General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022
Sikkerhed – hvad mener du?
Et projekt om sikkerhedskultur i tømrervirksomheder og på byggepladser
Richter, Anne
Publication date:
2004
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Richter, A. (2004). Sikkerhed – hvad mener du? Et projekt om sikkerhedskultur i tømrervirksomheder og på byggepladser. BYG Sagsrapport Nr. SR 04-07 http://publications/sagsrapporter/byg-sr0407.pdf
SIKKERHED
- HVAD MENER DU?
Et projekt om sikkerhedskultur
i tømrervirksomheder og
på byggepladser
Denne pjece er en del af et projekt (1), som foregik på fem byggepladser, hvor tre tømrervirksomheder var aktive fra efteråret 2002 til sommeren 2003.
Vi fulgte tømrernes arbejde i en periode på hver plads, og talte med dem og mestrene om deres opgaver, arbejdsforhold og sikkerhedsarbejdet.
En anden del af projektet foregik på sned kertømrer retningen på en teknisk skole.
Projektet er fi nansieret af en statslig pulje til ulykkesforskning, administreret af Arbejdstilsynet. Den samlede projekt- periode forløb fra sommeren 2002 til 2004.
En gruppe med repræsentanter for Dansk Byggeri, TIB, Arbejdstilsynet og RUC har fulgt projektet, og bidraget til gode diskussioner af forløb og materialer.
Sidst i pjecen er der en oversigt over projektets publikationer.
Virksomhederne
Tømrerfi rmaerne Hegelund Christensen A/S, Jakon A/S og A/S Julius Nielsen har deltaget i projektet. Hermed tak til mestre og alle ansatte, som har bidraget med ressourcer og engagement i sagen!
Danmarks Tekniske Universitet Anne Richter og Elsebet Frydendal Pedersen fra byggeinstituttet, BYG•DTU, har stået for projektet. Vi står til rådighed med yderligere oplysninger og vil gerne bidrage med oplæg og materiale.
Så enhver er velkommen til at kontakte os.
Adresse:
Bygning 115, 1. sal BYG DTU
Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby
Telefon og mail:
4525 1642 ari@byg.dtu.dk
ET PROJEKT OM SIKKERHEDSKULTUR
SIKKERHED, HVAD MENER DU?
Pjecen her handler om sikkerhed og forebyggelse i tømrervirksomheder og på byggepladser.
Den henvender sig til sikkerhedsfolk inden- for branchen og arbejdsmiljøkonsulenter, som er engageret i, hvordan man kan få has på arbejdsulykkerne.
Baggrunden er ulykkesforekomsten i bygge og anlæg og specifikt i tømrer- branchen. Og afsættet er svendes, mestres og lærlinges syn på sikkerhed og ulykkes- forebyggelse.
Et vigtigt omdrejningspunkt er, hvad de berørte selv mener hæmmer eller fremmer sikkerheden og sikkerhedsarbejdet. Ved at tage fat i deres oplevelser, kan vi give nogle bud på, hvordan ulykkesforebyggelsen kan bringes nogle skridt fremad.
Pjecen belyser sikkerhedskulturer og forebyggelsesaktiviteter, som deltagere i tre tømrerfirmaer fandt relevante i forhold til deres arbejde. Da øvrige virksomheder indenfor branchen arbejder under nogen- lunde samme vilkår, kan erfaringerne forhåbentlig også inspirere andre.
Der lægges hermed op til debat og til at få de mange gode ressourcer frem. Det kan bære nye aktiviteter omkring ulykkesfore- byggelse igennem. Det afgørende er, at aktiviteterne er meningsfulde for de berørte.
FAK TA
ULYKKESFOREBYGGELSE, HVORFOR NU DET?
Der sker mange ulykker blandt tømrere
Der sker flere arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen end generelt på arbejds- markedet. Og som tallene i faktaboksen viser, sker der flere arbejdsulykker blandt tømrerne end i byggebranchen som helhed.
De seneste år har ulykkesforekomsten været svagt faldene i dele af bygge- branchen, men lidt stigende i murer, snedker og tømrerforretninger.
En undersøgelse (3), som fokuserer på faldulykker, viser at tømrere bliver ramt af flere alvorlige faldulykker end alle bygge- fagene under ét.
Der er altså god grund til at tage fat på det ulykkesforbyggende arbejde.
Fra 1995-2000 blev der anmeldt 288 arbejdsulykker om året pr. 10.000 ansatte i byggebranchen. I hele arbejds- styrken var forekomsten 184 ulykker om året pr. 10.000 ansatte.
Bygge og anlægsbranchen anmeldte i alt 27.585 ulykker i perioden 1995- 2000.
Det er svært at få bugt med ulykkerne
Som citaterne på næste side viser, er der mange forskellige syn på hvorfor problem- erne opstår, og hvordan de kan løses.
Forklaringerne spænder fra, at sikkerhed og forebyggelse er op til svendene selv. De skal tænke sig om, passe på og selv tage affære. Men også forhold, der fremmer eller hæmmer at det sker, kommer på tale.
I den anden ende af skalaen kædes sikker- hedsproblemer sammen med planlæg- ningen, konkurrencen eller økonomien.
Men hvad er det for nogle forudsætninger og holdninger, der er på spil i tømrervirk- somhederne og på byggepladser? Det ser vi nærmere på i de næste afsnit, der handler om sikkerhedskultur.
Reelt har ulykkestallet været højere, da det skønnes, at kun omkring halvdelen af alle anmeldepligtige ulykker bliver anmeldt (2).
Snedker og tømrervirksomheder beskæftigede i perioden 17, 7 % af byggebranchens ansatte.
21,7 % af byggebranchens ulykker ramte snedkertømrere.
!
En mester
“ Vi skal ikke konkurrere på arbejdsmiljøet.
Udfordringen er at beskrive kravene, og få sikkerheden budgetteret ind i tilbudene.
De store bygherrer er som regel osse med på det. Og nogle gange har vi vundet sager på den konto. Men vi ka’ selvfølgelig blive presset, når konjunkturerne forværres.
På mindre byggerier kniber det mest med at leve op til kravene.”
To tømrere
Hans: “Hva’ med at du går med i arbejds- gruppen, Mads? Du brokker dig jo altid!”
Mads: “Joh, jeg har da ikke noget imod at tage problemerne op. Men man skal jo osse ha’ en løn at leve af!”
Hans: “Alt det vi har, er ikke kommet uden kamp. Det duer ikke, hvis ingen vil tage kampen op!”
En mester
“De unge går med de gamle, og lærer af dem. Du kan jo ikke læse dig til, hvordan man tapper. Og hvis han (den gamle) stadig har 10 fingre, må vi gå ud fra, han har styr på sikkerheden.”
En tømrer
“Hvis byggeriet er bagud, tror de bare de ka’ sætte flere mand på til sidst. Men der er grænser for, hvor mange vi kan være på én gang. Vi går i vejen for hinanden. Og så er det, man går i affald til knæene, og så har vi balladen!”
En bygherrerådgiver/
sikkerhedskoordinator
“Jeg prioriterer de alvorligste risici, f.eks.
arbejder i højden. Her kan man sikre sig.
Men mod dumhed kan ingen gardere sig!
– I firmaet her har de en fornuftig holdning til sikkerhed. Det må være fordi der sidder nogle gode folk centralt.
Sikker adfærd er indarbejdet, og hvis der er noget galt, brokker de sig.”
En sikkerhedschef
“Vi løber ikke en risiko.
Sikkerhed er blevet en religion for os!
Men vi er oppe imod mange typer problemer.
F.eks. mener jeg, byggebranchen tiltrækker folk, der kan lide et adrenalin-kick - ligesom de unge, der springer bungy-jump.
Men der bruges for lidt tid på planlæg- ningen, prøv at se på den lange planlæg- ningsperiode kontra opførelsen, når man bygger et skib. I byggeriet er det omvendt!”
En fagforeningsmand
“Når medlemmerne undlader at stille arbejdsmiljøkrav skyldes det, at det koster penge. Enten skal det tages fra mesters overskud eller fra de ansattes løn. Det gi’r en konflikt, og mange har ikke lyst til at ta’
den konflikt.”
En formand
“Bygherren lægger - på papiret, altså - meget vægt på sikkerhed, men jeg synes ikke der er nogen særlig forskel på sikker- heden her og på andre pladser.”
Hvad er sikkerhedskultur?
Sikkerhedskultur handler om, hvad folk tænker, tror og gør overfor risiko og fore- byggelse. Sikkerhedskulturen dannes især gennem praktiske erfaringer på bygge- pladserne og i arbejdsfællesskaberne. Men de medier, myndigheder og organisationer man er i kontakt med spiller også ind.
Forskellige sikkerhedskulturer lever ofte side om side. Der kan eksempelvis være forskellige opfattelser af, hvad sikkerheds- arbejdet skal gå ud på.
Sikkerhedskulturerne viser vidt forskel- lige måder at forholde sig til sikker- hedsspørgsmål. De kan spænde ben for hinanden i det praktiske arbejde. Samtidig er der nogle fælles opfattelser, som binder kulturerne sammen på tværs.
Fire forskellige sikkerhedskulturer I dette projekt blev holdningerne til sikkerhed undersøgt i tre tømrervirksom- heder. Undersøgelsen viste, at der var fire grundlæggende forståelser af sikkerheds- forhold. Disse forståelser er samlet i hver deres sikkerhedskultur.
Den enkelte mester, svend og lærling rela- terer til en eller flere af sikkerhedskultur- erne. Nogle forholder sig udelukkende til én kultur, mens andre forholder sig inden- for flere kulturer. Det sker alt efter, hvad der virker passende i den konkrete situation.
Hver af de fire sikkerhedskulturer har fået et navn, som angiver hovedbudskabet.
Mestring
Medlemmer af denne sikkerhedskultur lægger vægt på, at risici og farlige situ- ationer kan imødegås af den kompetente håndværker. Man passer på og holder øje med forholdene. Man gør kollegaerne opmærksom på farlige situationer.
Man mener ulykker især skyldes men- neskelige fejl: “Manden tog en chance eller tænkte sig ikke om”. Man er “sin egen sikkerhedsrepræsentant”. Det organiserede sikkerhedsarbejde har mindre betydning.
Rammer & regler
Indenfor denne sikkerhedskultur fokuserer man på uhensigtsmæssige arbejdsforhold, som kan føre til arbejdsulykker.
Man mener der skal siges fra, hvis arbejds- betingelserne er belastende eller ikke lever op til arbejdsmiljøloven. Det sker for eksempel ved at inddrage sikkerheds- repræsentanten, ved selv at tage affære og rette op på forholdene, eller ved at reagere overfor ledelsespersoner.
Man mener, at sikkerhedsorganisationen skal bruges. Hvis sikkerhedsorganisationen ikke virker, handler man selv eller sammen med kollegaerne.
Tegnebræt & plan
Her er opfattelsen, at risikosituationer ofte opstår i pressede situationer. Ulykker for- klares typisk med, at forholdene er uover- skuelige eller tidspresset stort.
SIKKERHEDSKULTURER
I TØMRERSJAK OG VIRKSOMHEDER
SIKKERHEDSKULTURER
I TØMRERSJAK OG VIRKSOMHEDER
Man lægger vægt på at tilrettelægge sit eget arbejde rationelt og sikkert. Men man oplever ofte, at planlægningen slås i stykker fordi der er problemer med projek- tering, planlægning og koordinering.
Man mener, at forebyggelsen skal fokusere på samarbejdet i byggepladsens organisa- tion.
Forventningen til sikkerhedsarbejdet er, at få alles bidrag på banen, og at sikker- hedsorganisationen skal vurdere risici på
“forkanten”.
Snærende bånd
Medlemmer af denne sikkerhedskultur lægger mest vægt på andre forhold i arbejdet end sikkerheden. Risikosituationer nedtones.
Man oplever, at arbejdsulykker er i småtingsafdelingen, eller at det er helt enestående hændelser. Derfor har sikker- hedsarbejdet og organiseret forebyggelse begrænset mening.
Man mener, at arbejdsmiljøreglerne er for bureaukratiske og i mange tilfælde ikke er til at efterleve i praksis.
Enighed på tværs af sikkerhedskulturerne
Sikkerhedskulturerne viser vidt forskel- lige måder at forholde sig til sikker- hedsspørgsmål, men der er også nogle opfattelser, der binder kulturerne sammen.
For det første er de allerfleste enige om, at der kan opstå farlige situationer på en byggeplads.
Desuden vægter de fleste selvstændighed, alsidighed og fællesskab højt. Det bliver tillagt stor vægt, at man:
•
•
•
•
De allerfleste er enige om, at der kan opstå farlige situationer på en byggeplads
Selv kan tilrettelægge sit arbejde Varetager varierede arbejdsopgaver Har skiftende fysiske og sociale rammer fra byggeplads til byggeplads
Har et godt forhold til hinanden i sjakket
DE FIRE KULTURER
Fire opfattelser af vigtige temaer Figuren på næste side illustrerer, hvordan de fire sikkerhedskulturer i de tre tømrer- firmaer så ud i praksis.
Den øverste del af figuren viser, hvad ansatte og mestrene indenfor hver enkelt kultur mener om fire vigtige sikkerheds- temaer.
Når man læser figuren lodret, kan man se indholdet i den enkelte sikkerhedskultur.
Læses den derimod vandret, kan man se, hvordan de adskiller sig.
Sikkerhedskultur varierer mellem grupperne i firmaet
Samlet set er Mestring og Rammer & regler er de mest markante kulturer. Tegnebræt &
plan er noget mindre udbredt, men er dog ikke ubetydelig. Klart færrest relaterer til Snærende bånd.
Alder og funktion ser ud til at spille en vis rolle. Udbredelsen af sikkerhedskulturerne blandt forskellige grupper i de 3 tømrer- virksomheder er vist nederst i figuren.
=
=
=
=
=
LÆRLINGE UNGE SVENDE
MELLEMGRUPPEN SVENDE ÆLDRE SVENDE
KONDUKTØRER OG MESTRE L
U M Æ K
MESTRING TEGNEBRÆT
& PLAN RAMMER
& REGLER SNÆRENDE BÅND
UDBREDELSESIKKERHEDS- AREBEJDETFOREBYGGELSEULYKKERRISIKO Risici kan
imødegås af den kompetente håndværker.
Risici er uaccept- able, men risikoen falder, når forhold- ene er i orden.
Risici er uacceptable, men også svære at undgå i pressede situationer.
Risici er atypiske.
Andre forhold er vigtigere.
Ulykker skyldes menneskelige fejl.
Fx. at tage chancer eller manglende omtanke.
Skyldes manglende handling på uhen- sigtsmæssige eller ulovlige forhold.
Skyldes uover- skuelige forhold, og stor afstand mellem udførende og andre..
Er hændelige småting eller enestående hændelser.
Forebyg ved at passe på sig selv og hinanden.
Løbende opmærk- somhed er vigtig.
Forebyg ved at sige fra, handle og for- lange forbedringer.
Forebyg gennem egen planlægning, god projektering, samarbejde og koordinering på pladsen.
Har ingen særlig mening om forebyggelse.
Reglerne er urealistiske.
Sikkerhedsarbejdet er mindre
væsentligt.
Man klarer det selv.
Det formelle system skal bruges.
Gør både en per- sonlig og en fælles indsats.
Det formelle system skal allerede bruges i planlægnings- fasen.
Der er brug for systematik og for at alle bidrager.
Sikkerhedsarbejdet er spild af tid
Lad sikkerhedskulturerne gå i clinch med hinanden
En strategi for bedre forebyggelse må forholde sig til, at der sandsynligvis findes flere sikkerhedskulturer side om side.
Men sikkerhedskulturer kan rykke, når man går i “clinch” med hinanden og med omgivelserne.
Hvis virksomheden og de ansatte vil ændre praksis, kræves først og fremmest at de berørte er med i indsatsen. Det kan f.eks.
ske når:
•
•
•
Selv mindre skridt har betydning. De kan skabe små succeshistorier. Det svære i byggebranchen er, at både byggepladser og sjak er “flygtige”.
Derfor er det særligt vigtigt at svende og virksomhed fastholder gode procedurer, erfaringer og historier sådan, at de føres videre til den næste byggeplads.
Sikkerhedsmanden har brug for aktive medspillere
En sikkerhedsrepræsentant, sikkerheds- koordinator eller arbejdsleder færdes i et felt, hvor der kan være “slumrende” risici.
Det kan skyldes tilfældigheder, om de udløser en ulykke. Men hvorfor blev de ikke opdaget noget før?
Sikkerhedsmanden kan ikke varetage sikkerhedsopgaverne alene. Uanset hvor godt han er inde i arbejdsmiljøloven og alle regler, bremses han, hvis tydelige medspillere mangler.
Tættest på handler det om egne kolleger og de dominerende sikkerhedskulturer.
Hvis sikkerhedsrepræsentanten opfattes som en unødvendig “barnepige”, er det svært at tage initiativer. Men hvis andre kolleger lægger vægt på arbejdsmiljøet og på at leve op til loven, mødes han med forventninger om at tage affære. Når flere sikkerhedskulturer er på spil, sætter de måske sikkerhedsarbejdet skakmat.
Opgaven er da at bygge bro mellem holdningerne.
Ideer og forslag må ofte rettes til andre på byggepladsen. Og hvordan er sikkerheds- kulturerne blandt byggeledere, rådgivere og andre? Hvis de opfatter sikkerhed som et “vedhæng” til øvrige aktiviteter, stilles der store krav til sikkerhedsrepræsentant- ens argumentation og sociale
kompetence.
Et andet led er tømrervirksomheden cen- tralt. Der er eksempler fra en virksomhed, som kalkulerer sikkerhed ind i tilbuds- og planlægningsfasen. Og på, at sikkerheds- arbejdet på pladserne bakkes op af mester.
Hvis sikkerhedsrepræsentanten griber bolden, får han og sjakket et større rum til at spille ud overfor byggeledelsen og andre.
KOM NOGLE SKRIDT VIDERE MED ULYKKESFOREBYGGELSEN
Der er en anledning, hvor vante forestillinger bryder sammen, eller viser sig at være utilstrækkelige.
Der skabes rum og tid til at drøfte arbejdsforhold og ideer.
Indsatsen fastholdes i virksomheden og på byggepladserne, og rækker længere end snak. Der skal følges op med konkrete forbedringer i praksis.
KOM NOGLE SKRIDT VIDERE MED ULYKKESFOREBYGGELSEN
STÆRKE SIDER
På tværs af kulturerne mener næsten alle, at der kan opstå farlige situ- ationer på en byggeplads. Dette er et godt fundament at bygge forebyg- gelsesarbejdet på.
De tre mest dominerende sikkerhed- skulturer - Mestring, Regler & Rammer og Tegnebræt & Plan - har styrker på hver sin måde. Fordi man handler aktivt overfor risici.
Sikkerhedskulturerne genfindes til dels i alle grupper udlærte og blandt ledere - men med forskellig styrke. Det kan være basis for at danne alliancer på kryds og tværs.
+
SIKKERHEDSKULTURERNE
SV AGE SIDER
Overfor Mestringskulturen kan spørges til, om der kan være situationer, hvor egen påpasse- lighed ikke rækker?
I forhold til Rammer & regler er spørgsmålet, om alle er godt inde i arbejdsmiljøloven? Og hvordan hånd- terer man regler, der ikke er “hug og stikfaste”?
Overfor Tegnebræt & plan er
spørgsmålet, hvor grænserne for egen indflydelse går? Og hvornår egen planlægning slås i stykker af andres planer og beslutninger?
Overfor Snærende bånd, kan spørges til konkrete hændelser og situationer, der kalder på en indsats for sikker- heden? Og hvad er ideen i, at samfund- et har sat nogle fælles rammer for produktionen – via arbejdsmiljøloven?
÷
Bliv inspireret af tre tømrerfirmaer På siden her finder du en vifte af aktiviteter, som er udviklet i de tre tømrervirksom- heder, der deltog i projektet. Aktiviteterne kan forhåbentlig inspirere andre til at sætte nogle forebyggende aktiviteter i gang.
Første skridt er, at I sammen finder ud af hvilke aktiviteter, der er mest relevante i netop jeres virksomhed.
Dialog om sikkerhedskultur En fælles diskussion af sikkerhedskultur kan sætte nye temaer på dagsorden. Alle synspunkter skal ses som væsentlige.
De indeholder som regel en fornuftig forklaring.
Start for eksempel med at diskutere de sikkerhedskulturer, som er beskrevet i denne pjece. Tømrerne, virksomhederne og branchen mener, at disse kulturer også findes i andre af fagets virksomheder.
Er det korrekt?
Diskussionstemaerne kan være:
•
•
•
•
Deltagere i nye aktiviteter skal helst have forskellige opfattelser. Det skaber mest dynamik og kreativitet. Samtidig giver det stemme til de modsatrettede syn på arbej- det og sikkerheden, som findes i baglandet.
Aktiv Arbejdspladsvurdering (APV) En sikkerhedsrepræsentant, en ung svend og en tillidsmand konstruerede selv en APV metode. Metoden skulle bruges af mester eller konduktør i projektplanlæg- ningen, og aktivt på byggepladserne. På pladserne skulle formand og sikkerheds- repræsentant stå i spidsen for gennem- gangen. Men alle i sjakket skulle være med til at tage stilling til arbejdsmiljø- og sikkerhedsproblemer og løsninger.
Sikkerhed i et byggeforløb
En formand og en næsten færdig lærling lavede materiale om at komme sikkerheds- problemer i byggefaserne i forkøbet. Det skete ud fra erfaringer på et byggeri de var i gang med – fra bar mark til færdig byg- ning. Det færdige materiale bestod dels af konduktørens/mesters planlægnings- tjekliste og en manual med eksempler og anbefalinger. Dels lavede de “sjakkets tjekliste”, som sætter dagsorden for at se på sikkerhed i udførelsesfaserne.
IDEER TIL FOREBYGGELSE
Kan I genkende de fire sikkerheds- kulturer; eller forholder I jer anderledes?
Hvad spiller ind, når man vil udføre et godt stykke arbejde, og hvilken rolle spiller sikkerheden i den sammenhæng?
Hvilke motiver indeholder sikkerheds- kulturernes stærke og svage sider?
Og hvad fører de til?
Hvor ligger de vigtigste barrierer og muligheder for sikkerhedsarbejdet;
og hvor er det relevant at sætte ind?
Byg en sikker bro mellem planlægning og udførelse
To mestre arbejdede med at føre virksom- hedens arbejdsmiljøpolitik og procedurer ud i livet på byggepladserne. Deres og svendenes erfaringer og temaer i sikker- hedskulturerne satte fokus på planlægning, koordinering og samarbejde. - Både i virk- somheden, i sjakkene og på tegnestuer og i byggeledelsen. Forslagene gik på en lang række indsatser, - f.eks. om at involvere formænd og sikkerhedsrepræsentanter før byggestart, mere tovejs kommunikation, regelmæssige møder mellem arkitekter, byggeledere og alle udførende på pladsen.
IDÉKA TAL OG
••
•
!
Sæt mærker
Sæt gule og røde flag de steder på byggepladsen, hvor der skal reageres på risici. Tag arbejdsleder, sikkerhedsrepræsentant og byggeledelse med på rundtur.
Tavs viden om sikkerhed
Sørg for at tavs viden kommer frem i lyset. Den enkelte medarbejder kan have smarte, sikre arbejdsprocedurer, som vedkommende tager for givet, og som andre kan have glæde af.
Kampagne om oprydning
Lav en granskning af virksomhedens entrepriser for at sikre, at rengørings- opgaverne er klart specificeret og fordelt.
Lad arbejdsledere og sikkerheds- repræsentanter fra andre projekter tjekke byggepladsen.
Udlod eventuelt en præmie til det sjak, der er bedst til at holde orden.
Følgende aktiviteter har også været foreslået i tømrerfirmaerne:
Deltagere i sikkerhedsaktiviteterne var enige om, at det havde været rigtig godt.
Den store udfordring er at fastholde og udvikle forløbene så de slår igennem i form af større sikkerhed, bedre arbejde og færre arbejdsulykker.
Når man sætter sig for at gøre noget for sikkerheden, må man involvere og lytte til svende, mestre og andre. Nye strategier må trække på deres erfaringer og synspunkter.
Sagt på en anden måde må der bygges på dét, der ligger i sikkerhedskulturen. I fællesskab opdager man nye ting. Og det givne og låste er måske alligevel ikke så fastlåst? Konkrete ting – som tjeklister og sikkerhedsprocedurer – sigter mod at virksomheder og sjak holder fast i erfaring- erne. Samtidig bliver indsatsen fremover til at overkomme.
Forandringsaktiviteter er ikke gnidnings- fri. Ikke alle bakker op. Folk har forskellige interesser, der upåagtet kan stikke en kæp i hjulet. Derfor er involvering afgørende.
- Ikke mindst i miljøer, der lægger stor vægt på selvstændighed og fællesskab.
Det er også vigtigt at danne alliancer på tværs. Der kan skabes lydhørhed, i og med samme sikkerhedskulturer findes forskel- lige steder på byggepladsen og i virksom- heden. Sikkerhedskulturer, der trækker i forskellige retninger, kan bringe dynamik og nuancer ind i aktiviteten. Hver deltager må argumentere for egne synspunkter, men også lytte til andres. Målet er, at nå et mindstemål af enighed om håndteringen af sikkerhed.
Opgaven kræver nogle ressourcer, som virksomheden må være med på at stille til rådighed. Men ressourceforbruget hentes hjem igen, hvis byggeopgaverne bliver overskuelige og veltilrettelagte, hvis svendene får udviklet deres kompetencer, og hvis erfaringer ikke går i glemmebogen.
Undersøgelser (4) viser desuden, at en arbejdsulykke koster byggevirksomheden i gennemsnit 25.500 kr. Og branchens store koncerner vurderer, at en gennemsnitlig arbejdsulykke koster mellem 80-100.000 kr.
Dertil kommer ikke mindst de menneskel- ige og sociale skader og tab.
Der er gode ressourcer i tømrersjakkene og i virksomhederne. Det tyder blandt andet sikkerhedskulturerne på. Der er noget at bygge på, alle barrierer og vanskeligheder til trods!
OG HVAD NU?
REFERENCER
(1) Projekt Ulykkesforebyggelse i
byggevirksomheder – Sikkerhedskultur og læringsbaserede forebyggelsesværktøjer:
Publikationer
“Arbejdsulykker! alle har en historie”
– Om sikkerhedskultur og læring i byggevirksomheder.
Projektrapport.
A. Richter, E. Frydendal Pedersen. 2004.
Findes på hjemmeside: www.byg.dtu.dk/pub- likationer/scientifi c reports nr. R-090
Sikkerhed, hvor spændende ka’ det være?
– Ulykkesforebyggelse i bygge og anlæg.
Branche pjece.
A. Richter. 2004. Findes på hjemmeside www.
byg.dtu.dk/publikationer nr. SR 0408 Sikkerhed starter på skolen.
En værktøjskasse om sikkerhed til undervis- ningen på tekniske skoler, med
snedkertømrer-uddannelsen som eksempel.
E. Frydendal Pedersen. 2004. BYG•DTU (2) Ulykker indenfor bygge og anlæg – En dybere analyse af årsager til arbejdsulykker.
A. Richter, E. Frydendal Pedersen. BYG•DTU og BAR for Bygge & Anlæg. Findes på hjemme- side: www.byg.dtu.dk/publikationer/scientifi c reports nr. R-041
(3) Male Occupational Fall from Heights.
In depth analyses.
2002. Peter Kines. AMI og BYG•DTU.
(4) Et godt arbejdsmiljø er en god investering.
2003. BAT Kartellet.
Udgivet af: DTU•BYG september 2004 Pubikationsnummer: SR 0407
Indhold: Anne Richter Redaktion: Bymusen Design & layout: Bymusen
