Vidensdeling i CSR partnerskaber
Navn: Christine Vitved Sørensen CPR nummer: 26.05.1986
Vejleders navn og institut: PhD fellow Janni Thusgaard Pedersen, Department of Intercultural Communication and Management
Titel: Vidensdeling I CSR partnerskaber
Uddannelse: Cand.Ling.Merc. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation
Måned: Marts Årstal: 2012
Uddannelsesinstitutionen: Copenhagen Business School
Antal sider og typeenheder: 143.801 typeenheder svarende til 80 sider (af 1800)
Indholdsfortegnelse
Summary 4
Knowledge sharing in CSR partnerships 4
Indledningen 6
Begrebsredegørelse 7
Underspørgsmål 8
Specialemetodik 9
Videnskaben 9
Metodetilgangen 9
Designet 10
Forskningsstrategi 10
Casestudie 11
Casestudiekriterier 12
Interviews og spørgeskemaer 12
Empiriske resultater 14
Afgrænsning 14
Metodekritik 14
Litteraturgennemgang 16
Formålet 16
CSR partnerskaber 16
Vidensdeling 17
Organisatorisk identitet 18
The knowledge gab 18
Baggrundsviden om BCF og LEGO Fonden 20
De er begge fonde 20
Børnecancerfonden 21
LEGO Fonden 22
Teoripræsentation 24
CSR partnerskaber 24
Vidensdeling 26
Organisatorisk identitet 28
Teoretiske kernebegreber 29
Analysen 30
Austins Collaboration Continuum 31
Match mellem en NPO og en virksomhed 32
Strukturelle karakteristika for NPO’er 33
Strukturelle karakteristika for virksomheder 34
Strukturelle karakteristika for partnerskabet 35
Seitanidis rapportering 35
Delkonklusion 36
Strategisk match i interorganisatorisk vidensdeling 37
Kontakten mellem partnerne i interorganisatorisk vidensdeling 39
Tillid i interorganisatorisk vidensdeling 39
Tilliden hos fondene 41
Typer af tillid 42
Delkonklusion 42
Den organisatoriske identitet 43
Bidrag fra NPO’er til vidensdeling 44
Bidrag fra virksomheder til vidensdeling 45
Diskussion 46
Undersøgelseskonsekvenser 50
Teoretiske konsekvenser 50
Empiriske konsekvenser 51
Analytiske konsekvenser 51
Konklusion 53
Bibliografi 55
Bilag 1 59
Interviewguide for LEGO Fonden 59
Bilag 2 61
Interviewguide for Børnecancerfonden 61
Bilag 3 63
Interviews som lyderfiler for LEGO Fonden og Børnecancerfonden 63
Bilag 4 64
Spørgeskema-‐flowchart for LEGO Fonden 64
Bilag 5 65
Spørgeskema-‐flowchart for Børnecancerfonden 65
Bilag 6 66
LEGO Fondens medarbejderes svar på spørgeskemaet 66
Bilag 7 67
Børnecancerfondens medarbejderes svar på spørgeskemaet 67
Bilag 8 68
Abrams et. al. oversigt over Managerial Behaviors That Promote Interpersonal Trust 68
Bilag 9 69
Marshall oversigt over Types of organisational knowledge and key characteristics 69
Bilag 10 70
Berger oversigt over Company/Nonprofit Fit 70
Bilag 11 71
Berger oversigt over Nonprofit Structural Characteristics: Pros and Cons from a Company’s
Perspective 71
Bilag 12 73
Berger oversigt over Company Structural Characteristics: Pros and Cons from a Nonprofit’s
Perspective 73
Bilag 13 75
Berger oversigt over Social Alliance Structural Characteristics 75
Summary
Knowledge sharing in CSR partnerships
Within the field of NPOs and businesses, a trend of adopting organizational values and procedures across each other’s sectors has emerged. An earlier conducted field study showed this to be the case in the NPO Children’s Welfare, and so the purpose of this thesis was to examine how both NPOs and businesses can obtain and share knowledge of these values and procedures most efficiently. The immediate starting point was to locate in what ways these two sectors interact, and it was then deducted that they do so in CSR partnerships. However, the effects of sharing knowledge in this context should also be taken into consideration and so the purpose of this thesis was also to examine how it would affect the organizational identity.
By carrying out a study that examines how NPOs and businesses are able to share knowledge within their CSR partnerships and what consequences this will have for the organizational identity, this thesis contributes to the theoretical understanding as well as it creates a theoretical framework, which it is believed have not yet been seen.
In order to exemplify the research I decided to conduct a case study of both a business and a NPO from which empirical results were gathered and documented in the analysis. The case study was designed as an in-depth interview with the management of the LEGO Foundation and the Children’s Cancer Foundation, as well as a questionnaire survey with the employees of both organizations.
In the analysis it was found that certain elements had to be incorporated in a CSR partnership in order for it to constitute the setting in which knowledge sharing could take place. Here among were
cooperating at a deeply integrated level of jointed activities, having a significant two-way value flow, assessment of structural characteristics, match of mission statements and having a common reporting agreement.
Also certain features of importance to knowledge sharing itself had to be substantiated: composing a strategy for the partnership which would match the organizations’ individual strategies, securing a profound interaction between the partners and building trust that would allow for knowledge of organizational character to be shared.
The empirical findings in the case study showed that though both of the organizations meet many of these requested elements, they lacked in strategic awareness. They did, however, demonstrate possession of knowledge on one part that would be valuable to the other part. Such as the NPO having valuable knowledge on specialized field subjects that the business was entering into, and the business having knowledge about strategic planning and partnership reporting – issues that the NPO had only just begun working with.
Finally, it was found that if knowledge of organizational values and procedures, derived from both the business and NPO sector, was implemented in each organization, through knowledge sharing in the CSR partnership, it would affect the culture of each partner. This would be the case because this type of knowledge constitutes essential parts of organizational culture. Such a change in organizational knowledge would also activate a change in organizational image, and this image would be projected to
the organizations’ stakeholders who in turn would mirror this projection back into the organizations, once again affecting the cultures. This reciprocal dynamic is what creates organizational identity and when positives changes occur, they balance the identity, reduce dysfunctions and thus increase the efficiency of the organization.
The finding of the analysis would therefore state that when accurately managed, knowledge sharing in CSR partnerships would have a positive effect on the organizational identity.
Indledningen
“These alliances between nonprofits and corporations hold considerable potential for enhancing business and nonprofit performance and for generating social value”(Austin, 2000).
Således beskriver James E. Austin fremtiden for CSR partnerskaber i sin bog fra 2000, hvilket vidner om at man allerede dengang forstod de store muligheder som disse nye konstellationer kunne føre med sig. Og der bliver da i høj grad også forsket i hvordan man skaber et succesfuldt partnerskab, som har til formål at komme både organisationerne der indgår i det, og samfundet til gode. Dette speciales formål adskiller sig ikke fra dette fælles formål. Det adskiller sig dog i betragtning om at vidensdeling kan være et vigtigt redskab i bestræbelsen på at skabe CSR partnerskaber, som danner rammen for en gensidig positiv udvikling for partnerne. Grundtesen i denne undersøgelse er at begge parter i et CSR partnerskab besidder værdifuld viden der kan komme den anden part til gode i organisatorisk forstand. For hvis partnerne kan hjælpe hinanden med at skabe stærkere
organisationer, så vil de også skabe grundlag for endnu større målopfyldelse både forretningsmæssigt og socialt.
Formålet med undersøgelsen er opstået på baggrund af et tidligere feltstudie, som fandt sted i forbindelse med min studieorienterede praktikperiode, i den humanitære organisation Børns Vilkår.
Her fik jeg mulighed for at observere en nonprofit organisation fra den forretningsorienterede vinkel mit studie repræsenterer.
Som deltagende observatør gennem min praktikperiode hos Børns Vilkår og gennem et feltstudie af organisationen, kunne min undersøgelse påvise at man i Børns Vilkår med fordel havde
implementeret professionelle organisatoriske strukturer. Man havde så at sige, benyttet sig af professionelle organisatoriske værktøjer og herved ikke blot opnået vækst og større målopfyldelse, men også en fælles organisatorisk identitet i organisationen blandt medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Denne observation foranledigede mange spørgsmål til
kombinationen af professionalisme og idealisme, som oftest er mest synlig hos henholdsvis virksomheder og humanitære organisationer. Feltstudiet af Børns Vilkår bekræftede at det var fordelagtigt at benytte sig af professionelle organisatoriske værktøjer i en NPO1, men her var det den nye direktør der medbragte og indførte professionalismen. Derfor lød spørgsmålet; hvis ikke man ønsker at direkte ansætte en virksomhedsrepræsentant i sin NPO, hvordan får man så adgang til viden om professionalisme? Det indlysende svar på dette spørgsmål kunne være, at man i mange NPO’er allerede er i kontakt med den professionelle sektor i form af de virksomhedspartnerskaber mange indgår i, også kaldet CSR partnerskaber. Man ville derfor i princippet være i stand til at trække på viden fra disse partnere i en vidensdelingsproces. Hermed opstår der dog yderligere overvejelser, for begrebet vidensdeling indikerer jo at der netop er tale om deling – man både modtager og giver, så hvad ville NPO’erne kunne give til virksomhederne? Og ville virksomhederne overhovedet være
1 I denne undersøgelse vil begrebet NPO (non-profit organization) for overskuelighedens skyld blive brugt om BCF og ved andre nævnte eksempler på humanitære organisationer. Børnecanerfonden benævner ikke sig selv om NPO, men i henhold til definitionen (se link) lægger fonden sig nærmere begrebet NPO end NGO. NGO’er kan dog også omfattes i undersøgelsens resultater. http://www.differencebetween.net/business/difference-between-ngo-and-non-profit-organizations/
interesserede i at indgå i en vidensdelingsproces? Ville NPO’erne? Det er nemt at forestille sig de mange positive effekter en sådan videndeling kunne medføre, men hvad kræves der egentlig for at det kan lykkes, og hvilke konsekvenser vil det have for partnernes organisationer? Det er denne kontekst og disse spørgsmål som dette speciale har til formål at undersøge, og på baggrund heraf har jeg valgt at formulere og undersøge følgende problemformulering:
Hvordan kan vidensdeling mellem NPO’er og virksomheder i CSR partnerskaber påvirke den organisatoriske identitet, og dermed sikre øget effektivitet for partnerne?
Da problemformuleringen kan fremstå abstrakt har jeg fundet det nødvendigt at redegøre for begreberne, og dertil også udarbejde nogle underspørgsmål som skal underbygge processen i at besvare den samlede problemformulering.
Begrebsredegørelse
I problemformuleringen indgår begrebet vidensdeling, som af Peter Holdt Christensen bl.a. bliver defineret således: ”Videndeling er i høj grad præget af kollektive samhørighedsforhold, hvor individer gerne deler viden med andre for dermed at gavne fællesskabet” (Christensen, 2007). Denne definition vil jeg i undersøgelsen støtte mig til, men her dog yderligere uddybe hvordan begrebet bliver brugt i problemformuleringens kontekst. Først og fremmest så skal det indskærpes om der er tale om inter- eller intraorganisatorisk vidensdeling, og her i undersøgelsen er der tale om interorganisatorisk vidensdeling2. Hertil kan knyttes hvilken viden der i særdeleshed er tale om, og på baggrund af den ovenstående indledning, har jeg valgt at undersøgelsen skal omhandle viden af organisatorisk
karakter. Det vil sige, at viden i den her sammenhæng, er viden om hvilke værktøjer man kan bruge til udviklingen og forbedringen af sin organisation.
Delingen af denne type viden har jeg valgt at undersøge i konteksten af CSR partnerskaber, da der i ovenstående indledning blev redegjort for hvordan professionelle kompetencer fra virksomhedernes sektor3, kan understøtte den organisatoriske udvikling i en NPO. CSR partnerskaber skaber
konteksten og dermed muligheden for at sammenføre kompetencer, ikke blot fra den ene, men fra begge sektorer, i en allerede kendt konstellation. Det vil derfor blive analyseret hvilke elementer der skal være i et CSR partnerskab, hvis det skal kunne skabe rammerne for vidensdeling.
Organisatorisk identitet vil i denne sammenhæng blive repræsenteret af den teori som Mary Jo Hatch og Majken Schultzs præsenterer i deres Organizational Identity Dynamics Model, da denne model medtager de konsekvenser som organisatoriske ændringer kan forårsage i den organisatorisk identitet.
2 Alle teoretiske begreber i dette afsnit vil der bliver redegjort teoretisk for senere i opgaven
3 I teorien for CSR partnerskaber bliver begrebet cross sector (Seitanidi, Koufopoulos, & Palmer, 2010) brugt om partnernes forskellige samfundsmæssige oprindelse, og jeg har på baggrund heraf, valgt at bruge begrebet oversat til dansk, på samme måde
Underspørgsmål
Da problemformuleringen indeholder tre forskellige teoretiske begreber kan en umiddelbar besvarelse forekomme omfattende. Derfor har jeg valgt at opstille nedenstående tre underspørgsmål, der
igennem deres besvarelser vil konkretisere den samlede besvarelse af problemformuleringen:
U1: Hvilke elementer skal der være til stede i et CSR partnerskab, som også skal kunne rumme vidensdeling mellem partnerne?
U2: Hvilke elementer skal der være til stede, for at man kan vidensdele i et CSR partnerskab?
U3: Hvilke effekter har vidensdeling i et CSR partnerskab, på den organisatoriske identitet hos NPO’er og virksomheder?
Specialemetodik
I de følgende afsnit vil jeg rette fokus på metoden for specialet. Mere specifikt vil jeg gennemgå videnskabsteorien for undersøgelsen, metodetilgangen samt metodedesignet. Efterfølgende vil jeg desuden gennemgå afgrænsningen for specialet, og den metodiske kritik.
Videnskaben
Da formålet med specialet er at sammenknytte teori om både CSR partnerskaber, vidensdeling og organisatorisk identitet i en vekselvirkning med empirisk dataindsamling, har jeg valgt primært at arbejde med min problemformulering ud fra den konventionalistiske epistemologi, dog komplimenteret af socialkonstruktionismen. Dette valg er truffet på baggrund af min egen tilgang til teori, men også på baggrund af de anvendte teoretikeres tilgang til viden. Det forholder sig nemlig sådan at jeg anskuer de videnskabelige teorier, som forklaringer på de observerede fænomener, men at jeg ikke anser dem for at give hverken en sand eller falsk afspejling af virkeligheden. Hertil komplimenteres
socialkonstruktivismen, da der i undersøgelsen også inddrages teori omkring menneskelige aspekter, hvilket er studier der udspringer af sociologien og psykologien, hvilke traditionelt set tilskrives
socialkonstruktivismen. I denne undersøgelse tænkes der især på den del af vidensdeling som beskæftiger sig med tillid (forskere som Usoro, Marshall og Abrams), samt Hatch og Schultzs teori omkring organisatorisk identitet, som de anser for socialt konstrueret (M. J. Hatch & Schultz, 2002) Da jeg har valgt at besvare min problemformulering i en vekselvirkningen mellem teori og
dataindsamling, hvor udgangspunktet for dataindsamlingen baseres på videnskabelig teori, anvender jeg min viden instrumentalistisk – som et redskab til at forstå de observerbare fænomener i den indsamlede empiri. Den producerede viden bliver dog ikke anset for at være sandheden, men som en foreløbig forklaring på de empiriske data (Blaikie, 2010). Resultaterne og generaliseringen som måtte forekomme i dette speciale, skal derfor ses som kontekstafhængige. Fordi min tilgang til
problemformuleringen er teoridreven må jeg selvsagt forholde mig til min forudforståelse for den teoretiske, såvel som den sociale virkelighed (Thurén, 2004). Hertil knyttes mit ontologiske perspektiv, hvori jeg erkender at der eksisterer en virkelighed uafhængig af sociale konstruktioner, men at denne virkelighed ikke kan observeres objektivt grundet forudforståelser og fortolkninger, og derfor må imødekommes med en kritisk stillingstagen (Blaikie, 2010). Jeg erkender dermed, at mit formål ikke er at postulere endegyldige sandheder om vidensdeling i CSR partnerskaber, men snarere en foreløbig forklaring, baseret på den mening jeg uddrager af mine observationer. Dette epistemologiske
perspektive udgør den videnskabsteoretiske baggrund for specialet, og vil være karakteristisk for resten af undersøgelsen.
Metodetilgangen
Som nævnt i ovenstående afsnit, har jeg valgt at besvare min problemformulering med udgangspunkt i teorien for CSR partnerskaber, vidensdeling og organisatorisk identitet, dog i en vekselvirkningen med empiriske data. Teorien i undersøgelsen danner således grundlag for dataindsamlingen, og disse data vil senere blive holdt op mod teorien i analysen. Således vil de empiriske data underbygge en kombination af de forskellige teorier, og dermed besvare problemformuleringens forklaringskrævende
spørgsmål; ”hvordan”. Kombinationen af teori for CSR partnerskaber, vidensdeling og organisatorisk identitet i et teoretisk framework, der efter bedste viden hidtil er ukendt, vil udfylde det knowledge gab (videnshul) der forekommer i litteraturen, som den nedenstående litteraturgennemgang påviser.
Således ligger det altså klart, at jeg benytter mig af den deduktive metodestrategi, hvis formål ifølge Norman Blaikie, står i overensstemmelse med min videnskabsteoretiske og metodiske tilgang: ”The aim of the Deductive research strategy is to find an explanation for an association between two concepts by proposing a theory, the relevance of which can be tested”(Blaikie, 2010)
Det er dog ydermere nødvendigt også at inddrage konteksten for CSR partnerskaber, for at kunne besvare problemformuleringen. Da vidensdeling er nøglebegrebet for undersøgelsen, er det nødvendigvis konteksten og grundlaget for en sådan vidensdeling, nemlig CSR partnerskaber, der først og fremmest må belyses. For at kunne opnå indblik i denne kontekst, kræves der en analytisk indsigt (Thomas, 2011), og derfor har jeg valgt at primært at benytte mig af den kvalitative deduktive metode, i form af et casestudie. Det har jeg valgt, fordi flere ledende forskere på området bekræfter at casestudier er optimale når man i sin forskning ønsker en analytisk indsigt i komplekse, sociale fænomener (Yin, 2009); (Thomas, 2011) ; (Cooper & Morgan, 2008; Flyvbjerg, 2004) Robert K. Yin går endda så langt som til at kalde casestudier ”en nødvendighed” i disse situationer: ”The distictive need for case studies arises out of the desire to understand complex social phenomena”(Yin, 2009)En mere detaljeret redegørelse for casestudiet følger i næste afsnit.
Designet
Undersøgelsesdesignet afgøres først og fremmest af problemformuleringen, men i høj grad også af den eller de strategier man anvender til at tolke teorien og empirien med (Andersen, 2008). Da jeg i problemformuleringen inddrager specifik teori omkring CSR partnerskaber, vidensdeling og
organisatorisk identitet, nødvendigøres en forskningsstrategi som kan behandle den type af teori.
Samtidig inddrages der dog også empiri i form af et casestudie af Børnecancerfonden4 og LEGO Fonden, som igen kræver en bestemt type strategi. Disse to strategier vil blive yderligere redegjort for i de to nedenstående afsnit.
Forskningsstrategi
Som nævnt ovenfor, så danner kombinationen af teori for CSR partnerskaber, vidensdeling og organisatorisk identitet i et nyt framework, grundlag for specialet. Dette baseres dermed primært på den deduktive metode, hvis formål er at bidrage med kontekstafhængig viden til det påviste
knowledge gab.
Når man som i dette tilfælde, forsøger at tilføre eller bidrage med ny teoretisk viden så beskæftiger man sig med teori-byggende forskning (Dul, 2008). I dette tilfælde er udgangspunktet med den teori- byggende forskning, at redegøre for en ny kombination og sammenhæng mellem allerede kendte teoretiske koncepter (Dul, 2008). Med andre ord, er formålet med denne undersøgelse, at redegøre for hvordan bestemte faktorer for vidensdeling kan bidrage til, at man i CSR partnerskaber deler og
4 Børnecancerfonden vil i resten af opgave blive refereret til som BCF
bruger hinandens viden, mhp. Fordelagtigt at ændre den organisatoriske identitet i hver af organisationerne.
Når man indleder sig på teori-byggende forskning, så er målet ikke en færdig-og-klar-til-servering teori. Målet er at bidrage til udvikling af ny teori, ved at skabe nye udsagn, påstande og ideer5, baseret på de resultater der fremkommer af undersøgelsen. Man indgår dermed i en længerevarende proces, som på sigt kan tænkes at udvikle ny teori. Dette kræver dog at de udsagn, påstande og ideer som teori-byggende forskning fremkommer med, undergår kontinuerlige og dybdegående undersøgelser, i et forsøg på at opnå højere validitet og reliabilitet (Dul, 2008).
Casestudie
Som nævnt tidligere så har jeg valgt at bruge et casestudie af henholdsvis BCF og LEGO Fonden som mit undersøgelsesdesign. Det vil være et deduktivt casestudie, baseret primært på den kvalitative metode. Først og fremmest, så vil casestudiet være af deduktiv karakter fordi jeg har taget udgangspunkt i teorien i udførslen af casestudiet. For det andet, så vil det være primært den kvalitative dataindsamlingsmetode som jeg benytter, idet jeg har valgt at foretage dybdegående interviews med ledelsen fra begge fonde. Metoden er dog kun primær kvalitativ, fordi jeg supplerer denne dataindsamlingsmetode med en spørgeskemaundersøgelse, som i højere grad knyttes til den kvantitative metode. Denne brug af både den kvalitative og kvantitative metode kaldes for
metodetriangulering, men da den kvalitative metode vægter tungere end den kvantitative, og denne derfor i højere grad er et supplement til den første, vil det være mere korrekt at bruge begrebet
”forankret metode” (Blaikie, 2010). Ydermere, så er det også holdningen blandt mange ankerkendte forskere på området, at denne kombination styrker metodestrategien (Andersen, 2008; Blaikie, 2010;
Eisenhardt, 1989).
Da problemformuleringen kun har til formål at undersøge én bestemt relation, har vi da at gøre med et single casestudie (Yin, 2003). Et single casestudie kan være enten holistisk eller forankret. Et holistisk design fokuserer på organisationen globalt, hvorimod et forankret casestudie analyserer
underliggende enheder, som fx motivationsfaktorer hos ledere og medarbejdere (Yin, 2009). I dette speciale analyseres derfor et single, forankret casestudie.
Når typen af casestudie er fastlagt, er det essentielt at vurdere hvilket formål casestudiet har, og hvilken fremgangsmåde man ønsker at bruge. Casestudiet har i dette tilfælde til formål at
anskueliggøre hvilket grundlag for vidensdeling der er at finde hos partnere i et CSR partnerskab, repræsenteret ved BCF og LEGO Fonden. Svaret på problemformuleringen bestemmes derfor heraf, og casestudiet fungerer derfor som et instrument, der tjener formålet at besvare
problemformuleringen. Formået med casestudiet er derfor defineret af Gary Thomas som intrumental (Thomas, 2011).
Nødvendighed for en analytisk indsigt påvirker også den fremgangsmåde, hvormed man anvender sit casestudie til at have en fortolkende vinkel, og jeg har derfor valgt en interpretative inquiry (Thomas, 2011).
5 Defineres på engelsk som propositions
Som tidligere nævnt vægter den deduktive metode tungt i dette speciale, og valget af
dataindsamlingsmetode i et sådan deduktivt, teori-byggende casestudie er nærmest grænseløst (Woodside, 2000), men jeg har dog fastlagt nogle kriterier, der vil blive udredt for i næste afsnit.
Casestudiekriterier
Det er naturligvis vigtigt, at man forholder sig til hvorledes man vælger sin case, dvs. at man opstiller en række kriterier for valg af cases, og at disse er afledt af formålet med opgaven. Kathleen M.
Eisenhardt argumenterer, at selvom en relativ tilfældig udvælgelse af cases umiddelbart ville skabe større generalisering ved undersøgelsen, så er det fordelagtigt at vælge mere transparente cases, da det vil anskueliggøre fremtidig forskning (Eisenhardt, 1989). Også Jan Dul og Tony Hak argumenterer at casestudiekriterier er afgørende for undersøgelsens grundighed (Dul, 2008). Jeg vil derfor her, gennemgå de kriterier som jeg har opstillet for casestudiet:
1. kriterium At inddrage både en NPO og en virksomhed, da formålet med specialet, som sagt, er at undersøge muligheden for vidensdeling mellem sådan to organisationer.
2. kriterium At de involverede har et kendskab til begrebet CSR partnerskaber, da det er et af hovedelementerne i opgaven, og et begreb af nyere tid.
3. kriterium
At tale med ledende personer i både NPO’en og virksomheden, da disse ofte vil have en viden omkring de teoretiske, strategiske og organisatoriske rammer. Det blev derfor sådan, at jeg har interviewet direktørerne for begge fonde; Marianne Benzon Nielsen6 (BCF), samt Morten Aagaard7 og Jette Orduna8 (LEGO Fonden).
4. kriterium
At supplere de kvalitative dybdegående interview med en spørgeskemaundersøgelse rettet mod medarbejderne i de to fonde, for at komplimentere data fra ledelsens synspunkt med data fra medarbejdernes synsvinkel.
5. kriterium At begge cases skulle have praktisk erfaring med indgåelse af CSR partnerskaber.
6. kriterium
At NPO’en og virksomheden skulle have en fælles referenceramme, det som Berger kalder for et produkt- og sags match (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) og i dette tilfælde blev denne referenceramme altså deres beskæftigelse med børn.
Som nævnt, har jeg valgt både at indsamle kvalitativt og kvantitativt datamateriale i form af dybdegående interviews, samt gennem spørgeskemaundersøgelser. Dette valg er truffet i overensstemmelse med de fastlagte ressourcer for specialet, samt mit ønske om at sikre alsidige resultater og en stærk dokumentation.
Interviews og spørgeskemaer
Når man arbejder med dybdegående interviews, har man især fordelen af den åbenhed disse interviews muliggør. Dybdegående interviews kan have en hel, halv eller ingen struktur, jeg har dog valgt at arbejde med det halvstrukturerede interview (Kvale, 2007). Dette valg er truffet på baggrund af
6 Vil i resten af opgaven blive refereret som MBN
7 Vil i resten af opgaven blive refereret som MA
8 Vil i resten af opgaven blive refereret som JO
formålet med interviewene, nemlig at indsamle information omkring både faktuelle omstændigheder, men også omkring holdninger.
De halvstrukturerede interviews bygges traditionelt således op, at man gennemgår nogle forskellige temaer og til disse temaer udarbejder relevante spørgsmål (Kvale, 2007). Udarbejdelsen af
interviewguides, som findes i bilag 1 og 2, har også karakter herefter, da spørgsmålene er blevet inddelt efter de teoretiske temaer, og det er netop i denne sammenhæng at åbenheden ved dybdegående interviews tydeliggøres. For selvom der forefindes deciderede spørgsmål, er det i konstruktionen muligt at ændre rækkefølgen, komme med tilføjelser og forfølge de svar som bliver givet(Kvale, 2007).
Strukturen på spørgsmålene er bygget således op, at respondenten starter med at blive briefet omkring formålet med interviewet, dernæst stilles nogle åbningsspørgsmål omkring erhvervserfaring, og derpå påbegyndes det egentlige interview, og der afsluttes med en debriefing (Kvale, 2007).
Svarene fra direktørerne fremgår som lydfiler i bilag 3. Det skal hertil tilføjes, at interviewguides og flowcharts, ikke er udarbejdet til at være identiske. Dette valg er truffet på baggrund af organisatoriske omstændigheder, som i de to fonde ikke stemmer overens, såsom fysiske omstændigheder, antal medarbejdere, offentlig tilgængelig information osv.
Mht. spørgeskemaerne, så har jeg valgt at bruge en online service som hedder Survey Monkey, som ofte bliver brugt i forskellige undersøgelsessammenhænge, og derfor udstråler en vis form for professionalisme, hvilket er vigtigt i forhold til at opnå en høj svarprocent (Emerald Group Publishing Limited, 2011). Flowcharts for spørgeskemaerne kan findes i bilag 4 og 5, samt medarbejdernes besvarelser i bilag 6 og 7. For at undgå fejl, og for at sikre en højere validitet og reliabilitet har jeg valgt at lade nogle studiekolleger indgå i en uformel pilot-test af spørgeskemaerne. Deltagerne i denne pilot-test kommer fra forskellig studieretninger, såsom DTU, KU, CBS og RUC, og har derfor kunne vurdere spørgsmålene ud fra deres ontologiske og epistemologiske perspektiver, hvilket giver spørgeskemaet en bred farvning (Brace, 2008).
Et sådan elektronisk spørgeskema kaldes et web-based self-completion (webbaseret og selv- udfyldende) skema, og ulemperne ved et sådan skema er bl.a. at det er svært at opnå total
korrekthed, og at man kan ikke rette på evt. misforståelser. Til gengæld er der større sandsynlighed for ærlige svar, større effektivitet og fordi medarbejderne kan bruge den tid de ønsker, kan det give mere grundige svar, samt at det er nemmere at stille og få svar på evt. sensitive spørgsmål (Brace, 2008).
Opbygningen af spørgeskemaerne er, ligesom med de dybdegående interviews, foretaget på baggrund af de teoretiske emner. Således lægges der ud med en beskrivende indledning, som giver medarbejderen informationer omkring formålet med undersøgelsen, at de er sikret anonymitet, hvem der er afsender og kontaktinformationerne på denne. Herefter stilles det som hedder
sikkerhedsspørgsmål, som skal sikre en vis grad af identifikation af medarbejderen, dog uden at overskride grænsen for anonymitet. Dernæst stiles hovedspørgsmålene, som i løbet af undersøgelsen går fra at være mere generelle til at omhandle mere specifikke emner (Brace, 2008).
Empiriske resultater
De dybdegående interviews er blevet lavet med direktøren for BCF, samt med to direktører fra LEGO Fonden. Interviewene varer henholdsvis 01:09:33 og 01:47:09 timer, og kan findes som lydfiler i bilag 3, og interviewguides kan findes i bilag 1 og 2.
Spørgeskemaundersøgelserne er som tidligere nævnt udformet og besvaret online via invitationer sendt ud pr. mail med et direkte link. Spørgeskemaerne er sendt til medarbejderne i BCF (2 medarbejdere) og i LEGO Fonden (8 medarbejdere), og har givet en svarprocent på henholdsvis 100% (2 besvarelser) og 62,5% (5 besvarelser). Flowcharts over spørgsmålene stillet i
spørgeskemaerne kan findes i bilag 4 og 5, og medarbejdernes svar er at finde i bilag 6 og 7.
Afgrænsning
I undersøgelsen inddrager jeg i mit casestudie to danske organisationer, hvilket betyder at de empiriske data begrænses til at omhandle danske forhold. Dog forholder det sig sådan, at mange af teorierne indenfor vidensdeling og CSR partnerskaber, er baseret på induktive undersøgelser af udenlandske og ofte også internationale organisationer. Derfor vil jeg i analysen også trække på internationale erfaringer, og holde mine fund op imod disse.
Undersøgelsen vil jeg forsøge at betragte fra både NPO og virksomheds optik, dog skal det nævnes at min uddannelsesmæssige baggrund stiller mig nærmere en virksomhedssynsvinkel. Ikke desto mindre har min praktikperiode hos NPO’en Børns Vilkår på 3. semester af kandidaten, haft en indvirkning der burde hjælpe mig til at vægte min undersøgelse lige. Jeg undersøgte i den forbindelse, hvilken
indvirkning det havde haft at Børns Vilkår gennem de seneste 5 år, var undergået en gennemgribende professionalisering, og hvordan man havde kombineret denne professionalisme med de traditionelle rammer som humanitære organisationer arbejder indenfor.
Jeg afgrænser mig yderligere fra at arbejde dybdegående med teori omkring organisationskultur-og effektivitet, samt magtforhold, til trods for at sådanne teorier kunne være velanvendte i undersøgelsen.
Denne afgrænsning har jeg set mig nødsaget til, grundet de ressourcemæssige rammer.
Slutteligt så afgrænser jeg mig til kun at studere vidensdeling og ikke læring i organisatorisk sammenhæng, til trods for at de to koncepter ligger tæt op af hinanden. Dette valg er truffet på baggrund af, at begrebet læring i højere grad associeres med envejs kommunikation, hvorimod deling af viden vurderes som en gensidig videns- og kommunikationskanal. Når der er tale om læring i strategiske alliancer, så associeres begrebet i højere grad med strategisk innovation, altså nytænkning. Dermed bevæger begrebet sig væk fra det som jeg ønsker at anvende i denne undersøgelse, nemlig udnyttelse af eksisterende viden (Christensen, 2004).
Metodekritik
I det følgende afsnit vil jeg vende det kritiske øje til de metodiske valg jeg har foretaget, men da der allerede er gennemgået fordele og ulemper ved dybdegående interviews og spørgeskemaer vil jeg derfor her, kun redegøre for den kritik der vendes mod metoden casestudier.
Casestudier er ofte blevet kritiseret for at mangle generaliserbare kvaliteter og for at være for
subjektive, og derfor ikke være passende til at skabe teoretisk viden. Ydermere, har de almindeligvist været anset for kun at være brugbare i de indledende stadier af en hypotetisk-deduktiv undersøgelse.
Denne kritik er af Bent Flyvbjerg blevet forsøgt tilbagebevist, i hans kendte artikel ”Five
misunderstandings about case-study research” (Flyvbjerg, 2004). I sin artikel argumenterer Flyvbjerg først og fremmest at casestudier i samfundsvidenskaberne beskæftiger sig med menneskelige forhold, og at sådanne vil aldrig kunne blive underlagt universelle teorier, netop fordi vi har med mennesker at gøre. Ydermere, så argumenterer Flyvbjerg, i overensstemmelse med Gary Thomas, at casestudier repræsenterer eksemplets magt, forstået på den måde at det ofte er resultater som netop ikke kan generaliseres, der ligger til grund for yderligere videnskabelig udvikling, en tilgang som også kaldes falsifikation(Flyvbjerg, 2004; Thomas, 2011). Kritikken af casestudier er i bund og grund en meget subjektiv affære, da metodevalget afhænger af hvilke videnskabelig resultater man ønsker at opnå – fx af kvalitativ eller kvantitativ art (Blaikie, 2010). Yin beskriver problematikken, som valget mellem statistisk og analytisk generalisering, og sætter hermed ord på den tilgang, som jeg har ment
passende i denne undersøgelse: ”… the method of generalization is ´analytic generalization`, in which a previously developed theory is used as a template with which to compare the empirical results of the case study”, (Yin, 2003).
Litteraturgennemgang
Formålet
Formålet med en denne litteraturgennemgang er først og fremmest at påvise specialets positionering i forhold til eksisterende litteratur, og dermed identificere det knowledge gab som specialet har til formål at bidrage til. Ydermere, er formålet med litteraturgennemgangen også at afgøre hvilken litteratur der er relevant for at kunne gennemføre undersøgelsen, altså hvilken teori der skal indgå i min
forskningsstrategi. Litteraturgennemgangen er opbygget således, at de tre hovedemner gennemgås separat, og afslutningsvist delkonkluderes der på det påviste knowledge gab, og på den litteratur som der vil blive redegjort for i teoriafsnittene.
CSR partnerskaber
I sin bog The Collaboration Challenge, fra 2000, redegør James E. Austin for The Collaboration Continuum; en udviklings-oversigt over socialt orienteret partnerskaber mellem virksomheder og humanitære organisationer. Dette kontinuum har fået stor indflydelse på forskningen i CSR
partnerskaber helt frem til i dag, fordi det har skabt grobund for netop at udvikle partnerskaberne til at være mere og andet end blot filantropiske donationer (Austin, 2000). Austin beskriver, hvordan man ved at indarbejde partnerskabet i henholdsvis virksomhedens og NPO’ens strategi, kan opnå både organisatoriske og samfundsmæssige fordele. Han integrerer derved CSR partnerskaber i essentielle organisatoriske overvejelser såsom visioner, missioner og værdier. I sin redegørelse beskriver Austin hvad der kræves for at udvikle et fordelagtigt CSR partnerskab; åbenhed, engagement, tillid,
rapportering osv. Dog undlader han at gå i dybden med hvordan man indfrier disse krav, hvilket dette speciale i højere grad vil forsøge at besvare.
En forsker som går mere i dybden med de problemer og udfordringer man kan forvente at møde ved indgåelse af et CSR partnerskab, er Ida E. Berger, som redegør for det hun kalder sociale alliancer (CSR partnerskaber). Hun beskæftiger sig med hvilke faktorer der kan være afgørende for om man kan passe sammen i en social alliance, såsom mission, marked, produkt, kultur osv. (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) . Men det som Berger især beskæftiger sig med, er hvordan virksomheder og NPO’er adskiller sig i deres organisatoriske strukturer, og hvordan disse forskelle kan have indflydelse, positiv som negativ, på den sociale alliance (Berger, Cunningham, &
Drumwright, 2004) Disse elementer er af stor betydning for undersøgelsen i dette speciale, da formålet er at undersøge, om de kan være dynamiske og påvirkelige, og ikke blot statiske som denne artikel fremstiller dem.
En anden forfatter som også undersøger hvordan man skaber et godt match mellem virksomheder og NPO’er, og som har haft en stor indflydelse på området, er Maria May Seitanidi. Seitanidi forsker især i betydningen af rapportering i CSR partnerskaber, og lægger vægt på at partnerne designer deres samarbejde (Seitanidi, 2007; Seitanidi, 2009; Seitanidi & Crane, 2009) . Rapporteringselementer har også betydning for hvorledes man vælger at gribe vidensdeling an, og er derfor af stor betydning for denne undersøgelse.
Som nævnt i indledningen handler denne undersøgelse om at definere hvilke styrker virksomheder og
NPO’er hverisær besidder, og hvordan disse med fordel kan udveksles via vidensdeling mellem virksomheden og NPO’en. Michael Yaziji fokuserer på de positive elementer som NPO’er kan medbringe i et CSR partnerskab (Yaziji, 2004; Yaziji, Dahan, Doh, & Oetzel, 2010) . Skønt denne tilgang kan forekomme noget ensidig, så giver Yazijis tilgang en grundig indsigt i de kompetencer som NPO’er bringer med sig i et CSR partnerskab. En indsigt som, i ontologien af dette speciale, ikke er lige så velkendt som den professionalisme som virksomhederne repræsenterer, og men som er essentiel når formålet er at undersøge gensidig vidensdeling.
Vidensdeling
Vidensdeling er igennem tiden oftest blevet behandlet som et internt anlæggende (intraorganisatorisk vidensdeling), men flere forskere har dog også undersøgt deling af viden på tværs af organisatorisk grænser, hvilket bliver kaldt for interorganisatorisk vidensdeling(Christensen, 2010). Da dette speciale omhandler vidensdeling mellem to organisationer fra hver deres sektor, vil forskningsstrategien derfor kun indeholde teori der er relevant for interorganisatorisk vidensdeling.
Denne tilgang til vidensdeling har specielt Jeffrey Dyer og Erik Darr beskæftiget sig med, og haft indflydelse på. Begge arbejder med vidensdeling i interorganisatoriske sammenhænge, som de også kalder for strategiske alliancer og netværksrelationer, og Dyer har især arbejdet med
leverandørrelationer, og hvordan vidensdeling i disse relationer, kan skabe konkurrencefordele og ekspertise (Darr & Kurtzberg, 2000; Dyer, Kale, & Singh, 2001; Dyer & Hatch, 2006) . At skabe konkurrencefordele og ekspertise gennem interorganisatorisk vidensdeling, er fordele som sammenspiller med den gængse holdning i forskningsmiljøet. Dog gribes forskningen også
anderledes an, og der fokuseres på andre aspekter, som også har indflydelse på vidensdeling mellem organisationer. Heriblandt kan nævnes strategiske match, tillid og interaktion, hvilket især Dyer, Darr, Scott Marshall, Lisa Abrams og Abel Usoro beskræftiger sig med (Abrams, Cross, Lesser, & Levin, 2003b) .
Det forholder sig imidlertid således, at mange af de elementer som gør sig gældende i forskningen af intraorganisatorisk vidensdeling, også af afgørende for interorganisatorisk videndeling, disse vil derfor også blive anvendt i specialet.
Forskningen fokuserer i dag stadig på vidensdeling som middel til forøget innovations- og konkurrenceevne, men mennesket er kommet mere i fokus da erfaringerne har vist, at det er mennesker som danner fundamentet for vidensdeling (Christensen, 2010).
Christensen er en af de danske forfattere som har bidraget meget til forskningen af vidensdeling, og i sin nyeste bog fra 2010 beskæftiger han sig med elemeter som både kan bruges inter- og
intraorganisatorisk. Han fremlægger eksempelvist flaskehalsmodellen MOA (Motivation, Opportunity and Ability), som på dansk står for motivation, mulighed og evne, faktorer som skal være til stede for at der kan vidensdeles (Christensen, 2010). Dog indeholder modellen ikke nogen beskrivelse af relationerne mellem mennesker i organisationer, hvilket Christensen fremlægger som værende en af de afgørende faktorer for vidensdeling, sidestillet med organisatorisk strategi.
Litteraturen for vidensdeling er yderst omfattende og fyldestgørende, dog har der endnu ikke været
forsøgt forskning i den interorganisatoriske sammenhæng som CSR parternskaber udgør. Og det er derfor i denne sammenhæng, at dette speciale vil forsøge at positionere sig.
Organisatorisk identitet
Begrebet organisatorisk identitet stammer fra sociologi og psykologi, men blev introduceret i organisationsteorien af Stuart Albert og David Whetten (M. J. Hatch & Schultz, 2004b) . I bogen Organizational Identity fra 2004, har Hatch og Schultz, som har været nogle af de største bidragere i forskningen af organisatorisk identitet, samlet nogle af de mest afgørende tekster omkring
organisatorisk identitet, helt fra begrebets begyndelse i sociologi- og socialpsykologilitteraturen, over dets etablering i organisationsteorien, og frem til de seneste teoretiske udviklinger af begrebet
indenfor den poststrukturalistiske og postmodernistiske filosofi (M. J. Hatch & Schultz, 2004b) . Der er dog ingen af de, i bogen nævnte forskere, som sætter organisatorisk identitet i forbindelse med vidensdeling og/eller CSR partnerskaber, som denne undersøgelse har til formål.
Problematikken ved begrebet findes ofte i forsøget på at operationalisere det, hvilket Hatch og Schultz gør det med deres model The Organizational Identity Dynamics Model, fordi identitet ikke er en statisk størrelse. Identitet bliver udtrykt forskelligt i forskellige sammenhænge og til forskellige formål, og er derfor ifølge Hatch og Schultz både dynamisk og fleksibel (M. J. Hatch & Schultz, 2002) . Dette aspekt integreres i The Organizational Identity Dynamics Model, hvilken der vil blive redegjort mere detaljeret for i teoriafsnittet. Modellen er ikke tidligere sat i forbindelse med teorien bag vidensdeling, og specialet positioneres derfor i forhold til denne model. Organisatorisk identitet er dog tidligere sat i forbindelse med CSR partnerskaber, i den hensigt at CSR partnerskaber potentielt kan forstærke det organisatoriske image. I denne sammenhæng er der dog refereret til begrebet udelukkende i den eksterne forstand, altså at et CSR partnerskab kan påvirke den projicering som organisationen ønsker (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) . Den dynamiske proces mellem kultur og image er dermed ikke tænkt ind i denne sammenhæng, og derfor vil kombinationen af Hatch og Schultz’s model med både vidensdeling og CSR partnerskaber udgøre et, efter bedste viden, endnu ikke udforsket teoretisk framework.
The knowledge gab
Litteraturgennemgangen af CSR partnerskaber, vidensdeling og organisatorisk identitet har påvist at megen viden i dag er afdækket, og at megen af denne viden vil være brugbar i forskningsstrategien for dette speciale. Dog stiller mange af forfatterne sig åbne overfor ny forskning, især indenfor det relativt nye område CSR partnerskaber: ”… researchers need to continue to develop concepts,
theories, and frameworks that capture the challenges and opportunities presented by social alliances”, (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) . Såvel som: ”In essence, we believe that there is much to learn from this research into NGO–business collaborative alliances in the context of CSR and room for further research on the topic”, (Jamali & Keshishian, 2009) .
Det er hermed tydeligt, at forskerne på områderne vedkender at der er behov for yderligere videnskabelige undersøgelser, og jeg har derfor valgt at positionere specialet i forhold til det
knowledge gab jeg mener at litteraturgennemgangen har vist. Nemlig, at vidensdeling endnu ikke er
blevet anvendt i den interorganisatoriske sammenhæng som CSR partnerskaber udgør, og hvilke effekter en sådan vidensdeling kan have på den organisatorisk identitet. Jeg vil derfor både anvende teorierne fra de i litteraturgennemgangen nævnte forskere, men også positionere mit speciale i forhold til disse teorier.
Baggrundsviden om BCF og LEGO Fonden
I de følgende afsnit vil der blive redegjort for baggrundene for de to cases som indgår i
undersøgelsen. Formålet er at klarlægge konteksten for de to fonde, således at der skabes en almennyttig viden omkring deres forskelligheder som cases, samt for deres forskellige organisering.
De er begge fonde
Det som er specielt ved de to cases i undersøgelsen, BCF og LEGO Fonden, er at selvom de hver især i denne sammenhæng repræsenterer henholdsvis en NPO og en virksomhed, så er de begge to fonde. Derfor har jeg set det nødvendigt at redegøre for betydningen heraf, både i henhold til juridiske og organisatoriske omstændigheder, såvel som hvilken indflydelse det måtte have på undersøgelsen, og de kriterier for case-udvælgelsen der er fremlagt i metodeafsnittet.
Civilstyrelsen opsætter, på justitsministeriets hjemmeside, følgende karakteristika for fonde, dog uden at definere begrebet fond (Justitsministeriet, 2012):
o En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
o Et eller flere bestemte formål.
o Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.
o Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er et selvstændigt retssubjekt.
o Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, hvilket vil sige, at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.
Hertil skriver Civilstyrelsen at enhver fond er ledet af en bestyrelse, og at det er denne bestyrelse som har ansvaret for de beslutninger der bliver truffet i fonden. Bestyrelsens vigtigste opgave, er at uddele fondens afkast til det eller de udpegede formål, ofte i form af legater. Det er derfor som udgangspunkt, ikke muligt for en fond at have en kapital som ikke er bunden, dog tillader civilstyrelsen et
rådighedsbeløb til at dække løbende omkostninger (fastsat efter fondens størrelse og den funktion), samt retten til at henlægge 25% af overskuddet til konsolidering (Justitsministeriet, 2012).
Ifølge Erhvervsstyrelsens hjemmeside, så kan fonde enten være erhvervsdrivende eller ikke- erhvervsdrivende, og det forholder sig sådan at BCF er en ikke-erhvervsdrivende fond, mens det oplyses at LEGO Fonden er en erhvervsdrivende fond. Det betyder at der er nogle væsentlige juridiske og økonomiske forskelle på LEGO Fonden og BCF, bl.a. at grundkapitalen er større for erhvervsdrivende fonde, at de kan indgå i produktion af varer eller tjenesteydelser, at de kan have bestemmende indflydelse på en erhvervsvirksomhed etc. (Erhvervsstyrelsen, 2012). En ikke- erhvervsdrivende fond som BCF er også det man kalder for en fond med offentlige interesser, og Finansministeriet oplyser følgende definition af begrebet: ” Fonde med offentlige interesser er oftest undtaget fra fondslovgivningen. Hermed er disse fonde ikke undergivet den samme regulering som de almennyttige eller de erhvervsdrivende fonde”, (Finansministeriet, 2012). Hermed understreges det, at
der er væsentlige forskelle på at være en erhvervsdrivende fond, og en fond med offentlige interesser.
Organisatorisk betyder det endvidere, at LEGO Fonden er mere erhvervsorienterede i deres arbejde end BCF, og som den følgende beskrivelse vil påvise, så indgår fonden som en del af LEGO
koncernens komplekse opbygning. Hermed vurderes det at begge cases lever op til det første krav om casestudiekriterier, nævnt i metodeafsnittet. De næste afsnit vil redegøre for de historiske såvel som faktuelle baggrunde for casene.
Børnecancerfonden
BCF blev stiftet ved årsskiftet 1994/95 og benævner sig som en privat, humanitær organisation, med formålet at hjælpe børn med kræft i Danmark. BCF udfører deres formål ved at øge oplysningen om børnekræft, støtte forskning og forbedre vilkårene for børn med kræft og deres familier
(Børnecancerfonden, 2012). Legaterne som fonden uddeler bliver givet til følgende overordnede formål:
o lægevidenskabelig og anden forskning o børn med kræft og deres pårørende o uddannelses- og mødeaktiviteter
o oplysnings- og informationsvirksomhed vedrørende børnecancer
Målet om at helbrede alle de børn som får kræft i Danmark er godt på vej til at blive nået, da det forholder sig sådan, at der i gennemsnit er ca. 150 børn som får kræft om året, og at tre ud af de fire bliver helbredt. For blot 30 år siden, døde næsten alle kræftramte børn. BCFs arbejde er i høj grad koncentreret omkring den medicinske behandling, selvom de dog også arbejder på at sikre børnene et godt liv efter de er blevet raske (Børnecancerfonden, 2012).
Som nævnt er BCF ikke blot en fond, men også en privat, humanitær organisation, og man kan derfor også både som privatperson og som erhvervsdrivende yde bidrag til fonden. Herudover søger fonden tips-og lottomidlerne, de modtager også donationer i form af testementeret arv, og så søger de andre fonde, som de ved gerne vil støtte børnekraftområdet, men ikke mener de har den faglige ekspertise selv (Nielsen, 2011). For at sikre sig donationer som indgår i det årlige afkast der bliver uddelt i form af legater, har BCF adskillelige bidragsydere og arrangementer. Et af de største og mest indbringende arrangementer er Team Rynkeby9, som også er hovedsponsor for fonden, som er en årlig event bestående af medarbejdere fra juicevirksomheden der hvert år cykler fra Danmark til Paris for at samle penge ind til BCF(Børnecancerfonden, 2012). Direktør MBN har de sidste to år cyklet med på turen, og gør det også igen i år (Nielsen, 2011).
MBN har været direktør for BCF de sidste fire år, og har førhen været med til at starte Ronald
McDonald huset op, og været administrator for huset. Endnu tidligere var hun leder på Rigshospitalets børnekræftafdeling, og er desuden uddannet sygeplejeske. Hun har derfor en stor faglig indsigt på området, hvilken hun bruger i sin primære arbejdsfunktion, nemlig at tegne BCF udad til. Da de kun er tre ansatte, har hun dog mange alsidige opgaver som direktør for fonden, fx oplysningsarbejde,
9 Team Rynkeby sikrer BCF en årlig donation på omkring 8 mio. Kr. (Nielsen, 2011)
fundraising, diverse henvendelser og medarrangør for de forskellige indsamlingsevents. De to andre ansatte tager sig henholdsvis af administration og af marketingrelaterede opgaver som fx
hjemmesiden, facebook, og mindre arrangementer (Nielsen, 2011).
LEGO Fonden
Fonden står i tæt relation med LEGO virksomheden, og arbejder derfor også med de samme værdier og den samme mission som koncernen:
Værdier:
- fun - creativity - learning - quality - care
Mission: ” At inspirere og udvikle fremtidens byggere”. Visionen for LEGO Fonden er dog deres egen:
”to make an authentic positive impact for underpriviledged children", (LEGO Fonden, 2011). Fonden arbejder ud fra at realisere FN’s børnekonvention, som skriver at alle børn har ret til leg, og de har derfor størstedelen af deres aktiviteter i den 3. verden (Aagaard & Orduna, 2011) .
LEGO Fonden er sammensat af flere forskellige afdelinger, eller programmer som det kaldes internt i fonden. Afdelingen Care for Children in Need beskæftiger sig med den del af LEGO Fonden som uddeler produktdonationer. Afdelingen Care for Education tager sig af de mange forskellige skoleprogrammer som opererer rundt om i verden. Local Communities afdelingen tager sig af lokalsamfundet de steder i verden hvor LEGO har fabrikker. Afdelingen Capital of Children har fokus på selve området i og omkring Billund, hvor koncernen har hovedsæde, og arbejder frem mod at gøre byen til den mest børneorienterede i hele verden. Og sidst men ikke mindst, er der afdelingen for Special Projekts som står for de projekter fonden har i samarbejde med andre fonde eller
organisationer. Derudover har LEGO Fonden også traditionelle stabsfunktioner såsom administration og kommunikation, og i alt beskæftiger LEGO Fonden omkring 20 medarbejdere (Aagaard & Orduna, 2011) .
LEGO Fonden benytter sig i mange af deres aktiviteter af LEGO produkter og legetøj, og det er især verdens fattige og udsatte børn som er i fokus hos fonden. De håber at kunne ændre fremtiden for disse børn ved at hjælpe dem til kreativ leg og læring af høj kvalitet (Aagaard & Orduna, 2011) . Blandet de mange aktiviteter er bl.a. uddeling af LEGO produkter i hele verden, støtte til forskning af børns udvikling og læring, støtte til fremme af uddannelsesmaterialer og efteruddannelse af lærer m.m. Men fonden yder også indirekte støtte til børnehumanitære formål gennem deres samarbejde med og donationer til humanitære organisationer såsom SOS Børnebyerne, SPECIALISTERNE, UNHCR, Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp etc.(LEGO Fonden, 2011). Især deres partnerskab med UNHCR bliver af direktørerne fremhævet som velfungerende og af stor betydning for LEGO Fonden, da det forholder sig sådan at UNHCR hjælper fonden med distribution af de produkter som fonden
donerer. UNCHR ejer flygtningelejerne og deres formål er at sikre levestandarderne i disse, hvilket bl.a. LEGO Fonden hjælper dem med (Aagaard & Orduna, 2011) .
I det dybdegående interview med LEGO Fonden interviewes både direktøren for Care for Children in Need og LEGO Idea House, JO, samt direktøren for alle LEGO Fondene, MO. JO har som mange andre LEGO medarbejdere været længe i koncernen, nemlig 13 år. Det sidste år har hun dog været fast tilknyttet LEGO Fonden. MA har været direktør for LEGO Fonden de sidste 9 år, og har førhen ikke været ansat i LEGO. Han er uddannet teolog og er ansvarlig for det strategiske arbejde der bliver udført i LEGO Fonden (Aagaard & Orduna, 2011) .
Teoripræsentation
I dette afsnit vil der blive redegjort for teorierne som skal anvendes i analysen. Formålet med at præsentere teorierne i et forgående afsnit, er at give læseren en indsigt i begreber, definitioner, modeller og andet som vil blive positioneret med de empiriske resultater i analysen.
CSR partnerskaber
Som tidligere nævnt, så er teorien og litteraturen omkring CSR partnerskaber i højere grad præget af empiriske undersøgelser end den er af modeller og tung teori. Forfatterne beskæftiger sig med, at undersøge hvordan man bedst muligt skaber succesfulde partnerskaber, hvordan man kan teoretisere partnerskabers udvikling og hvilken indflydelse de kan have på organisatorisk, såvel som på
samfundsmæssigt niveau.
Der er efterhånden mange forskere i feltet for CSR partnerskaber, dog har jeg valgt at arbejde med de mest anerkendte forfattere, som også har haft størst indflydelse på forskningen, samt de forskere som jeg mener bedst understøtter formålet med denne undersøgelse. Først og fremmest, har jeg valgt at inddrage Austins Collaboration Continuum, fordi det skaber en overskuelig forståelsesramme for hvor i en udviklingsfase et partnerskab befinder sig. Det skal dog nævnes, at et partnerskab ikke behøver at følge udviklingen gennem niveauerne slavisk, og at overgangene mellem niveauerne forløber
glidende. Jamali nævner bl.a. også at selvom et partnerskab overvejende ville placere sig på et af niveauerne, så kan det sagtens indeholde elementer fra de andre niveauer (Jamali & Keshishian, 2009) . Kontinuumet strækker sig over tre niveauer; det filantropiske niveau, transaktionsniveauet og det integrative niveau:
(Jamali & Keshishian, 2009) På det filantropiske niveau, minder partnerskabet mest om et giver-modtager forhold, og det fungerer som regel sådan, at virksomheden årligt overfører en betydelig donation, som dog ikke er kritisk for nogen af partnerne. Både administrationen og interaktionen holdes på et minimum.
Transaktionsniveauet indeholder ofte specifikke aktiviteter, som udføres i fællesskab mellem partnerne, og som ydermere involverer flere afdelinger i organisationerne som fx
marketingsafdelingen. Her begynder partnerskabet også at involvere mere strategiske elementer, såsom fx gensidig tilpasning af vision, mission og værdier. Det sidste niveau, det integrative niveau, beskriver hvordan partnerskabet er blevet meget integreret i både NPO’en og i virksomheden. Her er interaktionen mellem partnerne ofte, og af personlig karakter, og man omtaler sig gerne som ”vi” og ikke længere som ”os” og ”dem”. Desuden så indgår partnerskabet som en del af hver af partnernes overordnede strategi, og man står igennem evt. krisetider sammen (Austin, 2000).
Den næste forsker som jeg har valgt at inddrage er Seitanidi, som fokuserer på udvælgelsen af partner, designet og implementeringen af partnerskaber. Hertil fremhæver hun specielt mulighederne
ved at udarbejde en protokollat, eller som hun selv skriver; MoU10 (Memorandum of Understanding), samt en aftale om rapportering og operationalisering. Ydermere nævner hun også, at det kan være en fordel at udarbejde en exit-strategi, hvilket mange organisationer allerede er bekendte med, men af uvisse årsager ofte undlader i CSR partnerskaber (Seitanidi & Crane, 2009) . Ofte forekommer det at rapporteringen i CSR partnerskaber især bebyrder NPO’erne, fordi det dem som modtager en
donation, og fordi virksomhedspartneren vil gerne have en rapportering af hvad den er blevet brugt til, som de bl.a. kan bruge til intern dokumentering. Seitanidi understreger dog at rapporteringen bør gå begge veje. da virksomhederne også bør rapportere hvad de gør for at sikre social ansvarlighed (Seitanidi, 2009).
Knapt så procesorienteret er Yaziji, som især har forsket i de omstændigheder som NGO’er arbejder under, og hvilke styrker de besidder sammenlignet med virksomheder. Yaziji fremhæver specielt fire, nemlig legitimitet, viden som sociale kræfter, særskilte netværk og specialiseret teknisk viden(Yaziji, 2004). Desuden så understreger Yaziji også hvilken viden de kan bidrage med interorganisatorisk.
Helt konkret så nævner han 5 håndgribelige fordele (Yaziji, 2004):
1. NGO’er kan sidde inde med værdifuld viden omkring et nyt projekt som virksomheden overvejer at søsætte, som de derfor kan bidrage med hvis de bliver inviteret til at diskutere projektets udformning.
2. Fordi NGO’er har et bredere fokus på effekterne af et fortagende, og ikke blot koncentrere sig om omkostninger og profit, kan de være med til at skabe nye løsningsmodeller og evt. også bidrage til innovation.
3. NGO’er har ofte en bedre følelse med debatten og udviklingen i den sociale velfærd, og kan med denne viden være med til at give virksomheder indblik i potentielle produktudviklinger og/eller marketingstrategier.
4. NGO’er kan have ligesindede siddende i regeringer og har derfor ofte også et bedre netværk i disse kredse, hvilket kan give dem større indblik i, og indflydelse på lovgivning. Virksomheder kan derfor drage fordel af disse netværk ved at stå sammen med en NGO.
5. Ofte forekommer der standarder indenfor social lovgivning, og med NGO’ernes evne for lobbyisme kan virksomheder være med til at udfordre eller skabe standarder, som kan give dem konkurrencefordele i markedet.
Den sidste forsker i CSR partnerskaber, hvis teori jeg har valgt at inkludere, er Berger som i sin udprægede empiriske forskning, fokuserer på de konkrete organisatoriske elementer som kan være afgørende for, om der kan skabes et partnerskabs-match mellem en NPO og en virksomhed (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) . Da det netop er eksplicit vidensdeling omkring de organisatoriske strukturer som denne undersøgelse tager udgangspunkt i, er Bergers forskning yderst relevant.
Berger lister først og fremmest de problemer der oftest kan opstå i et CSR partnerskab, ofte på grund af kulturelle forskelle. Heriblandt kan nævnes; mistillid, misforståelser, misforhold i magt osv. (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) . Hun opstiller dernæst fire dispositioner for hvordan man kan
10 En MoU er en aftale om de målsætninger man opstiller for partnerskabet
imødekomme disse problemer. Første disposition giver en oversigt over 9 forskellige dimensioner der har indflydelse på matchet mellem en NPO og en virksomhed, såsom mission, kultur, ressourcer, ledelse osv11. Dispositionen giver mulighed for at vurdere det eksisterende match for nye
partnerskaber, og for hvordan man kan forbedre sit match. De næste tre dispositioner giver en
oversigt over de strukturelle karakteristika som præger NPO’er, virksomheder, og selve partnerskabet, samt hvilke fordele og ulemper disse kan have for samarbejdet (Berger, Cunningham, & Drumwright, 2004) . Se bilag 11, 12 og 13 for de fulde dispositioner.
Vidensdeling
Med udgangspunkt i den definition af viden som der blev redegjort for i indledning (viden om organisatorisk karakteristika), har jeg valgt at arbejde med forskere og teori som understøtter undersøgelses tilgang. Den udvalgte teori omhandler derfor især to større områder af vidensdeling, nemlig tillidsopbygning og strategi. To forskere som vedkender sig vigtigheden ved de strategiske overvejelser i interorganisatorisk vidensdeling er, Dyer og Darr. Dyer fokuserer især på fordelene ved at oprette en decideret kommunikationsafdeling hvori man udelukkende beskæftiger sig med
partnerskabet. Flere forskere støtter denne tilgang, dog i et mere begrænset omfang, som fx Austin der skriver at man formelt bør udvælge en kontaktperson fra hver organisation som er ansvarlige for kontakten i partnerskabet. Desuden så ræsonnerer Dyer i overensstemmelse med Seitanidi og Christensen at der bør være en skriftlig redegørelse for partnerskabet, ifølge ham i form af fx guider og manualer (Dyer, Kale, & Singh, 2001) . Darr har forsket mere i hvilke ligheder ved partnerne i en strategisk alliance, som har betydning for vidensdelingen. Darr har fundet at strategiske ligheder ikke blot skaber en favorabel kontekst, men også faciliterer vidensdeling. Darr tilføjer desuden, at hans forskning viser at partnerne er mere motiverede til at søge viden om et problem hos den anden part, hvis man ved at denne besidder gavnlig viden om problemet. fordi de selv har stået med samme problem (Darr & Kurtzberg, 2000) .
En forfatter som beskæftiger sig med både strategi og tillid, og som har haft en stor litterær indflydelse i Danmark, er Christensen. I sine undersøgelser lægger han vægt på de menneskelige aspekter ved vidensdeling, set i et medarbejderperspektiv, samt på de strategiske muligheder der kan skabes for vidensdeling, i henhold til et ledelsesperspektiv. I sit medarbejderorienterede perspektiv fokuserer Christensen specielt på menneskers naturlige evne til og motivation for at vidensdele. Han skriver bl.a.
at mennesker fra naturens side er motiverede til at hjælpe andre, ved fx at tilbyde sin viden, men at rammerne (i dette tilfælde de organisatoriske rammer) hvor man skal dele viden indenfor, influerer på denne naturlige motivation og tillid til andre (Christensen, 2004). I den forbindelse bliver den tidligere nævnte MOA-model (Motivation, Opportunity and Ability) vigtig at holde sig in mente, da en ledelse kan understøtte medarbejdernes evner og muligheder, således at de vil være mere motiverede til at dele viden(Christensen, 2010; Gagné, 2009).
Det andet store område af teorien for vidensdeling beskæftiger sig med tillidsopbygning, og på dette område gør forskerne Marshall, Abrams (i samarbejde med Rob Cross) og Usoro sig især gældende.
11 Se bilag 10
