En bolskiftet landsby

(1)

V angede, G entofte sogn, Sokkelund herred, K ø b e n h a v n s am t

A f P. Rønn Christensen

I V a n g e d e f a n d te s d e r h elt frem til 1732 b e v a r e t et forh old svis enkelt, g a m m e l t agerfor- delin g ssy stem , so m m å s k e k a n h a v e in teresse ved s a m m e n l i g n i n g e r m e d tilsv a re n d e , m e n m e re in d viklede fo rd e lin g ssy s te m e r a n d r e ste

d e r i d e t g a m le d a n s k e b o n d e l a n d , og d erfor væ re bere ttig e t til en n æ r m e r e o m ta le .

K ild e r n e er n a tu rlig v is først og fre m m e st m a r k b o g e n (nr. 7) fra 1682 og d et 80 å r yngre aldeles fortræffelige k o r t m a t e r i a l e fra tiden o m k r in g 1766, d a l a n d s b y e r n e G entofte , O r d r u p og V a n g e d e p å grev Bernstorffs b u d blev udskiftet a f fællesskabet som led i d en n o k so m b e k e n d te »Bernsto rffske in d re t n in g « . M e n d e s u d e n h a r en tred je kilde haft v æ s e n t lig b e t y d n in g , nem lig en g r u n d i g u n d e r s ø gelse a f la n d s b y e n s historie , som i a n d e n for

b in d e lse er f o re ta g e t. 1 H e r v e d er d et blevet m u lig t at følge de enke lte g å r d e og dere s b e b o ere 2 - 3 0 0 å r før m a r k b o g e n s tid, for de fleste g å r d e s v e d k o m m e n d e helt tilbage i 1300-tallet.

V an g ed e b y m a rk

D e t v a r — og er — k a ra k te r istisk for V a n g e d e s j o r d , at d e n n æ s te n tota lt p å alle side r h a r sæ rdeles n a t u r l ig e g ræ n se r, n e m lig m o d vest, syd og øst ( m o d B u d d i n g e , E m d r u p og G e n tofte j o r d e r ) de sta d ig ek s iste re n d e v a n d l ø b og G e n to f te sø. G r æ n s e n m o d n o rd ø s t, m od J æ g e r s b o r g ( I b s t r u p ) , h a r nok o p r in d e lig g åe t g e n n e m en sæ n k n in g i te rr æ n e t fra S ø n d e rsø m o d n o r d v e st; m e n i 1635 blev et m i n

dre o m r å d e , ta k se re t til 5 td. la n d sæ dejord, s a m m e n m e d eng til 8 læs hø, ta g et fra V a n gede og lagt u n d e r kon g en s j a g t s l o t I b s t r u p ( J æ g e rs b o r g ) .2 Skellet m o d n o r d v e s t v a r d e r im o d p r o b le m a tis k , m e n m e re h e r o m n e d e n for.

M å s k e h a r disse faste, n a t u r l ig e g r æ n s e r v æ ret m e d v ir k e n d e til, at in g e n b o n d e u d e n for V a n g e d e n o g e n s in d e synes a t h a v e haft del i d e n n e bys m a r k - ligesom d e r i øvrigt heller ikke kendes e k s e m p le r på, at V an g e d e - b ø n d e r h a r haft j o r d i a n d r e byers m a rk e r.

V a n g e d e h a v d e ikke n o g et o v e r d re v (hvil

ket ofte beklages); m e n d e n n e m a n g e l afbøde- des i n o g e n g r a d af, at d e r r u n d t o m p å m a r ken fa n d te s en la n g ræ kke s m å sty k k e r, » v a n d kær« eller » e n g e p le tte r og forsletter« kaldes de i m a r k b o g e n , som ikke dy rk ed e s, m e n blev b r u g t til høavl, n å r d e r blev sået korn i d en o m lig g e n d e ag e rjo rd . H e r til kom , at d e r i m a rk e n n o r d for byen v a r ikke m i n d r e en d 7 m oser, d e r kun delvis b e n y t te d e s til tø r v e skær. D e n største v a r » S to re L y n g e M ose«, nu » G a m m e l m o s e n « (fredet siden 1844), d e n n æ s ts tø r s te m ose lå u m i d d e l b a r t syd for byen og hed »Vildes M ose«, n u N y m o s e n (alle V a n g e d e b o e re s elskede b y p a r k ) .

P å tra d itio n e l sjæ lla ndsk vis d y r k e d e s de ca. 600 td. la n d i b y m a r k e n i et tr e v a n g s b r u g : R ug, byg og b r a k m a r k . I b y m a r k e n v a r d e tre v a n g e adskilt ved ste n d ig e r, m e d e n s vejene, som gik g e n n e m m a rk e n , v a r o m g æ rd e t p å en m i n d r e m a ssiv m å d e . G æ r d e r n e her, s a m t de gæ r d e r , d e r a d s k ilte selve l a n d s b y e n fra b y m a rk e n , v a r sta v -g æ rd e r, som b ø n d e r n e ofte

*P. R ønn C h risten sen , f. 1905, fhv. skolebiblioteksinspektør.

1. U try k t m an u sk rip t »D et æ ldste V angede«. K opi i G entofte K om m unes lokalhist. arkiv. A rkivet opbevares p.t. på H o v edbiblioteket i H ellerup.

2. Sokkelund herreds tb 23.7.1635 (L an d sark iv et for Sjæ lland m .m .)

(2)

E n bolskiftet landsby

Vangede bygade nr. 52. Som noget meget sjældent er her bevaret en del a f et bondestuehus fr a fø r udskiftningen i 1766 (gård nr. 13 på tegningen .y. 275). Bør fredes!

h a v d e b e s v æ r m e d at h o ld e så g o d t vedlige, som fæ lle sd y rk n in g en n ø d v e n d ig g jo rd e . M a te ria le rn e fik b ø n d e r n e i et vist o m f a n g hvert å r udvist a f u n d e r s k o v e n i k ro n e n s næ rlig g e n d e skove, m e n de m å t t e også købe stave - alt ifølge m a rk b o g e n .

For a t d y rk n in g sfæ lle ssk a b et k u n n e f u n gere, m å t t e d e t v æ re u n d e r k a s te t visse v e d tæ g te r eller vid er, »b y en s vilkår« kaldtes de i V an g e d e. D e er ikke b e v a re t for V a n g e d e s v e d k o m m e n d e , m e n d e t f re m g å r a f tin g b o gen, at d e h a r e k s is te re t.5 N å r d et v a r p å krævet, s a m le d e s p å god d e m o k ra tis k vis alle 13 eller 14 g å r d f æ s te r e i byen — vist som regel s ø n d a g e f te r m id d a g - og t r a f de n ø d v e n d ig e b e s lu tn in g e r v e d r ø r e n d e d y rk n in g sfæ lle ssk a

bet. O l d e r m a n d e n h a v d e »byens kæp», h v o r m e d h a n ved sk u r e r ud for h v e r t g å r d s m æ r k e k u n n e holde r e g n s k a b for d e s m å b ø d e r, som id ø m te s for o v e r tr æ d e lse a f d e v e d t a g n e love.4

J o r d f o r d e l i n g - b o l s k i f t e

D e t v a r d en 5. a u g u s t 1682, at de ca. 1000 agre, som V a n g e d e s j o r d d e n g a n g v a r o p d e lt

Vangede gamle skole, som grev B ernstorff lod opføre i 1786. Den blev i 1975 smukt renoveret a f Gentofte kom

mune, som samtidig fjernede de omgivende ældre huse, så bygningen kom til at ligge alene på en »præsenterbakke«

midt i byen, omgivet a f et stort, grønt område. Her samles nu næsten alle beboere i bydelen ved festlige lejligheder (og dem er der mange af. Vangedeboerne forstår at feste!).

i, blev m å lt og v u r d e r e t, således so m d e t se

n ere blev ren sk rev e t i m a r k b o g e n . I løbet a f å r e n e 1682—83 f a n d t lig n e n d e o p m å lin g e r sted over hele la n d e t - et i m p o n e r e n d e a r bejde, helt u d e n sidestykke i D a n m a r k s h i s t o rien.

A f h v er ag e r blev d e r i g a m le sjæ lla ndske alen (1 gl. alen = 1.007 ny alen) ta g et tre mål, et læ n g d e - m å l og to b r e d d e -m å l, n e m lig et ved h v e r a g e re n d e . S enere blev så læ n g d e m å le t m u ltip lic e re t m e d g e n n e m s n i t t e t a f d e to b r e d d e m å l, og a r e a le t a f h v e r a g e r v a r u d r e g n e t. P å V a n g e d e m a r k v a r en ag e r ret ofte ved en lille eng, et k æ r eller en vej delt op i to eller liere »sty kker«, hvilket d e r o m h y g g e ligt gøres red e for.

D en d y r k e d e j o r d v a r fordelt p å 72 »åse« a f vidt forskellig størrelse, som d e t synes a f h æ n gig a f n a t u rl ig e te rræ n fo r h o ld , b a k k e s k r å n i n ger, sletter, s æ n k n in g e r i te rr æ n e t, veje, v a n d løb m. v., m e n også u n d e r h e n s y n til, at åsene ikke skulle blive for store, de skulle n em lig r u m m e én - og k u n en - ag e r til h v e r a f de 3. Tb. 11.6.1635

4. Tb. 23.6.1631

(3)

P. R ønn Christensen

o p r in d e lig e 13 g å r d e i by en (gd. nr. 8 h a v d e d o g sin j o r d fordelt p å to sm a lle ag re i hver ås, jf. n ede nfor).

V a n g e d e g å r d e n e v a r fordelt i 5 g r u p p e r m e d fra 2 til 4 g å r d e i h v e r g r u p p e . Det kald tes i æ ld re tid — m e n ikke i m a r k b o g e n — a t g å r d e n e »lå i bol s a m m e n « . N a v n e t »bolskifte« er en n y ere opfin delse. S y stem et v a r n u , a t alle 5 g å r d g r u p p e r in d e n for den s a m m e ås skulle h a v e n ø ja g tig s a m m e stø r re l

se s -p a rt a f ås en s s a m le d e a g e r b r e d d e . I n d e n for h v e r g å r d g r u p p e - h v e r t »bol« - h a v d e d e re fte r h v e r g å r d sin ager, hvis b r e d d e altid v a r d e n s a m m e b rø k d e l a f hele g å r d g r u p p e n s blok a f agre. A g re n e i »bolskiftet« h a v d e altså forskellig b re d d e .

A g re n es læ n g d e k u n n e n a tu rlig v is v arie re en del efter te rræ n e t; m e n d e t v a r d e r ikke ta g et h e n s y n til i jo r d fo r d e lin g e n . D e t v a r kun a g e r b r e d d e r n e , d e r talte. D o g k a n d et siges, a t d e r p å en m å d e v a r ta g e t h e n s y n , d e r ig e n n e m a t rækkefølgen a f g å r d g r u p p e r n e i å s e n e v a r helt tilfældig, å b e n b a r t b e s te m t g e n n e m lo d træ k n in g . E n g å r d g r u p p e k u n n e a ltså ikke risik ere d e n u r e tfæ r d ig h e d , d e t ville v æ re altid at skulle h a v e d e n første eller d en sidste a g e r g r u p p e i åsen, h v o r a g r e n e ofte v a r kortere, e n d d e v a r m i d t i åsen.

D e enke lte g å r d g r u p p e r — »bol« — næ vne s i m a r k b o g e n for V a n g e d e m e d sto r r e g e lm æ s sighed. D e t ses, a t a g e r læ n g d e r n e m a n g e s te d e r v a r ie re r efter b o lin d d e lin g e n . N å r et nyt bol b e g y n d e r , k a n d e t ofte ses p å a g e r læ n g d e rn e . I enkelte åse er d e r ligefrem 5 a g e r læ n g d er, s v a r e n d e til d e 5 bol.

G å r d e n e i en g å r d g r u p p e næ vne s altid i s a m m e rækkefølge, m e n ikke helt, som d et v a r a l m in d e lig t i a n d r e bolskiftede sjæ llandske la n d s b y e r, i d e n rækkefølge, som g å r d e n e lå i in d e i b y e n (»solskiftet«, d.v.s. » m e d solen«).

A g re n e i bole ne h a v d e , som n æ v n t, ikke alle s a m m e b r e d d e , d et v a r nem lig a g e r b r e d d en , d e r afgjorde d e n enke lte g å r d s jord tillig - gende , d e n s p a r t a f bolet. 1 m a n g e tilfælde k an m a n m e d n æ s te n m a t e m a t i s k n ø ja g tig h ed p å g r u n d l a g a f a g e r b r e d d e n ( g e n n e m s n itte t a f d e to a g e r b r e d d e r , d e r opgives i m a rk b o g e n ) b e s te m m e , hvilken b r økdel a f bolet, d e r til kom en b e s te m t g å r d , og d a det jo over hele d e n bolskiftede b y m a r k v a r d en

s a m m e b rø k d el a f et bol, d e r tilkom g å r d e n e , v o ld e r d e t ingen v a n s k e lig h e d — tro d s nogle s m å u r e g e lm æ s s ig h e d e r - at opstille et s k e m a over d e b o ls p a rt e r, som til kom de enkelte gårde .

D e t ser s å d a n ud:

Bolinddelingen i Vangede. G årdenes n u m re er her og i det følgende de n u m re, de h a r i m arkbogen (og i m atriklen 1688). Bolenes ro m erta l er derim od frit o pfundet til b ru g ved denne lejlighed.

M atrik el

n u m m er 1688

Brøkdel a f bolet

Bol 1 1 '/2

2 ‘/2

Bol II 3 7 l 6

11 7 , 6

Bol I I I 13 %

4 %

Bol IV 5 y «

6 a

8 a

Bol V 7 A

8 'A

10 A

9 A

12 A

G ård nr. 14 var uden for bolinddelingen.

På b a g g r u n d a f d e n sto re re g e lm æ s sig h e d og en k e lh e d i bolskiftet i V a n g e d e er d e t m e d særlig interesse, m a n giver sig i kast m e d at u n d e r s ø g e d e u reg e lm æ s sig h e d e r, som kan ko n sta te re s.

M e s t b e m æ r k e ls e s v æ rd ig t er det, a t d e n no rd lig ste del a f b y m a r k e n , et b æ lte op im od L y n g b y skel, ikke er bolskiftet.

Det d r e je r sig o m i alt 8 åse, og i h v er a f disse åse h a r h v e r enkelt g å r d faet tildelt en te m m e lig b r e d ager, og h e r h a r alle ag re n o g e n l u n d e s a m m e b re d d e . G å r d e n e s r æ k k e følge i åsen er fu ld stæ n d ig tilfældig og m å væ re b e s te m t ved lo d tr æ k n in g , en ny l o d tr æ k n in g for h v e r ås.

D e n n e ikke-bolskiftede j o r d m å h id r ø r e fra en l a n d s b y ved n a v n B ilstorp (eller B listru p ), der, som adskillige a n d r e l a n d s b y e r , er blevet n e d l a g t u n d e r a g r a r k r is e n i 1300-tallet, h v o r efter d e n s j o r d er blevet delt m e lle m V a n g e d e

(4)

og L y n g b y . B ilstorp næ v n e s nogle g a n g e i tide n 1348-90, m e n v a r d a helt eller delvis

» ø d e« .5 D e r vides in te t om , h v o r n å r V an g e d e - b ø n d e r n e er b e g y n d t a t o p d y rk e d e n n e d la g te bys jo rder; m e n i h v e r t fald for den dårlig ste j o r d s v e d k o m m e n d e er d e r nok g åe t en læ n gere årræ kke . E n d n u i m a rk b o g e n fra 1682 m eldes d e r o m de to åse, som lå i d et n ord- vestligste h jø r n e a f m a r k e n (»Store og Lille K n æ b je rg » ) , a t d e v a r g a n s k e overg ro et m e d sto r lyng, og a t » in g e n k u n n e m in d e s, a t de no g en tid h a r v æ r e t o p p lø je t og tilsået« (hvil

ket d o g ikke fo rh in d r e d e , at h v e r g å r d p å m a r k b o g e n s p a p i r k o m til a t figurere m e d én ag e r også i disse åse - m e d n ø ja g tig d e s a m m e b r e d d e m å l! ) .

E n a n d e n m e g e t iø jn e fald e n d e u r e g e lm æ s sighed var, a t g å rd nr. 8 h a v d e del i to bol, n em lig '/+ a f bol I V og % a f bol V. G å r d e n e s rækkefølge i bol I V k u n n e ty d e på, at nr. 6 o p r in d e lig h a r haft XA a f d e t te bol, m e n a t h alv d e le n a f d e n n e b o ls p a r t ('/i bol) p å et eller a n d e t tid s p u n k t er a fstå et til gd. nr. 8.

E n k e n d s g e r n in g er det, at nr. 8 i alle de bolskiftede åse h a v d e to sm a lle agre, 'A a f bol I V og Vi a f bol V; m e n o p ly sn in g e r om, n å r og h v o r d a n d e n n e æ n d r in g i ag e rfo rd elin g en er sket, k a n ikke gives.

D e r im o d er d e r b e v a re t god d o k u m e n t a tion for, h v o r d a n en helt ny g å rd , g å r d nr. 14 i m a r k b o g e n , er blevet klistret p å d e t g am le bolskifte. D et skete fo rm e n tlig i første halvdel a f 1500-tallet.

F re d e r ik II skriver 16.3.1582 til le n s m a n d e n p å K ø b e n h a v n s Slot, at kro n en s b ø n d e r i V a n g e d e h a r b e r e tte t, at d e r i dere s by findes en til H ellig g e jsth u s (V a rtov) h e n l a g t g å rd , som »i g a m m e l tid« er o p r e tt e t a f alle b ø n d e r nes j o r d , u d e n at d e i d e n a n l e d n in g h a r fået n oget afslag i skyld og tynge. L e n s m a n d e n skal la d e »oldinge« u n d e r s ø g e fo rh o ld e n e og in dskrive en ev e n tu e l n ed s æ tte lse i jo r d e b o - g e n . 6 L e n s r e g n s k a b e r n e for K ø b e n h a v n s len er ikke b e v a r e t fra d e n tid, m e n ved at s a m m e n lig n e la n d g ild e a n g iv e ls e rn e fra før og ef

ter 1582 ses d e t tydeligt, at d e r virkelig blev g e n n e m f ø r t en n ed s æ tte lse a f k o rn sk y ld e n for

d e g ård e , som d e n g a n g v a r i k ro n e n s eje, en n ed s æ tte lse p å i alt ca. 2 p u n d k orn, fordelt m e d 6 - 1 3 sk æ p p e r p å h v e r g å r d . F or de g ård e , d e r ikke h ø r te u n d e r k ro n e n , skete d e r in g e n tin g , hvilket nok - især for de g år d e , d e r ikke h ø r te u n d e r V a r to v - k u n n e synes noget ur etfæ rdigt; m e n d e h a v d e j o altså ikke k la get!

A f m a r k b o g e n f r e m g å r d et klart, h v o r d a n m a n h a r b å r e t sig a d m e d a t skaffe j o r d i b y m a r k e n til d e n nye g å rd . K o r t fortalt blev d e t o r d n e t således: S om en slags j o k e r i spillet fik d e n nye g å r d tildelt j o r d , d e r hid til h a v d e væ r e t tildelt de o p rin d e lig e bol. H e lt nø ja g tig t o v ertog gd. nr. 14 i 2 åse bol I I , i 3 åse bol I I I , i 3 åse bol I V og i 3 åse et h a l v t bol V.

M a n s p ø r g e r uvilkårligt, hvorfor bol I ikke skulle b id ra g e . D e t k a n m uligvis skyldes, at d e n nye g å r d blev p la c e re t n o r d lig st i b y en og d e r h a r o v e r ta g e t g å r d s p l a d s og en del tofte

jord fra bol Is to g å r d e , som lå her.

I øvrig t kom d e n nye g å r d til at ligge ved siden a f byens m in d s te g å rd , nr. 12, som også ejedes a f V arto v , og d e t v a r e d e ikke længe, in d e n de to g å r d e blev s a m m e n l a g t til en gård. D e t h a r m å sk e ligefrem v æ r e t d et e g e n t

lige form å l m e d V a r to v s in d g r ib e n i V a n g e d e bys s t r u k t u r at tilvejebringe én g å r d n o rd lig st i b y en a f en m e re p a s s e n d e størrelse.

I alt o v erto g jo k e r e n nr. 14 fra d e t g a m le bolskifte b r e d e a g re m e d en s a m le t b r e d d e p å lidt u n d e r d e t n o r m a l e for f \ bol. S a m m e n lagt m e d nr. 12, d e r v a r

l/s

bol, blev d e r a ltså n u en g å r d a f s tø rr e lse so r d e n lidt over '/i bol.

For a t gøre fortegnelsen over u r e g e lm æ s sig h e d e r n e i bolskiftet k o m p le t skal d e t endelig næ vnes, a t d e r r u n d t om p å m a r k e n fandtes nogle - som regel s m å - a g re ho ld t u d e n for b o lin d d e lin g e n , m e n tildelt enkelte bol eks

tr a . D e t d r e je r sig o m i alt 8 sæ t fordelt p å alle 5 bol. E n d v id e r e v a r d e r 27 agre, m e st s m å y d e r a g re , som v a r tillagt enkelte g å r d e u d e n o m b o lindde lige n. E n del a f disse a g re kaldes i tin g b o g e n u n d e r ti d e n »forlods jo r d « .

M e n alt ta get i b e t r a g tn in g , er d e r alligevel tale om et så rege lm æ ssigt og v elb e v a re t bol-

5. 26.9.1348, 11.3.1377, R oskildebispens jb . og Æ ldste arkivregstr. A I I I 361, K irkehist. Sam l. 2 V 424.

6. K bhvns. D ipl. IV 661, K ane. Brevbøger.

(5)

P. Rønn Christensen

skifte, a t d et nok er v æ rd at tilk n y tte nogle alm in d e lig e b e m æ rk n in g e r.

Bolskiftets alder

Vi ved n o g e n l u n d e n øja gtigt, h v o r n å r bolskif

tet i V a n g e d e blev o p h æ v e t. D e t skete for

hold vis sent, nem lig efter å r e t 1732, d a k r o n e n v a r blevet ejer a f alle g å r d e n e i byen u n d t a g e n én, d e r tilh ø rte K ø b e n h a v n s U n i versitet. F ø rs t d a n å e d e d e n s å k a ld t e »egali

sering« til V a n g e d e , d.v.s. a t byens j o r d blev o m forde lt, så alle g å r d e ( u n d t a g e n U n iv e r s i

t e ts g å rd e n ) blev gjort lige store. V a n g e d e - b ø n d e r n e v a r tilsy n e l a d e n d e g o d t tilfredse m e d d e n nye o r d n i n g (» lig e d e lin g e n « ) . D et fortæ ller de i h v e rt fald i et b o m b a s tis k b ø n skrift, som d e fik forfattet og i n d s e n d t til k o n g en i 1766 i et forgæ ves forsøg p å at sto p p e g rev B e rn s to rf f og ikke m i n d s t go d sfo rv a lte r Torkel B a d e n i deres sto re p l a n e r o m u d skiftn in g a f fælleskabet, u d fly tn in g fra l a n d s b y e r n e m. v.

D e r im o d ligger d e t u n æ g telig noget t u n gere, n å r d e t g æ l d e r s p ø r g s m å le t o m bolskif

tets o p rin d e lse . D e t er faktisk e n d n u helt u a f

klaret, h v o r n å r og h v o r d a n d e n n e a g e rfo r d e ling er o p stå et.

B e g re b et »bol« h a r tid lig ere v æ r e t d is k u te ret m e lle m h isto rik e re h e r i l a n d e t i en lang å rræ kke ; m e n også i d e se neste å r h a r det v æ ret d rø fte t i H isto risk T id s s k r if t.7

D er er e n ig h e d om , at d e t er m e get g a m melt. Det n æ v n e s i d e t æ ldste d a n s k e d ip lo m , hvis la tin sk e tekst er b e v a r e t( i afskrift), K n u d d e n Hellig es g a v e b r e v til L u n d s D o m k ir k e i å r e t 1085, og synes allered e d a at h a v e v æ ret d e n a l m in d e lig a n v e n d t e m å le e n h e d for j o r d e j e n d o m . 8 M e n v a r d et »familiebolig « el

ler v a r d e t » s k a tte g r u n d la g « , d e r o m s tå r bl. a.

d isk u s sio n e n (I p a r e n te s b e m æ rk e t: Vi er el

lers l / i mill. boligejere i d ro n n in g e r ig e t, som n u 1000 å r efter u d m æ r k e t forstår, at d et kan h a v e v æ ret begge dele - sam tidig!) Bolskiftet,

d e n særlige form for jo r d fo r d e lin g , som h e r o m ta le s, er ikke så g a m m e l som selve b o l

b e g re b e t (jæ vnfør h v a d d e r n e d e n f o r skrives om b yens s t r u k t u r og a n d r e f o rm e r for j o r d fordeling). M e n g a m m e l t er det.

D e t o m ta le s i tingbøger, tin g s v id n er, skø

d e r og p a n t e b r e v e , j a , helt tilbage i de g a m le la n d sk a b slo v e (om kr. 1300), m e n v a r allerede d e n g a n g p å vej til at blive foræ ldet. E g en tlig er d e t m æ rkeligt, at selv o m bolskiftet o m ta le s direk te og in d ire k te utallige gange , er d e r a l

tid k u n tale o m ju s t e r i n g e r eller s m å æ n d r i n ger; m e n d e r gives in g e n o p ly sn in g e r, som kan lede os p å sp o re t a f bolskiftets o p rindelse.

D et sim p e lt h e n b a r e v a r der, og d e t re tte d e m a n sig så efter i d e m a n g e å r h u n d r e d e r , d a d y rk n in g sfæ lle ssk a b et p r æ g e d e de d a n s k e la n d sb y e r .

E t eksem pe l på, at b ø n d e r n e i V a n g e d e ke n d te og r e sp e k te r e d e b o lin d d e lin g e n i 1600- tallet d u k k e r op i tin g b o g e n fra 1641, d a fire m æ n d a f tinget blev u d t a g e t til at g ra n s k e og forfare jo r d fo r d e lin g e n til g å r d nr. 6 og g å rd nr. 8, som »lå i bol s a m m e n « . S ynet er ikke i sin helh ed indført i tin gboge n; m e n m a n for

stå r, at d et d re je r sig o m en a f d e alm in d e lig e j u s t e r in g e r , d e r gik ud på, at de to b o ls p a r t e r skulle v æ re nø ja g tig lige store, således at j o r d en igen m å t t e v æ re »til h v e r sin g å r d , som d e n a f aril ds tid ligget h a v e r « . 9 M a n b e m æ r ker, at b e b o e r e n i nr. 6 b e n y t te d e lejligheden til en rask lille b y tte h a n d e l: H a n fik en ag e r i Saksekærs ås m o d at afstå en »forlods eng« i s a m m e vang. H vis d e n slags b y tte f o r r e tn i n ger i a n d r e b y e r er foregået i stø rre tal g e n n e m nogle å r h u n d r e d e r , fo rstår m a n godt, at d et o p rin d e lig e bolskifte kan v æ re vanskeligt a t u d re d e .

S o g n e p r æ s te n i G e n to f te i n d r ø m m e r i en i n d b e r e t n i n g fra 1657, at d e t er »i d e t uvisse«

h v o r d a n la n d s b y g å r d e n e er lagt i bol i h a n s sogn. H a n m e n e r, at u s ik k e rh e d e n g en e relt er størst b l a n d t »skovboerne«, hvortil G en to fte sogns b e b o e re altså blev r e g n e t . 10 H o s » h e d b o e rn e « ( b e b o e rn e i » H e d e n « m e lle m K ø b e n -

7. H ist. T idsskr. bd. 83, 1-34, bd. 85, 110-118.

8. O versæ ttelse og k o m m en tar i G yldendals og Politikens D an m ark s H istorie IV 77 f.

9. T b . 18.3 og 6.5.1641 10. D anske K ane. B 124 b RA

(6)

E n bolskiftet landsby n a v n og K øge) v a r d e t m e re regelm æssig t.

E je n d o m m e l ig t er d e t også, at o p m å l e r n e i 1682 ikke m e d et o r d o m t a l e r bolskiftet, d et v a r altså forlæ ngst d e g r a d e r e t til en fo rtid s

levnin g, som in g e n a g t e d e på, selv o m d et faktisk sta dig, som d e t h e r er red e g jo rt for, i V a n g e d e v a r selve f u n d a m e n t e t for a g e r fo r d e lingen.

De ældste ejere

D e r findes tilstræ kkeligt b e v a r e t k i ld e m a te r i

ale til, a t d e t m e d rim elig sikke rhe d er m u ligt at gøre red e for V a n g e d e g å rd e n e s ejerfo rhold i 1300-, 1400- og 1500-tallet.

Vor Frue K irkes og Vartovs gods

Ifølge V o r F r u e K ir k e s » d ø d e b o g « d.v.s. en k a l e n d e r over sjæ lem esser for afd ø d e givere a f gods, fik kirken i 1335 o v e r d r a g e t b ø n d e r g o d s i V a n g e d e efter en P e d e r P ederse n. H a n h a v d e haft godset i p a n t a f »en vis J a k o b K a r ls e n « for 12 m a r k r e n t s ølv" D e r k a n være tale o m en sjæ lla ndsk a d e l s m a n d , J a k o b K a r l s e n (R an i) til H ø jb y i O d s h e r r e d , som levede i 1338, og h a n bliver i så fald den æ ldste k e n d t e ejer a f b ø n d e r g o d s i V an g e d e.

B ø n d e rg o d s til v æ r d i 12 m a r k sølv s v a re d e vel p å d en tid til ca. 5 pd. korn i skyld, og d e r er d a fo rm e n tlig tale o m g å r d e n e nr. 1 og nr.

12.

H e lt sik kert er d e t d e r im o d , at rigshofme- ste re n A n d e r s J e p s e n ( L u n g e ) 29.6.1424 i n d stiftede et a l te r i F ru e K ir k e og tillagde det b ø n d e r g o d s i G la d s a k se , s a m t 2 g å r d e i V a n g e d e . 12 D e t v a r g å r d e n e nr. 4 og 10.

Efter r e f o r m a t i o n e n 1 ? blev de n æ v n t e 4 g år d e , d e r tilh ø rte V o r F r u e K irke, tillagt

V a r to v , eller som d et d e n g a n g hed, H e llig g e j s t.14 S om fora n o m t a l t lykkedes d e t for en a f V a r to v s fo r s t a n d e r e at få o p r e t t e t en hel ny g å r d i V a n g e d e , og stiftelsens gods i d e n n e by o m f a t te d e d ere fte r g å r d e n e nr. 1 , 4 , 10, 12 og

14. I ø v rig t er stiftelsens go d sh is to rie m æ r k e ligt no k vist ald rig blevet rigtig u n d e r sø g t.

V ed m ageskifte a f 10.1.1732 kom V a rto v s gods i V a n g e d e u n d e r k r o n e n . 15

Kronens gods

E n g r u p p e p å 4 g å r d e (det v a r nr. 7 , 8 , 11 og 13) synes allerede i 1300-tallet at v æ re sa m le t u n d e r en godsejer. D e n æ ldste, k e n d t e ejer er K a t r i n e T i m m e s d a t t e r (A b ild g å r d ) til H ø r- n in g s h o lm ( H ø r s h o lm ) , d ø d før 1346, gift m e d Niels E rik sen (Saltensee), og d e r er fra tiden 1346-1400 b e v a re t d o k u m e n t e r , som v e d r ø r e r disse to p e r s o n e rs og deres b ø r n s e je n d o m s re t til V a n g e d e g å r d e n e . 16 I å r e t 1400 g o d k e n d t e fam ilien, a t d e t te gods - som så m e g e t a n d e t b ø n d e r g o d s i d e d a g e - overtoges a f D a n m a r k s m y n d ig e d r o n n i n g M a r g r e t h e d e n F ørste, og i de følg ende å r h u n d r e d e r for

blev g å r d e n e d a i k ro n e n s eje. De fire g å r d e v a r i nogle å r fra 1524 sat i p a n t til R o s k ild e b is p e n , 17 m e n i 1548 blev d e som et s æ r skilt lille len givet som løn til kongens liv

læ g e.18 H a n h a v d e fået H v id ø r e k o n g s g å rd o v erla d t. 10 å r senere overgik d e til en ny livlæge, m e n efter d e n n e s d ø d in dgik de fire g å r d e i d e n o r d in æ r e sa m lin g a f b ø n d e r g å r d e , d e r v a r tillagt K ø b e n n a v n s l e n . 19

A f et d o k u m e n t fra 1 1.3.1377 f re m g å r det, at S iu n d e N ielsen G y lling a f S trø (ved S l a n g e ru p ) h a v d e a r v e t 5 øre j o r d i V a n g e d e og 11 ø r t u g j o r d i d e n n æ rlig g e n d e l a n d s b y Bil

sto rp, og at h a n p a n t s a t t e d e n n e j o r d til svo

g eren H e n r ik Skytte. E n d n u 1403 ejede fami-

11. SR D V I I I 540, K bhvns. D ipl. II 7 12. K bhvns. D ipl. IV 27

13. 10.12.1538

14. J b . 1531, K b h v n s. D ipl. I 518 15. K ro n en s Skøder

16. To skøder a f 22.7.1346, p an teb rev 1.5.1374, skøde 25.2.1400, sam t p an teb rev 25.7.1391 el. 90(K irkehist. S am l.2 V 424).

17. F rederik Is R egstr. 52.

18. D anske K ancelliregstr. 380.

19. D anske K a n c e llire g str.386.

(7)

P. R ønn Christensen

lien j o r d i V a n g e d e , 20 og d e t er form entlig d e n n e j o r d , som 2.3.1465 v a r 2 g å r d e m e d ti l s a m m e n 6 pd. korn i skyld, og d a skødedes a f Elself B r e m le s d a tte r , gift m e d J e n s M a d s e n a f S la n g e ru p til h e n d e s slæ g tn in g T o rb e n Bille a f Søholm . D e d u k k e r o p igen i skiftet efter T o rb e n Bille i 1492.21 D e t v a r g å r d e n nr.

5, so m 1560 m a geskiftedes til k ro n e n , og nr.

6, som i 1631 ligeledes ko m til K ø b e n h a v n s le n .22 D e t v a r fo rm e n tlig C h r i s t i a n I V s i n d r e tn i n g a f en la d e g å rd til I b s t r u p (Jæ g e rs

borg), som gjorde k r o n e n in te r e sse re t i at få m e re ho v erip lig tig t b ø n d e r g o d s i V an g e d e.

G å r d nr. 9 k o m i 1623 ved m ageskifte fra adelseje til kro n en , således at k r o n e n herefter h a v d e g å r d e n e nr. 7, 8, 11, 13, 5, 2, 9, 6, n æ v n t i d e n n e rækkefølge (efter anskaffelses- tiden) i j o r d e b ø g e r n e . 23

V ed m ageskifte 10.1.1732 ko m hertil V a r tovs gods i V a n g e d e , nr. 1, 4, 10, 12 og 14, og d e r v a r d ere fte r k u n en g å r d i byen, nem lig nr. 3, d e r ikke tilhørte k ro n e n . G e n n e m alle om skiftelser v e d b le v d e n a t tilhøre K ø b e n h a v n s U n iv e r site t.

Universitetets gods

I R o s k ild e b isp e n s j o r d e b o g fra ca. 1370 o p lyses d e t g a n s k e kort, a t 2 g å r d e i V a n g e d e ligger u n d e r b isp e sto le n ;24 m e n senere, i 1436 far vi a t vide, a t g å r d e n e v a r lagt u n d e r Ø l sted p r æ b e n d e ( k a n n ik e - u n d e r h o l d ) og yd ed e 3 og 1 p u n d k o rn i skyld (gde. nr. 2 og 3).25

V ed re f o rm a tio n e n blev b isp e g o d se t k r o n gods, og allerede 10.6. 1539 o v e r d r o g kongen d e n m in d s te a f g å r d e n e - s a m m e n m e d a n d e t b ø n d e r g o d s - som gav e til K ø b e n h a v n s U n i versitet til løn for 2 professorer, og dere fte r forblev d e n n e g å r d u n iv e rsitetets e je n d o m hele 15, 16 og 1700-tallet ig e n n e m , m e d e n s hele by en i øv rig t h ø r te u n d e r k r o n e n og se

n ere u n d e r BernstorfT gods.

G å r d nr. 2 blev ved univ e rsite te t til 15.5.1622, d a d e n blev m a geskiftet til kronen.

Konklusion

V a n g e d e v a r i 1300-tallet og, sa n d synligvis i adskillige å r tidligere, d elt m e lle m m a n g e for

skellige ejere, vist alle a f ade lig slægt. N o g e n d irek te forbindelse m e lle m de æ ldste k e n d t e ejere og b o lin d d e lin g e n kan ikke påvises. D et er sa n d sy n lig v is o p d e l in g e n m e lle m m a n g e ejere, som h a r bevirket, a t bolskiftet h a r b e v a re t sig så g o d t — m uligvis m e d en eller flere j u s t e r i n g e r u n d e rv e js - helt frem til 1700-tal

let. E n »ligedeling« k u n n e van s k elig t g e n n em føres i en by m e d så m a n g e ejere.

L an d g ild en

D e n egentlige la ndgilde , ko rn sk y ld en , ydede s o p r in d e lig som regel i et helt a n t a l p u n d korn (å 24 sk æ p p e r ). A n s æ tte ls e n til k o rnskyld g å r langt tilbage i tiden, og d et vil derfo r være n æ rlig g e n d e at u n d ersø g e , o m d e r i V a n g e d e er en forbinde lse m e lle m s k y ld s æ tn in g e n og d e n g a m le bo lin d d e lin g , og d et er der.

De m a n g e s p r e d te o p ly sn in g e r o m k o r n skylden i by en i 1400- og 1500-årene viser tydeligt, at d e r d e n g a n g h a r v æ r e t tale o m 8 p u n d korn pr. bol, n o g e n l u n d e fordelt p å de enkelte g å r d e m e d d e n s a m m e brø k d el, som g å r d e n h a v d e i bolet.

T i l s a m m e n sva re des d e r altså a f d e 5 bol i byen 40 p u n d korn; m e n d a d e t er a lm in d e lig fastslået, at p å S jæ lland v a r d e n o p rin d e lig e ko rn sk y ld a f hv ert bol 1 læst eller m a r k korn d.v.s. 12 p u n d , for V a n g e d e by altså 60 p u n d korn, m å d e n o p r in d e lig e skyld e n g a n g før 1400-tallet v æ re n e d s a t m e d en tr e d j e d e l .2,1 L ig n e n d e generelle n e d s æ tte lse r a f k o rn sk y l

d e n i en hel l a n d s b y kende s fra s a m m e tid

20. Æ ldste arkivregstr. II I 362.

21. R epert. 2.3.1465, 1.4.1465 og 8.12.1492.

22. K an e. B revbøger 21.6.1631. M æ rkelig nok ikke i K ronens Skøder.

23. K ronens Skøder 28.6.1623.

24. D an m ark s m ia. regsk. 3 I 65.

25. SR D V II I 260.

26. Bl. a. i »Å rhusbogen« fra ca. 1310.

(8)

Figur 1. Bondebyen Vangede fø r 1766. Rekonstruktion. Gårdspladserne er de rigtige ifølge skøderne, men bygningernes signaturer og deres placering kan ikke angives nøjagtigt. Navne f i k gårdene fø rst ved udskiftningen i 1766. Gårdenes nr. er fr a matriklen 1688.

m a n g e a n d r e s te d e r i l a n d e t.21 De fandt sted u n d e r e n d n u ikke helt oplyste o m s t æ n d i g h e d e r i » a g r a rk r is e n « i 1300-tallet. S a m ti d ig m e d, at d e n n æ r lig g e n d e la n d s b y »Bilstorp«

bl ev helt n ed la g t, skete d e r a ltså også et b e ty deligt tilbage slag i a g e r d y rk n in g e n i Van- 27. Se f. eks. Fortid og N u tid X IV 90 f.

gede. Vi a n e r skygge rne a f en s å d a n alvorlig tilbage gang; m e n n æ r m e r e o p ly s n in g e r s a v nes.

K o rn s k y ld e n v a r d e n egentlige la ndgilde , og d e n h a v d e altså d ir e k te tilk n y tn in g til b o l

in d d e lin g e n ; m e n d e r blev også i tidens løb

(9)

tillagt g å r d e n e i V a n g e d e en ræ kke m in d r e afgifter, som v a r u d e n d ire k te forbindelse m e d b o lin d d e lin g e n , m e n v a r ie re d e efter hvil

ket gods g å r d e n e h a v d e v æ r e t u n d e r la g t.

E n g a m m e l afgift v a r 1 skilling grot (9 skil

ling i n y ere m ø n t) , d e r p å h v i le d e h v e r a f de fire g å rd e , som d r o n n i n g M a r g r e t h e I i å r e t 1400 fik la gt u n d e r k ro n e n . E rfa rin g e r a n d e ts te d s fra viser, at en s å d a n b e s k e d e n p e n geafgift i g r o t m ø n t ofte v a r afløsning for en m id d e la ld e r lig a r b e jd s p lig t . 28 D e t v a r ret b e g ræ n se t, h v a d d e r kræ v ed e s a f a r b e jd e til ho- v e d g å r d s d ri f t i m id d e la ld e r e n .

På V a n g e d e g å r d e n e blev d e r - p rin cip ielt til u n d e r h o l d for h o v e d g å r d e n s b e b o e r e - p å lagt nogle » s m å re d s le r« eller » b ed e r« , p r o v ia n t som g o d se jeren m å t t e » b e d e om « (det v a r nok ikke så helt frivilligt en d d a ! ). D et v a r for k r o n e n s gods for h v e r g å r d 1 lam , 1 gås og 2 h ø n s og for V a r to v s gods 1 la m , 1 gås og 4 høns. E n g å r d , n e m lig nr. 5, v a r fritaget for

» b e d e r « m e n afløsning herfo r v a r m å sk e in d e ho ld t i d e n sæ rlige afgift p å 8 td. h av re , som v a r p å l a g t d e n n e g å r d . D e n a n d e n g å r d i bol I I I , g å r d nr. 4, h a v d e ligeledes en g a m m e l landgildeafgift, d e r ikke k a n forklares, nem lig 3 skilling grot.

9 g å r d e i V a n g e d e h a v d e en havreafgift, som a n t a g e lig o p rin d e l ig v a r p å lig n e t som afløsning for d et så k a ld t e »gæ stcri« d.v.s. fæ

ste g å r d e n s pligt til at u n d e r h o l d e h o v e d g å r d e n s folk og vel især deres heste (»hovheste«).

» G æ ste ri» a f lø sn in g e n synes p å l a g t på g r u n d lag a f k o r n sk y ld e n og fordelt ligesom i to sæt, n e m lig 3—3/2 td. h a v r e a f d e første lire g ård e , som k r o n e n blev ejer af, og 1 td. h a v r e a f V a r to v s gods s a m t en u n iv e rsite tsg å rd .

H e r m e d skulle d e n g a m le la n d g ild e i V a n gede v æ re forklaret. D e t m å tilføjes, at d e r i 1600-tallet til tid e r d u k k e r enkelte m i n d r e af

gifter op, som m o d s v a r e r r e tt ig h e d e r eller pligter for fæ s te b ø n d e r n e i byen, bl. a. »olden g æ ld » , d e r v a r /> o r t pr. skovsvin eller 1 svin pr. 10 svin p å olden i k r o n e n s skove,29

» fo d e rn ø d s p e n g e « ,30 som V a rto v s b ø n d e r b e

ta lte til afløsning a f pligt til a t h o ld e et k r e a tu r o p s ta ld e t for godse jeren, og »æ g tp en g e « d.v.s. afløsning for k r o n e n s b ø n d e r s pligt til kørsel for K ø b e n h a v n s slot.31

Byens s tru k tu r

Gårde, tofter og gadeareal

Bolskiftet h a r — som n æ v n t — utviv lso m t b i

d r a g e t væ sentligt til, at byens s t r u k t u r h a r ho ld t sig forbløffende stabil i de fire h u n d r e d e å r a f dyrk n in g sfæ lle ssk a b ets tid, som vi kan følge g e n n e m skriftlige kilder frem til fælles

sk a b ets o p h ø r i 1760, d a alle g å r d e n e blev flyttet ud fra byen.

V a n g e d e var, som a n d r e sjæ lla ndske b y er i a lm in d e lig h e d v a r det, en by a f g ård e . D e r v a r k u n g a n s k e fa huse, og ingen a f d e m h a v d e j o r d at dyrke. D e 13—15 g å r d e som u d g jo r d e byen, v a r pla c e re t p å en j æ v n s y d s k r å n in g fordelt i to r æ k k er p å begge side r a f b y g a d e n . D e r v a r ca. 400 m. m e lle m s ø n d r e og n o r d r e v an g e le d ( s id s tn æ v n te er d irek te a f m æ rk e t p å et a f de æ ldste kort fra ud sk ift

n in g stid e n ) . På d e t b r e d e s te sted h a v d e d et aflange, p æ r e f o r m e d e b y a r e a l en b r e d d e p å lidt over 300 m. B y g a d en , d e r s ta d ig sn o r sig i blide sly n g n in g e r g e n n e m V a n g e d e og er b y delens hov ed strø g , v a r i øvrig t alfarvej, en del a f K ø b e n h a v n s v e j e n , som førte fra S ø b o rg til L y n g b y . F æ r d se le n h e r v a r d o g a f ret b e g r æ n s e t om fan g , d a d e n virkelig store trafik fra h o v e d s ta d e n m o d n o r d d e n g a n g lå læ n gere m o d vest.

E n g a n g i 1500-tallet lykkedes d et for V a r tovstiftelsen at fa o p r e tt e t en helt ny g å r d i V a n g e d e - m e n d e n blev i øvrigt te m m e lig h u r tig t lagt s a m m e n m e d by en s m in d s te g å rd , som lå i n æ r h e d e n .

I 1600-tallet h æ n d t e d et nogle gange , a t d e r en tid v a r to fæstere i én g å r d , u d e n a t d e tte m e d fø rte en v a rig delin g; m e n i å re t 1675 fæstedes by en s stø rste g å r d (nr. 5) s a m tid i g til to nye fæstere, og d e lin g e n kom til at v a r e

28. Fortid og N u tid X IV 144 f.

29. Bl. a. i lensrgsk. 1622.

30. F. eks. tb. 12.11.1640, 23.11.1643.

31. T b . 28.11.1639.

(10)

ved. I 1702 blev yd erlig ere gd. nr. 1 d elt i to g å rd e , fordi fæste ren » a f a l d e r d o m « afsto d en h a lv g å r d til en søn, og d e n n e d elin g blev også p e r m a n e n t . F r a 1702 til 1766 v a r d e r here fte r 15 g å r d e i V a n g e d e (2 gde. s a m m e n l a g t og 2 gde. delt).

G å r d e n e s rækkefølge i by en k a n fastslås p å g r u n d l a g a f d e ta ilo p ly s n in g e r, som er sa m le t o m d e enke lte g å r d e . D e t viser sig at være n ø ja g tig d e n s a m m e rækkefølge, som fæste

b ø n d e r n e s n a v n e s tå r opført i i s k a t t e m a n d tallene fra 1600 og senere, i m a rk b o g e n 1682 og i flere a n d r e kilder. G å r d e n e s b eliggenhe d er a n g iv e t b e g y n d e n d e ved byens n o rd ø s tr e h jø r n e og d ere fte r » m e d solen« r u n d t o m b y g a d e n for så at slu tte m e d d e n sid ste g å r d i d et n o r d v e s tr e hjø rne.

D e r v a r faktisk g anske god p la d s til 13 - 15 g å r d e in d e n for d e t in d h e g n e d e b y a r e a l i V a n g e d e . Ved d e lin g e n a f nr. 1 fandt m a n d a o gså p la d s til begge h a l v g å r d e tæt op a d h i n a n d e n . D e r im o d gik d et a n d e rle d e s i den a n d e n e n d e a f byen, h v o r en h a l v g å r d a f nr. 5 blev flyttet helt over p å d en vestre side a f g a d e n . S å d a n v a r d et i h v e r t fald op til å re t 1766; m e n d e r v a r så god p la d s n o r d for h el

g å r d e n s g a m le g r u n d , a t det synes s a n d s y n ligt, a t begge h a l v g å r d e efter d e lin g e n i 1675 h a r ligget ved siden a f h in a n d e n ; m e n i så fald m a n g l e r vi en forkla ring på, hvorfor d e n ene h a l v g å r d side n er blevet flyttet.

Tofterne, d e r j o v a r særeje til de enkelte g å rd e , v a r te m m e lig s m å og uregelm æssig e.

G å r d e n e p å v es tsid e n h a v d e i 1682 deres tof

tejord ligge nde s a m le t i et tr e k a n te t stykke j o r d n o r d lig s t i byen, m e d e n s østsidens tofter v a r en ræ kke b e s k e d n e jo r d s ty k k e r , ca. 30-40 alen b red e , liggende ud for g å r d e n e s b y g ninger. D e t v a r et s æ rp r æ g for d e n g a m le b y p la n i V an g e d e , a t h e r v a r d e r et te m m e lig s to rt fælles g a d e a r e a l og ingen a f d e n slags tofter i tilk n y tn in g til b y g n in g e rn e , som ellers v a r a l m in d e lig t f o re k o m m e n d e i la n g t de He

ste la n d s b y e r . D e r er nok en forbindelse m e l

lem disse to e je n d o m m e li g h e d e r , m e n hvil

ken?

D en faste s t r u k t u r a f byen og fæ ste gårdene s fordeling m e lle m m a n g e godsejere, d e r kan påvises fra 1300-tallet, k a n ikke v æ re o p stå e t plu dseligt, m e n fra tid e n før 1300-tallet findes

a b s o lu t intet skrifligt b ev a r e t, som k a n oply se o m la n d s b y e n V a n g e d e - do g er d e r m å sk e en enkelt u n d ta g e ls e , selve n a v n e t p å b eb y g g e l

sen.

Byens n a v n er et o p rin d e l ig t n a t u r n a v n

» w a n g w ith», d e r egentlig b lot b e t y d e r s å d a n noget som » d e n d y rk e d e j o r d i skovene«; m e n s a m m e n h o l d e r m a n d e t re la tiv t u n g e n a v n m e d b eb y g g e lse sn av n e , d e r i n d e h o ld e r

»w ith« eller »ved« (træ , skov) a n d r e s te d e r i la n d e t, s a m t i N orge, Sverige og E n g la n d , k a n d e t skønne s - m e g e t r u n d t re g n e t — at b ebygge lse n p å v a n g e n i skovene tidligst k an v æ re g r u n d l a g t o m k r in g å r 8 0 0 .H e r v e d bliver d e t tid s r u m , d a vi s tå r helt u d e n k o nkrete o p ly sn in g e r o m la n d s b y e n V a n g e d e altså i n d sk r æ n k e t til »k u n « a t v æ re 3 - 4 0 0 år. M e n d e r er sket m eget i d e år.

Hvis b o lin d d e lin g e n ikke h a r eksiste ret al

lerede fra la n d s b y e n s g ru n d læ g g e lse , m å d e n væ re blevet in dført kort tid derefte r. D e r er vist n o g e n l u n d e a l m in d e lig en ig h ed om , at s y ste m e t m e d et vist a n t a l lige sto re bol, som til s a m m e n u d g ø r en la n d sb y , h a r fungeret som ska tte læ g for le d ingspligtens afløsning;

m e n o m et bol o p r in d e lig h a r b e s tå e t a f en eller flere »boliger« (fa m ilieboliger), d e r o m er d e r ikke enighed.

I n d s k r æ n k e r m a n sig n u u d e l u k k e n d e til tilfældet V a n g e d e og ser p å sk e m a e t side 270 o ver byens 5 bol, m å d et siges, at d e t fore

k o m m e r ret urim e lig t, at 5 énfamilies b o l

g å r d e i løbet a f d et b e g r æ n s e d e å r e m å l, som ov enfor er n æ v n t, k a n h a v e udviklet sig til 13 gårde . M e n p å den a n d e n side: D e lin g e r a f bol h a r f undet sted. N å r f. eks. gd. nr. 8 h a r % a f bol I V og 14 a f bol V, k an d e r n æ p p e v æ re tale o m en o r d n in g , d e r h a r eksisteret fra bolenes o p rin d elsestid . M e n s k e m a e t viser så m a n g e m u li g h e d e r for b o l-d elin g er (ved arv, køb eller salg), at vi hellere m å lade alle d e lings-teorier fare og blot fastslå, at d elin g er sa ndsynligvis er fore tage t i d e første å r h u n d r e d e r, by en h a r eksisteret, før V a n g e d e blev fæstegods u n d e r m a n g e forskellige godsejere.

O m d en æ ldste s t r u k t u r for la n d s b y e n V a n g e d e k a n i øvrig t b e m æ r k e s følgende. Selv om byens største g å rd , nr. 5, på g anske e n kelte p u n k t e r i n d t a g e r lidt a f en sæ rstilling (bl. a. vedr. la n d g ild e n , se side 276), er d e r

(11)

intet, som ty d e r på, at b y en en tid k a n have haft d e n k e n d t e l a n d s b y - s t r u k t u r fra æ ldre m id d e la ld e r : E n stø rre g å r d , b e b o e t a f en b ry d e , og i til k n y tn in g til d e n nogle l a n d b o e r ( Jylla nd) eller g å r d s æ d e r (S jæ lla n d ). E n d v i d e re er d e r heller ikke - f. eks. i d et v e lb e v a r e d e m a r k n a v n e s t o f — fu n d e t noget, d e r k u n n e ty d e p å , a t b y en p å et t i d s p u n k t er ble vet flyttet.

D e r f o re k o m m e r h eller ikke o p ly s n i n g e r om kirkejord, » o r n u m « eller a n d e n g a m m e l sæ r j o r d , som k a n h a v e g r e b e t fo rs t y rr e n d e in d i by en s g e n n e m fø rte , v e l b e v a re d e bolskifte.

D e n s m u le »forlods j o r d » , som er u n d t a g e t bolskiftet, er så m in i m a l , at d e n ikke er væ rd a t hæ fte sig ved i d e n n e forbin delse.

M e n k a n vi ikke k o m m e v id e re m e d p r o b l e m e r n e o m V a n g e d e s æ ld ste s t r u k t u r p å g r u n d l a g a f skriftlige kilder, er d e t til gengæ ld sæ rdeles in s p i r e r e n d e a t se p å d e s to r a r te d e r e s u lt a te r, som ark æ o lo g ien — delvis ved nye m e t o d e r - h a r o p n å e t a n d r e s te d e r i v o rt la n d v e d r ø r e n d e d e æ ld ste l a n d s b y e r og d e t æ ldste l a n d b r u g .

E n d n u er in g e n hel sjæ lla n d sk l a n d s b y fra v ikinge tid eller æ ld re m id d e l a l d e r u d g ra v e t;

m e n i J y l l a n d h a r a r k æ o lo g e rn e i d e sidste å r fo re tag e t o m f a t t e n d e l a n d s b y u d g r a v n i n g e r og h a r g jo rt fund og ia g tta g else r, som a b s o lu t vil få a f g ø r e n d e indflydelse også p å d e n æ l d ste sjæ lla n d sk e la n d s b y h is to r ie , bl.a. m å vel n u d e store u d g r a v n i n g e r ved B o r u p Ris p å M id t s jæ l la n d ( p å b e g y n d t o m k r. 1960) tages op til ny v u r d e r in g .

L æ g g e r m a n nu a rk æ o lo g e rn e s g r u n d p l a n for p e rio d e n ca. 700 — 900 fra d e n fuldt u d g r a v e d e jy s k e la n d s b y V o rb a sse , 30 km. vest for Vejle, ved siden a f V a n g e d e s b y p la n kan m a n ikke u n d g å at b e m æ r k e en tydelig lighed m e lle m d e to s tr u k tu r e r . V o rb a s s e h a v d e d e n g a n g 7 — 8 g å r d e g r u p p e r e t p å en lav b a k k e k a m i to ræ k k e r o m k r in g en b y g a d e fu ld s tæ n dig som i V a n g e d e . D e t v a r store e n læ n g e d e g å r d e a f n o g e n l u n d e s a m m e størrelse m e d sta ld i d e n ene ende. Til h v e r g å r d h ø r te et j o r d s t y k k e a fg ræ n se t ved g æ r d e r , en toft, som d et kende s fra d e fleste y n g r e d a n s k e la n d s byer, m e n ikke i V a n g e d e . Toftens b r e d d e ud

m o d g a d e n v a r ca. 60 m., m e d e n s læ n g d e n v a r ie re d e fra 60 til 130 m. P å toften v a r d e r f o ru d e n g å r d e n s b y g n in g e r talrig e » g r u b e huse« og a n d r e m i n d r e b y g n in g e r. F r a ca.

950 skete d e r en æ n d r i n g i b ebygge lse n, id et d e r byggedes se lvstæ ndige s ta ld b y g n in g e r.

G å r d e n e fik nu altså to p ara llelle læ n g e r .32 D e t s a m le d e b y a re a l i V o rb a sse v a r ca. 400 g a n g e 300 m. - i V a n g e d e ca. 400 m. g a n g e 200 m.

E r d e r egentlig noget til h i n d e r for at a n tage, a t V a n g e d e s æ ldste s t r u k t u r h a r lignet d en, som n u - fra s a m m e tid - er f u n d e t i V orbasse?

D et ældste la n d b ru g

V e d r ø re n d e o ld tid e n s l a n d b r u g h a r a r k æ o l o g e rn e i de sidste å r o p n å e t m e g e t b etydelige r e s u lta te r. J a , faktisk o p le v er vi for tid e n den e j e n d o m m e lig e situ a tio n , a t vi i d e t g a m le l a n d b r u g s l a n d D a n m a r k k e n d e r o ld tid en s l a n d b r u g v æ sen tlig b ed re , e n d vi k e n d e r den æ ld re m idde la lders!

Å r h u n d r e d e efter å r h u n d r e d e , i 4000 å r fra d e n y n g re s te n a l d e r og frem til d e n y n g r e vik in getid, k a n ark æ o lo g e r n e n u følge d e skif

te n d e faser i udv ik lin g en a f j o r d b r u g e t så nøje, som in gen førhen h a r tæ n k t, d e t ville væ re m uligt; m e n n e to p ved o v e r g a n g e n m e l

lem vik ingetid og m i d d e l a l d e r er de - for

h å b e n tli g ku n forelø big t — sta n d se t.

D et m e d fø r e r bl. a., a t nogle helt vitale s p ø rg sm å l v e d r ø r e n d e l a n d b r u g s h i s to r ie n sta d ig s tå r åb n e . L fvornår og h v o r d a n b e g y n d te d et d y rk n in g sfæ lle ssk a b , som kom til at sæ tte sit a fg ø ren d e p r æ g p å l a n d b r u g e t i D a n m a r k g e n n e m nogle å r h u n d r e d e r - indtil for b a r e 200 å r siden? H v o r d a n og h v o r n å r indførtes bolskiftet?

D e t er kla rt, at selve in d d e lin g e n i bol h a r eksisteret læ nge m å sk e e n d d a m e g et læ nge - før d e t forholdsvis a v a n c e r e d e bolskifte blev indført.

D e r findes fra sid ste halvdel a f 1200-tallet overle veret nogle s p a r s o m m e o p ly s n in g e r fra 32. G yld en d als og Politikens D an m ark s H istorie II 185.

(12)

Figur 2. Bister Boels As. Rekonstruktionen a f åsen i 1682.

I stiliseret fo rm ses her gårdens agre efter markbogen. Det ses på agerlængderne, at de er udmålt efter bol.

S ø n d e r jy lla n d o m bol p å la n d s b y m a r k e n a f en helt a n d e n a r t e n d de bol, som h e r er så g r u n d i g t o m t a l t for b y en V a n g e d e s v e d k o m m e n d e . De synes h v e r for sig a t h a v e b es tåe t a f et s a m m e n h æ n g e n d e stykke jord p å byens m a rk , som h a v d e én ejer og h a v d e sit eget n a v n , ofte efter ejeren, f. eks. D u kisbol, Evers- bol, S n u rs b o l og Totisbol, m e n også m e d n a v n e som F re n d e b o l, L a n d b o l , M u l e b o l . 5i

S p o r a f disse bol m e d n a v n e er form entlig b e v a r e t i m a r k n a v n e m a n g e s te d e r i la n d et, j a , s å m æ n d om d e r ikke også findes et m a r k n a v n i V a n g e d e , d e r k a n v æ re reste r a f et s å d a n t bol. M i d t p å m a r k e n n o r d for by en lå en ås, d e r i 1682 kaldes »Bister Boels As« og i

1766 »B ister Boels Agre«.

Disse bol, som helt fo rsv a n d t, d a bolskiftet kom og sejrede, h a r å b e n b a r t v æ ret selveje, og de k a n m å sk e siges a t h a v e v æ ret en slags udv ik lin g a f old tid e n s s m å dig e v o ld in g sa g re , d e r er v e lk e n d te i D a n m a r k såvel som i hele

N o r d v e s t e u r o p a og vel også h a r v æ re t d y r k e t a f e n k e ltp e rs o n e r (eller familier).

M e n d et er gæ tterie r. Sikkert er d et d e r im o d , at a r k æ o lo g e r n e i V o rb a sse k la rt h a r tidsfæ stet en p e r io d e om kr. å r 1000, d a la n d s byen h a v d e en o m f a t te n d e kvægdrift, d e r g r u n d e d e sig p å et sto rt g r æ s n in g s o m rå d e , m e n s k o r n d y r k n in g e n k u n o m f a t te d e en m i n d r e del a f b y en j o r d . D e r v a r i d e n n e p erio d e i hele b y e n i alt b ås e til ikke m i n d r e en d ca. 300

— 350 store h u s d y r , m e st k r e a tu re r. G a n s k e vist v a r d e t nogle s m å køer (å ca. 200 kg. - en ko i n u t i d e n vejer ca. 600 kg), og m æ lk e y d e l

sen v a r ringe efter vore b e g re b er. E n skikkelig n u tid s k o giver p å årsb a sis 10 g a n g e så m e gen mælk, som en ko fra d e n g a n g . M e n alligevel - d e r h a r vel n æ p p e s ide n v æ r e t så m a n g e køer i la n d s b y e n V orbasse.

H a r d e t m o n v æ ret n o g et lig n e n d e i V a n gede?

D e t sto re h u s d y r h o ld in d sk r æ n k e d e s, d a d e r skete en sto r s tr u k t u r æ n d r i n g a f l a n d b r u get. G r æ s n in g s a r e a l e t blev afløst a f en m e re in te n siv u d n y tte ls e a f j o r d e n g e n n e m en om -

Figur 3. Bister boels Agre. Udsnit a f udskiftningskort fr a 1766. Nord fo r byen ved vangegærdet mellem Lille Vang og Stolpe Vang.

33. C. A. C h risten sen i H ist. T idsskr. 83 s. 17 f., Poul M eyer: D anske Bylag 246, Sønderjyske S tednavne II 596 f.

(13)

f a tt e n d e k o r n d y rk in g . V a r d e t hju lp lo v en , som blev in d fø rt ved d e n n e lejlighed og d a n n e d e d e første » h ø jry g g e d e agre«, eller v a r d et o v e rg a n g e n til b å d e v in te r- og v å r sæ d , som spillede en rolle? S ikkert er det, a t d e r er sket en sto r f o r a n d r i n g ved o v e r g a n g e n fra græs- n i n g s b r u g til en stø r re k o r n d y r k n in g i alsæd- b r u g eller i to eller tr e v a n g s b r u g . E t nyt sy

ste m , en re g u le rin g a f d e n d y r k e d e j o r d , blev n ø d v e n d ig . Bolskiftet in dførtes.

V a r d e t s å d a n d e t gik til, d a dyrkningsfæ l- le sk ab e t blev indført i V o rb a s s e og i m a n g e a n d r e la n d s b y e r ? Vi ved d e t ikke, m e n vi v e n t e r i s p æ n d i n g på, at a r k æ o lo g e r n e m å kla re nogle a f d e sto re p r o b le m e r , som a g r a r h isto rik e r n e n u - forgæves — h a r h a r tu m l e t m e d i m e re e n d 100 å r h e r i la n d et.

H v e m ved, m å sk e v e n t e r d e r os flere store o v erraskelser?

A n d re jord fo rd elin g er

Bolskiftet v a r m å sk e d et æ ldste og d e t m est u d b r e d t e system , d e r a n v e n d te s ved j o r d f o r d e lin g e n i d a n s k e l a n d s b y e r i fællesdyrk- n in g stid e n . D e t d o m i n e r e d e en tid fu ld s tæ n dig p å S jæ lland og i Skåne. M e n d e r fan d te s i m i d d e l a l d e r e n og se nere også a n d r e g r u n d l a g for at fo retage in d d e lin g og fordeling a f l a n d s byens d y r k e d e j o r d . De v a r ie re d e fra egn til egn, j a , k u n n e i nogle tilfælde tilm ed være forskellige fra by til by in d e n for d e t s a m m e sogn. Så b ro g e t v a r d et sa m le d e in d tr y k a f j o r d f o r d e lin g e r n e , a t ingen i æ ld re tid (og

forøvrigt heller ikke i n u tid e n ) h a r vovet at opsti lle en blot n o g e n l u n d e k o m p le t oversigt over alle jo r d fo rd e lin g s - p rin c ip p e r, d e r blev a n v e n d t in d e n for D a n m a r k s riges græ nser.

E n g a n g — fo rm e n tlig allered e i sid ste h a l v del a f 1400-tallet - ser d e t ud til, at en i n te r esseret m a n d h a r p å t a g e t sig at s u p p le re sit lo v h å n d s k rift m e d en jo rddelingsliste, som d e re fte r - i m a n g e l a f b e d r e — blev afskrevet i utallige lo v h å n d s k ri ft e r og h a r v oldt a d s k il

lige h isto rik e re m e g e n h o v e d b r u d . 54 Listen

b e s tå r i al sin e n k e lh e d a f 8 lig n in g er i 8 linier og slu t te r te m m e lig b o m b a stisk : » D e n n e fore

skrevne j o r d ere d e a g re og de enge, som b o n d e n h a v e r u n d e r sin plo v og sin le, og ej a n d r e j o r d « , m e n d e t te er n u ikke rigtigt, i h v e r t fald ikke, hvis vi b e v æ g e r os u d e n for S ø n d e r jy lla n d , h v o r fo rfatteren så å b e n b a r t h ø r e r h je m m e . H a n b e g y n d e r nem lig sin liste m e d at n æ v n e »fjerdin g« og » o tting« j o r d som jo r d d e l in g s e n h e d e r , og d et v a r d e n e t o p ty

pisk i nogle dele a f d e n n e la n d sd el, pa ra lle lt m e d »bol« og » m a r k skyld« a n d r e s te d e r i la n d e t (jordfordeling efter fjerdin g og o ttin g træffes også a n d r e s te d e r i la n d e t - for slet ikke at tale o m Sverige!).

N å r d e n g am le jo r d d e l in g s lis te h a r v æ r e t så besværlig a t tyde, b e r o r d e t vistnok is æ r på, at m a n — efter forfatterens s lu t b e m æ rk n i n g , h a r villet gøre d e n til én s a m m e n h æ n g e n d e frem stilling a f al jo r d d e l in g , m e d e n s d e n i vir k elig h ed e n delvis u d e n s a m m e n h æ n g n æ v n e r de forskellige f o rm e r for j o r d d e l in g , som forfatteren k e n d e r eller h a r h ø r t om . På s a m m e m å d e n æ v n e r a n d r e y n g r e forfattere ofte som ku rio sa ek s e m p le r p å m a n g e j o r d f o r delin ger. Selv A re n t B e rn tse n kan ikke d y sig for i sin o m fa n g srig e beskrivelse a f j o r d d e lingen p å h a n s tid (om kr. 1650) a t n æ v n e kuriø se ek s e m p le r p å » g a m m e l jo r d d e l in g « u d e n at gøre forsøg p å n æ r m e r e f o rk la r in g .35 M a n plejer at sige, at bolskiftet afløstes a f solskiftet, så ledes som d et allerede k ort o m tales i de g a m le la n d sk a b slo v e , og d et er d a også rigtigt, at d e t v a r en v æ sentlig æ n d r i n g i jo rd fo r d e lin g e n , at a g r e n e p å m a rk e n n u blev o r d n e t s å d a n , at d e lå i s a m m e rækkefølge

» m e d solen« præcis som g å r d e n e og deres tofter in d e i byen, m e n e n d n u v æ sentligere v a r d o g vel størrelse n a f d et j o r d a r e a l a f b y m a r k e n , som tilfaldt d e n enkelte g å r d , og d en blev vistn o k også i d e fleste tilfælde æ n d r e t ved solskiftets indførelse. D et skete ikke blo t i de tilfælde, d a hele by en eller blot en stor p a r t a f g å r d e n e sa m tid i g m e d solskiftets indførelse blev ligedelt (egaliseret). D et skete vist i flere tilfælde, en d m a n i a lm in d e lig h e d re g n e r med.

34. Se f. eks. K u ltu rh ist. Lex. u n d e r »A ger« og »Bol« og Sv. A kjær i »M ål og Vægt« s. 236 f.

35. »D anm arckis oc N orgis F ru c tb a r H erlighed« (1650—56).

(14)

J æ v n s i d e s m e d bolskiftets g a m le k v o ta d e ling a f l a n d s b y j o r d e n eksisterede d e r fra g a m mel tid (m åsk e nogle s te d e r allerede fra byens gru n d læ g g e lse ) en fordeling a f jo r d e n efter m a r k skyld (ko rn sk y ld en ); m e n m e d solskif

tets in dførelse blev » g a m m e l skyld« d e t a l

m in d e lig e r e b n in g s g r u n d la g , og d e r v e d blev det.

N ogle s te d e r u d v ik le d e d e t sig sid e n h e n s å ledes, a t ikke alen e k o rn sk y ld e n , m e n også de m a n g e s m å » bede r«, som la n d g ild e n v a r b le

vet forøget m e d i tidens løb, skulle regnes m e d , n å r b y e n blev rebet; d et findes d o k u m e n te r e t i adskillige r e b n in g s b r e v e fra 1500- tallet.

Søger m a n en a l m in d e lig k ar a k te ristik for jo r d fo r d e lin g e r n e s g r u n d l a g i 1500-tallets D a n m a r k , fin d er m a n d e n n æ p p e b e d r e end d en , d e r s t å r i C h r i s t i a n I I I s K o ld in g sk e R e ces fra 1558 i b e s te m m e ls e r n e o m » H v o rle d e s m a r k og e j e n d o m skal rebes«. H vis m a r k e n forhen h a r v æ r e t re b e t efter bol, fjerding, ot- ting eller m a r k sølv j o r d (1 m a r k gu ld = 8 m a r k sølv — u d b r e d t j o r d v u r d e r i n g s g r u n d l a g i J y l l a n d ) , skal d e t te d a n n e g r u n d l a g også for d e n nye re b n in g . F in d e s d e r j o r d , som ikke tilforn h a r v æ r e t rebe t, skal d e n rebes »efter g a m m e l la n d g ild e og skyld«.

M æ rk e lig nok synes u d s æ d e n ikke at være b r u g t som r e b n i n g s g r u n d l a g i D a n m a r k , selv om »sæ d ejo rd « eller » sæ d e la n d « h a r væ ret alm in d e lig a n v e n d t som j o r d m å l helt fra æ ld re m i d d e l a l d e r (f. eks. i » F a lsterlisten« i K o n g V a l d e m a r s j o r d e b o g ) , j a , i T h y og H a n h e r r e d regnes d e r d e n d a g i d a g i d aglig tale i

nogle tilfælde m e d td. s æ d e la n d (1 td. »sæ de«

= 10.000 k v a d r a ta le n ) .

Ser m a n lid t nøjere p å m a r k b ø g e r n e fra 1652, er m a n ikke i tvivl om , a t m a n i m a n g e la n d s b y e r e f te r h å n d e n h a r fu n d e t d e t p r a k tisk a t fordele j o r d e n efter agre, m e n b e s te m t ikke u d e n et system . D e t er f. eks. ikke til

fældigt, a t m a n g e a f d e la n d s b y e r , d e r n u a f a g r a r h is to r i k e r e b e k v e m t r u b ric e r e s m e d

» u reg e lm æ s sig a g e rfordeling« sa m le t h a r 240 eller 480 a g re (altså et helt a n t a l » m a rk « agre) og derfor alligevel p å en eller a n d e n m å d e m å v æ re reguleret. D e t g æ ld e r også nye l a n d s b y e r o p r e tt e t i 1400- eller 1500-tallet ved delin g a f en stø r re gård.

I øvrigt k u n n e m a n g e in te re s s a n te og hid til u p å a g t e d e e n k e lth e d e r v e d r ø r e n d e j o r d f o r d e lingen i fæ lle sd y rk n in g stid en k o m m e frem, hvis flere lo k a lhistorike re ville forla de ane ja g- ten for en tid til fordel for » to ta lu n d e r s ø g e l

ser« a f enkelte la n d s b y e r , d.v.s. u n d e r s ø g e l

ser, som i n d d r a g e r alle r e le v a n te æ ld re kilder v e d r ø r e n d e jo rd fo rd e lin g , la n d g ild e , ejen d o m sf o r h o ld , m a r k n a v n e m.v. i en sa m le t u n dersøgelse. M a n g e gode, n y ere kild e u d g iv e l

ser, f otokopie ringe n og - ikke m in d s t de m a n g e aktive lokalhistoriske a r k iv e r s tå r jo n u til r å d ig h e d for loka lhistorike re n. K o m d e r tilstrækkelig m a n g e a f d e n slags u n d e r s ø g e l

ser p å de lo kalhistoriske arkiver, k u n n e d et m å sk e blive m u lig t a t opstille regionale og til sidst la n d s d æ k k e n d e o v ersigter over j o r d f o r d elin g e rn e i hele la n d et. M e n - d e r er la n g vej hjem! Vi m å nok først sæ tte v o r lid til hjæ lp fra arkæ ologien.