Kopi fra DBC Webarkiv

Hele teksten

(1)Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Det lykkedes ikke Breivik at ødelægge en hel generation. Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk.

(2) Kultur. Det lykkedes ikke Breivik at ødelægge en hel generation. ARTIKEL / 17.10.14. Nyt unikt norsk fotoprojekt skildrer den norske ungdom postBreivik. »Det er vigtigt, at vi forstår hinandens virkelighed, så vi er klar til overtage samfundet fra vores forældres generation,« fortæller initiativtagerne til ATLAS. Kasper Palsnov og Asbjørn Riis-Søndergaard 69 unge mennesker blev dræbt med automatriffel og treogtredive andre blev såret 22. juli 2011 på den lille ø Utøya i Norge. Datoen er tatoveret dybt i den norske identitet og vil for altid være et fælles referencepunkt for den generation, der står på tærsklen til at arve det norske olierige. Det stort anlagte dokumentarprojekt Fra ungdommen, der netop er udkommet hos det Oslo-baserede forlag Cappelen Damm, forsøger at få svar på, hvem disse unge er. Meget mere end Utøya.

(3) 15-årige Hans Edvard kaldes ’Asfaltindianeren’. Det gør han fordi han kører moped og lever det frie liv, som den sidste mohikaner i en generation af digitale junkies. Han bor i en lille bygd i det nordlige Norge. Han gider hverken spille playstation eller se TV, han vil ud og mærke vinden blæse ham i ansigtet og gerne med politiet i hælene. Han er en rebel og ærgrer sig over, at hans jævnaldrende ikke tager tager sig tid til at udforske asfaltlivet. Asfaltindianeren er en af de 35 unge skæbner, som de tre unge norske fotojournalister bag projektet, Martin Slottemo Lyngstad, Lars Andreas Ellingsgård Øverli og Aleksander Andersen, har fulgt og portrætteret. »Det er historier fra hverdagen. Livshistorier der viser mangfoldigheden i virkelighedens Norge. En virkelighed der er meget mere end Breivik og Utøya,« som en af forfatterne bag bogen fortæller ATLAS. Initiativtagerne bag bogen, der alle selv er vokset op i små bygder, insisterer på ikke at omtale projektet som forskning, men kalder det et »visuelt indblik,« der skal dokumentere mangfoldigheden og kompleksiteten i ungdomslivet. Selvom der ikke er et egentligt mål med udgivelsen, håber initiativtagerne at kunne modificere de populære generationskritikker, der oversvømmer mediebilledet og som ofte indebærer karikerede generaliseringer. En fragmenteret ungdom Alle 35 unikke fortællinger, er ledsaget af fotografier, der indfanger det personlige udtryk og samlet set udgør et unikt billede af ungdomslivet i Norges små og store byer. »Det unikke ved Norge er, at distancen mellem bygderne, og dermed mellem forskellige kulturmiljøer, er meget ekstrem,« fortæller Martin Slottemo Lyngstad, den ene af initiativtagerne. »Det skaber automatisk en meget fragmenteret kultur med risiko for, at ungdommen splittes og polariseres. Vi ville gerne skabe kontakt mellem de unikke miljøer, der findes rundt omkring i landet.«.

(4) En sovepude af oliemillarder Et andet kendetegn ved det norske samfund, er den tryghed, der følger med titlen som velhavende olieland, hvor velfærd og velstand allerede er sikret for de næste mange generationer. Trygheden er, ifølge holdet bag projektet, brændstof for en tidstypisk tendens til selvoptagethed og egoisme. »Det er meget let at koncentrere sig om sin egen lille lukkede boble, være stolt af det man har, uden at være opmærksom på sine medmennesker. Denne selvcentrering er farlig, for man risikerer at miste touch med andres virkelighed,« siger Lars Andreas Ellingsgård Øverli og fremhæver et eksempel fra bogudgivelsen. »Josephine er et godt eksempel på, hvordan trygheden har skabt et usynligt pres på unge mennesker, hvor det i højere grad handler om at skille sig ud og shoppe identitet, end det handler om at finde sig selv gennem fællesskaber.« Opgør med selvcentreringen 19-årige Josephine Albrektsen er ikke typisk ungdom. Hun klæder sig hver dag ud som lyserød Disneyprinsesse og kalder sig en ’Peter Pan’, der ikke ønsker at blive voksen. Hun fortæller en historie om at blive knækket af systematisk mobning og finde sit sande jeg gennem populærkulturelle figurer. Her er den eskapistiske flugt ind i en tegneserie-verden en manøvre i at undvige virkelighedens problemer..

(5) På mange måder er Fra ungdommen, ifølge forfatterne bag, et opgør med tendensen til selvcentrering blandt unge mennesker i samfundet og en udstrakt hånd til fællesskabet på tværs af bygder, egeninteresser og subkulturelle miljøer. »Selvom der er mange forskellige interesser og livsstilspræferencer i Norges ungdom, er der også mange fælles værdier og ens træk, som er mere karakteristiske for det at være ung generelt, end det at være ung i Norge.« Unge imellem Fra Fra ungdommen handler blandt andet om at forstå, hvad det vil sige at tilhøre en ungdom. Titlen er en reference til den norske forfatter Nordahl Griegs Til ungdommen, der fik stor national betydning i forbindelse med sørgeprocessen efter massakren på Utøya. I det fotografiske dokumentarprojekt, er det dog ikke kloge kulturfolk, der giver vise råd til grønne unge, men derimod ungdommen selv, der får lov at tale og lytte til hinanden. »Det er vigtigt, at vi forstår hinandens virkelighed og samfundets mangfoldighed og, at vi udfordrer vores fordomme og lærer at respektere hinanden, så vi er klar til overtage samfundet fra vores forældres generation,« siger Martin Slottemo Lyngstad og henviser til det faktum, at projektets 35 fortællinger alle handler om almindelige mennesker, der tilhører den generation der snart skal arve det norske samfund..

(6) Foto fra bogen. Langt fra Oslo I Norges nordligste fylke, Finnmark, har mennesker og rensdyr levet side om side siden samerne, Nordnorges urbefolkning, bosatte sig i området. Her kan både opleves midnatssol og smukke polarnætter ligesom, at vinteren på disse kanter kan være særdeles hårdfør. Her lever Isak Anders Utsi, som tvivler på, hvorvidt livet kan opretholdes på disse kanter, når moderniteten for alvor smyger sig over Finnmark. Livet på de ensomme snefjelde giver Isak noget, som er blevet en luksus i det moderne samfund, nemlig tid til at tænke. Han er en outsider i sin generation og dyrker det traditionelle liv, som rensdyrsdriver i ødemarkens fjeldlandskab. Noget hans familie har gjort i mange generationer. For ham er det vigtigt at videreføre traditionen, og han er udmærket klar over, at unge i større byer som Oslo, lever et helt andet liv. Han har fordomme om de unge i Oslo, ligesom han ved, at unge i Oslo, har fordomme om ham og hans liv. Fordommene oplevede drengene bag projektet også, da de mødte lokalbefolkningen i Finnmark. »I Finnmark blev vi af nogle lokale mødt med en ekskluderende attitude, som tydeligvis indikerede, at de opfattede os som nogle kulturelitære Oslo-boere, der ikke skulle komme og spolere livet i Finnmark,« fortæller Lars Andreas Ellingsgård Øverli og udtrykker en grundlæggende angst i den norske mentalitet. »Det er frygten for det fremmede. Der gemmer sig en konservativ indstilling meget dybt i norsk kultur. Man skal hverken skille sig for meget ud eller være for progressiv i sin livsførelse. Det er særligt udtalt i områder som Finmarken.« Et wake up call Selve oplevelsen af at blive konfronteret med sine fordomme er, ifølge forfatterne, første skridt på vejen til at opnå mere indsigt i hinandens små verdener. Det er denne nysgerrighed for at forstå alt det, der foregår omkring ens egen lille osteklokke, som projektet er drevet af. De understreger vigtigheden af ikke at lægge for meget vægt på Breivik, når man snakker om tidens forandringer. Norge har simpelthen nået et mæthedspunkt, hvad angår fokus på Utøya..

(7) »Selvfølgelig var Utøya, et wake-up call for vores generation og som dermed har sat skub i denne bevidsthed om, at nordmænd altså ikke er udødelige og, at man stadigvæk skal være forberedt på livets mange udfordringer, selvom man har adgang til store oliepenge. Men mange overvurderer den indflydelse Breivik har haft på samfundet og særligt på den norske ungdom,« siger Martin Slottemo Lyngstad og fortsætter »På mange måder er vi vendt tilbage til normalen. 80 procent af den norske ungdom, tænker aldrig på Breivik.« De skal arve Norge Det lykkedes ikke Breivik at ødelægge en hel generation. For projektet viser, at ungdommen, er som den altid har været - en udskældt størrelse. Overgangen til voksenlivet er stadigvæk præget af forandring, bekymring og tilpasning. Men den ubærlige episode, har muligvis accelereret en tendens i tiden til at søge fællesskabet og bevidstheden om det at tilhøre et samfund. Ungdomsårenes parallelle virkelighed, hvor det afgøres hvilken start man skal have på voksenlivet, skildres i Fra ungdommen, som et forsøg på at samle ungdommen i al dens mangfoldige kompleksitet. Projektet giver et unik indblik i Norsk ungdom anno 2014. De er både skrøbelige og sårbare, men også stærke og selvstændige, og de skal arve Norge.. FAKTA. Fra Ungdommen Udgivet på forlaget Cappelen Damm 365 sider Forfattere: Martin Slottemo Lyngstad, Lars Andreas Ellingsgård Øverli og Aleksander Andersen Bogen kan købes her Et mere omfattende billedudvalg kan ses her.

(8)

(9)