ANMELDELSER
Det danske Sprogs Historie.
Peter Skautrup: D e t d a n s k e s p r o g s h i s t o r i e . Bind II.
Fra Unionsbrevet til Danske Lov. Gyldendal 1947.
D et nye B in d a f S k a u tru p ’s S proghistorie in d frie r i fu ld t M aal de Fo rventninger, m an var berettiget t il at s tille t il det u d fra Kendskabet t il dets Forgæ nger. D et om fattende A rbejde forje- ner den dybeste Paaskønnelse, og det maa o p rig tig t haabes, at Væ rket m aa fin d e en stor Læ serkreds.
Nærværende D el af det sam lede V æ rk paa i a lt 3 B in d beskæ f
tiger sig med en saare vig tig Periode af vo rt M odersm aals lange U d v ik lin g sh isto rie , T id sru m m et 1400— 1700.
Fo rfa tte re n frem hæ ver in d led n in g svis D ro n n in g M argretes V irk e fo r det danske Sprogs Frem træ ngen som Brevsprog, hvor
efter der ved en om hyggelig Undersøgelse af det væ rdifulde K ild e stof i Brevene h elt ned t il C h ristia n IV og G riffe n fe ld gives en fæ ngslende Redegørelse for, hvorledes M aalet efterhaanden gøres b ø je lig t og sm idigt.
Ogsaa de mange anonym e Oversæ ttere yder et stort nyskabende Arbejde. D er kastes Ly s over Kam pen m ellem h je m lig t og frem med, bl. a. ved vo rt La n d s Sydgrænse. La tin e n kom m er som det in tern a tio n a le lærde M eddelelsesm iddel i Højsæ det, og sam tidig efterlader de mange Udlæ ndinge sig tydelige Spor i vort Sprog.
E n Mængde n ordiske O rd fortræ nges a f indlaante, saa at der næsten sker et h elt Sprogskifte; N utidens P u ris te r kan maaske i dette F o rh o ld fin d e Støtte fo r Forhaabn ingen om at frem kalde en delvis Tilbagevenden t il et n o rd isk O rd fo rraad ; et ihæ rdigt A rbejde paa dette O m raade kan v irk e lig m edføre Resultater.
Bogtrykkerkunstens enorm e B etydning som P o p u la risa to r sam m enstilles af Fo rfa tte re n træ ffende med den m oderne Radios V irk n in g fo r det h ø rlig e U d try k s Vedkom m ende. De enkelte Bibeludgavers In d flyd else paa D a n sk ’en vises ved en overmaade interessant A n alyse med Paavisn in g af Ordenes Betydningsæ n
dringer. De reform atoriske Penneførere karakteriseres ind- gaaende; m an fa a r et tyd elig t In d try k a f Sprognorm ens G rund
lægger, C h ristie rn Pedersen, a f den im pu lsive Hans Tausen, P o lem ikeren P o u l Helgesen og a f A nders Sørensen Vedel, som for-
209
nyer O rdforraadet ved Benyttelse a f Fo lk evisen og Ordsprogene.
I det 17. A arh. sætter den svulstige B a ro k stil ind, fø rst og frem mest repræ senteret a f den k ra ftfu ld e Thom as K ingo.
Skriftsprogets, herunder de store Bogstavers, H isto rie følges, men stadig rettes Opm æ rksom heden m od de talesprogspræ gede Vendinger, som de forekom m er bl. a. -i den frodige og ordglade Peder P a lla d iu s ’ V isitatsbog og i Leonore C hristines menneske- skildrende „Jam m ersm inde“ .
Afgræ nsningen af Naboom raadet det litte ra tu rh isto risk e Stof synes undertiden at have voldt lid t V anskelighed, medens S k ild rin g en af F o rh o ld e t m ellem Forfæ drenes Y trin g e r og baade Landets ydre og in dre H isto rie, dets Retsvæsen etc. maa siges at være særdeles vellykket. F o rfa tte re n røber en levende Sans fo r S am spillet m ellem de fo rsk e llig e Fa kto re r, der betinger Spro
gets U d v ik lin g , og han frem hæ ver de fu ndne V id n esb yrd om, hvad der rører sig i Hverdagen, da Sag og O rd fo r ham u løselig t hører sammen. D e rfo r nedlægger han ogsaa et stort A rbejde i de K u ltu rb ille d e r, som han med beundringsvæ rdig S ikkerhed op
ru lle r fo r Læ seren. Meget a f det udnyttede M ateriale, saasom M arkbøger, Breve og Lavskraaer, er desværre endnu ik k e udgivet.
A t Fo rfa tteren h ar Fæ rdighed som O rdbogsredaktør, kom m er Væ rket t il gode ved Fo rm u lerin g en af de mange D e fin itio n e r.
F re m stillin g e n er a ltid k la r og letfattelig, saa at Bogen læses med den største Fornøjelse.
H e rtil bidrager tillig e A n fø rsle n af psykologiske T ræ k fra svundne T id e r, f. Eks. en Skrivers U dbrud, da han opdager, at han h a r gentaget en S æ tning: „Thettæ staar tilfa a rn , swo faa det v lu k æ !“ . E lle r den brevdikterendes beroligende O p fo rd rin g , hvor S k rifte n er svær at tyde: „B ander ik k e Skriveren; Læ seren skal og stundom have Um age herm ed.“
Som i 1. B in d behandles ogsaa her Gadenavne sam t Navne paa P la n te r og H u sd yr foruden Personnavne, idet F o rfa tte re n efterlyser en nærmere Undersøgelse a f N avnestoffet fra 16. A arh.
og ned mod N utiden.
A t enkelte Sm aafejl i den store M o sa ik a f E n k elth ed er h a r undgaaet den i øvrigt særdeles nøjagtige Fo rfa tte rs B lik , er kun rim eligt. Saaledes fo rkla res (Side 51) det vendsysselske Sted
navn Bekm adh fe jla g tig t som T iln a v n e t Bæ km an; Side 79 beteg
nes M andsnavnet Raadengaard som K vinden avn og Øgler, der i Folkevisen er N avn paa en N økke, som M andsnavn. Side 61 gen
gives et D okum ents R oø r (M andsnavn) som Roær. N aar Y v l paa en K irk e k lo k k e i H olstebro (Side 51) uden Forbeh old tages som en U d v ik lin g sfo rm af T iln a v n e t Ju l, var der vel G rund t il at nævne M uligheden af, at Y v b lo t er g ra fisk U d try k fo r lu . Side
210
114 er flere af A a rstallen e ved H en visnin g t il Breve ik k e helt korrekte .
I O versigten over æ ldre E rh ve rv (Side 104) venter m an at fin d e de ældste Eksem pler fra lettilgæ ngelige K ild e r, men det er i a d sk illig e T ilfæ ld e yngre Citater. I øvrigt kunde i L itte ra tu r
fortegnelsen — som ellers synes udarbejdet med større Om hu end den i 1. B in d — passende have været an ført M a n d ta lle t over Københavns Borgere 1659, udgivet 1920 af E. M arquard. I dette optræ der en rig h o ld ig Sam ling af Erhvervsbetegnelser, som F i
skebløder, Postejbecker, Knappenaalem ager, Synaalm ager, K ro g mager, Ladem ager, Fiolm ager, Sitersslar, Harpener, H arpenist, Seyermager, d.v.s. Urm ager, Senkelm ager, d.v.s. G ørtler, Hue- konne og M elq u in d e .
I Liste n over de i Bogen anvendte Fagord m angler m etonym isk (Side 118) og antim etabolisk (Side 219).
A d s k illig e oplysende S tik og udm æ rkede Gengivelser af vigtige H a a n d sk rifte r danner en sm uk Ram m e om det yderst væ rdifulde Væ rk.
R ik a rd Hornby.
Christian 4.s breve.
K o n g C h r i s t i a n d e n F j e r d e s e g e n h æ n d i g e B r e v e VIII. 1584— 1648. Supplement til C. F. Brickas og J. A. Fridericias U d gave. Udgivne ved Johanne Skovgaard. I Kommission hos G. E. C. Gad
1947.
I 1878— 91 udgav C. F. B ric k a og J. A. F rid e ric ia C h ristia n 4.s egenhændige Breve; h e ri medtoges, hvad der da kunde findes, og det blev t il 7 B ind. I den T id , der er gaaet siden, er der im id le rtid dukket a d s k illig t op, og K ild e sk riftse lsk a b e t besluttede d erfor i 1928 at lade A rk iv a r Johanne Skovgaard besørge et Supplem ents
bin d t il Udgaven. Dette B in d foreligger nu og udfyldes fo r Stør
stedelen af en Sam ling Breve fra C h ristia n 4. t il C o rfitz U lfe ld t, ganske sæ rlig fra Aarene 1642— 46. D et er Breve, der har fø rt en om tum let Tilvæ relse. Ved M id ten af 1700-Aarene købte U lfe ld ts i Ø strig bosiddende Sønnesøn Brevene af skaanske Slægtninge.
Sidenhen nedarvedes de med andre U lfe ld tsk e P a p ire r i den østrigske Slægt, in d til de i 1920’erne købtes af den danske Stat og kom t il R igsarkivet.
Brevene er a f væ rd ifu ld t Indhold, som m an kan vente det, naar Kongen sk riv e r t il sin Svigersøn, Rigsraaden, Statholderen paa Københavns Slot, fra 1643 tillig e Rigshofm ester. De er ik ke om
hyggeligt udarbejdede, men fr is k nedskrevne, im pulsive; jæ vnlig
