Indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere LÆRINGSKATALOG

(1)

LÆRINGSKATALOG

Indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Læring fra puljen

’Udvikling af den tidlige, tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for

kontanthjælpsmodtagere i match 2’

(2)

INDHOLD

INDLEDNING ... 3

TEMA 1: ET JOBRETTET BEREDSKAB ... 4

T e m a in t ro d u k t io n . . . 4

P r o j e k t e re o m p o s it iv e re s u l ta t e r o g u d fo rd r in g e r . . . 5

H vo r d a n k a n jo b c e n t re t s b e re d sk a b u d v ik le s . . . 6

C a s e : F ra le d i g h e d o g m is b r u g ti l u d d a n n e l s e . . . 9

C a s e : Ti lb a g e t il t id li g e re b ra n c h e . . . 1 0 C a s e : S t y r k sa m a rb e jd e t m e d v i rk so m h e d sk o n su le n te rn e . . . 1 0 T j e k jo b c e n t re t s b e re d s k a b . . . 1 1 O p m æ r k so m h e d so m rå d e r . . . 1 1 TEMA 2: ET JOBRETTET SAMARBEJDE MELLEM BORGER OG JOBCENTER ... 12

T e m a in t ro d u k t io n . . . 1 2 P r o j e k t e re o m p o s it iv e re s u l ta t e r o g u d fo rd r in g e r . . . 1 3 H vo r d a n k a n s a m a r b e j d e t m e d b o rg e r n e u d v ik le s . . . 1 4 C a s e : F ra p e n s io n s øn s k e t i l o r d i n æ r t j o b . . . 1 6 C a s e : F ra le d i g h e d t i l j o b m e d l øn ti l sk u d . . . 1 7 T j e k sa m a rb e jd e t m e lle m b o r g e r o g jo b c e n te r . . . 1 8 O p m æ r k so m h e d so m rå d e r . . . 1 8 TEMA 3: JOBRETTEDE REDSKABER ... 19

T e m a in t ro d u k t io n . . . 1 9 P r o j e k t e r o m p o si ti ve re su lt a te r o g u d f o rd r in g e r . . . 2 0 H vo r d a n k a n jo b c e n t re t u d v ik le jo b re t te d e r e d sk a b e r . . . 2 1 C a s e : F ra le d i g h e d o g so c ia le p ro b le m e r t il u d d a n n e l se . . . 2 3 T j e k jo b c e n t re t s re d sk a b e r . . . 2 4 O p m æ r k so m h e d so m rå d e r . . . 2 4 BAGGRUND FOR LÆRINGSKATALOGET ... 25

DE FEM PROJEKTER KORT FORTALT ... 26

Opsamling af viden og udarbejdelse af læringskatalog med tilhørende læringsopsamlinger er foretaget af DISCUS for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.

(3)

- 3 -

INDLEDNING

Dette er et læringskatalog til jobcentre, der ønsker inspiration til indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kataloget handler om udvikling af en tidlig, jobrettet indsats og formidler læring fra en pulje med 5 projekter som har taget fat på denne udfordring, som inspiration til andre jobcentre, der gerne vil kvalificere indsatsen.

Den vigtigste læring på tværs af de 5 projekter er, at indsatsen for aktivitetsparate kontant- hjælpsmodtagere med fordel kan kvalificeres med en tidligere og mere jobrettet indsats.

Dertil kommer, at borgernes respons på en tidlig, jobrettet indsats langt overvejende har været positiv i de 5 projekter.

Alle kontanthjælpsmodtagere skal have en tidlig, jobrettet indsats Siden projekterne blev igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland i 2013, er der vedtaget en kontanthjælpsreform, som trådte i kraft i januar 2014. For voksne kontant- hjælpsmodtagere over 30 år betyder reformen blandt andet, at alle fremover skal have en aktiv indsats. Kommunerne skal gennemføre en visitationssamtale senest en uge efter, borgeren har henvendt sig for at søge kontanthjælp. Her skal det vurderes, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Kommunen skal tale med borgeren om det videre forløb og sikre, at der er et fælles mål om, at indsatsen ender i job eller uddannelse. Aktivitetsparate borgere - projekternes målgruppe - skal hurtigst muligt efter deres første henvendelse have en helhedsorienteret og jobrettet indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og bidrager til, at borgeren udvikler sig, og på et tidspunkt bliver jobparat. Dét, projekterne har udviklet, er i tråd med de overordnede intentioner i kontanthjælpsrefor- men om tidligere og grundigere visitation, efterfulgt af en koordineret, helhedsorienteret og jobrettet indsats.

Tre opmærksomh edsområd er for jobc ent ret

Hvordan sikrer jobcentret, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får en tidlig, jobrettet indsats? Der er tre vigtige budskaber fra de 5 projekter:

• Jobcentret skal have et jobrettet og tværfaglig indsatsberedskab

• Jobcentret skal have et jobrettet samarbejde med borgerne

• Jobcentret skal bruge jobrettede redskaber

Budskaberne udgør tre opmærksomhedsområder, der skal spille tæt sammen, hvis indsatsen skal lykkes. I læringskataloget finder du inspiration til at udmønte budskaberne i praksis i tre temaer - ét for hvert af de tre opmærksomhedsområder. Undervejs er der en række cases, der illustrerer borgerforløb med en vellykket tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats – og også et eksempel på, hvad der kan gå galt. Sidst i kataloget kan du kort læse om baggrunden for læ- ringskataloget og de 5 projekter.

Læringskataloget suppleres af 5 læringsopsamlinger fra projekterne med konkrete eksempler, der viser, hvordan projekterne har arbejdet med opmærksomhedsområderne.

Vi håber, at dette læringskatalog kan give jer som ledere eller medarbejdere i jobcentre inspiration til udvikling af en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats.

God læselyst!

(4)

TEMA 1: ET JOBRETTET BEREDSKAB

Temaintroduktion

Borgere i målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år har forskellige behov for indsatser. Derfor bør jobcentret have et beredskab af indsatser, der sikrer, at den enkelte borger kan gives de tilbud, der bedst understøtter borgeren i at blive jobparat og finde et job eller påbegynde uddannelse.

Et vigtigt opmærksomhedsområde for jobcentret er derfor et jobrettet beredskab. Ud fra projekternes resultater og erfaringer skal jobcentrets beredskab omfatte:

• afklarende og opkvalificerende tilbud, herunder tilbud på virksomheder og uddannelsesinstitutioner – der kan iværksættes hurtigt og er jobrettede

• et virksomhedssamarbejde der sikrer, at borgerne hurtigt får kendskab til muligheder i virksomhederne og kan påbegynde et virksomhedsrettet tilbud, så snart de er klar – hvilket for nogle borgere er allerede ved mødet med jobcentret

• opfølgning sammen med borger og virksomhed undervejs i det virksomhedsrettede forløb

• samarbejdsflader på tværs i kommunen der muliggør tværfaglige indsatser Projekterne har sat ind her, fordi jobcentrene forud for projekterne har haft erfaring med, at afklaring frem for udvikling nemt blev sigtepunktet i den tidlige indsats – for både borger, medarbejdere i jobcentret og andre kommunale forvaltninger. Projekterne har derfor set et potentiale for en mere job- og virksomhedsrettet indsats; med en projektleders ord: ’Vi kunne lige så godt have en virksomhedsrettet indsats helt fra start’.

Mange borgere i målgruppen er uafklarede om jobønsker og –muligheder, de mangler viden om virksomheder og arbejdsmarkedet, hvis de har været ledige i en årrække, og de kan have problemer udover ledighed, der står i vejen for et vellykket virksomhedsforløb, hvis ikke de håndteres. Projekter i puljen har gode erfaringer med at udvikle intensive og målret- tede kursusforløb med fokus på personlig udvikling, genoptræning for borgere med fysiske problemstillinger, og målrettet forberedelse af virksomhedspraktik.

Erfaringen i projekterne er, at borgere i målgruppen oftest har brug for længerevarende forløb, der i starten kan kombineres med tværfaglige indsatser i det omfang, den enkelte borger har behov for det. 3 måneders praktik er oftest ikke nok. Derfor skal jobcentret tæn- ke i længere forløb i virksomhederne, indtil borgeren er parat til en egentlig jobjagt.

Beskæftigelsessporet skal være hovedsporet i den tidlige, tværfaglige og virksomhedsrettede indsats, mens sociale og sundhedsindsatser skal kunne indgå som parallelle spor i det omfang, der er behov for det. På den måde kan det sikres, at en tværfaglig indsats bliver sammenhængende med beskæftigelsesindsatsen og ikke bliver for langvarig og/eller usammenhængende med den virksomhedsrettede indsats og målet om job.

(5)

- 5 -

Projektere om positive resultater og udfordringer

Nogl e positive r esul tater

— Vi har ikke arbejdet så intensivt og målrettet før. Der er 4 tiltag på de første 4 uger:

Screening, hjemmearbejde, indsatsplan og jobplan. Derefter 4 ugers undervisning, der slutter fredag, og så starter praktikken mandag. Borgerne involverer sig meget mere i det. 18 ud af 19 deltagere er startet i praktik. Vi synes, det er fuldstændig vildt!

Dragana Radic, afdelingsleder i Brøndby

— En interessant læring er, at borgere i en målgruppe, hvor mange ellers kan have svært ved at komme i gang, her kommer direkte fra modtagelsen og ind på et forløb med fysisk genoptræning og personlig udvikling, hvor de kan fastholdes og efterføl- gende gerne vil videre i et forløb i en virksomhed.

Jesper Knudsen, ekstern aktør i Kalundborg

— Kurset er en god og for mange nødvendig forberedelse til virksomhedspraktik. Efter kurset er borgerne som regel klar, de vil ikke hjem og gå igen. Der er blevet udarbej- det en jobplan som udgangspunkt for det fremadrettede arbejde. Borgeren har fået en mentor, der følger med ud på virksomheden. Det fungerer rigtig godt.

Rikke Corneliussen, sagsbehandler i Halsnæs

— Vi har før brugt praktik, hvis vi har været i tvivl om, hvad borgeren egentlig kunne, og tænkt, at så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men vi har også tvivlet på, om bor- geren kunne se meningen med det. Nu siger vi, at når du skal i praktik, så er det fordi, vi skal opnå det og det og det, og så må vi undervejs finde ud af, hvad der skal til for at understøtte det. Så det bliver fremadrettet i stedet for tilbageskuende ’hvad nåede vi så i denne her praktik – nå, ikke så meget, jamen så må vi have en praktik mere.

… og udfordrin ger

— Der har vist sig at være behov for længerevarende praktik med støtte før borgeren kan begynde en reel jobjagt. Forløbene skal være længere og der skal være flere indsatser end forventet for denne målgruppe.

Michelle Lundberg Badsted, Teamkoordinator i Halsnæs

— Erfaringen er, at der helst skal være flow hele vejen for disse borgere. Når vi ikke har no- gen, der sikrer flowet, går tiden. Så taber vi borgerne, og det er det, vi gerne vil undgå. Vi skal have udviklet overgangen fra den tidlige, forberedende indsats til den virksomheds- rettede indsats. Der skal være bedre overlevering og flere kontaktpunkter’

Tina Syhler, sagsbehandler i Kalundborg

— Selvom vi er ét jobcenter, var sammenhængen i indsatsen ikke god nok, og ikke virk- somhedsrettet nok helt fra start. For os er det en udfordring, at vi skal være udre- dende og afklarende og samtidig udviklingsorienterede og virksomhedsvendte. Når man fordyber sig i tværfagligheden, så dukker barriererne for at være virksomheds- vendt op – det er en svær balancegang i praksis.

Lise Gandløse, leder af Team Visitation og Tværfaglig Udredning i Gladsaxe

(6)

Hvordan kan jobcentrets beredskab udvikles

Jobcentr e h ar udvikl et der es b ered skab ved at…

… udvikle et tværgående samarbejde der sikrer en helhedsorienteret indsats. De relevante områder har vist sig at være:

Sundhed/genoptræning

Samarbejde med det kommunale sundhedscenter eller den kommunale genoptræningsen- hed om:

• sundhedsundervisning på jobcentrets kursusforløb

• information til borgere om muligheder for (genop)træning i sundhedscentret eller genoptræningsenhed på jobcentrets kursusforløb, og henvisning af interesserede borgere til sundhedstilbud i kommunalt regi

• fælles kursusforløb hvor sundhedscentret eller genoptræningsenheden står for funk- tionstest og målrettet fysisk træning.

Projekterne har afprøvet forskellige modeller for tværfaglig beskæftigelses- og sundhedsind- sats. De bedste erfaringer er opnået med et tættere samarbejde om sundhedstilbud, hvor borgerne:

• Præsenteres for sundheds- og træningstilbud af fagpersoner fra sundheds- eller træningscentret der kommer der, hvor borgerne er (hvad enten det er kursusforløb i jobcentret eller forløb hos anden aktør)

• Og hvor selve tilbuddene foregår i sundheds- eller træningscentret (frem for i et lo- kale i jobcentret)

Sociale indsatser

Samarbejde med socialforvaltningen om:

• kontakt til en fast kontaktperson og hurtig afklaring af, om en borger er i målgrup- pen for socialforvaltningens tilbud

• information af borgere på jobcentrets kursusforløb om muligheder for tilbud efter Serviceloven, fx misbrugsbehandling og familiebehandling.

Økonomi/ydelse

Samarbejde med kommunens ydelsesservice eller ydelsescenter om:

• information til borgere på jobcentrets kursusforløb om lovgivning og rammer for ydelser samt om økonomisk rådgivning

• information til jobcentret (sagsbehandler) hvis der træffes afgørelser, der har væ- sentlig økonomisk betydning for en borger, så jobcentret kan være opmærksom på at støtte borgeren i fortsat at deltage aktivt i tilbud.

… understøtte implementering af ny tilgang, redskaber og metoder i jobcentrets praksis ved at:

• arbejde med at implementere coaching som en grundlæggende tilgang i hele borgernes forløb

• afholde løbende dialogmøder mellem faggrupper og teams hvor nye redskaber, metoder, tilbud o.a. drøftes og justeres. Det giver en større fælles forståelse af mål og metoder mellem faggrupper og teams

(7)

- 7 -

• afholde uddannelsesdageog kontinuerligt drøfte erfaringer med implementeringen på teammøder.

F i n d i n s p i r a t i o n i l æ r i n g s o p s a m l i n g e r n e f r a p r o j e k t e r n e

Brøndby. Tværfaglig samarbejdsmodel. ”Skab et projekt, som går på tværs og som alle har en væsentlig interesse og andel i, og brug det til at styrke det tværfaglige samarbejde”, lyder et godt råd fra Jobcenter Brøndby, der selv har gjort netop dét.

Kalundborg. I et samarbejde mellem Genoptræningscentret og en ekstern aktør har projek- tet udviklet en intensiv, tidlig og tværfaglig indsats målrettet fysisk træning og personlig udvikling til borgere, hvor dét er de barrierer, der står i vejen for job.

… udvikle nye arbejdsgange der optimerer flowet i borgernes forløb ved at:

• udvikle en tretrinsmodel bestående af screening, fastlæggelse af mål, delmål og mi- lepæle samt opfølgning i sammenhæng med progressionsmålinger

• igangsætte en udviklingsproces for at sikre at medarbejdere i forskellige teams i jobcentret arbejder i samme virksomhedsrettede retning

• udarbejde og etablere arbejdsgange i jobcentret med en mere præcis opgave- og rollefordeling og et tættere samarbejde mellem faggrupperne i jobcentret

• beskrive et klart og tydeligt rammeformål samt en dagsorden for den praktiske gen- nemførelse af en tværfaglig vurdering af komplekse sager i et Konferenceforum

• muliggøre direkte overgang fra ekstern aktør til jobcentrets virksomhedskonsulenter i stedet for, at borgeren først skal visiteres tilbage til sagsbehandler.

Halsnæs. Klare arbejdsgange, tværfaglig indsats, koordinerende sagsbehandling og brug af progressionsværktøj sikrer, at borgerne hurtigt kan begynde i en relevant virksomhedspraktik.

Selve virksomhedsforløbet er kvalificeret via tæt samarbejde mellem sagsbehandler, virksomhedskonsulent, mentor, borger og virksomhed.

Gladsaxe. Fælles retning på tværs af teams. Målrettet ledelsesmæssigt fokus på at skabe en mere virksomhedsrettet indsats helt fra starten af borgerens forløb, fælles drøftelser og kompetenceudvikling og nye redskaber og arbejdsgange giver sammenhæng i indsatsen.

… udvikle nye og mere jobrettede tilbud i form af:

• intensive, tværfaglige forløb med direkte overgang til virksomhedsrettet indsats

• intensive forløb, hvor den virksomhedsrettede indsats er indlagt i forløbet fra start og derefter direkte overgang til virksomhedspraktik

• en koordinerende sagsbehandlerfunktion og mentorfunktion, der understøtter overgang til virksomhedsrettet indsats

• et ’virksomhedsberedskab’, så der er åbent for virksomhedspraktik, så snart det giver mening i borgerens forløb, bl.a. ved brug af virksomhedscentre til første praktik

(8)

• kvalificering af opfølgningsindsatsen fx via fortsatte kursusdage i jobcentret under praktikperioden og/eller tættere opfølgning og/eller bedre beredskab ift. iværksæt- telse af parallelle tværfaglige indsatser, hvis der er behov for det

• tættere samarbejde mellem faggrupper/teams i jobcentret, så der sikres et virksomhedsrettet perspektiv helt fra starten af borgerens forløb.

Glostrup. Kombination af personlig udvikling via coaching og forberedelse af virksomheds- praktik via inddragelse af virksomhedskonsulenter og oplæg og besøg på virksomheder, jobretter indsatsen helt fra start.

Brøndby. Nyt forløb kombinerer vejledning og opkvalificering med virksomhedsrettet ind- sats fra første dag. Deltagerne tager positivt imod virksomhedsbesøg og en mere jobrettet dialog, for de mangler viden om arbejdsmarkedet og om, hvordan de selv kan komme i job.

Halsnæs. En virksomhedspraktik er sjældent nok. De fleste borgere i målgruppen af aktivi- tetsparate kontanthjælpsmodtagere har brug for længerevarende forløb i virksomheder inden en reel jobjagt kan begynde.

… kvalificere jobcentrets kommunikation til borgere ved at:

• udarbejde informationsmateriale til borgere

• klæde medarbejdere på til at informere borgerne om jobcentrets jobrettede indsats.

… kompetenceudvikle medarbejdere via:

• en kort kompetenceudviklingsproces hvor Modtagelsen har deltaget i tværfaglige dialogmøder med teams i jobcentret, der har ansvar for indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og har været på besøg hos relevante teams. Herved er medarbejderne i Modtagelsen blevet klædt på til ikke kun at afklare, hvilke problemer borgeren har udover ledighed og visitere til det rigtige team, men også at itale- sætte uddannelse og job som mål og informere om hvad borgeren konkret tilbydes i kontakten med jobcentret

• opkvalificering af jobcentrets virksomhedskonsulenter for at understøtte ændringer i arbejdsgange og tilgangen til virksomhederne samt at sikre den gode opfølgning med borgerne på uddannelsesdage for virksomhedskonsulenter

• uddannelse af både kursusansvarlige undervisere i jobcentret, virksomhedskonsulenter og sociale mentorer til certificerede coaches med det formål at få en fælles metode og tilgang på tværs af faggrupper i jobcentret.

(9)

- 9 -

Case: Fra ledighed og misbrug til uddannelse

En ung 31-årig kvinde har haft et misbrug af hårde stoffer. Hun ryger stadig hash og tager antidepressiv medicin. Hun har en speciel personlighed og virker meget barnlig. Hun bliver let stresset, og tingene vælter nemt for hende.

Hun starter på et intensivt kursusforløb som forberedelse til virksomhedspraktik og får tilknyttet en social mentor som ekstra støtte. Hun har desuden en støttekontaktperson fra socialpsykiatrien, som den sociale mentor har en tæt dialog med for at undgå at ’forstyrre’

hinandens arbejde. I starten er den unge kvinde negativt indstillet overfor dét, der sker, men bliver gennem coaching hurtigt mere positiv. Der er et godt samarbejde mellem den sociale mentor, projektmedarbejderen og støttekontaktpersonen, så indsatserne supplerer hinanden. Støttekontaktpersonen arbejder med det personlige som rutiner i hjemmet, og den sociale mentor med det erhvervsrettede.

Den unge kvinde vil gerne arbejde med børn og har tidligere været glad for en praktik i en børnehave. Hun virker meget skrøbelig, så der går et stykke tid, før den sociale mentor vurderer, at hun er klar til praktik, men efter to måneder med indsatser fra projektmedarbejderen, den sociale mentor og støttekontaktpersonen bliver der etableret en praktik i en børnehave. Den sociale mentor har i starten meget ofte opfølgning med arbejdsgiveren, og praktikken går rigtigt godt, indtil den unge beslutter at nedsætte sin medicin, hvilket er for tidligt. Hun får en nedtur og bliver fraværende i samværet med børnene, men opsøger selv projektmedarbejderen og den sociale mentor for at få hjælp til at løse situationen. Den sociale mentor hjælper med at få rettet op på medicinen igen, og den unge kvinde fortsæt- ter i praktikken. Hun bliver afklaret omkring, at hun vil arbejde med børn og for at kunne det, er det nødvendigt med uddannelse. Hun bliver klar til at starte på PAU (pædagogisk Assistent Uddannelse). Hun mener selv, at virksomhedspraktik har hjulpet hende.

Indsats

• Intentivt kursusforløb som for-forløb til virksomhedspraktik. Samtidig social men- torstøtte fra jobcentret

• Sideløbende har borgeren en støttekontaktperson fra psykiatrien, som indsatserne i jobcentret koordineres med

• Etablering af virksomhedspraktik til afklaring af job/uddannelsesønsker sker, da borgeren er klar. Den sociale mentor er primær kontaktperson for borger og virksomhed, og der er en meget tæt opfølgning

• Afklaring af uddannelsesønske i løbet af praktikken. Borgeren bliver klar til at starte i uddannelse som pædagogisk assistent

(10)

Case: Tilbage til tidligere branche

En enlig mor til tre. Hun er deprimeret og har en voldelig eksmand, som hun har svært ved at samarbejde med omkring børnene. Hun har oplevet svigt fra forældrene, men har haft en moster og onkel, som hun har støttet sig til i stedet. Undervejs i forløbet mister hun onklen, men håndterer tabet og deltager aktivt på holdet.

Projektdeltageren er uddannet klinikassistent, men er fra start overbevist om, at hun ikke skal arbejde indenfor det fag længere. I løbet af forløbet modnes hun. Hun vil gerne uddan- nes inden for alternativ behandling og indser, at hende bedste chance er at søge tilbage til det felt, hvor hun har kompetencer (tandpleje) og tjene penge til uddannelsen. Arbejdet bliver midlet til målet, og så kan hun godt acceptere at skulle tilbage som klinikassistent.

Hun søger på eget initiativ en praktik hos en tandplejer og får praktik med henblik på an- sættelse.

Indsats

• Intensivt kursusforløb med fokus på personlig udvikling og fysisk træning

Case: Styrk samarbejdet med virksomhedskonsulenterne

En ældre mand er uddannet elektriker med mange års erhvervserfaring. Da han starter i projektet, har han været arbejdsløs i flere år. Han bor til leje i et hus hos en ældre dame, og har misbrugsproblemer, primært alkohol. Han sover om dagen og ser fjernsyn om natten.

Projektdeltageren vil gerne tilbage og være elektriker, og for en deltager som ham, vurderer projektets aktører, at den rigtige indsats ville være en mentor og en virksomhedskonsulent, der i forlængelse af forløbet hos anden aktør, der kunne hjælpe ham med at skaffe en virksomhedspraktik, for han snakker meget om, hvad han gerne vil, men er ikke i stand til at få gjort noget ved det. Men han er mødestabil og deltager fint i forløbet. Han kender sine styrker og ved, hvad han vil, så aktørerne i projektet er overbevist om, at med en håndholdt indsats fra en virksomhedskonsulent til at finde en virksomhedspraktik, ville han kunne være kommet videre. Desuden kunne han have gavn af en mentor til at få hjulpet ham med hans boligsituation og hans misbrug.

Projektdeltageren kom ikke i virksomhedspraktik efter forløbet, og hans situation er stort set den samme som før forløbet.

Indsats

• Intensivt kursusforløb med fokus på personlig udvikling og fysisk træning

(11)

- 11 -

Tjek jobcentrets beredskab

4 spør gsmål til jobc entrets b er edskab

M ø d e t m e d b o r g e r e n

Forbereder I borgerne på en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats allerede ved det første møde mellem jobcenter og borger i Modtagelsen?

F o r b e r e d e l s e t i l v i r k s o m h e d s f o r l ø b

Har I intensive og jobrettede opkvalificerende forløb I kan tilbyde borgere, der har brug for et for-forløb, der forbereder virksomhedspraktik?

V i r k s o m h e d s s a m a r b e j d e t

Har I et virksomhedssamarbejde der giver borgere mulighed for at møde virksomheder via besøg i fx virksomhedscentre og via oplæg fra arbejdsgivere helt fra starten af deres forløb i jobcentret? Kan borgere starte i virksomhedsforløb, så snart de er klar? Kan borgere være i virksomhederne indtil de er klar til en reel jobjagt – hvilket ofte tager mere end 3 måneder?

Er der altid aftalt mål og delmål med virksomhedsforløbene mellem jobcentret, virksomheden og borgeren, så forløbene udvikler borgernes kompetencer bedst muligt? Sikres der opfølgning undervejs i virksomhedsforløbet, så evt. parallel indsats kan iværksættes/ændres efter behov?

H e l h e d s o r i e n t e r e t , t v æ r f a g l i g i n d s a t s

Har i de nødvendige samarbejdsflader i kommunen, så der kan iværksættes en tværfaglig indsats, når der er behov for det?

Figuren nedenfor illustrerer de temaer, der er trådt frem på tværs af projekterne, når det gælder et jobrettet beredskab. I de 5 læringsopsamlinger fra projekterne, der supplerer læringskataloget, finder du konkrete eksempler der illustrerer, hvordan projekterne har arbejdet med opmærksomhedsområderne.

Opmærksomhedsområder

Et jobrettet beredskab Modtagelse af borgere i jobcentret

Tidlig helhedsorienteret og jobrettet

indsats

Tværfaglige samarbejds-

flader Flow og

arbejdsgange Samarbejde

mellem jobcentrets faggrupper

Virksom- heds- samarbejde

(12)

TEMA 2: ET JOBRETTET SAMARBEJDE MELLEM BORGER OG JOBCENTER

Temaintroduktion

Et jobrettet beredskab er en forudsætning for at en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats lykkes, men gør det ikke alene. Hvis en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats skal virke efter hensigten, viser projekterfaringerne, at samarbejdet mellem borger og jobcenter har stor betydning. Et vigtigt tema er derfor at skabe et jobrettet samarbejde med borgeren.

Ud fra projekternes resultater og erfaringer skabes et jobrettet samarbejde bedst ved at job og uddannelse italesættes og rammesættes som mål fra start, så man får ’sat scenen’ for et jobrettet samarbejde mellem jobcenter og ledige. Desuden skal borgerens medejerskab og motivation for deltagelse i indsatserne understøttes via samtaler, der på en gang er meget systematiske og jobrettede og samtidig mere åbne for fælles planlægning og evaluering, samt synliggørelse af relevante tilbud og muligheder, herunder i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner. Og sidst skal indsatsen målrettes den lediges individuelle behov, så den ledige kan se, hvordan indsatsen kan føre frem til job og motiveres til aktiv deltagelse, hvilket er afgørende for at få succes med indsatsen.

Projekterne har sat ind ift. at få ’sat scenen’ for et jobrettet samarbejde helt fra start, fordi de har erfaret, at opgaven skal rammesættes klart som én, der skal løftes i modtagelsen og i visitationssamtaler. Ellers sker der dét, at fokus rettes mod screening og afklaring af, hvilke problemer borgerne har udover ledighed, men at job og uddannelse og vejen derhen ikke bringes på bane.

Nogle borgere har allerede ved mødet med jobcentret motivation og gejst og et jobmål, de gerne vil gå efter. Men generelt er borgerne, når projekterne har mødt dem, uafklarede omkring ønsker og mål for job og uddannelse, og mangler viden om arbejdsmarkedet og egne muligheder. Derfor er projekternes erfaring, at det ikke er nok at rammesætte job og uddannelse som mål fra start, der skal også arbejdes med at konkretisere målene sammen med borgeren.

Erfaringerne viser, at motivation og lyst til at tage medejerskab skabes, når vejen i job bliver synlig og realistisk for borgeren. Det sker dels via samtaler, der på en gang er jobrettede og systematiske og samtidig er åbne og genererer ideer og input fra borgeren om ønsker og om hvordan, borgeren kan komme nærmere job eller uddannelse. Det sker når relevante tilbud og muligheder præsenteres for borgeren - ved at sagsbehandleren fortæller om hele viften af tilbud (som i Gladsaxe), og ved at fx virksomheder besøges eller kommer i jobcentret og er med til at give borgerne konkret viden om jobcentrets virksomhedstilbud (som i Brøndby eller Glostrup). Og det sker dels når borgeren oplever at deltage i en målrettet indsats med et synligt resultat (som borgeren ofte skal have hjælp til at få øje på), som der så bygges videre på, så borgeren oplever der er en realistisk mulighed for (at bevæge sig nærmere) et job, borgeren kan trives med.

Projekternes kvalitative erfaringer viser, at borgerne kommer hurtigere i gang, samtidig med at kvaliteten i indsats og forløb højnes, når der sættes fokus på at kvalificere mødet mellem borger og jobcenter i modtagelsen, i planlægning og iværksættelse af indsats samt i opfølgning og evaluering af indsatsens virkning og beslutning om næste skridt frem mod job.

(13)

- 13 -

Projektere om positive resultater og udfordringer

— Jeg oplever mange borgere, der synes, at det er jobcentrets opgave at finde dem et job eller finde ud af, hvad de kan. De bliver udfordret af, at vi nu starter med at tale om job og stiller krav, men vi har også hver især oplevet, at den snak er med til at gø- re en forskel.

Rikke Corneliussen, koordinerende sagsbehandler i Halsnæs

— Allerede den første dag, da vi havde introduceret os selv, så begyndte vi at snakke om job og præsenterede virksomhedscentre. De fleste deltagere så lidt konfuse ud… de troede, de skulle have en rolig start … Indtil videre er det gået over al forventning. Del- tagerne har været rigtig glade for virksomhedsbesøg. Tilbagemeldingen var faktisk, at de gerne ville på mange flere virksomhedsbesøg.

— Vi skal arbejde virksomhedsrettet fra begyndelsen. Allerede i Modtagelsen skal vi snakke med borgerne om, at målet er et job, og at de kan forvente at komme i prak- tik; og vi skal fortsætte i den tværfaglige udredning, så virksomhedskonsulenterne ik- ke skal starte fra bunden, når de møder borgerne. I Modtagelsen tænkte medarbej- derne før projektet, at de blot skulle finde ud af, om borgerne var jobparate eller ak- tivitetsparate og så sende dem videre i systemet.

Luise Riishede, teamleder i Gladsaxe

— Virksomhedskonsulenten og jeg havde i starten fælles opfølgningssamtaler med bor- geren ude på virksomheden. For mig var det nyt at være med ude på virksomheder- ne. Jeg oplever det som en stor fordel at få indblik i, hvad der sker for borgeren ude i virksomheden. Det giver en bedre opfølgning, og det er nemmere og hurtigere at ko- ordinere og få iværksat parallelle indsatser, hvis der er behov for det.

… og udfordrin ger

— Jeg synes, det er svært, for det er en anden måde at spørge ind til folk på. Borgerne bliver også udfordret på deres selvtillid og reagerer nogle gange med modstand, for lige pludselig skal de tage stilling til, hvor de er henne i forhold til arbejdsmarkedet, til personlige kompetencer, ressourcer og jobsøgning. Det er helt anderledes – vi har ikke spurgt så meget ind til det med job tidligere. Det har mere handlet om, hvorvidt der var noget nyt lægeligt.

— Vi møder borgere, der har svært ved at reflektere og så er det en udfordring at lave en indsatsplan sammen med borgeren. Der skal arbejdes med at få borgeren til at forstå, hvad det går ud på og til at tage ejerskab til planen. Man skal virkelig være tydelig og konkret i sin spørgeteknik overfor den målgruppe.

Therese Krogh, socialrådgiver i Brøndby

(14)

Hvordan kan samarbejdet med borgerne udvikles

Jobcentr e h ar udvikl et et mere jobr ettet samarb ejde med bo rgern e ved at…

… få sat scenen for en tidlig, jobrettet indsats ved at:

• kvalificere borgerens første møde med jobcentret i Modtagelsen, så borgeren klæ- des på til at indgå i et jobrettet samarbejde med jobcentret

• arbejde virksomhedsrettet helt fra start, så borgeren ved, at de hurtigst muligt vil blive tilbudt et virksomhedsforløb, evt. parallelt med en tværfaglig indsats

• sikre at alle samtaler med borgeren har et jobrettet udviklingsfokus (frem for at væ- re afdækkende og udredende).

Gladsaxe. Virksomhedsrettet indsats fra Modtagelse og visitationssamtale. Nye redskaber og bedre samarbejde mellem teams giver en virksomhedsrettet og udviklingsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

… kvalificere jobcentermedarbejdernes samtalekompetencer ved at:

• uddanne jobcentermedarbejdere som coaches og arbejde med tilpasning af coa- chingmetoden til jobcenterkonteksten

• uddanne medarbejderne i nye anerkendende spørgeteknikker og arbejde med implementering via supervision og sparring og ved at drøfte erfaringer på teammøder

• udvikle dialogguides der understøtter en jobrettet dialog og uddanne medarbejderne i at bruge dem.

… åbne for større medinddragelse fx via:

• tilpasning af det konkrete indhold i undervisning og kurser til deltagernes ønsker

• brug af hjemmeopgaver ifm. udarbejdelse af indsatsplaner

• brug af anerkendende og inddragende samtalemetoder til at hjælpe borgerens afklare ønsker og mål ift. job eller uddannelse.

Glostrup. Gode erfaringer med coaching som fælles metode på tværs af medarbejdergrup- per i jobcentret – og til fornyelse af relationen mellem jobcenter og borger, så der åbnes for medindflydelse og skabes ejerskab til indsatsen.

(15)

- 15 -

… skabe bedre sammenhæng mellem de barrierer og ressourcer, borgeren har ift. job, og den indsats, der tilbydes:

• ved at sikre en tydelig sammenhæng mellem screening af borgerens barrierer og ressourcer, fastlæggelse af milepæle, mål og delmål i borgerens forløb og opfølgning på borgerens progression mod arbejdsmarkedet, så borgeren oplever sin egen og jobcentrets indsats som meningsfuld og virkningsfuld.

… ressourceoptimering ved at samle borgere på holdforløb. Det giver:

• bedre muligheder for besøg og oplæg på virksomheder (kvalificering af den jobrettede information til borgerne)

• mere tid til borgerens proces

• gruppedynamik og bedre sparringsmuligheder for borgerne samt netværksdannelse.

… bedre koordinering af indsatser, herunder mere glidende overgange og omhyggelig overdragelse. Metoder har bl.a. været:

• brug af rundbordssamtaler

• fælles opfølgningsmøder på virksomheden hvor både beskæftigelsessagsbehandler og virksomhedskonsulent deltager. Det tættere samarbejde har resulteret i klarere budskaber til borgeren og gode muligheder for at træffe beslutninger hurtigere

• et styrket tværfagligt samarbejde med kommunale samarbejdspartnere

• information til praktiserende læge.

Halsnæs. Nyt progressionsredskab: Værdien ligger i dialogen og ikke i målingen i sig selv, og det er afgørende, at de indikatorer man måler på, er indikatorer, som det giver mening at have en dialog med borgeren om, er erfaringerne i Halsnæs.

(16)

Case: Fra pensionsønske til ordinært job

En 42-årig kvinde har aldrig haft et reelt arbejde. Hun har en broget historie. Blandt andet har hun et voldeligt forhold bag sig og har fået tvangsfjernet et barn. Da sagsbehandleren møder hende første gang, vil hun bare have pension. Hun tror, hun er dum, for sådan hu- sker hun tiden i skolen. Hun klager over mange smerter, og at hendes liv er noget rod. Men hun kommer i gang på mestringskursus.

Det første kvinden beslutter, hun vil gøre, er at rydde op i sit kælderrum. Hun kan godt lide at lave noget kreativt og skal derfor have ryddet op, så hun igen kan komme i gang med det.

Under oprydningen finder hun et gammelt eksamensbevis, som viser hun fik pæne karakte- rer i skolen, og oplever pludselig, at hun måske ikke er så dum, som hun gik og troede.

Efterfølgende kommer kvinden i virksomhedspraktik som plejer. Hun arbejder i aftenvagt som passer bedst i forhold til, at hun har gigt. Brugerne er sengeliggende, så opgaverne er ikke fysiske. Praktikken går rigtigt godt, og hun bliver ansat med løntilskud i 6 måneder. I de 6 måneder er hun meget ked af det og bekymret for, at det ikke skal blive til et rigtigt job.

Sagsbehandleren taler med hende om, at de 6 måneder jo ikke er spildte, selv om hun ikke bliver ansat – hun kan bruge dem som erfaring eller som anledning til at søge voksenud- dannelsen inden for fx SOSU-området og sender hende til et informationsmøde om uddannelsen. Det giver kvinden blod på tanden, at jobcentret tror på, hun godt kan uddanne sig, og hendes nye selvtillid og energi er medvirkende til, at hun efter de 6 måneder i løntilskud får tilbudt ordinært job på fuld tid. Det er hendes første ordinære job.

Indsats

• Indledende motiverende samtaler

• Mestringsforløb som for-forløb til virksomhedspraktik

• Opfølgende samtaler under mestringsforløbet der samtidig forbereder virksomhedspraktik

• Virksomhedspraktik findes sideløbende med mestringsforløbet

• Rundbordssamtale mellem borger, sagsbehandler (projektmedarbejder) og virksomhedskonsulent ved mestringsforløbets afslutning om opstart af praktik og mål og delmål for praktikken

• Opfølgningsmøder med deltagelse af borger, virksomhed, sagsbehandler og virksomhedskonsulent undervejs i praktikken og progressionsmålinger

• Ansættelse i job med løntilskud

• Tæt opfølgning i løntilskudsperioden med henblik på overgang til ordinært job eller uddannelse

En væsentlig faktor for successen er, vurderer projektmedarbejderen, at borgeren kunne blive det samme sted hele forløbet og få skabt en god relation til arbejdspladsen.

(17)

- 17 -

Case: Fra ledighed til job med løntilskud

Efter 15 års arbejde på et vaskeri havde en kvinde fået konstateret en diskusprolaps og var ved det første møde med sagsbehandleren klar til at søge pension. I stedet kom hun på et mestringskursus med parallelle coachtimer og efterfølgende netværksmøder. Hun havde oprindeligt en videregående uddannelse med fra sit hjemland. Da hun kom til Danmark , kunne hun ikke finde et job, hvor hun kunne bruge sine faglige kompetencer, hvorfor hun tog ufaglært arbejde.

Nu, hvor hun var nødt til at tænke nyt, ville hun gerne bruge sine gamle faglige kompetencer og tage en læreruddannelse, men var usikker på, hvad hun kunne klare. Derfor startede hun op som støttelærer i en klasse, hvor mange af eleverne havde sociale og indlæringsvanskeligheder.

I begyndelsen var hun der i 12 timer om ugen og ønskede selv at blive sat op i timer, da hun ikke havde nogen sygedage. Undervejs var virksomhedskonsulenten og sagsbehandleren hele tiden i dialog med hende. Praktikken gik godt og henover et halvt år endte hun på 32 timer om ugen.

Herefter blev hun ansat på skolen i et job med løntilskud. Sagsbehandleren fortæller:

— Det, der gør forskellen fra de tidligere tilbud, hun har haft, er, at vi ikke har koncentreret os så meget om hendes sygdom. Vi er gået meget ind i, hvad det var, hun kunne. Vi har hørt hende, og vi har taget hende seriøst, så den prak- tik, der blev fundet, var et rigtig godt sted for hende. Og den tid, der bruges på opfølgning, er rigtig godt givet ud, samtidig med de coachtimer, hun har fået parallelt… Nu vil hendes mand, der er førtidspensionist, også have en sagsbehandler, for han vil også gerne have et job.

Indsats

• Indledende motiverende samtaler

• Mestringskursus med fokus på personlig udvikling

• Opfølgende samtaler under mestringsforløbet der samtidig forbereder virksomhedspraktik

• Virksomhedspraktik findes sideløbende med mestringsforløbet

• Rundbordssamtale mellem borger, sagsbehandler og virksomhedskonsulent ved mestringsforløbets afslutning om opstart af praktik og mål og delmål for praktikken

• Opfølgningsmøder med deltagelse af borger, virksomhed, sagsbehandler og virksomhedskonsulent undervejs i praktikken og progressionsmålinger

• Løbende coachende samtaler

• Ansættelse i job med løntilskud

Sagsbehandleren pointerer, at det var vigtigt, at se borgerens situation på en ny måde for at skabe udvikling.

(18)

Tjek samarbejdet mellem borger og jobcenter

3 spør gsmål til samarbejdet mell em borger og jobc ent er

R a m m e s æ t n i n g a f s a m a r b e j d e t m e l l e m b o r g e r o g j o b c e n t e r Får I rammesat et jobrettet samarbejde mellem borger og jobcenter i:

• modtagelsen hvor borgeren møder jobcentret for første gang

• visitationssamtaler (hvor indsatsen planlægges og besluttes)

• jobsamtaler og opfølgende samtaler (om indsatsens resultater og næste skridt)

J o b r e t t e d e s a m t a l e r

Skaber I motivation og medejerskab til et jobrettet samarbejde i alle samtaler med borgeren:

• i det første møde i Modtagelse og i visitationssamtaler

• i jobsamtaler og opfølgende samtaler hos sagsbehandleren

• i de samtaler på kursusforløb og/eller i forbindelse med virksomhedsforløb?

Har I de rigtige samtalekompetencer i jobcentret?

E n s a m m e n h æ n g e n d e j o b r e t t e t i n d s a t s f r a b å d e b o r g e r o g j o b c e n t e r

Hvordan sikrer I, at der er en tydelig sammenhæng mellem de barrierer og de ressourcer borgeren har, fastlæggelse af milepæle, mål og delmål i borgerens forløb og opfølgning på borgerens progression mod arbejdsmarkedet, så borgeren oplever sin egen og jobcentrets indsats som meningsfuld og virkningsfuld?

Opmærksomhedsområder

Figuren nedenfor illustrerer de temaer, der er trådt frem på tværs af projekterne, når det gælder et jobrettet samarbejde mellem borger og jobcenter. I de 5 læringsopsamlinger fra projekterne, der supplerer læringskataloget, finder du konkrete eksempler der illustrerer, hvordan projekterne har arbejdet med opmærksomhedsområderne.

Et jobrettet samarbejde

At få 'sat scenen' for et jobrettet samarbejde

Jobrettede samtaler

Samtale- kompe-

tencer At få skabt

motivation Jobrettede

og sammen- hængende indsatser der giver mening for borgeren

Opbakning fra alle aktører til

det jobrettede samarbejde

(19)

- 19 -

TEMA 3: JOBRETTEDE REDSKABER

Temaintroduktion

Et jobrettet beredskab og et jobrettet samarbejde mellem borger og jobcenter er forud- sætninger for, at en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats lykkes. Men projekterfaringerne viser, at der er endnu et vigtigt tema for jobcentret, hvis en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats skal virke efter hensigten: At de redskaber og metoder, jobcentret bruger, er jobrettede.

For projekterne har en af de største udfordringer været, at skabe flow og sammenhæng hele vejen gennem de lediges forløb fra den ledige møder jobcentret, til den ledige er i gang med et virksomhedsforløb og på vej mod et job.

Når et screeningsredskab i modtagelsen eller et visitationsskema der bruges i den første samtale med borgeren hos sagsbehandleren i højere grad er rettet mod at afklare og udre- de, hvilke problemer borgeren har udover ledighed, end mod at igangsætte og understøtte en jobrettet udviklingsproces, så former det uvægerligt dialogen med borgeren og skaber et uhensigtsmæssigt fokus. Den udfordring har en række projekter haft og arbejdet med.

På samme måde har flere projekter arbejdet med, at selve virksomhedsforløbet ofte ikke var holdbart og tilstrækkelig målrettet ift. at reducere barrierer for job, så den ledige fik et målbart udbytte af virksomhedsforløbet uanset om forløbet umiddelbart førte til job, eller var et skridt på vejen.

Projekterne har derfor udviklet redskaber, der understøtter en tidlig, helhedsorienteret og jobrettet indsats i form af:

• informationsmateriale til borgere om jobcentrets jobrettede indsats

• screeningsredskaber, der understøtter en tidlig jobrettet indsats

• dialogguides og samtaleguides, der understøtter jobrettede samtaler

• tilpasning af coachingredskaber til en jobcenterkontekst

• progressionsrapport, visitationsskema og virksomhedsrettet indsatsplan, der un- derstøtter et udviklingsfokus i samarbejdet med og indsatsen for borgeren, samt sikrer overlevering af en jobrettet viden om borgeren, der er brugbar, når der skal igangsættes en virksomhedsrettet indsats

• progressionsmålingsværktøjer, hvis største force erfaringsmæssigt er, at de under- støtter en jobrettet dialog og indsats samtidig med, at eventuelle behov for under- støttende indsatser synliggøres og ikke mindst, at de skaber sammenhæng i borgerens forløb.

Der er opnået gode erfaringer med, at redskaberne understøtter borgerinddragelse, medejerskab og jobretning i indsatsen, samt sammenhæng på tværs af aktører og indsatser.

(20)

Projekter om positive resultater og udfordringer

— Jeg synes, der er stor forskel i vores tilgang. Menneskesynet er det samme og målet er det samme, men vi har virkelig fået nogle værktøjer, der gør, at borgere der ikke før ville have været med, nu deltager.

Mia Hedlund, projektmedarbejder i Glostrup

— Vi er kommet ud af udviklingsfasen med noget nyt. Jeg har aldrig arbejdet på denne måde med visuelle redskaber sammen med borgeren før, eller med at bruge redskaber så struk- tureret: Hurtig indkaldelse og screening, hjemmearbejde til borgeren om hvad der skal ske.

Og så tales der allerede ved næste samtale konkret om, hvor de er henne ift. job, hvad de- res mål er, og hvad der er realistisk at opnå med de ting, vi sætter i gang.

Therese Krogh, socialrådgiver i Brøndby

— Vi ville gerne have en mere virksomhedsrettet indsats helt fra start. Hvis det skulle lykkes, vurderede vi, at det både skulle være i det skriftlige og det mundtlige. Det skulle ikke bare være i kommunikationen med borgerne, det skulle også være i de redskaber, vi har at ar- bejde med. Redskaberne skulle understøtte praksis. Derfor har vi kikket på det.

Luise Riishede, Teamleder i Gladsaxe

— Nu har vi et værktøj til, hvordan vi arbejder med den tidlige, virksomhedsrettede ind- sats for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed.

… og no gl e udfordringer

— Det er ikke muligt eller ønskværdigt med en ’ren’ coachende tilgang. Coaching må suppleres med vejledning, rådgivning og motiverende samtaler. Der skal arbejdes med at tilpasse coaching til en jobcenterkontekst, hvor modstand og manglende res- sourcer kan præge målgruppen. Det er en vigtig pointe, at vi arbejder med menne- sker, der ikke frivilligt har opsøgt en coach og ikke har et klart jobmål fra start.

Camilla Andersen, projektmedarbejder i Glostrup

— Progressionsværktøjet har krævet en del tanker. Vi har nu 4 indikatorer: Motivation, personlige ressourcer, kompetencer og jobsøgning. Jobsøgning havde vi meget bøvl med. Først hed det ’tilknytning til arbejdsmarkedet’, og det fungerede ikke at spørge ind til det. Men da vi begyndte at tale om jobsøgning, og om hvor aktivt borgeren selv er, så blev det en indikator, man kan have som omdrejningspunkt til samtalen. Det blev tydeligt, at værdien ligger i at det er et dialogværktøj mere end et måleværktøj.

— De nye redskaber anvendes af de involverede parter, men det er især baseret på to forhold: At der er gennemført undervisning, også yderligere end oprindeligt fastsat, i anvendelsen af redskaberne. Og at der i erkendelse af hvor svært det er at implemen- tere nye arbejdsgange er sat yderligere fokus på at fastholde anvendelsen af dem.

Anna Søgaard, projektansvarlig i Halsnæs

(21)

- 21 -

Hvordan kan jobcentret udvikle jobrettede redskaber

Jobcentr e h ar udvikl et redskab er d er underst øtter en jobret tet ind- sats ved at …

… afklare indsatsområder via brug af:

• screeningsværktøjer til afdækning af borgerens ressourcer og barrierer og giver et udgangspunkt for dialog med borgeren om beskæftigelsesmål, og om hvad der skal arbejdes med for at nå målet om job, og hvor det giver mest mening at starte.

… planlægge indsatser og borgerens forløb ved brug af:

• en virksomhedsrettet indsatsplan der samtidig understøtter bedre borgerinddragelse og en bredere præsentation af mulige indsatser så det sikres, at også tilbud i virksomheder og uddannelsestilbud præsenteres og drøftes med borgeren

• en koordineret plan for den enkelte borger der skal sikre, at alle aktører omkring borgeren arbejder mod et fælles beskæftigelsesmål, både i den tværfaglige og i den virksomhedsrettede indsats

• en ny skabelon til en jobrettet progressionsrapport med inspiration fra Rehabilite- ringsplanens forberedende del og en ny spørgeguide, der bruges i visitationssamtalen

Gladsaxe. ’Vi ville gerne have en mere virksomhedsrettet indsats fra start. Hvis det skulle lykkes, skulle det være både i det mundtlige og i det skriftlige. Redskaberne skulle under- støtte praksis. Derfor har vi kikket på det’, siger de i Gladsaxe.

… udvikle samtaleværktøjer, der på en gang er jobrettede og samtidig åbner for at borge- ren kan få indflydelse og være medbestemmende. Eksempelvis i form af:

• spørgeguides, dialogguides og samtaleguides, der understøtter jobrettede samtaler og samtidig inddrager borgeren

o Fælles er, at de nye guides indeholder en mere direkte måde at spørge borgerne om jobmål, ressourcer og barrierer ift. job og dermed fremmer en mere jobrettet og udviklingsorienteret dialog

o Flere projekter har også arbejdet med en bedre synliggørelse af tilbud og muligheder, særligt tilbud og muligheder i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner helt fra start af borgerens forløb (frem for at vente til borgeren ’er klar’)

Halsnæs. Nye redskaber ændrer den grundlæggende tilgang og dialogen med borgeren.

Brøndby. I jobcentret har medarbejderne masser af dialogkompetencer, men hvis ikke sam- talerne bliver strukturerede, fortaber meningen sig. Konkrete dialogredskaber har ændret samtalerne, der nu er mindre ordrige og mere konkrete og jobrettede.

(22)

• tilpasning af coaching-redskaber og –teknikker. Blandt andet er der udviklet:

o en samtaleguide, der strukturerer coachingforløbet med borgerne under hensyntagen til, at borgerne ikke har opsøgt coaching af sig selv og ikke kommer med et færdigt mål, de gerne vil nå

o et livshjul, hvor deltagerne selv udfylder felterne med de områder i deres liv, de mener er vigtige, fx familie, hjem, netværk, job, og tager stilling hvad der fungerer godt for dem, og hvor de kunne ønske sig ændringer, hvorefter de opfordres til at tage ønskerne med til coaching. Formålet er at synliggøre for borgeren, at man med relativ enkle metoder kan skabe ønskede forandrin- ger i sit liv

o En HHH model, hvor borgeren skal svare på tre spørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan, der hjælper borgeren med at tænke over, hvad man gerne vil opnå, hvorfor man gerne vil det og hvad man vil opleve at få ud af det, samt hvordan man konkret kan handle for at opnå det.

… skabe bedre flow og hurtig visitation. Projekter har:

• revitaliseret et eksisterende flowchart for modtagelse af borgere med problemer udover ledighed

• udarbejdet et visitationsskema til brug i Jobbutikken, der skal sikre, at de rigtige borgere inkluderes i projektet

• udarbejdet et screeningsværktøj der gør det muligt for medarbejdere i Modtagelsen at visitere borgere direkte til et kursusforløb, der forbereder virksomhedspraktik samtidig med visitation til sagsbehandler, fremfor først at visitere til sagsbehandler, der derefter kan visitere til kursusforløbet.

… kvalificere borgerinformationen ved at:

• udarbejde informationsfoldere til borgerne om hvad de tilbydes i kontakten med jobcentret, der kan udleveres i Modtagelsen

• lave informationsfoldere til borgerne om kursusforløbets formål og opbygning, samt hvad de kan forvente at få ud af deltagelsen, så borgeren bedre kan tage stilling til om de ønsker tilbuddet samt være bedre forberedte, når de starter.

… måle progression for borgeren og bruge dette til at skabe sammenhæng i borgerens forløb på tværs af indsatser og aktører med brug af:

• screenings- og progressionsmålingsværktøjer, der først og fremmest understøtter en udviklings- og joborienteret dialog med borgeren.

Kalundborg. Genoptræningscentret og ekstern aktør, der sammen varetager et virksom- hedsforberedende forløb for borgere med behov for både fysisk træning og personlig udvikling, bruger konkrete værktøjer til at sætte mål og delmål for deltagerens udvikling.

… sikre opbakning til en jobrettet indsats blandt alle aktører ved at:

• udarbejde et informationsbrev til praktiserende læger om jobcentrets indsats for at fremme det gode samarbejde mellem læger, jobcenter og borger.

(23)

- 23 -

Case: Fra ledighed og sociale problemer til uddannelse

En ung mand på 27 år har en fortid med alkohol og stoffer. Han ryger stadig hash og er på psykofarmaka, da han bliver tilknyttet en social mentor i jobcentret. Han er ikke i gang med noget og opholder sig mest i sin lejlighed.

Han tilknyttes en social mentor, der som det første arbejder med konkrete udfordringer som at få genåbnet el og sørge for, at den unge får overtaget den lejlighed, han bor i. Da det er på plads, bruger den sociale mentor coaching til at udfordre den unges holdninger og modstand, og arbejder med hans ressourcer og fremtidsønsker. Det lykkes at få den unge til ikke at se jobcentret som en modstander.

Den sociale mentor oplever ofte, at interessen for virksomhedsforløb og uddannelsesrettede tilbud kommer og går, samt at det er vigtigt at slå til, når interessen er der, hvis indsatsen skal lykkes. Efter nogle måneder er interessen for en indsats tilstede hos den unge, og den sociale mentor inddrager virksomhedskonsulenten. Målet er i første omgang en praktik, så den unge kan prøve sig selv af og få nogle succesoplevelser. Der etableres en praktik hos en idrætspark på 20 timer med mentor i virksomheden. Arbejdsgiveren kender til den unges hashforbrug, men er kun interesseret i om han møder stabilt. Da den unge på et tidspunkt bliver væk ekstra længe i forbindelse med sygdom, ringer arbejdsgiveren og spørger, hvornår han vil komme tilbage. Han møder dagen efter, og siden har der ikke været udfald.

De første to måneder følger virksomhedskonsulenten op hver 14. dag samt efter behov. Deref- ter med længere interval efter aftale med arbejdsgiver. Ifølge den sociale mentor er det afgø- rende, at den unge oplevede engagement fra virksomhedskonsulenten, tæt opfølgning og aner- kendelse fra arbejdspladsen - han opdager, at der er noget han kan, og at en arbejdsgiver (en fremmed) tror på ham. Det giver større selvtillid og han stopper med at ryge hash. Efter nogle måneder, hvor det er gået rigtigt godt, beslutter han også at stoppe med psykofarmaka.

Efter nogle måneder i virksomhedspraktik tilbyder virksomheden, at tage den unge i voksenlæ- re. Virksomheden tager selv kontakt til Teknisk Skole og planlægger sammen med den unge, at han skal starte på uddannelsen som ejendomsservicetekniker til august. Indtil da er den unge efter eget ønske ansat 37 timer om ugen med løntilskud og kan nu klare sig uden mentorhjælp.

Indsats

• Social mentor fra jobcentret

• Virksomhedskonsulent tilknyttes

• Virksomhedspraktik med mentorstøtte i virksomheden, tæt opfølgning fra virksomhedskonsulenten med møder hver 14. dag i 2 måneder og herefter efter behov.

Samtidig er der fortsat støtte fra social mentor

• Virksomheden tilbyder den unge en læreplads

• Kommunen bevilger et kørekort

• Job med løntilskud 37 timer om ugen indtil uddannelsesstart. Her stopper den sociale mentorstøtte. Virksomhedskonsulenten følger op hver 2. måned, samt ved behov.

Den sociale mentor og virksomhedskonsulenten fremhæver timing af indsatser samt godt samarbejde mellem mentor, konsulent, virksomhed og ung som afgørende for succesen.

(24)

Tjek jobcentrets redskaber

3 spør gsmål til jobc entrets r edskab er:

J o b r e t t e d e r e d s k a b e r

Har I jobrettede redskaber i alle faser af borgerens forløb i jobcentret, fra det første møde i Modtagelsen til borgeren er kommet i job? Eller anvendes der redskaber, der kan hæmme eller besværliggøre et jobrettet fokus?

M e d a r b e j d e r n e s k o m p e t e n c e r

Har medarbejderne kompetencer til at anvende redskaberne?

L e d e l s e s m æ s s i g t f o k u s

Er der kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på at anvende jobrettede redskaber i jobcentret?

Opmærksomhedsområder

Figuren nedenfor illustrerer de temaer, der er trådt frem på tværs af projekterne, når det gælder jobrettede redskaber. I de 5 læringsopsamlinger fra projekterne, der supplerer læ- ringskataloget, finder du konkrete eksempler der illustrerer, hvordan projekterne har arbejdet med opmærksomhedsområderne.

Jobrettede redskaber Informations

- materiale

Screenings- redskaber

Visitations- skemaer

Dialog- og samtale-

guides Redskaber

til personlig jobrettet afklaring og

udvikling Jobrettede

indsatsplaner

Progression s-målings- redskaber

(25)

- 25 -

BAGGRUND FOR LÆRINGSKATALOGET

Udvi kling af indsat sen for aktivit etsp arate kont anthjælp smo dtager e Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland igangsatte i januar 2013 puljen ’Udvikling af den tidlige, tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2’. Formålet var at udvikle målrettede initiativer, der understøtter, at kontanthjælpsmodta- gere med problemer udover ledighed gennem en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats får tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynder uddannelse.

De fem projekters deltagerkreds består af jobcentre, kommunale samarbejdspartnere i ydel- sescentre, på social-, psykiatri-, og handicapområdet, i sundhedscentre og genoptræningsen- heder samt eksterne aktører og kursusudbydere. Disse udviklede henover sommer og efterår 2013 jobrettede indsatser for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. På tværs af projekterne har aktørerne set forskellige potentialer for at kvalificere indsatsen, der går helt fra det første møde med borgeren i jobcentret og til borgeren er i gang med et forløb hos virksomheder, der kan føre til job. Projekterne satte ind med udviklingstiltag henover sommeren og ef- teråret 2013. Henover vinter og forår i 2014 afprøvede projekterne det udviklede i praksis.

Læring fra puljen formidles i to læringskataloger. Det første læringskatalog udkom i marts 2014 og havde fokus på puljens udviklingsfase. Dette andet og sidste formidler den samlede læring fra puljen.

Viden grundlag

Læringskataloget er baseret på den evalueringsproces, der er gennemført i tæt samarbejde med de fem projekter. Samlet bygger læringskataloget på:

• projektbeskrivelser og selvevalueringer udført af projekterne i udviklings- og afprøv- ningsfasen

• fokusgruppeinterviews med projekternes aktører efter henholdsvis udviklings- og afprøvningsfasen

• beskrivelser af udviklede indsatser, redskaber, informationsmateriale og metoder

• erfaringer, resultater og læring fra de enkelte projekter, som er beskrevet i fem selv- stændige læringsopsamlinger. De fem læringsopsamlinger blev udarbejdet efter projekternes udviklingsfase og opdateret efter projekterne havde afprøvet det udviklede i praksis. Her præsenteres hvert projekt kort med fokus på identificerede udviklingsmu- ligheder i indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og de forbedringer i form af forløb, konkrete indsatser og redskaber, der er udviklet i projektet, samt hvil- ken læring der samlet set er opnået.

(26)

DE FEM PROJEKTER KORT FORTALT

Tidlig, tværfagli g og virkso mhed srett et i ndsats for kont anthj ælps- modtagere i match 2

J o b c e n t e r B r ø n d b y

Jobcentret i Brøndby har i en primært intern udviklingsproces, med input fra eksterne konsu- lenter og samarbejde med andre kommunale forvaltninger, udviklet indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Med projektet ville man udvikle og afprøve en tidlig, intensiv, differentieret og målrettet indsats for en delmålgruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med primært fysiske helbredsproblematikker. Man har sat ind med udviklingstiltag i det team, hvor projektet er forankret.

Projektet har udviklet:

j o b c e n t r e t s b e r e d s k a b

• Der er udviklet en tværfaglig samarbejdsmodel mellem jobcentret, Ydelsesservice og Specialrådgivningen i HPM (handicap, psykiatri og misbrug) samt kommunens genop- træningsenhed

• Der er udviklet en tretrinsmodel bestående af screening, fastlæggelse af mål, delmål og milepæle samt opfølgning/progressionsmålinger

• Der er udviklet et 16 ugers intensivt forløb med et 4 ugers undervisningsprogram, fulgt af 12 ugers praktikforløb evt. med tilknyttet mentor. Undervisningsprogram- met forbereder praktikforløbet. Undervisningsprogrammet har tre spor: Et socialt spor, et sundhedsspor og et beskæftigelsesspor. Alle borgere, der deltager i under- visningsforløbet, starter som udgangspunkt ugen efter undervisningsforløbet slutter i praktik. Virksomhedspraktikken er underbygget med kursusdage, hvor deltagerne (igen) samles i jobcentret. Forløbet varetages af både sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter i fællesskab. Det kommunale Træningscenter varetager en af un- dervisningsdagene med undervisning i sundhed. Borgere kan henvises til Trænings- centret til fysisk (genop)træning. Ydelsesservice underviser deltagerne i lovgivning og ydelsesfunktionen på undervisningsforløbet, og deltagerne har her mulighed for at stille spørgsmål om økonomi

s a m a r b e j d e t m e l l e m b o r g e r o g j o b c e n t e r

• Der er skabt en tydelig sammenhæng mellem screening af borgerens barrierer og ressourcer, fastlæggelse af milepæle, mål og delmål i borgerens forløb og opfølgning på borgerens progression mod arbejdsmarkedet

• Der er skabt medinddragelse af borgerne via tilpasning af undervisningens konkrete indhold til deltagernes ønsker (indenfor den overordnede ramme)

• Et styrket samarbejde med Ydelsesservice og Træningscentret samt det gruppebase- rede forløb for borgere i målgruppen har muliggjort ressourceoptimering. Det giver:

o en styrket tværfaglig indsats

o bedre muligheder for besøg og oplæg på virksomheder o mere tid til borgerens proces

R e d s k a b e r

• Der er udviklet nye værktøjer, et screenings- og progressionsmålingsværktøj og en indsatsplan samt en spørgeguide, der understøtter indsatsen.

(27)

- 27 -

Erfaringsb aser et ud vikling af vær ktøj skasse til et virkso mh edsrett et, tværf agligt samarbejde for borgere med problemer udo ver l edighed

J o b c e n t e r G l a d s a x e

Jobcenter Gladsaxe har i samarbejde med et konsulentfirma udviklet og implementeret en

’værktøjskasse’ til brug på det udførende niveau. Projektets fokus har været at inkorporere den virksomhedsrettede indsats tidligt i borgerens forløb og styrke samarbejdet på tværs af teams på forskellige adresser.

Med projektet evaluerede man først den eksisterende indsats og satte herefter ind med kompetenceudvikling af medarbejdere og udvikling af metoder og redskaber til ’værktøjs- kassen’. Der er taget udgangspunkt i en rummelig forestilling om, hvad ’værktøjskassen’

kunne indeholde, og udviklingen af metoder og redskaber er brugt som ramme for en mere omfattende proces, hvor der også er arbejdet med tilgang, værdier, samarbejdsflader og sammenhæng i indsatsen.

Projektet har udviklet:

j o b c e n t r e t s b e r e d s k a b

• Man har kvalificeret brugen af et nyt tværfagligt sammensat Konferenceforum, der bruges til at få et tværfagligt blik på komplicerede sager, for at få lagt den bedst mulige, koordinerende, plan fra start. Med projektet har man beskrevet et klart og tydeligt rammeformål, og man har udarbejdet en dagsorden for den praktiske gennemfø- relse af Konferenceforum

• Der er gennemført en udviklingsproces der på en gang har udviklet nye redskaber (se nedenfor) og understøttet, at alle arbejder i samme (virksomhedsrettede) retning.

• Samarbejdet mellem teams på forskellige adresser styrkes via månedlige opfølg- ningsmøder med forskellige indsatsområder på dagsordenen

s a m a r b e j d e t m e l l e m b o r g e r o g j o b c e n t e r

• Det første møde mellem borger og jobcenter i Modtagelsen er kvalificeret ved at klæde medarbejderne i Modtagelsen på til ikke kun at afklare, hvilke problemer borgeren har udover ledighed, men også at italesætte uddannelse og job som mål og informere om, hvad borgeren tilbydes i kontakten med jobcentret. Der er også udviklet en informati- onsfolder til borgerne om, hvad jobcentret tilbyder til brug i Modtagelsen

• Samtaleforløbet med borgeren er kvalificeret fra første samtale og frem, så der er større fokus på udvikling, ressourcer, job- og praktikmuligheder samt borgerinddragelse i udarbejdelse af plan for det videre forløb. Herunder er:

o der sat fokus på, at nogle borgere kan visiteres direkte til virksomhedspraktik eller mestringstilbud som forberedelse af virksomhedspraktik, frem for at alle ’pr. automatik’ visiteres til Tværfaglig Udredning først

o præsentationen af jobcentrets tilbud for borgeren kvalificeret, så tilbud på virksomheder og uddannelsesinstitutioner har fået større vægt, hvor det tidligere stort set kun var social- og sundhedsrettede tilbud, der blev præsente- ret i den første samtale.

r e d s k a b e r

• Til at understøtte en mere virksomhedsrettet tidlig, tværfaglig indsats er der udviklet en ny spørgeguide til brug i dialogen med borgeren, en ny virksomhedsrettet indsatsplan og en ny skabelon for en progressionsrapport med fokus på såvel ressourcer og arbejdsmarkedskompetencer som på sociale og sundhedsmæssige problemer.