Arbejdspapirer fra Institut for Okonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet
Bessgstjenesten i Dansk Rs;de Kors Aalborg afdeling:
Hvem og hvorfor?
Birte Kloch Frederiksen ISSN 1396-3503
1998:lO
Birte Kloch Frederiksen:
Bewgstjenesten i Dansk tide Kors Aalborg afdeling:
Hvem og hvorfor?
lnstitut for 0konomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet 1998
copyright forfatteren
lSSNl396-3503 1998:lO
tryk: Kopicentralen
Indhold:
1: Besargstjenesten i Dansk Garde Kors - generelt . . . 2: Besragsvenneme i Aalborg Rnrde Kors afdeling . . .
Karakteristika Aktiviteter
3: Motiver til at blive besargsven - fzllesskaber . . . 4: Relation til Dansk Rerde Kors . . . 5: Afslutning . . . 6: Litteratur . . .
I
3 I 7 10 13 18 20 21
L
Besegstjenesten i Dansk l&de Kors, Aalborg afdeling: I-hem og hvorfor?
I forbindelse med min ph.d.-afhandling (Frederiksen 1998) har jeg undersogt bessgstjenesten i Dansk Rode Kors, Aalborg afdeling. Her ville jeg undersoge, hvem der bliver besogsvenner samt hvorfor. Jeg var her interesseret i at afdakke motiveme til at handle solidarisk. Jeg ser her det fiivillige sociale arbejde som bessgsven som en solidarisk handling, hvor der b&de kan vaxe altruistiske motiver (forstkt som naztekaxlighed/uselviskhed) til at blive besogsven og andre motiver som et onske om venskab, personlig udvikling mm.
Min undersogelse bestod af bide sporgeskema samt interview. Jeg startede med at interviewe besogsledelsen i Aalborg i maj 1996. Herefter lavede jeg et spwgeskema, der blev udsendt til samtlige aktive besogsvenner i den aalborgensiske afdeling i efter%ret 1996. Jeg havde en gruppe pa 160 aktive besogsvenner (aktiv sample). Fra disse modtog jeg 124 besvarede skemaer, hvad der svarer til en svarprocent pa 773%. Dette er meget tilfiedsstillende.
Efter den forste bearbejdning af sporgeskema-resultateme udvalgte jeg besogsvemrer til interview. Her interviewede jeg seks bessgsvenner.
Dette arbejdspapir er nogle af resultateme fra spcwgeskema- undersagelsen, hvor jeg enkelte gange henviser til mine interview. Jeg har bevidst undgbt at relatere de pig=ldende data til mit teoriapparat. Mit onske er her, at resultateme fra underssgelsen skal have lov til at “sta lidt alene”.
Jeg vi1 starte med en mere generel introduktion til, hvad bessgstjenesten gennem Dansk Rode Kors er. Herefter kommer jeg med nogle af mine egne resultater fra underssgelsen af besargstjenesten i Dansk Rode Kors, Aalborg afdeling.
1: Bessgstjenesten i Dansk &de Kors - generelt
Vi kan spore ideen om besogstjenesten tilbage til USA. Her var “The Grey Ladies” foregangskvinder. Besogstjenesten gennem Dansk Rode Kors kan formelt spores tilbage til Kobenhavn i 1965. Her var navnet
“Patientvennehjaelp”, idet bessgene gjaldt langvarigt eller kronisk syge p%
hospitaler - og senere i folks egne hjem (Larsen 1994; Norrung & Ravn 1989).
Inden da havde Rode Kors dog udviklet og varetaget en bessgstjeneste sammen med samariterarbejdet (samaritertjenesten). I 1970’eme blev ideen taget op i provinsen under navnet “Besogstjenesten”. Herefter skiftede den kobenhavnske
afdeling ogsl navn. Samtidig hermed fik beslagstjenesten et mere bredt sigte.
Else Mandrup Larsen (tidligere bessgsleder i Aalborg) &river’ &ledes:
“Ensomhed blev en grund til at serge at f”a bessgsven, og ensomme er vel isax de, der pa grund af et handicap ikke pa egen hand kan forlade deres hjem; men ensomme er ogsi de, der ikke har familie eller venner, der er istand til at besoge dem, og som ikke selv magter at skabe nye kontakter, selvom de er mobile og kan bessge f.eks kommunens omsorgscentre.”
(Larsen 1994: 1).
Besogtjenesten bmw pi Rode Kors-princippeme om b1.a.
medmenneskelighed, fiivillig tjeneste, upartiskhed og neutralitet.
Bessgsvenneme gor glaede og gavn for dem, de besoger. De gw det fiivilligt (uden ion), og de holder deres politiske overbevisninger for sig selv. Det vi1 kort sagt sige, at besogsvennen hjazlper sa meget som muligt uden at traede andre over taeeme.
I Aalborg blev der f&t dannet en besogstjeneste i Dansk Rode Kors i 1985.
Else Mandrup Larsen mener, at det kan skyldes, at der allerede var en stor besagstjeneste i byen, nemlig “Omsorgsorganisationen” der var startet i 1957.
Siden da har det vist sig, at der har vaeret brug for begge besogstjenester (Larsen 1994: 2).
Besogstjenesten har en central lonnet landsledelse, der laegger den overordnede politik samtidig med, at den tilbyder konsulenthjaelp, kurser og naming for de lokale ledere og besogsvenner. Det er SB den lokale ledelse, der har ansvaret for rekruttering, udvzlgelse, introduktion mm. Den lokale ledelse er ulsnnet (bortset t?a den kobenhavnske). De meget smb udgifter finansiereres bade lokalt og centralt.. Rekrutteringen sker ved hjselp af brochurer, presseomtale, TV-indslag mm. (Norrung & Ravn 1989: 9). I et interview jeg havde med besogsledelsen i Aalborg blev der sagt siledes:
“Altsi i g% aftes var der en udsendelse i TV3 (den kan vi ganske vist ikke tage), men vi har f”aet besked om, at der mlske vi1 ske noget i dag, fordi den udsendelse havde vaxet der i gt - og det gjorde der altsa ogsa. Der var flere, der har ringet her til morgen (...) Ja, og sH har vi brochurer pa biblioteker, (hos) heger og rundt on&ring pa sygehuse. Annonceme hjalper ikke ret meget. Hvis der kommer en omtale i aviseme - for nogle ar siden kom der en meget, meget rorende historie om en, der sad alene . . . t Efterfolgende er et citat t?a et opheg, som Else Mandrup Larsen holdt som besagsleder, r&r hun var ude hos nye.
og vi tik 40 henvendelser - si det blev til to mader med nye besergsvenner, og de ville naesten alle sammen besarge hende (...). Altsi det var en rarende og sentimental historie, og det er altsi det, der trekker.” (Besergsledelsen 1996: 4).
Besargsledelsen har fat i det rigtige her. Medieme spiller en meget stor rolle mht. at indfange nye bewgsvenner. Jeg spurgte i mit splargeskema til, hvor besnrgsvenneme havde hart om besnrgstjenesten fsrste gang (de matte godt opgive flere kilder). Her angav hele 46% af besragsvenneme, at de farste gang havde hart om bewgstjenesten gennem medieme. Resultatet kan vi se af nedenstdende tabel.
Tabel 1: Gpmazrksomhedskilde - fordelt pa bn. (Tallet i parantes er antallet af krydser).
Opmaxksomhedskilde: 1 Mzend: 1 Kvinder: 1 Samtlige
i
besegsvenner:
DRKs eget materiale 22% (4) 27% (28) 26% (32) (folder, plakat):
Familie: 11%(2)
Venner/bekendte: 0% (0) Via job, arbejdsplads, 11% (2)
8% (8) 8% (10) 19% (20) 16% (20) 9% (9) 9% (11) kolleger:
Medierne (avisannonce- 1 50% (9) 1 46% (48) ( 46% (57) /-omtale, radio/TV):
Det offentlige system 0% (0) (AF, large, sagsbehand-
ler, bibliotek):
Andre, hvemlhvor: 6% (1) (N = personer/krydser): 18/l 8
4% (4) 3% (4)
12% (13) 11% (14) 105/130 123/148
Ingen af maendene har angivet vemrerbekendte som det sted, de har hart om besragstjenesten fnrrste gang. Det kan mbke indikere, at mzendene ikke har sa stort et netvzerk indenfor bessgstjenesten, som kvindeme har. Generelt kan vi dog sige, at vi ikke taler om folk, der allerede er i miljset. Det er medieme og derefter Dansk R.ade Kors’ eget materiale (26%), der tiltrackker nye besnrgsvenner. De andre kilder spiller en bemzerkelsesvaxdig lille rolle. Jeg vi1 dog ikke afiise, at de andre kilder kan have vaxet medvirkende til den endelige tilmelding som bessgsven.
5
Det er besogsledelsen, der skal afgore, om de kan bruge dem, der melder sig som besogsven. De fleste accepteres, men enkelte gange ma besogsledeme foresla de pagsldende at vaere frivillige i eksempelvis en af deres genbrugsbutikker. Problemet er dog ikke stort, idet de “tvivlsomme” som regel melder f?a selv - for de overhovedet har f”aet en bessgsmodtager.
Personen, der tilmelder sig som besogsven, udfylder et skema, hvor navn, adresse, stilling mm. noteres. Samtidig noteres det ogsi, hvomar besogsvennen bedst kan komme pB beseg, hvilket omrade de geme vi1 besoge i, om de har bil, taler fremmedsprog mm. Af hensyn til den bedst mulige kontakt noteres det ogsa, om besogsvennen er i stand til at ga tur med fysisk handicappede og har fysisk styrke til at faxdes med en modtager i korestol.
Dette er saxdeles vigtigt i forbindelse med de sakaldte “lunge” modtagere. De tunge modtagere dzekker fysisk handicappede samt senil-demente. Sluttelig nedfaeldes besargsvennens interesser for at kunne matche besogsven og -modtager bedst muligt.
N5r en person melder sig som besagsmodtager, er der ogsb et skema, der skal udfyldes. Skemaet udfyldes af besogsledelsen, der tager den forste kontakt.
Ofte &rives tingene ned bagefter besaget. Her noteres de obligatoriske oplysninger som navn, adresse mm. PP modtagerens skema nedfaeldes ogsH om personen er gift eller enlig, og om de har barn, der bor i byen eller udenbys.
Eventuelle handicaps samt om de har hjemmehjaelp og/eller deltager i faste arrangementer (som klub, terapi og dagcenter) noteres ogsa. Herudover noteres onske om besogstid, og hvilke interesser den pagaldende har. Oplysningeme bruges (udover at sammensaztte besogsven og -modtager bedst muligt) ogsd til at afdaekke, hvem der har storst behov for at f”a en besogsven (Bessgsledelsen
1996). En af bessgsledeme sagde slledes:
“Jeg har en dame, der geme vi1 have besogsven, men hun har selv born i byen, sa hun star jo heller ikke forst pa listen. Derimod dem, der har fern born pa Sjaelland, der er det jo noget andet, We?” (Besogsledelsen 1996:
22).
Mit generelle indtryk er, at sammenszetningen af hhv. besogsven og -modtager er rimeligt vellykkede. Det er dog vigtigt at erkende, at bessgsvenneme ogsa er mennesker, der godt kan blive irriterede over eller tr~tte af deres modtagere.
Jeg interviewede b1.a. en besogsven, der ikke var si glad for den pigzldende besogsmodtager. De passede ikke sammen. Besogsvennen folte dog et mot-&k ansvur for den pigaldende, og ville derfor fortszette med at komme pi besog.
Heldigvis virker det til, at defleste sammensaetninger fimgerer efter hensigten.
2: Besegsvennerne i Aalborg &de Kors afdeling
Jeg vi1 starte med at komme med en generel karakteristik af bessgsvenneme i Aalborg Rode Kors. Heref’ter vi1 jeg se naxrnere pa arbejdet som besogsven.
Det er bl.a., hvor mange de besoger, hvad de laver mm. Det skulle geme give et klarere “billede” af besogsvenneme og det frivillige sociale arbejde som besogsven.
Karakteristika
Storstedelen af besogsvenneme er kvinder. Andelen er 85% mod msmdenes 15%. Det skyldes, at arbejdet for det forste er “direkte klientrettet”. Jo mere direkte klientrettet det frivillige arbejde er, des stone andel af kvinder ser vi. At overvagten er si stor skal sammenholdes med, at arbejdet er rettet mod de
&Ire, hvad der phirker kvindedeltagelsen i positiv retning (Andersen 1996;
Boolsen 1988).
39% af besogsvenneme lever alene, mens 6 1% er enten samlevende eller gift. Det skal her pointeres, at flere af de enlige dsekker over enker/enkemamd.
Ser vi pa fordelingen i relation til kw, er 50% af mamdene enlige mod “kun”
37% af kvindeme. Blandt besogsvenneme er det derfor oftere, at en mand er enlig. Hele 79% af besogsvenneme har born. Her har 17% hjemmeboende born, og hele 70% har born, der ikke laengere bor hjemme (man kan godt have bade ude- og hjemmeboende born pa samme tid).
Storstedelen af besogsvenneme er 40 ar og derover. Vi ser saledes meget fi unge. Kun 17% er 39 ar og derunder. Vi kan se dette i nedenstdende tabel.
Tabel 2: Aldersfordeling2 - fordelt pa ken. (Tallet i parantes er antallet af Maend: Kvinder: Samtlige
Lnan~a.m”“ar.
1 29 Hr og derunder:
t 30-39 3;:
40-49 Qr:
SO-59 iir:
I ! “GJKvl;J * vRllls1.
16%(l) ) 13%(14) I 11%.(2) 4% (4)
12% (15) 5% (6) 11% (2) 8% (9) 9% (11) 22% (4) 33% (35) 32% (39)
60-69 Ir: 33% (6j 25% (26) 26% (32j
70 %r og mere: 17% (3) 17% (18) 17% (21)
N: 100% (18) 100% (106) 101% (124)
2 Jeg har selv indplaceret de enkelte i ovenmevnte kategorier i forhold til
&et 1996, hvor undersogelsen blev gennemfort.
Den store andel af zeldre er ikke overraskende i denne form for fiivilligt socialt arbejde. Aldersgennemsnittet Etr ogsa betydning for arbejdsmarkeds- placeringen. Den hoje aldersfordeling peger i retning af en stor andel af besnrgsvenner pa en eller anden form for pension. Andelen er pa hele 63%. De offentligt ansatte star kun for 6% af besogsvenneme i Aalborg, hvor 9% er privat ansat. 14% s&r udenfor arbejdsmarkedet p.t., mens 9% er studerende. Vi ser samtidig, at der ikke er naevnevaxdig forskel mellem maznd og kvinder i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Fordelingen ser ud som folger.
Tabel 3: Arbejdsmarkedsplacering - fordelt pa ken. (Tallet i parantes er antallet
Andre undersogelser viser (se b1.a. Boolsen 1988), at vi “burde” kunne finde en stor andel af hojtuddannede indenfor besargstjenesten pga., at arbejdet er direkte klientrettet. Det er dog ikke tilfseldet her. Hele 35% af besogsvenneme er ufaglaxtej og 32% er faglsxte. Det er kun 9%, der har en kort videregaende uddannelse, mens 16% har en mellemlang/lang videregaende uddannelse.
Slutteligt har vi 8%4, der studerer. Ken og uddamrelse hamger her sammen. Vi kan se tallene for den bnsmzessige fordeling ud fia folgende tabel:
1 Her er antallet af ufaglaxte de, der har markeret, at de ingen erhvervsuddamrelse har samt de fern personer, der har angivet “andet”. De kan her placeres som ufaglaxte, idet der i de konkrete tilfzlde mere var tale om en opkvalificering af den ufaglarte arbejdslcraft uden at de hermed blev faglzerte.
4 Ser vi kategorien “studerende” i relation til tabel 3, mangler der to studerende (de har ikke placeret sig mht. erhvervsuddannelse,og er derfor ikke medregnet).
Tabel4: UddannelseS - fordelt pa kan. (Tallet i par-antes er antallet af personer).
Kvindeme er i hajere grad ufaglaxte, hvor mamdene oftest er fagherte. Ser vi pa videregiende uddannelse, har kvindeme ofiere en kort videregaende uddannelse, hvor mamdene tilsvarende oftere har en mellemlungllang videreglende uddannelse. Hvilken erhvervsuddannelse bewgsvenneme har haenger samtidig sarnmen med aldersfordelingen. Det kan vi se af nedenstaende tabel:
Tabel5: Uddannelse - fordeh pa alder. (Tallet i parantes er antallet af personer).
holder mbske op, nar de har f”aet taget deres uddannelse, hvor faglsxte sb vi1 trazde til.
Aktiviteter
Besogsvenneme i Aalborg har vreret aktive i flere ar. 9% har vaxet besragsvenner i mere end 10 ti, og 26% har vaxet besogsven mellem 5 og 10 &z Den storste andel af bessgsvenneme har vaxet aktive i l-5 &-. Det gaelder for 49%. 16% angiver, at de har vaeret besogsvenner i et ?irs tid. Gennemsnitligt har de (samlet set) vazet besnrgsvenner i ca. 4 &. Det synes jeg er et meget hojt og flot gennemsnit, hvad der vidner om en stor moralsk forpligtelse samt socialt ansvar til at fortsaette med det arbejde, der er begyndt pa. Det ktume ogsh tyde pa, at der for mange af relationeme er blevet tale om venskaber, der holder i meget lang tid (til eventuelt dodsfald).
Oftest besoger hver besogsven een besagsmodtager. Det gzlder for hele 85%. 7% besoger to eller tre modtagere. Ingen har angivet at besege mere end tre modtagere (da undersergelsen foregik). Der er dog 7% (pa undersargelsestidspunktet), der p.t. ikke besoger nogen, men som stadig er
“registrerede” som besogsvenner. Det skyldes eksempelvis sygdom hos besogsvemren selv, eller at modtageren er dnrd, og besogsvennen endnu ikke har f”aet en ny modtager. Vi skal huske pa, at det ofte er naxe venskaber, der kuyttes - og dardsfald er ikke noget, man lige kommer sig over. Lidt over halvdelen (55%) af besogsvenneme har weret besagsvenner tidligere (her er ikke medregnet de, som bliver beslagt i dag).
Det fiivillige arbejde som besogsven kan vaxe tidskrawende. 91% af sumtlige bewgsmodtugere f”ar bessg en eller flere gange om ugen. Bessgene varer mellem en til tre timer, hvor hele 65% af besegene er p3 omkring de to timer.
Der er flere ting, som en besogsven og en bessgsmodtager laver sammen.
Norrung & Ravn har beskrevet det typiske besog saledes:
“Det typiske beseg varer ca. 1% time og bestSir af samtale, hygge og opmuntring. Der drikkes meget kaffe, mens der lyttes og lyttes. Blandt andre aktiviteter naevnes gl tur, hojtlzesning, kortspil og smatjenester.”
(Nmmng & Ravn 1989: 11).
I min konkrete undersogelse har jeg spurgt besogsvenneme, hvilke uktiviteter de har lavet sammen med mindst en besogsmodtager indenfor det sidste %r.
Resultatet kan vi se af nedenstaende tabel. Udr?a tabellen kan vi dog ikke sige noget mht. hyppigheden af de pagsldende aktiviteter.
Tabel 6: Aktiviteter indenfor det sidste ar med mindst en modtager. (Tallet i
?arantes er antallet af krydser).
Aktiviteter med mindst 1 Mzend: Kvinder: Samtlige
modtager: besegsvenner:
Snakket: 94% (17) 97% (100) 97% (117)
Drukket te/kaffe: 78% (14) 90% (93) 88% (107) Giet/kart pB ture: 89% (16) 60% (62) 64% (78) PI udflugter m. andre bessgs- 44% (8) 47% (48) 46% (56) venner og besegsmodtagere:
Handlet ind: 28% (5) 41% (42) 39% (47)
Besegt laege/taudlzege:
Psi bi 1 - _
14% (17) bliotek/udstillinaer mm.: I 6% (1) I \ I I 3% (3) I \ I I ] 3% (4) Kontakt m. off. myndigheder: 17% (3) 7% (7) 8% (10) Andet (kortspil, bank mm.): 0% (0) 17% (17) 14% (17) (N = personer/krydser): 18166 1031387 121/453
Vi ser, at samtale er den vigtigste aktivitet, hvad der vel i bund og grund er meget naturligt. Herudover er det kaffe/te-drikning (88%) og at gi eller kerre pa ture (64%), der noteres flest gange. Mandene angiver oftere, at de gar eller karer pa ture (89%) end kvindeme (60%). Kvindeme handler til gengsAd mere ind (41%) i forhold til maxrdene (28%). Disse ta1 er ikke overraskende. Vi kan sagtens tzenke OS, at mamd er mere “aktivitetsorienterede” end kvinder. Det krzever eksempelvis meget af bessgsvenneme fysisk, hvis de skal have deres modtager med ud pa en tur. En aktivitet, som mange af de sEldre kvindelige besragsvenner fjaisk ikke kan magte. Kvindeme sidder oftere og snakker samtidig med, at de fAr en kop kaffe eller et. Besargsvenneme yder saledes en stor de1 ved komme pa jaevnlige besprg hos en modtager. Vi kan se dette i efterfalgende tabel. Her ser vi, hvad bessgsvenneme selv faler, at de giver.
Tabel 7: Hvad giver du selv? - fordelt pi kern. (Tallet i parantes er antallet af krydser).
Giver selv:
Tid:
Et lvttende are:
80% (83) 79% (96)
L * I \ I 87% (90) 86% (104)
40% (42) 40% (48) Maend: 1 Kvinder: I Samtlige:
76% (13) 82% (14) Hjaelp med praktiske ting: 35% (6)
Hjaelp med falelsesmaessige ting: 24% (4) I 41% (43) I 39% (4
Veuskab: 76%(13) , , ,
Andet: 6% (1) I 5% (5) I 5:
t (N = personerkrydser): 1
1 17/5’1’ 1 104;344 ) 1: I I 11
79% af besergsvenneme oplever, at de bruger eller giver tid. Hele 86% angiver, at de giver et lyttende are, mens 78% giver venskab. Ser vi p& de mere praktiske ting, angiver 40%, at de hjaelper med praktiske ting, mens 39%
hjzelper med fslelsesmzessige ting. Disse ta1 skal tages med forbehold. For det farrste har en de1 af de, der eksempelvis har angivet, at de handler ind med (eller for) deres besergsven, ikke sat kryds ved hjszlp med praktiske ting. Tallet for den praktiske hjalp er derfor vcesentligt stgrre, end det umiddelbart giver sig til udtryk. Mindst 50% hjszlper siledes til med ting af praktisk karakter. Denne misvisning skyldes sandsynligvis, at folk ved en konkret forespargsel (som at handle ind) godt kan huske det, men ved en mere abstrakt forespargsel (hjaelp med praktiske ting) glemmer dette, idet det jo “ikke var noget sserligt”.
For det andet er spargsmilet om “hjalp med falelsesmaxsige ting” ogd lidt abstrakt, idet de smb ting i hverdagen kan vaxe til stor hjaelp uden, at der mhske laegges sserligt meget i det. Vi ser dog, at der her er en interessant forskel mellem mamd og kvinder, idet kvindeme oftere angiver, at de hjaelper med fczilelsesmazssige ting. Tamker vi i traditionelle stereotyper, er det dog ikke si opsigtsvskkende. Det kan maske ogsa skyldes, at falelsesmzssige emner bedst
“diskuteres” i ro og mag over en kop kaffe, hvad kvindeme lidt oftere gar end maendene.
Vi ser samtidig, at der er forskel mellem besagsvennemes bidrag, hvis vi ser det i relation til aldersfordelingen. Tallene indikerer, at aldersgruppen mellem 36-59 ar (de midaldrende) hjaelper mindst til med de praktiske ting (3 1%) men mest til med de fslelsesmaessige ting (52%). Modsat ser det si ud for de yngre (35 Ar og herunder), der oftest hjzelper med de praktiske ting (63%) og ikke si meget (19%) med de falelsesmcessige aspekter. Denne forskel kan mHske forklares med, at de midaldrende enten har meget travlt, sb de ikke f”ar gjort de praktiske ting, eller at de glemmer, at eksempelvis “handle ind” er en praktisk hjaelp. De yngre er maske mere bevidste om dette samtidig med, at de ikke har den livserfaring, der gar, at de kan hjzelpe modtageme med de mere personlige spargsmal. En anden forklaring kun were, at de unge er sa vant til at tale om fnrlelser, at de ikke ser det som noget sserligt.
Ser vi mermere pa fordelingen i forhold til uddannelse, viser der sig ogs%
nogle forskelle. Generelt bidrager de faglsxte mere med tid (97%) end de med en mellemlang/lang videregdende uddannelse (71%). I forbindelse med praktisk hjzelp, stiger andelen jo hengere uddannelse, der er tale om. Saledes hjazlper 32% af de ufaglaxte med praktiske ting mod 65% af dem med mellemlang/lang videregaende uddannelse. De studerende topper her med 67%.
Den samme tendens gan: sig gazldende mht. falelsesmazssig hjalp, hvor 32% af
de ufagherte hjazlper til hermed mod hhv. 60% og 59% for dem med hhv. kort videregiende uddannelse og dem med mellemlang/lang videregaende uddamrelse. De studerende er dog her nede pA 22%. De ufaglaxte scorer dog den hojeste andel, nar det galder venskab, idet hele 89% af de ufaglax-te angiver dette som bidrag, hvor de resterendes andel ligger mellem 60% og 78%.
3: Motiver til at blive besegsven - fzellesskaber
Det er interessant at se naxmere pa, hvorfor nogle vzelger at blive bessgsven.
Vi kan fA en fomemmelse af de motiver, der kan v%re pa spil, ved at se pa folgende tabel fra sporgeskemaundersargelsen.
Tabel 8: Motiver for at blive besogsven - fordelt pa ken. (Tallet i parantes er antallet af krydser).
c
Her ser vi, at “gheden ved at hjzlpe andre” er absolut top-scorer, dog er andelen hojere for kvinder end for msxd. At have “tid til avers” spiller ogsi en stor rolle, specielt for maendenes vedkommende. Det kunne tyde pa, at mamd oftere taxker “rationelt”. Her kan folelsen af at have meget tid til overs kombineres med onsket om at gore noget godt. Det spiller ogsa ind, at der her er mulighed for at “mode andre mennesker”. Specielt er det gzldende for mamdenes vedkommende. De opn&r hermed mulighed for at here andre at kende og fi et godt socialt samvsx.
Der er ogsh interessante forskelle, hvis vi ser motiveme fordelt pa forskellige aldersgrupper. Her spiller et motiv som “tid til avers” oftere ind, jo aldre vi bliver. Kun 24% af de unge pa 35 plr og herunder angiver dette som et motiv til at blive besogsven. Andelen er pa hhv. 56% og 66% for de 36-59 &rige og for 60 ar og mere. De unge er i stedet mere motiveret af “personlig udvikling”, der har hele 41% tilslutning. For de to andre aldersgrupper er andelen pi hhv. 11% og 13%. Ser vi udelukkende pa kategorien “studerende”
angiver hele 67% motivet “personlig udvikling” som centralt. Nti de yngre (og specielt de studerende) bliver besogsvenner, haxger det sandsynligvis sammen med, at de mener, at de kan here noget om dem selv gemrem denne form for fiivilligt socialt arbejde.
Det interessante er dog at gb bag om sporgeskema-resultateme for at se, hvilke naxrnere omstsmdigheder, der la bag tilmeldingen som besogsven. Det gjorde jeg via mine interview. Her fandt jeg frem til, at der er i de fleste tilfzlde var tale om et tub uf vigtige relutioner til nsxtstbende mennesker, der II forud for tilmeldingen som besogsven. Det kunne vaxe foraeldres/bedsteforaeldres dad, at bsmene var flyttet hjemmefia og/eller, at man selv var flyttet et nyt sted hen, hvor der ikke var den niere kontakt til andre (specielt zeldre), som man har vaxet vant til. Her kan besegstjenesten ga ind og “erstatte” disse relationer i en eller anden forstand. Her kan den enkelte vaxe noget for en anden person. Der er saledes ikke kun tale om ren altruisme. Den enkelte besogsven fpir noget igen, og det er mdske ogspl derfor, at de fortsatter hermed i flere ar. Motiver og udbytte hamger saledes sammen. Lad OS forst se pi sporgeskema-resultateme mht., hvad den enkelte besogsven selv t& ud af at vazre frivillig.
Tabel 9: Hvad fir du personligt ud af at vaere besogsven? (Tallet i parantes er antallet af krydser).
Udbytte: Mend: Kvinder: Samtlige:
Personlig udvikling: 33% (6) 3 1% (33) 32% (39)
Livskvalitet: 33% (6) 37% (39) 36% (45)
Glazden ved at hjalpe andre er (igen) top-scorer. Herudover giver det nogle personlige ting som livskvalitet, personlig udvikling, nye venner og mere indhold i dagligdagen. Vi ser saledes gensidigheden, hvor modtageren f&
bessg (hvad vedkommende bliver glad for), mens besogsvennen ligeledes opnar et stort personligt udbytte. Der er saledes ikke tale om et ensidigt
“donor-forhold”, men om et mere ligevserdigt forhold om man vil. Dette er ogsH den bedste grobund for et videre venskab, hvad besogstjenesten netop hegger op til at forholdet kan blive med tiden.
Folelsen af fzllesskab er centralt i forbindelse med, hvad den enkelte fZr ud af at vaxe besergsven. Her kan vi se pa fsellesskabet med de andre besogsvenner og sh fazllesskabet med modtageme. Her angiver hele 35%, at de ikke foler fmllesskab med de andre bessgsvenner. Andelen er her lidt stsrre for mamd end for kvinder. Det skal dog pointeres, at flertallet dog foler (hele 65%), at der er et fAlesskab mellem besargsvenneme indbyrdes. Hvis vi i stedet ser pa aldersfordelingen, viser der sig nogle interessante resultater. Det kan vi se af nedenstaende tabel.
Tabel 10) Hvordan er det fsellesskab, som du har med de andre bewgsvenner?
t Tallet i parantes er antallet af krydser).
Fzellesskabet ml. bessgs- 1 35 og ( 36-59 ir: 1 60 og 1 Samtlige:
vennerne: under: over:
Vi har intet fzllesskab: 71% (12) 32% (16) 26% (12) 35% (40) Modes til fzlles arrange- 24% (4) 70% (35) 70% (33) 63% (72) menter:
Hjalper hinauden, hvis 6% (1) 24% (12) 15% (7) 18% (20)
der opst%r problemer 1 I I I
ifbm. at vaere besegsven:
15
Vi besager hinanden 6% (1) 6% (3) 11% (5) 8% (9) privat:
Jeg feler mig anerkendt 18% (3) 46% (23) 40% (19) 39% (45) for det, jeg laver:
Andet: 0% (0) 8% (4) 13% (6) 9% (10)
(N = personer/krydser): 17/21 50193 47182 114/196 Her mener hele 7 1% af de unge pi 35 zIr og herunder, at der ikke er noget fzellesskab, mens andelen kun er hhv. 32% og 26% for aldersgruppeme 36-59 ar og 60 ar og derover. Det ser derfor ud som om, at jo aldre besargsvenneme er, des oftere f0ler de fsellesskab med gruppen af besargsvenner. Det hsenger for mig at se tydeligt sammen med deltagelsen i fzlles arrangementer. Her deltager kun 24% af de unge, mens hele 70% af de andre deltager i sidanne arrangementer.
At deltage i faelles arrangementer ma ligeledes have betydning for, om den enkelte fsler sig anerkendt for det arbejde, der laves. Hvis man ikke mQder op til fselles arrangementer, er det svsxt at opnd en ferlelse af anerkendelse. Kun 18% af de unge f0ler sig anerkendt, mens andelen er 40% og 46% for de andre aldersgrupper.
Det ser saledes ud til, at der er store forskelle mht. ferlelsen af fzllesskabet mellem bes0gsvenneme indbyrdes, idet nogle vaxdsatter dette fazllesskab mere end andre. Ud fia mine interview frerngar det dog, at bessgsvenneme selv hur vulgt, om der skal vaxe et fsellesskab eller ej. De unge har miske ikke sa meget lyst til at deltage her-i. Samtidig angiver en de1 af de eldre besergsvenner eksempelvis, at de ikke deltager i fazlles arrangementer, idet der bliver r0get. Der er saledes tale om et bevidst fravalg fia de pigaldende bessgsvenners side. Det er interessant at se, om der ogsi er store forskelle, nar det gzlder f&esskabet til besragsmodtageme.
Tabel 11) Hvordan er det fzllesskab, som du har med den/de, som du bemger?
(Her var der mulighed for at differentiere mellem de forskellige besergsmodtagere, hvis man havde flere). (Tallet i par-antes er antallet af krydser).
Fzellesskabet med besegs- 35 og 36-59 8r: 60 og Samtlige
modtagerne: under: over: relationer:
Vi har intet fzellesskab 29% (5) 40% (26) 50% (26) 42% (57) udover besegene:
Jeg faler, at det kun er 24% (4) 6% (4) 8% (4) 9% (12) mig, der giver:
(N = autal modtagereb krydser):
17140 661177 521150 1351367
Her er tendensen modsat den, som vi SA i foregdende tabel. Kun 29% af de unge angiver, at der intet fsellesskab er udover bewgene. Her er andelen for de to andre grupper hhv. 40% og 50%. Det tyder derfor pa, at jo aldre bessgsvennen er, des mindre fzellesskab er der med bessgsmodtageren udover besagene.
Vi ser her, at det for de “Are” aldersgrupper (fra 36 ti og over) miske lige sa meget er fazllesskabet mellem bes0gsvenneme indbyrdes, der tzller.
Tallene er dog ikke entydige. Ser vi naxmere pa kategorien “vi har et godt venskab” er det kun 47% af de unge, der svarer bekrxftende herpb. Her er tallet 59% for aldersgruppen 36-59 Ar, mens tallet er oppe pg 79% for de Alre over 60 &. Her ser vi miske forskelle i maden at detinere, hvad et godt venskub er.
Samlet set er det kun lidt over halvdelen (59%), der mener, at de har et godt venskub til den, de besarger. Det er lidt overraskende, nk det er venskaber, der satses pA fra besagstjenestens side.
Hvorfor besarger en besargsven alligevel sin modtager, hvis der ikke tale om et godt venskab? Det hanger sammen med gheden ved at hjrelpe andre, som det dominerende motiv for at udfsre dette frivillige arbejde samt den moralske forpligtelse - nAr man har sagt ja til at blive besagsven for den pagzldende, bliver man ved. Derfor er det heller ikke sa underligt, at de fleste faktisk regner med at fortsztte som besargsvenner. Det kan vi se af nedenstaende tabel.
17
L
Tabel 12: Tror du, at du om 2 Ar stadig vi1 were bewgsven? - fordelt pa alder.
(Tallet i parantes er antallet af personer).
Bewgsven om 2 ir? 35 og 36-59 8r: 60 og Samtlige:
under: over:
I Ja. sandsvnliwis:
1
Ja, helt sikkert:
I I 19%(3) 1 49% (26) 41% (20) 42% (49)
I ’ I a I \ , , I/o (22) 45% (22) 40% (47) 1 Nei, sandsvnlitzvis~ikke: 1 13% (21 1. I .., I \, 1 6% (3) , \ , 1 0% (0) I \ , 4% (5)
I 19% (3‘) I 429
1 Nej, helt sikkert ikke: I 6% (1) I 0% (0) 1 0% (0)
I
1% (1, Ved ikke:101%
i2j 14% (7) 14% (16)
101% 100% 101% (118)
(16) (53) (49)
Vi ser her, at det er de unge, der er mest i tvivl mht. at fortsaztte som besnrgsven, hvoi de andre virker temmelig sikre PA, at de vi1 fortssette. Det kan hznge sammen med, at de unge ikke har SB stor samhrarighedsferlelse med de andre bessgsvenner. Ferler jeg stor SamlwrighedsQlelse med de andre bewgsvenner, er jeg nok mere villig til at fortszette som besnrgsven, selvom min bessgsmodtager maske dw (og jeg skal have en ny), eller hvis kontakten mellem mig og den besargte ikke er SA god. FBler jeg derimod “kun” fsellesskab og samlwrighed med den, jeg bewger, er der mPiske ikke SB stor motivering til at forts=tte efter et evt. d0dsfald. Den relativt store gruppe pS 14%, der har svaret “ved ikke” i aldersgruppen pi 60 &r og derover, har sin naturlige forklaring. Mange har i skemaet noteret ved siden af denne kategori, at de vi1 fortssztte, “hvis helbredet vi1 det”.
Det kan dog vaxe, at de unge, der ikke fortszetter som besngsven, senere i livet genoptuger arbejdet som bewgsven eller deltager i andet fiivilligt socialt arbejde. Der kan derfor vaxe tale om et midlertidigt stop grundet en ny arbejdssituation, etablering af familie mm., hvor overskuddet ikke er si stort.
NAr “det hele laegger sig” igen, kan vi tznke OS, at den sociale ansvarlighed bliver genoptaget.
4: Relation til Dansk Rsde Kors
Det er kun lidt over halvdelen (56%) af bessgsvenneme, der er medlem af Dansk tide Kors. Her er der stor forskel, hvis vi ser p% aldersfordelingen, hvor kun 13% af de unge er medlem. Ser vi derimod pA de bewgsvenner, der b&de har en videregdende uddannelse og samtidig er 36 k og derover, er medlemsprocenten helt oppe pA 70%. Der er Aedes stor forskel PA, hvem af
besogsvenneme, der er medlem af Dansk Rode Kors. Vi kan se motiveme til medlemskab i nedenstaende tabel:
Tabel 13: Motiver til medlemskab af Dansk Rode Kors (Tallet i parantes er antallet af krydser).
1 Motiver til medlemskab: 1 Samtline medlemmer: 1
ri
lessgstjenesten: 80% (49)Rode Kors er upolitisk/neutral: 23% (14) Det nytter at hjrelpe gennem Rode Kors: 51% (31) Jeg har tillid til Rude Kors: 39% (24) Rode Kors har en lav administrationsprocent: 10% (6) Det er en international organisation: 20% (12)
Letter samvittigheden: 10% (6)
God sag/godt form&l: 57% (35)
Ved ikke/husker ikke: 0% (0)
Andet: 0% (0)
(N = antal medlemmer af DRK/krvdserk 61/177
Vi ser tydeligt, at besragstjenesten har haft saxdeles stor betydning for indmeldelsen i Dansk Rode Kors. Det ser derfor ud som om, at det er bemgstjenesten og ikke Rode Kors, der f”ar bessgsvenneme til at deltage i fiivilligt arbejde. Spsrgsmalet er sb, om det er for at st% udenfor en organisation, at de melder sig til dette konkrete arbejde. Ud fi-a mine interview kan jeg dog ikke bekrrefte dette, maske snarere tvzertimod. Jeg vrelger at tolke interviewene samt sporgeskemaresultateme pa den made, at det ikke er for at stH udenfor en organisation, at man lige melder sig til tide Kors’
bessgstjeneste. Hvis medlemskab dog havde vaxet obligatorisk, si ville de nok ikke (alle) have meldt sig.
Det er kun 30% af besnrgsvenneme, der deltager i andre af Dansk Rode Kors’ aktivitetel” som sammenkomster/f~llesmoder, indsamlinger, genbrugsbutik, norklegruppe, kurser, foredrag, bestyrelsesarbejde mm. De fleste af de “aktive” er rent faktisk ogsa medlem af Dansk Rode Kors. Det gzlder for 82% af de “aktive”. De fleste er saledes udelukkende besargsvenner.
Selvom de ikke er specielt aktive i Dansk Rode Kors (hverken organisationsmaessigt eller i andre aktiviteter), er de ret tilfredse med kontakten til Dansk Rode Kors, Aalborg afdeling i almindelighed. 90% synes kontakten 6 Her svarede besogsvenneme i spwgeskemaet pa et abent sporgsmal, hvor de selv skulle &rive, hvilke aktiviteter de deltog i.
19
er enten god eller meget god. Kun 11% oplever kontakten som “ikke sa god”
eller “darlig”. Selvom mange besagsvenner saledes ikke onsker at vaxe medlem af Dansk Rede Kors, er de dog ikke utilfiedse med organisationen.
5: Afslutning
Det er en meget blandet flok, der valger at blive besergsven gemrem Dansk Rerde Kors. Her er det arbejdet som sadan, der tiltraekker de fiivillige. Det lader til, at stcxstedelen er meget glade for at udferre denne form for fiivilligt arbejde.
Der er tale om mange forskellige motiver til at blive besegsven. Det altruistiske element (gladen ved at hjazlpe) er det dominerende motiv, som nzsten alle kan tilslutte sig. Vi ma dog ikke glemme, at der er andre faktorer pa spil.
Bewgstjenesten er en god made at kombinere et onske om at glade andre med snsket om samvax med andre mennesker. Det kan vaxe pga. ekstra tid (efter pension) eller som erstatning for relationer, der ikke er der mere pga. dodsfald i familien, at bnmene er rejst hjemmefra (og ikke lamgere har si meget tid til at vzere sammen med foraeldrene), at man er flyttet til en ny by mm.
Besogsvenneme f”a sbledes noget igen i form af nye oplevelser, venskab mm.
Vi ser samtidig, at motiver som “personlig udvikling” er mest relevant i forbindelse med de yngre besragsvenner, hvor “tid til avers” spiller en stenre rolle for de aeldre. Det er ikke si underligt igen. De unge er ved at opbygge deres identitet, de er ved at fi en forstielse af sig selv. Her kan bewgstjenesten udvikle dem personligt. De a&h-e ved derimod godt, “hvem” de er. De har fimdet deres plads i livet, og her er besargstjenesten en made at udnytte b1.a. den ekstra tid, som mange fir, Gtr de bliver pensioneret.
Det er et stort stykke fi-ivilligt arbejde, der her udfcn-es. At vaxe besergsven kraever meget af den enkelte i form af tid, motivation samt en stor grad af moralsk forpligtelse. Har du fsrst sagt ja til at blive besergsven, er det meget svaxt at holde op igen (med mindre bessgsmodtageren dplr). Samtidig er det nogle gange livslange venskaber, der skabes. Disse venskaber kan bade vzere med bes@gsmodtageren, men det kan ogsl vzere med de andre bessgsvenner. Det er dog oftest de aeldre, ufaglaxtelfaglaxte, der fsler samvzer med de andre bewgsvenner. For de unge er der ikke den store fslelse af fazllesskab med de andre beslagsvenner. Her er arbejdet rettet mod besnrgsmodtageren.
Hvis bessgstjenesten skal fa flere til at melde sig som bessgsven, er det helt klart i medieme, at indsatsen skal malrettes. Det er fortrinsvist her, at budskabet bliver hcct. Her vi1 jeg opfordre til, at der bliver sllet pi den gluzde,
som det fi-ivillige arbejde kan give for bide besogsmodtager og besagsven. At vaxe besogsven giver noget mere end gleden ved at hjalpe andre. Det giver selwaerd. Her vi1 jeg fi-emh%ve gensidigheden og den personlige udvikling, som arbejdet kan give den enkelte besogsven. Samtidig er det en god made at udnytte den “tid til overs”, som mange moder efter pensionsalderen. Her kan den enkelte mode nye mennesker, der mdske kan ende som venskaber. Det er ikke kun altruistiske motiver, der ligger til grund for udforelse af frivilligt socialt arbejde. Besogstjenesten er en god made eksempelvis at udnytte ekstra tid, opna personlig udvikling mm. og samtidig leve op til det moralske og sociale ansvar, som vi har for hinanden.
6: Litteratur
Andersen, Rolf K. (1996): “Motiver for frivillig innsats i Norges Rtide Kors.”
Institutt for samfumisforskning, Oslo.
Boolsen, Merete Watt (1988): “Frivillige i socialt arbejde. - hvem, hvad og hvorfor.” Social Forslmingsinstituttet, Kobenhavn.
Frederiksen, Birte Kloch (1998): “Solidaritet i den danske velf@rdsstat. - med fokus pd solidariteten i den tredje se&or.” Ph.d.-athandling, Institut for Bkonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet (afleveres i december
1998).
Larsen, Else Mandrup (1994): “Oplceg om bewgstjenesten.” Til intemt brug.
Norrung, Per & Ravn, Lise (1989): “Slip omsorgen 10s! Om forholdet mellem frivillig bewgstjeneste og hjemmehjcelp.” Forlaget ALFUFF,
Centertrykkeriet AUC.
21
