1
Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm
Wolfgang Hofmann: »Goldener Schnitt und Komposition«, Heinrichshofen’s Verlag, Wil- helmshaven 1973.
Wolfgang Hofmann’s Goldener Schnitt und Komposition handler ikke, som titlen kun- ne bringe en til at tro, om det gyldne snit og komposition, men om W.H.’s ”5 Stücke für Streichorchester” – hvori komponisten gør brug af det gyldne snits proportioner. Man må altså stadig savne en generel indføring i, og diskussion af, det gyldne snits anvendel- se inden for rytme- og formforholdene i såvel vestlig som fremmedkulturel musik.
Hypoteser om, at der skulle ligge ”gyldne proportioner” til grund for fx jazzens særlige swing, har ofte været fremsat, men aldrig be- vist, skønt netop det irrationelle ved det gyld- ne snit kunne tænkes at være analogt med det uhåndgribelige i swing-rytmen. Direkte hør- bar som rytmiske motiver a la:
mener jeg at kunne registrere en ”gylden rytme” i mauritansk musik, og komponi- sten Svend Nielsen har analyseret sig frem til
”gyldne” formale proportioner i Tristan-for- spillet. (Og i anmelderens korværk Singe die Gärten – komponisten uafvidende).
Men de mest dybtgående studier skyldes vel stadig ungareren Ernö Lendvai’s analyser af Bartoks og Kodalys anvendelser af det gyldne snit i deres kompositionspraksis.1 Netop i for- bindelse med Lindvay’s forestående besøg på Det jydske Musikkonservatorium kunne der være grund til at vurdere hans bøger kritisk.
Noget i det gyldne snit synes ligesom 12- og andre talserier at friste til vidtgående spe- kulativ abstraktion, fjernet fra enhver percep- tiv kontrol …
Denne faldgrube synes Hofmann’s kom- positionsmetoder at være faldet i, med beg- ge ben. Hans redegørelse omfatter to måder
D E T G Y L D N E S N I T S O M S Ø F O R K L A R I N G – B O G A N M E L D E L S E ( 1 9 8 1 )
Af Per Nørgård
at inddrage det gyldne snit: som formskaben- de faktor og som tonalitets- eller rettere: ska- la-generator. Ingen af dem forekommer mig desværre hverken interessante eller menings- fyldte. Hvad den formale – eller varigheds- inddelende – faktor angår, opstiller Hofmann et kompliceret, men vilkårligt, hierarkisk net- værk – som imidlertid slutter sammesteds som Bartoks ”gyldne snit”, nemlig før de en- kelte tonevarigheders inddragelse i hierar- kiet (modsat fx det her viste mauritanske ek- sempel), så dér er der ikke noget nyt at hente.
Nodeeksemplerne fra hans ”5 Stücke” ligner også en blanding af Bartok og Boris Blacher, der jo også anvendte Fibonacci-tallene for sine taktinddeleinger.
Her er i øvrigt et punkt, hvor såvel Bartok, Blacher som Hofmann afviger fra en egentlig gylden proportionering, som ikke må sam- menblandes med Fibonacci-tallenes 3, 5, 8 osv. Det gyldne snit er jo irrationelt og vil altid være mindre end, eller overskride, de omtalte 3, 5, 8 osv., således som det i det mauritanske eksempel er udtrykt med de overbundne, ”ir- rationelle” forslag. Det gyldne snit er lidt mere end 3 (til 5), lidt mere end 5 (til 8), lidt mere end 8 (til 13) osv. Heri ligger en vigtig pointe, som alverdens beskæftigelse med den ”rene Fibo- nacci-række” (3, 5, 8, 13, 21 etc.) ikke griber.
Hofmanns skala-genererende brug af det gyldne snit (læs: Fibonacci-tallene!) er, så vidt jeg kan se, rent manipulatorisk vrøvl. Han ud- vælger den 3., 5. og 8. tone i en C-dur-skala (sic!) og finder – dur-sekstakkorden! Da han ligeledes i overtonerækkens 3., 5. og 8. par- tialtone finder en durakkord – ganske vist en kvartsekst-sådan – mener han, at der her fore- ligger mere end tilfældigt tal-spilleri (”Da de Zahlen drei, fünf und acht bei drei, verschie- denen Verfahren” – den tredje er, hvis man tæller 3, 5, 8 op i en kromatisk skala – ”stets einen Durdreiklang bilden, dürfte der Pro- portion des G.S. bei der Akkordfindung mehr als nur die Rolle eines zufalligen Zahlenspiels
Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm
2
zukommen”). At man ligeledes ville nå frem til en durklang, hvis man tog fx den 4., 5. og 6. partialtone (c, e, g) eller 5., 6 og 8. (e, g, c) synes ikke at være slået ned i Hofmann – eller også passer det bare dårligt i hans spekulative kram(bod).
Ak ja.
Men derfor kan de ”5 Stücke” alligevel, muligvis, være høreværdig musik! Slige svælg mellem resultat og begrundelse er jo før iagt- taget.
Noter
1 Ernö Lendvai (1925-1993). Hans bøger om- fatter bl.a.:
Béla Bartók: An Analysis of his Music. in- trod. By Alan Busch. Kahn & Averill.(1971).
Bartók’s Style (Akkord Music Publish- ers, 1999)
The workshop of Bartók and Kodály (Edi- tio Musica, 1983) og
Bartók and Kodály (Institute for Culture, 1980).
■
Det gyldne snit som søforklaring (boganmeldel- se af Wolfgang Hofmann: “Goldener Schnitt und Komposition”. Wilhelmshaven 1973), til Dansk Musik Tidsskrift 55, 1980/81 nr. 5, side 251-252.
