Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Fra hendes majestæt dronningen til folket.

Håndbiblioteket fra A til Z

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

B i b l i o t e k a r e l l e r s o c i a l a r b e j d e r

U r o p l a g e d e b i b l i o t e k e r b l e v h ø r t S y n s p u n k t : F o r m i d l i n g - e n f o r n e m o p g a v e

10 2 0 0 9

11 . ju ni 20 09

D r o n n i n g e n s b i b l i o t e k p å A m a l i e n b o r g

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse:

Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail:atho@grevebib.com Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53

E-mail: ulletved@gmail.com

Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39

E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk

Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24

E-mail: ntp@odense.dk

Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk

Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38

E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Direktør:Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandligsafdeling og Job&Profession:

Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk

Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk

Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk

Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

formanden har ordet

Du godeste – hører det da aldrig op?

Forsiden:Håndbiblioteket er nabo til den meget smukke Gallasal på Amalienborg.

Her har biblioteket afholdt receptioner. Læs artiklen side 10.

Den 30. april 2009 kom der (igen) en kommentar fra Berlingskes Bogbjerg, der harcelerer over dårlige bibliotekarer og deres nedprioritering af kvalitetsbøger.

Endnu engang bliver bibliotekarerne be- skyldt for ikke at ville formidle den gode bog, og bibliotekerne for at nedprioritere bogen. Og endnu en gang er det Ber- lingskes litteraturredaktør Jens Andersen, der mener, at bibliotekarer ikke længere er LitteraturFormidlere med stor L og F og nu bare er blevet åndsløse uddelere af triviallitteratur. En kritik der gentagende

gange blev fremført af Berlingskes Bog- bjerg i biblioteksdebatten sidste år. Ikke at det bliver mere sandt af den grund for kritikken passer ganske enkelt ikke. Det gjorde den ikke i 2008, og det gør den heller ikke i 2009.

Bibliotekarer er i den grad formidlere af bogen og andre medier, der indeholder den gode historie eller gode litteratur om man vil. Vi arbejder både med den traditionelle formidling og med samspil mellem medierne. Klassikerne bliver fomidlet sammen med nye titler og genre bliver formidlet både i bogform og som andre medier. Udlånet af lydbøger går hastigt frem, og bibliotekerne kæmper for at få en prismodel, der er rimelig og ikke udpiner budgettet. Snart vil e-bogen vinde fod- fæste. Denne gang ser det ud til teknisk at fungere, så der kommer skønlitterære titler til udlån, eller download om man vil.

E-bogen tordner frem i USA – det kom-

mer de også til i Danmark inden for kort tid. Endnu et medie, hvor bibliotekerne kan være den kvalitative garant og netop sørge for at tilbyde en litterær alsidighed, der ikke mindst er tilgængelig for alle.

Jens Andersen spørger: » Føler bibliotekarer ikke længere noget som helst ansvar for den gode bog?«. Jo – vi føler ansvar for litteratur og litteraturformidling og ikke kun bogen som fysisk materiale. Biblio- teket er ikke et antikvariat eller en bogsamling for særlige dyrkere af bogen som fysisk materiale. Biblioteket er en tids-

svarende kulturinstitution, der sætter litteraturen og littera- turformidlingen højt – uanset om det er via bog, lydbog eller internet. Et centralt udgangspunkt er at give brugerne den ekstra inspiration til at læse en ny forfatter, gå i kast med en ukendt genre eller komme i gang med faglitteratur. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når Jens Andersen angriber indkøbspolitikken for at være baseret på indkøb af halvdår- lige, nordiske spændingsbøger i stedet for lødige udenlandske romaner – hvilket han heller ikke kan underbygge med konkrete tal.

Bibliotekets aktivitetsniveau eller kvalitative indhold kan ikke udelukkende må- les på bogbestand og kassation. Men det er rigtigt, at bibliotekernes materialekonti bliver mindre og mindre og her ville det klæde Jens Andersen, hvis han ville bruge sine skrivetalenter på at spørge kulturpoli- tikerne om, hvorfor de beskærer bibliotekernes materialekonti frem for at angribe bibliotekarerne. De arbejder hver dag for at stille det bedste tilbud til rådighed på trods af konstante besparelser.

Kære Jens Andersen – jeg tror sådan set, at du og bibliotekarerne er på samme (bog)side.

PERNILLE DROST

(4)

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver:Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk.

Annoncer:

DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

TryktCO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag:Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringog uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Bibliotekaren træder over dørtærsklen

Det kan være udfordrende at banke på hos vildt fremmede familier, men bibliotekarerne, der er med i projektBogstart er ved at vænne sig til det.

Nysgerrige børn med notesblok

På Dragør Børneavis2791 Juniorer børnene journalister og bibliotekarerne redaktionssekretærer.

Fra Hendes Majestæt Dronningen til folket Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek har overlevet slotsbrande og blev i 1972 offentligt tilgængeligt.

Bibliotekspressen har besøgt den unikke samling på Ama- lienborg.

Synspunkt: Den ansvarlige bibliotekar Indretning efter brugernes behov

Jens Lauridsen har besøgt Fredericia Bibliotek.

Carl Jakobi – den digtende pioner

Carl Jakobi opfandt bogbussen og skrev sangen »Vi er et stille folkefærd«.

Våbenhvile i Greve

Konflikter med drengebander i Greve, Hasle og Avedøre er klinget af, efter at politikerne har taget bibliotekernes nød- råb alvorligt.

I DETTE NUMMER Debat 17

Boganmeldelser 20 Stillinger 27 Personnyt 30 Nyt job 31 INDHOLD

6

8

10 16 18

22 24

10

3

bibliotekspressen 9 · 2009

6

(5)

International konference om Persuasive Design

Formidl kultur til børn

Diplomuddannelse i kunst- og kulturfor- midling til børn og unge starter i september 2009.

Uddannelsen henvender sig blandt andre til bibliotekarer, kulturkonsulenter pæda- goger og lærere. Målet er at udvikle den enkeltes formidlingskompetencer og ind- drage kunstneriske og kulturelle udtryk i dialogen og arbejdet med børn og unge.

Diplomuddannelsen er en deltidsuddan- nelse og tager 14 weekender over 2 år samt opgaver og læsning mellem weekenderne.

Ansøgningsfristen er 21 juni 2009. Find ansøgningsskema på www.kunstdiplom.dk eller ring på 59 93 10 09. mønsted

Del viden om kvinder

Nu kan brugere af Kvinfo’sDansk Kvin- debiografisk Leksikondele viden. Det er nemlig blevet muligt at supplere de viden- skabelig biografier med egne kommentarer, billeder og links.

Opslagsværket har været gratis tilgæn- geligt på nettet siden 2003 og har cirka 250.000 besøg om året.

- Vi har i tidens løb fået mange henvendelser fra brugerne med forslag om tilføjelser og rettelser til biografierne.

For eksempel fra efterkommere, der har en personlig historie om deres oldemor eller amatørslægtsforskere, der finder nye oplysninger, siger biblioteksleder på Kvinfo Jytte Nielsen.

Projektet er støtte af Kulturnet Dan- mark-Puljen under Kulturarvsstyrelsen.

mønsted

Lederuddannelse i kunst

En ny deltidslederuddannelse inden for kunst og kultur starter i august 2009. Fokus er på ledelse, økonomi og markedsføring inden for det kunstneriske og kulturelle område.

Udannelsen er praksisorienteret og undervisningen tager udgangspunkt i den studerendes aktuelle situation og egne mål.

Derfor henvender uddannelsen sig til nu- værende eller kommende ledere eller medarbejdere med ledelsesansvar. Uddannelsen kan tages sideløbende med et almindeligt job, da undervisningen foregår over 14 weekender i løbet af to år. Pris 42.000 kroner plus udgifter til overnatning og mad.

Ansøgningsfrist 15.juni 2009.

Læs mere om optagelseskriterier på www.nyscenekunst.dk

mønsted

Vandskade i Gentofte

Gentofte Bibliotek blev i maj ramt af en alvorlig vandskade, som gik ud over en tredjedel af biblioteket. Allerværst gik det ud over børnebiblioteket, men det betyder til gengæld, at Gentofte får et helt nyt bør- nebibliotek

- Vi har måttet lukke det oprindelige børnebiblioteket helt, til gengæld har vi nu et interimistisk børnebibliotek, for vi har flyttet det midlertidigt til et område

ved vores indgangsparti, fortæller Gentoftes bibliotekschef Pia Han- sen til bibliotekspressen.dk.

- Vi har måttet skære helt ind til benet og fjerne mange skille- vægge i kontorerne. Men perso- nalet har taget det fantastisk, og de rykker sammen på de øvrige kontorer.

Midt i de fugtige omgivelser med ødelagte kontorer, kan bibliotekschef Pia Hansen dog se et lys:

- Vandskaden betyder, at vi skal have nyt børnebibliotek, og det er vores livs chance, siger Pia Hansen.

Årsagen til skaden er, at et vandrør på 1.

salen sprang læk.

hermann

Danmarks Biblioteksskoles rektor Per Hasle bliverGeneral Chairfor en international konference om Persuasive Design eller technology – også kaldet »overtalende« teknologi. Det er i konkurrence blandt fem internationale universiteter lykkedes Danmarks Biblioteksskole at få retten til at arrangere konferencen.

Persuasive design-konferencen arrangeres i samarbejde med Aalborg og Oulu Universiteter og fokuserer på up-front forskning inden for feltet »Påvirknings- teknologi« eller »overtalende teknologi.«

– altså hvordan eksempelvis et website kan bruges til at påvirke mennesker på flere områder – lige fra rygestop til miljø- bevidsthed. Netop klima- og miljøbevidst- hed er vigtige temaer inden for Persuasive Design, og derfor er det passende at konferencen arrangeres i Danmark oven på FN’s internationale klimatopmøde.

- Jeg er da brandstolt over, at det er lykkedes at få konferencen om Persuasive Design hertil, siger rektor Per Hasle, der

bliver øverste ansvarlig for konferencen og får titlen General Chair.

- Det er den største konference, Dan- marks Biblioteksskole nogensinde har arrangeret, og vi vil lægge vægt på biblio- teksdelen af persuasive design, understreger Per Hasle.

Han forklarer, at det hidtil har været den teknologiske del, der har domineret, men den biblioteksvidenskabelige tilgang er meget vigtig og den kan leveres fra The Royal School of Libray and Information Science.

- Danmarks Biblioteksskole har en stærk tradition for at studere samspillet mellem mennesker, information og teknologi – altid inden for rammerne af en kulturel kontekst, siger Per Hasle.

Konferencen finder sted 7.-10. juni næste år på Det Kongelige Bibliotek. Den seneste forskning inden for området vil foreligge i bogform med reviewede artik- ler samlet af Danmarks Biblioteksskole.

hermann

Et sprunget vandrør har lukket Gentof- tes børnebiblotek. Foto Scanpix

(6)

Læseklubber har magt

Penge til lektiecafé

30 november 2009 er sidste chance for at søge om tilskud fra Lektiehjælpspuljen, der kører på tredje og sidste år. Puljen uddeles efter først til mølle princippet, så overvejer I at etablere en café, eller vil ud- vidde den I har, så er det nu ansøgningen skal afsted.

Lektiehjælpspuljen er finansieret af In- tegrationsministeriet med særligt henblik på at hjælpe tosprogede børn, men lek- tiecaféerne er åbne for alle.

Læs mere på www.statsbiblioteket.dk/

lektiecafe eller kontakt projektleder Lone Bak Nielsen på mail: lbn@statsbiblioteket.

dk eller telefon 8946 2126

mønsted

Politikerne twitter

Påwww.twittertinget.dkkan du følge med i, hvad de danske folketingspolitikere skriver på twitter. Siden opdateres hele tiden, så de allernyeste beskeder bliver vist.

»Sådan en smuk morgen! På vej til Tv2 morgennyheder om reformer og ny re- gering. Det skal vi ha’ så velfærdskrisen afværges – Mennesker først«. Sådan twitter Magrethe Vestager den 14. maj 2009. På siden kan du klikke på et partis logo, hvis det kun er for eksempel Venstres eller So- cialdemokraternes twit, du er interesseret i.

PernilleSchaltziMedierådet

Leder af Københavns Hovedbibliotek Per- nille Schaltz er fra 1. maj 2009 indtrådt som medlem af Medierådet for Børn og Unge.

Rådet er nedsat af Kulturministeriet for at aldersmærke film og vejlede forældre om computerspil. Rådet samarbejder også med undervisere, organisationer og myndighe- der om at informere og vejlede om børn og unges færden på de digitale medier.

Og netop diskussionen om hvordan børn og unge bruger de digitale medier er noget Pernille Schaltz brænder for og har erfaring med fra biblioteksverden.

- Det er et område, hvor det er svært at finde fælles regler, og det er en spændende diskussion, hvordan man som voksen kan tage ansvar og skal agere i forhold til bør- nenes liv på de nye medier, siger hun og understeger, at det er diskussioner som selv- følgelig allerede er i gang på bibliotekerne, hvor også forældre kommer efter gode råd.

mønsted

For femte år i træk fældede læserne deres dom over en række bøger og uddelte DR’s Romanpris under CPH:LITT.09. I år gik prisen til Sissel-Jo Gazan for bogenDi- nosaurens Fjer. Ifølge bibliotekar Michael Linde Larsen har forfattere og forlag fået øjnene op for, hvor vigtige læseklubber er, når deres bøger skal markedsføres.

- Hvis forfattere vil sælge bøger i dag, så nytter det ikke at sidde i et elfensbenstårn og lade forlagene om markedsføringen.

Læseklubber har været overset i nogle år, men forfatterne har indset, at mund til mund-metoden er vigtig. I USA har man

for eksempel ansat konsulenter til at mar- kedsføre bøger på blogs og i læsekredse, siger Michael Linde Larsen.

I år har der for første gang været en digital læseklub blandt de 50 klubber, der har været med, og det har været en succes.

- Der har været en heftig elektronisk debat om bøgerne, og det gjorde det muligt for forfatterne at skrive med læserne.

DR Romanklubben er et samarbejde mellem Danmarks Radio, Litteratursiden og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

mønsted

Så giv os da for helvede de Armani-jakker!

Debatten om knold-i-nakken og biblio- tekarernes indadvendthed er blusset op igen. Denne gang er det professor i byud- vikling og formand for Dansk Design- center, Steffen Gulmann, der har pustet til de ulmende gløder, da han i et inter- view i Bibliotekspressen har luftet tanken om, at bibliotekarer burde have en slags uniformer, og »at det er lettere at lære en butiksuddannet de elementære greb i at være bibliotekar end at lære en bibliotekar de elementære greb i servicefaget«.

Ud over den debat, artiklen givet har rejst blandt bibliotekarerne i kantinen på landets biblioteker, så har der også været reaktioner på www.bibliotekspressens.dk.

En bibliotekar fra Kolding fortæller under overskriften »Så giv os da for helvede

de Armani-jakker!«, at i forbindelse med det nye biblioteksbyggeri i Kolding, så ville de ansatte gerne have tjekkede uniformer, men det rakte budgetterne ikke til.

Også rektor på biblioteksskolen Per Hasle har skrevet en kommentar til artiklen. Han konkluderer, at Steffen Gulmann har en pointe i, at bibliotekernes funktion er under forandring, og at de biblioteksan- satte derfor også bør udvikle sig. Men på- standen om, at bibliotekarer kan erstattes af butiksansatte, er han langt fra enig i.

»Ud fra den logik ville man kunne erstatte bankrådgivere med dørmænd, læger med opvaskere eller hvad ved jeg.«, skriver han i sin kommentar. Følg debatten på www.bibliotekspressen.dk.

lerche

Søde og populære - det er drengene fra Tivoligarden - også kendt som Danmarks største boyband. Men skal bibliotekarer også til at have uniformer på? Foto Scanpix

5

(7)

Bibliotekarentræderoverdørtærsklen

Projekt Bogstart indebærer, at bibliotekarer skal besøge familier i socialt belastede områder. Det betyder helt nye udfordringer og oplevelser for de involverede.

af JO BRAND

»Kære forældre.Tillykke med jeres lille ny. Biblioteket vil gerne have lov til at kigge forbi med en gave til jer og jeres barn: Bøger til at læse for jeres lille barn, og musik at lytte til.«

Sådan lyder de første linjer i det post- kort, som bliver sendt ud til nybagte for- ældre i belastede boligområder i 15 kommuner i Danmark.

Projektet hedderBogstart, og formålet er at give børnene bedre forudsætninger i forhold til udvikling af sprog og læsefær- digheder. Det gøres blandt andet ved, at børnene fra de er et halvt til de er tre år modtager i alt fire bogpakker fra biblioteket.

- Ønsket er at få forældre og børn til at dele en læseoplevelse. Det handler om sprogstimulering og om på sigt at give børnene lyst til at læse. Målet er at ændre udgangspunktet for nogle grupper i sam-

fundet og være med til at opbygge en tillid til biblioteket, fortæller projektleder og cand. scient. bibl. Kamma Kirk Sørensen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, der har det overordnede ansvar for ordningen.

I takt med at børnenes vilkår forsøges ændret, er der nogle andre vilkår, der helt sikkert også vil ændre sig: De involverede biblioteksansattes arbejdsvilkår. De bibliotekarer og bibliotekarassistenter, der er en del af projekt Bogstart, påtager sig nemlig en rolle, der indebærer, at de skal forlade bibliotekets trygge rammer for at gå ud og banke på døren hos de enkelte familier og overrække dem bogpakkerne og fortælle om, hvad bøgerne kan.

- Bibliotekarerne skal jo være der, hvor brugerne er, og nu træder de så over dør- tærsklen, hvilket selvfølgelig er en intim ting at gøre, fortæller Kamma Kirk Søren- sen.I Styrelsen for Bibliotek og Medier arrangerede man derfor en række en- dagskurser for de involverede biblioteks- ansatte. Her blev der diskuteret ting som, hvordan man træder ind over dørtærsk- len, hvordan man vægter sine budskaber afhængigt af, hvem man møder, og hvem det rent faktisk er, man møder.

- En oplægsholder på kurset lagde stor vægt på, at uanset hvilken kulturel eller social baggrund folk har, så er det jo en ligeværdig interaktion med andre men-

nesker, man går ind til, siger Kamma Kirk Sørensen.

Går ud i par

To af de bibliotekarer, der har været ude at møde modtagerne af bogpakkerne, er Kirsten Slot Larsen og Arne Larsen fra Slagelse Bibliotekerne. Den første ons- dag i marts mødte de op i boligkvarteret Motalavej i Korsør med en masse bøger under armen.

- Det er da en udfordring, at vi i stedet for at sidde inde på biblioteket skal ud og være opsøgende. Men når man først sidder over for et andet menneske, så er de ting, man siger, jo ikke meget anderledes, end det man taler med brugerne om på biblioteket, fortæller Kirsten Slot Larsen.

Når de to kollegaer har valgt at gå ud sammen, er det for bedre at kunne holde samtalen i gang hos de enkelte familier.

- Vi var for eksempel et sted, hvor der stod nogle fodboldpokaler, som jeg spurgte til, fordi jeg interesserer mig for sport.

Mens Kirsten ved mere om de lokale skoler og børnehaver og kan tale om det.

På den måde kan vi supplere hinanden, fortæller Arne Larsen.

Foreløbig har de to bibliotekarer og deres kollegaer fra Slagelse bibliotek været på besøg hos cirka 20 familier. Og selv om der indimellem er tid tilsmalltalk, er fokus påbogtalk.

Kirsten Slot Larsen og Arne Larsen i maj-solen på vej ud med bogpakker. Foto Jakob Boserup

(8)

- Vi holder en »salgstale«, hvor vi for- tæller om, hvor vigtigt det er at fokusere på læsning og den sproglige udvikling.

Derudover fortæller vi, hvad biblioteket kan.Oftest bliver vi inviteret indenfor, men det er ikke sådan, at vi skal indenfor til kaffe, før at besøget har været en succes.

Vores to kollegaer Kirsten Stick og Dorte Fjeldsted-Holt på Slagelse Bibliotekerne har stået ude på en dørmåtte og talt med en mor i 45 minutter, og det havde været en drøngod oplevelse. Hvis folk ikke vil have os ind, så siger vi bare det, der skal siges, på dørmåtten, siger Kirsten Slot Larsen.

Bibliotekarer er ikke socialrådgivere Endnu har ingen takket nej til at få bog- pakken, men det betyder ikke, at alle be- søg forløber lige let.

Kamma Kirk Sørensen vil da heller ikke afvise, at bibliotekarerne for eksempel vil komme ud for at gøre brug af deres indbe- retningspligt.

- Det er slet ikke det, der fylder i det her projekt, men det kan da ske. Og hvis man som biblioteksansat kommer ud for grelle tilfælde, hvor børnene er forsømt, så skal man tage kontakt til sundhedsplejersken eller børnehaven, som vi samarbejder med, siger hun og fortsætter:

- Men som der også blev talt om på en-dagskurset, er der forskel på, hvornår noget er så galt, at det kan komme på tale at gøre brug af indberetningspligten, og hvornår forholdene bare er anderledes i forhold til ens egne normer, siger Kamma Kirk Sørensen.

Kisten Slot Larsen og Arne Larsen er klar over, at de kan komme i situationer, hvor de må gøre sig den slags overvejelser.

- Hvis vi kommer ud for situationer, der giver grund til eftertanke, vil vi samarbejde med det netværk, vi har bygget op i boligområderne. Vi kommer ud som bibliotekarer, der gerne vil fortælle om børn, bøger og sprogudvikling, fortæller Kirsten Slot Larsen.

Og hendes kollega Arne Larsen sup- plerer:

- Vi kan jo ikke gå længere end vores rolle tillader. I stedet må andre tage over.

Man kan for eksempel også forestille sig en situation, hvor man kommer ind til en enlig mor, der ikke har nogen penge til tøj.

Men selvom man synes, det er synd for hende, nytter det ikke, man involverer sig og begynder at sige, at man har tøj hjem- me i garagen, hun kan få. Vi er bibliotekarer, og vi skal holde den professionelle afstand, og derfor må vi i sådanne tilfælde henvise til kommunen, siger Arne Larsen.

BF’s formand Pernille Drost er enig:

- Det væsentlige er, at bibliotekarerne holder sig til at tale om bøger og biblioteket. De skal jo ikke sidde og svare på so- cialrådgiverspørgsmål, men holde fokus;

at få fat i de grupper, der ellers ikke kommer på biblioteket. Og erfaringerne viser, at netop det arbejde har en effekt, siger hun, der ikke mener, at bibliotekar-rollen bliver udvidet med projekt Bogstart i forhold til, hvad man tidligere har set.

- Bibliotekarer har jo altid lavet opsø- gende arbejde. Og når det kommer til indberetningspligten, så er det jo en pligt, alle mennesker har, hvis de oplever, at børn mistrives. Som bibliotekar kan man jo også opleve at skulle bruge den i forbindelse med noget, man oplever på bibliote-

ket – for eksempel hvis et barn sidder der i fem timer helt alene. I det hele taget synes jeg, at man skal passe på fordommene her.

Man skal ikke tro, at familierne ikke fungerer, bare fordi de bor i et socialt belastet område, siger Pernille Drost.

Verden rundt på en dag

Indtil videre er det da heller ikke de ne- gative oplevelser, der har præget Arne Larsen og Kirsten Slot Larsens oplevelse af Bogstart.

- Langt de fleste steder har der været en god kontakt, og vi er gået derfra med en god mavefornemmelse. At være ude sådan en dag er som at rejse rundt i hele verden.

I går var vi hos en rumænsk, en libanesisk, en dansk og en somalisk familie. Og man kan tydeligt se de forskellige familiers kulturelle baggrund, når man kommer ind i deres hjem. Efterfølgende er man godt træt, for man har jo været 100 procent på, siger Kirsten Slot Larsen.

Udover lydhørheden og den positive modtagelse af bogpakkerne, har en anden gevinst været at se de mennesker, bibliotekarerne har været ude at besøge, begynde at komme på biblioteket.

- Der var for eksempel en libanesisk far, der kom med sine fire børn og fik oprettet lånerkort, og en familie, der troppede op med deres otte måneder gamle søn til et musikarrangement. Og alle havde en ka- non oplevelse, siger Kirsten Slot Larsen.

Hun kan sammen med sine kollegaer se frem til at besøge 4-500 familier i alt. n Læs mere om projekt Bogstart på www.bib- liotekogmedier.dk

Fakta om Bogstart

Ideen til Bogstart stammer fra England, hvor et lignende projekt har kørt siden 1992. Det har vist sig, at de børn der har været involveret i det engelske Bookstart har bedre læsefærdig- heder, end børn der ikke har været med.

Bogstart er finansieret via satspuljemidlerne på finansloven. Der er afsat 16 millioner kroner til projektet, der skal køre i fire år fra 2009.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har det overordnede ansvar for ordningen.

Der bliver delt 5.000 bogpakker ud til børn på henholdsvis seks, 12 og 18 måneder. Mens 12.000 tre-årige kan se frem til at modtage en bogpakke.

I forbindelse med Bogstart er der udgivet en folder på seks sprog (arabisk, bosnisk, persisk, somali, tyrkisk og urdu) om hvordan man som forældre kan være med til at udvikle sit barns sprog. Folderen kan bibliotekaren give, hvis han eller hun kommer ud til en familie, der ikke taler dansk.

Det er ikke første gang, at der bliver uddelt gratis bogpakker i Danmark. Det er blandt andet tidligere foregået i Mjølnerparken i København.

Tasker med logo - så der er ingen tvivl om, at her er der en bogstartspakke på vej. Foto Jakob Boserup

7

(9)

Nysgerrige børn med notesblok

Junior 2791 er en børneavis med syv journalister under 14 år, to bibliotekarer og redaktionslokale på bibliotekschefens kontor.

af SABRINE MØNSTED

Dårlige undskyldninger,skilsmisse, film- anmeldelser, hvordan du bliver kendt eller designer dit værelse – det er emner, børn vælger, når de får lov til at skrive om det, der optager dem.

Og det gør de i børneavisenJunior 2791, der kom på gaden i Dragør første gang i 2007.

Børnebibliotekarerne Marianne Kri- stensen og Gerd Ehlers er redaktører på avisen, og understreger, at de ikke bestemmer, hverken hvad børnene skal skrive, eller hvordan de skriver det.

- Vi redigerer stor set ikke i deres ar- tikler, kun grumme stavefejl. Generelt gør stavefejl ikke noget, det skal ikke være perfekt, det er børn, der skriver til børn i deres eget sprog, siger Marianne Kristensen.

Ideen kom oprindeligt fra Dragør kommune, der ville give kommunens børn en mulighed for at sige deres me- ning i en børneavis, og den greb biblioteket. Biblioteket fik et tilskud på cirka

30.000 kroner til projektet de to første år, men fra 2009 skal de selv finde pengene.

Og det kan lade sig gøre, især fordi avisen ikke længere kommer på papir, men er blevet digital. Det har skåret ned på udgifterne, og ifølge Marianne Kristensen handler det nu om 80 bibliotekartimer om året fordelt med 20 timer til hvert af årets fire nummer og forplejning til journali- sterne på redaktionsmøderne.

Ikke skolelæreragtig

At få børnene til at skrive til avisen har været en let sag. Bibliotekarerne satte en annonce i lokalavisen og fik 40 henvendelser fra håbefulde journalistspirer.

- Alle børnene kom til en samtale, hvor vi spurgte til deres ideer, og hvorfor de ville være med, siger Marianne Kristensen.

Og de 40 blev kogt ned til 9 journalister.

Resten kom på venteliste. Børnene må være mellem 10 og 13 år, så der sker en naturlig udskiftning hen ad vejen.

Til hvert nummer holder redaktionen tre til fire redaktionsmøder, hvor børnene får ideer til det, de vil skrive om, hvilke billeder de vil tage, og hvem de vil inter- viewe.

I starten havde de to redaktører allieret sig med en »ægte« journalist fra lokalavisen.

- Han fortalte, hvordan de kunne lave vox pop og for eksempel spørge folk på gaden om, hvorfor de ikke brugte cykel- hjelm, og at der skal være encliffhangeri slutningen af hvert afsnit, når man skriver en novelle, siger Marianne Kristensen, der er blevet overrasket over de små journali- sters energi og produktivitet.

- De sprøjter ideer ud også om alvorlige emner. For eksempel lavede de et inter- view med en SSP-konsulent efter, at en elev fra deres skole var blevet smidt ud, siger hun.

- Det kan også være om skilsmisse eller mobning. Og så gør de bare tingene, siger Marianne Kristensen, der ellers havde overvejet, om det som redaktør blev nød- vendigt at være lidt »skolelæreragtig«.

Kommunens politikere er glade for avisen, hvor 800 indtil videre har klikket

sig ind på det sidste nummer, der udkom i marts 2009 og 1.500 har læst med på det nummer, der udkom i december 2008.

- Når et nyt nummer udkommer gør vi meget ud af at reklamere i lokalavisen og hænge plakater op på skoler og i institu- tioner, siger Marianne Kristensen, der op- fordrer andre til at lave en børneavis. n Læs avisen på www.2791junior.dk moensted@bf.dk

Navnet til den digitale børneavis har børnejournalisterne fundet på og refererer til Dragørs postnummer.

Børn til børn

I Herlev har børnene også deres egen avis:

Juniorposten, som Herlev Bibliotek er tov- holder på. Og på Albertslund Bibliotek har de Børnepanelet, som andre børn og unge kan spørge, om hvad som helst via nettet.

(10)

Med Axiell Arena bliver biblioteket mere end blot et bibliotek. Når den besøgende leder efter – ja – en bog om vikingetiden, ﬁnder han både bogen, drikkehornet, en cool hjelm, kulturskatte han ikke anede eksisterede – sværd og skjold og meget, meget mere.

Ved brug af metadata kan biblioteker, museer og arkiver nu få adgang til hinandens verden – og tilbyde besøgende et bredere og endnu mere inspirerende tilbud via webben – døgnet rundt.

For det er jo ikke nødvendigt at lede alle- vegne, når man kan nøjes med ét eneste sted. Det eneste, der skal bruges, er en computer med internetforbindelse - et spørgs- mål, som skal besvares – og Axiell Arena, bibliotekets nye websted.

Historiens vingesus – ÉT KLIK ER NOK

Axiell Arenaer bibliotekets nye websted – skabt på Open Source – hvor bibliotekskatalogen integreres med Bibliotek 2.0 konceptet.

Fra en central server tilbyder vi et hav af digitale tjenester, der involverer de besøgende på biblioteket mere end nogensinde. De chatter, diskuterer og indgår fællesskaber.

De giver hinanden gode tips, laver anmeldelser og lærer nyt hele tiden. Og de gør det nonstop hele døgnet.

Læs mere om Axiell Arena på www.axiell.dk.

Kontakt os – så fortæller vi mere!

Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157, 4. sal·2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 ·www.axiell.dk ·axielldk@axiell.com

(11)

Fra hendes majestæt dro

(12)

Dronningens Håndbibliotek er den til enhver tid regerende monarks bibliotek og rummer en broget samling af skøn- og faglitteratur.

Bibliotekspressen har besøgt den unikke samling.

tekst ANETTE LERCHE foto JAKOB BOSERUP

Der var engangen dronning i et lille kon- gerige. Hun havde et bibliotek med rigets smukkeste bøger. Bøgerne havde oplevet mangt og meget – nogle havde overlevet slotsbrande, nogle havde fortidens konger skrevet sirlige notater i, og andre havde kongerigets fremmeste digtere, tænkere og forfattere omhyggeligt nedfældet personlige hilsner i.

Biblioteket blev kaldt et håndbibliotek, for det skulle være lige ved hånden, når dronningen havde brug for det. Derfor flyttede hun det til sit slot og besluttede, at det ikke kun skulle være til gavn for hende, men for hele hendes folk.

Sådan kunne historien omHendes Ma- jestæt Dronningens Håndbibliotekvære skrevet. Og den er endda ikke et eventyr, men en sand beretning om en unik samling, der har til huse centralt i København – med en lydkulisse af den glade summen fra turister, rumlende bildæk på brosten, det daglige vagtskifte og støvletramp på Amalienborg Slotsplads.

Bibliotekets skatkiste

I et hjørnekontor i Christian den Ottendes palæ med højt til loftet, sidder håndbiblio- tekar Christian Gottlieb med ryggen til de store vinduer, der ellers rummer udsigten til rytterstatuen af bibliotekets grundlæg- ger Frederik den Femte, springvandet i Amaliehaven og Operaen.

I stedet kan han sidde og se på konto-

rets store reoler, der går fra gulv til loft og rummer alt fra Gyldendals røde ordbøger til gulnede bøger fra 1700-tallet.

På et bord i kontoret ligger nogle af Håndbibliotekets skatte, som Christian Gottlieb viser frem til Bibliotekspressen.

Kongelovenfra 1665, der var enevæl- dens grundlov, ombundet i rødt fløjl og hver enkelt side dekoreret og trykt med kobberstik. En tung bog med omslag i træ med sirlige beskæringer og tykke sider indeholder P.C. Klæstups tegninger, der skønt stregerne blev trukket i midten af 1800-tallet stadig står som om, de var teg- net i dag. En anden bog er et bind af dronning Juliane Maries atlas med en samling af smukt illustrerede kort over Norge og mellem alle de store og imponerende bøger ligger nogle små, beskedne hæfter indeholdende H. C. Andersens personlige hilsner skrevet med blåt blæk til kongen, dronningen og kronprinsen.

Fra konge til konge

Fælles for alle bøgerne er, at der på om- slaget er trykt et gyldent monogram, der viser, hvilken konge eller dronning denne bog oprindeligt har tilhørt.

Håndbibliotekets samling er nemlig sammenstykket af kongers og dronningers personlige samlinger, som er gået i arv fra monark til monark siden 1746, hvor håndbiblioteket blev oprettet.

Biblioteket er offentligt tilgængeligt – det har Dronning Margrethe den Anden besluttet i 1972. I 1985 flyttede biblioteket til Amalienborg. Indtil da havde bibliotekets samling levet en omskiftelig tilværelse mellem Amalienborg og Christiansborg.

Første gang biblioteket skiftede adresse, var i 1794, da Christiansborg Slot brændte.

- Formentlig gik det meste af samlingen tabt i den brand, men vi ved ikke så meget om det, fordi katalogen også er væk, forklarer Christian Gottlieb i sin beretning om bibliotekets omflakkende tilværelse.

Igen i 1884 brændte Christiansborg, og denne gang blev samlingen reddet.

ronningen til Folket

▼

Amalienborg Slotsplads med rytterstatuen af Hånd- bibliotekets grundlægger Frederik den Femte.

11

(13)

- Den blev smidt ud af vinduerne, og i dag kan man stadig se skader på bøgerne, der overlevede branden. Mange af dem er bulede, mudrede eller skadet af vand, forklarer Christian Gottlieb.

Endnu engang blev biblioteket flyttet til Amalienborg for igen efter genopbyg- ningen af Christiansborg at flytte tilbage i 1922. Her blev det, indtil biblioteket i 1985 flyttede til Amalienborg, fordi Dronning Margrethe ønskede at have det nær hoffet.

I dag er det kun en lille del af bibliotekets samling, der står på Christiansborg i

de kongelige repræsentationslokaler. Og langt de fleste af bibliotekets tre kilome- ter hyldeplads er placeret under Amali- enborg i magasin. For de få bøger, der er placeret i slottets højloftede kontorer er somrene varme og vintrene kolde.

- Det er ikke helt optimale forhold for de smukke bøger, vi har fra 1700-tallet herop- pe, men samlingen skal også bruges, siger Christian Gottlieb, der tilføjer, at bøgerne i øvrigt generelt er i utrolig god stand.

- Det er jo meget få, der har læst i dem, hvis de overhovedet har været i brug.

hvad læste kongerne?

Biblioteket er sammensat af de enkelte kongers og dronningers bogsamlinger, men det er først i nyere tid, at man er be- gyndt at registrere samlingerne under de enkelte regenter.

- Men netop regenternes bogsamlinger giver et fint indtryk af en regent, konstaterer Christian Gottlieb.

- Frederik den Niende har tilført biblioteket en stor musiksamling – især tysk romantik som Beethoven og Wagner var blandt hans favoritter. Vi har en stor samling noder med hans egne notater; han var jo en habil amatørdirigent og man kan se, at der er arbejdet med partituret.

En anden konges samling overraskede Christian Gottlieb mere.

Christian den Tiendes samling var overraskende stor med mere end 10.000 eksemplarer.

- Jeg havde ikke et billede af ham som meget læsende, men mere som en stiv, lukket officerstype. Men det blev modbe- vist i hans samling, hvor man kan se, at han har skrevet notater i en stor del af de mange bøger, siger Christian Gottlieb.

Det sker stadig, at biblioteket får nyt materiale, der skal registreres.

- Når der for eksempel bliver ryddet op på et slot, så dukker der af og til noget op, forklarer Christian Gottlieb.

Ellers sker det typisk når en afdød kon- geligs samling overføres til biblioteket.

Det er nu ved at ske med Dronning Ing- rids samling.

Det er et kæmpe arbejde at forsøge at genskabe en tidligere monarks samling, Christian Gottlieb har lagt mange timer i at genskabe Christian den Ottendes samling og fik indtrykket af en meget læsende konge.

En anden samling står også på hyl- derne præcis som den har gjort siden 1852, da enkedronning Caroline Amalie indrettede sit bibliotek.

Christian Gottlieb må have et nøgle- bundt frem for at låse sig ind i den for I disse højryggede stole har Dronning Caroline Amalie inviteret til læsekredse, hvor forfattere og præster

holdt foredrag eller læste op. Den gotiske stil skiller sig ud fra resten af Amaliensborgs indretning.

Christian Gottlieb har haft titlen af Kongelig Håndbibliotekar siden marts 2007 - inden da var assistent på biblioteket. Foruden Christian Gottlieb er der tilknyttet Håndbiblioteket en medarbejder fra Det Kongelige Bibliotek samt en studenter- medhjælp.

(14)

længst afdøde dronnings bibliotek. Nøg- leraslen og tunge døre, der åbner og lukker giver genlyd i slottets højloftede sale og gange, men bag den låste dør åbner sig et stykke historie: Caroline Amalies gotiske møblement med reoler og højryg- gede stole, der står som dengang dronningen brugte dem, når hun inviterede til læsekreds.

- Blandt andre har H. C. Andersen været her og læse op og efterfølgende talt om teksten med dronningen og resten af selskabet, forklarer Christian Gottlieb.

Bøgerne i de høje, gotiske bogreoler afslører, at dronningen var meget optaget af den danske guldalderlitteratur, religiø- se skrifter med vægt på grundtvigianisme og tysk romantik. Og endelig er der en lille samling af amerikansk litteratur.

- Så selv om Søren Kirkegaard har beskrevet sit møde med dronningen og givet det indtryk, at hun ikke var så kvik, så sender hendes bogsamling et andet signal, siger Christian Gottlieb, selvom han samtidig konstaterer, at man dog ikke kan vide, hvor mange af de 1.300 titler i sit bibliotek, hun fik læst.

Århundreders håndværk Mange af Håndbibliotekets bøger er prægtige eksemplarer, der viser det bedste som bogtrykker- og bogbinder kun- sten har formået i århundreder. Smukke udskæringer, glimtende ædelstene, blad- guld, fløjl og gyldne monogrammer gem- mer på sider med smukke illustrationer og tryk.

Tider med krige er gået let hen over bibliotekets samlinger, men bøgerne fra Frederik den Sjettes og Christian den Ot- tendes tid viser, at det også var muligt for en konge at nøjes med mere beskedent indbundne bøger, når hans land var hårdt medtaget efter Europas Napoleonskrige og Danmarks voldsomme slag med Eng- land.

Tiden omkring Napoleon har dog også bidraget positivt til Håndbibliotekets

samling med det franske værkDescrip- tion de L’Égypte, som man regner med er en gave fra Kejser Napoleon til Frederik den Sjette. Værket rummer videnskabs- mænds iagttagelser i bagtroppen på Napoleons felttog til Egypten i 1798 og er præget med et smukt monogram, der tydeligvis ikke er en dansk håndværkers værk.

- Man kan se, at det er et fransk for- tolkning af den danske konges monogram, siger Christian Gottlieb.

Inden Bibliotekspressen forlader Chri- stian den Ottendes palæ gennem den

grønne port, bliver vi bedt om at skrive i bibliotekets unikke gæstebog. At skrive til et bibliotek, der rummer eksemplarer med de største danske forfatteres personlige hilsner vækker ærbødighed. Vi nøjes med diskret at signere med vores navne, før vi lukker os ud af den grønne port og igen står på slotspladsen mellem en finsk skoleklasse på by-cykler og to japanske veninder, der fotograferer rytterstatuen af Håndbibliotekets grund- lægger. n

lerche@bf.dk Et besøg på Det Kongelige Håndbibliotek giver ad-

gang til at se eksempelvis Saxos Danmarks Krønike fordansket af N.F.S Grundtvig (1818-22). Bogen er indbundet i rødt fløjl med en bred ciseleret sølvramme med spænder og er en bryllupsgave fra danske kvinder i Sønderjylland til kronprinsesse Louise, som i 1869 blev gift med kronprins Frederik (den Ottende). Til juli udstiller biblioteket kort fra sin store kortsamling. Kortene er håndtegnede og helt unikke.

Blandt Håndbibliotekets bøger findes også Prins Henriks digtudgivelser.

▼

13

(15)

Arv:Håndbiblioteket er gået i arv fra monark til monark, og denne praksis blev i 1910 formaliseret af Frederik den Ottende, der besluttede at biblioteket skulle indgå i det kongelige løsørefideikommis – »fra Konge til Konge af vort Hus«.

Bibliotekshistorie:Det Kongelige Biblio- tek blev grundlagt af Frederik den Tredje (1648-1670). Det overgik til statseje i 1849 i forbindelse med enevældens afskaffelse.

Håndbiblioteket blev grundlagt i 1746 af Frederik den Femte. Grænsen mellem de to biblioteker var flydende i 1700-tallet.

Igen i dag samarbejder de to biblioteker – blandt andet er der tilknyttet en bibliotekar fra Det Kongelige Bibliotek til Håndbib- lioteket.

Diskretion:Den kongelige håndbibliote- kar er en diskret mand. Muligvis forsøger nysgerrige at udfritte ham om hans viden om Kongehuset. »Men jeg siger så lidt som muligt«, smiler han venligt.

Fryns:De smukke omgivelser, den unikke jobfunktion, og invitationer til at deltage i koncerter og andre kulturelle arrangementer i forbindelse med officielle statsbesøg.

Funktion:Bibliotekets primære opgave er at servicere hoffet samt offentligheden.

Det er muligt via Det Kongelige Biblioteks databaser at søge i Håndbibliotekets samlinger.

Biblioteket fungerer ikke som dronnin-

gens private bibliotek. De 5 - 600 bøger Dronningen modtager årligt bliver dog registreret af bibliotekets medarbejdere.

Håndbibliotekar:Der findes ikke nogen egentlig jobbeskrivelse, men det vil være en fordel at have en humanistisk uddannelse. Den nuværende håndbibliotekar er teolog og kirkehistoriker og har desuden en uddannelse som forskningsbibliotekar.

Ifla:Da Ifla-kongressen i 1997 fandt sted i København var der naturligvis også et Ifla-arrangement på Håndbiblioteket.

Nærmere bestemt i Gallasalen i Christian den Ottendes palæ.

Kongerækken:Frederik den Femte(1746- 66), grundlægger af Håndbiblioteket.

Konge i fredstid.

Christian den Syvende(1766-1808), konge under Napoleonskrigene.

Frederik den Sjette(1808-1839), krigen mod England, blandt andet slaget på Rhe- den 1801, bombardementet af København 1808, samt tabet af Norge 1814.

Christian den Ottende(1839-1848), bidrog til at gøre Norge selvstændigt, inden det blev overtaget af svenskerne.

Frederik den Syvende (1848-1863), gav Danmark den demokratiske grundlov i 1849.

Christian den Niende(1863-1906), krigen mellem Preussen-Østrig og Danmark med nederlaget i 1864.

Frederik den Ottende(1906-1912)

Christian den Tiende(1912-1947) Frederik den Niende(1947-1972) Margrethe den Anden(1972-

Kort-udstilling:Biblioteket planlægger en kort-udstilling, der åbner i juli. Udstil- lingen etableres i forbindelse med en international kortkonference på Det Kongelie Bibliotek, og biblioteket stiller sin meget smukke samling af kort til rådighed for offentligheden indtil efterårsferien.

Projekter:Digitalisering af katalogen (lige nu er cirka 2/3 af katalogen digitaliseret).

Desuden er Håndbiblioteket netop påbe- gyndt en gennemgang af billedsamlingen.

Der iværksættes også jævnligt restaurerin- ger af materialerne.

Samlingen:Biblioteket er meget blandet sammensat og præget af de enkelte kongers og dronningers smag. Hovedemnerne er skønlitteratur, teologi, historie, kunst, geografi og rejser.

- Der er ikke noget emne, der er samlet systematisk, men der er meget, der er meget om. Og der findes materialer her, der ikke findes andre steder, siger Christian Gottlieb.

Sikkerhed:En ansættelse på Håndbiblio- teket kræver mere end en ren straffeattest.

Politiets Efterretningstjeneste skal også godkende én. Men så har man så også sik- kerheden ved et avanceret alarmsystem og den kongelige livgarde lige ude for døren.

håndbiblioteket fra a til Z

(16)

FÅ dit BUdskaB Ud

- Kom og skriv med os

Bibliotekspressens journalister arrangerer et en-dags-seminar tirsdag den 8. september 2009 med fokus på formidling og kommunikation. Dagen vil veksle mellem workshops og oplæg.

Identificer dit mål og din målgruppe

• Få dit budskab frem (pressemeddelelser og andre genveje til spalterne)

• Den korte tekst (sproglige virkemidler, tricks og godt håndværk)

• Sådan gør du en tekst bedre

• Skriv til web

• Layout og foto

• Målgruppe: Kurset er målrettet medlemmer af Bibliotekarforbundet, der allerede arbej- der med eller vil arbejde med pressemeddelelser, hjemmeside og pjecer.

Praktisk: Kurset afholdes i Bibliotekarforbundet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg den 8. september fra klokken 9:30 til 16:30. (inklusiv frokost og eftermiddagskaffe) Pris 1.800 kroner. Tilmelding via www.bf.dk/kalender.

PRESSEN

BIBLIOTEKS

15

(17)

S ynspunkt

Den ansvarlige bibliotekar

I en klumme i Berlingske 1. maj påstod litteraturredaktør Jens Andersen, at »bibliotekarer ikke længere er

LitteraturFormidlere med stort L og F« og spørger: »Føler bibliotekarer ikke længere noget som helst ansvar for den gode bog«.

Bibliotekar Vibeke Johansen, Horsens skriver i dette synspunkt blandt andet: Hertil kan meget kort råbes svarene: Jo vi er! Jo vi gør!

I de danske bibliotekerformidler vi nemlig den gode litteratur som aldrig før. Men det ved Jens Andersen tilsyne- ladende ikke.

Litteratursiden.dk modtog for nyligt prisen for Årets Bibliotek, og man kan jo kun gætte på, at Danmarks Biblio- teksforening valgte Litteratursiden, fordi sitet er blevet stedet, hvor inspiration til læsning af god litteratur kan findes.

Fundamenteti Litteratursiden har i alle årene været anbefalingerne. Et stort korps – Formidlere med stort F – anbe- faler her gode bøger og god Litteratur til glæde og inspiration for en masse læsere. Et kik på de seneste anbefalinger viser at kolleger har skrevet omCafé Karnakaf Naguib Mahfouz,Svalerne i Kabulaf Yasmina Khadra ogVerden og Varvaraaf Simon Fruelund

Dårlig Litteratur?Efter sommeren bliver det litterære temaden minimalistiske prosa under overskriften: ‘Helle Helle og nogle, der ligner’.

Ny teknologi skabertil stadighed nye formidlingsfor- mer, så da Litteratursiden for nogle år siden etablerede de elektroniske læseklubber, stod en masse læsere på

spring til at diskutere de gode romaner. Her er både Lyrik Læseklubben, Klassiker Klubben og Romanklub- ben – de to sidste i et samarbejde med DR. Yderligere 20 klubber lokker med snak om gode romaner.

På Horsens Bibliotek arangerer vi som så mange andre biblioteker hvert år »Sæsonens gode romaner.« I løbet af et par timer fortæller vi om ca. 50 titler – gode bøger og god litteratur. På listen fra sidste sæson var blandt andetFåresygeaf Ina Merete Schmidt,Valdemarsdag af Kim Leine,Men bedste Hr. Hundaf Hanne Richardt Beck ogAske i mundenaf Per Petterson. God eller dårlig Litteratur? En del af titlerne bliver desuden anbefalet og præsenteret på bibliotekets bogtips-blog og i vores lokale avis. Præcis på samme måde som man gør det på mange andre af landets biblioteker.

Der er kolleger,der i samarbejde med Litteratursiden laver Litteratur-TV, og jeg har endnu ikke hørt at Kirsten Hamman, Trisse Gejl og Jens Christian Grøndahl skulle skrive decideret dårlig litteratur. De tre er sammen med mange andre forfattere blevet interviewet og hermed formidlet de seneste år.

Vi er faktisk mange bibliotekarer, der synes at formidling af god litteratur er en af bibliotekernes fornemste opgaver. Mankell og Marklund skriver glimrende og underholdende bøger. De »sælger” sig selv. Men det gør Mendoza og Murakami ikke, så dem formidler vi, og vi er vilde med det.

Til sommervil jeg læse nogle krimier, blandt andetEn fortælling om Hr. Roosaf Håkan Nesser, og han skriver god litteratur. Men jeg har også planer om at genlæse Tom KristensensHærværkog når jeg så har været i sel- skab med Jastrau og co. kan det hænde, at jeg ikke kan holde begejstringen for mig selv. Mon det er ansvarligt nok for Jens Andersen ?

Lad os fortsat fortælle og skrive og blogge om de gode bøger, altså Formidle med stort F. Jeg synes, vi har mas- ser af grunde til at være stolte af vores arbejde, og så er ordet frit her i bladet og på bibliotekspressen.dk.

Vibeke Johansen er bibliotekar på Horsens Bibliotek og ini- tiativtager til Krimimessen.

Mere om formidling af litteratur: Se boganmeldserne på side 20 og 21.

(18)

17

D ^ebat

Kommentarer til artiklen

»Ingen hjælp at hente« bragt i Bibliotekspressen nummer 9.

“ Det er lettere at lære en butiksuddannet de elementære greb i at være bibliotekar end at lære en bibliotekar de elementære greb i servicefaget”

Hvad skal man dog sige til sådan en svada? 4 år på biblioteksskolen og mange års erfaring totalt spildt!!

Åge Hedley Petersen, 20. maj

“Og problemet er, at der typisk er introverte typer, der søger ind på uddannelsen, fordi mange får et bestemt billede af bø- ger og skranker, når man siger biblioteksskolen”

“Mange” er som “man” en taknemme- lig “booster”. I mangel af henvisning til forskningsundersøgelser af danske biblio- tekarstuderendes psykologiske profil, kan vi roligt konkludere ovenstående primært reflekterer professor Gulmanns personlige holdning. Det er sandsynligvis længe siden han sidst har aflagt Biblioteksskolen et besøg - måske Ordrige Onsdage kunne invitere professoren med henblik på at få bragt sin opfattelse af bibliotekarstude- rende i overensstemmelse med de faktiske forhold :-)

Men bortset fra det, er ideen om mere udpræget servicemindet attitude overhovedet ikke ud i skoven...

Dyveke Sijm, 20. maj

Så gi’ os da for helvede de Armani- jakker!

- kunne overskriften til denne kommentar passende have heddet.

For lidt over 3 år siden ville vi da også gerne have haft noget superchecket tøj, da vi rykkede ind i det nye Kolding Bibliotek.

Men i den kommunale sektor må nice-to- have næsten altid kæmpe med need-to- have, og her tabte Armani-jakkerne. Mht.

Gulmanns lobhudling af butiksansatte må jeg desværre vedgå, at jeg aldrig har

været i Apples butikker i New York. Men det generelle serviceniveau hos butiksansatte her i Danmark er såvidt jeg på en erfaringsmæssig basis kan huske ikke tårnhøjt. Men bortset fra det, er emnet, der tages op i artiklen selvfølgelig yderst vedkommende. Selv forsøger jeg mig hver eneste dag med lidt mersalg af netmusik.

dk og en kollega i vores Fakta-afdeling giver gerne kunderne kendskabet til en ekstra database med hjem. Men lige frem råtackle “kunderne” gør vi måske ikke, og det er da bestemt nok en diskussion værd på bibliotekets næste strategimøde.

René Boye Pedersen, 21. maj

Vejen frem for til mediernes spalter er vel i vores tid i nogen grad provokationen.

Fair nok. Men det er ærgerligt, når provokationen kammer over, så den drukner en ellers nok så vigtig pointe.

For professor Gulmann har egentlig fat i noget. Han har fat i, at bibliotekernes funktion er under forandring fra stille steder for fordybelse til at være moderne kultur- og videnscentre, og nogle gange endda oplevelsescentre. Og han har efter min overbevisning ret i, at biblioteksan- satte såvel som biblioteksuddannelser bør udvikle sig i takt hermed, ja faktisk bør være på forkant med denne udvikling.

Men desværre – den saglige debat, som kunne rejses herom drukner i usaglighed, når han hævder at ”Det er lettere at lære en butiksuddannet de elementære greb i at være bibliotekar end at lære en bibliotekar de elementære greb i servicefaget.”

Det er sandelig et dystert perspektiv – 3

½ til 5 års uddannelse lige ud ad vinduet?

Men måske skal vi slå koldt vand i blodet – for ud fra den logik ville man kunne erstatte bankrådgivere med dørmænd, læger med opvaskere eller hvad ved jeg.

Det er sandelig også overraskende at læse, at ”det typisk er introverte typer, der sø- ger ind på uddannelsen, fordi mange får et bestemt billede af bøger og skranker, når man siger biblioteksskolen”. Nu har jeg godt nok ikke været på Danmarks

Biblioteksskole (DB) længere end 8 må- neder, men de studerende, Gulmann her omtaler, har jeg underligt nok ikke mødt – tværtimod har jeg mødt levende, inte- resserede, kritiske og helt igennem dejlige studerende.

Hvis jeg må være så fri, er Gulmanns billeder måske lidt fordomsfulde og tydeligvis ikke ajourførte. Men jeg giver ham fuldstændig ret i den pointe, at nutidens og fremtidens bibliotekaruddannelse bør indeholde et stærkt kommunikations- og formidlingselement, og bibliotekerne bør i det hele taget arbejde stærkt med brugerinvolvering – hvad de og vi også gør, men det er ingen skam at erkende, at man kan blive bedre og at arbejde herpå.

DB har da også i al beskedenhed at sige revideret sin bachelor-uddannelse gen- nemgribende i denne retning, og arbejder ihærdigt med at udvikle både undervis- ning og forskning i retning af – om ikke butiksservice, så dog dialog, motivation, læring, informationskompetence og brugerinvolvering. Så det skal herfra gerne anerkendes, at der i Gulmanns udsagn også findes et vigtigt budskab. Lad os som modtagere fokusere på dette uden at lade os distrahere for meget af de ledsagende vildskud.

Per Hasle (rektor for DB), 21. maj

Jeg er enig i, at vi skal være langt mere servicemindede som bibliotekarer end vi er i dag - og at vi skal væk fra skrive- bordet og ud blandt brugerne. Men jeg synes det lyder meget mærkeligt, at Gul- mann ikke en gang på de 30 forskellige biblioteker er blevet spurgt “Hvad kan jeg hjælpe med?” selvom han har stået og set rådvild ud. (...)

(Læs resten af indlægget på www.bibliotekspresen.dk)

Emilie Wieth-Knudsen, 22. maj

Fra Bibliotekspressen.dk

(19)

Indretning efter brugernes b

Fredericia Bibliotek har med nyindrettede lokaler forsøgt at tage udgangspunkt i sine brugeres behov. Jens Lauridsen har besøgt det jyske bibliotek.

tekst JENS LAURIDSEN foto: NILS ROSENVOLD

Fredericia Bibliotek blevnyindrettet i den nuværende lokalitet på Prinsessegade i 1996.

Siden da har man været dygtige til med jævne mellemrum at udvikle indretningen i henhold til nye organisatoriske tiltag og ikke mindst løbende ændringer i medie- sammensætningen og brugernes ændrede behov.

I august 2008 kunne borgerne tage endnu en opdateret udgave af Fredericia Bibliotek i brug.

Resultatet er fint, professionelt og virker umiddelbart meget tiltalende. Samtidig

med at der er vendt godt og grundigt op og ned på strukturen og sammensætnin- gen af medier og funktioner på de forskellige etager, så kan man stadig genkende biblioteket. Man kan forklare det på den måde, at biblioteket strukturelt er revideret med udgangspunkt i den eksisterende virksomhed.

Ni brugergrupper

Som udgangspunkt er det nye Fredericia Bibliotek indrettet i forhold til ni definerede brugergrupper:

Studerende, skoleelever, tosprogede, læ- sesvage, seniorer, dagpasning, familier, con amore og unge. Med denne konstatering er der allerede sagt noget afgørende om bib- lioteksindretningen: Den er skabt med udgangspunkt i forestillingerne om brugernes behov til forskel fra de biblioteksindretnin- ger, der er udtryk for en intern, organisato- risk tænkning. Nogen systematisk brugerinvolvering har der dog ikke været tale om.

Med elimineringen af den klassiske bør- neafdeling, der tidligere havde til huse på hele 1. salen er der tale om et paradigme- skifte i forhold til traditionel biblioteksind- retning.

En basal antagelse har været, at større børn ikke længere nødvendigvis har behov for at relatere sig til et bestemt område eller materialer på et afgrænset niveau. Børn går – ligesom mennesker i andre aldre på tværs, målrettet efter funktionen. I Fredericia er børnenes biblioteksbehov tænkt ind på hele biblioteket, kun et familieområde er dedike- ret til småbørn og forældre, bedsteforældre eller pædagoger. Det er et spændende sted med muligheder for leg, læring og kreative eksperimenter. Brugerne, også de voksne, er

Con amore

Con amore brugerne er én af de 9 grupper Fredericia Bibliotek har defineret i forbindelse med nyindretningen af biblioteket.

Ved con amore brugere forstås den gruppe af brugere som er lystlæsere/brugere, og ofte gode ambassadører for biblioteket. Gruppen er ikke defineret ud fra alder eller genre. Nogle bruger helst skønlitteratur, andre faglitteratur og atter andre musik.

»Skønnereskønlitteratur«-denmerenøgternetypografiskeskiltninggørsigvisuelt,menudvandertilenvisgradpræcisioneniforholdtildeenkelteafsnitsnavneidentitet.

(20)

s behov

tiltænkt en aktiv rolle i forhold til udfoldel- sen af potentialet.

Nyt bibliotek i 2012

Stueetagen med et langt vinduesforløb mod Danmarksgade (strøget i Fredericia) er indrettet som Bibliotekstorvet. Her er selvbe- tjent udlån/aflevering, internetcafé, aktuelle

udstillinger og smagsprøver på de materialer og tilbud, man kan finde på bibliotekets 1.

og 2. sal.

1. salen hedder Fakta & Viden. Her er der faglitteratur for voksne og et område med faglitteratur for større børn kaldet Spørg Olivia. I Fakta & Viden er der ligeledes stu- diearbejdspladser med internetadgang.

2. salen har navnet Kultur & Oplevelse.

Her præsenteres bibliotekets musikafdeling, småbørnsområdet, og i et særskilt lokale romaner for større børn og romaner for voksne opstillet i to systemer. Der er også blevet plads til et spilområde med appel til specielt de unge.

Borgerrettede undervisningsaktiviteter og arrangementer finder sted på 3. sal, hvor brugerne normalt ellers ikke kommer.

Med arkitekten Mette Milling som konsulent er nyindretning gennemført stilsikkert og professionelt. Indretningen og skiltnin- gen forekommer logisk, raffineret og visuelt selvforklarende.

Et spændende og velargumenteret skift i forhold til den klassiske strukturering.

Når det er sagt, så er der tale om en prioritering og udvikling inden for den traditionelle ramme. En mere markant nyudvikling af selve bibliotekskonceptet og den visuelle formidling må afvente et forhåbentligt nyt Fredericia Bibliotek på havnefronten i 2012. n

Jens Lauridsen er bibliotekschef i Tårnby Kommune

Budget og fakta

185.000 kroner: Inventar (Modul Retail, Ikea og Paustian)

125.000 koner: Edb (skærme, kabelføring)

115.000 kroner: Konsulenter (arkitekt, gra- fik og proces)

75.000: Håndværkere (maler, skiltemaler, vvs, gulvbelægger)

Fredericia Kommune har 49.000 indbyggere

Kontaktperson: Anna Margrethe Nygaard, amn@fredericiabib.dk

Se: www.mettemilling.dk

Se i øvrigt om Fredericia Bibliotek – Nyt bibliotek i 5 etager (Fredericia Biblio- tek) i Bibliotekspressen 1996, nr. 20.

Faglitteratur afsnittet for større børn i Fakta & Viden hedderSpørg Olivia.

Småbørnsområdet og børneområdet for større børn er skilt ad, men begge placeret på anden sal.

19

(21)

A ktuelle bøger

Man gjorde en bog fortræd

Inspirationen til titlen på det lille debat- skriftBogens magi, pt. bortkommetud- springer af en e-mail fra et københavnsk bibliotek. Inspirationen til indholdet kommer på den ene side fra en livslang kærlighed til det danske folkebiblioteks- væsen og på den anden side en frygt for, at dette er ved at blive udvandet.

Helge Scheuer Nielsen er pensioneret bibliotekar, men stadigvæk passioneret biblioteksforkæmper. Han har gennem årene sat sit præg på den danske biblio- teksdebat, også som flittig debattør på nærværende tidsskrifts sider.

Han anklager staten og kommunerne for at have svigtet bibliotekerne. Og bibliotekerne for at have svigtet den gode bog og givet køb på den fagligt kvalificerede betjening. Eller i hvert fald frygter han, at de er på vej til det.

Kultur- og litteraturformidling er ifølge forfatteren gennem de sidste to årtier i al ubemærkethed blevet henvist til en plads i skyggen af tekniske ratio- naliseringer og informationsvirksom- heden. Samtidig med at ekspertisen på sidstnævnte nedlægges i forbindelse med de omprioriteringer, der har ført til diverse læsesalslukninger. Her langes ud efter Styrelsen for Bibliotek og Medier, der forsikrer, at alt går godt, samtidig med at budgetter beskæres og biblioteker lukkes.

En af forfatterens hovedpointer er, at bibliotekerne svigter kvaliteten, det smalle og det anderledes. Både i ind-

køb og formidling. Han efterlyser selv nye undersøgelser i stil med Anne Lise JapsensBiblioteket og den gode bogfra 1992. Forståeligt nok. I hvert fald virker hans enkeltstående eksempel med sammenligning af indkøbstal og efter- spørgsel på henholdsvis Liza Marklunds Livstidog Jens Smærup Sørensens Mærkedage(sidstnævnte er købt i lavere antal af de danske folkebiblioteker end Marklunds krimi, samtidig med at der er flere reserveringer på den) lidt søgt.

Om ikke andet fordi atMærkedagesom litterær prisvinder automatisk er sikret en hel anden opmærksomhed og efter- spørgsel end andre lignende titler.

Dette ændrer ikke ved, at hans poin- ter omkring formidling af litteratur er særdeles relevante. Det ses gang på gang, at bibliotekerne faktisk kan få folk til at låne og læse titler, de ellers ikke ville være stødt på. Bibliotekerne har nærmest frivilligt underlagt sig best- sellerlisternes og markedskræfternes tyranni. Og bibliotekarerne har ifølge Scheuer Nielsen glemt »den løbende målsætningsdebat og udvikling af en faglig etik.«

Meningen er ifølge Scheuer Nielsen ikke at bibliotekerne skal være samfun- dets kulturelle smagsdommere, men alligevel mener han at bibliotekerne i deres musikformidling især skal fokusere på klassisk og jazz samt »den bedste rytmiske musik.« Han virker nærmest fortørnet over den brede, gratis adgang

til download af musik på nettet, som til- bydes »uden et biblioteksbesøg.«

Hvor sidstnævnte simplificering af musikformidling forekommer tvivlsom, er det til gengæld svært at være uenig med forfatterens betoning af litteraturen, dens magi og vigtighed samt bibliotekernes forpligtelse til at holde denne i live. At denne formidling også løbende skal nytænkes og ikke bare foregår over skranken nede på den lokale filial, hvilket også kræver udvikling og opbrud, berøres ikke nærmere iBogens magi, pt.

Bortkommet.

Et helt andet spørgsmål er selvfølge- lig, om en sådan nicheudgivelse med stærkt begrænset distribution er den rette måde at få budskabet ud over ram- pen til andre end allerhøjest de nær- meste åndsfæller. Til trods for bogens magi, er det trykte medie i dag ikke altid det mest hensigtsmæssige, hvis man gerne vil vække til debat. Måske forfatteren i stedet skulle have forsøgt sig med et podcast?

Anders Vestergaard, cand.scient.bibl trainee, DBC as

Bogens Magi, pt. Bortkommet Helge Scheuer Nielsen 24 sider, 25 kr.

Kan bestilles ved henvendelse til hsnbf@bog.dk ISBN: 87-990488-8-4

LET DIN JOBSØGNING

MED EN JOBAGENT

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

Kopi fra DBC Webarkiv