Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Britiske og danske biblioteksledere : en sammenligning

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

3. juni 2003

PRESSEN

BIBLIOTEKS

e t k i g i d e e l e k t r o n i s k e d a g b ø g e r

m e r e i l ø n – s å d a n k æ m p e s k a m p e n i U S A e d b – s t y r i n g a f u r o l i g e l å n e r e i I s h ø j

f j e r n u n d e r v i s n i n g s o m a l t e r n a t i v

2 0 0 3

11 H a r r y P o t t e r s m a g i s k e s a l i O d e n s e

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Pernille Drost (PD), Center for Etik og Ret.

Tlf. A: 33 69 16 16, P: 38 86 59 04 E-mail: Pernille.Drost@ethiclaw.dk Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 89 70 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Bettina Graabech (BG) TDC Internet Online.

Tlf. A: 86 72 80 73, P: 86 19 47 74 E-post: begr@tdcinternet.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff (JM)

HvidovreBiblioterne.

Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 57 02 89 E-post: jom@hvidovre.dk Bente Stonor Nielsen (BST), Ølstykke Bibliotek.

Tlf. A: 47 17 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk

Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen (FP), Nørrebro Bibliotek.

Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen (JR)

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner.

Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, journalist Hanne Folmer Schade og journalist Mette Mortensen

Abonnement og annoncer:

Ingelise Dyrlund Frederiksen

Bladudvalg: Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Bettina Graabech, Per Drustrup Larsen,

Christina Collet Madsen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 393 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2001 - 30.6.2002 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.394

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

Indføring af den digitale forvaltning i det of- fentlige rummer en enestående chance for at komme helt ud til borgeren. Det kan dreje sig om leverancer af forskellige offentlige ydelser eller mulighed for borgerens eksklusive adgang til relevant information betinget af alder, familiemæssige status mv. En væsentlig bedre borgerinformation bør udvikles – uafhæn- gig af den forvaltningsmæssige struktur, men målrettet den enkelte bruger – det må være visionen for den offentlige forvaltning.

Staten og kommunerne tog i august 2001 initiativ til et samarbejde for en periode på tre år med det formål at fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Projektet – den digitale taskforce – varer indtil juli 2004.

Projektets vision for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier systematisk anvendes til at nytænke og forandre organisationer og arbejdsprocesser for at højne servicekvalitet og effektivitet. Umiddelbart synes den politiske og mediemæssige op- mærksom at være koncentreret om effekti- viseringsgevinsten. Den er også vigtig – men kun hvis man samtidig udvikler et tilbud om service og information, der er brugbar for borgeren.

Bibliotekarforbundet vil i den kommende tid henvende sig til centrale aktører med hen- blik på i højere grad at knytte digitaliserin- gen til de biblioteksfaglige ekspertiser. BF vil desuden arbejde for ansættelse af bibliotekarer som akademiske fuldmægtige i den offentlige forvaltning.

Udviklingsressourcerne er der, ideerne er der, organisationen er der, det politiske fokus er der – fordi omstillingsprocessen i den offentlige forvaltning er en nødvendig pro- ces for at kunne betjene stadig flere borgere med flere individuelle behov.

Den digitale forvaltning

– en bibliotekarisk udfordring

Bibliotekarer og biblioteker har årelang erfaring i betjening af borgeren omkring service og information. Bibliotekarens viden og metode udfolder sig i disse år i forskellige samarbejder med den kommunale forvaltning. Biblioteket udvikles til at være borger- nes mødested og være et velfungerende kom- munikativt og kulturelt rum. Biblioteket skal styrke nysgerrigheden og engagementet i samfundet. Den digitale teknologi skal på samme måde udvikles og raffineres, således at den bliver mere personlig og konkret i forhold til den enkeltes behov.

Digital forvaltning og selvbetjening kræver større sammenhæng og veltilrettelagte vi- denstrukturer samt styr på den bagvedlig- gende organisation, der skal generere og udvikle servicer i et digitalt rum med stadig fokus på borgeren.

Mange biblioteker har i dag udviklet løs- ningsmodeller, der kunne indgå som et aktiv i den digitale forvaltning. Bibliotek.dk er en national model for formidling af viden, eller service om man vil. I tilknytning hertil findes netbibliotekerne. Netbibliotekerne henvender sig til alle, som søger viden og information via internettet: Studerende og forskere, erhvervslivet, skoleelever, etniske minoriteter, videbegærlige mennesker – kort sagt der udvikles ydelser som aldrig før – fokuseret og segmenteret.

Den viden, den metode og den praksis, der i dag er ved at tage form, skal udvikles – også indholdsmæssigt i forhold til den digitale forvaltning. Vi mangler bud fra biblioteksverdenen, hvad angår en vigtig national opgave – at forbedre borgerens adgang til digitale ydelser fra den offentlige forvaltning!

/JW

(4)

3 T r e d j e s i d e

gave man oven i købet har fået et slags blåt stempel på, takket være at det er et af landets centralbiblioteker, der står som afsender, og hvor Danida og Mellemfolkeligt Samvirke bakker op?

Hvem har gennemgået det indsamlede materiale, og har der været nogen repræsentanter for den kenyanske biblioteksorganisation her- oppe for at se på, hvad der var relevant for kenyanske biblioteker, eller har vi igen en gang ukritisk sendt kasseret vestligt materiale af sted?

Jeg kan se, at der har været brugt mange ressourcer på sagen, personaletid i bibliotekerne i Frederiksborg Amt, lastbiler til indsam- lingen, forsendelsesomkost- ninger sponsoreret af Dan- ida og Mellemfolkeligt Sam- virke, samt distributions- omkostningerne lokalt.

Kunne disse ressourcer ikke have været bedre anvendt i form af et tilskud til de kenyanske bibliote- kers indkøbskonti? Jeg ved det ikke, det afhæn- ger af, hvad det er for nogle bøger, der er sendt af sted.

Jeg har arbejdet med opbygning af biblioteker her i landet i 60erne og ved derfor, hvor vigtigt det er for et nyt bibliotek ikke at blive slået ud af kurs i opbygningsfasen. Her kan gaver være meget problematiske, de tager tid at håndtere og kan nemt komme til at skævvride materialesamlingerne, og de be- står sjældent ligefrem af aktuel eller efter- spurgt litteratur.

Med al respekt for de gavmilde nordsjælland- ske borgerne, så tror jeg ikke, at resultatet af deres hyldeoprydning er det bedste råstof til at bygge kenyanske biblioteker op af. Det ville have været meget bedre, hvis de havde givet et gavekort til indkøb af de aktuelle en- gelsksprogede bøger og andre materialer, som de kenyanske biblioteker selv mener, de har brug for.

GRETE MUNCH Dronninglund Bibliotekerne i Frederiksborg Amt har ind-

samlet 13.000 brugte engelske bøger til bibliotekerne i Kenya ved at opfordre borgerne i hele amtet til at rydde op på hylderne og aflevere de engelske bøger på det nærmeste bibliotek. Centralbiblioteket har samlet bøgerne sammen, Danida og Mellemfolkeligt Samvir- ke betaler for transporten til Kenya, hvor bø- gerne skal fordeles via en velfungerende national biblioteksorganisation (Bibliotekspres- sen nr. 10, s. 319).

Det minder mig om, hvordan de vesteuropæ- iske institutioner efter murens fald meget gavmildt forærede deres kasserede nødhospi- taler, biblioteksbøger og andet, som de ikke mere kunne finde anvendelse for i vores del af verden, til vore

nye naboer.

En lille del af ma- terialerne gjorde nytte, det gjaldt især, hvor man havde været kriti- ske i udvælgelsen af, hvad det var, man sendte, og hvor man i forvejen havde snakket problemerne igennem med modtagerne, f.eks.

havde letterne god gavn af de istandsatte danske landbrugsmaskiner, men meget af det vi sendte, burde vi være pinligt flove over at have foræret væk.

På bogområdet var det den nye litteratur, de baltiske biblioteker manglede, mest på deres egne sprog, men også på hovedsprogene, men det de fik foræret var oftest halvsnavsede og forældede bøger, der ikke mere kunne bruges i Vesten.

Hvad er det for bøger, bibliotekerne i Frede- riksborg Amt har sendt af sted til Kenya? En

Svensk model måske på vej til Danmark

Svensk Biblioteksforening har indgået en aftale med Litorina Kapital, som tilfører kapital og ekspertise til mindre og mid- delstore virksomheder. Aftalen, som på sigt kan være et springbræt for en lignende model i Danmark, indebærer, at Lito- rina erhverver 75 procent af aktierne i Bibliotekstjeneste AB (helhedsleverandør af informationstjenester og medieprodukter til først og fremmest folke- og skole- biblioteker), som er en del af BTJ-gruppen, der udvikler og formidler informationstjenester og medieprodukter til blandt andet biblioteker. Svensk Biblioteksfor- ening mindsker dermed sin aktiebehold- ning fra 75 til knapt 25 procent.

Formålet med salget er at styrke virksomheden og forbedre mulighederne for vide- reudvikling.

– For Litorina er BTJ-gruppen en interes- sant investering, fordi det er et velordnet foretagende, som er ledende inden for sin branche. Litorina ser gode muligeheder for sammen med Svensk Biblioteksforening og BTJ-gruppens ledelse at fortsætte med at videreudvikle tilbuddene i Sverige samt implementere den svenske forretningsmo- del i Finland og Danmark, siger Harold Kaiser, seniorpartner i Litorina.

Gunnar Sahlin, bestyrelsesmedlem i Svensk Biblioteksforening og ansvarlig for BTJ-spørgsmål, oplyser, at Svensk Biblio- teksforening ser ejerskiftet som en god udvikling af BTJ-gruppen.

– Bestyrelsen har i flere år været klar over, at vi skal mindske ejerskabet af BTJ, blandt andet fordi rollen har taget ressourcer fra andre vigtige biblioteksspørgsmål.

Vi ser også et problem i dobbeltrollen som både ejer og kunde, siger han.

Svensk Biblioteksforening og Litorina er enige om den strategiske planlægning af BTJ-gruppens udvikling. Den indeholder blandt andet en fortsat udvikling af ker- nevirksomheden med tilbud af tjenester og produkter til biblioteker, boghandlere, forlag, universiteter, virksomheder og andre videnstunge organisationer. ■

Nordsjællandsk gavmildhed

(5)

Må vi så få ro!

Internettets hastige udbredelse – også på folkebibliotekerne – har trukket mange nye brugere til. Selv om udlånstallene generelt har vist en vigende tendens, har vi kunder i bu- tikken som aldrig før. Nu stiger udlånstalle- ne heldigvis igen, måske fordi nogle af de nye brugere har fundet ud af, at biblioteket også kan bruges til andet og mere end at surfe på nettet.

En del af de nye brugere har været »biblioteks- uvante«, som vi – med vanlig tolerance og politisk korrekt terminologi – har valgt at kalde dem. Den højrøstede adfærd er sjældent ment provokerende, men ikke desto mindre har den været uacceptabel i de biblioteksrum, vi gerne vil tilbyde vore brugere. Megen bibliotekarisk tid er gået med at forsøge at ska- be ro og orden ved internet-pc’erne. Og mange bibliotekarer er kommet til kort over for for eksempel en større gruppe unge, der i fæl- lesskab dyrker nogle af nettets mindre bib- lioteksrelevante, men sikkert ikke mindre un- derholdende websteder.

Vi har på Ishøj Bibliotek valgt ikke at blande os i, hvad voksne brugere anvender internettet til. Vi har blot ét krav: Adfærden på biblioteket skal være præget af respekt for både de øvrige lånere og for personalet. Vi har derfor ofte be- fundet os i situationer, hvor vi på avislæseres og studerendes vegne har måttet bede om ro og orden fra nogle af de støjende grupper, der hygger sig omkring pc’erne, dyrker billederne fra lørdagens fest, chatter med anonyme fri- sterinder, følger de seneste mål fra det fore- trukne fodboldhold eller de imponerende dit- to omkring barmen på en netbabe.

På Ishøj Bibliotek fjernstyres henstillinger om ro og orden, påmindelser, reservering og slukning af publikums-pc’er fra en kontrolpult hos vagthavende bibliotekar.

af TOMMY GRANDAHL LAURIDSEN og NIELS PINHOLT

Vi har ikke kunnet undgå uheldige konfron- tationer. Situationer, hvor vi måtte have hjælp fra vagter til at ledsage unge mennesker ud af biblioteket eller langvarige og trættende verbale diskussioner med diskussionslystne og forbavsende velartikulerede unge, der til tider har det som et mål i sig selv at afprøve personalets grænser for støjende adfærd.

Høflig påmindelse

Nu styres det hele fra bibliotekarernes arbejdsplads: tidsbestilling, tænding, slukning, meddelelser, ordenshåndhævelse, ja, snart sagt alt, undtagen tekniske problemer, fjernstyres fra en kontrolpult hos vagthavende bibliotekar. Vi har 10 internet-adgange, der er spredt ud over bibliotekets 1500 kvadratme- ter. Alle åbnes og slukkes fra kontrolpulten.

Hvis der er behov for håndhævelse af regler omkring ro og orden, sendes først en høflig påmindelse ud på »syndernes« skærm, hvor vi henstiller om en mindre støjende adfærd.

Hjælper det ikke, sendes en ny meddelelse!

Den er på forhånd skrevet ind i serverens sty- reprogram, og meddelelsen står på bruger- enes skærm i et antal sekunder. I det tidsrum er alle manøvrer med mus og tastatur låst fast.

Og hjælper det stadig ikke, slukkes maskinen via fjernbetjeningen. Vi undgår konflikten, og vi undgår det verbale slagsmål med nogle af de unge, som går mere efter konflikten end efter brug af nettet.

Vi har gearet systemet, så der fremkommer forskellige servicemeddelelser på brugerens skærm. Således advares han eller hun, når der

kun er et minut tilbage af den tildelte tid, og vi kan sende en hvilken som helst besked til den pågældende bruger, hvis der er behov for det.

Sparer tid

Det hele styres af et program, der hedder Ca- feSuite, som også bruges på internetcaféer.

Systemet kræver naturligvis, at alle bibliotekets publikumspc’er er i samme netværk. Ser- veren er så den i øvrigt ganske beskedne pc, der står hos bibliotekaren. Alle rettigheder og begrænsninger styres af serveren, som næ- sten kan konfigureres, som vi selv ønsker det.

Så hvis vi en dag vil sælge is og pølser, kan systemet også varetage det. Hvis vi vil ude- lukke en låner fra brug af nettet, klarer maskinen det, og hvis vi vil reservere en tid til en låner en mandag formiddag om fire må- neder, er det heller ikke et problem. Softwaren har nemlig en indbygget reservationsdel, der fungerer upåklageligt.

Vi sparer uendelig megen tid på det lille system. Tid som vi kan bruge på mere bibliote- kariske sysler end at være en blanding af vagt- folk, politibetjente, konfliktløsere og log-on- administratorer.

Interesserede kan læse mere om CafeSuite- systemet på www.cafesuite.dk. eller se det i funktion på Ishøj Hovedbibliotek.

■

Tommy Grandahl Lauridsen er it-koordinator, og Niels Pinholt er bibliotekar. Begge arbejder på Ishøj Bibliotek.

(6)

Harry Potter og Hogwarts bliver et tilbagevendende tema på Odense Centralbibliotek.

De unge lånere stod i kø for at lade sig ind- skrive på Hogwarts og lære om heksekunst og trolddom, da Odense Centralbibliotek fra den 19. maj og en lille uge frem tryllede bibliotekets historiske sal på Klosterbakken om til et akademi for heksekunst og troldmandskab for de 10-12-årige.

Den første aften deltog over 120 Harry Pot- ter-fans i løjerne, og biblioteket havde hyret unge rollespils-entusiaster til at holde styr på eleverne. Der var undervisning i eliksir ved professor Snape, mens professor Spire tog sig af botanikken. Fag som spådom og alkymi var naturligvis også på skemaet for ikke at tale om det populære Quidditch-spil. Normalt spilles dette spil på flyvende koste i luften,

men i Odense blev der givet dispensation, og så gik det over stok og sten med kostene, der blev brugt til boldspil i gulvhøjde.

Fokus på bøgerne

Børnene blev mødt af professorer, der gik rundt i lokalerne og fortalte eventyrlige histo- rier. Overalt var der masser af udstoppede ugler, og i de skumle gange kunne børnene møde mystiske væsener. Alkymiværkstedet var naturligvis en boblende oplevelse.

Bibliotekar Søren Dahl Mortensen konstate- rer, at Potter-arrangementet skærper de un- ges interesse for litteratur.

– Børnene talte meget om bøgerne, mange har levet sig helt ind i det univers, de kender fra romanerne, og jeg tror denne slags arrangementer er med til at skærpe deres interesse for litteratur, siger Søren Dahl Mortensen.

I Odense startede det så småt på børnebib- lioteket i Næsby, hvor bibliotekar Annette Godt tog initiativ til at gå Potter i bedene, og nu vil Odense Centralbibliotek gøre Potter-arrangementet til en årligt tilbagevendende be- givenhed.

/Hermann

På rette hylde med Potter

Over stok og sten. I Odense var der dispenseret, så Quidditch-spillet foregik i gulvhøjde.

FOTO: LARS K. MIKKELSENFOTO: LARS K. MIKKELSEN

Sejr til

folkebibliotekerne i Norge

– Vi har gjort os synlige. Vi har ladet os høre. Og vi har vist, at vi har vigtige allian- cepartnere, udtalte det norske bibliotekarforbundets leder, Monica Deildok, for ny- lig.

Udtalelsen var en kommentar til det fak- tum, at Norges kulturminister Valgerd Svar- stad Haugland efter at have mødt stor modstand reducerede et omfattende og stærkt kritiseret forslag til en ny bibliotekslov til et forslag med kun få ændringer.

I oktober i fjor sendte kulturministeren et forslag til ændringer i »Lov om folke- bibliotek« til høring. I ændringsforslaget var blandt andet kravet om et bibliotek i hver kommune fjernet, det samme var kravet om kvalificerede ledere, og fylkes- bibliotekernes ansvar for fjernlån mellem bibliotekerne var også fjernet.

Forslaget mødte massiv modstand fra biblioteksmiljøet, men også en række andre organisationer var synlige på bar- rikaderne. Biblioteksvæsenet blev avis- stof, og et fakkeltog i december, hvor bib- lioteksfolk og kendte forfattere gik side om side, var nok mere, end kulturministeren brød sig om.

I begyndelsen af maj lød der nemlig nye toner fra ministeren, og i den forbindel- sen udtalte Bibliotekarforbundets leder, Monica Deildok, følgende:

– Med dagens lovforslag har Valgerd Svarstad Haugland gjort en fornuftig re- vision. Det omfattende forslag, som kulturministeren provokerede hele Norges biblioteksverden med i efteråret, er redu- ceret til et forslag til Odelstinget (den ene afdeling af det norske Storting, red.) med kun få ændringsforslag. At regeringen også varsler et bredt udviklingsarbejde på biblioteksområdet, hilser vi velkommen. Dette er i det hele taget en god dag for Norges biblioteksverden.

– Nu gælder det om at tage tråden op fra sidste år. Efter at Stortinget har vedtaget dette lovforslag, er der stadig et stort behov for at videreudvikle bibliotekerne i Norge, præciserede hun.

■

(7)

Maurice J. »Mitch«

Freedman

●Formand for ALA 2002-2003

●Direktør for Westchester Library Systems (WLS)

●WLS betjener et område med 867.000 indbyggere gennem 38 folkebiblioteker

●Freedman har sin egen hjemmeside:

www.mjfreedman.org

■ – Bibliotekarers dårlige løn er ikke kun et

spørgsmål i USA – der er er tale om et verdens- omspændende problem. Det drejer sig om li- geløn, og ligeløn er et problem i alle fag, hvor kvinder er i overtal. Selvom arbejdsopgaverne og kvalifikationerne, der kræves er de samme, får mændene her overalt i verden mere i løn.

Sådan fortæller Mitch Freedman, præsident for American Library Association (ALA), om baggrunden for at han, da han tiltrådte som president-elect i 2001 og senere som præsi- dent i 2002, satte bibliotekspersonalets løn- forhold øverst i arbejdsprogrammet for præ- sidentperioden. Emnet er nu officielt på dagsordenen i ALA, og der arbejdes nu på at forbedre lønforholdene på en måde, så akti- viteterne meget kommer til at ligne fagfor- eningernes i Danmark og Norden.

Men jeg forstår, at det ikke sådan bare har været at gå til i ALA?

Mere i løn

– The American Way

Præsidentbesøg er ikke hverdagskost i BF – og slet ikke når det drejer sig om en amerikaner, der har sat bibliotekspersonalets lønforhold øverst på sin dagsorden. Jesper Laursen mødte Maurice »Mitch« Freedman, præsident for American Library Association (ALA), under hans besøg i København.

– Nej, af hensyn til den amerikanske skatte- lovgivning har vi været nødt til at oprette et særligt kontor – Allied Professional Associ- ation (APA/ALA) – til at tage sig af arbejdet omkring forbedringer af lønnen. Havde vi ikke gjort det, var ALA’s status som non-pro- fit virksomhed ikke længere blevet accepte- ret og en masse penge var flydt direkte i statskassen i stedet for at blive anvendt i bib- liotekssagen og til bedre forhold for bibliotekspersonalet.

En anden grund til at vi har sat lønnen øverst på dagsordenen er, at fagforeningerne ikke står særlig stærkt i USA. Selvom der tidligere har været gjort forsøg på at organisere på bib- lioteksområdet har succesen ikke været stor.

APA/ALA har nu fået økonomi frem til 2005, men jeg er sikker på, at ALA også derefter vil have spørgsmålet på sin agenda. Ellers får de problemer med de progressive!

Tiden er inde

Nu kunne man forestille sig, at det at sætte lønnen på dagsorden ikke var helt uden pro- blemer i en biblioteksforening. Jeg har læst i et interview, at du skulle tilhøre radikale

(8)

American Library Association – ALA

Grundlagt 1876.

For enhver person, bibliotek eller anden institution med interesse for biblioteker og bibliotekarfaget.

64.000 medlemmer – verdens største biblioteksforening.

11 divisioner og en lang række arbejds- grupper, udvalg og round tables.

Hovedarbejdsområder er bl.a.:

●forskellighed (racer)

●uddannelse og kompetenceudvikling

●fri og lige adgang til information

●læsning og informationskompetence

●intellektuel frihed Læs mere på www.ala.org

■

kræfter – er du progressiv og radikal og var det kontroversielt at sætte en anden dagsor- den end den kendte for ALA?

– På én måde var det kontroversielt at tage spørgsmålet op i ALA, og på en anden side var der blot tale om, at tiden nu var kommet til at tage sig af dette vigtige område. Da jeg stillede op som præsidentkandidat, fik jeg en masse henvendelser fra folk som sagde:

»Endelig én der vil arbejde for de der arbejder i bibliotekerne i stedet for alene at arbejde for bibliotekerne.« Jeg er sikker på at min prioritering af løn gjorde, at jeg blev valgt til præsident. Tiden var moden – bibliotekarer er ganske vist en broget skare – fra videnarbejderen over katalogisatoren til børnebibliotekaren – men én ting er de fæl- les om – og det er deres alt for lave løn.

Hvorvidt jeg er progressiv, vil jeg lade andre om at afgøre. Jeg kender flere medlemmer, der

vil sige, at jeg langt fra er tilstrækkelig radikal. Men jeg har altid ment at sociale spørgs- mål var centrale for ALA. Bibliotekerne har en social betydning – de er til for alle, men ikke mindst for de der for eksempel ikke økono- misk har anden mulighed for adgang til bø- ger eller computere. En af de helt fundamen- tale traditioner som folkebibliotekerne i USA bygger på er åbenheden over for immigran- ter. Biblioteket som kompetencekilde, som adgang til det amerikanske arbejdsmarked, som port til det nye samfund. Det er flot, det skal fastholdes ligesom traditionen for at være en vigtig ressource for andre marginaliserede grupper – de fattige eller de ældre – også fastholdes. Det betyder at ALA også her stadig har en opgave ligesom i forhold til for eksempel ytringsfriheden for USA’s borgere.

Men bibliotekaren må gerne komme mere i fokus i foreningens arbejde.

Højere løn – hvordan?

Hvad skal der til for at bibliotekspersonalet får mere i løn og hvordan har ALA tænkt sig at arbejde i den retning – hvad har I gjort?

– Ikke mindst de professionelle – bibliotekarerne – skal først og fremmest ændre deres tilgang til arbejdet. At sige at man elsker sit arbejde samtidig med, at man stiltiende accepterer den dårlige løn duer ikke. Biblio- tekaren skal turde stå frem og tro på at tingene kan ændre sig. Som det er nu subsidie- rer bibliotekaren biblioteksdriften med sin løntilbageholdenhed – det er ufrivillig filan- tropi.

Jeg har iværksat Campaign for America’s Li- brarians og vi har udarbejdet en værktøjs- kasse – »Advocating for Better Salaries and Pay Equity Toolkit« som nu kommer i sin tredje udgave også på nettet. Her er råd og - Vi har haft så travlt med at promovere

bibliotekerne, at vi slet ikke har brugt tid på at synliggøre os selv og de kvalifikationer vi ligger inde med.

FOTO: MARK ANDERSEN

(9)

vejledning og eksempler på best practise. Så har vi fulgt op med workshops og vi har nu uddannet personer i alle USA’s stater så de igen der har kunnet afholde møder og kurser.

Jeg har selv deltaget med oplæg i 16 stater og bevidstheden blandt bibliotekarer er nu ved at ændre sig. Det gælder også blandt lederne, der jo er i første række, når lønnen skal afta- les. Vi har taget vigtige skridt i den rigtige retning. Nu har vi en ændret bevidsthed og et apparat til at arbejde for sagen – men en rigtig succes har vi selvfølgelig først når alle får en ordentlig løn.

I Sverige viser en endnu ikke offentliggjort un- dersøgelse at bibliotekar-erhvervet på en liste fra 1 til 100 i forhold til befolkningens aner- kendelse havner et sted mellem nr. 65 og 75 – har du kommentarer til det?

– Ja , jeg ved ikke hvordan det er i Danmark, men i USA kommer biblioteket altid ud som en af de mest populære offentlige institutioner. Men bibliotekarerne! Vi har haft så travlt med at promovere bibliotekerne at vi slet ikke har brugt tid på at synliggøre os selv og de kvalifikationer vi ligger inde med. Vi skal sikre at politikere og befolkning forstår og værd- sætter de værdier bibliotekerne har. Men der-

efter skal vi sikre at de også forstår hvem det er der skaber disse værdier og at det er et komplekst og differentieret arbejde der betyder et stort ansvar og kræver særlige kvalifikationer. Og så – så skal man f….. tage mig også betales ordentligt.

Nedskæringer i USA

Hvad betyder den økonomiske situation for bibliotekerne i USA?

– Skrækkelig meget! Både folke- og forsk- ningsbiblioteker gennemgår i øjeblikket generelt store besparelser – alt sammen på grund af en forfejlet amerikansk økonomi. I januar startede ALA kampagnen »Save Ame- rica’s Libraries«. Tanken er her at sætte fokus på bibliotekerne og få befolkningen til at ind- se at bibliotekerne, som de synes så godt om, er i fare og kræver aktiv opbakning.

Men den pressede situation skal ikke få os til at lægge lønnen på hylden. Redaktøren af vort tidsskrift American Libraries slog i en arti- kel til lyd for at tiden ikke var til løndiskussi- oner. Mit svar kom prompte: der er ikke noget godt eller noget dårligt tidspunkt til at forfægte en ordentlig løn. Da tiderne var bed-

re steg lønnen heller ikke. Jeg har forsøgt at sige det sådan her: første skridt er lokalt at tilslutte sig principperne for lige løn for sam- menligneligt arbejde som en del af en løn policy. Dernæst foretage en undersøgelse, der i praksis sammenligner bibliotekaren med andre grupper af offentligt ansatte. Og så kommer sidste skridt – den egentlige lønud- ligning og -forbedring. Men både accepten af principper og undersøgelsen kan sagtens foretages selv når tiderne er meget dårlige – og så er grundlaget lagt til bedre tider!

»Mitch« Freedman går af som præsident i juni i år – i ALA som i mange andre internationa- le og amerikanske foreninger sidder præsi- denten kun ét år på posten, efter ét år som president-elect og efterfulgt af ét år som past- president. Der var mange andre spørgsmål jeg kunne have stillet ham – om situationen omkring ytringsfriheden i USA efter 11. september – om det virtuelle bibliotek og om anvendelse af filtre på nettet f.eks. Det giver bladets spalter desværre ikke plads til men afslutningsvis spørger jeg ham om han mener han har været succesfuld i sin præsidentperiode?

– Ja. Det har været en god periode hvor for- eningen har ændret fokus til i højere grad at sætte bibliotekspersonalet i fokus – uden at glemme bibliotekerne. Det var sådan jeg ville det, da jeg tiltrådte. Men min rolle har kun været lederens, og sporskiftet kunne ikke være sket uden en meget aktiv medlemsska- re og en dybt professionel stab i foreningens hovedkontor i Chicago.

■ Jesper Laursen er kommunikationschef i BF.

(10)

Aase Andreasen fra Politiken bød på arran- gørernes vegne velkommen til de godt 100 skandinaviske kolleger. En sagte frørislen fra en konferencestafet i plakatrørsstørrelse sym- boliserede, at disse konferencer gerne skulle så nogle frø til eftertænksomhed og fordybelse, og Aase Andreasen opfordrede deltagerne til entusiasme og engagement selvom udviklingen på medieområdet ikke ser alt for lys ud.

I programmet var der lagt op til en bred vifte af aktuelle emner som tendenser og udfordringer fra medieansatte i fremtidens medie- billede, mediekonvergens, ophavsret og vide- reudnyttelse af nyhedsstof på internettet. Af de lidt mere praktisk orienterede indslag var der f.eks. spændende emner som implemen- teringen af digitale tv-nyheder og digitalise- ring af radioudsendelser samt indslag om opbygning og indekseringspraksis i billeddataba- ser og i den forbindelse de organisatoriske udfordringer ved en sammenlægning af flere bil- ledbureauer i en nordisk sammenhæng. Kon- ferencen blev afsluttet af en engelsk gæst, som talte om mulighederne ved udveksling af erfaringer gennem et internetbaseret com- munity og kom med et række praktiske råd til det daglige researcharbejde.

Forandring fryder

Udviklingen på medieområdet er i fortsat forandring, det bliver naturligt nok diskuteret ofte ved disse lejlighe- der, og mediekonvergens var da også emnet hos nogle af oplægsholdere. Det var i hvert fald oplagte overskrifter i oplæggene fra professor Anker Brink Lund og chefredaktør Ul- rik Haagerup, som var hidkaldt for at levere

Selvforståelse i søgang

forskerens og redaktørens synspunkt. Her kunne Ulrik Haagerup med eksempler fra Nordjyske Medier fortælle mere eller mindre konkret om, hvordan de rent organisatorisk var midt i processen om at samle en række aktiviteter i et mediehus, med avis, tv og ra- dio samt internetaktiviteter under et tag, men han undlod at nævne at man der havde måtte

flytte to – i øvrigt tilstedeværende – arkiv- medarbejdere til helt andet arbejde.

Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet, talte også om mediekonvergens og udråbte et længe leve for den gode research og de gode

nyfigne researchere, som avisen er afhængig af. I oplægget tegnede Hans Engell et realistisk og ikke helt rosenrødt billede af fremtidens muligheder, men opfordrede til et tæt- tere samarbejde, og understregede, at den enkelte selv har ansvar for at inddrage og blive inddraget i en professionel optrapning med nøgleord som systematik, planlægning, præ-

cision og udholdenhed som de bærende ele- menter. Han sagde afslutningsvis, at arbejdet uden researchere ville blive noget vanskelige- re, men afviste så dermed heller ikke, at de var uundværlige.

TEGNING: JAKOB MARTIN STRID

af HANS HENRIK KRAGH–NIELSEN

På den syvende skandinaviske konference for medieansatte i

København var hovedtemaet forandringerne og nye muligheder på

medieområdet – især hvis de medieansatte arkiv- og researchfolk

tilstræber en bedre formidling af deres kvalifikationer og til

stadighed dyrker nye samarbejdsformer på mediearbejdspladsen.

(11)

Brug for hjælp

Konferencens afsluttende strømlinede taler var engelske William Hann, redaktør af det internetbaserede nyhedsbrev Free Pint, et gratis nyhedsbrev der udkommer to gange om måneden med artikler med søgetips og en hjemmeside med features for hungrende og seriøse informationssøgere. William Hann ser en stadig stigende udvikling med langt flere interessenter i søgning efter information end tidligere, og hilser dem velkommen, men stillede i en forudgående snak med Biblioteks- pressen spørgsmålstegn ved om kendskabet til professionen generelt er så stort som vi selv tror. Vi er i en stadig skarpere konkurrence- situation og er derfor nødt til at hjælpe med til forståelsen af professionens kvaliteter, som er meget mere end blot internetsøgninger.

Det er ikke kun bibliotekarer der deltager i konferencerne. Det er en bred vifte af medarbejdere der er beskæftiget ved mange forskellige medier i de nordiske lande, primært på aviser og tv, men også fra billed- og nyheds- bureauer, magasiner og organisationer. Et kig på deltagerlisten viste meget forskellige jobtitler fra arkivassistent over bibliotekar til re- daktører i en række afskygninger, men det er uvist hvor mange af disse der har en egentlig biblioteksfaglig baggrund. Ordet bibliotekar indgik i jobtitler på 23 af de 98 tilmeldte.

Konferencen holdt hvad den lovede. Mødet mellem de skandinaviske medieansatte blev ikke en overvældende sprudlende oplevelse med stor bølgegang, men en konference der havde en god blanding af overordnede syns- punkter på tendenser og udvikling på me- dieområdet krydret med nogle helt konkrete bud på hvad denne udvikling har af kon- sekvenser og byder på af spændende udfordringer for de medieansatte i de nordiske lande.

De frø konferencedeltagerne kunne tage med sig hjem til eftertænksomhed og fordybelse var derfor nok, at udviklingstendenserne på mediemarkedet betyder, at arkiv- og researchfolk er tvunget til at tilstræbe en endnu bedre formidling af deres kvalifikationer, især uden for egne rækker, og til stadighed at dyr- ke nye samarbejdsformer på mediearbejdspladsen samtidig med de forbliver tro mod deres biblioteksfaglige kernekompetencer.

■

Hans Henrik Kragh-Nielsen er ansat som Jour- nals Development Executive på forlaget Black- well Munksgaard.

Fjernundervisning som alternativ

Virtuelle klasseværelser kan også være et supplement til traditionelle kurser. Rapport fra et forsøg på katalogiseringsområdet.

Af MARIANNE BUSCHMANN NIELSEN, HANNE HØRL HANSEN, HAAKON LUND og KIRSTEN STRUNCK

Den tid hvor man ikke blev sluppet ud fra Danmarks Biblioteksskole uden at kunne de gældende katalogiseringsregler og formatet i en håndværksmæssig forstand er forbi. I ud- dannelsen af nye bibliotekarer lægges der i stedet vægt på at give de studerende et teoretisk grundlag og et abstraktionsniveau, der understøtter evnen til omstilling til nyudvik- lede metoder og redskaber.

Tidligere uddannede bibliotekarer og andre biblioteksansatte står ofte i en næsten tilsva- rende situation som de nyuddannede, når behovet for konkret katalogiseringsviden viser sig: Her er årsagen, at det oprindeligt lær- te er forældet eller glemt.

Hvad man så gør, når man pludselig får til opgave at katalogisere og formatere materialer efter gældende standarder, har for flere været et problem. Ønsket om den lille fikse publikation på 10 sider, der giver svar på alle problemerne, er endnu ikke blevet indfriet og bliver det næppe – der er grænser for hvor meget man kan simplificere det komplicere- de. Den oplagte løsning på problemet er selv- følgelig kursusdeltagelse, men paradokset er at på trods af at flere har givet udtryk for at de ønskede sådanne kurser, har både Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Danmarks Biblio- teksskole oplevet et fald i efterspørgslen af kurser inden for området. Dette på trods af, at der på andre kurser som for eksempel DBC’s formateringskurser som en stor del af folkebibliotekerne har deltaget i men også på kurser rettet mod forskningsbibliotekerne, har været et ønske om mere viden. Vi mener årsagerne til den manglende søgning til kur-

serne er flere: målgruppen er forholdsvis smal, en indlæring i faget er tidskrævende samtidig med at ressourcerne i bibliotekerne er små og endelig må vi nok også erkende, at kvalitetskatalogiseringer ikke ligefrem frem- står som den faglige udfordring, der har den største ledelsesmæssige bevågenhed i bib- lioteksvæsenet.

Teori og praksis

Det fik undervisere fra Danmarks Biblioteks- skole og DBC medier til i år 2001 at sætte sig sammen for at prøve om vi i fællesskab kunne lave et fagligt acceptabelt og økonomisk realistisk undervisningstilbud på katalogise- ringsområdet, der forener teoretisk baggrund med praktiske erfaringer. Samarbejdsformen i udviklingen af kurset har været meget ufor- mel: vi har mere været en gruppe der arbej- dede sammen end repræsentanter fra de to institutioner.

Det stod os hurtigt klart, at hvis kurset skulle have den nødvendige dybde, måtte det stræk- ke sig over en længere periode. Den mest ef- fektive metode til at lære katalogisering er efter vores vurdering »learning by doing«-me- toden. Samtidig vidste vi, at hvis prisen for kurset inklusive den enkelte deltagers udgif- ter til ophold blev for høj og fraværet fra arbejdspladsen for langt, ville det for mange ikke være en realistisk mulighed. Derfor besluttede vi os for at forsøge med et fjernundervisnings- tilbud, hvor deltagerne fra arbejdspladsen eller hjemmefra kunne koble op. Vi valgte at an- vende programmmet SiteScape (http://

www.sitescape.com) som fjernundervisnings- software. SiteScape kræver ikke installation af speciel klient-software hos den enkelte kursist, eneste krav er en almindelig web-browser.

(12)

At strikke et sådan undervisningstilbud sammen var nok mere tidskrævende end vi umiddelbart havde forestillet os: der skulle findes et brugbart system, systemet skulle admini- streres (adgangskontrol, tilrettet struktur og så videre). Der skulle skrives teoristof til de enkelte lektioner, udformes opgaver og møn- sterbesvarelser på opgaverne og laves tidspla- ner for afvikling og vagtplaner for de fire undervisere. Dertil kommer at godt nok var alle underviserne vant til at undervise i emnet, men det skrevne ord er langt mere forpligten- de end det at stå ansigt til ansigt med en kursist i en undervisningssituation, hvor man for eksempel umiddelbart kan rette eventuelle misforståelser.

Det virtuelle klasseværelse Resultatet blev et kursus bestående af en intro- ducerende fremmødedag på DBC efterfulgt af otte fjern-

undervisningslektioner, hvoraf der til nogle både var læsestof og opgaver og til andre ude- lukkende opgaver. Kursisternes tidsforbrug har i gennemsnit været cirka fire timer pr. lektion svarende til én fremmødedag og cirka 32 timers studietid.

I praksis fungerede det på den måde, at der hver mandag startede en ny lektion. Deltager- ne afleverede så deres besvarelser på sidste uges opgaver og gik i gang med teoristof og opgaveløsning til den nye lektion. Resten af

ugen forløb efter en fast rytme og indeholdt:

Offentliggørelse af mønsterbesvarelser på den foregående lektion, så man kunne gå ind og tjekke sin løsning. Hvis der var spørgsmål til løsningerne eller man var i tvivl om noget i ugens lektion kunne man indsende spørgs- mål via nettet. I systemet var en slags »klas- seværelse« så alle kunne se, hvilke spørgsmål, der blev stillet. Underviserne var til stede i det virtuelle klasseværelse en time om ugen, hvor der blev svaret på spørgsmålene. De afleverede opgaver blev gennemgået af underviserne og udover mønsterbesvarelserne blev der og- så udformet et ugentligt opsamlende studie- brev til deltagerne.

Der blev annonceret for kurset på institutio- nernes hjemmesider, på mailinglister mv., og det blev en succes – vi endte med 19 deltagere med meget forskellige baggrunde og indfalds- vinkler: en cand.scient. fra et stort medicinal- firma, der i forvejen var flittig bruger af bibliografiske data, deltog for at finde ud af hvilke data man kan forvente at finde og hvor i de bibliografiske poster og dermed blive en bedre søger. Et offentligt bibliotek havde sendt flere deltagere med for- skellig – også ikke egentlig biblioteksfaglig – baggrund og brugte kurset som led i et kompetenceudvik- lingsprojekt. For yderligere at styrke de-res deltagere havde man også lokalt tilknyttet en katalogisator som konsulent. Derud- over deltog en blandet skare af bibliotekarer, biblioteksassistenter mv. fra såvel små som store forsknings- og folkebiblioteker.

Distancen er ulempen

Overordnet har evalueringen af kurset været god. De fleste har fundet, at kursusformen var rigtig god til præcis dette fagområde.

Af fordele ved undervisningsformen bør næv- nes: Man skal ikke fysisk et andet sted hen for at deltage. Deltagerne kan gøre tingene i eget tempo og når man er oplagt og har også

mulighed for at vende tilbage til en tidligere lektion. Den tidsmæssige spredning af kurset har gjort, at der kunne løses mange flere opgaver end man normalt ville kunne nå på ek- sempelvis en uges kursus.

Ulempen er omvendt formen i sig selv: Di- stancen mellem undervisere og deltagere er svær at bryde – man får ikke lige spurgt så- dan lidt mere uformelt i pausen, som det normalt sker på et kursus. Vi fik aldrig rigtig gang i dialogen i det virtuelle klassevæ- relse – det var envejskommunikation fra underviserne. I de efterfølgende evalueringer er der sjovt nok ikke rigtig nogen, der har kritiseret dette, så det er måske mere et spørgsmål om, at vi som undervisere har haft en skæv forventning til formen og gerne havde set noget mere dialog for bedre at kunne sikre os at stoffet var forstået. Set i bakspejlet kunne vi nok have forudset dette. Man kan ikke forvente den store diskus- sionslyst på et færdighedskursus. Den manglende individuelle respons på de enkelte del- tageres opgaveløsninger var også med til at øge distancen. Omvendt ville en sådan individuel respons øge omkostningerne ved af- holdelsen af kurset kraftigt.

Undervejs opdagede vi, hvor svært det er at justere indholdet. Vi havde nok fået lavet enkelte lektioner for svære, men da det tager så lang tid at lave opgaver og mønsterløsninger kunne vi ikke nå at erstatte med nye opgaver men måtte i stedet samle op i vores studie- breve.

Fjernundervisning signalerer effektiv og individuel indlæring. Som kursusudbyder skal man også være klar over, at hvis denne forventning skal indfries, kræver det et grundigt forarbejde.

Vi mener i det store hele, at vores fælles kursus var en succes, som vi forventer at gentage med diverse justeringer belært af erfaringerne fra det første kursus. Vi mener også at nye kurser, der blander traditionel klasseunder- visning, individuel rådgivning og fjernundervisning er en spændende og realistisk mulighed. Netop katalogisering og formatering er så tilpas konkrete områder at de er oplagte for denne form for undervisning.

■

Marianne Buschmann Nielsen, Hanne Hørl Hansen, Haakon Lund og Kirsten Strunck un- derviser på DCB medier og Danmarks Biblio- teksskole i København.

TEGNING: CLAUS SEIDEL

(13)

p P r i v a t e n

Overenskomstresultat på DR

Efter over et års forhandlinger er der nu indgået en aftale om fornyelse af AC-overenskomsten på DR for perioden 2002- 2004. Resultatet har været til vejledende urafstemning blandt medlemmerne på DR, og blandt bibliotekarerne stemte 79 procent ja og 21 procent nej. I de øvrige AC-organisationer var der ligeledes et klart »ja« til aftalen. Forhandlingerne har været vanskelige, og DR stillede fra start med »ufravigelige« krav om afskaffelse af lønskalaen, nedsættelse af basislønnen og indførelse af »Jobløn«. På denne baggrund kan resultatet betegnes som det »bedst opnåelige«. Hovedtrækkene i resultatet er:

● Lønstigning til alle på 950 kr. om må- neden pr. 1/2-2003

● Bortfald af basislønforløb/skala på fire trin pr. 1/4–2003. Allerede ansatte fort- sætter dog i deres hidtidige lønforløb.

Basislønnen er herefter 23.400 kr. Bib- liotekarer DB aflønnes med 95 procent af basislønnen og bachelorer med 90 procent af basislønnen. Hertil kommer evt. personlig løn og pension.

● Mulighed for Jobløn – med Joblønstil- læg – efter konkret aftale med medarbejderen, hvis den samlede løn udgør mindst 480.000 kr.

● Bedre barselsvilkår for tidsbegrænset ansatte.

● Cand.it’ere omfattes af overenskomsten.

● Samlet økonomisk ramme for forbedringer i perioden på minimum 5 procent. Heraf er de 2 procent brugt til den aftalte generelle lønstigning på 950 kr.

om måneden.

For bibliotekarer DB indebærer ændringer- ne, at den garanterede startløn fremover er 22.230 kr., dvs. 95 procent af basislønnen.

Hidtil har denne gruppes startløn været 19.890 kr., dvs. 85 procent af basislønnen.

Hermed er basislønnen for bibliotekarer DB nu også blevet højere end basislønnen for bachelorer, og derved er der rettet op på den urimelige situation, at startlønnen for bachelorer før var højere end startlønnen for

bibliotekarer DB. ■

af KARIN MADSEN

Præstationsafhængig løn er løndele som bonus, provision, resultatløn, gratiale, over- skudsdeling og lignende. Betegnelserne kan være forskellige, men det fælles er, at der er tale om en variabel løndel, hvor udbetalingen er afhængig af opfyldelsen af på forhånd opstillede mål. Aftaler om præstationsløn kan indgås med den enkelte medarbejder eller med en gruppe af medarbejdere. Denne va- riable løn kan udgøre et større eller mindre tillæg til den faste løn.

BF’s lønstatistik viser, at 17 procent af de privatansatte bibliotekarer på nuværende tidspunkt har præstationsafhængig løn, og alt ty- der på, at det er en lønform, der får større og større udbredelse.

Målekriterier

De opstillede målekriterier kan være af objek- tiv karakter som f.eks. indtjening, omsætning, antal kunder og diverse nøgletal. Målene kan også være af mere subjektiv karakter som kun- detilfredshed, kvalitet, medarbejdertilfreds- hed, samarbejdsevner, synlighed og lignende.

Objektive mål har den fordel, at de er målba- re og derfor ikke giver anledning til diskussion om, hvorvidt eller i hvor høj grad måle- ne er opfyldt. Ulempen ved f.eks. økonomi- ske mål er, at der ofte også er udefra kommende forhold, som spiller ind på målopfyldelsen, forhold som den enkelte medarbejder ikke har indflydelse på. Dette kan virke demotive- rende og urimeligt for den enkelte.

Subjektive mål har den fordel, at målopfyldel- sen ikke vil være så afhængig af udefra kom-

Præstationsløn

– fordele og faldgruber

mende forhold og at den pågældende medarbejder derfor har større indflydelse på, om målene nås.

Ulempen ved subjektive mål er, at de kan væ- re vanskelige at måle på. Evalueringen og dermed lønnen vil i højere grad være baseret på et skøn fra ledelsens side.

Ofte vil en præstationslønaftale indeholde både objektive og subjektive mål.

Fordele og ulemper

Præstationsløn kan være en måde at øge løn- nen på, og aflønningsformen kan virke moti- verende for den enkelte eller for grupper af medarbejdere. Ordningerne kan imidlertid også være anledning til uenigheder om mål- opfyldelsen, dårligt arbejdsklima og manglende motivation.

Om præstationsløn bliver et positivt element på en virksomhed afhænger i høj grad af, hvordan ordningerne er udformet, og hvordan processen omkring målopstillelse og evalue- ring forløber.

Rettigheder ved fratræden Hvis en medarbejder med en præstationsløn- aftale fratræder sin stilling midt i en »optje- ningsperiode«, har vedkommende ret til at få udbetalt en forholdsmæssig del af det beløb, han ville have fået udbetalt, hvis han var blevet i virksomheden til opgørelsestidspunktet.

Dette fremgår af funktionærlovens § 17 a.

■ Karin Madsen er jurist og ansat som konsulent i BF’s Faglig Afdeling.

(14)

Gode råd om præstationsløn

● Din faste løn skal være i orden, der er ikke garanti for udmøntning af præsta- tionsløn. Brug BF og BF’s lønstatistik, hvis du er i tvivl om din løn er rimelig.

● Indgå ikke aftaler med »aconto udbe- talinger«, så du risikerer at skylde virksomheden penge, når målopfyldelsen opgøres.

● Målepunkterne skal være relevante for dine arbejdsopgaver og dække de ar- bejdsområder, du forventes at udføre.

● Målene skal være realistiske og svare til dine evner og forventninger.

● Målene skal være målbare. De kriterier og metoder, der ligger til grund for be- dømmelse skal være objektive, veldefi- nerede og nedskrevne.

■

AC’s prioriteringer på privatområdet

Akademikernes Centralorganisation (AC) har gennem nogen tid drøftet hvordan AC’s indsats på det private arbejdsmarked kan styrkes.

Drøftelserne er mundet ud i en lang ræk- ke emner, der skal arbejdes med i den kommende tid i »Forhandlingsudvalget for den private sektor« (FHP). På det sidste og de kommende møder er følgende tre emner på dagsorden:

● Implementering af EU-direktiver: Hvil- ken implementeringsmodel sikrer bedst, at de privatansatte akademike- re, hvoraf de allerfleste er ansat på individuelle kontrakter, får de rettigheder, der fremgår af EU-direktiverne?

● »Total reward-system«: Nye lønmodel- ler, hvor »løn« gives som andet end

»lønkroner«.

● Forholdet mellem arbejdsliv og familie- liv.

BF’s repræsentant i FHP er forbundets næstformand Mette Kjeldsen Sloth.

■

r R o a d s h o w s

Interesserer du dig for, hvordan en god arbejdsplads skrues sammen? Kom og lyt – deltag i diskussionen! Hvad enten du er biblioteksleder, »gulvbibliotekar«, enebib- liotekar i en virksomhed, informationsspe- cialist, studerende kan du blive inspireret af fortællingerne om, hvordan man indret- ter den rigtigt gode arbejdsplads.

Udgangspunktet er konkurrencen om

»Danmarks Bedste Arbejdspladser«, som vælger at definere en god arbejdsplads som et sted, hvor:

● medarbejderen har tillid til de mennesker, han/hun arbejder for

● medarbejderen er stolt over det, han/

hun arbejder med

● medarbejderen værdsætter de kolleger, han/hun har.

Hør to oplæg – ét fra biblioteksverdenen og ét fra en anden type vidensvirksomhed – som baggrund for en diskussion om arbejdspladser, som giver tilfredse medarbejdere og en eftertragtet kulturprofil.

Horsens Bibliotek deltog i dysten om »Dan- marks Bedste Arbejdsplads« i 2002, hvor biblioteket placerede sig på en tredje plads blandt de offentlige arbejdspladser. Hor- sens Bibliotek scorede højeste point for tro- værdighed, retfærdighed, stolthed og fæl- lesskab og er et blændende eksempel på en offentlig arbejdsplads, som har fået et spark bagi!

DIEU, Dansk International Efteruddannel- se, er Danmarks største private udbyder af kompetenceudvikling. DIEU har arbejdet fokuseret med at udvikle arbejdspladsen, dens værdier, kvalitet og ledelse – en »kva- litetsrejse«, som i 2001 gav virksomheden første prisen i konkurrencen »Danmarks Bedste Arbejdsplads«.

Oplægsholdere: Fra Horsens Bibliotek, stadsbibliotekar Børge Søndergård og fra DIEU, direktør Allan Ahrensberg.

I hælene på

Danmarks bedste arbejdspladser

Tid: Mandag den 1. sept. 2003 kl. 18.00–

20.30

Sted: Biblioteket for Vejle By og Amt, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle.

Foredragssalen.

(BF-kursusnr. 2338)

Tid: Onsdag den 3. sept. 2003 kl. 18.00 – 20.30

Sted: BF’s hus, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg

(BF-kursusnr. 2339)

Arrangementerne indledes kl. 17.30, hvor der indtil kl. 18.00 vil være mulighed for at få en sandwich og lidt at drik- ke. Selve mødet går i gang kl. 18.00.

Deltagergebyr: Gratis.

Målgruppe: Alle medlemmer af BF. Be- grænset deltagerantal (ca. 50 deltagere).

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Fag- gruppen for Ledelse og Biblioteksudvik- ling.

Tilmeldingsfrist: Tilmeldingen skal være BF i hænde senest den 25. august 2003.

Tilmelding:

Tilmelding sker via BF’s hjemmeside på www.bf.dk, hvor arrangementerne er li- stede i den elektroniske kalender. Tilmel- ding i øvrigt til Bibliotekarforbundet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg, med angivelse af BF-kursusnummeret, medlemsnummer, navn, arbejdssted og adresse, postnummer/by, tlf. og e-mail.

Tilmeldingen sendes til BF eller faxes på fax 38 88 32 01.

Deltagelse i arrangementet er gratis, men antallet af pladser er begrænset. Skulle du blive forhindret i at deltage, afmeld da venligst din plads inden tilmeldingsfristen er udløbet. Udeblivelse uden afbud med- fører et gebyr på kr. 100,- for kortereva- rende arrangementer som dette.

■

(15)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens områ- de (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag indsendes til:

Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg. Opslaget bringes i standardopsætning, med mindre reproklart materiale indleveres.

Nærmere oplysninger fås hos Ingelise Dyrlund Fredriksen på tlf. 38 88 22 33 eller på internetadressen: www.bibliotekspressen.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 12/2003 Udkommer (aflv. post) 24. juni Sidste indleveringsdag 10. juni kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 8. juli

Bibliotekspressen 13/2003 Udkommer (aflv. post) 5.august Sidste indleveringsdag 21. juli kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 19. august

Bibliotekspressen 14/2003 Udkommer (aflv. post) 19. august Sidste indleveringsdag 4. august kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 2. september

s

N y e S t i l l i n g e r

(16)

En 29 timers fast stilling som bibliotekar er ledig til besæt- telse pr. 1. september 2003 på Peter Sabroe Seminariets mediatek i Århus.

I et levende, alsidigt og pulserende studiemiljø har vi brug for dig, der med venlighed og tålmodighed forstår at ma- nøvrere dig gennem hverdagens arbejde. Et arbejde, der be- står af diverse faglige opgaver i et centralt beliggende og étrumsbetjent mediatek.

Vi er en arbejdsplads med ca. 900 studerende og 70 ansatte.

Vi forventer, at du engageret kan forholde dig til de alsidige og forskellige samarbejdsflader, der er på en moderne ud- dannelsesinstitution som Peter Sabroe Seminariet.

Sammen med en bibliotekarkollega og en biblioteksassistent, begge på deltid, indgår du i et teamarbejde om løsning af alle opgaverne tilknyttet mediateket. Disse spænder vidt fra skrankearbejde, bogopsætning og bogvalg, til formidling af av-udstyr, undervisning af nye studerende og udvikling af nye it-løsninger og it-strategier for mediateket. Du skal derfor både være indstillet på kollegial sparring og have lyst til at arbejde selvstændigt med ansvarsområder. Uhøjtidelig-

hed og respekt for forskellighed kendetegner arbejdet på seminariet, hvor der ikke er langt fra idé til handling.

Mediateket anvender MikroMarc bibliotekssystem og over- går til web-baseret brugergrænseflade til efteråret. Det forventes af dig, at du kan tage medansvar for denne udvikling, og at du herefter bliver systemansvarlig for vedligeholdelse og udvikling af biblioteksdatabasen.

Vi søger derfor en imødekommende bibliotekar med en ro- bust personlig styrke, der har både evne og lyst til omgås unge mennesker. Løn iht. gældende overenskomst.

Din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle re- ferencer sendes til Peter Sabroe Seminariet, Peter Sabroes Gade 14, 8000 Århus C og stiles til rektor Peter Friese. Yder- ligere oplysninger om jobbet fås hos bibliotekar Niels Breü- ner på tlf. 87 32 70 00.

Ansøgningen skal være seminariet i hænde senest tirsdag den 10. juni 2003 kl. 12.00. Vi forventer, at ansættelsessamtaler- ne finder sted i uge 26.

Peter Sabroe Seminariet – www.petersabroe.dk

Peter Sabroe Seminariet

Bibliotekar

BF-note: BBF-note: B

så du vil kunne få indflydelse på, hvilke opgaver du kunne påtage dig.

Biblioteket bruger Mikro Master systemet til accession, katalogisering, tidsskriftshold og udlån.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på statens område.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bibliotekar Pia Ravn på tlf. 44 00 95 74.

Ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis, evt. tidligere be- skæftigelse mv., sendes til:

Rektor Kaj Petersen, Københavns Dag- og Aftenseminarium, Bybjergvej 25, 2740 Skovlunde.

Ansøgningsfrist den 17. juni.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 25 og 26 (19/6–26/6) Københavns Dag- og Aftenseminarium er en del af det betingede CVU Storkøbenhavn.

Stiftet af Blaagaard Seminarium, Gladsaxeseminariet, Københavns Dag- og Aftenseminarium i samarbejde med Københavns Amts Sy- gepleje- og Radiografskole i Herlev.

Københavns Dag- og Aftenseminarium søger en 25 timers bibliotekar pr. 1 august eller efter aftale.

Vi søger en bibliotekar, der:

● har lyst til de meget alsidige biblioteksopgaver der fore- kommer på et uddannelsesbibliotek

● har erfaring med edb-katalogisering og søgning på internettet

● har lyst til at undervise i biblioteksbrug og litteratursøgning

● har evt. kendskab til web-design

På biblioteket er ansat en 35 timers bibliotekar og en biblioteksassistent på 30¼ time. Desuden er der ansat en studen- termedhjælp på 8 timer.

Der er i øjeblikket åbningstid mandag – torsdag kl. 8.00–

20.15, fredag kl. 8.00–14.15. Vi fordeler en ugentlig aften- vagt os imellem.

Vores bogsamling består af stort set alle faggrupper. Vi har et ret stort tidsskriftshold og en rimelig stor UVM-samling.

Der er også udlån af diverse av-materialer.

Da det er første gang, der bliver ansat 2 bibliotekarer, vil vi i forbindelse med ansættelsen nytænke alle arbejdsopgaver,

Københavns Dag- og Aftenseminarium

Uddannelsesbibliotekar

(17)

p ^Person ^Person ^Personnyt ^Person ^Person ^nyt ^nyt ^nyt ^nyt

GREVE BIBLIOTEK

Tina Østergaard Hansen, cand.scient.bibl. fra Danmarks Biblioteksskole, København 1998, er pr. 1. maj 2003 ansat som bibliotekar på Greve Bibliotek.

Bibliotekar – vikar

Odense Centralbibliotek søger bibliotekar på fuld tid til lokalbiblioteksområdet Tarup-Næsby-Bolbro i perioden 1.8.–31.12.2003.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Se mere: http://www.odense.dk/pegasus.nsf/url/

Ansættelsesamtaler afholdes d. 20.6.2003.

Ansøgningfrist senest 17.6.2003.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Odense Central- bibliotek, Sekretariatet, Østre stationsvej 15, 5000 Oden- se C mrk. »Tarup-Næsby-Bolbro«

Bibliotekar halvtids

Holstebro Handelsskoles nuværende bibliotekar søger nye udfordringer højt mod nord. Til at videreføre betjeningen og udviklingen af biblioteket søger skolen derfor en uddannet bibliotekar pr. 1/08 2003 eller snarest derefter.

Der er tale om en selvstændig stilling, hvor du skal varetage biblioteksundervisningen af eleverne samt varetage almindelige biblioteksfunktioner over for skolens elever og ansatte.

Biblioteket er med i et lokalt netværk af biblioteker på byens uddannelsesinstitutioner, samt i et netværk af biblioteker på andre handelsskoler.

Biblioteket har eget budget.

Vi forventer af dig, at du:

● har lyst og interesse i at omgås unge mennesker

● er serviceorienteret og ikke bange for at iværksætte nye initiativer

● er fortrolig med edb på brugerniveau, databasesøgning m.m.

Arbejdstiden er fleksibel og fordeles over årets 40 under- visningssuger.

Løn og pensionsordning efter gældende regler.

Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Gert Kjærsgaard eller administrationschef Henning Clemmen- sen for nærmere oplysninger om stillingen.

Ansøgning vedlagt relevante bilag bedes fremsendt, så den er skolen i hænde senest 17. juni kl. 12.00.

Holstebro Handelsskole, Døesvej 76, 7500 Holstebro, tlf.: 96 10 50 00

Holstebro Handelsskole har ca. 800 elever på dagskolen (hhx og HG) og årligt 3500 kursister. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejde- re, som alle er eksponenter for kvalitet og udvikling.

GENOPSLAG

Randersegnens Biblioteker

Bibliotekar

Er det dig, vi har brug for?

Team Børn & unge på Randers Bibliotek har fået tilført yderligere 7 timer til teamet. Derfor genopslås stillingen, der var opslået i Bibliotekspressen nr. 9, men nu med 27 timers ugentlig arbejdstid mod tidligere 20 timer – tiltræ- delse pr. 1.07.2003.

Læs mere om stillingen på www.randersbib.dk.

Yderligere oplysninger gives gerne ved henvendelse til teamleder for Børn & Unge, Inge Müller på tlf. 87 10 68 31.

Ansøgningsfrist tirsdag den 17. juni 2003 kl. 12.00.

Indsendte ansøgninger til 20 timers stillingen opretholdes medmindre andet ønskes.

BF-note: B BF-note: B

Holstebro Handelsskole

Odense

Centralbibliotek

Har du fået nyt job?

Fortæl det i Bibliotekspressen

(18)

(19)

● deltagelse i amtets møder for børnebibliotekarer

● biblioteksorientering

Stillingen er en deltidsstilling. Yderligere oplysninger om ti- metal m.m. se hjemmesiden www.lejre.dk/bibliotek og på te- lefon 46 49 70 21.

Lejre Kommunes Biblioteker, Langetoften 25, Osted, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist 17. 6. 03 Ansættelsessamtaler i uge 26.

Vi søger en bibliotekar som

● er udadvendt, energisk og kreativ

● har gode samarbejdsevner og er fleksibel

● kan arbejde selvstændigt

● har godt kendskab til it

● har lyst til at præge bibliotekets udvikling Stillingen omfatter

● udlånsvagter med betjening af både børn og voksne

● udvikling af børneområdet

● indkøb af materialer for børn

● samarbejde med dagpleje, daginstitutioner og skoler

Lejre Kommunes Biblioteker

Bibliotekar med særlig interesse for børneområdet

BF-note: B

(20)

Til temadagen i Slagelse havde biblioteket inviteret en række leverandører af selvbetjeningsautomater. Her er det udstyr fra Codeco, der afprøves af en gruppe deltagere.

Med to temadage om selvbetjening inden for en uge i henholdsvis Århus den 7. maj og Sla- gelse den 13. maj var der noget, som kunne tyde på, at emnet er kommet kraftigt på dagsordenen i den aktuelle biblioteksdebat. Og med cirka 100 tilmeldte deltagere til begge dage, heriblandt både ledere og medarbejdere, kan man konstatere, at emnet er noget som interesserer både beslutningstagere og dem, som skal føre processen ud i livet.

I Århus indledte stadsbibliotekar Jens Inge- mann Larsen fra Herning med at fortælle om sit arbejde i Bertalsmann Foundation og kon- klusionerne fra rapporten Customer Self Ser- vice in the Hybrid Library, (som kan down- loades fra www.public-libraries.net). Fra dette arbejde kunne Jens Ingemann Larsen træk- ke på en række erfaringer og tendenser fra udlandet, som alle mere eller mindre peger på, at selvbetjening er vejen frem. Endvidere understregede Jens Ingemann Larsen, at der er en række »stakeholders«, som skal tilgodeses i diskussionen om selvbetjening, dvs. politikere, medarbejdere, leverandører, andre biblioteker og sidst men bestemt ikke mindst brugerne. Indførelse af selvbetjening kan væ- re en bekostelig affære og får, som Knud Schultz – chef for Hovedbiblioteket i Århus – påpegede, organisatorisk betydning for insti- tutionen.

Selvbetjening er slet ikke til at komme udenom – hverken på kort eller langt sigt. Andrew Cranfield rapporterer fra to temadage om emnet afholdt i henholdsvis Århus og Slagelse.

af ANDREW CRANFIELD

Selvbetjening

på dagsordenen

Stor indsats

Mange biblioteker ved fra egne erfaringer, at det ikke har været nemt at indføre selvbetjening, hvis man ikke gør en meget ihærdig indsats for at få brugeren til selv at påtage sig opgaven med udlån og aflevering af egne materialer, og alt for mange biblioteker ligger på en selvbetjeningsprocent på omkring 20 til 25 procent, som jo hverken er det ene eller det andet. Så et af de vigtige spørgsmål i både Århus og Slagelse var, hvor høj en grad af selvbetjening (udlån og aflevering) man kan komme op på. Og her må svaret og budskabet være særdeles positivt, idet det ser ud til, at man relativt nemt kan komme op på en pro- centsats på 85-99 procent. Erfaringerne fra

bibliotekerne i Århus Kommunes Biblioteker (ÅKB) og fra Haslev Bibliotek i Vestsjællands Amt viser, at hvis man er parat til at yde den helt store indsats for at få selvbetjening im- plementeret, er gevinsten sikret. Alle var dog enige om, at det kræver 110 procents opbakning fra personalet, hvis processen skal være vellykket.

I Århus kunne man stolt fremvise sit nye af- leveringssystem, som er udviklet i et tæt samarbejde med FIK Logistex Crisplant. Der er tale om en imponerende sorteringsrobot, som kan modtage de 7.000 bøger og andre materialer, som lånerne afleverer på Hovedbiblio- teket i Århus om dagen. Sorteringsanlægget, som er et af de største i Europa, er fordelt på

FOTO: JAKOB POULSEN

Kopi fra DBC Webarkiv