vridsløselille har i de senere år iværksat en række tiltag, bl.a.:
· gennemgribende renovering af besøgsfaciliteter
· udarbejdelse af en brochure til besøgende
· temadag for de indsattes børn med fingermaling
· udarbejdelse af en bog med billeder fra fængslet til brug for besøgende
· pårørendedag
· projektforslag fra legepladskonsulent til indretning af besøgsområdet.
Statsfængslet i Jyderup
statsfængslet i jyderup har i de senere år gjort en del for at forbedre børns forhold i kontakten med institutionen. det er f.eks. en fast praksis i fængslet, at besøg i weekenderne kan foregå på hele fængslets område.
derudover har fængslet iværksat en række initiativer, bl.a.:
· mulighed for indspilning af godnathistorier på cd
· ekstra fokus på indretningen af besøgsfaciliteter i forbindelse med etablering af arrestpladser
· etablering af minigolfbane af de indsatte til brug bl.a. ved besøg
· julemarked for indsatte og pårørende.
Københavns Fængsler (Vestre Fængsel)
et interessant og nybrydende tiltag er det treårige projekt ”far bag tremmer”, som Københavns fængsler har realiseret med økonomisk støtte fra egmont fonden. projektet er baseret på erfaringerne fra et tidligere pilotprojekt med samtalegrupper for indsatte fædre afholdt af socialrådgivere, der havde til formål at give de fængslede fædre ”et professionelt ledet rum, hvor de kunne udveksle bekymringer og følelserne af savn, glæder, skyld og skam mv.”68 formålet med projektet var bl.a., ”at fædrene igennem deres deltagelse skulle motiveres til at arbejde med deres forældrerolle og relation til deres
børn for herigennem at sikre børnene en stabil og tryg relation til deres far.
på et overordnet plan var det således også målet, at fædrene i fremtiden vil fravælge en kriminel livsstil for at kunne være en tryg og stabil forælder for deres børn.”69
erfaringerne fra pilotprojektet førte til, at Københavns fængsler nu arbejder på at udvikle et socialfagligt gruppetilbud til fængslede fædre. til forskel fra pilotprojektet er det et mere struktureret og socialfagligt forankret forløb, som præsenterer de indsatte for følgende temaer:
· familiens rolle og betydning
· Barndommens betydning for forældrerollen
· far som rollemodel
· viden om børns normale udvikling, behov og reaktioner
· fængslingens betydning og konsekvenser for familien
· den kriminelle livsstils betydning for børns opvækst
· redskaber til børnesamtalen
· redskaber til besøget med børn
· forældresamarbejdets betydning for børns udvikling og trivsel
· orientering om regler, eksisterende tilbud og foreninger.
et forløb omfatter seks to-timers moduler, der skal afvikles i kronologisk rækkefølge. projektet forventes afsluttet i 2014.
Anstalten ved Herstedvester
som led i en generel renovering og forbedring af forholdene på
anstalten ved herstedvesters kvindeafdeling har anstalten fået opført to besøgslejligheder, der giver mulighed for længerevarende besøg end under sædvanlige besøgsforhold. Besøgslejlighederne har været i brug siden marts 2011 og har hver plads til overnatning for tre børn og to voksne.
Besøgslejlighederne anvendes til besøg af børn og andre nære pårørende i 5, 10, 23 eller 47 timer. der er nøje fastsatte regler for, hvordan besøg i besøgslejlighederne kan foregå, og besøgstiden udvides langsomt, således at besøg først er på 5 timer og derefter over et eller flere yderligere besøg øges til 10 timer og derfra videre til 23 og 47 timer. man kan som indsat som udgangspunkt have besøg i en besøgslejlighed en gang om måneden. hvis de besøgende er børn, kan kun 5 eller 10 timers besøg foregå alene med den indsatte. ved 23 eller 47 timers besøg skal der være en voksen besøgende, f.eks. børnenes mor, farmor, plejemor eller anden pårørende, til stede under hele besøget.
idet besøg i besøgslejlighederne er af længere varighed og foregår uover-våget, foretages der en meget grundig vurdering (visitation) af, om besøg i besøgslejlighed er forsvarligt og hensigtsmæssigt for den pågældende indsatte og dennes besøgende. visitationen foregår i samarbejde mel-lem anstaltens socialrådgivere og den kommunale socialforvaltning i de besøgende pårørendes hjemkommune. hvis børn skal på besøg i lejlig hed-erne, er det en forudsætning, at den indsatte deltager i samtaler om dette med en socialrådgiver.
i sidste kvartal af 2011 blev 1.523 timer brugt i besøgslejlighederne. heraf var en tredjedel besøg med børn, og antallet er stigende, ligesom erfaringerne indtil videre er positive. en voksen pårørende fortalte efter besøg i en besøgslejlighed, at et søskendepar på tre og 15 år begge syntes rigtig godt om, at man kunne lave pandekager selv i besøgslejlighedens eget køkken, gå til og fra et spil på playstation, se fjernsyn m.v., og at besøget på den måde blev mere afslappet.70
anstalten ved herstedvester overvejer løbende, hvordan mulighederne for opretholdelse af kontakt mellem børn og indsatte forældre kan forbedres inden for anstaltens rammer. af sikkerhedsgrunde må børn under 15 år generelt ikke opholde sig i anstalten (bortset fra på besøgsarealerne), og børn under 15 år kan derfor ikke deltage i de pårørendedage, som fast afholdes to gange om året. det overvejes dog at lave en besøgsdag for indsatte og deres børn, som for tiden alle er ca. 10-17 år. det vil kunne lade sig gøre i kirken, der er skærmet af fra resten af anstalten. indtil videre har ingen indsatte dog ønsket at deltage i et sådan arrangement, men der arbejdes på at motivere dem til det.
inden for de seneste 10-20 år er der i en række europæiske lande gradvist kommet mere fokus på børn af fængslede, og en række børnevenlige initiativer er sat i værk af ngo’er og fængsler. de forskellige tiltag har typisk været lokale og sjældent nationale og er ofte igangsat under medvirken af pårørendeorganisationer eller ngo’er, der udelukkende arbejder med børn af fængslede. erfaringerne fra en del af dette arbejde opsamles i europæisk regi af euroChips (european network for Children of imprisoned parents), der fungerer som paraplyorganisation for en række europæiske ngo’er.71 senest er også fn’s Komité for Barnets rettigheder (også kaldet fn’s Børnekomité) blevet aktiv på området, og den afholdt i 2011 sin ”day of general discussion”
om børn af fængsledes vilkår og rettigheder.
det ligger ikke inden for rammerne af dette projekt at redegøre i detaljen for internationale initiativer på området. i det følgende vil relevante initiativer om børneansvarlige i sverige, norge og nordirland dog kort blive omtalt, da erfaringerne herfra – særligt fra sverige – er inddraget af institut for menneskerettigheder i arbejdet med dette projekt. ligeledes vil der blive redegjort for et uddrag af de anbefalinger, som fn’s Børnekomité har fremsat som følge af sin ”day of general discussion” 2011.
international sammenhæng
Børneansvarlige i andre lande Sverige
i sverige er børneansvarlige i form af de såkaldte ”barnombud” siden 2005 obligatoriske i alle landets fængsler og arresthuse, og man har gode erfaringer på området. erfaringerne er bl.a. opsamlet og beskrevet i en række svenske publikationer.72 de svenske børneansvarliges arbejdsområder lægger sig tæt op ad de danske børneansvarliges, og nærværende projekt er opbygget med bl.a. den svenske model som inspiration.
i bl.a. sverige, norge og england har man haft gode erfaringer med
oprettelse af samtalegrupper for indsatte forældre i fængsler og arresthuse.
i sverige bliver samtalegrupperne typisk ledet af den børneansvarlige i den pågældende institution i samarbejde med en forening for pårørende til indsatte. samtalegrupperne er blevet positivt evalueret og har ifølge deltagerne styrket deres kontakt med børnene og gjort dem mere opmærksomme på forældrerollen.73 undervejs i institut for menneskerettigheders tidligere forskning på området etableredes kontakt til rita Christensen, som er forfatter til det materiale, som bruges til uddannelse af de børneansvarlige, og som benyttes som lærebogsmateriale for de indsatte forældre i de svenske forældregrupper.74
den svenske ordning med børneansvarlige inkluderer også netværksarbejde, hvor de børneansvarlige mødes og diskuterer deres arbejde og udveksler erfaringer. som allerede beskrevet har netværkselementet også været oplevet som væsentligt for de danske børneansvarlige. i modsætning til hvad der er tilfældet i nærværende projekt, har den svenske ordning ingen særskilt finansiering, men forventes udredt inden for rammerne af de enkelte institutioners egne budgetter.
Norge
i den norske straffegjennoms føringslov fastsættes, at ”[b]arns rett til samvær med sine foreldre skal særlig vektlegges under gjennomføringen av reaksjonen.”75 den norske kriminalforsorg (kriminalomsorgen) har på denne baggrund etableret en række tiltag med henblik på at forbedre situationen omkring børns besøg i institutioner og mulighederne for opretholdelse af kontakt mellem børn og fængslede forældre. tiltagene rummer bl.a. besøgshuse/besøgslejligheder i nogle fængsler med mulighed for overnattende besøg, besøgsdage i nogle fængsler, hvor børn kan se forælderens celle, et akkrediteret program for fængslede fædre (”pappa i fengsel”), samlivs- og forældrevejledningskurser, godnathistorieprojekt (”lyden af lesning”) og udarbejdelse af diverse publikationer om information til børn med forældre i fængsel.76
det norske justitsministerium77 har imidlertid erfaret, at forvaltningen af forpligtelsen i straffegjennomføringsloven til at tage hensyn til børns ret til samvær med fængslede forældre bliver administreret uens fra
institution til institution, og at den relevante bestemmelse i loven giver flere fortolkningsmuligheder.78 på den baggrund sendte ministeriet i november 2011 et udkast til en ændring af straffe gjennomføringsloven i høring. det fremgår af udkastet til lovforslag, at den norske regering ønsker at lovfæste kriminalomsorgens ansvar for at varetage børns forhold ved bl.a. at indføre en ordning med børneansvarlige i alle kriminalomsorgens enheder, inkl.
friomsorgskontorer.
det er justitsministeriets forslag, at kriminalomsorgen under en ny
bestemmelse i loven bl.a. skal søge at afklare, om indsatte har børn, varetage børns behov for information, råd og støtte, udpege børneansvarlige ved alle enheder og lægge vægt på hensynet til børn i forbindelse med afgørelser
under varetægt og afsoning.79 funktionen som børneansvarlig foreslås tillagt særligt udpegede ansatte i kriminalomsorgen, ligesom det foreslås, at de børneansvarlige skal bistå børn af fængslede og påse, at barnets bedste bliver varetaget under varetægt og afsoning.80 som led i forberedelserne af lovforslaget har repræsentanter for det norske justitsministerium og kriminalomsorgen i januar 2012 været på besøg i danmark for at høre om erfaringerne fra dette projekt. lovforslaget forventes fremsat for stortinget i løbet af 2012.
Nordirland
nordirlands tre fængsler har alle såkaldte ”family support officers”
(”familiestøttepersoner”), der fokuserer på den indsattes familierelationer, herunder den indsattes børn. i to af fængslerne er disse ”family support officers” direkte involveret i arbejdet med pårørendeorganisationer uden for fængslerne. nogle ”family support officers” arbejder på fuld tid med denne funktion, mens andre med kort varsel kan overføres til andet arbejde i fængslet. en ”family support officer’s” opgaver kan være mange og varierede og kan f.eks. inkludere hjælp med information, personlig rådgivning af fængslede og deres familie, dialog med sociale myndigheder og andre aktører, organisering af børne- og familiedage i fængslerne samt etablering af familiestøttegrupper uden for fængslerne.81
forskning viser, at det arbejde, som disse ”family support officers” udfører, er særdeles værdsat af familierne, hvor flere oplever at få stor hjælp og blive respektfuldt behandlet i en sårbar situation. forskningen viser også, at der ikke altid er tilstrækkeligt med ressourcer, og at ikke alle familier er opmærksomme på deres muligheder og rettigheder, på trods af at flere ”family support officers” også arbejder i deres fritid.82 under alle omstændigheder er ordningen et eksempel på, at den type hjælp
til pårørende, som også de børneansvarlige i danmark leverer, kan være særdeles værdsat og værdifuld. at de nordirske ”family support officers” i flere tilfælde er fuldtid på deres opgave samt arbejder uden for fængslerne med støttegrupper kan muligvis inspirere en dansk ordning i fremtiden.
fn-foKus På Børn af fængslede
fn’s Børnekomité valgte i 2011 at dedikere sin årlige ”day of general discussion” til at diskutere børn af fængsledes forhold. her mødtes børnespecialister inden for primært jura, psykologi og sociologi med
politikere, repræsentanter for myndigheder, fængselspersonale, forsknings-institutioner, ngo’er og andre interessenter fra hele verden for at drøfte og analysere børns rettigheder i forbindelse med en forældre fængsling.
formålet var at udvikle anbefalinger, som komitéen kan anvende i sin eksamination af lande, som har ratificeret Børnekonventionen:
”the purpose of the day of general discussion (dgd) is to raise awareness about and explore child rights issues related to children of incarcerated parents and provide guidance to states as to how they can provide greater protection of the rights of such children, through their policies and
practices. […]”83
dagen udgjorde den foreløbige kulmination på en række aktørers arbejde for at sætte børn af fængslede på dagsordenen med henblik på at sikre, at disse børns rettigheder og særlige behov respekteres. institut for
menneskerettigheder deltog og fremhævede bl.a. nærværende projekt med børneansvarlige i Kriminalforsorgen for forsamlingen som et eksempel på god praksis på området, ligesom organisationer fra en lang række forskellige lande i verden gav eksempler på lokale og/eller nationale initiativer rettet mod børn af fængslede.
Børnekomitéen har samlet erfaringerne fra dagen i en rapport, der afsluttes med komitéens anbefalinger. anbefalingerne er ordnet efter en række
temaer og vedrører bl.a. muligheden for at anvende alternativer til fængsling, forældrefængslingens generelle virkning på børn, børns ret til udvikling og til ikke at blive diskrimineret, respekt for barnets synspunkter og uddannelse af personer, som professionelt arbejder med børn af fængslede. Komitéen understreger i sin konklusion behovet for, at der tages behørigt hensyn til komitéens anbefalinger i alle situationer, som involverer børn af fængslede.84 set fra et dansk synspunkt er det interessant at se nærmere på et udvalg af anbefalingerne:85
Alternativer til fængsling og hensyntagen til børn af fængsledes rettigheder i retssystemet
Børnekomitéen anbefaler, at der – hvor det overhovedet er muligt – benyttes alternativer til fængsling, når forældre dømmes, og at dette udgangspunkt også gælder før og under retssagens forløb. ligeledes anbefales, at børns rettigheder tages i betragtning allerede fra tidspunktet for arrestation af en forælder og igennem hele processen i retssystemet:
”Alternatives to detention
30. the Committee emphasises that in sentencing parent(s) and primary caregivers, noncustodial sentences should, wherever possible, be issued in lieu of custodial sentences, including in the pre-trial and trial phase.
alternatives to detention should be made available and applied on a case-by-case basis, with full consideration of the likely impacts of different sentences on the best interests of the affected child(ren).
Effects of incarceration of parents on children
31. the Committee recommends that states parties ensure that the rights of children with a parent in prison are taken into account from the moment of the arrest of their parent(s) and by all actors involved in the process and at all its stages, including law enforcement, prison service professionals, and the judiciary. […]”86
dette er en vigtig anbefaling, også set fra en dansk sammenhæng, idet der ikke i danmark er faste procedurer for, hvordan der tages hensyn til eventuelle børns forhold og behov for kontakt til en forælder, der frihedsberøves.87 Komitéens anbefaling understreger behovet for, at det i danmark overvejes, hvordan politi, domstole, kriminalforsorg og sociale myndigheder kan koordinere indsatsen for, at børns vilkår og behov tilgodeses, når en forælder anholdes, varetægtsfængsles og senere måske idømmes fængselsstraf for et kriminelt forhold. Børneansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner vil udgøre et væsentligt bidrag til at efterleve denne anbefaling.
Videreuddannelse af professionelle, der kommer i kontakt med børn af fængslede
Børnekomitéen anbefaler ligeledes, at der sker videreuddannelse af personale, der kommer i kontakt med børn af fængslede. dette er også interessant i danmark – ikke mindst i relation til ovennævnte problemstilling om forskellige involverede myndigheder – idet emnet fortsat er nyt for mange involverede, f.eks. skolelærere, socialforvaltninger, dele af Kriminalforsorgen m.fl.:
“47. the Committee recommends that professionals working with/ for children at all stages of the criminal justice process, as well as other professionals such as teachers and social workers who may come into
contact with children of incarcerated parents, be trained to appropriately provide any needed support to children of incarcerated parents.”88
indførelse af børneansvarlige i alle Kriminalforsorgens institutioner vil også kunne medvirke til efterlevelsen af denne anbefaling.
Børns ret til udvikling og ikke-diskrimination og respekt for barnets eget synspunkt
Børnekomitéen understreger, at børn af fængslede har samme rettigheder som andre børn, og at lande, der har ratificeret fn’s Børnekonvention, har pligt til at respektere et barns ret til at opretholde en personlig og regelmæssig kontakt med en fængslet forælder, undtagen hvis dette ikke er til barnets bedste. ligeledes anbefales det, at barnets eget synspunkt tages i betragtning i alle beslutninger, der vedrører barnet:
“Children’s right to development and non-discrimination
33. the Committee emphasises that children of incarcerated parents have the same rights as other children. the Committee further recommends that measures be taken to ensure that children in such situations are protected from stigmatisation. these children have themselves not come into conflict with the law. every child has the right to be with their parent as well as the right to family life and a social environment conducive to their development. in this context, the Committee recommends that decisions on whether the best interests of the child are better respected by having the child live with the incarcerated parent or outside the detention facility should always be made on an individual basis.
For Children living with incarcerated parent(s)
34. the Committee recommends that state parties ensure the provision of sufficient social services at an adequate quality, including, health and educational facilities, to children living with incarcerated parent(s).
For Children left outside when their parent is incarcerated 35. the Committee reiterates state parties obligation under the Convention to respect the right of the child who is separated from one or both parents to maintain personal relations and direct contact with both parents on a regular basis, except if it is contrary to the child’s best interests2.” […]
2 article 9 (3) Convention on the rights of the Child.
Respect for the views of the child
41. the Committee recommends that states parties and relevant actors take into full account the rights of the child to have his/her view taken into account in all decisions affecting the child.”89
disse anbefalinger understreger vigtigheden af et fortsat fokus på børns rettigheder og behov og et tilsvarende styrket fokus på, hvordan de
involverede myndigheder kan koordinere indsatsen for børn af fængslede.
Børne ansvarlige i Kriminalforsorgens institutioner vil kunne have væsentlig betydning for efterlevelsen af ikke mindst Børnekomitéens anbefaling om-handlende kontakten mellem børnene og deres fængslede forældre (pkt. 35).
Børns besøg i fængsler m.v.
Børnekomitéen anbefaler en række ting relateret til børns besøg i fængsler, og det er i den forbindelse set fra danske side særligt interessant, at
institutioners hensyn og procedurer i relation til sikkerheden i institutionen
bør udformes under hensyn til børn af fængsledes rettigheder. i det danske forsøgsprojekt er det tydeligt at se, at det netop er samspillet mellem sikkerhedsprocedurerne i institutionerne og påtænkte børnevenlige tiltag, som skaber en væsentlig del af udfordringerne i arbejdet, f.eks. ved arrangementer for indsatte og deres børn, ved sikkerhedstjek af børn og deres medbragte gaver ved besøg eller ved fremvisning af den indsattes stue/celle for besøgende børn.
det er ud fra danske forhold også interessant, at komitéen anbefaler, at besøg i fængsler m.v. bør foregå i et børnevenligt miljø og på en måde, der ikke influerer negativt på andre elementer i et barns liv, f.eks. skolegang, og at besøg bør være af en varighed, der kan bidrage til at opbygge eller vedligeholde nære relationer. endelig kan det også fremdrages, at komitéen anbefaler, at personer med børn, hvor det er muligt, fængsles i institutioner tæt på barnet, og at staten – hvis fængsling sker i en institution langt fra barnet – hjælper med at sørge for og/eller økonomisk understøtter barnets transport til institutionen:
“38. the Committee emphasises that children have the right to regularly visit their parent(s), if this is in their best interests. in this context, the Committee recommends that measures be taken to ensure that the visit
“38. the Committee emphasises that children have the right to regularly visit their parent(s), if this is in their best interests. in this context, the Committee recommends that measures be taken to ensure that the visit