IKTOBER
Stort sortiment skovplanter af barrod, TePlus® og dækrod. Løvplanter og nåleplanter i mange størrelser.
Sammenlignet med barrodsplanter er plant
ningspræstationen 20% højere ved plantning afTePlus® og 70% højere ved plantning af dækrodsplanter.
Frøkilder
Vi anbefaler først og fremmest planter fra et forædlet materiale (frøplantager).
Herudover findes der også planter fra skovbevoksninger. De nuværende frø
plantager blev anlagt i et samarbejde mellem Sverige, Danmark og
H er indgår foruden svenske kloner også danske og polske kloner.
■ Rødgranplantager: Runesten, Slogstorp, Gålltofta, Skogsgård, Torarp
■ Skovfyrplantager:Albjershus, Stegared
■ Birkplantage: Asarum
■ Elplantage: Ignaberga
Priser
B a r r o d s p la n t e r D KK pr. 10 00 pi Rødgran 2 0 - 4 0 , 2 5 - 5 0 , 3 0 - 6 0 cm 2 1 0 0
Skovfyr 15-30, 2 0 -4 0 cm 2 1 0 0
T e P lu s ®
Rødgran 2 0 -4 0 , 2 5 - 5 0 , 3 0 - 6 0 cm 2 3 0 0
Skovfyr 15-30, 2 0 -4 0 cm 2 3 0 0
D æ k r o d s p la n te r
Rødgran Svepot 5 0 0 / m 2 2 0 -3 0 cm 2 1 0 0 Flexi 6 0 0 / m 2 2 0 -3 0 cm 2 0 0 0 Flexi 4 0 0 / m 2 2 0 -3 0 cm 2 3 0 0 TePlusTe 4 0 0 / m 2 2 0 -3 0 cm 2 4 0 0 Skovfyr Svepot 5 0 0 / m 2 15 -25 cm 2 1 0 0 Starpot 5 0 0 / m 2 1 5 -25 cm 2 2 0 0 B irk 2 5 0 -4 0 0 / m 2 4 0 -6 0 cm 3 0 0 0 -3 8 0 0 El 2 5 0 -4 0 0 / m 2 4 0 -6 0 cm 3 0 0 0 -3 8 0 0
Eg 1/0 3 0 -5 0 cm 2500
Eg 2/0 3 0 -5 0 cm 3 1 0 0
Ved større bestillinger og løndyrkning gives rabat.
Flere kunder kan gå sammen om et større parti.
SVE NSK A S K O G S P L A N T O R AB
-
fin Cfod
Distribution
Svenska Skogsplantor AB råder over 100.000 m3 køle- og fryselager og kan
levere sunde, levedygtige planter i hvile over hele Danmark fra oktober til og
med juni måned. Mindste leverance ved direkte levering er 10.000 planter.
Kontraktdyrkning
Svenska Skogsplantor AB kan for
øge produktionen kraftigt i 2 0 0 1 for at have planter klar til 2002 blandt
andet af 2 / 1 barrod samt dækrodsplanter.
Kontakt
Regionchef Christer Thoft (plantbestilling)
Kolleberga Plantskola Tel 0046 435 44 13 10
Fax 0046 435 44 17 64 kolleberga@skogsplantor.se V D Sverker Lidén
Tel 0046 36 30 56 00 Fax 0046 36 19 07 40
sverker.liden@skogsplantor.se S venska S k o g s p la n to r A B producerer ca. 100 mio. planter pr. år i 18 planteskoler. Frø
plantagerne er ca. 700 ha og frøbehandlingen sker på to frøcentraler. Vi leverer i hele Norden.
Besøg vores hjemmeside
w w w .sko g sp lan to r.se for
mere detaljeret information om
vores virksomhed, frøkilder og
plantetyper.
INDHOLD SKOVEN 10/2000
E K S K U R S IO N T IL W EDELLSBO RG 4 3 0 O prydning e fte r
s to rm fa ld e t 4 3 5 Om W ed ellsb o rg
og W efri
4 3 6 R ødgran e lle r løvtræ ? 4 3 8 J a g tv æ s e n og fæ rd sel
Reportage fra Dansk Skovfore
nings ekskursion til Wedellsborg på Vestfyn. Om afsætning af træ fra stormfaldet, bl.a. til energi, anlæg af ny kultur ved såning og stormfald i eg. Kort om ejendom
men og Wefri A/S. En rødgrankul
tur med opvækst af mange arter udlagt som forsøgsareal mht.
fremtidigt træartsvalg. Dyrehave med dåvildt og organiseret færd
sel på ejendommen. Billederne viser starten foran hovedbygnin
gen samt et ryddet stormfaldsare
al.
4 4 0 M å n e d e n s profil
Finsandet jord fra Vendsyssel - hævet havbund.
441 K o rt nyt
Junckers producerer fjernvarme.
Oparbejdning af stormfald v.
Hedeselskabet.
4 4 2 K unst m ed m o to rs a v e n 4 4 4 T ræ skæ rin g som
k u n st
Skovskolen har afholdt et kursus i at lave træfigurer med motorsav.
Der vises eksempler på kursister
nes arbejde (billedet viser en sol), samt figurer af underviseren Dorte W. Sørensen, der ernærer sig som trækunstner.
4 4 6 B å d e b yg g e r og kru m eg
Bådebygger i Hanherred laver fiskerbåde der kan trækkes op på stranden. Træ er meget bedre end glasfiber, og det bedste er eget
ræ. Billedet viser hvordan vådt egetræ er let at bøje.
PLANTESKOLEKONFERENCE 4 4 8 Lagring af planter og frø 4 5 0 K v a lite t a f p la n te r
Reportage fra en nordisk plante
skolekonference og Danmarks JordbrugsForskning. Forsøg med lagring af agern. Metoder til at bedømme om planter kan tages op. Plantetæthed i frøbedet og betydning for plantekvalitet og vækst. Forsøg med udtørring af nobilis før plantning. Forsøg med afkortning af roden på bøg før plantning.
Desuden noter om forsøg med
dyrkning af ginseng (s. 449), genvariation i spidsløn (s. 453) og genetiske fingeraftryk til at afklare herkomsters ægthed (s. 453).
P L A N T E S K O L E D R IF T 4 5 4 D æ k+ p la n te r 4 5 6 S v e n s k e p la n te r til
D an m ark?
Ny plantetype der starter som dækrodsplante, prikles ud og gror videre som barrodsplante. Besøg på svensk planteskole som måske kan levere planter til Danmark.
Det øverste billede viser lærk sået i Jiffy potter og omskolet til større potter. Det nederste billede er fra Akkerup Planteskole og viser frøbede af gran der er sået på rækker for at lette mekanisk ren
holdelse.
4 5 8 H vor la n g t e r PEFC?
4 5 9 C e rtific e rin g - nyt
Status for den europæiske skov
certificering. Norsk forening god
kendt igen, Sodra går over til PEFC, FSC træ i USA, status over certificeret skov globalt (PEFC, FSC, Canada).
4 6 0 Pap m iljø v e n lig e m b a lla g e
Oplæg fra Miljøstyrelsen udpeger pap og papir som den mest mil
jøvenlige emballage.
4 6 2 B io ko rrid o r i M e lle m a m e rik a
I Mellemamerika er der lavet et netværk af biologiske korridorer for at modvirke opsplitningen af landskabet i mange små leveste
der. Det kan være til gavn for sjældne dyr.
4 6 6 - D iv ers e
4 6 7 Klimastatistik august 2000, histori
er af Dinesen.
PERSONALIA
F o rsid e : Træfigur, la v e t p å k u rs u s i a t la ve træ fig u re r p å S kovskolen.
Se s id e 442.
Skoven. Oktober 2000. 32. årgang.
ISSN 0106-8539.
Udkommer 11 gange om året, omkring d. 20.-25. i hver måned, bortset fra juli. Abonnenter på Skoven modtager desuden nyhedsbrevet Skoven-nyt ca. 1 gang om ugen.
U d g iv e r: Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf. 33 24 42 66, fax 33 24 02 42.
Postgiro 9 00 19 64.
E-mail: info@skovforeningen.dk Hjemmeside: www.skovforeningen.dk R e d a k tio n : Søren Fodgaard, ansvh.
Lene Loving, annoncer og abonnementer.
E-mail: sf@skovforeningen.dk, hhv.
ll@skovforeningen.dk D irekte in d v a lg :
Tlf. 33 24 51 52/231 (S. Fodgaard), 33 24 51 52/232 (Lene Loving).
D ire kte fa x til re d a k tio n e n : fax 33 25 50 82.
A b o n n e m e n t: Pris 450 kr inkl. moms (2000). Medlemmer af foreningen modtager bladet som en del af medlemsskabet.
Skovejende medlemmer af forenin
gen kan tegne abonnementer til medarbejdere mv. til en pris af 370 kr. Studerende og elever kan tegne abonnement på særlige vilkår.
Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.
U d la n d : Abonnement kan tegnes overalt i verden. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.
A n n o n c e r: Rekvirér vores media
brochure med oplysninger om priser, formater, oplag, indstik mv.
In d le v e rin g : Artikler til Skovens november nummer skal indleveres inden 31. oktober - gerne før.
Annoncer bør indleveres inden 1.
november.
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.
FåUKffg
F A G P R E SS E N S MEDIl I HU1
Kontrolleret oplag for perioden
1/7 1998
-3 0 /6 1 9 9 9
:4 8 2 8
.Medlem af Dansk Fagpresse.
Tryk: Litotryk, Svendborg.
Skovens Dag
Den næste Skovens Dag er nu fastsat til søndag den 6. maj 2001.
Dansk præ sident for studenterorganisation
Den danske skovbrugsstuderende Karen Hoyer er netop blevet valgt til ny præsident for International Forestry Stu
dents' Association. IFSA er paraplyor
ganisation for foreninger af skovbrugs
studerende verden over. Med mere end 70 medlemsuniversiteter fra 49 lande repræsenterer IFSA over 30.000 stude
rende. Valget skete ved den årlige generalforsamling, der i år blev afholdt i september i Skotland.
Det kommende år vil al koordination af IFSAs aktiviteter således udgå fra KVL.
KVL byder på de bedste forudsæt
ninger for et sådant arbejde. Internetad
gang er ukompliceret, og støtten til internationale initiativer er meget stor.
Bl.a. er der i løbet af sommeren oprettet et kontor, Verdensrummet, til de interna
tionale studenterorganisationer, hvorfra også den nye præsident vil kunne arbejde.
IFSAs hovedmålsætning er at berige de skovbrugsstuderendes formelle uddannelse ved udveksling af viden og erfaringer på tværs af landegrænser og kulturer. Gennem et job-udvekslingspro
gram kan de studerende i en periode arbejde i udlandet, mens mange initiati
ver hos de enkelte medlemmer resulte
rer i udveksling mellem universiteter, fælles seminarer, skovbrugskonkurren
cer og lignende.
Det nye præsidium lægger stor vægt på IFSAs deltagelse i Village Concept Projects (VCPs). I disse projekter arbej
der studerende fra flere studieretninger sammen i et udviklingsprojekt, der kon
centrerer sig om en enkelt landsby. Der er taget initiativ til to projekter i hhv.
Sudan og Sydafrika, som skal afløse afsluttede projekter i Mexico og Ghana (sidstnævnte er kort omtalt i Skoven 1/99, red.).
Udover koordinering af og opfølg
ning på interne projekter er det præsi
dentens opgave at repræsentere IFSA udadtil over for organisationer som UNESCO, IUFRO, EFI og WWF. Samar
bejdet med disse organisationer kon
centrerer sig om at formidle de stude
rendes synspunkter i forbindelse med højere uddannelse. Derfor deltog IFSA sidste år i udarbejdelsen af en Students Service Manual, der skal præsenteres på et møde i UNESCO i november 2000
.I samme regi arbejder flere internati
onale studenterorganisationer ligeledes sam m e n om at u d fo rm e et fæ lle s m a n i
fest om højere uddannelse. Dette sam
arbejde med bl.a. agronom-, jura- og medicinstuderende spænder videre
over bl.a. VCPs og generel udveksling af information.
Det er en grundlæggende tanke i IFSA at samarbejde, viden og kommuni
kation er af grundlæggende betydning for den videre udvikling af verdens samfund og forståelsen mellem forskel
lige interessegrupper og nationaliteter.
Med internet og e-mail er det i dag let at videregive information om nye til
tag. Fire gange årligt udgives IFSA- News med de vigtigste nyheder, og som noget nyt vil der i år blive udsendt nyhedsbreve til de af IFSAs medlem
mer, der ikke har let adgang til elektroni
ske medier.
IFSA er registreret som velgørende institution i Freiburg, Tyskland, hvorfra organisationen modtager stor støtte.
IFSA aktiviteter finansieres af medlems
kontingenter, EU og af sponsorer og fonde (bl.a. Heilmanns Fond og KVL).
K ild e :P re s s e m e d d e le ls e fra IFSA
Heilm anns Fond
Heilmanns Fond under Danske Forst
kandidaters Forening uddeler hvert år en række legater og priser.
Der er i år uddelt 175.000 kr til en række studerende til mange forskellige formål: Opgaver om monitering af mus i selvsåninger og forceret naturlig suc
cession efter stormfald, studieture til Gottingen, Estland og Letland (om naturressourceøkonomi), Island og det vestlige USA, studieophold ved Was
hington State University, Thailand (tro
pisk skovbrug) og British Columbia, samt et møde i IFSA i Skotland.
Fonden uddeler hvert år Heilmanns Forskerpris til en yngre skovbrugsfor
sker. Årets pris tildeles dr. agro. E rik D a h l Kjær, som forsker inden for gene
tisk variation i danske og tropiske træar
ter. Hans arbejde har ført til praktiske anvisninger om bl.a. avl af træfrø samt studier i hvordan vi skal bevare de genetiske ressourcer.
Erik D. Kjær har medvirket til at brin
ge dansk forskning inden for forstgene
tik tilbage i en stolt tradition på den internationale arena.
Endelig uddeler fonden Heilmanns Underviserpris til en person der gen
nem sit virke eller sin personlighed har været med til at bringe skovbruget vide
re. Årets pris tildeles A n d e rs E rik B ille- schou, der bl.a. ydede en imponerende indsats ved revisionen af skov- og naturlovgivningen i 1986-1990.
Prismodtageren har gennem hele sit faglige virke påvirket mange skovbru
gere ved sine store analytiske evner, sit store engagement og sin store debati
ver. Han er til tider kontroversiel, og ikke alle i erhvervet har altid påskønnet den påvirkning som prismodtageren har stået for, m åske fordi de ikke selv har o p d a g e t at B ille s c h o u g e rn e selv vil påvirkes og blive klogere.
K ild e :P re s s e m e d d e le ls e fra D FF
SKOVBRUGETS EJENDOMSSKAT
MÅ AFVIKLES
Skovbruget og landbruget fik i 1999 og 2000 sat et loft på 8 promille over den kommunale ejendomsskat. I april 2000 tilkendegav et stort mindretal i Folketin
get at man ønskede loftet videreført.
I øjeblikket forhandler Folketinget finanslov for 2001 - og i den forbindelse arbejder Skovforeningen for at overbevise et flertal om fornuften i at fjerne skovbrugets ejendomsskat:
Da loftet blev indført under finanslovsforhandlingerne i slutningen af 1998 fik det ikke nogen officiel begrundelse med på vejen. Men alligevel var begrun
delsen åbenlys - nemlig at skov- og landbruget havde så ringe indtjening i for
hold til de betydelige og stigende ejendomsskatter.
I de forløbne to år er skovbrugets økonomi yderligere forringet:
• Nåletræpriserne er fortsat faldet.
• Skovbruget har oplevet historiens største stormfald. På grund af skovbrugets lange produktionstid vil indtjeningsgrundlaget på de hårdest ramte ejen
domme være væk i mange år.
• Central- og Sydeuropa har oplevet et stormfald så gigantisk at det vil sætte dybe spor på træpriserne og dermed indtjeningsmulighederne i alle danske skove i de kommende år.
Hvis skovbruget fortsat skal kunne leve op til de nationale og internationale ønsker til fremtidens skove - herunder bevaring og udvikling af særlige natur
værdier - må en yderligere udhuling af erhvervets økonomi stoppes.
Hvis loftet fjernes - hvorved ejendomsskatterne i skovbruget øges med ca 20 millioner kr (svarende til knap 45 kr. pr. hektar i gennemsnit) - vil pengene kun kunne skaffes ved at intensivere driften på arealer der i dag drives mere ekstensivt. Det vil i praksis sige de arealer hvor der tages særlige naturhen
syn.
I forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger har Skovforeningen derfor anmodet Folketinget om at det midlertidige loft over grundskylden forlænges.
Skovforeningen finder det vigtigt for skoven, at de indkomstuafhængige skat
ter elimineres.
På langt sigt er Skovforeningens mål derfor fortsat at al skat på produkti
onsjord afskaffes.
Lars Wil hjelm / Jan Sønderg aard
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
OPRYDNING EFTER STORMFALDET
S to rm fald et præ gede Skovforeningens ek s kursion til e t af de hårdt ram te om råder i landet - W edellsborg på Vestfyn.
Der var deb at om afsæ tning af træ , e ta b lering af ny skov ved bl.a. såning, træ a rts valg, frøproduktion og anlæ g af overdrev.
Orkanen i december 1999 ramte aller- hårdest i Sønderjylland. Men efter at have huseret i det sønderjyske kunne den samle lidt kræfter over Lillebælt for så at ramme Vestfyn med stor styrke.
Og i første parket ligger Wedellsborg - mellem Middelfart og Assens. Derfor var denne ejendom et oplagt mål for Dansk Skovforenings årlige ekskursion.
Omkring 225 mødte op til ekskursionen d. 4. september i et smukt efterårsvejr.
O rkanens forløb
I Assens Havn blev der målt vindhastig
heder på 50 m/sekund (180 km/time) - en tangering af den officielle rekord fra Rømø. En så kraftig vind kan skovtræer ikke modstå.
Den vestlige del af Wedellsborg, ud til Lillebælt, blev imidlertid ikke ramt særlig hårdt. Terrænet er fladt og kun få meter over havet, og området har måske ligget lidt i læ af Østjylland. Selv
om jorden er leret har orkanen bl.a.
efterladt sitka på 30 m højde.
Nogle kilometer fra vandet rejser lan
det sig brat. Wedellsborg Banker er en række store bakker som når op til næsten 60 m over havet. Bankerne lig
ger i retning nordvest-sydøst, og da vin
den var i sydvest har den ramt lige ind på siden af bakkerne. Vindhastigheden har formentlig også været endnu højere end i Assens Havn, fordi vinden er ble
vet presset op over Bankerne, og der ske te store ø d e læ g g e ls e r i sk o v e n e her.
På læsiden af Bankerne falder ter
rænet ned til en højde på 20-25 m over havet. Men også her væltede mange træer - næsten endnu flere end i vindsi
den. Når vinden er kommet op over top
pen af bakken skabes der formentlig turbulens på bagsiden. Det giver en stødvis vind fra forskellige retninger som er hårdere for træerne end det mere ensidige pres i vindsiden. Nabo
ejendommen Faurskov ligger netop på læsiden, og her har man set fladefald i lærk på 4 m højde!
Ud af de 1320 ha bevokset skov på Wedellsborg er der væltet 250 ha.
Under samme administration hører Faurskov på 390 ha hvor der væltede 150 ha. Endelig er der Karl Wedells Stif
telsens skove på 300 ha hvor der vælte
de 30 ha. I alt blev væltede der på de tre ejendomme 80.000-100.000 m3.
Alle a rte r ram t
Wedellsborg Banker har en let, sandet jord, og i begyndelsen af 1800 tallet var det mest overdrev med græsning. Fra midten af 1800-tallet blev bakkerne til
plantet med især fyrrearter, men der er også en del gran og løvtræ.
Orkanen var så kraftig at næsten alle arter er ramt. Den mest følsomme træart er ikke overraskende rødgran hvor næsten alt over 6 m højde er væk. Men der har også været fladefald i ellers stormfaste arter som skovfyr, østrigsk fyr, lærk, bøg og eg.
Kun få arter var stabile. Cypres på 20-25 m højde har klaret sig fint, også bevoksninger der ikke er klippede - måske er træerne bedre til at give efter for vinden. Andre steder - bl.a. på Lan
gesø ved Odense - er der i øvrigt flere tilsvarende eksempler på at cypres har klaret stormen.
Nobilis er en anden træart der har klaret sig pænt igennem. Årsagen er nok - udover et godt rodsystem - at kronen er reduceret på grund af klip
ning.
Afsæ tning af tøm m er
Det første stop på ekskursionen var på et typisk stormfaldsareal i Ørslev Planta
ge med ret sandet jord. Her var der således ødelagt skovfyr på 12 m højde og lærk og douglas på 18-19 m. Og en douglasgran på 12 m (17 år fra frø) var så stærkt trykket af stormen at den må afvikles. Se foto 1.
- De vigtigste effekter har været lang
tømmer, afkortet tømmer og energitræ, sagde ekskursionens leder, skovrider Jimmi Enevoldsen. Netop på Wedells
borg er der mange forskellige træarter, og generelt har gran, douglas og lærk været lette at sælge. Derimod er det svært at sælge skovfyr - selv store flotte træer på 100-150 år og med en lang knastfri stamme.
- Vi har indtil videre solgt en del af det største skovfyr tømmer - træer på over 50 cm i brysthøjde. Viskum Skov Savværk aftager 2500 m3 som passede ind i en bestemt ordre til Tyskland.
- Fyr er en vanskelig træart, fordi den får let blåsplint. Det er en svamp som laver en blågrå misfarvning som udeluk
kende er af kosmetisk art, da den ikke forringer styrken. Men for ukyndige ser det ud som om træet er råddent.
- Meget af træet bruges til konstrukti
onstræ, og det får under alle omstæn
digheder misfarvning når det sættes ind i huset. Man skulle tro at så var det lige
gyldigt om træet var misfarvet når det blev leveret som skåret træ - men det er det åbenbart ikke.
- Svenskerne har erfaring for at man kan undgå blåsplint ved at oparbejde træet fra midten af oktober til marts - hvis det skoves om sommeren får det blåsplint i løbet af et par uger. Vi skove
de en del skovfyr i vinter, og resten reg
ner vi med at sælge i den kommende vinter. Det har stadig rodkontakt.
Et nærliggende forslag var at sælge tømmeret til Norge eller Sverige hvor mange savværker skærer skovfyr - men kvaliteten af det danske træ er for ringe.
Der er ofte 2-3 årringe pr. cm og store knaster, og køberne ønsker 7-8 årringe pr. cm og små knaster.
- Skovfyr fra hedeplantager har det samme problem, og det betyder at skovfyrren overalt i Danmark vokser for hurtigt til at kunne give den kvalitet kun
derne ønsker, sagde Jimmi Enevoldsen.
Jeg har iøvrigt for år tilbage arbejdet med maskinskovning i Østtyskland hvor der også findes meget skovfyr. Erfarin
gen herfra er den samme - selv træer af god kvalitet kan være næsten usæl
gelige.
Afsæ tning af sm åt træ
Tømmer fra stormfaldet har altså i det
F oto 1. S to rm fa ld s a re a le t so m nu e r r y d d e t o g sk a l tilp la n te s - e lle r m å s k e tilså s - m e d eg. I b a g g ru n d e n u n g d o u g la s so m e r try k k e t o g m å ry d d e s . I m id te n e t lille v a n d h u l s o m n u o p renses, o g d e r e ta b le re s en lille e n g o p m o d vejen til højre. D e t vil g iv e g o d e m u lig h e d e r fo r p u rs c h ja g t p å råvildt.
store og hele kunnet sælges, men de mindre dimensioner har det knebet med. Spånpladetræ og emballagetræ faldt hurtigt efter stormen til en pris langt under omkostningerne ved opar
bejdningen.
- Derfor har vi kun lavet meget små mængder 3 m træ, og det meste bliver til energitræ, sagde Jimmi Enevoldsen.
Vi har solgt stort set alt energitræ til Gørding Varmeværk som tager 5000 tons om året i 5 år. Træet bliver lagt på strøer i store stakke ude ved fast vej.
Det holder sig fint som rundtræ, og de første tre år vil det nok stige lidt i værdi fordi det bliver tørret ned.
- Der er også store praktiske fordele ved at lave energitræ af det hele fremfor at lave spånpladetræ af det pæne træ og flis/brænde af resten. Kvalitetskrave
ne til energitræ er meget små, fordi det kan omfatte knækket træ, mange træar
ter og varierende længder og dimensio
ner.
- Entreprenøren får en bedre udnyt
telse af udkørselsmaskinen når han kun skal køre ét effekt ud - og det er nem
mere for ham at køre rundt på arealet, når han kan tage alt træ med ud. Samti
dig får vi lavet en god rydning så area
let er klar til nykultur.
- Økonomisk er der også store forde
le fordi oparbejdningen er billigere.
Energitræet sælges til 100 kr/m3 ved fast vej, og det giver et samlet nul eller et lille overskud. Havde vi derimod lavet spånpladetræ var salgsprisen blevet 70 kr/m3, og omkostningerne var blevet højere - ca. 130 kr/m3.
Skovfyr til energitræ
- Skovfyr er som nævnt særlig vanskelig at afsætte. Træ over 50 cm kunne sæl
ges til tømmer, men de "små” dimensio
ner, under 25 cm dbh, bliver hugget til flis.
- Træ på 25-50 cm kan måske sæl
ges til tømmer til en pris på 190 kr/m3, men da oparbejdningen koster 150 kr/m3 er dækningsbidraget beskedent.
Vi har ikke taget endelig stilling til hvad der sker med de mellemstore træer, men en del af dem vil vi nok skære en tømmerstok af i bunden, og så flise resten, mente Jimmi Enevoldsen.
Der kan siges meget godt om skov
fyr som skovtræ. Det er et meget smukt træ, det er stabilt (når man ser bort fra
meget stærke storme), og det er natur
ligt hjemmehørende i Danmark. Men på grundlag af Wedellsborgs erfaringer skal man altså ikke forvente at få noget større økonomisk udbytte ved dyrkning af skovfyr
Skal man kort opsummere det øko
nomiske resultat af oparbejdningen, så udgjorde løvtræet 8% af den masse der væltede, men det giver 34% af
dækningsbidraget. Tal som disse er medvirkende til at løvtræet fremover udgør en stigende del af kulturarealet.
Højryggede agre
Bankerne var indtil for 150 år siden overdrev, men før da har de været dyr
ket med primitivt agerbrug. Det fremgår af de mange højryggede agre der fin
des i området - omkring 1000 ha på Wedellsborg.
(Højryggede agre udvikledes med datidens primitive plove hvor man pløje
de ind mod midten af de lange smalle
marker som havde en bredde på 10-30
m. Højryggede agre havde den fordel
at udbyttet svingede mindre - i tørre år
kunne kornet klare sig i de lave partier,
og o m v e n d t i v å d e år. H ø jry g g e d e ag re
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
Foto 2. K a rs te n R a u lu n d -R a s m u s s e n fra FSL h o p p e d e n e d i d e t g ra v e d e jo r d b u n d s h u l o g k o n s ta te re d e a t d e t e r en m a g e r o g tø r jo rd . E g vil væ re g o d t, m e n d e r e r ikke n o g e n al, så træ a rts v a lg e t e r re t frit.
ses i dag som svage bølger i terrænet).
- For at bevare de højryggede agre har vi lavet en aftale med Skov- og Naturstyrelsen om at undlade gravning og stødrydning, forklarede Jimmi Ene- voldsen. Der laves en skånsom kvas
rydning, og vi forsøger at skubbe rod
kagen tilbage i hullet. Det udløser et til
skud på 2000 kr/ha. Senere skal der
laves en ny aftale fordi distriktet undla
der jordbearbejdning og laver skånsom plantning, og det kan udløse yderligere et tilskud.
Træ artsvalg
En del af debatten på ekskursionen dre
jede sig naturligt om hvad der så skulle ske.
Gustav Berner fra en anden storm
ramt ejendom, Holstenshuus, sagde:
- Jeg vil retablere skoven, fordi jeg vil leve af skovbruget. Her vil jeg lave eg, og hvis ikke jeg får tilskud vil jeg måske prøve såning. En anden mulighed er at udnytte opvækst af birk, røn osv. og derpå lave en ekstensiv plantning. Efter
1967 blev der flere steder plantet 3000 bøg/ha, suppleret med lærk, og det blev ganske godt.
Ekskursionens dirigent, professor Bo Larsen, supplerede med at vintereg kunne være et godt valg. Den er egnet til tør jord, kernen har en god farve, og den får færre vanris end stilkeg. Der er dog ikke så mange erfaringer med den.
- Eg er populær, og den plantes mange steder, sagde direktør Jens Thomsen, Stiftelsen Sorø Akademi. Men den giver også en stor kapitalbinding, fordi omdriften er lang. Man skal passe på ikke at se for sort på nåletræet selv
om det er væltet nu. Jeg vil foreslå at sprede risikoen noget ved at plante halvdelen med eg - som en livsforsik
ring - og resten med nåletræ.
Godsejer Thomas Harttung, Barrit- skov, var enig i eg, men ville gerne sup
plere med andre løvtræarter som bøg, ask og lind. Skovrider Niels Peter Dals- gaard Jensen, Salten Langsø, fandt også ren eg for trist. Han ville også ind
bringe noget nåletræ af hensyn til varia
tionen og mulighed for senere naturlig foryngelse.
Skovrider Lars Møller Nielsen - som også har været skovrider på Wedells- borg - beskrev hvordan det foretrukne
F oto 3. S k o v fo g e d K im B e c h N ie ls e n fo rta lte om o ld e nså m a skin e n .
F oto 4. P alle M a d s e n fra FSL vis e r re d
s k a b e r so m m å s k e k a n u d v ik le s til
s å n in g p å m in d re a re a le r - en g ø d
n in g s s p re d e r (h v id t rør) o g e t p la n te rø r
(rø d t rø r p å jo rd e n ).
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
træartsvalg tit er gået i bølger. Han advarede mod at satse ensidigt på én bestemt træart i en periode.
Han foreslog ikke at lave for meget eg, men også noget skovfyr, og han mindede om at der har været perioder hvor det har været svært at sælge eg.
Såning
I de sidste knapt hundrede år er næsten alle kulturer blevet anlagt ved plantning, men der er på det seneste blevet fornyet interesse for såning.
- Formålet vil i første række være at spare penge, sagde Jimmi Enevoldsen.
Men jeg vil også gerne undgå plantning på denne jord, fordi det sker tit at roden afkortes ved plantningen, og det gør egene mere sårbare for tørke.
Til at foretage såning var man ved at udvikle en såmaskine - kaldet "Olden- borren”. Se foto 3. Den nederste del er en Jiffy plantemaskine, den øverste del en Egedal såmaskine. To rulleskær kører modsat hinanden og åbner furen, agernet falder ned, og trykruller trykker furen sammen igen. Den maskine der blev vist kræver 4-5 traktortimer pr. ha, men det går hurtigere hvis der sættes flere aggregater på.
Såning er mere risikabelt end plant
ning, især fordi mus og andre skovdyr kan nå at æde en stor del af frøene. I år er der en stor frøproduktion i mange træarter, og det kan føre til en stor musebestand fordi musene kan formere sig hele vinteren hvis vejret er mildt nok.
Roundup i kulturplejen
Pleje af kulturen blev også kort berørt.
For at undgå for store museangreb er det vigtigt at holde græsset nede.
- Vi sprøjter med Roundup i april med en lav dosering - 1 liter pr. ha (brugsvejledningen går op til 5 liter, red.), sagde Jimmi Enevoldsen. På det tidspunkt tager midlet græsserne, men ikke urterne som ikke udgør noget pro
blem. Egene skades heller ikke - de springer først ud midt i maj.
- Jeg håber stærkt at Roundup fort
sat kan blive tilladt - mange steder er det afgørende for at kunne lave bøg.
Roundup er et fortræffeligt middel, også i lave doseringer - helt ned til 0,2 liter.
- Lave doseringer er velegnede først på efteråret, hvor saftstrømmen går ned. Det tager græsset - der går blot lidt længere tid - mens mange af urter
ne og træopvæksten overlever. Det gør ikke noget - de skader sjældent kultu
ren, og de kan hæmme græsset.
Overdrev
Et af de mere utraditionelle forslag kom fra Thomas Harttung:
- Hvorfor ikke udlægge arealet til overdrev igen. Det er en naturtype vi ikke har ret meget af?
- Vi har overvejet at lave overdrev på udvalgte steder, svarede Jimmi Ene
voldsen. Overdrev omgivet af skov er populære blandt skovgæsterne, og der
for lægges de især på steder som er let tilgængelige. Vi vil ikke lave større over
drev dybt inde i plantagen som her, for
di det trækker skovgæsterne langt ind i skoven, og det kan forstyrre vildtet.
Skovloven kræver i princippet at der skal etableres skov igen når det er fredskovjord.
- Vi kan dog nok acceptere at der bli
ver lavet overdrev på de "rigtige" steder - men ikke overalt, sagde den lokale til
synsførende, skovrider Søren Strand
gård. Et formål kan være at højryggede agre træder tydeligere frem.
Storm fald i eg
Egen går for at være en af de mest stormfaste arter. Det passer også i mere almindelige storme, men denne orkan var så kraftig at også eg blev hårdt ramt. Særligt skuffende er det på
Foto 5. E g p å 9 2 å r s o m e r s tæ rk t h u lle t e fte r orkanen.
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
Wedellsborg at store dele af aldersklas
sen på 70-100 år er væltet, i alt 3000 m3.
Et godt eksempel var en bevoksning på 3,70 ha i Rendebjerg Skov som er en udløber af Bankerne, men har noget bedre jord og mildere klima end Ørslev Plantage. Træerne er 92 år fra frø, og omkring 1/3 væltede. Bevoksningen er bonitet 1,0, højden er 25,7 m, og ved
massen er 293 m3/ha. Se foto 5.
Mange af egene står ret frit, og de vil udvikle vanris. Hvis man vil beholde egene i en længere periode er det nød
vendigt at foretage kunstig vanriskap
ning. {Skal de kun stå i en halv snes år er det ikke nødvendigt fordi knasterne vil kun ligge i splinten som ikke har nogen særlig værdi).
Man kan lade egene stå en kortere årrække og underplante med forskellige træarter. Der blev foreslået nordmanns
gran til juletræer, men det afviste Jimmi Enevoldsen:
- Der stilles så høje krav til kvaliteten af nordmannsgran at de skal have fuldt lys. De tåler ikke selv en let skygge fra egene.
- Hvis der skal dyrkes pyntegrønt skal det være mere skyggetålende arter som buksbom, cryptomeria, thuja mv.
Men man skal tænke sig godt om for planterne er dyre - 10-15 kr/stk - dyrk
ningsmetoden er en anden, klippemeto
den er anderledes. Det største problem er måske at markedet er begrænset.
Jeg vil nok vælge at underplante med bøg.
Frøavl
Bevoksningen er kåret til frøavl (F644), og det blev diskuteret om frøproduktio
nen ville blive påvirket af den kraftige lysstilling.
Skovrider Ole Pedersen mente at der ville komme mere frø, fordi eg kræver varme for at give godt frø. Han tilføjede at det vil være svært at samle frø på dette areal fordi der er højt ukrudt.
Der blev spurgt om det kan betale sig at pleje arealet med henblik på en optimal frøhøst?
- En bevoksning som denne giver måske 1 tons agern/ha, og det sker 3 gange på 10 år, sagde Niels Arp-Han- sen fra Levinsen Skovfrø. Dækningsbi
draget til skovene bliver måske 10-15 kr/kg, så derfor er mit råd: Tag frøpro
duktionen med hvis den kommer, men lad ikke muligheden for frøhøst styre behandlingen af bevoksningen.
J u letræ er i skov
Nabobevoksningen til egene var rødgran på 30 år og 13 m højde som var helt ødelagt. Her skulle der nu laves en ny kultur.
- Vi planter en del nordmannsgran for at kun ne fin a n s ie re de d y re kulturer med løvtræ andre steder i skoven, sag
de Jimmi Enevoldsen. Denne skov er egnet til pyntegrønt fordi jorden er god,
Foto 6. D en s to re A h w i fræ s e r k n u s te s e lv rø d d e r o g s tø d so m fo rb e re d e ls e til en ju letræ kultur.
terrænet er fladt, og klimaet er mildere.
Ifølge skovloven kan op til 10% af en skov være pyntegrønt i kort omdrift; det svarer til 16 ha i denne skov, og denne kvote vil vi udnytte.
En juletræskultur skal plejes intensivt.
Derfor blev grene, rødder og stød fra den gamle bevoksning knust af en stor Ahwi fræser. Støddene blev knust hvis maskinen kørte over to gange.
Se foto 6.
s f
HAKKI PILKE 1X
• Saver og kløver træ op til 35 cm
• Hydraulisk indtræk
• Kædesav
• Kløvetryk 8 tons
• Transportør er standard
• Priser fra kr. 33.600,-
KALLEFALL SKOVOGN
• Stabil og robust vogn
• 4 modeller fra 5-9 tons
• Priser fra kr. 46.900,-
FAX ELLER M AIL EFTER VET N Y S KATALOG...
Egedevej 149 • 4640 Fakse
Tlf. 56397722 • Fax 56 39 77 33 • Bil 20 41 18 19 E-mail: info@abmstaal.dk
- RING,
A3VI tf)
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
Ekskursionen startede og sluttede ved W edellsborg H ovedbygning.
W edellsborgs historie
W e d e lls b o r g , d e r o p r i n d e l i g t h e d Iv e r s n æ s ( I ff e r s n æ s ) , h a r li g g e t p å s a m m e s t e d i n æ s te n 7 0 0 år. I 1 6 6 4 e r h v e r v e d e s g o d s e t v e d m a g e s k i f t e a f r ig s s k a t m e s t e r H a n n ib a l S e h e s t e d , s o m v a r g ift m e d F rk . C h r is t ia n e ( d a t t e r a f C h r. IV o g K ir s t in e M u n k ) . D e t v a r ig e n n e m d e r e s d a t te r ( C h r is t ia n e S o p h ie ) o g e n e s t e a r v i n g s v a lg a f æ g t e f æ lle , a t fa m ilie n W e d e ll b le v b r a g t til D a n m a r k . G r e v s k a b e t W e d e lls b o r g b le v o p r e t t e t i 1 6 7 2 , d a C h r is t ia n e S o p h ie s æ g t e m a n d , W il
h e lm F r ie d r ic h v o n W e d e ll b l e v o p t a g e t i d e n d a n s k e g r e v e s t a n d .
W e d e lls b o r g o m f a t t e r i d a g 3 .7 0 0 h a la n d - o g s k o v b r u g , h e r a f u d g ø r W e d e lls b o r g s s k o v e c a . 1 6 5 0 h a . A r e a le t e r f o r d e lt p å m a n g e s k o v e , s o m k a n d e le s i to f o r s k e l lig e g r u p p e r :
- M o d ø s t li g g e r d e t id l ig e r e m a r g i
n a ljo r d e r ( “ B a n k e r n e ” ), d e r h o v e d s a g e lig t b l e v t ilp la n t e t i m id t e n a f f o r r ig e å r h u n d r e d e .
- M o d v e s t li g g e r d e f e d e , k y s t n æ r e j o r d e r o m k r in g h o v e d b y g n in g e n o g u d m o d L ille b æ lt .
I “ B a n k e r n e ” h a r h o v e d v æ g t e n li g g e t p å n å le tr æ e t , m e n d e r v il i f r e m t id e n b l i
v e b e n y t t e t m e g e t m e r e v in te r e g . P å d e k y s t n æ r e jo r d e r h a r d e r o g s å v æ r e t p la n t e t m e g e t n å le tr æ ( s itk a ) , m e n d e t e r lø v tr æ e t m e d e g e n s o m d e n v i g t i g s te , d e r h a r d o m in e r e t .
W efri A/S
Administration
S k o v e n e e je s a f W e fr i A /S , s o m d r i v e r s k o v b r u g , ja g t v æ s e n o g p la n te s k o le . D ir e k tø r e r k a m m e r d a m e Ir e n e le n s g r e v in d e W e d e ll, o g e je r e n e r B e n d t le n s g r e v e W e d e ll.
W e fr i A /S e r e n d e l a f e t s tø r r e a d m i n i s t r a t io n s o m r å d e s o m i ø v r ig t b e s t å r a f:
- C o m te s s e A g n e s S t if te ls e n s s k o v e - K a r l W e d e ll S t if te ls e n s s k o v e - S k o v - o g n a tu r a r e a le r i S k o t la n d ,
m e d b l.a . ju le t r æ s p r o d u k t io n - F r ijs e n b o r g & W e d e lls b o r g J a g t v æ
s e n e r
- F r ijs e n b o r g P la n t e s k o le
- A d m i n is t r a t i o n a f a n d r e s s k o v e : F a u r s k o v S k o v b r u g
I a d m in is t r a t io n e n e r a n s a t 1 s k o v r i
d e r, 1 f o r s t a s s is t e n t , 4 s k o v f o g e d e r , 1 p la n t e s k o le le d e r o g 2 s k y tte r . H e r a f e r 2 s k o v f o g e d e r o g 1 s k y t te p l a c e r e t p å W e d e lls b o r g .
S k o v b r u g e t e r o p d e lt i fle r e d r i f t s g r e n e : s k o v b r u g , ja g t v æ s e n , p la n te s k o le , g a r t n e r i o g p a r k e r . D e n d a g l i g e a n s v a r lig e f o r d r ift e n i d e e n k e lte d r i f t s g r e n e e r h e n h o ld s v is s k o v f o g e d e r , s k y t te o g p la n te s k o le le d e r . S k o v r id e r e n h a r d e t o v e r o r d n e d e a n s v a r f o r a lle d r i f t s g r e n e n e .
Areal
F r ijs e n b o r g S k o v b r u g e r p å c a . 5 . 0 0 0 h a , h e r a f e r 4 8 8 h a u b e v o k s e t . W e d e lls b o r g S k o v b r u g e r p å c a . 1 6 5 0 , h e r a f 4 5 0 h a u b e v o k s e t . A r e a la n v e n d e ls e n p å W e d e lls b o r g e r:
L ø v tr æ 4 4 7
N å le t r æ 6 0 1
K li p p e g r ø n t / ju l e t r æ e r 1 4 5 * )
U b e v o k s e t 4 4 9
I a lt 1 6 4 2
*) En del af juletræsarealet ligger på landbrugsjord.
D e n s a m l e d e v e d m a s s e f o r h e le W e fr i e r p å i a lt c a . 9 3 0 . 0 0 0 m 3. D e n g e n n e m s n i t l ig e v e d m a s s e p r / h a e r 1 7 3 m 3/ h a i 1 9 9 9 . A ld e r s f o r d e li n g e n e r m e g e t s k æ v , o g d e t m e s t e a f s k o v e n e r p la n t e t in d e n f o r d e s e n e s t e 2 0 - 3 0 år. D e t s k y ld e s is æ r s t o r m f a ld e n e i s t a r t e n a f 8 0 ’e r n e , s a m t id ig m e d a t d e r h o v e d s a g e li g t e r p la n t e t n å le s k o v p å F r ijs e n b o r g fr a 6 0 ’e r n e til s lu t n in g e n a f 8 0 ’e r n e .
D e r im o d e r d e r e n o v e r v æ g t a f lø v t r æ i d e æ ld r e a ld e r s k la s s e r . I d e k o m m e n d e ty v e å r e r d e t d e r f o r in d t æ g t e r n e f r a d e n h u g s t m o d n e b ø g e - o g e g e s k o v d e r - s a m m e n m e d e n s t æ r k t s t i
g e n d e ju le t r æ s p r o d u k t io n - s k a l b æ r e s k o v b r u g e t .
Hugst og tilvækst
H u g s t e n f o r h e le W e fr i u d g j o r d e i 1 9 9 7 /9 8 g o d t 3 0 . 0 0 0 m 3, h e r a f 7 .0 0 0 m 3 lø v tr æ o g 2 3 . 0 0 0 m 3 n å le tr æ . H u g s t e n f o r v e n t e s o v e r d e n æ s te 2 0 å r a t s t ig e til c a . 4 0 . 0 0 0 m 3/å r. T ilv æ k s te n i g e n n e m s n it o v e r d e n æ s te 2 0 å r f o r v e n t e s a t v æ r e 6 5 . 0 0 0 m 3/å r.
I t a k t m e d a t d e r h u g g e s m in d r e e n d t ilv æ k s te n v il v e d m a s s e n s t ig e o g f o r v e n t e s a t n å o p p å c a . 2 2 6 m 3/ h a o m k r in g å r 2 0 1 8 . V e d m a s s e o p s p a r i n - g e n v il h o v e d s a g e li g t f in d e s t e d p å d e s t o r e g r a n a r e a le r , e f t e r h å n d e n s o m d e b liv e r til g a m m e l s k o v . D e r im o d v il v e d m a s s e n i lø v s k o v e n f a ld e i t a k t m e d a t d e æ ld r e b e v o k s n in g e r a f d r i v e s e lle r f o r n y e s .
W e fr i h a r e n a f la n d e t s s tø r s te p r o d u k t io n e r a f k li p p e g r ø n t o g e n m in d r e p r o d u k t i o n a f ju le tr æ e r . I 1 9 9 7 v a r p r o d u k t io n e n a f k li p p e g r ø n t p å 7 2 4 t o n s n o b ilis , 4 4 to n s n o r d m a n n s g r a n o g 8 8 t o n s a n d e t g r ø n t. H e r til k o m m e r 2 6 . 0 0 0 ju le tr æ e r .
Bjørn Døssing udgav sine erindringer
den 18. oktober.
Forhandles af boghandlerne.
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
RØDGRAN
- ELLER LØVTRÆ
Der er en righoldig løv
træ opvæ kst i en gran
kultur: Skal man fo rtsa t satse på gran, gå over til løvtræ - e lle r dyrke begge dele?
Og hvad er i det hele ta g e t fo rm å le t med skovdriften på arealet?
M a n a n læ g g e r e n r ø d g r a n k u lt u r p å le t jo r d . D e n e r r im e lig t s ik k e r o g b illi g - o g h v is m a n b l iv e r s k å n e t f o r s t o r m e k a n d e r f o r m e n t lig b liv e n o g e t p æ n t t ø m m e r til s in t id .
M e n d e t g å r ik k e s å le t. D e r k o m m e r e n m a s s e o p v æ k s t a f lø v tr æ , m e n m å s k e o g s å n å le tr æ . D e t f je r n e r m a n n a t u r lig v is , f o r d e r s t å r i d r i f t s p l a n e n a t d e t s k a l v æ r e r ø d g r a n .
L ø v t r æ e t s k y d e r f r a s tø d e t, s å n o g le å r e f t e r s k æ r e r m a n o p v æ k s t e n n e d ig e n . F o r d e r s k a l jo v æ r e r ø d g r a n .
N o g le å r e f t e r e r d e n g a l ig e n . G r a n e n e r g o d t n o k v e d a t k o m m e ig e n n e m , m e n d e v il b liv e p i s k e t h v is m a n ik k e s k æ r e r o p v æ k s t e n n e d e n d n u e n g a n g . O g n o g l e s t e d e r e r g r a n e n s t a d ig lid t b a g e ft e r , s å d e r s k a l m a n n o k u d e n f je r d e g a n g .
Form ålet med skovdriften
E n s å d a n s it u a t io n k a n fø r e til a t m a n s t o p p e r o p o g o v e r v e je r f o r m å l e t m e d s k o v d r if t e n p å d e t p å g æ ld e n d e a r e a l.
S k a l m a n :
- F ø lg e d r i f t s p l a n e n o g s a t s e p å e n o p t im a l v e d p r o d u k t io n a f r ø d g r a n . R is i
k o e n e r a t m a n k a n b r u g e m a n g e p e n g e p å a t f je r n e o p v æ k s t .
- O m læ g g e til e n v e d p r o d u k t io n a f n å le tr æ o g lø v tr æ v e d a t a n v e n d e d e b r u g b a r e d e le a f o p v æ k s t e n . D e t k r æ v e r d o g a t n å l o g lø v k a n f ø lg e s a d , f o r h v is n å le t r æ e r n e b l iv e r v æ s e n t li g t h ø je r e e n d lø v t r æ e r n e e r d e r r is ik o fo r
s to rm fa ld - se artikle n i S koven 9/00,
s id e 3 8 2 .- O m læ g g e til e n v e d p r o d u k t io n a f o v e r v e j e n d e lø v tr æ h v is d e r e r t ils t r æ k
k e l ig t m e d v æ r d if u ld e t r æ e r p å a r e a le t - f x b ø g o g e g .
- L æ g g e h o v e d v æ g t e n p å a n d r e v æ r d ie r s o m v il d t p le je , n a t u r in d h o ld o g æ s t e t ik v e d a t e t a b le r e e n b l a n d in g a f lø v o g n å l. D e n n e m e t o d e e r is æ r e g n e t h v is d e r k u n e r få v æ r d if u ld e t r æ a r t e r i o p v æ k s t e n .
V a lg e t m e lle m d e f o r s k e l lig e lø s n in g e r v il a f h æ n g e m e g e t a f e je r e n s m å l
s æ t n in g m e d d r if t e n - v e d p r o d u k t io n , o p s p a r in g a f v e d m a s s e , ja g t , n a t u r v æ r d i e r o s v . M a n g e ø n s k e r a t s k o v e n k a n o p f y ld e fle r e f o r m å l, o g d e r f o r k a n d e r v æ r e b e h o v f o r a t n o g le b e v o k s n in g e r d y r k e s m e d a n d r e f o r m å l e n d v e d p r o d u k t io n .
V a lg e t b liv e r s æ r lig a k t u e lt i k u ltu r e r h v o r d e r k o m m e r s to r e u d g i f t e r til e fte r - b e d r i n g , h u g s t a f s k r u b , u d r e n s n in g o s v . o g h v o r d e r e r e n g o d o p v æ k s t a f in te r e s s a n t e a rte r.
D e t e r m å s k e ik k e s æ r lig r a r t a t s k u l
le o p g i v e a t d y r k e e n t r æ a r t s o m m a n h a r b r u g t e n d e l p e n g e p å a lle r e d e . M e n d e r e r h e lle r in g e n id e a t b liv e v e d a t b r u g e p e n g e p å e t g e n s t r i d i g t a r e a l.
O p g a v e n e r jo i r e g le n a t la v e n y s k o v , s k a b e in d t æ g t e r o g h o ld e o m k o s t n in g e r n e i a v e .
6 behandlinger
E t s å d a n t a r e a l v a r d e r i Ø r s le v P la n t a g e a fd . 5 0 9 b . E fte r n o r d m a n n s g r a n v a r d e r a n la g t 2 ,3 0 h a r ø d g r a n , s o m n u v a r 1 6 å r f r a frø . D e r v a r h u g g e t o p v æ k s t to g a n g e , o g d e n t r e d j e g a n g s t o d lig e fo r.
O p v æ k s t e n b e s t o d a f e t s t o r t a n ta l a r t e r - is æ r b ir k o g e g , m e n o g s å b ø g , æ r, d o u g la s g r a n , s k o v f y r o g f le r e a n d r e lø v tr æ - o g n å le tr æ a r te r .
N o g le a f a r t e r n e e r k o m m e t f r a n a b o b e v o k s n in g e r , o g n o g le s p r e d e s m e d v in d e n ( fx b ir k ) . L id t o v e r r a s k e n d e e r e g e n s t ils t e d e v æ r e ls e , fo r d e r e r o v e r
%
k m til n æ r m e s t e e g e b e v o k s n in g . D e t e r f o r m e n t lig s k o v s k a d e n d e r h a r v æ r e t u d e a t læ g g e d e p o t e r u d - m a n v e d a t d e n k a n s p r e d e a g e r n i e n a f s t a n d p å o p til 1 2 k m .
F o r a t v is e m u l ig h e d e r n e p å a r e a le t h a v d e m a n k o r t fø r e k s k u r s io n e n la v e t 6
fo rs k e llig e b e h a n d lin g e r p å arealet.
H v e r p a r c e l e r a lts å c a . 0 , 4 h a , s å f o r s ø g e t k a n f ø lg e s h e lt til a f d r ift . D e r f o r e t a g e s ik k e m å lin g e r , m e n m a n k a n d a n
n e s ig e t u m i d d e lb a r t in d t r y k a f u d v ik li n g e n .
1. U b e h a n d le t . E n r im e lig t k o m p le t r ø d g r a n k u lt u r , 1 6 å r f r a frø , m e n m e d k r a f t ig o p v æ k s t a f m a n g e a r t e r - n o g le a f d e m lig e s å h ø je s o m r ø d g r a n e r n e s e lv o m d e v a r s k å r e t n e d to g a n g e .
2. T r a d itio n e l u d r e n s n in g . A lt a n d e t e n d n å le tr æ f je r n e s - d o g e f t e r la d e s lø v tr æ e r i h u lle r.
3. N å l m e d lø v tr æ . E n r e la t iv t t r a d i t i o n e l u d r e n s n in g h v o r a lle g o d e g r a n e r e f t e r la d e s . D e r t ils t r æ b e s d o g a t e f t e r la d e e g e p å 8 x 8 m .
4 . L ø v m e d in d b la n d e t n å l. D e r s ø g e s e n o p t im a l f o r d e li n g p å a r e a le t, id e t m a n p r i o r it e r e r t r æ a r t e r n e s å le d e s : e g , b ø g , æ r, b ir k , a n d e t lø v, d o u g l a s g r a n , s k o v fy r , r ø d g r a n , a n d e t n å l.
5 . R e n e g . A lt a n d e t e n d e g f je r n e s , d o g e f t e r la d e s a n d r e lø v t r æ a r t e r i h u lle r.
6 . L ø v tr æ . R ø d g r a n f je r n e s o v e r a lt - d o g ik k e i h u lle r. L ø v t r æ e t s æ t t e s u d p å 1 -2 m a f s t a n d .
Følges frem over
S o m b i lle d e r n e v is e r k a n d e n s a m m e k u ltu r k o m m e til a t s e u d p å v id t f o r s k e l
lig e m å d e r , a lt e f t e r b e h a n d lin g e n . B ille d e r n e e r t a g e t f å u g e r e f t e r n e d s k æ r in g e n , o g d e t b l iv e r n u s p æ n d e n d e a t fø l
g e u d v ik lin g e n .
E t n æ r lig g e n d e s p ø r g s m å l e r s e lv fø l
g e lig o m m a n ik k e h e lt k u n n e h a v e s p a r e t d e m å s k e 1 5 . 0 0 0 - 2 0 .0 0 0 k r til a n læ g a f r ø d g r a n k u lt u r e n n å r o p v æ k s t e n e r s å r ig e lig ?
D e t e r jo n e m t a t v æ r e b a g k l o g . D e t e r ik k e s ik k e r t m a n f o r 1 2 å r s id e n k u n n e s e d e r v ille s k e s e lv s å n in g a f m a n g e a rte r.
S a m t id ig h a r r ø d g r a n e r n e v ir k e t s o m e n f o r k u l t u r f o r lø v tr æ e t. D e h a r g i v e t læ o g s k y g g e o g h o ld t g r æ s s e t n e d e , o g r å v ild t e t h a r h a ft s v æ r t v e d a t k o m m e til o g b i d e is æ r d e æ d le lø v tr æ a r te r . H v is m a n h a v d e e f t e r la d t a r e a le t s o m e n n ø g e n f la d e f o r 1 2 å r s id e n v a r d e t n o k b l e v e t m e s t b ir k .
I d e tte tilfæ ld e k un ne m an s ig e at o v e rv e je ls e r om æ n d rin g af d rifts fo rm å let b u rd e væ re g jo rt a lle re d e d a m an sto d for at skulle h u g g e s k ru b an d e n g a n g . M en ig en er d e t ne m t at væ re b a g k lo g .
s f
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
2. Traditionel udrensning. A lt andet e n d nåletræ fjernes - dog efterlades løvtræer i huller.
1. Ubehandlet. En rim eligt kom plet rødgrankultur, 16 år fra frø, men m e d kraftig opvæ kst a f m ange arter.
4. Løv m e d in dblandet nål. Der søges en optim al fordeling på arealet, id e t man prioriterer træ arterne således: eg, bøg, ær, birk, andet løv, douglasgran, skovfyr, rødgran, a n d e t nal.
3. Nål m e d løvtræ. En relativt traditionel udrensning hvor alle g o d e graner efterlades. D er tilstræ bes d o g at efterlade ege p å 8 x 8 m.
5. Ren eg. A lt an det e n d e g fjernes, d og efterlades andre løv
træ arter i huller.
6. Rødgran fjernes overalt - d o g ikke i huller. Løvtræ et sættes
ud på 1-2 m afstand.
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
JAGTVÆSEN
OG ORGANISERET FÆRDSEL
W edellsborg har en stor bestand af dåvildt, og det præ ger driften af dele af skoven.
O rganiseret fæ rdsel tillad e s - sto rt set uden problemer.
D e t e r e n la n g v e j u d til W e d e lls b o r g fr a m o t o r v e je n . D e n g å r g e n n e m fle r e l a n d s b y e r i d e t k u p e r e d e v e s t f y n s k e la n d s k a b , in d t il m a n k ø r e r n e d m o d d e n g a m le p o r t n e r b o li g , s o m v o g t e r i n d g a n g e n til h o v e d b y g n in g e n .
V e je n fø r e r d o g i d a g u d e n o m p o r t n e r b o lig e n o g g å r la n g s e t s t y k k e s k o v - L y s t s k o v e n - s o m e r in d h e g n e t . D e r e f t e r k ø r e r m a n o v e r e n fæ r is t , in d e n m a n n å r til a v l s g å r d e n h v o r d e r k a n p a r k e re s .
Dyrehave med dåvildt
H e g n o g f æ r is t m a r k e r e r a t h e le d e n h a lv ø h v o r h o v e d b y g n in g e n li g g e r - W e d e lls b o r g H o v e d - e r e n d y r e h a v e . Ifø lg e W e fr i f in d e s h e r e n a f v e r d e n s s t æ r k e s t e b e s t a n d e a f d å v ild t - 2 5 0 d y r - s o m f o r m e n t lig e r in d f ø r t i 1 2 0 0 ta lie t.
T e r r æ n e t e r f la d t , k u n få m e t e r o v e r h a v e t, o g jo r d e n e r le r e t. E n d e l a f o m r å d e t e r s k o v , o g h e r s k a l s k o v d r if t f o r e n e s m e d d y r e h o ld e t . V i s t o p p e d e v e d e n e g e b e v o k s n in g a n la g t i 1 8 3 0 ( p r ø v e f la d e D T u n d e r F S L ). D y r e n e s a f g r æ s n i n g h a r m e d f ø r t a t d e r ik k e e r u n d e r s k o v , m e n k u n h ø jt g r æ s . D e t g å r i m i d le r t i d ik k e u d o v e r e g e n e s t ilv æ k s t, o g s a m t id ig f in d e s d e r m a n g e s p æ n d e n d e u r t e r p å s te d e t.
- O m r å d e t e r m e g e t p o p u læ r t s o m u d f lu g t s m å l, s a g d e J im m i E n e v o ld s e n . F o lk k o m m e r f o r a t s e d å d y r e n e , r o v f u g le tr æ k k e t u d o v e r W e d e lls b o r g H o v e d , h o v e d b y g n in g e n o g d e n s m u k k e b e l i g g e n h e d u d til L ille b æ lt .
- H v is d å d y r e n e s k a l k u n n e t r iv e s s a m m e n m e d d e m a n g e s k o v g æ s t e r h a r d y r e n e b r u g f o r s k ju l. D e r fo r h a r vi a n la g t e n d e l s m å b e v o k s n in g e r a f s it k a g r a n - d e t e r ik k e e t s t e d s k o v -
m m
I& 5L i
Æ
Sitka plantes i små bevoksninger for at give dæ kning for d å d yr og fasaner.
Prøveflade a f eg fra 1830. D er er ingen underskov fordi den græ sses væk a f dåvild-
tet, men det påvirker ikke egenes tilvæ kst på denne lokalitet.
DANSK SKOVFORENINGS EKSKURSION
På et storm faldsareal fræses en stribe jo rd så d e r kan sås majs. Sammen m e d de om givende bevoksninger skabes en attraktiv fasansåt.
g æ s t e r n e f in d e r p å a t s æ t t e s ig . B lo t e n h a lv h a k a n r u m m e 3 0 - 4 0 d å d y r .
S itk a e n e r n e m a t d y r k e p å s t e d e t , fo r d i d e n ik k e b e h ø v e r h e g n in g . S o m æ ld r e e r d e n s u n d o g f å r ik k e tr a m e t e s , o g d e n k a n o p n å s t o r e d im e n s io n e r .
P å W e d e lls b o r g e r d e r o g s å e t j a g t v æ s e n s o m b l.a . s t å r f o r u d s æ t n i n g a f f a s a n e r - o g d e s ø g e r o g s å d æ k n i n g i d e s m å s it k a b e v o k s n in g e r . F a s a n e r n e p å v ir k e s ik k e a f r o v f u g le t r æ k k e t i o m r å d e t.
Ja g tin d tæ g te r
E je r e n h a r s e lv ja g t e n p å 1 /6 a f W e f r i’s s k o v e ( = W e d e l ls b o r g o g F r ijs e n b o r g ) , m e n s r e s te n e r u d le je t til k o n s o r tie r .
D e r a f h o ld e s d a g j a g t e r p å fa s a n e r , o g d e t in d b r in g e r 2 0 0 k r /s tk . D e n h e lt s t o r e in d t æ g t k o m m e r n å r d e r v e d s jæ ld n e le jli g h e d s k y d e s e n s to r k a p it a l
h jo r t s o m a f r e g n e s m e d 2 5 - 3 5 . 0 0 0 k r - n æ s te n s v a r e n d e til a f d r if t e n a f 1 h a g r a n .
J a g t le j e n s v a r e r til 3 0 - 4 0 % a f s k o v e n s n e t to in d tæ g t e r . N iv e a u e t e r s t ig e n d e , e f t e r s p ø r g s le n e r s to r, o g d e t e r e n in d t æ g t n æ s te n u d e n r is ik o .
Storm fald og ja g tle je
D e r s k a l t ilp la n t e s s t o r e a r e a le r e f t e r s t o r m f a ld e t , o g d e n n e o p g a v e s k a l f o r e n e s m e d ja g t le je r n e s in te r e s s e r . F o r h v is d e r e r e n s t o r v i l d t b e s t a n d s k a l d e r h e g n o m d e f le s t e k u ltu r e r - o g s å f a l d e r o m r å d e t s v æ r d i til ja g t f o r m å l .
- V i f o r e s lo g j a g t le je r n e a t n e d s æ tt e ja g t le je n m e d 1 5 % i n o g le å r h v is d e r v a r m e g e t s t o r m f a ld i d e r e s o m r å d e , o g d e t b l e v a c c e p t e r e t a f a lle . F o r k la r in g e n e r a t n å r h e g n e t f je r n e s ig e n s t ig e r r å v i ld t b e s t a n d e n k r a f t ig t - s å a lle h a r f o r d e l a f p r o je k te t, s a g d e J im m i E n e - v o ld s e n .
D e t s id s t e p u n k t p å e k s k u r s io n e n v is t e e t e k s e m p e l p å b i o t o p p le je v e d d y r k n in g a f v ild t a f g r ø d e r . D e r h a v d e s t å e t e n m in d r e b e v o k s n in g a f s it k a g r a n s o m v a r v æ lte t i s t o r m e n . E n s t o r A h w i f r æ s e r f in d e l t e jo r d e n s å d e t b l e v m u lig t a t s å m a js i e n s t r ib e jo r d p å 1 0 x 1 0 0 m .
- J a g t le j e r n e v il g e r n e b e t a le f o r a n læ g a f v il d t a g r e h v is v i s ø r g e r f o r d e t p r a k tis k e . D e r b liv e r e n g o d s å t h e r, f o r d i m a js s t y k k e t e r o m g iv e t a f e n u n g s it k a o g e n m e l le m a ld r e n d e e g .
O rganiseret fæ rdsel
S k o v e n e p å W e d e lls b o r g o g F r ijs e n b o r g e r o g s å p o p u læ r e til o r g a n is e r e t f æ r d s e l. D e r k o m s id s t e å r 3 8 8 a n s ø g n in g e r o m a r r a n g e m e n t e r m e d i a lt 9 0 0 0 d e lt a g e r e til W e f r i’s s k o v e , o g h e r a f g å r c a . 1 /3 til W e d e lls b o r g .
- S id s te å r g a v v i k u n 4 a f s la g , fo r d i d e r v a r t a le o m k o n f lik t e r m e lle m to a r r a n g e m e n te r , s a g d e J im m i E n e v o ld - s e n . V i k a n a c c e p t e r e d e t m e s t e h v is b lo t v i k a n f å lo v a t b e s t e m m e h v o r, h v o r n å r o g h v o r d a n .
- D e t e r e t v i g t i g t m å l f o r o s a t u n d g å
k o n f lik t e r m e lle m d e f o r s k e l lig e b r u g e r g r u p p e r . D e r fo r s k a l ja g t le je r n e a fle v e r e e n lis te o v e r p la n la g t e j a g t d a g e i s e p t e m b e r , o g a lle a r r a n g e m e n t e r s k a l a n s ø g e s s k r if t lig t. D e r e f te r k o o r d in e r e r v i s å d e r ik k e o p s t å r k o n f lik t e r m e lle m f o r s k e l lig e b r u g e r e - m e n d e t t a g e r s e lv f ø lg e lig n o g e t t id a t la v e d e t t e a r b e j
d e .
- V i s ø g e r s å v id t m u l ig t a t f å b r u g e r b e t a li n g f o r a r r a n g e m e n t e r n e . D e r e r i d is s e å r e t p r e s fo r a t u d v id e a d g a n g s r e tte n til d e p r iv a t e s k o v e , o g s å v il v i g e r n e k u n n e d o k u m e n t e r e a t in d t æ g t e r fr a d i s s e a r r a n g e m e n t e r e r e n v ig t i g d e l v o r e s in d t æ g t s g r u n d la g .
- E t e k s e m p e l e r o r i e n t e r in g s lø b h v o r vi p å h e le W e fr i n o r m a lt h a r 2 s t æ v n e r s a m t 3 t r æ n i n g s lø b o m å r e t. V i t a g e r d e s a t s e r s o m s tå r i a f t a le n m e lle m S k o v f o r e n in g e n o g O r ie n t e r in g s f o r b u n d e t .
- O g i n o g le t ilf æ l d e k a n d e t g o d t b l i
v e e t p æ n t b e lø b . N æ s te å r e r v i s å l e d e s v æ r t f o r e t la n d s s t æ v n e p å F r ijs e n
b o r g , o g d e t t e e n e s t æ v n e ( p l u s n o g le t r æ n i n g s lø b ) g i v e r e n in d t æ g t p å
1 1 8 .0 0 0 kr.
- V i h a r a f t a le r m e d o n o g le a f d e s to r e k lu b b e r i O d e n s e o g Å r h u s , o g d e e r g l a d e f o r a t k o m m e h e r. D e e r n e m lig re t s jæ ld e n t i d e t te o m r å d e , o g d e t b e t y d e r a t in g e n a f lø b e r n e k a n b e t r a g te d e t s o m d e r e s h j e m m e b a n e - a lle s t ille s lig e .
- L ø b e n e læ g g e s n a t u r lig v is p å t i d s p u n k t e r h v o r d e ik k e p å v ir k e r v ild t e t , t y p is k e f t e r å r o g v in te r . D e t g i v e r n a t u r lig v is n o g e t f o r s t y r r e ls e a f v il d t e t - m e n d e t g ø r j a g t e n jo o g s å .
- P å e t t i d s p u n k t v a r d e r k r it ik fr a j a g t le je r n e o v e r a t v i u d le je d e a r e a le t til o - lø b , m e n v i s v a r e d e a t d e le je r r e tte n til ja g t , m e n ik k e a n d e t. S o m a d m in is t r a t o r m e n e r je g a t d e t e n e a r r a n g e m e n t k a n v æ r e lig e s å g o d t s o m d e t a n d e t, h v is b lo t b e g g e g iv e r e n r im e lig i n d t æ g t .
