannelse på di- plomniveau

 Niveau 2: Nøglepersoner med sårfunktion med reference til sårsygeplejersken

 Niveau 3: Basissygeplejersker

Gruppen har hertil defineret, hvilke sårkompetencer plejepersonale på de forskellige niveauer bør have, samt hvilke niveauer de forskellige plejerpersonaler bør befinde sig på:

 Brugere på niveau 1 bør have et endags-telekommunikationskursus samt en studiedag i hjemmeplejen med fokus på samarbejde og telemedicin i praksis.

 Brugere på niveau 2 bør have et endags-telekommunikationskursus samt 5-dages sårkursus indeholdende grundlæggende principper for sårbehandling/produktvejledning og sygdoms- lære/udredning og behandling samt en studiedag med fokus på samarbejde og telemedicin i praksis.

 Brugere på niveau 3 bør have undervisning i anvendelse af pleje.net i forhold til at kunne have læseadgang til systemet.

Sårsygeplejersker på sygehuse og i kommunen anbefales primær at befinde sig på niveau 1, syge- plejersker i kommunen anbefales som minimum at befinde sig på niveau 3 (gerne niveau 1 og 2), og praksissygeplejersker med ansvar for sårbehandling anbefales som minimum at befinde sig på ni- veau 2 (gerne niveau 1).

(4)

4 Klinikergruppen anbefaler, at social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i kommunen ikke skal have ansvar for behandling af komplicerede sår, men at disse får undervisning i forebyggelse via e- learningssystemet.

Med udgangspunkt i ovenstående arbejdsprocedure er gruppen nået frem til nogle konkrete anbefa- linger for kompetenceniveauer for læger i s årfunktioner på sygehuse, sårsygeplejersker på sygehu- se, sårsygeplejersker i kommunen, sygeplejersker i kommunen, social- og sundhedsassistenter, so- cial- og sundhedshjælpere samt praksissygeplejersker.

Gruppens konkrete anbefalinger fremgår af afsnit 3.

Gruppen anbefaler desuden, at alle involverede parter (uanset kompetenceniveau) tilbydes e-

learning. Der findes kun ét relevant e-learningssystem, som er udviklet af KvaliCare. Det har været på tale, hvorvidt ,man i projektsammenhænge skulle indkøbe KvaliCares app, men der var bred enighed om at prioritere midler til at få elearningssystemet tilpasset lokalt, Klinikergruppen har desuden lavet anbefalinger, hvilke grupper, der bør have hhv. læse- og skriveadgang til pleje.net (Se afsnit 2).

1.5 Det ideelle henvisningsforløb

Det kan være vanskeligt at definere ét ideelt forløb, der kan være universelt gældende. Der bør der- for tages lokale hensyn. Gruppen har udarbejdet konkrete anbefalinger til det ideelle henvisnings- forløb (Se afsnit 3). Anbefalingen bør dog vendes med praktiserende læger og en jurist.

1.6 Kliniske kvalitetsparametre

Det er hensigten, at kvaliteten af den telemedicinske behandling skal være på niveau eller bedre end den behandling, som patienterne på nuværende tidspunkt modtager. Det er vigtigt, at de parametre, der vælges at måle på i evalueringen, så vidt muligt indgår i det daglige kliniske arbejde uden, at de involverede klinikere skal lave ekstra registrering. Klinikergruppen har med udgangspunkt i dette udarbejdet anbefalinger til, hvilke parametre, der bør evalueres på (Se afsnit 4). Klinikergruppen har derudover udarbejdet anbefalinger til ”Det gode billede” (Se afsnit 4).

(5)

5

2 ANBEFALINGER – SÅRKOMPETENCER

DET ANBEFALES, AT:

E-LEARNING tilbydes alle involverede parter (uanset kompetenceniveau)

UDDANNELSE/KURSER tilrettelægges efter en overordnet national ramme, men foregår lokalt i et regions- eller ”center”-samarbejde, evt. med hjælp fra eksterne samarbejdspartne- re. Det er vigtigt, at kursister og lokale samarbejdspartnere møder hinanden i forbindelse med uddannelsen, idet det fremme forståelsen og dialogen i hverdagen.

DET ANBEFALES, AT:

LÆGER I SÅRFUNKTIONER PÅ SYGEHUSE har interesse i og erfaring med sårbe- handling. Desuden skal der være et samarbejde mellem dermatologi, endokrinologi, karki- rurgi, ortopædkirurgi og statsautoriseret fodterapi (dem der er ansat på sygehusene – altså de regionalt ansatte). Lægerne skal tilegne sig særlig viden på sårområdet ved kursusaktiviteter og eventuelt fokuseret studieophold.

Det anbefales i øvrigt, at man følger anvisninger i de nationale/regionale retningslinjer for diabetiske fodsår og venøse bensår.

Det anbefales slutteligt, at Dansk Selskab for Sårheling opretter et kompetenceløft særlig rettet mod hospitalslæger med ansvar for sårbehandling, samt at læger deltager i et endags telekommunikationskursus.

SÅRSYGEPLEJERSKER PÅ SYGEHUSE har en diplomuddannelse eller længerevaren- de efteruddannelse i sårbehandling og mindst 2 års erfaring. Det anbefales, at sårsygeplejer- sker er superbrugere i Pleje.net og får opdaterede kurser.

Det anbefales derudover, at sårsygeplejerskerne har en studiedag i hjemmeplejen med fokus på samarbejde og telemedicin i praksis, og at sårsygeplejerskerne deltager i et endags tele- kommunikationskursus.

SÅRSYGEPLEJERSKER I KOMMUNEN har en diplomuddannelse eller længerevaren- de efteruddannelse i sårbehandling og mindst 2 års erfaring. Diplomuddannelserne er uden for projektet rammer, men kommunerne opfordres til, at der som minimum er én sårsygeple- jerske pr. 15.000 borgere eller eksempelvis 1 pr. delområde i kommunen.

Det anbefales, at der afsættes tid til specialfunktionen, og at kommunerne lægger en plan for, hvordan dette opnås.

(6)

6 Det anbefales derudover, at sårsygeplejerskerne har en studiedag i samarbejdsambulatoriet med fokus på samarbejde og telemedicin i praksis, og at sårsygeplejerskerne deltager i et endags telekommunikationskursus.

SYGEPLEJERSKER I KOMMUNEN deltager i et 5-dages sårkursus indeholdende grundlæggende principper for sårbehandling/produktvejledning og sygdomslære/udredning og behandling.

Det anbefales derudover, at sygeplejerskerne i kommunen deltager i et endags telekommu- nikationskursus, og at sygeplejerskerne eventuelt har studiedage i sårcentret.

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER I KOMMUNEN ikke har ansvar for behand- ling af komplicerede sår, men at disse modtager undervisning i forebyggelse via e- learningssystemet.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE modtager undervisning i forebyggelse via e- learningssystemet.

PRAKSISSYGEPLEJERSKER med ansvar for sårbehandlingen har en diplomuddannelse eller længerevarende efteruddannelse i sårbehandling og mindst 2 års erfaring. Det anbefales derudover, at praksissygeplejerskerne har en studiedag med fokus på samarbejde og teleme- dicin i praksis, og at praksissygeplejerskerne deltager i et endags telekommunikationskursus.

I FORBINDELSE MED BRUG AF PLEJE.NET, ANBEFALES DET, AT:

LÆSEADGANG tilbydes alle af relevans i kommunen.

FULD ADGANG (skrive- og læseadgang) kan opnås til:

o Sårsygeplejersker i kommunen med det anbefalede kompetenceniveau.

o Sygeplejersker i kommunen, der er involveret i patientens behandling og som har det anbefalede kompetenceniveau.

o Læger, sårsygeplejersker (med det anbefalede kompetenceniveau) og andet relevant personale på hospitalet efter lokale aftaler.

o Praktiserende læger (almen og speciallæger) samt personale tilknyttet klinikken, som dog som minimum har deltaget i et 5-dages sårkursus samt haft et endags- telekommunikationskursus.

BEGRÆNSET ADGANG (skrive- og læseadgang) kan opnås til:

o Patienten

(7)

7

3 ANBEFALINGER – DET IDEELLE HENVISNINGSFORLØB

DET ANBEFALES, at henvisning til sårcentret sker gennem en læge, men at opkvalificering af henvisning kan ske ved, at sårsygeplejersken i kommunen opretter patienten i Pleje.net og henven- der sig til praktiserende læge med henblik på henvisning til sårcenter. Lokale aftaler kan gøre det muligt for sårsygeplejersker at henvise direkte til sårcentret (Dette bør vendes med en jurist og de praktiserende læger).

(8)

8

4 ANBEFALINGER – KLINISKE KVALITETSPARAMTRE

DET ANBEFALES, AT DER – I EVALUERINGEN - MÅLES PÅ FØLGENDE KLINISKE KVALITETSPARAMETRE:

 Alder

 Køn

 Sår, start og slut

o Hvornår opstod såret? (Det noteres desuden, om dette er et skøn) o Hvornår kommunen så såret for første gang?

o Hvornår sårambulatoriet havde første kontakt/henvisningstidspunktet o Hvornår såret er ophelet/afsluttet.

 Telemedicin, start og slut

 Sårareal og/eller sårvolumen

 Hvor får man behandlet sit sår? Ved oprettelse og afslutning (drop down menu)

 Ejerskab af patientforløbet

 Diagnose

 Palliativ behandling, intenderet kurativ

 Har denne konsultation erstattet et besøg, medført et besøg eller ingen ændring? (Sygehuset svarer)

 Skiftefrekvens (antal sårbehandlinger siden sidste vurdering)

 Antal besøg i sårambulatoriet

 Antal indlæggelser

 Amputationer

 Død

DET ANBEFALES DESUDEN, AT:

 Der evalueres på så få parametre som muligt i håb om at få så mange registreringer, som muligt.

I FORBINDELSE MED ”DET GODE BILLEDE” ANBEFALES DET, AT:

 MedCom’s vejledning til det gode billede (”Den gode telesår-konsultation” og ”Et godt digi- talt foto på to minutter”), BBH-vejledningen eller sårhåndbogen følges.

 MedCom i samarbejde med en klinisk fotograf laver en vejledning som lommeudgave.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Claus Ehrenreich-Petersen, Viborg kommune Pkt. 1 Opfølgning af referat mv. Mette indkalder til møde om informationsarkitektur.. eksisterende MedCom meddelelser inden for

risk perspektiv, hvor man tilskriver de parlamentariske institutioner som Folketinget, vælgerne, de politiske partier og regeringen en betydelig indf lydelse i forhold til

Carl B udtz Møller: Maria Kirken.. Ancher: Hoved af

Personalet måtte gerne hjælpe de unge med at udfylde skemaets forside, hvor de skulle svare på, hvornår de blev ind- og udskrevet, hvor mange gange de havde været indlagt

Den romerske Fegter (see No. Den farnesiske Herkules, af Guiard. En Cariatide, af samme. Grevinde Hypfgen, af Professor Sergei. Cleopatra, som lader sig bide af en

Arbejdsgiverne kunne altså også have klaget, hvis de mente, at de kunne have fået noget ud af en yderligere forhandling af kollektiv overenskomst eller af en lockout.. ILO’s

 Er der mere respekt for sygeplejersker, der udøver sygepleje i en avanceret højteknologisk klinisk praksis.. Har

Den økonomiske magts politiske afmagt?. Et studie i dansk konkurrencelovgivnings udformning i det