267
b rik k e r uden hensyn til m aterialets art, selv om brevene nu op
bevares på fo rsk ellig måde.
Arkivernes indhold, i al fa ld de størres, er av broget karakter.
Det falder i alt væsentligt i et par hovedgrupper: adkom stdoku
menter som skøder, jordebøger, skiftedokum enter og domme, og h e rtil slutter sig n atu rlig t andre sager vedrørende godsdriften som de få stum per av regnskaber, der er bevaret. Den anden hovedgruppe er breve fra kongen eller private, et enkelt sted — hr. O lu f Stigsen Krognos a rk iv — er bevaret kopibøger 1487— 99, og endelig findes der en del personlige optegnelser som koncep
ter, udkast til gravskrifter og dagbøger.
E n række av de største arkiver er allerede tidligere udgivet:
Mogens Gyldenstiernes, C hristoffer Gøyes og H e rlu f Trolles, men der findes dog endnu store, uudgivne sam linger, fx. fra slægterne Bille, Gyldenstierne, Rosenkrantz og Rud, især må fremhæves Esge Pedersen B illes (død 1552) ik k e m indst på privatbreve uhyre righoldige arkiv. Det aldeles overvejende antal arkiver stammer fra adelsmænd, men der er dog enkelte små arkiver fra borgere og gejstlige, og h eri er der ku n få privatbreve, rent u n d tagelsesvis findes der fire breve til professor Peder K je ru lf (død
1642).
Rigsarkivet bebuder en registratur over privatarkiverne fra den følgende tid, og efter at have modtaget den foreliggende bog, der ved sin kyndige opstilling, sine gode oplysninger .og sit rige in d hold er en fo rtrin lig hjæ lp fo r historikere, glæder m an sig til det næste b in d av de vejledende registraturer. E t a rk iv uden regi
straturer er — som en bog uden register — av begrænset værdi og brugbarhed, og selv om sagerne er registreret på sedler og i protokoller, er det jo ik ke hver mands sag, og navnlig ik k e hver lokalhistorikers sag, at kunne gå in d og slå op i Rigsarkivet, når m an har brug fo r en oplysning, så m an må håbe, at R igsarkivet i de kom m ende år må få arbejdskraft og bevillin ger til at fo rt
sætte sin udmærkede udgivervirksom hed.
H a n s H . Fussing.
Kulturhistorisk tværsnit.
D a n s k e H j e m v e d A a r h u n d r e d s k i f t e t . Redigeret af Povl Bagge. (Hirschsprungs forlag 1947). 226 s.
Landsarkivar, dr. P o v l Bagge h ar sam let elleve liv fu ld e og ko n krete skildrin ger af livet i hjem fra alle sam fundsklasser om kring år 1900. Resultatet er blevet en bog, der kan anbefales alle kul-
268
tu rh istorisk interesserede læsere. Tvæ rsnittet begynder med redak
tør O scar Hansens barndom shjem på Kristianshavn, en tovæ rel
ses lejlig h ed præget a f typograffam iliens små glæder og sorger, dens honette am bition og dens klunkem øbler, helt igennem ægte og tidstypisk. B iskop A xel Rosendals erindringer fra frisk o le n i Baldersgade på Nørrebro, direktør E in a r Dessaus fra det strålende overklassehjem på T u b org og Irene Skovgårds fra kunstneren N iels Skovgårds højskolepræ gede hjem på Karlsberg ved H ille rø d bevæger sig mere i det extraordinæ re, men er ik k e m indre fængs
lende. Det samme gælder den intim e sk ild rin g a f lensgreve C. C.
H olsteins indrem issionske hjem på Holsteinborg. K u n en person
ligh ed som grev H o lstein form åede vel at skabe et v irk e lig t hjem liv i dette vidtstrakte kom pleks a f bygninger med de ca. 60 væ
relser. Bogens lin je brydes a f professor Åge F r iis ’ kyndige, men mere litteræ rt betonede fortæ lling om departem entschef P. Vedels kultiverede em bedsm andshjem i Rosenvænget.
M ed gårdejer H ans Schm idts s k ild rin g a f nationalitetskam pens og højskolebevægelsens dønninger i hjem m et i Øster L in d e t og med folketingsm and Ju liu s Bom holts oplevelser under arbejder
klassens kam pår i en forstad til Silkeborg føres læseren atter ad kendte stier. Det samme gælder b ib lio te ka r H. C. H u u s’ fortæ l
lin g om købm andsgården i N akskov, h vo r den patriarkalske sam fu ndsform fungerede som et urværk, højskolelæ rer Fro d e K risten sens hedehusm andshjem i Torsted ved R in gkøbing og dr. med. Ib Ostenfelds sk ild rin g fra sin onkel, pastor H. P. Pontoppidans hjem i Spjellerup præstegård på Stevns. M an kunde have ønsket tvær
snittet udvidet med et digterhjem som det, stadsarkivar Svend Å kjæ r så m esterligt skildrede i et radioforedrag i år. M an tør m åske håbe, at bogens heldige u d fa ld frister dr. Bagge til at samle et nyt b in d efter de samme linjer.
Axel Steensberg.
Jagten i Danmark.
D e n d a n s k e J a g t i F o r t i d o g N u t i d , redigeret af Henning Scheel. (Hirschsprungs forlag. 1947). 406 s.
K u ltu rh isto rik e rn e h a r k u n i ringe grad interesseret sig fo r den danske jagt. Fø lg e lig er det en sparsom litteratur, der in d til nu findes om emnet, og h eller ik k e på museerne findes meget mate
ria le t il belysning heraf. F ø rst fo r få år siden indrettedes et sær
lig t museum. Jagt- og Skovbrugsm useet i Hørsholm , og i dets
