Jydepotteproduktionens udbredelse i Ribe Amt
Af Mette Guldberg
Fremstillingen afjydepotter forbindes medsto¬
redele af RibeAmt,ogimangeslægtsbøgerog i lokalhistorisklitteratur, der omhandler 1800- tallet, findes derglimt af denne specielleogka¬
rakteristiskeproduktion fraenlang rækkesog¬
neiamtet.
Imidlertid lå jydepotteproduktionens stor-
hedsperiodenogettidligere, ogdererbetyde¬
lig forskel på, hvordan situtationen var i slut¬
ningenaf 1600-talletogi slutningen af 1800-tal-
let. Denne artikel behandler udbredelsen afjy¬
depotteproduktionen i Ribe Amt, oghvordan
den har ændretsiggennemtiden. Men førstet
generelt blik på de steder, hvor der blev frem¬
stilletjydepotter1.
Jydepotternes fremstillingssteder
Produktionen afjydepotter-desorteuglasere-
de potter, som bondekvinder formede i hån¬
den ogbrændte veden iltfattig forbrænding i
mile-begyndte formentlig i slutningen af 1400-
talletogtogforalvor fart i 1500-tallet,atdøm¬
meefterarkæologiens resultater2.Dervarflere forskellige fremstillingssteder,ogderes historie tyderpå,atproduktionenvarfornedadgående
allerede fraomkringår 1700,ogiløbet af1700-
og 1800-tallet forsvandt flereog flere produk¬
tionssteder forjydepotter.
Skive var en af de tidligst forsvundne jyde¬
pottelokaliteter. Da Holger Jacobæus i sin rej¬
sebog1671-1692opregnede, hvad de forskelli¬
ge byervarberømte for, skrev han, at det for
Skives vedkommende var »gryder og tingstu¬
de«3,ogi Resens Atlas Danicus1677 hed detat
enaf de ting, der blev handlet med i byen,var lerkar afsort farve, som havde gjort byen be¬
kendt og berømt. »De kaldes snartSkive gry¬
der, snartjydepotter, og de er lavet afen ler- dejg, der ved brændingen ikke bliver rød,som lerellers, men sort«4. Skive gryderne synes at forsvinde sidst i 1600-tallet ellerførst i1700-tal- let.
VesterBrønderslevSogn i Hjørring Amt hav¬
deen produktion afjydepotter,somkan følges tilbage til 1600-tallet. Lokale fund af jydepot¬
teskårerdateret til 1650-17005, ogietgrande¬
brev for VesterBrønderslev fra 1682 findesen
bestemmelseom,atingen ibyen eller på byens
fælledmåtte brændegrydereller kakler, fordi tørvebjergningenvarså ringe,ogfordi detgav fare for ildebrand6. Forbudetsattedog ikkeen stopper for produktionen, for da amtsbeskri-
velsen forHjørring Amt udkom i 1828 berette¬
desdet,attifamilier i Vester Brønderslev tildels ernærede sig ved brænding afsorte kar eller gryder. Produktionensyneskunathave haft lo¬
kalbetydningogatværeophørt i første halvdel
af1800-tallet7.
Potteproduktionen i Vorup ved Randersvar
ret betydningsfuld, og produktionen herfra solgtespå markeder i Jyllandogblev udskibet
fra Randerstil bl.a.København8.Produktionen forsvandt ibegyndelsen af 1800-tallet,ogdetså eftertrykkeligt, atgrydemænd fra Torstrup, et
jYl>KPOTTKPR(IDUKTKINKNSI'DFIRIHHM IRlBK AMI
HORNE HERREDER
ØSTRE, VESTREooNØKRE.
JCamme-runu
Øster-, Vester-ogNørre Homeherreder. Fra
østmodsydvestsesdetregamlepottesogne Tistrup, TorstmpogHorne, Nørholm,som havdestoredeleafpottesognenesomfæste¬
godssamtJantlerup(Jandrup)ogHjer¬
ting, hvorfrapotterneblev udskibet til Hamborgogandre steller. EfterThorkild
Gravlund.Herredsbogen.Jylland. Køben¬
havn 1930.
afVarde-produktionens kernesogne, i 1820'er-
ne og 1830'erne regelmæssigt kørte til Ran¬
ders9.
I Fjends Herred ved Limfjorden varderen produktion af jydepotter, som blev solgt i de nærliggende købstæder ellerudskibet fra Kvols
Havn ved Hjarbæk Fjord, hvorfra detmeste af Limfjorden forsynedes. En mindre del afpot¬
terne gik til København ogNorge. Produktio¬
nen ophørte i sidste halvdel af1800-tallet10.
Lokalejydepotteproduktioner,somikke hav¬
de nogen større markedsmæssig betydning,
fandtesforskellige steder i Midt-ogVestjylland.
Man fremstillede først og fremmest mælkefa¬
de, men også gryder, kakkelovnspotter m.m.
Pottefremstillingen blevvaretagetaf husmands- folk, og produkternes kvalitet var ikke særlig høj11. Denspredte produktion holdt sig til be¬
gyndelsenaf 1900-tallet.
Endelig skal omtalesenfynskproduktion af
sortepotter, somofte erblevet forvekslet med jydepotter, men hvis fremstillingsmåde varan¬
derledes,idet potterne her blev »pølsetop« og ikkesomjydepotterne banket ud af én klump
JYI)!-I'()ITtPR< )l)l'K Tl( )NKNSrUBRKDF.I.SF IRiBFAMT
ler. Mansagdeomde færdigepotter, atde ikke
tålte ilden så godt somjydepotterne. Produk¬
tionen, der bl.a. fandt sted i Karhuse i Vissen¬
bjergogHellager i Tved Sogn ved Svendborg, ophørte i slutningen af 1800-tallet12.
Fra produktionens tidlige faser og til dens afvikling sidst i 1800-tallet var det imidlertid
egnen nordøst for Varde, dervardet mestbe¬
tydningsfuldeproduktionsområde. »Egentliger dettohovedsteder iJylland,som erkendte for
de sortelerkars forfærdigelse«, berettedepas¬
tor Smith, der i 1791 skrev omjydepottepro¬
duktionen. »Det ene sted er i Vorup by ved
Randers i Aarhus Stift; ogdet andeter egnen
omkringVarde i Ribe Stift«13. Somnævntoven¬
for forsvandtVorup-produktionen i begyndel¬
senaf1800-tallet, hvilket efterlodVarde-egnen
uden alvorlige konkurrenter på jydepotteom¬
rådet.
Detrepottesogne:Horne, TorstrupogTistrup
DetvarØsterHorne Herred nordøst forVarde, dervarhjemsted for Varde-egnens jydepottein¬
dustri med sognene Horne, Torstrup og Ti¬
strup somde ubestridt førendepottesogne.De
trenævnessågodtsomaltidsompottesogneli¬
ge fra de tidligste til desenestevidnesbyrdom
potteproduktion, og langt størstedelen afsog¬
nenesgårdbrugvarinvolveret i fremstillingen.
Detkan ikke siges, hvor langt tilbage frem¬
stillingen afsorte potter var en betydelig be¬
skæftigelse i Øster Horne Herred. De ældste
kendte omtaler afjydepotter fra Varde-egnen
findes i Listtoldbøger i 1643, hvor 12 ud af 15 udgående skibe fra Varde-kanten til Husum,
Gliickstadt og Hamborg havde sorte potter med14. Første gangjydepotteproduktion næv¬
nes eksplicit i forbindelse med Øster Horne
Herred er i modelbøgerne, der gik forud for
matriklen 1688.Modelbøgerne levner ikke tvivl
om,atpottefremstillingen alleredepå det tids¬
punkt i de tre kernesogne var en velorganise¬
ret,økonomiskbetydningsfuld eksportproduk¬
tion, dervarsnævertknyttet til landbruget. For
såvelTistrup, TorstrupsomHornesognesved¬
kommende-men ikke fornabosognene-note¬
redesdet, atejendommen blev takseret højere på grund af potteproduktionen. Notitsen, der
varierer lidt iordlyd for deforskelligesogne,ly¬
der sådan for Tistrup Sogns vedkommende:
»Dette sogn kan giøre sigen temmelig fordel
medsortepottersomder bliver brændt, hvilke
bønderne der i sognettilJanderup henførerog der forhandler, hvorfra de og siden til Ham¬
burgogandre steder bliver udskibede. I denne
konsideration er ejendommen ansetogtakse¬
retihøjeresortend den ellers kundetåle«15.
Potteproduktionenvaraltså ikkeenlille hus- flidsproduktion, hvormanfremstillede tileget brugogsolgte af overskudsfremstillingen uden
for myndighedernes bevågenhed. Det var en produktion, der fandt sted direkte med eksport
forøje, ogsom allerede i 1600-tallet havdeeta¬
bleret et veludviklet transportnet til eksport¬
markederne i bl.a. Hamborg. Jydepottefrem¬
stillingen varen fast bestanddel aflandbrugs¬
driften i detresogne, og enindtægt,sombøn¬
derne blev beskattetaf, eftersom hartkornsan- sætteisen var grundlag for skatteudskrivning¬
en. Mange bierhverv på landet nød skattefri¬
hed, fordi devarudvikletsomnicheproduktio¬
ner, somder ikkevartagethøjde for ved vurde¬
ringen af beskatningsgrundlaget. Denne fordel
havde pottefremstillingen i ØsterHorne Her¬
red ikke. Tværtimod må matriklen 1688 have
betydet,at beboerne slet ikke kunne undvære
den indtægt, det gav at producere potter.
Grundlæggende kan hartkornsskatten ses som
enbeskatning af leret,menda indtrykketvar,at leret villeligge ubrugt hen, hvis det ikke blev brugt til jydepotter, fandtes der ikkenogen op¬
lagtalternativ anvendelse for leret16.
JYI)F.P0TTKPR(HH'KTIONKNS UDBRKDKl-SI' IRlBK AMT
Jydepotte fremstillet på gården Foldager ietaf den\epolte¬
sogne,Ølgod.
Inden for detresogne varjydepotteproduk¬
tionen en integreret del afsnart sagt ethvert bondebrug,ogdetvar ennødvendighed forat driveetlandbrug iområdet,atdet blev supple¬
retmedpottefremstilling. Detvarstort setkun
i detresogne,kvinderneforstodatgørepotter,
som mansagde,ogefterhånden blev detetpro¬
blem atfindesig en ægtefælle, som man ikke
varbeslægtet med. Dader skullebetales afgift,
hvis manskulle søge omdispensation til ægte¬
skab mellem slægtninge i tredje led, ansøgte præsten i 1762 om, atbeboerne i Torstrup og Horne blevfritaget for den afgift med den be¬
grundelse, »at kvindekønnet i disse sogne fra
deresungdom bliver oplærtatforarbejdedeså¬
kaldte jydepotter, hvorfor de sjældent giftes
uden for sognene, ligesom også mandkønnet
affornødenhedmågiftesig med piger frasog¬
net, som har lært dette arbejde, efterdi de el¬
lers ikke kan ernæredemaf deres lidenjords- mål, hvorfor denæsten alle indbyrdes beslæg¬
tede«17.
Ogsåi de indberetninger,præsternei Ribe
Stift skrev til biskop Bloch i 1766-1769, pointe¬
redesbefolkningenafhængighed af produktio¬
nen. OmTistrup Sognhed det,at sognetsbed¬
stenæringvaratgøresorte potterogkøre dem
tilkøbstæderog til Hjerting, mensdet for Tor¬
strup og Horne sognes vedkommende indbe¬
rettedes, at kornavlen var ubetydelig, og ind- byggerne fortærede meget mere,end de avle¬
de,ogmindst halvdelen afbefolkningenmåtte flytte, hvis det ikkevarfordesortegryder18.
Produktionenbredersig
I samme præsteindberetninger skrev præsten fra Ansager, et nabosogn til pottesognene, at handelen medsortepotteraltid gik »fortbåde hjemme og henne,« og derfor havde nogle
kvinder i hanssogn inden for de sidste parår lagt sig efterat gøre sorte potter. »Brændsel til
detarbejdemangler her ikke, ogleret skalpå
sine stederogsåværebekvem dertil«, forklare¬
depræsten19.Tyveårefter gikhandelen dog ik¬
kelængereså godt,ogi 1786søgte man omat få sammenlangt nogle øde steder i Hindsig i Ansager Sogn, fordijydepotterne var faldet i pris1'0.
Underretningen fra 1760'erne om,atnogle
kvinder iAnsagervarbegyndtatfremstillesor¬
tepotter,erden første, vi finder, hvor detnæv¬
nes,atpotteproduktionenvarbegyndtatbrede sig til nabosognene. Ifølge C. Dalgas,somskrev
amtsbeskrivelsen over Ribe Amt i 1830, tog denne udbredelse fart efter 1800, hvor ikke bare nabosognene,menogså naboherrederne optog produktionen. Udbredelsen skete især ved, at piger fra pottesognene blev giftuden-
sogns ogfortsatte med at udøvederes færdig¬
hedpåderesnyebosted21.
Medspredningen af produktionen ændrede
den også socialt tilhørsforhold. Hvor produk¬
tionen ikernesognene havdeværetenintegre¬
retdel afetgårdbrug, blev den i de nyeområ¬
der ofte næstenbærende forøkonomien i hus¬
stande, der bosattesigpåethedelod,ogdetvar
mere end den kunne holde til. Pottefremstil-
lingen var blevet en udvej, småfolk valgte af
nød foratklare sigpå de nyudstykkede hede¬
lodder.
Denne udvikling søgte godsejeren på Nør¬
holm, som ejede store dele af potteområdet
somfæstegods, bevidstatundgå vedatundlade
atudstykkesmålodder. Man ville ikke risikere,
atunge parblev fristet af muligheden forattje¬
nepengetilat sætte bo ismå hushold,som ik¬
ke sikrede et tilstrækkeligt næringsgrundlag.
Det rummede forstorrisikofor,atde villeen¬
de med at blivefattige og ligge sognettil last.
Man mente ikke, at småfolkkunne klare sig i længden ved, at konen lavede sorte potter,
mensmandenkørte rundt ogsolgte dem i Sles¬
vig-Holsten22.
Eftersom der ikke skete udstykninger i Nør¬
holms fæstegods, havde unge folk under Nør¬
holm Gods ikke mulighed forat udnytte ind- yeningen fra pottefremstillingensombasis for
atslåsig nedpåetselvstændigt, mindre brug i
området. Hvisman ikke stod til atovertageen af de eksisterende gårde, var man nødt til at
flytte uden for Nørholms fæsteområder, hvis
man ønskede atslå sig ned på et brug for sig
selv. Dette kanses som enforklaring på,at pot- tefremstillingen spredtes til nabosognene og efterhånden overvejende blev drevet af små¬
kårsfolk23.
Udviklingen i folketallet i ØsterHorne Her¬
reds sogneviser daogså,atdesogne, der ikke
traditioneltvarpottesogne-Ølgod,Ansagerog
JVI>hP<)TTK.PR< MH'KTIONKNS l'DRRKDKI.SK 1RlBF. AMT
Hodde - ddligst oplevede en befolkningstil¬
vækst, mens de pottesogne, der holdt længst
fast i produktionen -Horne ogTorstrup sog¬
ne, som også for en stor dels vedkommende
hørte under Nørholm-stod for den laveste be¬
folkningstilvækst.
Mens produktionen bredte sig i de omlig¬
gendeområder, afvikledes den i de tre kerne¬
sogne,hvorman på de tidligere pottegårde fik mulighed foratlægge større vægtpå landbru¬
getmed forbedrededyrkningsmetoder. For de gårde, der havde holdt fast i jydepotteproduk¬
tionen, kunne den næsten ende med atblive
en hemsko. Således fortæller P. O. Pedersen i sineerindringeromden ejendom, hans foræl¬
drekøbte iThorstrup Sogn i 1866: »Når ejen¬
dommens tilstand var så dårlig, hang det sik¬
kertsammen med, atden økonomiske hoved¬
vægthidtil havdeværetlagtpå fremstillingen af jydepotter (...)Mendenne hjemmeindustri be¬
taltesigikke længere«24.
Adgangen til ler
Adgangen til ler var ikke så ligetil for de nye
potteproducenter uden for de traditionellepot¬
tesogne. Tidligerevarleret i de tre sogneofte
enfælleslergrav,somalle bondebrug havdead¬
gangtil, men nårudensognsfolk skulle bruge ler,måtte de betale for det25. Således beretter Dalgas i amtsbeskrivelsen over Ribe Amt, at
»Fra Horne Sogn hentesmegetafdenne slags
ler tilbrug i nabosogneneogbetales med 126.
lybsklæsset«26. At leret skulle købes, stillede de
nyepotteproducenterringere end dem, derpr.
tradition havde adgang til ler, og i en præ¬
steindberetning fra Bryndum Sogn i 1838 for¬
tælles, at fortjenesten ved pottemagert var
ringe, når manden ikke på egen mark havde
det ler ogsand, der skulleanvendes27.
Selv om de nystartede potteproducenter i nabosognene havde omkostninger til råvarer-
jYllEPOTrePRoni'KTlONF.NSUDBRKnH.SKIRlIW AMT
Grindstedsbyvåbenfra1950medjydepotten forneden, der symboliserer heden, oggrankoglerforoven, der symboliserer
skoven.
ne,havde deogsåen fordel fremfor de gamle
pottesogne: De blev ikke beskattet afpottepro¬
duktionen, sådan somde tre sogne varblevet
det siden 1688-matriklen, ogi de nye potteeg-
nekunnemanderfornyde godt af den klassis¬
kebierhvervs-fordel, atden blev udvikletuden forskattesystemet.
Arbej dskraften
Lige så langt tilbage, der ervidnesbyrd omjy¬
depotteproduktion iområdet,synesdetathave
væretalmindeligtat ansættepiger tilat tagesig
affremstillingen. Således hedder det i markbo¬
gen1683omdetenligtliggende boissted Feld i Tistrup Sogn,atbeboernedér»gørundertiden
sortejydepotter,mende holder ingen folk der¬
på atarbejde«28. Man fandt det altså nødven¬
digt udtrykkeligtatangiveometsted ietsogn, hvorpottefremstillingenvarvidt udbredt,atli¬
genetopdér havdemanikke ansatfolktil det.
Efterhånden som produktionen bredte sig,
blev detdog merealmindeligt-ogmåske også
mere nødvendigt-atde gifte kvinder i højere gradvaretogpottefremstillingen. Præsteni Ans¬
ager,Tistrups nabosogn, hvortil pottefremstil¬
lingen havde bredt sig i slutningen af1700-tal-
let, skrev i 1838,atpottefremstillingen primært
var arbejde for husets døtre eller pottepiger,
menatogså husmændsamtafogtilogså gård¬
mandskoner lavede potterforatbidrage til fa¬
miliensfornødenheder29.1 1871 heddet,atde fleste potterblev lavet af gifte konerog deres døtre, da der sjældent blev holdt pottepiger
somfør i tiden30.
Sehestedsundersøgelse
En undersøgelse foretagetomkring 1880 viser tydeligt den udvikling, der havde fundet sted
deforegående 100 år. Undersøgelsenerforeta¬
get af den fynske godsejer F. Sehested (1813- 82), der var arkæologisk interesseret, og som
var blevet optaget afjydepotterne gennem sit arbejde med oldtidens lerkar31. Sehested udgav
i 1881 bogen Jydepotteindustrien, hvori han
udover enbeskrivelse afproduktionenogdens
historie publicerede en undersøgelse baseret påspørgeskemaerudsendt til 80præster.IRibe
Amt omfattede hans undersøgelse 27 sogne,
hvis fordeling fremgår af tabellen. Som man
kan se, var det omkring 1880Fåborg, dervar Ribe Amtsstørstepottesogn,efterfulgt af Ansa¬
ger ogHejnsvig, allesogne,der førstoptogpro¬
duktionen afpotteri 1700-tallets sidste halvdel
eller senere. ITistrup sogn,der hørte til etaf
de tre gamle kernesogne, var produktionen
helt ophørt, mens den i Torstrup og Horne
kun blevvidereført af 4-6 familier i hvertsogn.
I disse tosognehavde der i slutningen af1700-
talletværet henholdsvis 50 og90 familier, der
fabrikeredesortepotter32.1 løbet af 100år hav-
Igangværendeogophurtepottesognei Ribeamtomkring 1880.
Herred Igangvcrendesogne Antal aktive
familier
Ophørtesogne
Skads herred Ca. 30 aktive familier
Fåborg Næsbjcrg Ose Bryndum Starup Nykirke
18 4 3-4
1 t
Vester Nebel Aarre
Grimstrup
Øster Horne Herred Ca.20 aktive familier
Ansager Thorstrup Home
10 5-6 4-5
Tistrup Olgod Hodde Slav.": Herred 10
10aktive familier
llejnsvig Grindsted (irene Vorbasse
6
1 1
Malt Herred 3 aktive familier
Lindknud 3
Vester Home Herred 4aktive familier
Lunde VardeLandsogn Outrup
1 I
Kvong
Nørre Home Herred Stellev
Cjørding Herred 2 aktive familier
Vejrup - Aastrup
Gjørding
Kilde• F. Sehested:J)'depoitaindustricn København 1881
Tidligereogigangiiarrndejydeputtesogne omkring 1880,
somdefremtræder i F. Sehesteds undersøgelse.
de potteproduktionen altså dels omlokaliseret sig, og dels bredt sig, så dervaropstået en ny potteegn.
Sehesteds materiale giver dog ikke et fuld¬
stændigt billede afjydepotteproduktionenom¬
kring 1880. Blandt andet har han heltundladt
atsende sin forespørgsel til sogne i detnuvæ¬
rende Vejle Amt. Detvar ellers her, i Ringive Sogn,enaf de sidste pottekoner, Marie Hansen Haugstrup, virkede. Hunvarfødt iØse Sogn i 1841, men familien flyttede til Ringive Sogn,
hvor faderen havde købt75tønder landhede, da hunvarbare seks ugergammel. Hervente¬
deenbarndom underfattigekår. Hendesmor fremstilledejydepotter og faderen bandt rev-
linglimer,som han drog rundtogsolgte tillige
medpotterne.Marievarmed ipottearbejde al¬
leredeførhun kom iskole,og som 7-årigkun¬
ne hun selv lave potter. Som 25-årig blev hun gift,ogi perioden 1866-1880varpottemageriet
etvæsentlig supplement til hendes og hendes
JYIIKPOTTFPROHUKTIONKNSUDRRKDKI.SK 1RlBK AMT
mands landbrugpå de 150 tdr land hede,mo¬
seogkær. I 1880varder imidlertid opdyrket så
megethede,athunmåtte arbejdeenstordel af
tiden imarken,ogdermedopgavhun jydepot¬
terne. Hungenoptogdog produktioneni 1895
ogfortsatte med den til ind i 1920'erne33. Ma¬
rieHaugstrup forældrevaraltsåeteksempelpå
de hedeopdyrkere, der medbragte færdighe¬
den til atlave potterfrahjemsognetogbrugte
den tilatholde husholdetøkonomiskpå fode,
mens hedeopdyrkningen stodpå, ogMarie vi¬
dereførte traditionen isitegetægteskab.
Idagerdetetaf de nyepottesogne,nemlig Grindsted, der bærerjydepotten i sitbyvåben.
Måske gemmer der sig bag denne potte den
samme historieom en familien,der skulle kla¬
resigpåethedelod ved hjælp af pottefremstil- ling. Forlægget for afbildningen afpotten fin¬
des på Grindsted Museum, og her er potten forsynet følgende tekst: »Hær æ .Hanne Kol-
bæk hindsopgryde. Hun haaden mæj teHin¬
dum 1853«. Det ville have væretinteressantat
vide, hvorfra Hanne Kolbæk kom, dengang
hun havde gryden med til Hinnum.Måskevar hunenafdem, der kom fra deoprindelige ker¬
nesogne ogbidrog til,atpottemagerietpå Var¬
deegnen -fra atudgøre blottresogne i Øster
Horne Herred-iløbet af 1800-tallet kom tilat omfatte detmesteaf Ribe Amt.
Noter
1. Denne artikel byggerpå dele af forfatterens ph.d. af¬
handling, dererudgivet under titlen: Jydepotter fra Var¬
de-egnen. Produktionoghandelca.1650-1850. Landbo
historisk Selskab 1999. Produktionen ogeksporten af jy¬
depotter Findes derudover bl.a. behandlet i artiklerne
»...tillastede med egne varer ognoglepotter«i Sjæk'len
1994.Årbogfor Fiskeri-ogSøfartsmuseet. Esbjerg 1995
s. 39-46; »Jydepotteproduktionen i Tistrup« Mark og Montre.Årbogfor Ribe Amts Museer 1998,s.7-20samt
»Pottebønderogbondeskippere. Bondensmange næ¬
ringer« i BologBy. I-andbohistorisk Tidsskrift 1998:2,s.
100-125.
Jydepottkproduktionknsur>brf-n>f.i.sFiRjbkAmt
2.Mogens Hansen. »Hvor kommer jydepotterne fra«?
Mark ogMontre 1999s.29-38.
3.HolgerJacobæus' Rejsebog(1671 3. -1692). Udg. af Vil¬
helm Maar.København 1910,s.173.
4. H. P. Hansen.»JydepotterogLøb.Gammel dansk Hus¬
flid«.København 1944,s.14.
5.JensAndersen: »Jydepotter fra 1995-96«.ÅrbogforJysk Arkæologisk Selskab Brønderslev. KumtÅrhus 1997,s.
239-266.
6. Danske Vider ogVedtægter, eller Gamle Landsbylove ogByskrå.Bd. II. udg. Poul Bjerge & Thvge Söegaard.
København 1908-10,s.34.
7. L. C. Brinck-Seidelin.Hjørring Amt.København 1828,
s.31 lf. Seogså Niels Chr. Larsen. Brønderslev-minder.
Optegnet 1881 af Niels Chr. Larsen f. 1808ogmeddelt
ved Niels Pedersen. SprogogKultur 19. bind,Århus
1952,s.32.
8. C.Ramsing. Jydepotter, København 1943,s.13samtKø¬
benhavnsStadsarkiv, KøbenhavnsAcciseskriver. Accise¬
bog på indkommende SkibeogVarer fra indenlandske
Steder1731.Se endvidere ErikPontoppidan: Den dan¬
ske Atlas eller Kongeriget Dannemark IV.København 1768,s. 415ogLiseBarfod: »Ingen nød i Potteland« i
Skalk4, 1966,s.7-11.
9. ChristineDaugaard. Biskop Daugaard. En mindebog.
København 1896. 1.bogs.6, 3.bogs.24, 28, 62, 63og 70.
10. St. St. Blicher. Viborg Amt. København 1839, s. 201.
JensØstergaard: »Nogle ErindringeromJydepottepro¬
duktionen iGammelstmp« i Fra Viborg Amt 1936s.5- 25;John Simonsen: »Fra oldtids-pottemagerensværk¬
sted«! Skive Museum 1989,s.109f.Viggo Petersen: Aal¬
borgogLimfjordslandet, Aalborg 1993,s.63ff.
11.J. C. Hald. Ringkjøbing Amt. København 1833s.272.
12. Erik Pontoppidan. Den danske Atlas III. København 1767,s. 383f.; G. Begtrup. Agerdyrkningenstilstand i
Danmark III.Fyen,Langeland,Ærø,LollandogFalster
I.København 1806(1978),s.260f.;Andreas G. Jensen.
Jydepotten,vortlands ældste Haandværk. København 1924,s.41ff.;Inge Lise Pedersen. »Sikarkonerogskal- grydemænd« Pottemageriet i Karhusene, Fynske
Minder1987. S.49-78.
13. L. Smith. »Om desortejydske Leerkars Fabrikkations Maade, ogdenne Industries Artikels Fordeel for Sta¬
ten«iMånedskriftetIris,April 1791, 1-25,s. 11. Pont¬
oppidan omtaler »Randers Potter, Gryderogandresor¬
teI lerkar« (ErikPontoppidan. Den Danske Atlas IV København1768,s.386).
14. Sundbo: »Af Varde ogHjertings Historie« i Fra Ribe
Amt IV1915-18,s.595.
15.Rigsarkivet. Chr. Vs matrikel. Modelbøger 1682-8 8.
16. Smith. Om desortejydske Leerkar.1791,s.18.
17.Luxdorphs Dagbøger. I Uddrag udgivne ved Eiler Ny¬
strøm.Bd. I. København 1915,s. 172.
18.Landsarkivet forNørrejylland (LAN). Ribe bispearkiv.
Præsteindberetninger til biskop J. Bloch, 1766-1769, C4-775.
19.IAN,Ribebispearkiv. Præsteindberetninger til biskop J.Bloch, 1766-1769,C4-775.
20.Lundenæs ogBøvling Amts Arkiv 1786,ifølge Varde
LokalhistoriskeArkiv, H. K. Kristensensnotater,01,s.
72
21. C.Dalgas. Ribe Amt. København 1830,s.212.
22.Dalgas. Op cit.s.79.
23. F. Sehested.Jydepotteindustrien. København 1881,s.
19.
24. P. O. Pedersen. Barndomsminder 1874-1890, Køben¬
havn1937,s.12.
25.Sådanne fælleslergraveerimatriklen 1844 anført for
bådeTistrupogAgerkrog i Tistrup Sogn.LAN, Varde Amtsstue, RibeAmt NyeMatrikel forØster Herred i
Ribe Amt 1844. B 22 143.
26.Dalgas: Op. cit.note21.s.212.
27.Præsteindberetninger 1838. BryndumogVesterNebel Sogne. Skads Herred, Ribe Amt. Kopipå Esbjerg By-
historisk Arkiv.
28.Rigsarkivet (RA), Chr. Vs matrikel, markbøger 1681-83.
29. V.J. A. Ramsing. »Vardeegnens Pottemagerie«. Histo-
risk-statistisk Maanedstidende for RibeStift, 1838,s.62.
30. N. C. Rom. DendanskeHusflid,densBetydningogTil¬
stand i Fortid ogNutid. København1871,s.405.
31.Sehested.Jydepotteindustrien. København 1881.
32. Smith. Om desortejydske Leerkar.1791,s. 19.
33.Andreas G. Jensen. Jydepotten, vort lands ældste
Haandværk.København 1924,s. 70ffogMogens Han¬
sen.»Hvorkommerjydepotterne fra?« I MarkogMon¬
tre1999s.36.
Mette Guldberg. Født 1959. Mag.art. 1989. Ph.d. 1998. Fra
I99()til 1994museumsinspektør vedØlgod Museum. Siden 1994 museumsinspektør ved Fiskeri-ogSøfartsmuseet iEsbjerg. Formand for Det regionale Faglige Kulturmiljøråd i Ribe Amt.
