Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej

(1)

Tema: Danmark vs. Tyskland

Danskerne bliver ikke rigere

af at følge den tyske vej

(2)

Forord

Hvor Danmark de senere år har været tynget af den økonomiske krise, har Tyskland haft økonomisk fremgang. Tysk eksport er tordnet frem, den tyske velstand har genrejst sig efter krisen, og den tyske arbejdsløshed er nu lavere end i Danmark.

I den hjemlige debat, hvor emner som konkurrenceevne, løn og eksport fylder meget på dagsordenen, har den tyske succeshistorie givet genklang. Bør vi i Danmark lade os inspirere af Tyskland med bl.a. lavere lønninger, hvis vi skal gøre os internationalt gældende i fremtiden?

Formålet med denne publikation er at kvalificere debatten, når dansk og tysk økonomi sammenlignes.

Publikationens første del dykker ned i den danske og tyske udvikling siden 1990 og ser nærmere på den tyske fremgang. Det ses her, at mens eksporten buldrer derudad og udgør en stadig større andel af BNP, har modstykket været et betydeligt fald i den hjemlige tyske efterspørgsel.

Tyskland er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Danmark, men har heller ikke haft en boligboble, som tilfældet var i Danmark.

I del 2 er der foretaget en sammenligning af det danske og tyske arbejdsmarked. Særligt effekten af de tyske Hartz-reformer, der i 2003-2005 bl.a. betød forkortet dagpengeperiode og udvidelse af lavtlønsjob-ordninger, er genstand for opmærksomhed. Analyserne peger på, at det tyske arbejdsmarked på overfladen ser sundt ud. Men graver man et spadestik dybere peger flere underliggende forhold såsom langtidsledighed og arbejdsmarkedets fleksibilitet på, at det danske arbejdsmarked grundlæggende fungerer bedre end det tyske. Til gengæld har vi i Danmark god grund til at lade os inspirere af den tyske model for erhvervsuddannelser. I Tyskland tager flere unge en ungdomsuddannelse end i Danmark, ligesom der også er langt færre ufaglærte tyskere i arbejdsstyrken end herhjemme.

Temapublikationens tredje og sidste del omhandler lønudviklingen i Danmark og Tyskland. Mens de danske lønninger er steget gennem de sidste 10 år, har det tyske lønniveau været stort set uændret. De markant lavere tyske lønstigninger svarer i praksis til at devaluere prisen på sin arbejdskraft. Den gennemsnitlige tysker har således ikke fået øget købekraft gennem 00’erne.

Mens de tyske væksttal, den markante eksportfremgang og den lave tyske arbejdsløshed bidrager til en fortælling om, hvor succesfuldt tysk økonomi har udviklet sig, er der også en bagside af medaljen. Den almindelige tysker har således ikke fået del i fremgangen, mere end hver femte lønmodtager er lavtlønnet, uligheden i Tyskland er stigende, og arbejdsmarkedet er blevet kraftigt polariseret.

Derfor er den tyske vej ikke en farbar vej for Danmark, hvis vi vil sikre vækst for alle og en social retfærdighed.

(3)

Indhold

TEMA DANMARK VS. TYSKLAND

1 DEL Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste 3

Udviklingen siden 1990 og gennem krisen 4

Vækst i tysk eksport, men den hjemlige efterspørgsel skranter 5

Ingen boligboble i Tyskland 9

Tysk arbejdstid er faldet, mens produktiviteten trækker op 10 Ens fordeling af BNP og beskæftigelse på forbrug, investeringer og eksport 12 Tysk eksport driver vækst i BNP og beskæftigelse indtil 2008, men ikke efter 12

Danmark har en solid økonomi 14

Store overskud over for udlandet i både Danmark og Tyskland 15

Danmark har en gennemsnitlig beskatning i OECD 18

2 DEL Krisen forvrænger billedet af det danske arbejdsmarked 23 Krisen sætter ind: Dansk ledighed kravler over den tyske 24

Et røntgenbillede af den tyske beskæftigelse 26

Det danske arbejdsmarked er grundlæggende sundt – trods krisen 27

Tyskland døjer med tung arbejdsløshed 29

Det danske arbejdsmarked er mere dynamisk og fleksibelt end det tyske 30

Danmark har flere ufaglærte end Tyskland 32

Flere tyskere vælger en erhvervsuddannelse 33

Hver 8. unge dansker er hverken i uddannelse eller job 35

Danmark bør tage ved lære af det tyske uddannelsessystem 36

Bilag 1. De tyske ”Hartz-reformer” 37

3 DEL Polarisering på det tyske arbejdsmarked 39 Den gennemsnitlige tysker har ikke øget sin købekraft de sidste 10 år 40

Langt større lønspredning i Tyskland 43

Hvilke brancher topper og hvilke bunder mht. timeløn? 46

Højere tysk løn i brancher, der eksporterer mest 47

Mere end hver 5. lønmodtager i Tyskland er lavtlønnet 49

7,2 millioner tyskere har et minijob 52

Konsekvenserne af tysk politik 53

(4)

1 DEL

Dansk økonomi kan måle sig med Europas stærkeste

På overfladen har Tyskland klaret sig markant bedre gennem den økonomiske krise end Danmark. Det har naturligt sat fokus på, om der er noget, vi kan lære af tysk økonomi. Det er ikke mange år siden, at Tyskland blev betragtet som ”Europas syge mand” med kronisk lav vækst, høj arbejdsløshed, offentlige underskud og stigende offentlig gæld. Så hvad er der sket, og er billedet det samme under overfladen? I dette kapitel sættes fokus på den økonomiske udvikling i Danmark og Tyskland set i både et kort og et lidt længere perspektiv.

Tyskland er Europas stærkeste økonomi. Tysk BNP udgør mere end ¼ af Eurozonens samlede BNP. Dertil udgør landets 82 mio. indbyggere knap 25 pct. af Eurozonens befolkning, mens de mere end 40 mio. tyskere, der er i beskæftigelse, tegner sig for godt 28 pct. af Eurozonens beskæftigelse.

Ser man på velstanden i Danmark og Tyskland – målt som BNP per indbygger – lå Danmark i 2013 på en lidt højere OECD-placering end Tyskland. Det fremgår af figur 1.

Figur 1. BNP pr. indbygger – placering i OECD-området

Anm.: Løbende købekraftskorrigerede enheder. OECD har tilbageregnet de økonomiske tal til før den tyske genforening. OECD har endnu ikke opgjort befolkningstallet for Danmark for 2013, så det er hentet fra Danmarks Statistik. Tal for 2013 er derfor foreløbigt.

Kilde: AE på baggrund af OECD

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 1

3 5 7 9 11 13 15 17 19

1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Plads i OECD Plads i OECD

Danmark Tyskland

Tyskland er Europas stærkeste økonomi

Danmark ligger højere end Tyskland målt på velstand

(5)

Fra 1985 til 2013 har Danmark ligget relativt stabilt blandt de rigeste lande i verden (OECD).

Tyskland derimod har taget en rutsjetur i forbindelse med genforeningen. Lige efter genforeningen steg den økonomiske velstand nogle år relativt hurtigt, men efterfølgende var der en 10-årig periode, hvor den tyske velstand raslede ned. I 00’erne begyndte tyskerne at indhente noget af det tabte igen.

Danmark har ligget relativt stabilt blandt de rigeste lande i verden

At Danmark de senere år har tabt nogle pladser i BNP-placeringen i OECD må ses i sammenhæng med den svage økonomiske genopretning, vi har haft efter krisen. På trods heraf ligger Danmark fortsat lidt højere end Tyskland.

Ser man på økonomisk velstand bredere og mere korrekt som bruttonationalindkomsten, BNI per Indbygger, er billedet nogenlunde det samme.¹ Her ligger Danmark på en 6. plads i OECD, hvor Tyskland har en 9. plads.

Udviklingen siden 1990 og gennem krisen

Danmark og Tyskland havde i starten af 1990 – omkring genforeningen – nogenlunde samme velstandsniveau målt på BNP per indbygger. Det er derfor interessant at se på den økonomiske udvikling med udgangspunkt i 1990 og fokusere på udviklingen gennem krisen, hvor Tyskland virkelig har vundet fremgang.

Kigger man på realt BNP, dvs. BNP korrigeret for prisudviklingen i den samlede økonomi, ser man, at Danmark og Tyskland tilbage til 1990 er vokset stort set lige meget. Det viser figur 2A. Det ses, at dansk økonomi frem til 2007 voksede hurtigere end den tyske, men siden da og især efter krisen, har tysk økonomi klaret sig markant bedre. I dag ligger det danske BNP helt nede på 2005-niveau, mens det tyske ligger mærkbart over før-krise niveau.

I starten af krisen faldt det danske og tyske BNP nogenlunde lige meget. Det viser figur 2B. Den tyske genopretning startede imidlertid hurtigere end den danske, og samtidig stoppede den danske fremgang allerede i starten af 2010 – nogenlunde samtidig med gennemførelsen af den såkaldte ”genopretningspakke”, der strammede finanspolitikken. Mens BNP i Tyskland ligger 3 pct. højere end før-krise-niveau, er vi i Danmark næsten 4 pct. under².

1 Se AE-analysen ” Myte at dansk velstand rasler ned”, december 2013.

2 Kigger man på nominelt BNP, dvs. BNP i løbende priser, har Danmark haft en noget stærkere udvikling på både den korte og længere bane.

Fra 1985 til 2013 har Danmark ligget relativt stabilt blandt de rigeste lande i verden

Den svage økonomiske genopretning betyder, at Danmark har tabt nogle pladser i BNP-placeringen

Danmark og Tyskland er siden 1990 vokset stort set lige meget

Mens tysk BNP i dag er 3 pct.

højere end før-krise-niveau, er vi i Danmark næsten 4 pct.

under

(6)

Figur 2A. Realt BNP 1990-2013 Figur 2B. BNP gennem krisen

Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts) Kilde: AE pba. OECD (Annual National Accounts)

Vækst i tysk eksport, men den hjemlige efterspørgsel skranter

Drivende for væksten i tysk økonomi har gennem mange år været eksporten. Eksporten er realt vokset markant mere i Tyskland end i Danmark – særligt fra begyndelsen af 00’erne. Det fremgår af figur 3A.

Drivende for væksten i tysk økonomi har gennem mange år været eksporten

Selv om den tyske eksport realt faldt en del mere end den danske oven på krisen, har tysk eksport i den efterfølgende genopretning klaret sig bedre. Det ses i figur 3B. Mens dansk eksport i 2013 lå lidt over før-krise-niveau, lå den tyske eksport markant over.

Figur 3A. Eksport, realt 1990-2013 Figur 3B. Eksport, realt gennem krisen

Kigger vi på eksporten i værdi³ (figur 4A og 4B), hvor også prisudviklingen medregnes, kommer der lidt bedre balance mellem dansk og tysk eksport. Den tyske eksport vokser fortsat kraftigere end den danske, og det er fortsat fra år 2000, at tysk eksport for alvor begynder at trække fra.

3 Både Produktivitetskommission og Vismændene satte i 2013 fokus på analyse af eksport, markedsandele og konkurrenceevne i værdi i stedet for traditionelle faste priser, fordi de traditionelle mål ikke fortæller den fulde historie, og fordi værdimålingen er mere relevant i forhold til opgørelsen af velstand.

100 110 120 130 140 150

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 1990=100 1990=100

Danmark Tyskland

92 94 96 98 100 102 104

08 09 10 11 12 13

indeks 2008q1=100 indeks

2008q1=100

Danmark Tyskland

100 150 200 250 300 350

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 1990=100 1990=100

Danmark Tyskland

80 85 90 95 100 105 110 115

08 09 10 11 12 13

2008q=100 2008q=100

Danmark Tyskland

Væksten i Tyskland har i mange år været drevet af eksporten

Særligt fra år 2000 begynder tysk eksport at trække fra Danmark

(7)

Figur 4A. Eksport, nominelt 1990-2013 Figur 4B. Eksport, nominelt gennem krisen

Forklaringen på den stærke tyske eksportvækst skal bl.a. findes i en svag lønudvikling og dermed styrket lønkonkurrenceevne og kraftig eksportvækst uden for OECD-området. Som det fremgår af figur 5A, har væksten i industrieksporten⁴ fra 2000-2012 været en del større fra Tyskland til området uden for OECD sammenlignet med Danmarks. Forskellen i væksten er endnu større, hvis der fokuseres på BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Tyskland slår også Danmark på vækst i industrieksporten til OECD-landene, men forskellen her er knap så stor.

Figur 5A. Vareeksportvækst 2000-2012 Figur 5B. Industrieksport gennem krisen

Anm.: Opgørelsen er i værdi målt i dollars - eksportbaseret. Der er tale om årlige gennemsnitlige vækstrater fra 2000-2012.

Kilde: AE pba. OECD (International Trade by Commodity Statistics database).

Anm.: Der er ikke korrigeret for ændringer i den danske valutakurs over for euroen. Egen sæsonkorrektion af tyske industri-eksporttal.

Månedstallene er summeret til kvartaler.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Statistisches Bundesamt.

Kigger man på den øvrige vareeksport ud over industrien (dvs. dyr, minkskind, fødevarer, næringsmidler, drikkevarer, tobak, råstoffer, energi mv.), så klarer Danmark sig relativt bedre, og faktisk slår vi marginalt den tyske eksportvækst til BRIK-landene på den længere bane. En nærliggende forklaring på forskellen mellem varegrupperne er, at der i Tyskland er relativt flere af de helt store industrivirksomheder, der har nemmere ved at gebærde sig på de vanskelige eksportmarkeder som BRIK-landene. Det kræver nemlig stor viden, erfaring og kapital, og her har Danmark ikke industrivirksomheder i samme størrelsesorden som Tyskland. Til gengæld har Danmark en lang tradition med landbrugseksport og nogle relativt store virksomheder inden for landbrug, som har godt fat i BRIK-landene.

4 SITC hovedvaregrupper 5-9 i udenrigshandelsstatistikken.

100 150 200 250 300 350 400

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 1990=100 1990=100

Danmark Tyskland

75 80 85 90 95 100 105 110 115 120

08 09 10 11 12 13

2008q=100 2008q=100

Danmark Tyskland

0 5 10 15 20

gns. årlig vækst pct.

Danmark Tyskland

Industrivarer Øvrige varer

75 80 85 90 95 100 105 110 115

08 09 10 11 12 13

2008q1=100 2008q1=100

industri, TY - SK industri, DK - SK

Den stærke tyske

eksportvækst skal bl.a. findes i en stærk lønkonkurrence- evne

På den øvrige vareeksport ud over industrien slår vi marginalt den tyske eksportvækst til BRIK- landene

(8)

Hvad angår den samlede industrieksport til hele verden gennem krisen, figur 5B, har Danmark ikke noget at skamme sig over. Vi har klaret os ligeså godt som Tyskland, hvilket i lyset af snakken om danske konkurrenceevneproblemer kan virke noget paradoksalt.

Tysk økonomi har efter 1990’erne ændret sig til at være en langt mere eksportorienteret økonomi

Samlet har tysk økonomi efter 1990’erne ændret sig til at være en langt mere eksportorienteret økonomi. Ser man på eksporten målt i pct. af BNP, er andelene i Tyskland gået fra under 25 pct. i start 90’erne til i 2013 at ligge på mere end 50 pct. af BNP. Det viser figur 6A. Det er kun lidt lavere end niveauet for den danske eksportkvote, der også er øget over perioden, men som i 90’erne havde et langt højere startniveau. Det afspejler bl.a., at Danmark er en meget mindre økonomi end den tyske.

Figur 6A. Eksport, pct. af BNP 90-13 Figur 6B. Indl. eftersp. pct. af BNP 90-13

Bemærk, at dette beror på en sammenligning af eksport-omsætning med et lands samlede indtægt (BNP). Hvis hele produktionskæden fra udvinding af naturressourcer til produktion af det endelige produkt sker inden for landets grænser, så er en krone omsat via eksporten også en krone tjent. Men når man tager højde for, at en stor del af forbruget i produktionen af eksportvarer er importeret, er eksportens reelle bidrag til BNP ikke 50 procent men kun ca. 30 procent i både Danmark og Tyskland (se også tabel 2 på side 13). Samtidig med at eksporten er vokset i Tyskland, er der sket en betydelig udflytning af produktion til især Østeuropa. F.eks. i

20 25 30 35 40 45 50 55 60

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 pct. af BNP pct. af BNP

Danmark Tyskland

92 94 96 98 100 102

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 pct. af BNP pct. af BNP

Danmark Tyskland

På den samlede industrieksport klarer Danmark sig ligeså godt som Tyskland

Den tyske økonomi har efter 1990’erne ændret sig til at være langt mere eksportorienteret

Eksportens reelle bidrag til BNP er på ca. 30 procent i både Danmark og Tyskland.

Det skal ses i sammenhæng med en betydelig udflytning af produktion til Østeuropa.

(9)

bilindustrien. Det betyder, at selvom eksporten af biler fra Tyskland er steget, så er jobskabelsen og BNP-bidraget ikke fulgt med i samme takt.⁵

Modstykket til den stigende tyske eksportkvote har været et meget markant fald i kvoten for den hjemlige efterspørgsel. Det fremgår af figur 6B. Tysklands hjemlige efterspørgsel er faldet fra tæt på 100 pct. af BNP i 90’erne til 93 pct. af BNP i 2007. Derefter – i forbindelse med krisen – har der været en lille stigning igen. Det er specielt i starten af 00’erne, at kurven knækker i Tyskland. Det vidner om, at det ikke er den hjemlige efterspørgsel, der har drevet væksten i tysk økonomi i 00’erne.

Et nærmere kig på den indenlandske efterspørgsel, der dækker over privat og offentligt forbrug samt alle investeringer i samfundet, viser over hele perioden en kraftigere realvækst i Danmark sammenlignet med Tyskland. Den danske hjemlige efterspørgsel steg fra 2000-2008 med godt 17 pct. (2 pct. per år). I samme periode var der en samlet fremgang i Tyskland på kun 4 pct. (½ pct. per år). Særligt i årene fra 2004-2008 var der langt mere gang i den danske hjemlige efterspørgsel relativt til den tyske. Det ses af figur 7A.

Som det fremgår af figur 7B, var der i forbindelse med krisen et stort fald i den danske hjemlige efterspørgsel på godt 9 pct., mens det i Tyskland begrænsede sig til 3½ pct. Den hjemlige efterspørgsel i Tyskland ligger nu 2½ pct. over niveauet fra før krisen, mens den danske hjemlige efterspørgsel ligger godt 6 pct. under.

Figur 7A. Indenlandsk eftersp., realt 90-13 Figur 7B. Indenlandsk eftersp., realt 08-13

Mens den tyske eksport er buldret frem og har udgjort en stigende del af BNP, er den indenlandske efterspørgsel ikke fulgt med. En væsentlig forklaring på det, vi ser, er udviklingen i lønningerne i de to lande. Det er der set nærmere på i publikationens del 3.

5 Se fx. Timmer et al, ”Fragmentation, incomes and jobs, an analysis of european competitiveness”, ECB working paper 1615 / november 2013

95 105 115 125 135 145 155

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 1990=100 1990=100

Danmark Tyskland

90 92 94 96 98 100 102 104

08 09 10 11 12 13

indeks 2008q1=100 indeks

2008q1=100

Danmark Tyskland

Den stigende tyske eksportkvote har betydet et betydeligt fald i kvoten for den hjemlige efterspørgsel

Fra 2004-2008 var der langt mere gang i den danske hjemlige efterspørgsel i forhold til den tyske

Den hjemlige efterspørgsel er fortsat markant under niveauet fra før krisen i Danmark

Udviklingen i lønningerne er en væsentlig forklaring på den tyske eksport

(10)

Ingen boligboble i Tyskland

I forholdet mellem den indenlandske efterspørgsel og eksporten bidrager boligpriserne⁶ til forklaringen af, hvorfor den økonomiske udvikling har været så forskellig i Danmark og Tyskland.

Mens boligpriserne er steget markant i Danmark, har de tyske boligpriser stort set ikke rykket sig ud af stedet. Det fremgår af figur 8, der viser huspriserne i Danmark og Tyskland.

Figur 8. Huspriserne

Anm.: OECD har en opgørelse af prisstigningerne på huse, der går tilbage til 1997.

Kilde: AE pba. OECD (Outlook, Volume 2013 Issue 2)

I Danmark havde vi meget markante boligprisstigninger fra 2003-2007, men da boligboblen sprang, fik vi efterfølgende et pænt fald. Hvor prisniveauet i Tyskland i 2012 kun lå godt 6 pct.

over niveauet i 1996, er der i Danmark tale om en stigning på godt 100 pct.

Analyser viser, at udviklingen i boligpriserne (og dermed formuen) spiller en afgørende rolle for udviklingen af forbrugstilbøjeligheden i Danmark⁷. Generelt er der også pæn korrelation (60-70 pct.) mellem udviklingen i huspriserne og de reale boliginvesteringer i de to lande. Der er derfor ingen tvivl om, at det danske boligmarked har været en medvirkende årsag til, at det gik langt stærkere med boliginvesteringer og det private forbrug i 00’erne frem mod 2007. Det efterfølgende fald må dog også ses i det lys.

At det private forbrug og boliginvesteringerne i Danmark har haft svært ved at komme i gang, efter at krisen ramte bunden, skyldes i høj grad, at boligpriserne ikke har givet nogen medvind.

Som det fremgår af figur 8, er der de senere år begyndt at komme lidt mere liv i de tyske boligpriser.

6 Ifølge Eurostat er andelen af befolkningen, der bor i ejerbolig i Danmark, oppe på 64¼ pct., mens den i Tyskland er 53¼ pct.

7 Se fx Nationalbankens kvartalsoversigt, 2. kvartal 2013

80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280

96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

1996=100 1996=100

Boligpriserne er en forklaring på de så forskellige økonomiske udviklinger i Danmark og Tyskland

Tyskland har ikke haft en boligboble som tilfældet var i Danmark

Boligpriserne spiller en afgørende rolle for udviklingen i forbruget.

(11)

Tysk arbejdstid er faldet, mens produktiviteten trækker op

Mens den stigende tyske eksport forklarer en del af udviklingen i den tyske økonomi, er der samtidig grund til at vende blikket indad mod det tyske maskinrum – nemlig mod produktionen og beskæftigelsen. I det følgende er der set på realvæksten i BNP i Danmark og Tyskland fra økonomiens udbudsside – dvs. den arbejdskraft, teknologi og produktivitet, der er til rådighed.

Den reale BNP-vækst målt fra 1995-2013 har været på 1,2 procent om året i Danmark mod 1,3 pct. i Tyskland. Væksten i den tyske økonomi har således i gennemsnit været 0,1 procentpoint højere end i Danmark. Det svarer akkurat til forskellen i udviklingen i arbejdsstyrken i de to lande.

Hvis man justerer for udviklingen i arbejdsstyrken, har den gennemsnitlige vækst fra 1995-2013 været stort set ens i Danmark og Tyskland. Det fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Realvækst i BNP, 1995-2013

Pct. per år

Real vækst i BNP, 1995-2013 (Pct.) 1,2 1,3

Bidrag i pct.-point

- Arbejdsstyrken 0,3 0,4

- Beskæftigelsen i timer ifht. arbejdsstyrken 0,0 -0,4

- Produktivitet 0,9 1,3

Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, OECD og WIOD.

Den umiddelbart ensartede vækst dækker over to modsatrettede effekter. I Tyskland er beskæftigelsen målt i timer faldet med i gennemsnit 0,4 pct. om året i forhold til arbejdsstyrken.

Forholdet mellem beskæftigelsen og arbejdstyrken er uændret i Danmark fra 1995 til 2013. Til gengæld har Tyskland haft en stærkere vækst i arbejdsproduktiviteten end Danmark.

Mens beskæftigelsen målt i personer er steget i Tyskland, er den gennemsnitlige arbejdstid faldet

Dykker man ned i den tyske timebeskæftigelse, viser det sig, at mens beskæftigelsen målt i personer er forøget med lidt over 10 pct. fra 1995-2013, er den gennemsnitlige arbejdstid faldet næsten tilsvarende. Således er beskæftigelsen målt i antal præsterede timer på samme niveau i 1995 og 2013 på trods af stabil vækst i arbejdsstyrken og ti år med umiddelbar fremgang, når man blot ser på beskæftigelsen målt i personer. Det fremgår af figur 9A og 9B.

Den reale BNP-vækst har fra 1995-2013 været på 1,2 pct.

om året i Danmark mod 1,3 pct. i Tyskland.

Væksten i de to lande dækker imidlertid over to

modsatrettede effekter

Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet i Tyskland

(12)

Figur 9A. Udvikling i beskæftigelse i DK Figur 9B. Udvikling i beskæftigelse i DEU

Kilde: AE pba. data fra Danmarks Statistik, OECD og WIOD Kilde: AE pba. data fra Danmarks Statistik, OECD og WIOD

Ser man på realvæksten opdelt i mindre perioder, ligger den danske vækst markant højere end den tyske fra 1995 til 2000. Det ses af figur 10A og 10B. Fra 2000-2008 var der svagere vækst i begge lande, dog lidt højere vækst i Tyskland. Det er drevet af en forholdsvis stærk produktivitetsfremgang og beskeden vækst i den tyske arbejdsstyrke. Dog falder den tyske beskæftigelse målt i timer.

Igennem krisen har Tyskland haft stabil om end beskeden vækst, mens Danmark har lidt et væsentligt tilbageslag. Væksten i Tyskland har i gennemsnit været 0,6 pct. om året. Samtidig har Danmark tabt i gennemsnit 0,7 pct. af BNP om året fra 2008-2013. I Danmark er beskæftigelsen gået tilbage, men produktivitetsvæksten trækker til gengæld op med 0,9 pct. om året i gennemsnit. I Tyskland er væksten gennem krisen skabt ved produktivitetsfremgang og en beskeden vækst i beskæftigelsen, der svarer til udviklingen i arbejdsstyrken.

Figur 10A. Danmarks vækst i delperioder Figur 10B. Tysklands vækst i delperioder

Anm.: Gns. årlig vækst og vækstbidrag i BNP i faste priser Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, OECD og WIOD.

I sammenligning med Danmark er det altså særligt den tyske produktivitet, der på udbudssiden har trukket op i BNP, mens timebeskæftigelsen samlet set er uændret fra 1995 til 2013.

90 95 100 105 110 115

1995 2000 2005 2010

Indeks Indeks

Beskæftigelsen i personer Beskæftigelsen i timer Gns. arbejdstid per beskæftiget

90 95 100 105 110 115

1995 2000 2005 2010

Indeks Indeks

Beskæftigelsen i personer Beskæftigelsen i timer Gns. arbejdstid per beskæftiget

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

1995-2000 2000-2008 2008-2013 1995-2013 Pct.

Pct.

Produktivitet

Beskæftigelse i timer ifht. arbejdstyrken Arbejdsstyrken

I alt

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

1995-2000 2000-2008 2008-2013 1995-2013 Pct.

Pct.

Produktivitet

Beskæftigelse i timer ifht. arbejdstyrken Arbejdsstyrken

I alt

Det er særligt den tyske produktivitet, der på udbudssiden har trukket BNP

(13)

Ens fordeling af BNP og beskæftigelse på forbrug, investeringer og eksport

Vender vi blikket fra udbudssiden mod efterspørgselssiden – det vil sige privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport – er fordelingen i indkomstdannelsen og beskæftigelsen meget lig hinanden i de to lande. I hvert fald når man ser bort fra forskellen mellem privat og offentligt forbrug. Det fremgår af tabel 2, som viser BNP og beskæftigelse opdelt på nettobidrag fra hvert af forsyningsbalancens komponenter, når der tages højde for importindholdet, jf. boks 1.

Anm: Baseret på input-outputanalyse, jf. boks 1.

Boks 1. Metode

I analysen benyttes en input-output-model baseret på data fra det EU-støttede projekt World Input output data (WIOD), der udvikler og vedligeholder konsistente og sammenhængende input-output-tabeller for hele verden.

På tidspunktet for analysen indeholder databasen input-output-tabeller fra 1995-2011.

For 2012 og 2013 har vi kun hovedtal for udviklingen i forsyningsbalancen fra OECD. I fordelingen af det private forbrug, det offentlige forbrug, investeringer og eksportens bidrag til BNP og beskæftigelse i 2012 og 2013 benytter vi input-output-multiplikatorer fra 2011 og foretager til sidst en skalering af de respektive bidrag for at tilpasse summen til de seneste opgørelser af samlet BNP og beskæftigelse. Det betyder, at de forskydninger i produktionsstruktur, priser og importindhold, der måtte være sket i 2012 og 2013 ikke opfanges i analysen.

Input-output-tabellerne er i løbende priser. Opgørelsen af de respektive efterspørgselskomponenters bidrag til BNP er derfor som udgangspunkt lavet i løbende priser. Omregningen til faste priser er foretaget ex post ved brug af BNP-deflatorer fra OECD. Interne forskydninger i prisniveauet mellem økonomiens brancher i forhold til hvilken type forbrug de leverer til – direkte og indirekte – får således indflydelse i fordelingen af hvert

efterspørgselselements bidrag til BNP i analysen.

Tysk eksport driver vækst i BNP og beskæftigelse indtil 2008, men ikke efter

Ser man på den endelige efterspørgsel i økonomien – privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport – opdelt på bidrag til beskæftigelsen (målt i antal timer) i hhv. Danmark og Tyskland, så har eksportens bidrag til beskæftigelsen været støt stigende i begge lande gennem hele perioden fra 1995-2013 med undtagelse af 2009, hvor der skete et markant fald i den internationale samhandel pga. den økonomiske krise.

Figur 11A og 11B viser udviklingen i beskæftigelsen i de to lande opdelt i mindre perioder. Mens beskæftigelsen i Danmark har været stigende med 1,6 pct. om året i perioden 1995-2000 og en mere beskeden vækst på 0,5 pct. om året fra 2000-2008, har den tyske beskæftigelse været uændret fra 1995-2000 og faldet med 0,1 pct. om året fra 2000-2008. Dette dækker over, at

Fordelingen af BNP og beskæftigelse på eksport, indenlandsk forbrug og investeringer er stort set ens i Danmark og Tyskland.

Tabel 2. BNP og beskæftigelse fordelt på forbrug, investeringer og eksport, 2013

BNP Beskæftigelse BNP Beskæftigelse

Bidrag i Pct.

- Privatforbrug 33 25 40 36

- Offentligt forbrug 25 34 18 24

- Investeringer 12 12 11 11

- Eksport 30 30 31 29

Eksportens bidrag til beskæftigelsen har været stigende i begge lande siden 1995

(14)

eksporten bidrager positivt til udviklingen i Tyskland indtil 2008, mens den hjemlige efterspørgsel trækker beskæftigelsen ned.

Figur 11A. Dansk beskæftigelse i perioder Figur 11B. Tysk beskæftigelse i perioder

Anm.: Vækst i timebeskæftigelsen og bidrag fra hvert af forsyningsbalancens elementer.

Efter krisen er det især investeringerne, der har trukket beskæftigelsen ned i Danmark, mens det offentlige forbrug trækker beskæftigelsen op. I Tyskland er beskæftigelsen (opgjort i timer) til gengæld vokset gennem krisen. Udviklingen er drevet af det private og offentlige forbrug, mens eksporten giver et uændret bidrag i 2013 i forhold til 2008. Væksten i beskæftigelsen i Tyskland gennem krisen er altså ikke eksportdrevet. Selvom eksporten er steget, så har det ikke skabt øget timebeskæftigelse.

Væksten i beskæftigelsen i Tyskland er gennem krisen ikke eksportdrevet

Går man ned i udviklingen fra 2008-2013 opdelt på de enkelte år, ses det, at den danske eksport – efter at have været nede i 2009-2010 – bidrager positivt til beskæftigelsen i 2011-2013⁸. I Tyskland er eksportens bidrag til udviklingen i beskæftigelsen kraftigere i 2010 og 2012, men i 2011 og 2013 er det ganske beskedent. I modsætning til Danmark bidrager det private og offentlige forbrug positivt til udviklingen i beskæftigelsen med undtagelse af 2010.

En opdeling af BNP-udviklingen i perioder ses i figur 12A og 12B. I begge lande har der været realvækst i BNP indtil 2008. I den første periode fra 1995-2000 var væksten stærkere i Danmark end i Tyskland. I Danmark er de positive bidrag til BNP kommet både fra offentligt forbrug, investeringer og særligt fra eksporten. I Tyskland er det primært eksporten, der trækker væksten op – med et spinkelt bidrag fra det private og offentlige forbrug i den første periode. De tyske investeringer bidrager negativt til væksten med 0,2 pct. fra 1995-2008.

8 Dette skal dog tages med et forbehold, da beregningerne kun tager højde for ændringer i eksportens andel af forsyningsbalancen i 2012 og 2013 i forhold til 2011. Det skyldes, at 2011 er det sidste år, for hvilket vi har detaljerede input-outputdata fra WIOD, jf. boks 1. Det samme gælder for det tyske eksportbidrag.

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

1995-2000 2000-2008 2008-2013 1995-2013 Pct.

Pct.

Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer

Eksport I alt

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

1995-2000 2000-2008 2008-2013 1995-2013 Pct.

Pct.

Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer

Eksport I alt

Udviklingen i den tyske beskæftigelse er drevet af det private og offentlige forbrug, men ikke af eksporten.

(15)

Figur 12A. Vækstbidrag i DK i tre perioder Figur 12B. Vækstbidrag i DEU i tre perioder

Anm.: Gns. årlig vækst og vækstbidrag i BNP i faste priser Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, OECD og WIOD.

Gennem krisen og frem til 2013 er dansk BNP i gennemsnit faldet realt med 0,7 procent om året.

Det er specielt investeringerne, der trækker ned, mens det offentlige forbrug giver et beskedent positivt bidrag. I Tyskland giver privatforbruget såvel som det offentlige forbrug væsentlige positive bidrag til væksten. Investeringerne trækker ned, og eksporten bidrager med 0 til væksten i BNP fra 2008 til 2013 i Tyskland.

Danmark har en solid økonomi

Tyskland har en af Europas største økonomier. Ser man nærmere på de offentlige finanser og gæld, så klarer Danmark sig på højde med Tyskland.

Vi har i Danmark siden midten af 1990’erne generelt haft stærkere offentlige finanser end tyskerne. Tyskerne har flere gange overskredet EU's 3 pct. grænse – både før og under krisen.

Danmark har ikke overskredet 3 pct. grænsen før i 2012, hvor den offentlige saldo imidlertid var stærkt påvirket af efterlønsudbetalingen (28½ mia.kr.). Det fremgår af figur 13.

Figur 13. Den offentlige saldo

Anm.: Den vandrette streg angiver EU's 3 pct. grænse.

Kilde: AE pba. OECD

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

1995-2000 2000-2008 2008-2013 1995-2013 Pct.

Pct.

Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport I alt

-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

1995-2000 2000-2008 2008-2013 1995-2013 Pct.

Pct.

Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport I alt

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

off. saldo pct. af BNP off. saldo pct. af

BNP

I Tyskland har

investeringerne trukket BNP ned, og eksporten bidrager med 0 til væksten fra 2008 til 2013

Danmark klarer sig flot på de offentlige finanser og gæld

Tyskerne har flere gange overskredet EU's 3 pct.

grænse

(16)

Forskellen på de senere års offentlige balancer må især ses i sammenhæng med den økonomiske udvikling, hvor Tyskland er kommet godt igennem krisen målt på både vækst og beskæftigelse, mens vi i Danmark fortsat har hængt i bremsen. Stærkere vækst og beskæftigelse giver flere skattekroner i de offentlige kassen og medfører samtidig færre udgifter til overførselsindkomster mv.

Vi har i Danmark siden midten af 1990’erne generelt haft stærkere offentlige finanser end tyskerne

De stærkere offentlige finanser over tid afspejles i en for Danmark markant bedre offentlig gældssituation. Det fremgår af figur 14A, der viser den offentlige nettogæld, og figur 14B, der viser den offentlige bruttogæld. En del af stigningen i Danmarks bruttogæld efter krisen skyldes bankpakker og penge i Nationalbanken. Samtidig optræder de enorme udskudte danske pensionsskatter ikke i gældsbegreberne, hvorfor man ved gældsopgørelserne får undervurderet den underliggende finanspolitiske holdbarhed.

Figur 14A. Offentlig nettogæld Figur 14B. Offentlig brutto/ØMU gæld

Anm.: Sidste observation er 2012.

Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat.

Store overskud over for udlandet i både Danmark og Tyskland

Tyskerne havde frem til start 00’erne mindre underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Derefter gik det markant den anden vej. Tyskland har stort set siden 2006 haft overskud på mere end 6 pct. af BNP, og overskrider således 6 pct. grænsen for store betalingsbalanceoverskud og er under skærpet observation fra EU-Kommissionen. Figur 15 viser betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP for Danmark og Tyskland.

-10 0 10 20 30 40 50 60

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 nettogæld pct. af BNP nettogæld

pct. af BNP

Danmark Tyskland

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

ømu gæld pct. af BNP ømu gæld

pct. af BNP

Danmark Tyskland

Forskellen på de senere års offentlige balancer må især ses i sammenhæng med den økonomiske udvikling

De stærkere offentlige finanser afspejles for Danmark i en markant bedre offentlig gældssituation

Tyskland har siden 2006 haft overskud på betalingsbalancen på mere end 6 pct.

af BNP

(17)

Figur 15. Betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP

Kilde: AE pba. Eurostat.

Danmark har – som det fremgår af figur 16 – haft overskud på betalingsbalancens løbende poster siden start 1990’erne bortset fra 1998. Vi så et dyk under seneste højkonjunktur, men derefter er overskuddet steget til over 6 pct. De foreløbige tal for 2013 peger på et overskud på 7,3 pct. af BNP, hvorfor Danmark også må forvente at komme under EU's skærpede observation i forhold til for store betalingsbalanceoverskud.

Udviklingen i betalingsbalancen afspejler for Tysklands vedkommende især udviklingen i handelsbalancen (dvs. eksport minus import i løbende priser). Frem til 00’erne var der generelt beskedne overskud på handelsbalancen, hvorefter det er steget meget markant. Udviklingen afspejler, at Tyskland fra det tidspunkt overgik til at et være eksportdrevet land. Handelsbalancen er vist i figur 16.

Figur 16. Handelsbalancen i pct. af BNP

Kilde: AE pba. OECD.

-4 -2 0 2 4 6 8

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

pct. af BNP pct. af BNP

-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Danmark må forvente at komme under EU's skærpede observation om for store betalingsbalance overskud

(18)

Danmark har haft mærkbare overskud over hele horisonten med konjunkturmæssige dyk i slut 90’erne og igen op til 2007. Ser man på de senere år, har der været nogenlunde lige store handelsbalanceoverskud i de to lande.

Tyskland har haft en mindre nedgang efter 2007, hvilket bl.a. må ses i lyset af en langt bedre udvikling i den hjemlige efterspørgsel efter krisen. Modsat har den danske hjemlige efterspørgsel ligget underdrejet, hvilket er med til at forklare en del af det store handelsbalanceoverskud. Det må samtidig bemærkes, at handlen med energi de senere år har trukket ned i overskuddet for Danmark, blandt andet som følge af lavere produktion i Nordsøen.

Den danske gæld er vendt til en massiv udlandsformue

At vi i Danmark indtil for få år siden netto har sendt penge ud af landet må i høj grad ses i lyset af, at vi tidligere havde en stor udlandsgæld. Med de mange års overskud på betalingsbalancen samt positive værdireguleringer er gælden dog vendt til en massiv udlandsformue. Det fremgår af figur 17, der viser udlandsformuen i Danmark og Tyskland.

Tyskerne har haft positiv nettoformue over for udlandet gennem hele perioden. I 2013 var den danske udlandsformue på 40 pct. af BNP og kun lidt lavere end den tyske på 48 pct. af BNP.

Figur 17. Udlandsformuen

Kilde: AE pba. OECD.

I boks 2 er der foretaget en nærmere dekomponering af udviklingen i udlandsformuen over perioden. Analysen viser, at godt 40 pct. af det akkumulerede overskud, vi i Danmark har haft på

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

De senere år har der været nogenlunde lige store handelsbalanceoverskud i de to lande

Dansk gæld er vendt til en massiv udlandsformue

I 2013 var den danske udlandsformue på 40 pct. af BNP. Den tyske på 48 pct.

(19)

vores handel med varer og tjenester, er sendt ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler.

Boks 2. Dekomponering af udviklingen i udlandsformuen 1991-2012

Vi har siden 1991 i Danmark haft et akkumuleret overskud på vores handelsbalance på 108,8 pct. af BNP. Til sammenligning har der i Tyskland været et akkumuleret overskud på 71,2 pct. af BNP. Danmark har over perioden altså tjent markant mere end tyskerne på handel med varer og tjenester. Forskellen skyldes, at tyskerne først virkelig kom efter det i 00’erne.

Modsat har vi netto og akkumuleret sendt ikke mindre end 45 pct. BNP ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. De tilsvarende tal i Tyskland er kun 13 pct. set over perioden. Danmark har altså netto samlet sendt, hvad der svarer til mere end 800 mia.2013-kr., ud af landet igen. Det er penge, der har reduceret den indkomst, vi har haft til rådighed til forbrug, investeringer mv. Som det fremgår oven for, er situationen nu vendt, og vi har siden år 2010 netto modtaget løn, formueindkomst og øvrige overførsler fra udlandet. Det har øget den indkomst, vi har til rådighed i Danmark ud over BNP, jf. også at vores

Bruttonationalindkomst (BNI) gennem flere år er vokset mærkbart mere end vores BNP. Med den nuværende formuesituation over for udlandet og de vurderinger, der ligger fremadrettet, må vi forvente, at BNI også fremadrettet kan vokse mere end BNP.

Som et sidste forklarende element til udviklingen i vores formuesituation over for udlandet er værdireguleringer på vores aktiv/passiver. Her har vi over perioden haft et positivt nettobidrag på 14 pct. af BNP. Til

sammenligning har der i Tyskland været negative værdiregulering på 26½ pct. Lidt overraskende, da det næppe afspejler forskelle i valutakursudviklingen.

Samlet er den danske formuesituation over for udlandet ændret med 77½ pct. af BNP fra 1991-2013, mens tyskerne i samme periode kun har haft en forbedring af formuesituationen på 31¾ pct. Tyskernes udlandsformue er som følge af bedre udgangspunkt dog lidt højere end danskernes i dag.

Samlet er Danmark på det økonomiske område på linje med Tyskland, der ofte fremhæves som en af Europas stærkeste økonomier.

Danmark har en gennemsnitlig beskatning i OECD

Endeligt er det værd at se på skattesystemets indretning i Danmark og Tyskland. Det er dog svært at se, at skattesystemet, herunder skatteændringer, skulle spille nogen afgørende rolle for den økonomiske udvikling de to lande imellem. Tyskerne har helt generelt et mindre skattetryk

108,8

71,2

-45,1

-13,0 13,9

-26,5

-60 -40 -20 0 20 40 60 80 100 120 140

Danmark Tyskland

Akkumuleret handelsoverskud Akkumuleret løn, form, overf. Værdireguleringer mv.

Det er svært at se, at skattesystemet spiller nogen afgørende rolle for den økonomiske udvikling i de to lande

(20)

afspejlende sig bl.a. i en mindre offentligt finansieret velfærdsservice, en større grad af nettoficering af indkomstoverførslerne samt øget brug af skattefradrag i stedet for udbetaling af overførsler. Tyskerne har større vægt på sociale bidrag, mens vi i Danmark lægger større vægt på beskatning af forbrug.

Ser man på gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst inklusive sociale bidrag for henholdsvis lavtlønnede, gennemsnitslønnede og højtlønnede, viser figur 18, at Danmark har en gennemsnitlig beskatning blandt OECD-landene, mens Tyskland ligger højere end Danmark for både lavt-, gennemsnits- og højtlønnede.

Figur 18. Gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst, 2012

Anm. Lavtlønnede enlige uden børn er med en løn på 67 pct. af gennemsnittet. Højtlønnede har en løn på 167 pct. af gennemsnittet.

Kilde: AE på baggrund af OECD Taxing Wages 2013.

Ser man på forskellen i selskabsskatten mellem landene, så er der ligeledes forskelle. Den danske selskabsskattesats har tilbage til midten af 80’erne hvert eneste år ligget lavere end i Tyskland.

Det viser figur 19. Skattesatsen er over tid på linje med den generelle tendens i EU sat ned i både Danmark og Tyskland.

Danmark havde i 2013 en sats på 25 pct. mod Tysklands 30 pct. Med aftalen om Vækstplan-DK sænker Danmark selskabsskatten gradvist fra 25 pct. i dag til 22 pct. frem mod 2016. Vi har ingen informationer om en tilsvarende manøvre i Tyskland.

37,0 46,5

0 20 40 60

Irland USA UK Luxembourg Portugal Holland Norge Polen Finland Slovakiet Danmark Spanien Grækenland Tjekkiet Sverige Østrig Italien Tyskland Frankrig Ungarn Belgien

Lavtlønnede

38,6 49,8

0 20 40 60

Irland USA UK Polen Luxembourg Portugal Norge Danmark Holland Slovakiet Spanien Grækenland Tjekkiet Finland Sverige Italien Østrig Ungarn Tyskland Frankrig Belgien

Procent i 2012 Gennemsnitslønnede

45,1 51,2

0 20 40 60 USA

Polen UK Irland Slovakiet Holland Portugal Luxembourg Norge Spanien Tjekkiet Danmark Grækenland Finland Ungarn Sverige Tyskland Østrig Italien Frankrig Belgien

Højtlønnede

Danmark har en gennemsnitlig beskatning blandt OECD-landene, mens Tyskland ligger højere

Den danske

selskabsskattesats har siden 80’erne været lavere end i Tyskland

I 2016 vil den danske selskabsskat være på 22 pct.

(21)

Figur 19. Selskabsskatteprocent i Danmark og Tyskland

Anm.: Der er OECD-tal frem til og med 2013.

Kilde: OECD, Regeringens aftale om Vækstplan DK (april 2013)

Produktivitetskommissionen har i et baggrundspapir omkring skat til slutrapporten et afsnit omkring selskabsskat. Her kigges der bl.a. på den effektive selskabsskattesats, der anføres som mere afgørende for virksomhedernes investeringsbeslutninger end den formelle selskabsskattesats. Konklusionen herfra er, at ser man på den ”effektive selskabsskattesats”, ligger vi ikke højere end i de omkringliggende nordeuropæiske lande – tværtimod.

Tabel 3. Selskabsskattesatser 2012 Formel selskabsskattesats

Effektiv gennemsnitlig selskabsskattesats

Effektiv marginal selskabsskattesats

Danmark 25 (22 fra 2016) 22 14,7

Holland 25 23,2 19

Storbritannien 24 (20 fra 2015) 25,2 27,4

Sverige 26,3 (22 fra 2013) 23,2 17,4

Tyskland 31 28,2 22,5

Anm.: Ved beregningen af de effektive selskabsskattesatser er det antaget, at selskabernes reale lånerente og aktionærernes reale afkastkrav er fem pct. Inflationsraten antages at være to pct., og ved beregningen af EGS er selskabernes reale investeringsafkast før skat forudsat at være 20 pct. De viste effektive skattesatser er gennemsnit på tværs af finansieringsformerne gæld og egenkapital og gennemsnit af på tværs af investeringer i fem aktivtyper (maskiner, bygninger, lagre, immaterielle aktiver og finansielle aktiver).

Kilde: AE pba. Produktivitetskommissionen og Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung

Sammenlignet med de omkringliggende nordeuropæiske lande har Danmark ifølge produktivitetskommissionen den laveste såvel gennemsnitlige som marginale selskabsskattesats. Det fremgår af tabel 3, der viser den formelle, den effektive og den effektive marginale selskabsskattesats. Se mere om de tre selskabsskattesatser i boks 4.

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65

1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015

Procent Procent

Ser man på den ”effektive selskabsskattesats”, ligger Danmark faktisk lavere end de omkringliggende nordeuropæiske lande

(22)

Danmark har en yderst konkurrence- dygtig selskabsskat, så det er ikke her, der er behov for nye tiltag

Målt på den effektive gennemsnitlige og den effektive marginale selskabsskattesats har Danmark lavere satser end Holland, Sverige, Tyskland og selv Storbritannien (som ellers har en lavere formel skattesats). Danmark har således en yderst konkurrencedygtig selskabsskat, så det er ikke her, der er behov for nye tiltag.

Boks 4. Formel, effektiv og effektiv marginal selskabsskattesats

Den ”gennemsnitlige effektive selskabsskattesats” måler den samlede selskabsskattebetaling sat i forhold til det samlede driftsøkonomiske selskabsoverskud før skat. Denne sats vil typisk afvige fra den formelle selskabsskattesats, fordi det skattepligtige selskabsoverskud normalt ikke svarer til det driftsøkonomiske overskud, f.eks. fordi de afskrivninger, som skattereglerne tillader, afviger fra den faktiske forringelse af det pågældende aktivs værdi.

Den ”marginale effektive selskabsskattesats” måler den skat, der betales af afkastet af den marginale investering, målt i forhold til investeringsafkastet før skat. En marginal investering er en investering, der kun lige akkurat kan betale sig, givet de gældende rente- og beskatningsforhold, dvs. en investering, der lige akkurat lever op til investorens afkastkrav.

Danmark har en yderst konkurrencedygtig selskabsskat

(23)