foKus på de indsattes Børn
forsøgsprojeKt 2010-2011 frederiKshavn · horserød ringe · vejle
arlige i Kriminalforsor gen
al kontakt med en fængslet forælder, f.eks. gennem besøg, telefon og brev, skal foregå efter bestemte regler, der ikke altid tager hensyn til børnenes behov og situation.
institut for menneskerettigheder og Kriminalforsorgen har sat fokus på, hvordan Kriminalforsorgens institutioner via såkaldte ”børneansvarlige” blandt personalet kan forbedre forholdene for børn af fængslede. to fængsler og to arresthuse har gennem en række forskellige tiltag forbedret mulighederne for, at børnene og deres fængslede far eller mor kan opretholde en regelmæssig og personlig kontakt under fængslingen. dermed styrker man også børnenes rettigheder, som de er formuleret i fn’s Børnekonvention.
forsøgsprojeKt 2010-2011 frederiKshavn · horserød ringe · vejle
modtaget støtte fra dansk forsorgsselskab.
isBn 978-87-91836-50-3 ean 9788791836503 layout: hedda Bank forsidefoto: hedda Bank
fotos i rapporten: arresthuset i frederikshavn, arresthuset i vejle, statsfængslet ved horserød, statsfængslet i ringe.
oplag: 150 tryk: handy-print
© 2012 institut for menneskerettigheder
danmarks nationale menneskerettighedsinstitution strandgade 56
dK-1401 København K tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk
institut for menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
på institut for menneskerettigheder tilstræber vi, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf’er og letlæste resuméer. læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk.
1. INDLEDNING 11
Børn af indsatte er fast inventar i fængslet 11
Børns rettigheder og deres relevans for Kriminalforsorgen 13 Børns rettigheder er også for børn af fængslede 13 hvorfor skal Kriminalforsorgen beskæftige sig med børn af fængslede? 16 Indførelsen af børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse 17
Projektets afgrænsning og organisation 19
2. HVAD ER EN BØRNEANSVARLIG? 21
Den børneansvarliges opgaver og metoder 21
3. PROJEKTETS INSTITUTIONER 25
Arresthuset i Frederikshavn 25
information om arresthuset 25
arresthusets forventninger til projektet 26
Arresthuset i Vejle 29
information om arresthuset 29
arresthusets forventninger til projektet 30
Statsfængslet ved Horserød 33
information om fængslet 33
fængslets forventninger til projektet 35
Statsfængslet i Ringe 39
information om fængslet 39
fængslets forventninger til projektet 40
4. PROJEKTETS INITIATIVER OG RESULTATER 44 Kendskab til børns rettigheder og børns behov – uddannelse af
børneansvarlige 44
Kursusmodul 1 – børn af fængsledes situation, behov og rettigheder 45 Kursusmodul 2 – afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre 47
opfølgende netværksdag 49
Information til kolleger om børns forhold 49
Besked til børneansvarlige om nye indsatte, som har børn 51 personalets modtagelse af besøgende børn i institutionen 52 holdninger til børn af fængslede blandt de ansatte 54
Fokus på børnevenlige besøgsfaciliteter 55
indretning af børnebesøgsrum 55
fremvisning af den indsattes egen stue/celle 64
mulighed for overnattende besøg 66
Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn 67 indsattes behov for at kunne tale med en børneansvarlig og
få information om regler m.v. 67
Børnegrupper og besøgsudvalg for indsatte 68
når kontakten mellem barn og den indsatte forælder ikke er til
barnets bedste 69
Samtalegrupper for indsatte forældre 69
arresthuset i vejle 71
statsfængslet ved horserød 73
Forskellige børnevenlige arrangementer og tiltag 77 fotoalbums til besøgsrum med billeder fra institutionen 77
personlige fotos og fotobøger 77
Brochurer m.v. til indsatte og pårørende om institutionen 81 godnathistorier indspillet af den indsatte på cd 82 arrangementer i institutionen for indsatte og deres børn 84
Børn, der bor med deres mor eller far i institutionen 86
Samarbejde med foreninger 87
Opsamling af initiativer og resultater i institutionerne 87 5. BØRNEVENLIGE INITIATIVER I ANDRE FÆNGSLER OG
ARRESTHUSE 90
Samarbejde med andre institutioner i forbindelse med dette projekt 90
statsfængslet i vridsløselille 90
statsfængslet i jyderup 91
Københavns fængsler (vestre fængsel) 91
anstalten ved herstedvester 92
6. BØRN AF FÆNGSLEDE I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 95
Børneansvarlige i andre lande 96
sverige 96
norge 97
nordirland 98
FN-fokus på børn af fængslede 99
alternativer til fængsling og hensyntagen til børn af fængsledes
rettigheder i retssystemet 100
videreuddannelse af professionelle, der kommer i kontakt med
børn af fængslede 101
Børns ret til udvikling og ikke-diskrimination og respekt for
barnets eget synspunkt 102
Børns besøg i fængsler m.v. 103
Børns kontakt til en fængslet forælder m.v. 105
7. ANBEFALINGER 108 Indførelse af landsdækkende ordning om
børneansvarlige 108
Hensyn, som Kriminalforsorgen bør overveje
i forbindelse med en børneansvarligordning 109
regelgrundlag for en børneansvarligordning 110
udbredelse af børneansvarlige – i alle institutioner og afdelinger? 110
udvælgelse af børneansvarlige 111
arbejdets tilrettelæggelse i institutionen 113
en børneansvarligs arbejdsopgaver 114
netværksarbejde, rådgivning og erfaringsudveksling 116
8. KONKLUSION 118
NOTER 121
BILAG 1 132
Oversigt over indhold af undervisningsmoduler på kursus for
børneansvarlige 132
modul 1 – Børn af fængsledes situation, behov og rettigheder 132 modul 2 – afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre 133
BILAG 2 134
Finansiering af en børneansvarligordning 134
Hvis jeg var statsminister, ville jeg bestemme, at vi skulle spise sammen i fængslet og lade som om, vi var en almindelig familie i et par timer. shilas, barn af indsat.1
hvert år havner flere tusind børn i en meget svær situation, når deres far eller mor fængsles. mange af disse børn har med jævne mellemrum deres gang i Kriminalforsorgens institutioner, når de besøger en fængslet far eller mor.
Børnene vil måske også opleve, hvordan telefon- og brevkontakt med en fængslet forælder skal foregå efter bestemte regler, som gælder i fængslet eller arresthuset.
hver gang et barn vil i kontakt med sin fængslede forælder, skal barnet følge de procedurer, der gælder. Kriminalforsorgen har derfor en væsentlig rolle at spille, for at et barn kan opretholde en regelmæssig og personlig kontakt til en fængslet forælder – noget, barnet har ret til efter bl.a. fn’s Børnekonvention.
danske fængsler og arresthuse har traditionelt set ikke været indrettet til besøg af børn og er i nogle tilfælde uegnede til det formål. Kriminal- forsorgens institutioner har indtil for nylig ikke haft et generelt fokus på,
”
hvordan de kan forbedre mulighederne for, at et barn og en fængslet
forælder opretholder kontakten. nogle steder har man gjort en del gennem de senere år, men lokale initiativer dør ofte ud eller forbliver lokale, og der er derfor stor forskel på forholdene i de forskellige fængsler og arresthuse.
institut for menneskerettigheder og Kriminalforsorgen har med et to årigt projekt, finansieret af ole Kirks fond og med tilskud fra dansk forsorgs selskab, sat fokus på disse forhold i to fængsler og to arresthuse. denne rapport
opsamler de initiativer og resultater, som statsfængslerne ved horserød og i ringe samt arrest husene i frederikshavn og vejle har iværksat og opnået.
de fire institutioner har udpeget såkaldt ”børneansvarlige” blandt personalet, og de børneansvarlige har, efter aftale med ledelsen i institutionen og efter at have gennemført et kursusforløb i bl.a. børns rettigheder, sørget for, at forholdene i institutionen på en række områder er blevet forbedret. det gælder især:
fokus på information til de øvrige medarbejdere i institutionen om 1.
børn af fængsledes situation, f.eks. børns oplevelser, behov, udvikling og rettigheder. der er i institutionerne bl.a. blevet sat fokus på, hvordan personalet modtager besøgende børn.
forbedring af de fysiske rammer for besøg, f.eks. passende og børne- 2.
venlig indretning, møblement, dekorering og et bredt udvalg af
hensigtsmæssigt legetøj til børn i forskellige alders grupper. der er bl.a.
indrettet nye familiebesøgsrum i statsfængslet ved horserød, ligesom arrest huset i vejle har renoveret indgangspartiet i arresthuset, hvor også besøgende til arresthuset kommer ind. herudover har der bl.a. været set på mulighederne for, at børn kan få lov at se deres indsatte forælders egen stue/celle.
fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn. institutionerne 3.
har arbejdet på at være i løbende kontakt med fængslede forældre og bl.a. være til rådighed for indsattes spørgsmål om regler m.v. i forhold til kontakt med deres børn. nogle institutioner har oprettet såkaldte
”børnegrupper” eller ”besøgsudvalg” for indsatte forældre, hvor de er med til at drøfte nye tiltag i institutionen, som har betydning for de indsattes børn.
etablering af samtalegrupper for indsatte forældre. statsfængslet 4.
ved horserød og arresthuset i vejle har arrangeret samtalegrupper for indsatte forældre, hvor fængslede forældre har kunnet udveksle erfaringer om, hvordan man kan håndtere sin forældrerolle under en fængsling og i forbindelse med udgang og løsladelse.
fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag, som kan 5.
medvirke til at gøre de indsattes børn trygge ved og glade for at komme på besøg. institutionerne har iværksat en række tiltag og bl.a. lavet fotoalbums til besøgsrum med billeder af de dele af institutionen, som besøgende ikke har adgang til, samt informationsbrochurer til besøgende børn. indsatte har også indspillet godnathistorier på cd til deres
børn, og der er blevet set på mulighederne for at afholde forskellige arrangementer for indsattes børn.
på baggrund af projektets resultater anbefaler institut for menneske- rettigheder, at der bliver indført en landsdækkende ordning med børne - ansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner. institut for menneske- rettigheder peger i den forbindelse på en række forhold, som bør overvejes i forbindelse med en eventuel landsdækkende ordning, bl.a.:
at der skeles til international viden og erfaring på området, herunder 1.
til de løsninger, norge og sverige har valgt, og til fn’s Børnekomités anbefalinger på området.
at indretning og kvalitet af de fysiske besøgsfaciliteter i Kriminal- 2.
forsorgens institutioner får et ensartet niveau, og det samme gælder kommunikationen til besøgende om, hvilke regler der gælder for besøg m.v.
at der fokuseres på at skabe løbende erfaringsudveksling mellem de 3.
børneansvarlige på regional basis, så der bliver en god koordination i indsatsen, og institutionernes praksis bliver ensartet og gennemgående af høj kvalitet.
at der, hvor det er hensigtsmæssigt, udpeges mere end en børneansvarlig 4.
i hver institution, da erfaringen fra projektet viser, at de børne ansvarlige har haft stor nytte af den opbakning og sparring, der er forbundet med at være to.
direktoratet for Kriminalforsorgen har efter projektperioden valgt at lade børneansvarligordningen fortsætte i de fire projektinstitutioner i 2012, mens et eventuelt videre forløb bliver vurderet, herunder muligheden for at gøre ordningen landsdækkende.
Børn af indsatte er fast inventar i fængslet
De andre fra klassen siger: Godt det ikke er min far der er i fængsel.
sille, 7 år.2
Jeg har tænkt så meget på min [fængslede] mor, at jeg ikke kunne følge med i timerne. amalie, 7 år.3
Børn af fængslede er en udsat og overset gruppe i det danske samfund.
ifølge danmarks statistik har ca. 3 % af alle børn i danmark på et tidspunkt oplevet en fængsling af en forælder,4 og der er konstant knap 4.500 børn, som har en mor eller far i fængsel.5 i 2010 var der skønsmæssigt i alt 14.500 børn, som oplevede, at en forælder blev fængslet.6
indsattes børn tager ofte del i deres forældres straf. mange af disse børn må undvære nærheden til en forælder, som de er vant til at bo sammen med eller på anden måde har haft regelmæssig kontakt med. Børnene skal også håndtere omgivelsernes reaktioner, og de skal måske på besøg i Kriminalforsorgens institutioner, der traditionelt set ikke har været indrettet til besøg af børn og i nogle tilfælde stadig må anses for uegnede til dette.
” ”
der eksisterer ingen opgørelser over, hvor mange børn der kommer på besøg i Kriminalforsorgens institutioner, eller hvad den typiske besøgsfrekvens er.
i en mindre spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af institut for menneske- rettigheder og omdelt som led i dette projekt noterede 76 % af de adspurgte fængslede forældre, at de fik besøg af deres børn mindst én gang om måneden. i alt 62 % af de forældre, der besvarede spørgeskemaerne, boede sammen med nogle eller alle deres børn på fængslingstidspunktet.
disse tal stemmer nogenlunde overens med de data, som en langt større undersøgelse af indsatte i danske fængsler frembragte i 2010, hvor ca. to tredjedele af de indsatte forældre rapporterede, at de modtog besøg af deres børn under fængslingsperioden, mens 53 % af forældrene havde levet sammen med egne eller samlevers børn ved indsættelsen i fængsel.7
institut for menneskerettigheder har gennem de senere år forsket i børn af fængsledes vilkår i danmark med udgangspunkt i denne særlige gruppe børns behov og rettigheder. arbejdet har taget udgangspunkt i de fem faser, der – afhængigt af situationen – udgør forløbet for en fængsling, dvs.
anholdelse, varetægtsfængsling, domfældelse, afsoning og løsladelse.
resultaterne af dette arbejde er fremlagt i bøgerne Når straffen rammer uskyldige – børn af fængslede i Danmark8 og Børn af fængslede – en informations- og undervisningsbog9.
Kriminalforsorgens institutioner har i sagens natur en væsentlig rolle at spille i alle de ovenfor nævnte fem faser, idet en domfældt med ubetinget frihedsstraf i mange tilfælde vil have oplevet både arresthuse og fængsler – og i nogle tilfælde også pensioner – på sin vej gennem systemet. for institut for menneskerettigheder var det derfor oplagt at søge at samarbejde med direktoratet for Kriminalforsorgen om at skabe et øget fokus i de enkelte institutioner på netop dette område.
Kriminalforsorgen og institut for menneskerettigheder har på denne bag- grund etableret et samarbejde i et toårigt projekt. projektets helt over- ordnede formål har gennem tiltag i to fængsler og to arresthuse været at medvirke til at opretholde eller skabe mulighederne for en sund relation mellem indsattes børn og deres fængslede forælder ved at:
sikre et generelt fokus i institutionen på børn af fængsledes situation,
•
behov og rettigheder.
sikre, at forholdene i institutionen kan tilgodese besøgende (også
•
eventuelle overnattende) børns behov og tarv i så vid udstrækning, som situationen, herunder sikkerhedskrav m.v., giver mulighed for.
muliggøre, at fængslede forældre kan dele erfaringer om, hvordan
•
man tackler forældrerollen, mens man sidder inde, ved f.eks. at oprette samtalegrupper for fængslede forældre.
sikre, at der i de sjældne tilfælde, hvor små børn bor med en af deres
•
forældre i fængslet, tages højde for de helt specielle behov, som en småbarnsfamilie har mht. boligforhold, tilknytning mellem forælder og barn, lege- og udviklingsmuligheder for barnet, også uden for fængslet, m.v.
Børns rettigheder og deres relevans for Kriminalforsorgen
Børns rettigheder er også for børn af fængslede
” jeg har bl.a. tit været ked af det over det dér med, at man ikke bare kunne løfte røret og ringe til ham (…) jeg kunne ligge en eller anden dag og græde hele dagen, og så kunne jeg først snakke med ham tre dage efter, fordi det var der, han ringede (…) også tit fordi meget af det, jeg var sur eller ked af det over, der havde jeg faktisk mere behov for at snakke med min far end med min mor.” anne, 19 år.10
Børn har rettigheder, og de rettigheder gælder også for børn af fængslede.
Børns generelle rettigheder stammer hovedsageligt fra de internationale konventioner, som danmark har ratificeret, herunder fn’s Konvention om Barnets rettigheder, som også kaldes Børnekonventionen (f.eks. retten til, at beslutninger vedrørende barnet skal være til barnets bedste) og den europæiske menneskerettighedskonvention (f.eks. retten til et familieliv).11 foruden de rettigheder, som gælder alle børn, er der i dansk lovgivning en række regler, som har stor betydning for børn af fængslede, selv om reglerne ikke direkte vedrører børn. det gælder den lovgivning og de tilhørende bekendtgørelser m.v., som regulerer fængsledes forhold, f.eks. muligheder for at få besøg, komme på udgang, få adgang til at bruge telefon og nogle steder adgang til internet/e-mail m.v. og (vedrørende dømte) også valg af afsoningssted.
det ligger ikke inden for denne rapports rammer at give en detaljeret redegørelse for alle retlige forhold, der er relevante for børn af fængslede.
der henvises til Når straffen rammer uskyldige – børn af fængslede i
Danmark12 og Børn af fængslede – en informations- og undervisningsbog13, hvori der nærmere er redegjort for disse emner.
de generelle principper for beskyttelse af børn, som har åbenlys relevans i forhold til børn af fængsledes situation, skal dog kort nævnes. Børne- konventionen blev vedtaget på fn’s generalforsamling i 1989 og trådte i kraft året efter, for danmark dog først i 1991.14 Børnekonventionen sikrer børns rettigheder på en lang række områder, der omfatter civile, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.15 Konventionens udgangspunkt er, at familien er den grundlæggende enhed i samfundet, som bør beskyttes, bl.a. for at sikre ”børns vækst og trivsel”.16 Konventionen ”anerkender, at barnet med henblik på fuld
atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse”. formålet med at sikre barnet en sådan opvækst er, ”at barnet fuldt ud bør forberedes til at leve sit eget liv i samfundet og opdrages i lyset af de idealer, der er udtrykt i de forenede nationers pagt, og særligt i en atmosfære af fred, værdighed, tolerance, frihed, lighed og solidaritet.”17
mange af Børnekonventionens bestemmelser kan have principiel betydning for børn af fængslede. et eksempel er artikel 2, der foreskriver, at staterne skal ”sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro” (2.2). artikel 3 fastslår, at barnets bedste skal komme i første række i ”alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer” (3.1).
i artikel 9 redegøres der for, at man ”skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv” (9.3).
EU’s charter om grundlæggende rettigheder18 lægger sig op ad Børne- konventionens bestemmelser, idet her fastsættes (artikel 24): ”i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndig- heder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række. […]
ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser”.19
flere af Børnekonventionens bestemmelser kan ved første øjekast måske synes svært forenelige med, at et barn har en forælder, som er varetægts- fængslet eller afsoner i en af Kriminalforsorgens institutioner. f.eks. er
princippet i konventionens artikel 3, stk. 1, om at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger, som vedrører børn, potentielt set meget vidtrækkende. et sådan hensyn til barnets bedste bør dog afspejles ved, at der i Kriminalforsorgens institutioner er opmærksomhed på, at en del af de indsatte har børn, og at disse børns rettigheder og behov skal tilgodeses bedst muligt. dette har man valgt at fremhæve i den norske lov om straffuldbyrdelse, hvoraf det fremgår, at ”[b]arns rett til samvær med sine foreldre skal særlig vektlegges under gjennomføringen av reaksjonen”.20 Hvorfor skal Kriminalforsorgen beskæftige sig med børn af fængslede?
”en af dem [de ansatte i fængslet] talte med mig, så jeg bedre kunne samle mod til at tale med min far. jeg var jo lidt bange for, hvordan det skulle gå.” amalie 21
”hvis man skal have ting med ind [i fængslet], skal de ind i sådan en maskine (…) og så måtte jeg ikke have en dukke med, dengang jeg var fire. den ville jeg have, at min far skulle se. men det måtte jeg ikke, fordi det kunne være, der var noget inde i den (…) så blev jeg sur. og ked af det (…) det synes jeg faktisk virkede ret dumt. jamen de havde jo den der maskine. hvorfor kunne de ikke bare køre den igennem den? jeg ville bare gerne vise min far den.” sille, 7 år. 22
at Kriminalforsorgen forholder sig til indsattes børns behov og rettigheder er væsentligt, da det i meget høj grad er i Kriminalforsorgens institutioner og på Kriminalforsorgens præmisser, at børn af fængsledes kontakt med en indsat forælder foregår. man kan i den forbindelse spørge, om besøgsforholdene i alle Kriminalforsorgens institutioner er acceptable som rammer for samværet mellem børn og deres indsatte forældre? eller om de procedurer, der gælder i de enkelte institutioner for besøg, tager hensyn til besøgende børn, så
ikke en skræmmende oplevelse? eller om der er ting, der kan ændres, så en indsats løbende kontakt til sine børn kan foregå så let og utvungent som muligt, uden at sikkerheden i institutionen kompromitteres?
de europæiske fængselsregler inkluderer det udmærkede princip, at
”[b]esøgsordningerne skal give de indsatte mulighed for at opretholde og udvikle forholdet til deres familie på en så normal måde som muligt” (regel 24.4).23 denne mulighed for opretholdelse af en jævnlig kontakt under en forældrefængsling har i mange tilfælde væsentlig betydning for børns muligheder for at bevare en nær relation til den pågældende forælder, ligesom et godt familieliv har betydning for, at livet efter fængslet for den fængslede kan blive stabilt og kriminalitetsfrit.24
det er med udgangspunkt i sådanne overvejelser og børns rettigheder, at institut for menneskerettigheders samarbejde med direktoratet for Kriminalforsorgen har taget form.
indførelsen af Børneansvarlige i to fængsler og to arresthuse
et af de tilbagevendende temaer vedrørende børn af fængslede og forholdene i Kriminalforsorgen er, at børnevenlige tiltag kun sjældent forankres ordentligt i de relevante institutioner. isolerede indsatser og lokale initiativer kan derfor ofte dø ud eller forblive lokale, og der er stor forskel på forholdene for besøgende familiemedlemmer, herunder børn, i de forskellige fængsler og arresthuse.
med dette toårige projekt har direktoratet for Kriminalforsorgen og institut for menneskerettigheder sat fokus på forholdene for børn af fængslede i fire institutioner: statsfængslerne ved horserød og i ringe og arresthusene i frederikshavn og vejle. Blandt personalet i institutionerne er der udpeget en
eller flere såkaldt ”børneansvarlige”, som har haft til opgave at sikre, at børns forhold og barnets perspektiv bliver tilgodeset og tænkt ind i de forskellige situationer og rutiner, som dagligdagen i et arresthus eller fængsel rummer.
inspirationen til projektet er særligt hentet i sverige, hvor alle institutioner under Kriminalvården har en fængsels betjent, eller en anden ansat i
fængslet, som ud over sit almindelige arbejde også fungerer som et såkaldt
”barnombud”. de har ansvaret for at have fokus på de indsattes børn.
i forsøgsprojektet har der været sat tid af til de børneansvarliges arbejde med projektet i ca. 20 timer pr. institution om måneden, dvs. uanset institutionens størrelse. i nogle institutioner har der været en enkelt børneansvarlig (vejle og ringe), i andre har flere personer delt timerne mellem sig (frederiks- havn og horserød). de børneansvarlige har i de fleste institutioner været fængsels betjente med vagtforpligtelse m.v. (frederikshavn, ringe og vejle), men har i en enkelt institution primært været en socialrådgiver og en programmedarbejder, som er fængselsbetjent uden vagtforpligtelse (horserød).
de børneansvarliges opgaver har i store træk været følgende:
at have fokus på, at besøgs faciliteterne i den pågældende institution er
•
børnevenlige, og at familier, så vidt som det overhovedet er muligt, kan foretage sig forskellige ting sammen i forbindelse med besøg, f.eks. læse en bog, spille et brætspil eller et computerspil sammen eller finde på en anden leg inden for de rammer, som institutionen kan give.
at give mulighed for, at kontakten mellem et barn og dets fængslede
•
forælder kan opretholdes eller, hvis det er hensigtsmæssigt, etableres under fængslingen ved hjælp af flere typer tiltag, f.eks. arrangementer i fængslet for de indsattes børn eller udarbejdelse af en fotobog
at tale med den indsatte forælder, hvis den enkelte indsatte ønsker det,
•
om børns behov og eventuelt om, hvordan forældrerollen kan håndteres, mens man sidder inde.
at formidle information til kolleger i institutionen – især dem, der
•
arbejder på besøgsgangen – om personalets forpligtelser i forhold til børns rettigheder og om hensigtsmæssige måder at modtage besøgende børn på.
at have fokus på behovene hos de små børn, som i sjældne tilfælde – og
•
hvor det kan lade sig gøre – bor med deres forælder i institutionen.
ProjeKtets afgrænsning og organisation
projektet er et praktisk forsøgsprojekt med det formål at afprøve forskellige initiativer målrettet børn af fængslede i Kriminalforsorgens regi. det er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt, og der er ikke foretaget detaljerede analyser af situationen i de fire projektinstitutioner ved projektets begyndelse med henblik på en efterfølgende videnskabelig måling af, hvilken effekt tiltagene i projektet har haft.
der er ikke desto mindre opsamlet en stor mængde viden og mange erfaringer under projektforløbet, som er søgt formidlet i denne afsluttende projektrapport, der samtidig udgør en intern evaluering af projektforløbet.
den er skrevet af institut for menneske rettigheder på baggrund af projekt- dokumenter, samtaler med de børneansvarlige og skriftlige bidrag fra indsatte i form af besvarelser af et spørgeskema. de børneansvarlige og direktoratet for Kriminalforsorgen har således på forskellig vis bidraget med informationer til rapporten, ligesom de har haft mulighed for at påpege eventuelle faktuelle fejl i manuskriptet.
de børneansvarlige har ikke haft til opgave at give egentlig rådgivning eller undervisning til de indsatte. det er dog forudsat, at de børneansvarlige
har kunnet tale med de indsatte om det at være fængslet forælder i det omfang, den indsatte har haft lyst, og så vidt som den børneansvarlige har vurderet, at den indsatte ikke i stedet burde henvises til at tale med f.eks. en socialrådgiver.
der har ikke som led i projektet været gennemført interviews med dem, det hele handler om: de fængsledes børn. Børnenes synspunkter er repræsenteret ved den viden, som institut for menneskerettigheder har opbygget på området gennem flere år (en viden, der bl.a. bygger på et større materiale med børn af fængsledes egne udsagn) og via de skriftlige bidrag, vi har modtaget fra fængslede forældre som led i projektet, herunder svar på et detaljeret spørgeskema om forholdene i den institution, som den indsatte sidder i.25 hvor der her i rapporten er bragt citater fra fængslede forældre uden kildehenvisning, stammer citaterne fra fængslede forældres besvarelser af dette spørgeskema.
projektet er koordineret og administreret af en projektleder ved institut for menneskerettigheder (fra januar 2010 til marts 2011 af janne jakobsen og fra april 2011 til afslutningen af projektet af lise garkier hendriksen), som løbende har haft kontakt til de fire institutioners børneansvarlige og ledelser samt projektets kontaktperson i direktoratet for Kriminalforsorgen, socialfaglig konsulent hannah hagerup. derudover har seniorforsker peter scharff smith ved institut for menneskerettigheder medvirket i alle væsentlige beslutninger undervejs i projektforløbet.
projektet er finansieret af ole Kirks fond og har desuden modtaget støtte fra dansk forsorgsselskab.
den Børneansvarliges oPgaver og metoder
den grundlæggende idé med at have en børneansvarlig er, at der er en eller flere ansatte i institutionen, som påtager sig en rolle og et ansvar for institutionens arbejde med at imødekomme børn af fængsledes behov og rettigheder. dette sker for at sikre gode muligheder for, at børn og fængslede forældre kan vedligeholde eller udvikle kontakten under en fængsling.
det indebærer, at børneansvarlige skal tildeles et vist antal timer om ugen til børneansvarligarbejdet, ligesom de bør deltage i jævnlige netværksmøder med andre børneansvarlige for at udveksle erfaringer. desuden bør alle børneansvarlige gennemgå et kursusforløb om børn af fængsledes behov og rettigheder. Børneansvarliges kvalifikationer og arbejdsopgaver kan variere afhængigt af de bevilgede ressourcer og arbejdskulturen i institutionen, og det er derfor væsentligt, at institutionens ledelse foretager en afgrænsning af, hvad opgaven indebærer i den pågældende institution.
hver af de fire institutioner i projektet har sammen med institut for menneske rettigheder udarbejdet en handlingsplan for, hvilke tiltag eller aktiviteter institutionen har ønsket at lægge vægt på i løbet af projekt- perioden. der er i den forbindelse taget udgangspunkt i en række over- ordnede emner foreslået af institut for menneskerettigheder på baggrund af instituttets erfaring med området, men handlingsplanerne er blevet tilpasset de enkelte institutioners forhold.
de overordnede emner, som alle institutionerne har fastlagt aktiviteterne i projektet ud fra, er følgende:
1. Et grundlæggende kendskab til børns rettigheder og børns behov i forskellige aldre for at sikre, at den pågældende institution på bedst mulig vis opfylder disse rettigheder og er opmærksom på børns behov, herunder særligt barnets perspektiv.
2. Information til de øvrige med arbejdere i institutionen om børn af fængsledes situation (børns oplevelser, behov, udvikling og rettigheder), herunder om hvordan man som ansat i Kriminalforsorgen kan håndtere de indsattes børn på en hensigtsmæssig måde, især i forhold til besøg og i de sjældne situationer, hvor der bor børn i institutionen. endvidere bør der aftales procedurer for, at den børneansvarlige orienteres, når en indsat har et barn, så den børneansvarlige kan tage en samtale med den indsatte om de tilgængelige muligheder for at opretholde kontakten til barnet (telefon, besøg, udgang m.v.).
3. Fokus på at sikre at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg, herunder at der er passende og børnevenlig indretning, møblement, dekorering og et bredt udvalg af hensigtsmæssigt legetøj til børn i forskellige aldersgrupper. den børneansvarlige bør have et vist råderum til at indføre ændringer og bør have mulighed for at fremlægge og drøfte større tiltag med ledelsen i institutionen. muligheden for at vise den indsattes egen stue/celle26 frem for besøgende børn bør nøje overvejes.
4. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn. den børneansvarlige bør skabe mulighed for, at børn – hvis det er relevant og muligt i forhold til eventuel besøgskontrol – hurtigst muligt får mulighed for at komme på
situationen og institutionen. den børneansvarlige kan også være behjælpelig i forhold til forskellige spørgsmål, som den indsatte måtte have i relation til sine børn, f.eks. idéer til, hvordan man kan håndtere kontakten til sine børn på en hensigtsmæssig måde under en fængsling, og hvordan børn kan forberedes på at komme på besøg i institutionen. den børneansvarlige bør være opmærksom på servicelovens regler om skærpet underretningspligt27, hvis der er tydelige tegn på, at kontakten mellem en forælder og et barn ikke er til barnets bedste.
5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre, hvor de over en periode kan udveksle erfaringer om, hvordan man bedst håndterer sin forældrerolle under fængslingen og i forbindelse med udgang og løs- ladelse. sådanne grupper kan organiseres mere eller mindre formelt og med eller uden deltagelse af en socialrådgiver eller anden relevant fag- person, afhængigt af mulighederne i institutionen.
6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag, som kan medvirke til at gøre de indsattes børn trygge ved og glade for at komme på besøg. der kan f.eks. være tale om:
a. en fotobog til barnet med tekst og billeder fra den indsattes dagligdag eller (hvis det ikke er muligt at lave en individuel fotobog) en brochure eller fotobog med fotos fra forskellige dele af institutionens område.
b. en brochure med information til pårørende, inkl. børn, om, hvordan det er at bo i den pågældende institution.
c. indspilning på cd af en godnathistorie, som den fængslede forælder læser op, og hvor barnet efterfølgende modtager bog og cd.
d. et opdateret foto af barnet og den indsatte forælder.
e. særlige besøgsdage i institutionen eller sommerfest, julefest, fastelavnsfest m.v. for indsattes børn og deres forældre.
7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen, herunder fokus på, at institutionens rammer skal leve op til børns rettigheder og behov. det bør f.eks. sikres, at børnene får mulighed for at komme uden for institutionens område, herunder f.eks. i daginstitution, og at den indsatte forælder er i stand til at passe og holde opsyn med barnet. desuden bør den børneansvarlige hjælpe den indsatte forælder med eventuelt at modtage støtte uden for fængslet, f.eks. ved at blive tilknyttet en mødregruppe i lokalsamfundet.
8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors. samarbejdet kan omhandle de frivillige organisationers muligheder for at videregive information til ind- satte forældre om f.eks. samtalegrupper for børn af indsatte og pårørendeforeningernes arbejde og arrangementer.
9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen i forbindelse med planlægning af nye tiltag, renovering eller nyopførelse af bygninger eller lignende, hvor de indsattes børn berøres mere eller mindre direkte.
det bemærkes, at de børneansvarliges ansvarsområde som udgangspunkt ikke omfatter de børn og unge under 18 år, som til tider er fængslet i Kriminal- forsorgens institutioner. alligevel kan det efter omstændighederne og
afhængigt af, hvordan arbejdet er tilrettelagt i institutionerne, være hensigts- mæssigt, at de børneansvarlige har en vis kontakt til og opmærksom hed rettet mod disse unge mennesker.
arresthuset i frederiKshavn Information om arresthuset
arresthuset i frederikshavn ligger i en bygning på tre etager med 28 pladser.
midteretagen og underetagen udgør de centrale dele af arresthuset med vagtstue, værksted, to motionsrum, billardrum, besøgsrum og kontorer for ledelsen. megen aktivitet foregår på midteretagens område, som er det eneste fællesareal, arresthuset har, og som egentlig er en cellegang med et åbent trappeareal. det er her på gangen, der afholdes julegudstjeneste og andre fællesarrangementer.
arresthuset lægger stor vægt på, at de fysiske sikkerhedsforanstaltninger i arresthuset suppleres af, at medarbejderne kender de enkelte indsatte, så der skabes gode relationer og en sund omgangstone i huset. på den baggrund tillades de indsatte i et vist omfang at bevæge sig frit rundt.
fængselsbetjentene i arresthuset er typisk på arbejde i ”blokke” af ca. fire dage, hvoraf de har døgnvagt en del af tiden. det gør, at der efter de ca. fire dage går op til ti dage, før de skal på vagt igen.
Hovedindgang, Arresthuset i Frederikshavn.
Besøgsrummet i arresthuset var ved projektets begyndelse et lokale på størrelse med en celle, dvs. ca. 8 m2, og udstyret med briks, bord og et par stole fra Kriminalforsorgens møbelkollektion. det er et rum, der skal benyttes til andet end besøg, idet bl.a. indsattes møder med advokater holdes her, ligesom rummet sommetider anvendes til overnatning for varetægtsarrestanter ved overbelægning. rummet kan derfor ikke indrettes til kun at være børnebesøgs- eller familiebesøgsrum.
Arresthusets forventninger til projektet
arresthuset i frederikshavn har udpeget fængselsbetjentene heidi hyldal østergaard og ole abildgaard Clausen som børneansvarlige i projektet. de har i arbejdet med projektet delt timetal og opgaver. arresthuset har i sin handlingsplan planlagt følgende tiltag og aktiviteter for projektperioden under de overordnede emner, som der er redegjort for ovenfor under kapitel 2:
1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov · ingen særskilte bemærkninger.
2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen
· løbende information om projektet og om børn af indsatte til daglige møder/personalemøder.
· information af kolleger i andre arresthuse som led i arrestforvarermøder i regionen.
3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn
· i forbindelse med arrangementer for indsatte, afholdt af den lokale bibliotekar, vil der blive givet information til indsatte om børne ansvarlig- ordningen.
· de børneansvarlige vil sørge for, at nye indsatte ved indsættelses-
blive formidlet til de børneansvarlige, som vil følge op med en samtale med vedkommende om, hvordan kontakten til børnene eventuelt kan opretholdes på en hensigtsmæssig måde.
· det vil også blive undersøgt, hvor mange af de indsatte, der er fængslet i frederikshavn ved projektstart, som har børn, således at de børne- ansvarlige også her kan følge op med en samtale.
4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg · de børneansvarlige vil først og fremmest arbejde på at søge penge til at
få udbygget besøgslokalet, der er meget lille, samt til at kunne bygge et lille overdækket udendørsareal og til at få etableret direkte adgang fra besøgsrummet til toilettet, så man ikke skal låses ind og ud for at gå på toilettet under besøg.
· de børneansvarlige vil overveje, om der kan gøres noget for at gøre rummet lidt mere indbydende (også) for børn i udsmykning og indretning.
· de børneansvarlige vil sørge for, at alle indsattes børn, hvis de ønsker det, får mulighed for at se deres forælders celle under et besøg.
5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre · de børneansvarlige har individuelle samtaler med alle de indsatte
forældre. ved projektstart er det meget begrænset, hvor mange indsatte der får besøg af børn. viser det sig, at der er flere af de indsatte, som har børn, eller kommer der i løbet af projektfasen flere indsatte, som er forældre, vil de børneansvarlige vurdere muligheden for at lave en forældregruppe.
· er der for lille tilslutning, eller er det ikke muligt at lave en forældre- gruppe, vil de børneansvarlige i stedet prøve at arrangere, at pårørende- foreningen savn kommer og holder oplæg for indsatte forældre.
6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag
· de børneansvarlige vil sørge for, at en folder henvendt til indsatte forældre vil ligge fremme det sted, hvor institutionen samler sådanne informationer til de indsatte.
· de børneansvarlige vil lave et særligt arrangement for indsattes børn i løbet af projektperioden, f.eks. i forbindelse med jul, ligesom de vil sørge for, at højtider og andre traditioner afspejles i udsmykningen af besøgsområdet.
· de børneansvarlige vil sørge for, at alle indsatte forældre får mulighed for at
- pakke en julegave ind til deres børn, og
- male et billede sammen med deres børn, som vil blive hængt op i besøgsafdelingen/modtagelsen, eller som børnene kan få med hjem.
7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen
· ikke relevant.
8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors
· de børneansvarlige vil tage kontakt til savn, røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet.
9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen
· arrestforvareren vil holde arrestinspektøren for midt- og nordjylland informeret og sørge for, at de børneansvarlige og arrestinspektøren vil
arresthuset i vejle Information om arresthuset
arresthuset i vejle er indrettet i et etplansbyggeri med fire fløje, der rummer tre celleafdelinger, en besøgsgang med fire besøgsrum og et advokatværelse/videoafhøringsrum samt værksteder. på et fællesareal ved den centrale vagtstue findes arresthusets bibliotek. Besøgsgangen ligger i umiddelbar forlængelse af arresthusets indgangsparti, hvor alle kommer ind.
arresthuset har 32 pladser fordelt på tre afdelinger, heraf en specialafdeling med personer sigtet eller dømt for sædelighedskriminalitet (afsonere sidder i arresthuset, indtil de kan overflyttes til afsoning i et fængsel). de to øvrige afdelinger rummer primært varetægtsarrestanter.
fængselsbetjentene i arresthuset i vejle er hver kontaktperson for to indsatte med ”backup” hos en kollega, hvis kontaktpersonen ikke er til stede, når der er brug for vedkommende. man har ikke døgnvagter i arresthuset i vejle, så den enkelte fængselsbetjent har dag-, dag-/aften- eller nattevagter.
Besøgsrummene er indrettet i rum på størrelse med celler og indrettet med briks, bord og et par stole. rummene anvendes til overnatning for arrestanter og varetægtsfængslede, hvis detentionen/venterummene på politigården i vejle er fyldt op, eller hvis arresthuset mangler pladser.
i forbindelse med Kriminalforsorgens egen løbende forbedring af besøgs- faciliteter fik arresthuset i 2009/2010 renoveret et af sine fire besøgsrum, der
Indgangen til Arresthuset i Vejle.
herefter udelukkende benyttes som børnebesøgsrum. det blev bl.a. malet og møbleret med andre møbler end Kriminalforsorgens egne møbler, og der blev indkøbt legetøj og lidt udstyr til barnepleje, herunder puslebord. arresthuset modtog bamser og legoklodser fra pårørendeforeningen savn og nye børne- bøger fra biblioteket i vejle. den børneansvarlige sørgede desuden for nye gardiner til rummet samt for udsmykning af væggene med dyremotiver.
arresthuset har ikke faciliteter til at kunne afholde arrangementer for en større mængde gæster, herunder for pårørende, da fællesrummet i midten af arresthuset af sikkerhedsmæssige grunde ikke benyttes til den type arrangementer.
Arresthusets forventninger til projektet
arresthuset i vejle har udpeget fængselsbetjent stina Weber frederiksen som børneansvarlig i projektet. de tiltag og aktiviteter, som arresthuset har planlagt for projektperioden (se om handlingsplaner ovenfor under kapitel 2) omfatter i hovedtræk følgende:
1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov · ingen særskilte bemærkninger.
2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen
· den børneansvarlige vil informere institutionens ca. 20 ansatte om projektet og om børn af fængslede i forbindelse med projektets start og vil løbende informere om projektet og om børn af fængslede til møder.
3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn
· den børneansvarlige vil tage en samtale med alle indsatte og få et overblik over, hvor mange af dem der har børn. når der kommer nye
vedkommende, herunder om, hvordan kontakten til eventuelle børn kan opretholdes.
· den børneansvarlige vil sørge for at omdele en folder henvendt til indsatte forældre, og for at den desuden er tilgængelig for alle indsatte.
· den børneansvarlige vil lave en mappe med billeder, som kan ligge i besøgsrummet/som indsatte forældre kan låne, så de kan vise deres børn, hvordan deres celle og andre steder i arresthuset ser ud.
4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg · renovering af arresthusets indgangsparti, så det fremstår mere venligt for
de besøgende.
5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre
· den børneansvarlige har individuelle samtaler med alle indsatte forældre.
den børneansvarlige vil vurdere muligheden for at lave en forældregruppe i en eller anden form. er der for lille tilslutning/er det ikke muligt, vil den børneansvarlige i stedet prøve at arrangere, at savn kommer og holder oplæg for indsatte forældre.
6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag
· i arresthuset i vejle er det meget kompliceret at få lov til at lade på- rørende være andre steder i institutionen end i besøgsrummene. den børneansvarlige vil alligevel undersøge mulighederne for at afholde et pårørendearrangement for indsatte, børn og pårørende i fælles rummet (f.eks. til et lille jule arrangement).
· den børneansvarlige vil desuden sørge for, at højtider og andre særlige traditioner afspejles i udsmykningen af besøgsområdet.
· de børneansvarlige vil i samarbejde med det lokale bibliotek arbejde for at indsatte forældre får mulighed for at indspille en godnathistorie for deres børn.
7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen
· ikke relevant.
8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors
· de børneansvarlige vil tage kontakt til savn, røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet.
9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen
· skal der laves nye tiltag i arrest huset, som på en eller anden måde vedrører de indsattes børn, vil ledelsen i arresthuset i vejle tage den børneansvarlige med på råd.
statsfængslet ved horserød Information om fængslet
statsfængslet ved horserød er et åbent fængsel med 221 pladser, hvoraf 31 pladser dog er lukkede arresthuspladser.28 fængslet udgøres af en række etplans barakbygninger, der oprindeligt opførtes som røde Kors-lejr for syge krigsfanger fra 1. verdenskrig, og som i det væsentlige stadig har samme bygningsmæssige opbygning.
fængslet har foruden et antal almindelige fællesskabsafdelinger en kvinde- afdeling, en almindelig kontraktafdeling29 og to halvåbne30 afdelinger; en for såkaldt ”svage” indsatte, herunder personer dømt for sæde lig heds- kriminalitet, og en kvindeafdeling med døgnbehandling for misbrug.
derudover har fængslet også en kontraktafdeling for indsatte forældre (familieafdelingen) med 16 pladser. det er det eneste sted i landet, der giver mulighed for overnattende besøg af egne børn (dog kun børn op til og med seks år) i weekender på selve afdelingen. i afdelingen er der et legerum med legetøj til børn i mange aldre samt adgang til en lille udendørs terrasse og have med legeplads.
fængslet har en besøgsgang med 11 besøgsrum, der benyttes af indsatte i den åbne del af fængslet. adgang sker via fængslets hovedindgang i den centrale vagtstue, hvor alle går ind. på besøgsgangen er der et legetøjsrum med reoler med legetøj til børn i flere aldre, dog fortrinsvis til mindre børn.
Børn kan i forbindelse med et besøg udvælge legetøj i rummet og tage det med ind i det besøgsrum, familien skal benytte. Besøgsrummene er
Hovedindgangen til
Statsfængslet ved Horserød.
Her kan man låne lidt legetøj, der tages med ind i besøgsrummet, Statsfængslet ved Horserød.
Legepladsen ved besøgsafdelingen,
Statsfængslet ved Horserød.
Der er to besøgsrum til brug for indsatte i arresthuset og deres pårørende, Statsfængslet ved Horserød.
små, ca. 8 m2, og ved projektets begyndelse alle spartansk indrettet med briks, sofabord og et par lænestole fra Kriminalforsorgens møbelserie. fra besøgsgangen er der udgang til et rummeligt udendørsareal med legeplads og borde og bænke, som er lettere afskærmet fra hinanden, så de enkelte indsatte og deres besøgende kan sidde lidt for sig selv, hvis det ønskes.
Besøgende til den lukkede del af fængslet bliver af personale kørt fra fængslets indgang ned til fængslets lukkede del i en af fængslets biler.
de indsatte i den lukkede afdeling og deres pårørende, herunder børn, kan således ikke benytte legetøjsrummet og de udendørs besøgsarealer ved besøgsgangen.
Fængslets forventninger til projektet
statsfængslet ved horserød udpegede oprindeligt tre børneansvarlige til projektet, men antallet er i løbet af projektperioden reduceret til to:
programmedarbejder ulla Zøllner og socialrådgiver susie Brøllund Kjær.
de børneansvarlige i horserød har i projektperioden af ressourcemæssige hensyn valgt at koncentrere sig om at iværksætte tiltag og aktiviteter i den åbne del af fængslet, da det ville kræve en del mere tid også at lade projektet omfatte den lukkede arresthusdel. procedurer og muligheder for diverse tiltag er anderledes i arresthuset, hvor sikkerhedsforanstaltningerne svarer til dem i et lukket fængsel. det skal dog her nævnes, at arresthusdelen parallelt med dette projekt har fået to fine besøgsrum. den bygning, der tidligere husede fængslets centralvaskeri, er parallelt med projektperioden blevet totalrenoveret og indrettet med besøgsrum og en række beskæftigelses- muligheder for de indsatte. arresthusets besøgsrum er rummelige, ca. 20 m2, og de har eget toilet og tekøkken, ligesom de er indrettet med sofa, sofabord, lænestole, børnemøbler, tv og playstation og diverse stykker legetøj.
de tiltag og aktiviteter, som fængslet har planlagt for projektperioden (se om handlingsplaner ovenfor under kapitel 2) omfatter i hovedtræk følgende:
1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov
· sikre børneperspektivet. den børneansvarlige skal have et indgående kendskab til børns rettigheder og sikre, at den pågældende institution på bedst mulig vis lever op til disse rettigheder og til børns behov.
· Kursusuddannelse for de børneansvarlige. fokus på børns rettigheder og behov og på hensigtsmæssig håndtering af børn af fængslede.
2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen
· projektet formidles til alle ansatte og indsatte i horserød i forbindelse med projektets start, så alle i institutionen ved, at det er i gang, og hvad det handler om. en sådan formidling vil ske gennem nyhedsmails/
institutionens nyhedsbrev.
· de børneansvarlige afholder et særligt informationsmøde om projektet og om børn af fængsledes situation eller vil et par gange i forbindelse med generelle møder have et særligt punkt på dagsordenen, hvor de informerer om børn af fængslede.
3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn
· de børneansvarlige sørger for, at en folder henvendt til indsatte forældre vil blive uddelt/ ligge tilgængelig på alle afdelinger i fængslet.
· de børneansvarlige vil informere om, at kontaktpersoner ved
indsættelsessamtaler skal spørge indsatte, om de har børn, og uddele denne folder – og måske lave en helt ny selv - til nyindsatte forældre.
· de børneansvarlige bør sørge for, at børn, som kommer på besøg i fængslet, får set, hvor forælderen bor.
4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg · i besøgsafdelingen er der en arbejdsgruppe, som arbejder med at
forbedre forholdene – de børneansvarlige tilknyttes.
5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre · i horserød vil man satse på forældregrupper.
6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag
· de børneansvarlige planlægger/deltager aktivt i planlægningen af en særlig besøgsdag eller en fest/andet arrangement for indsatte og deres børn (eventuelt julefest). dette er ikke noget, der før er prøvet kræfter med i horserød.
· der kan også være tale om, at de børneansvarlige afholder et særligt besøgsarrangement i forbindelse med afslutningen af forældregrupperne, hvor de deltagende forældre får besøg af deres børn og kæreste/
ægtefælle/anden pårørende, som følges med barnet.
7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen
· de børneansvarlige tager samtaler med de indsatte forældre, som har børn boende/på samvær og fungerer som særlig støtteperson.
8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors
· de børneansvarlige vil tage kontakt til savn, røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i drøftelse med ledelse, børneansvarlige eller indsatte efter de børneansvarliges nærmere overvejelse af behovet.
9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen
· de børneansvarlige bør være en ressource internt i institutionen, når der planlægges nye tiltag, der på den ene eller anden måde vedrører de ind- sattes børn. ledelsen vil være opmærksom på dette, og de børne ansvarlige og ledelsen vil afholde møde, hvor de børneansvarlige informerer om børneansvarligarbejdets udvikling, problemer og forslag til tiltag.
statsfængslet i ringe Information om fængslet
statsfængslet i ringe er et lukket fængsel med 86 pladser.31 fængslet består af en række etplansbygninger, der udgør fængslets syv afdelinger. i fængslet sidder fortrinsvis personer under 23 år. på en af afdelingerne (16 pladser) kan indsatte uden stofmisbrugsproblematikker afsone. efter en konkret vurdering kan man på denne afdeling få tilladelse til at afsone sammen med sit barn under tre år.
fængslet har otte besøgsrum, heraf to rummelige familiebesøgsrum, hvoraf det ene anvendes til overnattende besøg. Begge familiebesøgsrum er indrettet med sofa, sofabord, læne stole, børnemøbler og legetøj, og familiebesøgsrummet til overnatning er desuden udstyret med spisebord og spise stuestole. de øvrige besøgsrum er indrettet med Kriminalforsorgens møbelserie med en briks, et sofabord, et par stole og håndvask. Besøgende skal gå gennem en metaldetektorkarm, ligesom medbragte genstande kontrolleres.
der har ikke som led i dette projekt været stort fokus på de fysiske rammer for besøg, idet fængslet allerede inden projektet havde familiebesøgsrum, og idet fængslet i løbet af projektperioden for andre fondsmidler har fået anlagt et nyt, flot udendørsareal, som børn synes er fantastisk, med bl.a. minigolf, stangtennis og en lille bæk.
For at komme ind i
Statsfængslet i Ringe skal man ind ad døren til højre for porten.
Fængslets forventninger til projektet
statsfængslet i ringe har udpeget fængselsbetjent vicky lorenzen som børneansvarlig i projektet. fængslet har i sin handlingsplan planlagt følgende tiltag og aktiviteter for projektperioden under de overordnede emner, som der er redegjort for ovenfor under kapitel 2:
1. Kendskab til børns rettigheder og børns behov · ingen særskilte bemærkninger.
2. Information til de øvrige medarbejdere i institutionen
· i ringe vil de børneansvarlige sørge for at informere om projektet gennem institutionens avis rip (indsatte og ansatte).
· desuden vil den børneansvarlige ved projektstart deltage på relevante afdelingers gruppemøde og informere de ansatte om projektet.
· den børneansvarlige vil løbende sørge for at informere fængslets faste besøgspersonale (besøgsgruppen på seks personer) om hensigtsmæssige måder at modtage besøgende børn på.
3. Fokus på kontakten mellem indsatte og deres børn
· den børneansvarlige vil informere om, at kontaktpersoner ved
indsættelsessamtaler i ringe skal huske at spørge de indsatte, om de har børn. den børneansvarlige vil også udarbejde en lille pjece med information til indsatte forældre, som kontaktpersonerne kan uddele ved indsættelsessamtalerne. denne pjece vil også ligge tilgængelig på alle afdelinger i fængslet samt i besøgsrum.
· den børneansvarlige vil så vidt muligt blive informeret af kontaktpersoner om, at en indsat er forælder, men kontaktpersonerne vil sammen med en socialrådgiver i den enkelte situation vurdere, om den børneansvarlige skal tage kontakt med den pågældende indsatte.
· den børneansvarlige vil opfordre kontaktpersonerne til ved
indsættelsessamtalen at tale med indsatte forældre om muligheden for, at deres børn kan se, hvor forælderen bor. hvis dette ønskes, kan det arrangeres, og kontaktpersonen kan hjælpe med at kontakte socialforvaltningen i de tilfælde, hvor børn er i familiepleje.
4. Fokus på at sikre, at de fysiske besøgsfaciliteter er egnet til børnebesøg · der er de seneste år sket forskellige forbedringer af børnebesøgs-
lokalerne, så det er ikke her, den børneansvarlige vil gøre den største indsats. den børneansvarlige vil dog løbende efterse lokalerne og sikre, at rummene fremstår så børnevenlige som muligt, og at legetøjet henvender sig til forskellige aldersgrupper og er i acceptabel stand.
5. Overvejelse af oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre · i ringe vil den børneansvarlige afholde en forældregruppe/storebror-
gruppe sammen med en sparringspartner.
6. Fokus på at arrangere børnevenlige arrangementer og tiltag
· den børneansvarlige vil invitere de indsatte til dialog med det personale, der forestår besøg, for på den måde at få de indsattes input til, hvad der kan gøres anderledes/diverse tiltag i forbindelse med børnebesøg.
· den børneansvarlige vil sørge for, at muligheden for at se, hvor den indsatte forælder bor, bliver suppleret af en fotobog med billeder af en afdeling, en celle, osv., som kan ligge i besøgsrummene, så indsatte forældre herigennem har mulighed for at vise deres børn, hvor de bor.
· den børneansvarlige vil sørge for, at alle indsatte forældre får mulighed for at male et billede sammen med deres børn, som vil blive hængt op i besøgsafdelingen, eller som børnene kan få med hjem.
· den børneansvarlige vil sørge for, at de indsatte forældre får mulighed for at få taget et foto sammen med deres børn, som børnene kan få med hjem.
· den børneansvarlige vil igangsætte et forsøg, hvor et antal indsatte forældre får taget fotos af dem selv i deres celle og andre steder i
fængslet, hvor de har deres gang. Billederne sættes ind i en fotobog, som de indsatte selv kan være med til at lave, skrive kommentarer i og give deres børn.
· den børneansvarlige vil inddrage de indsatte i arbejdet med at lave arrangementer. der arbejdes med ideer som f.eks. at lave en børnevenlig indvielse af det nye udebesøgsområde og at lave et malearrangement.
7. Særlig opmærksomhed på de børn, som bor med deres forælder i institutionen
· i den afdeling, hvor der kan bo børn, har personalet stor viden og erfaring på området. den børneansvarlige vil henvende sig til personalet og stille sig til rådighed.
8. Samarbejde med eksterne organisationer/foreninger for pårørende til indsatte og Røde Kors
· den børneansvarlige vil tage kontakt til savn, røde Kors eller anden relevant organisation med henblik på, at de kan komme på besøg i institutionen og deltage i et informations-arrangement for 1) indsatte forældre og 2) et informationsmøde for en gruppe af de ansatte. den børneansvarlige forestiller sig f.eks. at invitere savn til et møde med besøgsgruppen for at få savns feedback på det, besøgsgruppen gør, samt
9. Brug af de børneansvarlige som konsulenter internt i institutionen og i Kriminalforsorgen
· i ringe vil ledelsen være opmærksom på at inddrage den børne-
ansvarlige. desuden vil den børneansvarlige og ledelsen i løbet af prøve- perioden afholde et møde, hvor den børneansvarlige informerer om børne ansvarligarbejdets udvikling, og hvor problemer og forslag til tiltag diskuteres. den børneansvarlige arrangerer dette møde.
KendsKaB til Børns rettigheder og Børns Behov – uddannelse af Børneansvarlige
som led i projektet har institut for menneskerettigheder tilrettelagt et under- visningsforløb for de børne ansvarlige i projektets fire institutioner. forløbet har været fordelt over to kursusmoduler på fem henholdsvis tre dage og har derudover indeholdt en opfølgende netværksdag seks måneder efter andet kursus modul. nedenfor er redegjort for indholdet af kursusmodulerne. for en oversigt over indholdet på hvert modul henvises til bilag 1.
formålet med kursusforløbet er at give de børneansvarlige en indføring i centrale emner relateret til børn af fængsledes rettigheder og behov for derved at ruste de børneansvarlige bedre til at kunne varetage deres varierede opgaver. Børneansvarlige skal kunne tale med indsatte og eventuelt pårørende om vanskelige emner, herunder f.eks. afholde samtalegrupper, samt fortælle kolleger om arbejdet og om, hvorfor det har betydning.
desuden skal de børneansvarlige have flair for at igangsætte relevante initiativer i institutionen til gavn for børn af fængslede, hvilket også kræver motivation og viden. Kurset er på den baggrund indrettet til at imødekomme interesserede ansatte i Kriminalforsorgen med disse kompetencer i højere grad end til at fungere som videre uddannelse for en bestemt type ansat i Kriminalforsorgen, idet de børneansvarlige kan komme fra forskellige stillinger i de enkelte institutioner.
og resultater
på børneansvarligkurset har de børneansvarlige og ansatte fra andre af
Kriminal forsorgens institutioner deltaget. det var oplagt at inkludere flere end de børneansvarlige i kurserne, dels for at få en bedre dynamik i kursusforløbet, dels for at udbrede kendskabet til og henlede opmærk som heden på
forholdene for børn af fængslede til øvrige institutioner i Kriminalforsorgen.
i kurset har endvidere deltaget den socialfaglige konsulent fra direktoratet for Kriminalforsorgen, som er fast samarbejdspartner for institut for menneskerettigheder i projektet. det har givet anledning til at diskutere Kriminalforsorgens børnepolitik.
Kursusmodulerne er tværfaglige og orienteret mod de børneansvarliges praktiske arbejde og problemstillinger. underviserne repræsenterer mange faggrupper og forskellige institutioner. oplægsholderne kommer fra bl.a.
Kriminalforsorgen, institut for menneskerettigheder, sfi – det nationale forskningscenter for velfærd, psykiatrien samt politiet og inkluderer psyko- loger, fængselspersonale, forskere, socialrådgivere, pædagoger, jurister m.fl.
Kursusmodul 1 – børn af fængsledes situation, behov og rettigheder det første modul har den overordnede hensigt at informere og undervise de børneansvarlige i børn af fængsledes situation, behov og rettigheder.
ligeledes er det målet at klarlægge de børneansvarliges opgaver og
diskutere, hvordan disse opgaver kan varetages bedst muligt. undervisningen har bestået af oplæg, diskussioner og gruppearbejde samt en ekskursion til et svensk fængsel, da den svenske kriminalforsorg (Kriminalvården) har indført børne ansvarlige (kaldet ”barnombud”) i alle institutioner.
Børn af fængsledes oplevelser og behov er bl.a. blevet fremlagt med udgangspunkt i institut for menneskerettigheders forskning på området, erfaringerne fra pårørendeforeningen savn og gennem oplæg fra to
psykologer og en familieterapeut, som på forskellige måder arbejder med børn af fængslede og deres familier.
undervisningen i børns rettig heder er forestået af institut for menneske- rettigheder med udgangspunkt i Børnekonventionen og dansk lovgivning og med særlig fokus på de aspekter, der især er interessante i forhold til børn, som har en forælder i fængsel.
Kendskab til og tidligere erfaringer med børneansvarligopgaver er også en naturlig del af kurset og er bl.a. blevet belyst gennem en ekskursion til anstalten tygelsjö i malmø og gennem oplæg fra psykiatrien, som har en såkaldt nøglepersonordning, hvor en ansat i personalegruppen har til opgave at tage hånd om patienternes børn. ligeledes har en besøgsansvarlig fra et dansk fængsel, hvor man gennem en årrække har sat fokus på de børn, som kommer på besøg, fortalt om sine erfaringer.
en psykolog fra politiskolen har givet kursisterne et indblik i politiets uddannelse og håndtering af børn som pårørende, herunder i forbindelse med anholdelse af en forælder og overvåget besøg. fængselsinspektøren for statsfængslet i ringe har givet et oplæg om særlige overvejelser i forbindelse med børn, som bor i fængsel med deres forælder under afsoning.
under kurset er institutionernes individuelle handlingsplan32 – udarbejdet af de børneansvarlige og institutionernes ledelse i samarbejde med institut for menneskerettigheder – endvidere blevet fremlagt og diskuteret. herved har de børneansvarlige og institut for menneskerettigheder fået vigtig feedback fra hinanden og øvrige kursister.
med udgangspunkt i et udkast fra institut for menneskerettigheder er der under
giver bl.a. råd til, hvordan forældre kan forberede deres børn og bedst muligt hjælper dem med at forholde sig til situationen, og indeholder desuden en række relevante henvisninger. informationsmaterialet er efter følgende blevet sendt ud til alle kursisters institutioner med henblik på, at institutionerne, hvis de ønsker det, kan anvende materialet som forlæg og tilpasse det den enkelte institutions praksis, f.eks. i forhold til visitation og besøg.
de børneansvarlige og øvrige kursister har reageret meget positivt på kurset og har generelt givet udtryk for, at de gennem kursusforløbet har fået et vigtigt indblik i børn af fængsledes situation og i, hvordan de som børneansvarlige kan spille en væsentlig og positiv rolle i forhold til de indsattes børn. med hensyn til planlægningen af kursusmodul 1 har en del kursister fundet, at programmet er komprimeret og dagene lidt for lange. der er til gengæld stor tilfredshed med både undervisningen og kursets indhold.
Kursusmodul 2 – afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre Spændende, inspirerende og en lille smule holdningsændrende for mit vedkommende mht. [om det] kan lade sig gøre. Kursist i evalueringsskema vedrørende undervisning i afholdelse af samtalegrupper.33
det andet undervisningsmodul handler først og fremmest om afholdelse af samtalegrupper for indsatte forældre. det er en forudsætning i projektet, at det ude i institutionerne – også efter afslutningen af projektet, i det omfang man vælger at fortsætte med en børneansvarligordning – kan være børneansvarlige, der afholder samtalegrupper for indsatte forældre. det er en af grundene til, at en børneansvarlig grundlæggende bør interessere sig for børns forhold og for forholdet mellem børn og forældre.
