Jobcentr e h ar udvikl et redskab er d er underst øtter en jobret tet ind-sats ved at …
… afklare indsatsområder via brug af:
• screeningsværktøjer til afdækning af borgerens ressourcer og barrierer og giver et udgangspunkt for dialog med borgeren om beskæftigelsesmål, og om hvad der skal arbejdes med for at nå målet om job, og hvor det giver mest mening at starte.
… planlægge indsatser og borgerens forløb ved brug af:
• en virksomhedsrettet indsatsplan der samtidig understøtter bedre borgerinddragel-se og en bredere præborgerinddragel-sentation af mulige indsatborgerinddragel-ser så det sikres, at også tilbud i virk-somheder og uddannelsestilbud præsenteres og drøftes med borgeren
• en koordineret plan for den enkelte borger der skal sikre, at alle aktører omkring borgeren arbejder mod et fælles beskæftigelsesmål, både i den tværfaglige og i den virksomhedsrettede indsats
• en ny skabelon til en jobrettet progressionsrapport med inspiration fra Rehabilite-ringsplanens forberedende del og en ny spørgeguide, der bruges i visitationssamtalen
F i n d i n s p i r a t i o n i l æ r i n g s o p s a m l i n g e r n e f r a p r o j e k t e r n e
Gladsaxe. ’Vi ville gerne have en mere virksomhedsrettet indsats fra start. Hvis det skulle lykkes, skulle det være både i det mundtlige og i det skriftlige. Redskaberne skulle under-støtte praksis. Derfor har vi kikket på det’, siger de i Gladsaxe.
… udvikle samtaleværktøjer, der på en gang er jobrettede og samtidig åbner for at borge-ren kan få indflydelse og være medbestemmende. Eksempelvis i form af:
• spørgeguides, dialogguides og samtaleguides, der understøtter jobrettede samtaler og samtidig inddrager borgeren
o Fælles er, at de nye guides indeholder en mere direkte måde at spørge bor-gerne om jobmål, ressourcer og barrierer ift. job og dermed fremmer en me-re jobme-rettet og udviklingsorienteme-ret dialog
o Flere projekter har også arbejdet med en bedre synliggørelse af tilbud og mulig-heder, særligt tilbud og muligheder i virksomheder og på uddannelsesinstitutio-ner helt fra start af borgerens forløb (frem for at vente til borgeren ’er klar’)
F i n d i n s p i r a t i o n i l æ r i n g s o p s a m l i n g e r n e f r a p r o j e k t e r n e
Halsnæs. Nye redskaber ændrer den grundlæggende tilgang og dialogen med borgeren.
Brøndby. I jobcentret har medarbejderne masser af dialogkompetencer, men hvis ikke sam-talerne bliver strukturerede, fortaber meningen sig. Konkrete dialogredskaber har ændret samtalerne, der nu er mindre ordrige og mere konkrete og jobrettede.
• tilpasning af coaching-redskaber og –teknikker. Blandt andet er der udviklet:
o en samtaleguide, der strukturerer coachingforløbet med borgerne under hensyntagen til, at borgerne ikke har opsøgt coaching af sig selv og ikke kommer med et færdigt mål, de gerne vil nå
o et livshjul, hvor deltagerne selv udfylder felterne med de områder i deres liv, de mener er vigtige, fx familie, hjem, netværk, job, og tager stilling hvad der fungerer godt for dem, og hvor de kunne ønske sig ændringer, hvorefter de opfordres til at tage ønskerne med til coaching. Formålet er at synliggøre for borgeren, at man med relativ enkle metoder kan skabe ønskede forandrin-ger i sit liv
o En HHH model, hvor borgeren skal svare på tre spørgsmål: Hvad, hvorfor og hvordan, der hjælper borgeren med at tænke over, hvad man gerne vil opnå, hvorfor man gerne vil det og hvad man vil opleve at få ud af det, samt hvor-dan man konkret kan handle for at opnå det.
… skabe bedre flow og hurtig visitation. Projekter har:
• revitaliseret et eksisterende flowchart for modtagelse af borgere med problemer udover ledighed
• udarbejdet et visitationsskema til brug i Jobbutikken, der skal sikre, at de rigtige bor-gere inkluderes i projektet
• udarbejdet et screeningsværktøj der gør det muligt for medarbejdere i Modtagelsen at visitere borgere direkte til et kursusforløb, der forbereder virksomhedspraktik samtidig med visitation til sagsbehandler, fremfor først at visitere til sagsbehandler, der derefter kan visitere til kursusforløbet.
… kvalificere borgerinformationen ved at:
• udarbejde informationsfoldere til borgerne om hvad de tilbydes i kontakten med jobcentret, der kan udleveres i Modtagelsen
• lave informationsfoldere til borgerne om kursusforløbets formål og opbygning, samt hvad de kan forvente at få ud af deltagelsen, så borgeren bedre kan tage stilling til om de ønsker tilbuddet samt være bedre forberedte, når de starter.
… måle progression for borgeren og bruge dette til at skabe sammenhæng i borgerens forløb på tværs af indsatser og aktører med brug af:
• screenings- og progressionsmålingsværktøjer, der først og fremmest understøtter en udviklings- og joborienteret dialog med borgeren.
F i n d i n s p i r a t i o n i l æ r i n g s o p s a m l i n g e r n e f r a p r o j e k t e r n e
Kalundborg. Genoptræningscentret og ekstern aktør, der sammen varetager et virksom-hedsforberedende forløb for borgere med behov for både fysisk træning og personlig udvik-ling, bruger konkrete værktøjer til at sætte mål og delmål for deltagerens udvikling.
… sikre opbakning til en jobrettet indsats blandt alle aktører ved at:
• udarbejde et informationsbrev til praktiserende læger om jobcentrets indsats for at fremme det gode samarbejde mellem læger, jobcenter og borger.
- 23 -
Case: Fra ledighed og sociale problemer til uddannelse
En ung mand på 27 år har en fortid med alkohol og stoffer. Han ryger stadig hash og er på psykofarmaka, da han bliver tilknyttet en social mentor i jobcentret. Han er ikke i gang med noget og opholder sig mest i sin lejlighed.
Han tilknyttes en social mentor, der som det første arbejder med konkrete udfordringer som at få genåbnet el og sørge for, at den unge får overtaget den lejlighed, han bor i. Da det er på plads, bruger den sociale mentor coaching til at udfordre den unges holdninger og modstand, og arbejder med hans ressourcer og fremtidsønsker. Det lykkes at få den unge til ikke at se jobcentret som en modstander.
Den sociale mentor oplever ofte, at interessen for virksomhedsforløb og uddannelsesrettede tilbud kommer og går, samt at det er vigtigt at slå til, når interessen er der, hvis indsatsen skal lykkes. Efter nogle måneder er interessen for en indsats tilstede hos den unge, og den sociale mentor inddrager virksomhedskonsulenten. Målet er i første omgang en praktik, så den unge kan prøve sig selv af og få nogle succesoplevelser. Der etableres en praktik hos en idrætspark på 20 timer med mentor i virksomheden. Arbejdsgiveren kender til den unges hashforbrug, men er kun interesseret i om han møder stabilt. Da den unge på et tidspunkt bliver væk eks-tra længe i forbindelse med sygdom, ringer arbejdsgiveren og spørger, hvornår han vil komme tilbage. Han møder dagen efter, og siden har der ikke været udfald.
De første to måneder følger virksomhedskonsulenten op hver 14. dag samt efter behov. Deref-ter med længere inDeref-terval efDeref-ter aftale med arbejdsgiver. Ifølge den sociale mentor er det afgø-rende, at den unge oplevede engagement fra virksomhedskonsulenten, tæt opfølgning og aner-kendelse fra arbejdspladsen - han opdager, at der er noget han kan, og at en arbejdsgiver (en fremmed) tror på ham. Det giver større selvtillid og han stopper med at ryge hash. Efter nogle måneder, hvor det er gået rigtigt godt, beslutter han også at stoppe med psykofarmaka.
Efter nogle måneder i virksomhedspraktik tilbyder virksomheden, at tage den unge i voksenlæ-re. Virksomheden tager selv kontakt til Teknisk Skole og planlægger sammen med den unge, at han skal starte på uddannelsen som ejendomsservicetekniker til august. Indtil da er den unge efter eget ønske ansat 37 timer om ugen med løntilskud og kan nu klare sig uden mentorhjælp.
Indsats
• Social mentor fra jobcentret
• Virksomhedskonsulent tilknyttes
• Virksomhedspraktik med mentorstøtte i virksomheden, tæt opfølgning fra virksom-hedskonsulenten med møder hver 14. dag i 2 måneder og herefter efter behov.
Samtidig er der fortsat støtte fra social mentor
• Virksomheden tilbyder den unge en læreplads
• Kommunen bevilger et kørekort
• Job med løntilskud 37 timer om ugen indtil uddannelsesstart. Her stopper den sociale mentorstøtte. Virksomhedskonsulenten følger op hver 2. måned, samt ved behov.
Den sociale mentor og virksomhedskonsulenten fremhæver timing af indsatser samt godt samarbejde mellem mentor, konsulent, virksomhed og ung som afgørende for succesen.