• Ingen resultater fundet

HANS MAJESTÆT

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "HANS MAJESTÆT"

Copied!
745
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)
(2)

i

AARENE 1869-1884.

(3)

DANMARKS PRÆSTEHISTORIE

I AARENE 1869—1884.

PERSONALHISTORISKE UNDERSØGELSER

AF

SOFUS ELVIUS.

UDGIVET MED OFFENTLIG UNDERSTØTTELSE.

KJØBENHAVN.

EMIL BERGMANNS FORLAG.

1885-1887.

(4)
(5)

HANS MAJESTÆT

K ong C hristian den N iende

den danske Folkekirkes ophøjede Vogter og Styrer

allerunderdanigst

tilegnet.

(6)

været at give nøjagtige og under en kort Form udførlige og ud­ tømmende Meddelelser om dem, der ere og have været Præster i den danske Folkekirke i vor Tid, derimod ikke at skrive en Tids­ eller Kirkehistorie. Det er saaledes en fuldstændig objektiv Frem­

stilling af Kjendsgjerninger, hvorfor ogsaa de historiske Resultater saavelsom det sikkerlig ingenlunde ubetydelige statistiske Udbytte, der kan faaes ved Benyttelsen til Oplysning om Standsvexel, Præsternes Levesandsynlighed, Universitetsforberedelse, Embeds­

alder, Ægteskab, om Overflod eller Mangel paa Præster o. s. v. ikke ere uddragne, men forbeholdte til andre selvstændige Arbejder.

Udgivelsen er bleven muliggjort ved en mig allernaadigst, efter Forestilling fra det høje Ministerium for Kirke- og Under­

visningsvæsenet, tillagt Understøttelse, samt et toaarigt Bidrag fra den Hjelmstjerne Rosencroneske Stiftelse.

Under Udarbejdelsen har jeg nydt den store Begunstigelse, at jeg fuldt ud har kunnet benytte officielle Kilder, idet der er givet mig Adgang til de forskjellige Ministeriers Arkiver, af hvilke selv­

følgelig Kirke- og Undervisningsministeriets har givet det rigeste Udbytte, til Bispearkiverne, til det theol. Fakultets, Enkekassernes og det kgl. Ordenskapitels m. fl. Arkiver. Jeg har dernæst ved Skemaer, udsendte til samtlige Præster gjennem Provsterne, samt ved en meget udstrakt Korrespondance indsamlet Materiale, hvorfor jeg kun i en meget ringe Grad har benyttet trykte Arbejder.

Ved Opstillingen og Ordningen afStoffet har jeg ment ikke at burde afvige synderlig fra Wiberg, ligesom jeg ogsaa har begyndt

(7)

mit Værk med det Tidspunkt (1869), hvor han standsede. Flere Afsnit, der manglede i hans fortjenstfulde Værk, har jeg optaget, nemlig Biskopper, personelle Kapellaner, Valgmenighedspræster, danske Præster udenfor Kongerigets Grænser og Missionærer ordi­ nerede i Danmark; ligeledes har jeg ment, det havde Interesse at faa ganske kortfattede Meddelelser om de ubefordrede theologiske Kandidater, der levede, da Værket blev sluttet. Oplysningerne har jeg søgt at give fyldigere end Wiberg, og jeg har bestræbt mig for at meddele alt det, som havde Betydning i personalhistorisk, kir­ kelig, literær og politisk Henseende; det geneologiske er paavist, dels ved nogle vedføjede Slægttavler, dels navnlig ved Oplysninger om Præsternes indbyrdes Slægtskabsforhold, der er meddelt ved enhver enkelt, hvor saadant finder Sted, et Arbejde, der dog maaske næppe vil blive paaskjønnet i Forholdtil de overordentlige Vanskeligheder, Udarbejdelsen har medført. Naar Wiberg har for­

talt en hel Del Anekdoter, har jeg ment at saadanne, der tilmed ofte kunne være apokryfe, ikke høre hjemmei et historisk Arbejde som det foreliggende, og jeg var ogsaa af Biskop Brammer ind­

trængendeog kjærligt opfordrettil ikke at meddele saadanne, somjo kun kunne skade, men aldrig gavnePræstestanden; ligeledes har jeg fuldstændig afholdt mig fra enhver Bedømmelsesaavelaf de nulevende som af de i Værket omtalte afdøde Præster; de ikke faa og vist værdifulde Bidrag dertil,som jeg har modtaget, maatilhøre Fremtiden; det overordentlig uheldige Forsøg, der for over en Menneskealder siden blev gjort i den Retning, af en personalhistorisk Forfatter, har bevirket, at flere ældre Præster have været uvillige til at med­

dele Oplysninger, idet de frygtede for en ny „Præstepine“, og først efter gjentagne Anmodninger meddelte mig saadanne.

For ikke at gjøre Værket større og derved kostbarere end nødvendigt, har jeg anvendt en noget afkortet Form, der dog næppe paa noget Punkt vil gjøre Læsningen vanskelig; idet de fleste Forkortelser let ville forstaaes uden Forklaring, saaledes Kand. for Kandidat, Kbh. for Kjøbenhavn o. s.v., meddeles her en Vejledning ved Bogens Benyttelse samt Forklaring over Forkortelser og Tegn.

(8)

Det ud for hver enkelt Præst først anførte Tal angiver Antallet af Præsterne i Kaldet siden Reformationen, saa vidt de kjendes; derpaa an­

føres hvilken Dag Præsten er udnævnt til Embedet.

Karaktererne for homiletisk og kateketisk Prøve ere anførte i Pa­

rentes ( — ) umiddelbart efter Karakteren for Embedsexamen.

egr.

1*

betyder laudabilis et quidem egregie.

— laudabilis, specimen scriptum egregia laude dignum, eller admodum laudabilis.

1

*1

laudabilis.

laudabilis inprimis ob specimen scriptum, eller vix lauda­

bilis.

h*

h h1 ha

♦h n

*n F.

M.

Dt.

f.

t

haud illaudabilis, specimen scriptum laude dignum.

haud illaudabilis.

haud illaudabilis primi gradus.

haud illaudabilis secundi gradus.

vix haud illaudabilis.

non contemnendus.

vix non contemnendus.

Fader.

Moder.

Datter.

født.

død.

Sgpr. Sognepræst.

p. Kapl. — Kapellan pro persona.

Kstrrd. Konsistorialraad.

Prgd. Præstegaard.

Mtrpsk. Metropolitanskolen.

Brgdsk. Borgerdydskolen.

Er. — Erslews Forfatterleksikon; det væsentligste af Præsternes senere literære Virksomhed er saa vidt muligt anført og særlig hvad Forf. selv have lagt Vægt paa.

Str.

*

Strunks Portrætkatalog.

at Præsten har holdt 50aarigt Jubilæum.

at Embedet indtil Grundloven er blevet besat i Henhold til den (ved Frd. af 3 Juni 1809) en Del Godsbesiddere indrømmede Forslagsret.

0 — at de tilsendte Forespørgsler, uagtet gjentagne Opfordringer ikke ere bievne besvarede, af hvilken Grund Oplys­

ningerne om vedkommende Præst muligvis ere mindre fuldstændige.

Fra mange Præster har jeg under Udgivelsen modtaget yder­

ligere Oplysninger end dem, som de oprindelig havde sendt, men det har foranlediget, at jeg har væretnødsaget til at foretage flere

(9)

ikke ubetydelige Omarbejdelser af enkelte Sete af Manuskriptet, hvilket har medført dels nogen Forsinkelse i Udgivelsen, dels at Værket er blevet noget større end oprindeligt beregnet, hvad dog Subskribenterne forhaabentlig næppe ville beklage. Derimod har jeg kun modtaget meget faa Rettelser og Ændringer, uagtet et Værk af et saa stort Omfang og indeholdende en Uendelighed af Tal og minutiøse Enkeltheder ikke kan være frit for Fejl. At disses Tal forhaabentlig kun er forholdsvis ringe, skyldes den store Omhu, som afd. Kand. fil. Gurtius Bladt anvendte ved Læsningen af Korrekturen.

Uden velvillig Bistand fra mangfoldige Sider havde det ikke været muligt at faa udarbejdet og udgivet et saa omfattendeVærk.

Jeg har foran anført den uhindrede Adgang, der har været givet mig til Arkiverne, for hvilken jeg herved maa takke, deriblandt samtlige højærværdige Biskopper, Kammerherre, Departementschef Linde og Chefen for Kirkekontoret, Justitsraad de Jonquiéres, der ogsaa paa anden Maade have ydet mig en kraftig og uvur­

derlig Støtte. Pastor Vilhelm Bang og Pastor emer. A.H. Nielsen have vist mig den store Velvilje at gjennemse en Korrektur og have meddelt mig særdeles mange værdifulde Oplysninger; Pastor C. H. Bruhn i Gram har velvilligst indsamlet flere Efterretninger til mig hos sine sønderjydske Embedsbrødre; en Del af Registrene har Pastor Meulengracht godhedsfuldt gjennemgaaet, og mange Op­ lysninger om yngre Kandidater skyldes Universitetspedel Mule. Med Erkjendtlighed maa jeg ogsaa fremhæve den Uegennytte, som For­

læggeren Hr. Emil Bergmann har vist under Arbejdets Udgivelse.

— Alle de mange Øvrige, der med saa stor Velvilje have ydet mig Oplysning og Hjælp, bringer jeg herved unævnte hver især min oprigtige Tak.

Kjøbenhavn, d. 26. Maj 1887.

Sofus Elvius.

(10)

Side

Biskopper .. . ... 1

Præster... 19

Personelle Kapellaner... 628

Islandske Præster... 646

Sømandspræster og danske Præster udenfor Kongerigets nuværende Grænser .. ... 649

Missionærer... 663

Tillæg: Theologiske Kandidater... 666

Tilføjelser og Ændringer... 684

Register: Præster, Præstehustruer og theologiske Kandidater... 691

Præsternes og Præstehustruernes Slægtninge... 721

Slægttavler.

Balslev... 11

Gotzsche... 126

Fleischer... 251

Grundtvig...294

Trojel...316

Blicher... 478

Krarup... 545

Rørdam... 626

(11)

Ministre for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Mag. art. D.G. Monrad... 24/3 1848—l6/u 1848 Dr. fil. J.N. Madvig... 18/u 1848— 7/ia 1851 Dr. jur. P. G. Bang (midlertidig)... 7/is1851— 3/® 1852 G. F. Simony... % 1851— 21/< 1853 Dr. jur, A. S. Ørsted...• 21/4 1853—12/ia 1854 Lic. jur. C. C. Hall... 12/n 1854— '7» 1859 Dr. fil. D. G. Monrad... ’/s 1859— 2/i2 1859 V.A.Borgen... 2/i21859— 24/2 1860 Dr:fil. D. G. Monrad... 24 s 1860—”/n 1863

(midlertidig fritaget '/<—*’/, 60, C. C Hall)

Dr. theol. C.T. Engelstoft... 31/ia 1863— 1864 (midlertidig fritaget **/»—“/7 64, D. G. Monrad)

E. S. E. Heltzen (midlertidig)... n/7 1864— 3®/3 1865 C. I. C. Bræstrup (midlertidig)... 7/i 1865— 8/n 1865 C. P. T. Rosenørn-Teilmann... ... 8/n 1865— +/9 1867 Lic. theol.'& Dr. fil. P.G. Kierkegaard... 4/9 1867— 6/s 1868

(C. A. Fonnesbech fungerede midlertidigt 6/3—,5/j 68)

A. S.Hansen... 15/s1868— 22/9 1869 E. E. Rosenørn... 22/s 1869— 28/s 1870 Dr. jur. C. G. Hall... 28/5 1870— 14/7 1874 J. J. A. Worsaae... 14/j 1874- “/« 1875 J. C. H. Fischer... ”/s 187 5 — 24/8 1880 J. F. Scavenius... 2i/» 1880—

(12)

Aalborg Stift.

19. 19/n 1856. Peter Christian Kierkegaard, f. «/, 05 i Hillerød, Søn af Michael Pedersen K. Hosekræmmer i Kbh. og Ane Lund. Stud. Brgdsk. Kbh. 22, Kand. 17/4 26 1 (1 — egr.).

Tiltraadte i Sommeren 28 en videnskabelig Rejse, opholdt sig fem Fjerdingaar i Berlin, hvor han især studerede Kirkefædrene og Scholastikerne, blev 29 Dr. filos. i Göttingen for en Afhandling:

„De notione atque turpitudine mendacii commentatio“; var der­

næst i Nederlandene, Paris, München og Leipzig og vendte hjem i Slutn. afAaret 30. Lærer iBrgdsk., Sgpr. for Vejerslev—Blidstrup

Vs 33 men, efter Ansøgning, anset som ikke beskikket ved kgl.

Resol. 27. s. M. (da nuværende Biskop, Dr. theol. Balslev blev kaldet dertil). Erholdt ved kgl. Resol. i 34 Tilladelse til at holde offentl. Forelæsn. ved Univers, over Moralfilosofi. Lic. theol. 36, disp. 29/i (De theologia vere Christiana, præcipue autem philosophica ejus parte, rite construenda), derpaa holdt han i flere Semestre som Privatdocent theol. Forelæsn. „Personlig bekjendtmed Grundtvig knyttedes han i en Række af Aar nærmere til denne, nærmest og egentlig hvad dennes Betragtning afTrosbekjendelsen og Traditio­ nen, Kirke-Ordet og den hellige Skrift og begges Forhold angaar“.

Var Medstifter af Asylselskabet, Asylskolen og „Dansk Samfund“, hvor han holdt en Række Foredrag over Kirkens og Verdenshisto­

riens gjensidige Forhold, hvilke han i Vinteren 40—41 og 41—42 efter Opfordring udførligere foredrog for H. M. Dronning Caroline Amalie. Sgpr. Pedersborg-Kindertofte l0/9 42, ord. llz . VodValget til den grundlovgivende Rigsforsamling 5/io48 stillede hnn Jg i Sorø Amts1ste Kreds, men faldt for Prof. Mundt. Landsthingsmand for 3die Kreds (Sorø og Præstø Amter) 29/i2 49 til Rigsdagens Op­

løsning 19/<53, valgtes til Medlem af Rigsretten 16/250. Sgpr.

1

(13)

2 Biskopper.

Thorslunde-Ishøj a% 50, men erholdt ved kgl. Resol. 23/g s. A.

Tilladelse til at forblive i sit Emb. i Pedersborg; foretog samme Sommer en Rejse i Tyskland. Efter Dr. Engelstofts Udnævnelse til Biskop i Fyens Stift modtog han Opfordring fra theol. Stude­

rende om at søge det ledigblevne Professorat i Kirkehistorie. Ordi­

neret til Biskop 22/2 57. R* 18/i 58, DM 610 60. Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet 4/s 67 (i Grev Frijs-Frijsenborgs Ministe­ rium), forelagde som saadan Rigsdagen Lovforslaget om Valgmenig­

heder, blev paa Grund af sin Helbredstilstand entl. som Minister 6/s 68 og tiltraadte paany Bispeembedet, hvis Bestyrelse under hans Fraværelse, ved Ministeriets Skr. af 13/s 67 var overdraget Stifts­

provst H. Egede Glahn. Medlem af Kirkekommiss.x8/g 68, indbragte Forslag om Foranst. til nærmere Begrændsning af Adgangen til at være Fadder. K2 28/7 69, Kx 7/5 74; har ord. 40 Præster; entL som Biskop 6/s 75. Frasagde sig Biskopsrang i 79. Ved Univer­

sitetets 400 Aars Fest blev der tilbudt ham Æresdiplom som Dr.

theol., hvilket han dog ikke ønskede at modtage for ikke derved at paatage sig en Pligt til at holde Forelæsninger. Bor i Aalborg.

— Udg. bl. a. Ældre Smaaskrifter, 60; Alm. Tilskrift til Præster og Lærere i Aalborg Stift, 64; Et gammelt A. B. G., endnu ikke ubrugeligt for Børn og Oldinge, 66; Skrivelse til enEmbedsbroder, 66; Bemærkn. til Enkelthederne ved Almueskolens Lærebøger i Religionskundskab 2 Opl., 72; Oplysn. til en Anmeldelse af mine Bemærkninger, 72; Muratoris Ganon, oversat og oplyst, 72; Om Katechismus Sagen, 74; Smuler ang. Bønnen for Øvrigheden, 77;

Om Guderne og Bands Krigene efter MoseLov og i vor Bibelover­ sættelse, 79; se iøvrigt Erslews Forfatterlexikon. — 1) gift 21/iq 36 m.

Elise Marie Boisen, f. 31/i 06 i Vesterborg, f x8/7 37, pt. af Biskop over Lolland-Falsters Stift, Peter Outzen B. j- x% 31 og Anna Nannestad; — 2) gift X2/e 41 Sophie Henriette Glahn, f. X4/s 09 i Olstrup, f x/g 81, Dt. af Poul Egede G., res. Kapl. t. Garnisonsk. i Kbh., f 15/7 46 og Bodil Marie Elisab. Blicher. — Søn Kand. theol.

P. M. P. Egede Kierkegaard, BroderFilosofen Søren Aabye Kirke- gaard j- xx/n 55. — 1ste Hustrus Brødre 257. 18, 815. 24, 903. 28, Søster gift 1056.16; — 2den HustrusBrødre 27.16, 895. 32,913.17, Søster gift 881. 18, Moster gift Grundtvig. — Portræt litogr.

(Str. 1462). — Biogr. m. Portr. i Illustr. Tid. 4X7/g7.

20. 6/s 1875. Peter Engel Lind, f. % 14 paa Krhavn, F.

Knud Chr. L. Farver, M. Bolette Sophie Elisab. Ballum (Dt. af Niels B. t. Kjeldby j- X5A 1792), Stud. Brgdsk. Kbh. 31, Huslærer paa Bornholm 35, Kand. x/u 37 1 (1 — *1), Alumnus paa Borchs Kolleg., Lic. theol. 23/i2 39 (De coelibatu Ghristianorum per tria

(14)

priora secula) og holdt den paafølgende Vinter som Privatdocent Forelæsn. over Apologetik. 1843 rejste han udenlands med Under­

støttelse af Finantserne samt de Ehlerske og Rosenkranzske Uni- versitetsstipendier og gjorde sig paa denne Rejse især bekjendt med Fængselsvæsenet; efter Hjemkomsten kaldtes han 27/e 44 til Præst ved Domhuskapellet og Blaataarn, ord. 21/s; til Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset paa Krhavn og Taarnene i Kastellet 10/n s.A.

Valgtes til Direktør v. deMaszmannske Søndagsskoler og til Medlem af Fængselselskabets Bestyrelse. Sgpr. Sæby-Hallenslev 5/5 55.

Fast Censor v. theol. Exam. 71—9/n 75. R* 18/s 75, Ord. til Biskop 7In s. A., DM. 14/e 78. Dr. theol. v. Universitetets 400Aars Jubelfest 5/b 79. K2 17/< 83. Har ordineret 23 Præster. Skrev i Theol. Ugeskrift 62: En Fremstilling af Senecas Lære, se iøvrigt Er, — Gift 22/s48 m. Agnes Lund f. 3/7 27 Kbh., Dt. af Etsrd. Joh.

Ludv. 'Gebhard L. Historiemaler, Prof. v. Kunstakademiet og Augusta Lorentz. — Søskendebarn gift 55.14; Moster gift Fysike­

ren Hans Chr. Ørsted.

Aarhus Stift.

19. 26/6 1845. Gerhard Peter Brammer ♦ f. fy 01 i Hillerød, Søn af Joak. Henr. B. Hører (Adjunkt) ved Frederiksborg Sk. og Susanne Marie Jensen (2 gift 9/7 04 m. Dr. med. Joh. Boetius Fangel, Landfysikus i Stavanger). Han tilbragte et Par Aar i Norge; paa Rejsen derop blev han „ved en synderlig Guds Styrelse frelst fra at lide Døden i Bølgerne paa en stormfuld Nat, da mange Skibe gik under i Nordhavet“*). Da Moderen atter blev Enke, 29/io 05, kom han i Huset hos sin Morfader Provst Johs. Jensen, Slotspr. i Frdborg (j- 17/s 23 i Hjørlunde), der satte ham i Frdborg Sk. Stud, derfra i 18; han vaklede længe i sin fra Barndommen fattede Be­

slutning at studere Jura, thi, skriver han, „ved nemlig at læse i Grundtvigs veltalende Skrifter blev min Sjæl alvorligere vakt for Kristendommen endk i mine tidligere Dage; njien jo dybere jeg følte, at den kristne Tro var nødvendig til min egen Sjæls Fred, desto større Lyst fattede jeg til at forkynde Evangelium for Andre, saa at den Tanke blev efterhaanden levende hos mig, at jeg var af Herren kaldet til hans Ords Forkyndelse“ *). Kand. 16/7 22 *L (egr. — egr.); blev 24 optaget som Alumnus i det gjenopbyggede Borchs Kolleg., i hvilken Anledn. han forsvarede en lat. theoL

*) Universitetsprogram.

1*

(15)

4 Biskopper.

Disp., Lærer iv.West. Inst., Kat Nakskov 18/s 26, ord. 27/9, dispute­ rede 27/s 29 for den theol. Licentiatgrad (de Christianis Sancti Jo- hannis Baptistæ commentat.). Sgpr. i Snedsted-Nørhaa samt For­ stander for Snedsted Skolelærerseminarium 7/é 30, blev Dr. theol.

ved Reformationsfesten 36, efter at have disp. 24/io (de notione amicitiæ religione Christiana emendanda), R* 28/e 40, Sgpr. Vemme- lev-Hemmeshøj 14/< 42, men kaldtes inden han havde tiltraadt dette Embede til Biskop over Lolland-Falsters Stift V4 43, hvor han efterfulgte Dr. theol. Rasm. Møller, som han kalder: „minfaderlige Ven, hvis Lære og Exempel klarligen har stillet mig for Øje, at en Ordets Tjener bør forene Besindighed med Nidkjærhed“. Ordi­ neret 2. Pinsedag (5/e). DM. 6/io 51, K* 5/7 52, Medlem af Kommis­

sionen til Kirkeforfatningens Ordning 17/i253, ordinerede 2. Pinse­ dag 54 Dr. Martensen til Biskop over Sjællands Stift. Ved sit 25aarige Bispejubilæum i 68 modtog han fra Stiftets Præster sit Portræt malet afProf.Roed, —det hænger nu i AarhusDomkirke, og Skolelærerne stiftede et Legat (for Skolelærerdøtre) bærende hans Navn; 19/7 s. A. erholdt han Rang med Sjællands Biskop;

16/s 76 fejredes hans 50aarige Jubilæum som Gejstlig; Præsterne i Stiftet oprettede et Legat knyttet til hans Navn „som skulde vidne for Efterslægten om at de Deres Tilsyn undergivne Præster vide at paaskjønne den Krafts, Kjærligheds og Sindigheds Aand, hvoraf hele Deres Virksomhed har baaret og bærer saa umiskj endeligt Præg.“ Legatet bestemte han til Fordel for forældreløse Præste- døtre i Aarhus Stift. Ved sit Testamente forøgede han dette og det ovennævnte Legat ligesom han ogsaa bestemte forskjellige Beløb til Arveprinsesse Carolines Asyl og det tekniske Institut i Aarhus samt til den nye Kirke i Frederiksbjerg ved Aarhus og Præstebo­ ligen ved samme. Indvielsen af den gjenopførte Domkirke iViborg foretog han 10/9 76, da Biskop Laub ved Sygdom pludselig blev forhindret deri. Stk. af Dbg. u/6 78. I Aarene 57—72 samlede han om Sommeren alle Landets Biskopper, med Undtagelse af Dr.

Martensen, til Bispemøder i Aarhus til Forhandling af Kirkens For­ hold; han har ialt ord. 182 Præster, deraf de 7 i Lolland-Fal­ sters Stift, den første af disse var Mag. Jac. Chr. Lindberg;

entl. 27/b 81; Minist. for Kirke- og Underv. blev da „bemyndiget til at tilkjendegive Biskoppen Hans Majestæt Kongens allerhøjesteBe­ klagelse af den Nødvendighed, hvori han paa Grund af sin høje Alder har set sig nødsaget til at fratræde detbiskoppelige Embede, som han i en saa lang Aarrække har beklædt med en Værdighed, Dygtighed og Nidkjærhed, som har vundet Hs. Majestæt Kongens allerhøjeste Paaskjønnelse.“ Tog Ophold i Vejle, f der 17/i84. —

(16)

Har udg.: Postille, 3Opl. 57,Et Indlægi Kirkeforfatningssagen 58;Præ­ sten og Menigheden. En Samling af Taler, 59; Lærebog iPædagogik og Didaktik. 3 Opl., 61; Præd. paa Skjærtorsdag, 63, med et Forord om Diakonissesagen; Christi Fred, Pinseprædiken, 64; desuden en Del Hyrdebreve, se iøvrigt Er., har undertiden skr. under Navnene Henriksen, Peder Henriksen eller Joakimsen (dannet af Faderens Fornavne).— Gift 2/n 26 m. Nicoline Henrikke Høst, f. 29/i 04 iKbh.

| 3/e 60, hendes „Efterladte Bønner og Afskedsord“ er trykt som Manuskript, Dt. af Jstrd., Toldinspektør Christen Georg H. og Cornelia Thunboe, Portr. litogr. (Str. 381). — Sønner 918.18 og 1055.17. — Jvfr. Biskop Brammers Ungdomsliv, fortalt af ham selv og efter hans Død udg. af Johs. Kok, 84. Biografi med Portr.

Illust. Tid. ll86/8i og Nutiden 884/84. Portr. litogr. (Str. 379—80).

20. 24/9 1881- Brun Juul Fog (28/i 84 Sjællands Stift fra 15/4 s. A. at regne, se der).

21. 28/2 1884 fra 15/4 s. A. at regne Johannes Clausen f.

t/6 30 i Taarbæk v. Kbh., Søn af Professor, Dr. theol. & fil. Henr.

Nic. C. f 22/s 7 7 og Birgitte Franciska Swane. Gik nogle Aar i Metrplsk., men forlod den for at ledsage sine Forældre paa en Rejse til Italien. „Det var i ydre Henseende det glæderigste Aar i mit Liv“, skriver Faderen i sine Levnetsoptegnelser,“ ved den ro­ merske Lampe læste jeg Livius og Virgil med min Søn.“ Stud, priv. 48, Kand. 13/c> 53 1 (egr. — 1*). Foretog 55—56 med offentl.

Underst, en Rejse til Tyskland, Svejts ogItalien, opholdt sig længe i Rom og stud, der Kirkehist. og krist. Arkæologi. Andenlærer v.

Jonstrup Sem. 2% 57: Dr. fil.61, forsvarede 21/9 en Afh. om „Lau­

rentius Valla, hans Liv og Skrifter.“ Sgpr. Fredericia Trinitatis K.

og Vejlby 10/8 63, ord. 2/io; beskikket 4/u s. A. afKultusministeren, BiskopMonrad, til Medl. af den paatænkte theol. Examenskommiss.; Sgpr. Horsens 3/472. Modtog ved Biskop Kierkegaards Fratræden i 75 Tilbud om Aalborg Bispestol. R* 18/a 75. Har som Formand for Stefansforeningen virket for Oprettelsen af „Kristeligt Sømands­ hjem“ i Aarhus og „Stefansforeningens Børnehjem og Forsamlings­

hus“ i Horsens. Ordineret til Biskop 2. Pinsedag 2/b 84. Har skr.:

Om Roms Ruiner og Bøhmeren Hieronymi Martyrdød, 62; Vil en Frimenighedslov kunne gavne vor Folkekirke? 67; Lov og Evange­

lium i Forhold til Kristendomsforkyndelsen, forhandlet imellem Reformatorerne i Wittenberg og Agrikola fra Ejsleben, 72; Om Kirkens Eenhed og Grundtvigs „Kirkespejl“, 74; Om Brugen af Guds Ord ved Gudstjenesten, 78; Medudgiver af: „Udkast til en Række Prædiketexter, 80, revid. Udgave, 81; har desuden udg. flere af sin Faders Skrifter, deriblandt Optegnelser, 77. — Gift iFrue K.

(17)

6 Biskopper.

11 ho57 m. Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt, f. 32/is 33 p. Bir- kendegaard, Værslev S., Dt. • af Godsinspekt. paaLerchenborg Johan F. (Søn af Christ. F. t. Vallensbæk, f 16/9 1798) og Nicoline Cathr.

Nielsen. — Søn Henr. Nik. C., Kand. theol., Søster gift 530.1, hans Hustrus Broder; Fættere Biskop Swane, 855.15 og 1014.14, Farfader Dr. theol. Henr. Georg C., Stiftsprovst i Sjællands Stift, t 26/2 40. — Hustrus Søster gift 598.18, Fætter 776.21. — Biogr.

m. Portr. i Nutiden 395/s4.

Fyens Stift.

19. 16/n 1851. Christian Thorning Engelstoft, f. %05, Søn af Niels Lassen Thorning til Næsborg-Salling-Outrup, j*15/i2 13 og Ingeborg Marie Engelstoft (Dt. af Provst Chr. E. t. Næsborg- S-O., f l5/2 03). I sit 10de Aar blev han antaget i Søns Sted af sin Morbroder, Kfrrd., Dr. filos. Laur. E., Prof. i Hist. v. Univ. og Magd. Cathr. Estrup. Stud. 22 priv. dim. (af Jac. Brogger Dau- gaard, f 5/i 67 som Biskop iRibe). Kand. n/i 27 egr. Manuduktør.

I 28 vandt han Univ. Guldmed. for Besvarelsen af den theol. Pris­ opgave om det chaldæiske Folk. Lic. theol. 32, disp. 29/9 om det jødiske Folks Historie før Erobringen af Palæstina og begyndte s. A. Forelæsn. som Privatdocent; blev 13/433, efter Koncurrence medPeter Tetens Hald (f 31/io 64 somDr. theol. ogSgpr. t.Kjeldby), og Johannes Ferdinand Fenger, (f 9/s 61 som Sgpr. t. Høje-Taastrup);

Lektor i Theologi (Kirkehistorie) ved Univ., Prof. extraord. 11 /i 34;

„Han fandt i denne Stilling den interessante og vigtige Virkekreds, som han forestillede sig. Men det akademiske Læreembede op­ fyldte ej i enhver Henseende hans Ønsker, hans Forkjærlighed for den gejstlige Stand maatte blive stærkere, jo mindre hans økono­

miske Vilkaar vare tilfredsstillende; han søgte derfor om gejstlig Befordring“*). I 34 blev han tillige Bibliothekar v. Kommunitets- bibl., Dr. theol. ved Reform. Jubelfesten 36, disp. 29/io (Reformantes et Catholici tempore, quo sacra emendata sunt, in Dania concer- tantes). Blev 38 udenlandsk og 39 tillige indenlandsk Sekretær v.

Bibelselsk, for Danm., udn. 13/9 37 til Medl. af Kommiss. til at revidere den gamle Oversættelse af det GamleTestamente (ophævet

15/450); Prof. ord. og Assessor i Konsistoriet 19/t 45; Inspektør v.

Kvæsturen -4/2 47, R* 2% s. A. og Medl. af Videnskabernes Sel­

skabs hist. Klasse 3/i2 s. A. Var Universitetets Rektor for Aaret 47—48; blev Docent i Kirkeret v. Pastoralsem. n/n 50 og s. A.

Medl. af det kgl. Danske Selsk. for Fædrelandets Hist, og Sprog.

* Universitetøprogr.

(18)

Modtog Præsteord. 10/i2 51 og ordineredes til Biskop 22/2 52. Medl.

af Kirkekommiss. 17/ia 53; DM. 6/io 54; K* l/i 59; Minister for Kirke- og Underv. 31/i2 63—llz7 64 iMonrads Ministerium, men blev allerede 24/a fritaget for Ministeriets Bestyrelse, som Monrad selv overtog.

Ved hans 25aarige Jubil. som Biskop oprettede Stiftets Provster

„paa den samlede Gejstligheds Vegne et Legat paa 3000 Kr. for fyenske Præstedøtre som et synligt Vidnesbyrd om Højagtelse og Hengivenhed/ Stk. afDbg. 5/i 82. 166 Præster ere ord. af ham.— Formd. for Fyens Stifts lit.Selsk., harmedd. flere Bidr. til dets Saml.

Har skr.: Hist, statist. Beskrivelse af Øen Thurø, 59; Kirke-Ordi- nantsens Hist., 61; Om den gamle danskeAdelsslægtBrochenhuus,

75: Odense Byes Hist. 2. Udg., 78—80; desuden enkelte Taler, se iøvr. Er. — Gift 22/i2 37 m. Lovise Holm, f. 28/s 17 i Øllufvad, V. Nebel S., Plejedatter af Præsten Jens Carsten Frich Høhne t.

Ikast og Maria Cathr.Hellesen, F. Christ. H.Landmand, M. Lovise Holm Borning. — Søn 658.18, Halvsøster gift, 107.14. — Portr.

litogr. (Str. 741).

Lolland-Falsters Stift.

8. 22/9 1856. Severin Claudius Wilken Bindesbøll, f. l6/a 1798, Søn af Jens B. t. Ledøje-Smørum, f 19/730 og Karen Jo­

hanne Hornemann (Dt. af Jac. Utzon H. t. Marstal, f 10/s 1787).

Stud. Rosk. 16; Kand. 26/4 21 egr. (1 — 1); Alumnus paa Borchs Kolleg. 24—29; blev efter Rasm. Nyerups Død, for hvem han i flere Aar havde vikarieret ved theol. Exam., ansat som Notarius ved theol. Fakultet, men blev p. Gr. af Øjensvaghed nødsaget til at opgive denne Stilling i Begynd, af 31. Erholdt i 32 offentl.Under­

støttelse til at foretage en 2aarig videnskabelig Rejse til Tyskland, Svejts, Italien og Frankrig; var efter Hjemkomsten Religionslærer i Brgdsk. p. Krhavn. Sgpr. Nakskov-Branderslev 3/n 38, ord. /12*).

Valgtes af Østifternes Bisper og Provster til Medlem af de erfarne Mænds (aldrig sammenkaldte) raadslaaende Forsamling 17/a48 og deltog ifølge kgl. Udn. af 4/4 s. A. som gejstligtMedlem af Stænder- forsaml. i Roskilde i April- Maj 48; stillede sig til Valg til den grundlovgivende Rigsforsaml. 5/io48 i Maribo Amts 1. Kreds (Maribo), men faldt for Balth. Christensen. R* 2Vi 50. Biskop over Aalborg Stift 16/n 51, ord. 22/2 52. K* I8/c52. Præsterne i Aalborg Stift lode ved hans Fratræden derfra hans Portræt male af Prof. Roed til Landemodssalen i Aalborg. DM. 6/io 62. Landsthingsmand for

Ved en Forglemmelse er Datoen ikke anført i Ordinationsprot.

(19)

8 Biskopper.

5. Kreds (Maribo Amt) 18/io 66—2/io 70, valgtes 15/i2 66 til Medlem af Rigsretten. Medlem af Kirkekommissionen 18A 68. f 30/i 71. — Biskop Monrad og Stiftsprovst Koefoed-Hansen have udg. Tanker til Eftertanke over Søn- og Festdags Evangelier, uddragne af hans Efterladenskaber, 2 Opl., 75; se iøvr. Er, — Gift 8/9 43 m. Anna Caroline Løwensøn, f. 18/n 13 i Kbh., erholdt ved kgl. Bevill. af 10/i2 23 adelige Rettigheder, legitimeret Dt. af Greve CarlVoldemar Danneskiold Løvendal (se Adelsaarbogen). — Søskendebarn gift 396.11.

9. 25/a 1871. Ditlev Gothard Monrad, f. 24/n 11 i Kbh., Søn af Otto Sommer M., Fuldm. i Rentekammeret, senere Foged i Salten i Nordlandenes Amt og Charlotte Fred. Riis; kom fire Aar gi. med sin Fader til Trondhjem, men faa Aar efter til en Slægt­ ning, Kbmd. Kornerup i Præstø; ved Understøtt. afSgpr. der, Dig­

teren Søtoft og nogle af Byens Borgere, blev han sat i Huset hos Adj. Laur. Chr. Ditl. Westengaard iVordingb. (f 13/*o 53 som Sgpr.

t. St. Hans K. i Odense), der dimit. ham i 30. Alumnus paa Re­ gentsen og Borchs KolL; Kand. 13/7 36 egr. (egr. — egr.); Magister 38, disp. 15'9 for en Afhandl, om semitiske Sprog (Dr. fil. 10/5 54), foretog derpaa med ofif. Understøtt. en vidensk. Udenlandsrejse i et Aar; begyndte i Slutn. af 39 Udg. af„Flyvende politiske Blade“, paadrog sig derved en Trykkefrihedssag og kom under Censur;

var i 40 Medstifter og Medbestyrer af Studentersamfundet, tog 17/2 41 Borgerskab som Grundejer i Kbh. og valgtes da tilBorgerre­ præsentant 17/3 s.A. (gjenvalgt 29/i 45), blev somsaadan i 42Medl.

af Direkt. for Borger- og Almueskolevæsenet (gjenvalgt 46); rejste atter udenlands 42—43 og gjorde sig bekjendt med Skolevæsenet i de protestant. Lande; Sgpr. t. V.-Ulslev 28/9 46 efter Indstill. af Lehnsgreve Knuth paa Knuthenborg, ord. 3O/io; valgtes 23/i246 til 4de Stænderdeputeret for Kbh. og til Medlem af de „erfarne Mænds“

(aldrig sammenkaldte) Forsamling 17/3 48; Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet 24/3 48, forfattede Udkastet til „Danmarks Riges Grundlov“, entl. v. Ministeriets Afgang 16/n s. A.; Biskop over Lolland-Falsters Stift 13/2 49, ord. 2den Paaskedag %, sammen med Biskop Jørg. Hansen. Folkethingsmand for Maribo Amts 4de Kreds (Nykbg.) 4/i249; R* 21/i 50; gjenvalgt til Folketh.

for samme Kreds 4/s 52 og 26/<> 53, stillede sig ikke efter Thingets 2den Opløsn. ved Valget 27A s. A., men blev atter Folkethingsmand for samme Kreds ved Suppleringsvalg 11/io 53 og senere altid gjen­

valgt indtil han nedlagde sit Mandat 7/n 65; var en af Thingets Viceformænd i Saml. 53—58; blev 26/4 54 afskediget fra Bispeem- bedet af det Ørstedske Minist., kjøbte s. A. Hummeltofte v. Frede-

(20)

riksdal; DM. 29/12; kst. Overdirektør for Borger- og Almueskole­

væsenet i Danmark, samt Chef for 3die Depart. i Min. for Kirke- og Underv. */*55 (fast ansat J/i2 s. A.); udarb. Udkast til Lov om nogle forandrede Bestemmelser for Borger- og Almueskolevæs., 55;

valgtes 8/i 56 af Folkethinget til Medl. af Rigsraadet; midlert. Di­ rektør for det saml. Minist. f. Kirke- og Undervisn. 31/s 58; var s. A. bleven Formand for Kunstakademiets Udstillingskomite og blev 612 valgt til ord. Medl. af Akademiet. K* Vi 59; Minister for Kirke- og Undervisningsvæs. i Halls Min. 6/5 59, entl. V12 s. A., da hele Min. fratraadte, rejste strax derefter til Paris, men hjemkaldtes ved Telegr., da Konsejlspræs. Rotwitt var død, og dannede et Minist., hvis Ledelse overdroges til Hall, overtog selv Min. for Kirke- og Undervisningsvæs., samt midlert. Indenrigsmin., entl. fra sidstnævnte 15/9 61, udarbejdedeUdkast til Lov om Landsbykirkernes Vedligeholdelse ogKirkesyn, en Kirkeforfatning, Lov om Oprettelsen af Menighedsraad, Lov om nogle Forandringer i Gejstlighedens Lønningsmaade, Forslag til Lov om Kirke- og Præstegaardssyn, Udkast til Lov om nogle Forandringer i Fæstelovgivningen og til Lov om Forandringer i de Gejstliges Lønning, Forslag til Gejstlig­ hedens faste Lønning. Ved Ministeriet Halls Fratræden 31/i 2 63 blev han entl. som Min. for Kirke- og Undervisningsvæs., men blev s. D. Konsejlspræsident og Finantsmin., overtog tillige indtil videre Min. for Hert. Holsten og Lauenborg samt indtil 8/i 64 Bestyrelsen af Udenrigsm.; ledsagede i Febr. Hs. Maj. Kongen paa en Rejse til Hæren i Slesvig; valgtes 4/3 tilMedl. af Rigsraadets Folke- thing for Maribo Amts 4de Kreds, overtog ogsaa midlert. Besty­

relsen af Min. for Kirke- ogUndervisningsvæs. 24/a; Stk. afDbg. 8<;

entl. som Minister ll/z; erholdt 24/io Tilladelse til at bære Stk. af den spanske Carl III.s Orden og 65 Stk. af den italienske Mauritius- og Lazarus-Orden; gjenvalgt til Rigsraadets Folkething 3% s. A., men nedlagde sit Mandat 7/n ; solgte Hummeltofte og^

erh. kgl. Till, til at nyde sin Pension i Udlandet; forlod Danmark 30/n og begav sig med sin Familie over England til Ny Zeeland, hvor han ankom til Port Nelson 24/3 66 og kjøbte enLandejendom.

Kom tilbage til Fædrelandet i Slutn. af April 69; Sgpr. Brøndby­

vester og Øster 2/t s. A.; stillede sig tilFolkethingsvalg i Helsingør 2/g 71, men faldt for KonsularagentKbmd. Regn. Ulstrup og i Roes­

kilde 2%72, da Ole Larsen Rørbæk blev valgt; Dr. theol. 5/6 79 ved Univ. 400-aarige Jubelfest; ved Balthasar Christensens Død valgtes han 16/s 82 til Folkethingsmand i Odense Amts 4de Kreds (Middelfart), gjenvalgt 25/e 84; et Legatstiftet af Lærere vedBorger- og Almueskolevæs. (for Skolelærerbørn) bærende hans Navn blev

(21)

10 Biskopper

kgl. konf. % 73. — Foruden de hos Er. anførte Skr. kan bl. a.

nævnes : Profeten Esaias, oversat fra Grundtexten, 65; Hiob og Psalmerne, overs, fra Grundtext., 65; Politiske Afh. 1—3 af D—d, 69—71; Om politiske Drømmerier, To Forelæsn., 70; Gamle Ny- Zeeland, 70; Den frie Tanke og Dr. Brandes Forelæsn. af 44, 72;

Om den paatænkte Reform i Almueskolevæsenet, 72; Skoleloven og Folkethinget, 73; Nogle Bemærkn. vedrørende Troesbekjendelsen, 73; Politiske Breve, 1—18, 74—78; Om Slaget ved Katekismen, 74; Den første Kamp om den apost. Troesbekjend. Oprindelse, 75;

Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret, samt i Fasten, 3 Opl., 78; Tro, Daab, Gjernmg, Tilgivelse, 79; Fra Bønnens Ver­ den, 5 Opl., 81; Den femte Bøn og dens Liv i Kirken indtil Luther, B3. — 1) Gift Vs 40 m. Emilie Nathalie Lutthans, f. 2 ^7 15 i Kbh., + 10/9 71, Dt. af Murmester, Oberstløjtn. i Brandkorpset Johann Heinr. L. og Louise Dorothea Borger. — 2) Gift 16/2 75 m. Emmy Vilhelmine Elise Hage, f. Tutein, f. 4/io 32 paa Marienborg, Dams- holte S. (Enke e. Byfoged i Stege, Folkethingsmand Edv. Phil.

Hother H., f. 9/i 16, f 9/2 73), Dt. Hofjægermester Peter Adolph T. Godsejer og Anna Eckard. — OldefaderMag. Fred. M. t. Aage- rup-Kirkerup, f 21/i 1758, se Giessings Jubell. III. 1 Side 232—33 og 412. — Buste af Bissen, Portræt stukket af E. Sonne (Str.

1882—84).

Ribe Stift.

29. 29/3 1867. Carl Frederik Balslev♦ f. l0/i 05, Søn af Kstrd. Rasmus B.3!5 t. Haarslev og Anna Salome Lautrup (Dt. af Joh. Ghrist. L. t. Thyrstrup-Jerndrup v.Haderslev, j* 5/i 2 03). Stud.

Odense 22, Kand. 15/io 27 1 (1 — 1), Lærer v. West. Inst.; Sgpr.

Vejerslev-Blidstrup 27/s 33, ord. Kbh. 24/4. Udgavi 44 „Bibelhistorie tilligemed Lidet af Kirkens Historie, efter Apostlenes Dage; til Brug for Almueskoler;“ denne er senere udkommen i 84 Oplag.

Skrev i 49 „Luthers Katekismus med en kortForklaring. En Lære­

bog for den ukonfirmerede Ungdom", der er udgivet 121 Gange;

begge Bøger ere desuden oversatte paa Islandsk og Grønlandsk og Katekism. flere Gange paa Tysk. Kaldtes z/t&O til Stiftsprovst i Ribe, Provst for Ribe Provsti og Sgpr. v. Domkirken; R* 7i 56;

Sgpr. N. Broby 5/7 60 og Provst for Salling Herred 29/i2 61. Ord.

til Biskop 2. Pinsedag 10/e 67; DM. 28/7 69; K2 21/7 75. Til Erin­ dring om, at Præsteembedet i Haarslev 9/g 1878 i 100 Aar havde været beklædt af Præster af Familien Balslev i 3 Slægtled: Fader,

(22)

Amtsskriver i Odense og Rugaards Amter,

f. i Balslev 1656 f 7n 1718.

Jens B.

t. Tommerup Brylle Mag. f. 3/10 1690 f ®/8 1761.

Rasmus B.

t. Tommerup-B f. ’%

1719 + */5 1779.

Lauritz Luja B.

t. Haarslev,^Provst f. / 1722 f 3 Vs 1792.

12

Hans B.

t. Dybbøl f. ./i2 1724 f 26/8 1895.

Cathrine Stoud B.

f. a/2 1726 + 11 lu 1810, g. m. Thomas Bredsdorff t. V. Skjerninge-U.

f. 29/10 1720 f “A 1790 Jens B.

t. Verninge, f. 2% 1749 + 13/s 1824.

Steen B.

t. Kjettinge- B. i. % 1752

+ r75 1825.

. Jørg. Car­

stens Bloch B.t. Tomme­

rup-B f.30/10 1758+V81800.

Rasmus B.

t. Haarslev f. 8/.> 1762 t 27n 1840“.

Salome B.

f. 1667 f ’7« 1846, g.

Jens Math. Letht. Svan- ningef. 13/6 1753 f a2/21813.

Lauritz B.

t. Kjettinge-B. f. 9/12 1781 f 1834.

Johan Christ.B.

t. Haarslev f. 28/5 1798.

1 Rasmus Jens Fre­ Theod. Martine Laur.Nic.

Laur. B. derik B. Chr. B. Henr. B. Vilh. B.

733.5 460. 26 425.3 g. 412.19 303.19

Lauritz Nie. B.

t. Eiby-M. f.

7< 1801 f 27e 34.

1

CarlFrederikB.

Biskop i Ribe, Dr. theol. f. 10/i

1805.

1

Rasm. Vilh. B.

t. N.-Broby f.

*>l6 1807 + «/, 1882.

1

Martin Jul. B.

t. Strø f. a2/io 1817.

Rasm. B. Anna Joh. Soph. Chr. Laur. Soph.

247. 16 Em. Eras­ Fred. Fred. Nic.B. Theo­

Eccar mus B. g. B. 437.13 dor B.

dineB B.180. 561.20 1053. 152.20

g. 1091 13 22

17

(23)

12 Biskopper.

Søn og Sønnesøn, oprettede han i Forening med sine Brødre et Legat paa 2000 Kroner for trængende Enker i dette Sogn (kgl.

konf. 27/a 79); K1 21/i2 78. Ved hans 50 Aars Jubilæum 27/s83 blev Minist. f. Kirke- og Undervisningsvæs. „bemyndiget til at be­ vidne Biskoppen Hans Majestæt Kongens allernaadigste Anerkjen- delse af den udmærkede Nidkjærhed og Dygtighed, med hvilken han paa sin lange Embedsbane har virket i Kirkens Tjeneste, og Ønsket om, at det i hans fremrykkede Alder endnu maatte blive givet ham at fortsætte sin betydningsfulde Gjerning til Velsignelse for Præster og Menigheder i det hans Tilsyn betroede Stift/

Kbhvns. Universitet sendte ham med allerhøjeste Billigelse Æres- diplom som Dr. theol., og Stiftets Præster lode hans Portræt male, hvilket nu er ophængt i Ribe Domkirke. — Som Biskop har han ordineret 104 Præster. — 1) Gift 8/s 33 m.Ulrikke Christine Boesen f. 28/7 07 i Kbh., f 13/2 37. — 2) Gift 12/e 39 m. Louise Eleonore Boesen, f. 28/i 18 i Kbh., f 17/u 50, begge vare Døtre af Jstrd. Jo­

hannes B., Renteskriver (Kontorchef) i Fyenske og Loll. Kontor i Rentekammeret og Soph. Fred. Hammerich. — 3) Gift 18/s 53 m.

Maria Elise Hansen, f. 3/8 24, F, Overkonsistorialraad Jep H. til Hjortkjær v. Aabenraa, kst. Superintendent for de danske Kirke­

sogne i Sønderjylland, f 5/10 60; Elisab. Henriette Caroline Eckermann. — Slægt se Tavlen Side 11. — Hustr. Brødre 18. 24, 711.15, Søstersønner 265.19, 272.19. — Blandt hans Forfædre findes 4 Biskopper: Mag. Ludv. Munthe, Bergen1636—49; Dr. theol.

Laur. Jakobsen Hindsholm, Fyen 1651—63; Dr. theol. Niels Bang, Fyen 1663 -76 og Mag. Ludv. Stoud, Kristianssand 1699—1705.— Portræt med Biografi i Illustr. Tid. 123%3.

Sjællands Stift.

20. 15/4 1854. Hans LassenMartensen, f. 19/8 08 i Flensborg, Søn af Skipper, senere nautisk Forfatter, Hans Andersen M. og Ane Marie Truelsen; indtil sit 10de Aar, da Forældrene flyttede til Kbh., erholdt han tysk Opdragelse og Undervisn., kom først i v.

West. Inst., hvor Brammer var hans Lærer og optoges senere i Metrpsk., Stud. 27; Kand. 25/io 32 egr. Theol. Manuduktør; blandt hansManuducenter vare Søren Kierkegaard og Birkedal; vandt i 34 Universitetets Guldmed. for den theol. Prisopgave og erholdt offentl.

Understøttelse til en videnskabelig Udenlandsrejse, som han til- traadte om Efteraaret sammen med Fred. Christ. Bornemann, senere Prof. jur., opholdt sig især i Berlin, hvor han hørte Fore-

(24)

læsn. afMarheinecke ogSteffens, Heidelberg (Prof. Daub), München (Schelling og Fr. Baader) og Wien, hvor han stod i nøje Forbindelse med Digteren Lenau, der tilegnede ham sit store Digt „Savonarola“;

overParis, hvor han studeredeMystikerne og sluttede livsvarigt Ven­

skab med Joh. Ludv. Heiberg og dennes Hustru, vendte han i Eftersommeren 36 tilbage til Kbh.; lærte s. A. Grundtvig at kjende, som han i en Række af Aar stod i et „venlig personligt Forhold“

til; Lic. theol. 12/737, da han forsvarede en lat. Afh. om „Selvbe­

vidsthedens Autonomi i den christelige Dogmatik.“ 274 38 Lektor i Theologi ved Univ., idet det tillige blev ham overdraget i den da nys afd. Poul Møllers Sted at holde Forelæsn. over Moralfilosofi ved den filos. Examen. Skrev i 40 „Mester Eckart, et Bidrag til at oplyse Middelalderens Mystik“ for den theol. Doktorgrad, men mod­

tog samtidig Æresdiplom som Dr. theol. fra KielsUniv., hvis theol.

Fakultet han saa tilegnede dette Arb.; blev 712 s. A. Prof. extra- ord.; han holdt Forelæsn. over den spekulative Dogmatik, den alm.

kristel. Dogmatik, den nyere Filosofies Historie og dennes Forh.

til Theologien fra Kant til Hegel, endvidere over Ethik, Symbolik og lejlighedsvis Exegese. „Virkningen afmineForelæsn. kanvistnok uden Overdrivelse betegnes som stor og ualmindelig. Et nyt Liv og Røre viste sig iblandt de theol. Studerende*).“ Medl. af Viden­ skabernes Selskab 3/12 41. Tænkte i 44 paa at søge Emb. som Sgpr.,i Herlufsholm, da hans Stilling ved Univ. var meget ringe aflagt, men da Chr. VIII. ønskede at han blev i Kbh., udnævntes han 16/5 45 til Hofprædikant, ord. 4/6 af Mynster, til hvem han stod i et „Forhold, der var langsomt modnet’og befæstet“ **); R* 28/6 47;

Prof. ord. fy 50. Erholdt i 51 Opfordr, til at modtage Embedet som Biskop i Slesvig; Dagen til Ordinationen var allerede fastsat, men ganske kort førdenne, inden den kgl. Udn. endnuvar kommen, traadte han med Ministeren, Grev Carl Moltkes Billigelse, tilbage.

Valgtes til Medl. af Konsistoriet 30/452; Medl. af Kommiss, til Kirkeforfatningens Ordning 17/i2 53; ord. til Biskop af Dr. theol.

Brammer 2. Pinsedag fy 54; blev 17/e 54 1ste Medlem af Direkt, for Pastoralsem. og af Missionskollegiet (indtil dette ophævedesved kgl. Res. af 17/e 59); DM. e/4 s. A., K* 7i 59; Medl. af Kommiss, til at udarbejde et Lovforslag om Ægteskabsskilsmisse ogFraskiltes Vielse fy 59; kgl. Konfessionarius 19/7 65; Ordensbiskop 4/is 65;

Stk. af Dbg. ™ 67: Medlem af Kirkekommiss. 18/e 68, foretog s. A.

en Rejse til Svejts; Slk. af den svenske Nordstjerneorden 26/n 70

') Af mit Levnet 2, Side 5. **) Smst. Side 70.

(25)

14 Biskopper.

og af den græske Frelserensorden 12/io 72; rejste i Tyskland 76 (besøgte Döllinger i München). 15/4 79 højtideligholdtes hans 25- aarige Jubil. som Biskop, i hvilken Anl. han fra Venner ogDisciple modtog et Gavebrev paa 20,000 Kr., hvoraf der for Halvdelen stiftedes et Legat, der i sin Tid skal anvendes til Rejseunderstøtt.

for theol. Kand.; erholdt J/e s. A. ved Univers.-Jubilæet Rang i 1.Kl.

Nr. 13 (Excellence). Entl. 28/i 84, fra 15/4 s. A. at regne og blev , derhos Minist. forKirke- ogUndervisningsvæs. allernaadigst bemyn­ diget til at tilkjendegive Biskop Martensen Hs. Maj. Kongens aller­ højeste Beklagelse over den Nødvendighed, hvori han ser sig til at fratræde den betydningsfulde Stilling, som han i en langAarrække med Hæder og Værdighed har indtaget i Landets højeste kirkelige Embede, tilligemed Hans Majestæts allernaadigste Anerkjendelse af den udmærkede Nidkjærhed og Dygtighed, med hvilken han saavel i som udenfor det biskoppelige Embede har virket til Folkekirkens Tarv og til kristeligt Livs Næring og Befæstelse og kristelig Op­ lysnings Fremme i Menighed og Folk.“ j- 3/2 s. A. Har ord. 8 Biskopper og 356 Præster. — Hans store Forfattervirks. anføres hos Erslew; har senere bl. a. udg. Taler vedPræstevielser, 3 Saml.;

flere Prædikensamlinger; Den danske Kirkes Forfatningsspørgsmaal paany betragtet, 67; Om Tro ogViden, et Lejlighedsskr., 2 Opl., 67;

Christi Lidelseshist. 12 Præd., 72; Katholicisme og Protestantisme, et Lejlighedsskr., 74; Til Forsvar mod den saakaldte Grundtvigia­

nisme, 6 Opl., 74; Socialisme og Christendom. Brudstykke af den specielle Ethik, 2 Opl., 74; Præd. paa alle Søn- og Helligdage, forhJ trykte og utrykte, 75; Om Gudstjenestens Indretn. i den lutherske;

Kirke, 2 Opl., 77; Denkristelige Ethik, 3 Opl., 79; Grundrids tilMo-;

ralfllosofiens System, 3Opl., 79; Jacob Böhme,Studier,81; Denchri- stelige Dogmatik, 4. Opl. 83; Af mitLevnet 1—3, 82—83, Udtalelser deri om Sprogreskriptet af 51 og Kirkeforholdene i Sønderjylland,

gav Anledn. til at 59 Præster, der tidligere havde været ansatte i Slesvig tilstillede ham en skriftlig Opfordring*) til at tage Sagen under fornyet Overvejelse og om muligt i et nyt Oplag at modifi­ cere den udtalte Dom, hvilken Opfordring han imidlertid-strax til­

bagesendte. — 1) gift 22/i2 38 m. Helene Mathilde Hess, f. 19/3171 i Kbh., f 2%47, Dt. af Skibskapt. og Havnefoged i Nyhavns Distr.

Peter Math. H. og Mette Christine Hansen. — 2) gift 10/n 48 m.|

Virginie Henriette Constance Bidoulac, f. 8/417 i Kbh., Dt. af fransk/

Sproglærer Joseph B. og Marie Sørensen. — Portr. malede afProfJ Monies og Kröyer, flere Gange lith. (Str. 1107—11).

♦) Berlingske Tidende 17. Decbr. 1883.

(26)

( 21. 28/i 1884 fra 15/± s. A. at regne. Brun Juul Fog, f.

u/319 i Stege, Søn af pens. Kapt. af Prins Christian Frederiks Reg. Lauritz F., dengang Landmand, senere Stads vejermester i Kbh. og Christiane Bothilde Birgitte Munthe af Morgenstjerne.

Stud. Mtrpsk. 37. „Henvist til Selverhverv kunde han kun lidet benytte Universitetets Forelæsninger; kun Martensen hørte han be­ standig.* Kand. 18/i 43 1 (1 — *1). Kst. Adjunkt i Roskilde 8/3 45, kgl. Udn. Vs 46. Efter Indstilling af Overskænk Grev Danneskjold- Samsø, hos hvem han en kort Tid havde givet Undervisning, kaldtes han22/s47 tilSgpr. i Nestelsø-Mogenstrup, ord. 2/7. Dr.fil. 26/666

„Cartesius, den nyere PhilosophiesFader“. 1. res. Kapl. v. Holmens Kirke 26/c 57. „I de første Aar af denne sin Stilling holdt han med Understøttelse af Minist. for Kirke- og Undervisningsvæs. theol.

Forelæsninger ved Universitetet og udgav 61 en af disse: „Om det theologiske Studium“, et lille Skrift, som han endnu ikke anser for betydningsløst. Det var kun hans forøgede gejstlige Virksomhed, der nødte ham til atstandse med denne ham kjære Virksomhed“ *).

R* 6/io 62; Medlem af Direkt. for Pastoralseminariet 26/s 65, hvor han ledede de homiletiske Øvelser og holdt Forelæsn. over praktisk Theologi. Holmens Provst og Sgpr. v. Holmens K. 27/^ 67; s. A.

Over-Direktør ved de Massmannske Søndagsskoler (Haandværker- skoler). DM. 28/7 69. Dr. theol. v. Universitetsjubilæet‘ 5/e 79. Bi­ skop over Aarhus Stift 24/s 81, ord. 6/n s. A. 1. Medl. af Direkt.

for Pastoralsem. 25/4 84; K2 10/5; Meddir. f. Vilhelminestift. 14/sogv.

Vajsenh.6/s. Udg.Præd. mell. Jul ogFasten, 67. Et Gjenmæle (om Pro­

stitutionssagen)80, se iøvr. Er, — 1) gift lo/io 45 m. sit Søskendebarn Petra Emmerenze de Høegh-Guldberg, f. 14/2 04 iRanders, f 15/7 70, Dt. af Generalløjtn. af Kavall. Christian deH.-G. og Anna Dorothea Munthe af Morgenstjerne. — 2) gift n/ic 78 m. Jacobe Francisca Munter, f. “/to35 i Kbh., Dt. af Konfessionarius hos FrederikVII., Dr. theol. Balthasar M., Provst og Sgpr. v. Holmens K. (Søn af Dr. theol. & fil. Fred. Christ. Carl Hinr. M., Biskop i Sjællands Stift, j- 9A 30) og IdaLouise Schmidt-Phiseldeck. — Broder 94. 20, Søster gift 1062. 22, Broderdatter gift 43.21, Fættere 607. 17 og 1070.18. — 1ste Hustrus Søster gift 857.14; — 2den Hustrus Morbroder 124.16, Fætters Søn 506.40. —Portr.litogr. afFortling..

Biogr. m. Portr. i Illustr. Tid. 667?2.

♦) Universitetsprogram.

(27)

16 Biskopper.

Viborg Stift.

21. 7/n 1854. Hardenack Otto Conrad Laub, f. % 05, Søn af Hieronymus L.# t. Frørup, f 20/s 48 og Lovise Fred. Zinck, Stud. Rosk, 24; Kand. 12/i 30 egr. (egr. —egr.). Alumnus paa Borchs Kolleg.; Sgpr. Ryslinge 3 Vi o34, ord. 9/i 35. „Ti Aar til­

bragte han i sit første Embede, af een af hans Efterfølgere betegnet som den første Menighed i Danmark“*); efter Opfordring af Grev Reventlow søgte han Brahetrolleborg-Krarup, hvortil Greven havde Indstillingsret og kaldtes dertil 25/i 45; „hanfortrød det ikke, skjønt han i Begyndelsen dybt følte, at Forholdene vare anderledes end i den lille Menighed)*.“ R* 6/io54. Ordineret til Biskop 2. Jule­

dag 54 sammen med Jørgen Hjort Lautrup (kaldet t. Lolland-Fal- sters Stift 6/io 54, f. 28/s 1798, f n/6 56). „Hvad der idette Embede især maatte tiltrække ham, var Arbejdet i Sommertiden medBesøg i Menighederne og Gjenbesøg af Præsterne ved Landemodet. Og- saa sit Forhold til sine Kolleger mindes han med Glæde, navnlig fra den Tid, da den ældste iblandt dem, Biskop Brammer i Aarhus, begyndte de aarlige Bispemøder. Paa en anden Maade kom han i et hjerteligt Forhold til sin Nabo mod Nord, Biskop Kierkegaard, naar han paa sine Visitatser i Stiftets nordlige Del endte iAalborg med et Besøg hos denne*).“ DM. 6/io 56. K1 28/s67. Han har ordineret 65 Præster. Entl. 17/u 77 fra 75 78 at regne, idet Minist.

f. Kirke- ogUndervisningsvæs.bemyndigedes til at „tilkjendegive ham Hs. M. Kongens Beklagelse af den Nødvendighed, hvori Biskoppen har set sig til at fratræde det biskoppelige Embede, som han i en saa lang Aarrække har beklædt med en Værdighed, Dygtighed og Nidkjærhed, som har vundet Hans Majestæts Paaskjønnelse.“ Tog Ophold i Kbh., f der 27/5 82. — Udg. Prædikener, Hobro 66, se iøvr. Er. — Gift i Frørup 22/5 35 m. Susanne Charlotte Hedevig Johanne Tostrup f. 14/8 07 i Odense, f 26/n 54, Dt. af Stiftsprovst Hans Jørg. T. t. Saxkjøbing, f 15/s 20 og Magd. Cathr. Trojel. — Døtre gift 508.16 og 635.17, Broder Hans Jørg. Trojel L. t.

Langaa-Ø., f 12/i 63, Søster gift 216.11. — Hustrus Søstersøn 31.21. — Portræt med Biografi i Illustr. Tid. 972/78.

22, 17/n 1877 fra 1878. HansJørgenSwane, f. 27/io 21 i Kbh. F. Lars S. Mægler, M. Julie Annette Clausen (Søster til Prof., Dr. theol. H. N< Clausen). Stud. Brgdsk. Krhavn. 38; Kand.

3°/io 43 1 (1 — 1). »I og nærmestUniversitetsaarene var Martenseh den, hvis Ord og Skrift udøvede mestIndflydelse paa hans theolo-

*) Universitetsprogram.

(28)

giske Retning. I Kbh. forblev han indtil Aug. 46, da han ved sin Faders Godhed blev sat istand til at foretage en Udenlandsrejse paa et Aar, af hvilket han tilbragte de 6 Maaneder i Rom. Dette Ophold gav Anledn. til, at han umiddelbart efter sin Hjemkomst efter kgl. Beskikkelse blev sendt som Huslærer for Thorvaldsens Dattersøn til Rom, hvor han forblev indtil Slutningen af 48 og søgte at benytte den ham givne Lejlighed til at blive fortrolig med Oldtid og christelig Middelalder, medens Revolutionen rasede i og udenfor Rom*).“ Kst. Adjunkt Sorø 4/9 49, kgl. Udn. Vs50. „De 8 Aar, han har tilbragt i Sorø, have været ham dyrebare ikke alene ved Virksomheden i sit Embede, hvilket han kun forlod, fordi Kirken drog ham til sig, men ogsaa formedelst det nære Forhold, hvori han har staaet til mange ældre og jevnaldrende Mænd i og om Sorø, hvem han skylder meget i aandelig Henseende, deribl.

hans Nærpaarørende B. S. Jngemann og Pastor Johs. Ferd. Fen­ ger*).“ Sgpr. Hjermind-Lee-Hjorthede 78 57, ord. 16/g; Provst f. Middelsom og Sønderlyng H. 16/io6O; Sgpr. Følleslev-Særslev 10/i 68. Provst f. Skippinge og Ods H. 23/e s. A.; Stiftsprovst Vi­ borg og Sgpr. Vib. Domk.-Asmild-Tapdrup 4/g 71; Provst f.

Viborg Kbstd. 18/s s. A. R* 7/s 74; DM. 10/9 76. Ord. til Biskop 2. Pinsedag l% 78. Deltog i den Evangeliske Alliances 8de alm.

Møde i Kbh. 84. Har udg. nogle Leilighedstaler. — Gift 2 Vs 50 m. Magdalene Sørenna Bruun f. 27/3 27 Asmildkloster. F Kfrrd.

Pet. Dan. B., Højesteretsass., Landsthingets mangeaarige Formand, M. Reinholdine Vilh. Christine Schønheyder. — Fættere, Biskop Johannes Clausen i Aarhus, 855.15 og 1014. 14.

Island.

4. 23/2 1866. PjeturPjeturson, f. 3O/io 08 i Miklabæ, Søn af Provst Pjetur P. og Thora Brynjolfsdottir (Sønnedt. af Biskop Haldor Brynjolfsen paa Holum, f 28/io 1752), dim. fra Bessestad Latinsk. 27, tog han Exam. art. i Kbh. 29; Kand. 14/* 34 1; Sgpr.

Brejdabolstad 15/7 36, ord.17/i (erh. kgl. Stadfæst. 12/i 37);Helgafell 37;

Stadastad 26/s 37; Provst for Snæfellsnæs og HnappadalsProvsti 38;

disp. u/s 40 for den theol. Licentiatgrad (Symbolæ ad fidem et studia Tyranni Rufini presbyteriAqvileiensis illustranda). Dr. theol.

21/3 44 for en Afhandl, om den isl. Kirkeret før og efter Reforma-

*) Viborg Stifts Vitaprotokol.

2

(29)

18 Biskopper.

tionen. Da den højere Dannelsesanstalt for vordende Gejstlige paa Jsl. blev oprettet ved Res. af 21/s47, blev han Forstander for den samt Lektor theol.; Formand f. Byraadet i Reykj. 48—54; var første Forligelseskommis. fra 37—66; Professor 16/5 49; udn. 28/g 49 til Medl. af Forsaml, om Islands Forfatningsforh., var 18/g 46 bleven kongevalgt Medl. af Althinget og er stedse paany beskikket dertil;

fra 75 Form. f. dets øverste Afd.; R*6/io52; fungerede som Biskop under Biskop Helgi Thordersens Fraværelse 55- 56; ord. til Biskop*)

3/e 66; DM. 28/7 69; K2 2/s 74; erh. 8/5 76 Till, til at bære St. Olafs- Ordenens K2; K1 7/<83. — Formand for det isl. liter. Selskabs Afd. i Reykjavik 48; blev % 55 Æresmedl. af detteSelskab, livsv.

Medl. af det kgl. Nordiske Oldskr.-Selsk., siden 67 en af det En­

gelske Bibelselskabs honorary Governors for life etc. Har skr.:

Huspostil over Evang. 3 Opl.; Kristi. Betragtn. til Husandagt hver Aften fra Vinterens Beg. til Fasten, 2 Opl.; 50 Betragtn. over Kristi Lidelseshist., 3 Opl.; Bønnebog, 3 Opl.; Kristi. Foraarsbe- tragtn. fra Paaske til Pinse, 3 Opl.; Betragtn. over Kristi Ord paa Korset, 84; Det isl. Bibelselskabs Hist.; EnLedetraad i Katekiseren, 2 Opl.; Revis. af den isl. Alterbog samt i Foren, med Lektor Mel­ sted: Forklar, over nogle Steder i det Ny Test. 1— 3 og Revis. af den isl. Bibelovers.; har desuden skr. nogle Afhandl, og mange Bidrag til isl. og danske Tidsskr. og Blade; se iøvr. Er. — 1) gift 8/n 35 m. Anna Sigridur Aresen, f /s39, Dt. af Distriktskirurg Are A. paa Flugumyri i Skagafjords Syssel. — 2) gift 20/s 41 m. Sigridur Benediktsson, f. 22/s 18 i Stykkisholm, Dt. af Proprietær og Stud. Bogi B. og Jarthrudur Jonsdottir.

*) Biskoppen bor i Reykjavik; indtil 1801 var Island delt i to Stifter, Biskopperne boede da i Skalholt og Holum.

(30)

1. Aaby og Bjergsted*).

Kjær Herred, Aalborg Amt og Stift.

15. 7/2 1861. Balthasar Christopher Bøggild (n/7 73 Skiv- holm-S. se der).

16. 16/io 1873. Lorents Christian Ditlev Heilmann, f. n/s 25 paa Gyldensten, N. SandagerS. FMath.Vilh. H. Forp., M. Valborg Dreyer (Dt. af Provst Pet. D. t. Østrup-H., f n/n 25); Stud. priv.

44; deltog som Frivillig i Krigen 48—49; Kand. 16/e 52 h- (*1—1);

p. Kapl. Særslev 30/i 54, ord. x/2; Haarby 28/7 55; Sgpr. Raabjerg a/s 65; — gift 26/n 57 m. Magdalene Elise Bang, f. 10/u 36, j- 24/s 73, Dt. af Laur. Peter B. t. Haarby, f 8/3 65 og Sara Christine Gøtz- sche. — Broder 171.16. — Hustrus Broder 594.18; Morbroder 203. 24.

2. Nørre Aaby og Indslev.

Vends Herred, Odense Amt, Fyens Stift

16. l0/i2 1850. Didrik August Holberg, f. 16/g04 i Sorø, F. Hans Hoffmann H., Byfogedfuldm., M. Frederikke Bech; Stud.

Vrdbg. 22; Kand. 16/i 27 1 (1—1). Kat. Rosk. n/i32> ord. n/7; kst.

Forstander f. Skaarup Seminarium 8/i2 35, erh. kgl. Udn. 21/io41;

tillige Sgpr. i Skaarup 17/s42. Ved Valget til den grundlovgivende Rigsforsamling 5 io 48 stillede han sig i Svendborg Amts 5te Kreds.

Medl. af Landsthinget for 6teKreds (Fyen) fra 29/i2 49 til han 19/6 52 nedlagde sit Mandat, var atter Landsthingsmand i samme Kreds fra 3/e 53—?/4 55, da ny Valg nødvendiggjordes paa Grund af den

*) Ifølge kgl. Res. af 16de Oktober 1873 skal Pastoratet deles eller et fast Kapellani oprettes, hvorfor samti. Indtægter af Bjergsted, med - Ondt, af Olier og Accid., afgives til Stiftsmidlerne.

2*

(31)

20 2—3.

forestaaende Indskrænkning afJunigrundloven. Entl. X2/4 72, j- 7/<83.

Se Er. Portr. litogr. (Str. 1175). — Gift 2Vs 38 m. Henriette Sophie Worsaae, f. 29/6 18 i Vejle, F. Jstrd. Jens W. Amtsforv., M. Margr.

Elisab. Bertelsen (Dt. af Provst Pet. B. t. Torrild-V., f 2u/i2 25).

- Søsterdatter gift 1101. 16. — Hustrus Broder fhv. Kirkeminister, Kmhr., Museumsdir. Jens Jac. Asm. Worsaae.

17. a9/e 1872. Hans Peter Thostrup Krebs, f. x/414 i Rudkbg., Søn af Joh. Ghristoph. Ambrosius K. t. Idestrup, f 2/2 48 og Joh. Cathr. Christiane Hoskiær; Stud. Vrdbg. 32; Kand. 5/7 37 n., tog atter Exam. 29/< 39 h (h- -h); p. Kapl. Karleby-H.-N. 0.

24/i 40, ord. 20/2; Past. vie. Skovlænge-S.-G. 42; p. Kapl. Aastrup 14/i2 43; res. Kapl. Tirsted-S.-V. 20/7 44; Sgpr. Koldby 28/n 55; har udg. et Par Taler og Digte, se Er. — Gift 29/u 44 m. Johanne Louise Wichfeld, f. 21/6*)13 paa Engestofte, f 4/i 79, E. Stamhus­

besidder, Kmhr., kar. Oberstløjtn. Henning W., Kapt. a la suite i Danske Liv.-Regim., M. Anna Henr. Maria Braés. — Fru Krebs var Forf. t. I Mørkningen, Fortællinger for Ungdommen, Kbh. 64;

Pennetegninger fra forskjell. Tidsaldere, Kbh. 66; Kontrasterne, Føljt. i Dagstele gr.; en Afhandl, om Dronning Elisabeth i Blade fra Danske Kvinder, Kbh. 72; har desuden under Mærket J. L. K.

ofte skrevet i Lolland-FalstersStiftstid. delsFøljt. dels Afhandlinger omforskjell. Anliggender, navnlig omOpdragelsen. — Næstsøskende- barn 357. 18, — Hustrus Søskendebarn, gift 1177.20.

3. Vester Aaby og Aastrup.

Salling Herred, Svendborg Amt, Fyens Stift.

13. 8/6 1839. Cæsius Crinitus Inopinatus Krohn, f. % 12 i Nyborg, F. Joh. Jac. K. Artillerimajor, M. MarenRasmussen (Niel­ sen). Stud. Brgdsk. Krhvn. 31, Kand. 8/s 37 *1 (1—1); p. Kapl.

0. Hæsinge-H. 24/4 38, ord. 26/e; Svendborg Frue K., paa eget An- og Tilsvar, 2V439; kaldet t. V. Aaby-Aa efter Indstill. af Grev Reventlow. Har skr. enDel omPalæstinas Geografi, seiøvr. Er. Gift i Brahetrolleborg K. 29/4 40 m. Louise CathrineCarolineAstrup, f. xl/6 14 i Kbh. (se Adels-Aarbogen), Dt. af Generalkrigskommissær Haagen Chr. A., Byfoged i Varde og Caroline Floberg, men op­ dragen fra Barndommen af hos Grev Ditl. Chr. Ernst Reventlow paa Brahetrolleborg. — Søn 76.18, Broder 349.13. — Hustrus Søster gift 126.15.

*) Erslew og Wiberg anføre urigtigt 21 Juli.

(32)

4. Aadum.

Nørre Horne Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift.

16. 18/i 1862. Jens Carl Frederik Adolf Hjorth (19/i273 Roslev-R. se der).

17. 6/3 1874. Christian Ferdinand Stor ch (4/io 78 Aale-T.

se Lønborg-E.)

18. 23/i2 1878. LauritsLudvigGundelach Nyegaard (20/i284 Ølsted, se der).

5. Aagerup og Kirkerup.

Sømme Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift.

13. 25/2 1851. Laurits Smith (Daabsatt. ang. Schmidt), f.

4/i 1794 i Helsingør, F. Jens Lauritsen S. Toldbetjent, M. Chri­

stiane Mortensdatter. Stud. Helsing. 11; Kand. 6/io 17 1 (egr.—h), kst. Adj. Rosk. 18, kgl. Udn. 3/n s. A.; Sgpr. Hasle-R. 26/s 30, ord. 8/7; Saxkjøbing 16/s 36; f 20/i2 71. — Gift n/io 22 m. Hedevig Margrethe Becker, f. 13/s 01 f 27/2 55, Dt. af Gottfr. B. t. Alsted-B.

f 3/n 15 og Elisabeth Neergaard. — Søn 398. 21. — Hustrus Bro­

der 262. 15.

14. 24/4 1872. Carl August Oliwarius, f. 27/9 13 i Rønne, F. Henr. Elias O. Regimentskirurg, M. Adelheid Margr. Kirstine Rømer. Stud. Slagelse 31; Kand. 24/n 36 1 (1—1); Timelærer Sla­ gelse Latinsk. 21/4 38, Adj. sstd. 19/n 39; Kat. Rosk. 24 j 48, ord. 24/s;

Sgpr. Bregninge paa Taasinge 2/e 54; Ude og OppeSundby(Frede­

rikssund) 2/g 65; Provst f. Horns, Ølstykke og Lynge-Frederiksborg H. 3/4 69; har oversat: Serno, Paaskemaaltidet i Lidelsesugen, 61, og Strausz, Sinai og Golgatha, 61. — Gift 7/r 50 m. Anna Mar­ grethe Rømer, f. 10/2 24 i Rendsborg, F. Overauditør Ludv. Ferd.

R., Regmt.-Kvartermester og Audit. v. Holst. Artilleri Brigade, M. Therese Adela Mourier. — Dt. 110.21, Brodersøn 1170.1; — Hustrus Broder 402. 20.

6. Aaker.

Sønder Herred, Bornholms Amt, Sjællands Stift.

19. 27/t 1867. Peder Fjellerup Algreen, f. 25/i 07 i Nykb.

p. M., Søn af Skomager Peter A. og Ane Kirstine Nielsdatter, Seminarist fra Snedsted 26, 1. Kar. m. Udm., „blev strax derpaa ved kgl. Res. af 19/9 26 ansat som Lærer ved dette Sem. i Dansk, Fædrelandshist. og Mathem., en Stilling, som baade dengang og siden skaffede mig stor Glæde, ligesom jeg og havde den Lykke at modtage flere mig kjære Beviser paa mineForesattesTilfredshed

(33)

22 6—7.

med min Virksomhed. Men da jeg, selv opvakt og troende, slut­ tede mig til de Opvakte, som vare eller kom der paa Egnen, og dette dengang ansaas for en Daarskab, vel og for en Fordærvelse for mine Disciple, blev jeg, efter det kgl. danske Kancellies Res., med V2 Aars Varsel opsagt til at fratræde denne Virkekreds 1ste Maj 38“*), var derefter i 6 Aar Huslærer hos Provst J. K. Sørensen, da i Solbjerg. For at have holdt en gudelig Forsamling i Tødsø blev han i 40 sat under Tiltale efter Foranl. af Sgpr. Marc. Raa- hauge (589. 11), som derved søgte at sikre sig mod „Indtrængen i mit Pastorat af et Menneske, som dertil hverken har Guds eller menneskeligt Kald“, han idømtes en Mulkt af 8 Rdl. og desuden- 5 Rdl. for i sit Forsvar at have brugt Udtrykket „aandløse Præ­ ster“, hvilket Pastor R. antog sigtede til sig. Stud. pr. 45; stillede sig til Folkethingsvalg i Storehedinge 26/2 53; Kand. 2% 54 h- (egr.—egr); p. Kapl. Lyderslev-F. 9/io 54, ord. 18/io; res. Kapl. i Nykb.-L-E. as/7 55; Sgpr.Vrejlev-H. 14/s 59, f 27/s 77. — Gift 9/n 55 m. Bertha Marie Christiane Sørensen, f. 27lu 30 i Sønderhaa, Dt.

af ovennævnte Provst Josef Krist. S. t. Karby-H-R., f 25;io 61 og Maren Birg. Kreutzkam. — Fættere 276.17 og 873. 12. — Hustrus Brødre 466. 14 og 481. 13. — Se P. K. Algreens og Provst J. K.

Sørensens Levnedsløb med den kristelige Vækkelseshistorie paa Mors af Fred. Nygaard. Nykb. p. M. 83. — Portr. litogr. (Str. 58).

20. 4/s 1877. Hans Vilhelm Teisen, Søn af 191.16, f. 26/740 i Lunde. Stud. Ribe 58; Kand. 20/i 64 1(1—1); p. Kapl. iNysted-H.

17/9 66, ord. lo/io; res. Kapl. Rønne-K. 29/< 72, f 17/s 78. - Gift i Stege 2% 67 m. Caroline Puttfercken, f. 2/n 40 i Lybek, Dt. af Bog­ holder Carl Frid. P. og Joh. Cathr. Doroth. Grube.

21, 26/io 1878. Christian Theodor Christensen, f. 27/n 41 i Kbh., F Christian Vilh. G. Brændevinsbr., J/. Inger Andersen.

Stud. Brgdsk. Krhavn 59; Lærer i Vajsenhuset 61; Kand. 2% 65 1 (1—1*); opholdt sig i Kristiania Aug.—Oktober 68 m. Underst, af et Universitets-Stip.; p. Kapl. hos sin Farbroder i Hjortshøj-E-E.

10/g 69, ord. 15/is; Kapl. p. 1. smst. 18/3 73 ; Sgpr. Elsted-E. 16/6 74.

— Gift 27/6 71 m. Vilhelmine Mathilde Conradsen, f. 2/i 44 p. Ka- strupgaard, Fuglebjerg S., Dt. af Forp. Vilh. C. og Birg. Andersen.

7. Valgmenigheden i Aak er.

(Anerkjendt ved kgl. Resol. af 30. Septbr. 1872.)

1. 30/9 1872. Peter Christian Trandberg, f. 18/s 32 paaBruns-

♦) Aalborg Stifts Ordinationsprot.

(34)

gaard, Nylarsker S., Søn af Selvejer Christen Mortensen T. og Gjertrud Christine Andersen. Stud. Rønne 51; Kand. -5/i 58 hl (1*—1); pers. Kapl. Tjele-V. 17/458 foreløbig paa to Aar, ord. 28/4;

fratraadte 6/5 60. Begyndte derpaa at arbejde som fritvirkende Rejsepræst paa Bornholm, bestyrede i 5 Maaneder Aaker Sogne­

kald for Pastor Mossin, der opholdt sig som Landsthingsmand i Kbh. og senere Olsker-Allinge under Sgpr. Bohrs Sygdom.

Indsendte Ansøgn. til Minist. om Tilladelse til at benytte Kirkerne til sine Prædikener paa de Tider, da Præsterne selv ikke maatte have dem i Brug; efter at have indhentet Erkl. fra Biskop Mar- tensen, Provst Meyn og Øens Sgpræster, nægtede Minist. vedSkr. af 26/é62 den ansøgte Till.; Just som mit Opvækkelsesarbejde i Bo­ dilsker og Nexø Kirker var i fuld og god Gang, kom det skæbne­ svangre Svar, som gav hele min Fremtidsvej og Fremtidsgjerning en Retning, som den ellers ikke vilde have faaet: Kirkerne bleve lukkede for mig.“ Han fortsatte da sin Virksomhed i Ladebygnin­ ger og Skove under endnu større Tilslutning. Da Biskoppen s. A.

holdt Visitats paa Øen, indsendtes der til denne 4 Andr. fra for- skjellige Steder, forsynede med flere Tusinde Underskrifter om at T. maatte faa Adgang til Kirkerne, „men alt var forgjæves. Kir­ kerne vare lukkede og forbleve lukkede.“ „Efterhaanden havde Livsudviklingen og Modstanden derimod taget en saadan Retning, at en Udtrædelse maatte betragtes som en god og ønskelig Vej.“

Han udsendte da i Bladene Bekjendtgjørelse om, at han agtede ved et Møde paa St. Hansdag’63 „offentlig at sige Farvel til Stats­ kirken og at frasige mig Lod og Del med den for bestandig“*).

Han dannede derpaa en Frimenighed, til hvilken s. A. over 1000 Medlemmer sluttede sig og derfor udtraadte af Folkekirken, de fleste vare fra Aaker, Østermarie, Olsker-Allinge og Nexø-Bodilsker Sogne, flere Forsamlingshuse indrettedes og han oplærte nogle Medhjælpere. Foretog i Sommeren 66 for sin Helbred en Rejse til Ems og besøgte s. A. Birkedal; denne tog med tilbage til Born­ holm og prædikede en Tid baade i Folkekirken og Frimenigheden.

Da Valgmenighedsloven var udkommen 68, ansøgte han Minist. om at maatte gjenoptages blandt Folkekirkens Præster, og at den af ham dannede Frimenighed maatte blive anerkjendt somValgmenig­

hed; men Forhandlingerne førte da ikke til noget Resultat. Efter en fornyet Ansøgning og efter at have afgivet Erkl. om, „at han navnlig ved Skriftemaalet og dettes Forhold til Altergangen vil

*) Dansk Kirketidende 1863 Side 508—20.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

6) Hindsgavl amt, som omfattede Vends herred med Tanderup sogn af Båg herred. I henhold til resolution 1793 9/9 sammenlagdes alle ovenstående amter til Odense amt

Nørre Nebel Vester Home Ribe 25. Nørre Nissum Skodborg

Kristensen: Lunde sogn i Vester Horne

Historisk Samfund for Ribe Amt..

Direktør over Flaaden og Holmen. Ridder af Dbrg.), Stiftsbefalingsmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt 1725 2Vn—t 1748 s/8. Gehejmeraad

ste Vaaben: Vester Horne Herreds-, tre Drikkehorn (Øster Horne Herred maatte som ovenfor set nøjes med to); det er sikkert meget gammelt, omend det først. kendes som brugt

Af Sognepræst/.Richter, Vejen 169 Tilføjelser og Rettelser til »Fra Ribe Amt 1903« 184 Fortegnelse over Medlemmer af »Historisk Samfund for Ribe.

Formaalet for »Historisk Samfund for Ribe Amt« skal. som