210
114 er flere af A a rstallen e ved H en visnin g t il Breve ik k e helt korrekte .
I O versigten over æ ldre E rh ve rv (Side 104) venter m an at fin d e de ældste Eksem pler fra lettilgæ ngelige K ild e r, men det er i a d sk illig e T ilfæ ld e yngre Citater. I øvrigt kunde i L itte ra tu r
fortegnelsen — som ellers synes udarbejdet med større Om hu end den i 1. B in d — passende have været an ført M a n d ta lle t over Københavns Borgere 1659, udgivet 1920 af E. M arquard. I dette optræ der en rig h o ld ig Sam ling af Erhvervsbetegnelser, som F i
skebløder, Postejbecker, Knappenaalem ager, Synaalm ager, K ro g mager, Ladem ager, Fiolm ager, Sitersslar, Harpener, H arpenist, Seyermager, d.v.s. Urm ager, Senkelm ager, d.v.s. G ørtler, Hue- konne og M elq u in d e .
I Liste n over de i Bogen anvendte Fagord m angler m etonym isk (Side 118) og antim etabolisk (Side 219).
A d s k illig e oplysende S tik og udm æ rkede Gengivelser af vigtige H a a n d sk rifte r danner en sm uk Ram m e om det yderst væ rdifulde Væ rk.
R ik a rd Hornby.
Christian 4.s breve.
K o n g C h r i s t i a n d e n F j e r d e s e g e n h æ n d i g e B r e v e VIII. 1584— 1648. Supplement til C. F. Brickas og J. A. Fridericias U d gave. Udgivne ved Johanne Skovgaard. I Kommission hos G. E. C. Gad
1947.
I 1878— 91 udgav C. F. B ric k a og J. A. F rid e ric ia C h ristia n 4.s egenhændige Breve; h e ri medtoges, hvad der da kunde findes, og det blev t il 7 B ind. I den T id , der er gaaet siden, er der im id le rtid dukket a d s k illig t op, og K ild e sk riftse lsk a b e t besluttede d erfor i 1928 at lade A rk iv a r Johanne Skovgaard besørge et Supplem ents
bin d t il Udgaven. Dette B in d foreligger nu og udfyldes fo r Stør
stedelen af en Sam ling Breve fra C h ristia n 4. t il C o rfitz U lfe ld t, ganske sæ rlig fra Aarene 1642— 46. D et er Breve, der har fø rt en om tum let Tilvæ relse. Ved M id ten af 1700-Aarene købte U lfe ld ts i Ø strig bosiddende Sønnesøn Brevene af skaanske Slægtninge.
Sidenhen nedarvedes de med andre U lfe ld tsk e P a p ire r i den østrigske Slægt, in d til de i 1920’erne købtes af den danske Stat og kom t il R igsarkivet.
Brevene er a f væ rd ifu ld t Indhold, som m an kan vente det, naar Kongen sk riv e r t il sin Svigersøn, Rigsraaden, Statholderen paa Københavns Slot, fra 1643 tillig e Rigshofm ester. De er ik ke om
hyggeligt udarbejdede, men fr is k nedskrevne, im pulsive; jæ vnlig
211
handler de om Bagateller. Netop deres U m iddelbarhed kaster im id le rtid skarpt Ly s over B revskriveren. Stort og sm aat følges ad i Brevene, som naar Kongen i et Brev fra G lyksborg, dateret 5. J u n i 1642 (S. 180 f.), begynder med at fortæ lle om en saaret saksisk Hertug, fortsæ tter om T ilb e h ø r t il M ø lleakslern e i G lück- stads Fæ stning og videre om et paatæ nkt M ageskifte paa Sjæ l
land, hvorefter Brevet slu tter med en O rdre t il M ejersken paa Frederiksborg om at gøre O st af den sure M æ lk.
Kongens Pengenød giver sig i stigende Grad U d try k i Brevene;
ad skillig e han dler om det store Problem , hvordan der skal komme Penge i Kassen. Irrita tio n af fo rsk e llig A rt d u kker jæ vn
lig t op: Kongen plages af frem m ede Gæster (S. 128), a f den svenske E n ked ron n in g (S. 203), som han ønsker var dér, hvor hun vild e være om 100 A a r o.s.v. N u og da bryder dog Lu n e t frem , som da han om sin Svigersøn Grev Pentz bemærker, at han nu ik k e d rik k e r m ellem M aaltiderne, men holder M a a ltid fra 10 om Form iddagen, t il K lo k k e n er 7 om Aftenen.
F o r den, der interesserer sig fo r Kongens Person, er der ogsaa i det nye B in d et stort Stof, som der er det t il T iden s alm indelige p o litisk e H istorie. Ogsaa t il B elysning af H offets K u ltu rh is to rie v il der kunne frem drages a d sk illig t. Interessante T ræ k findes fx.
i et Brev fra Begyndelsen af 1648 med Regler angaaende H u s
holdningen paa Rosenborg. Det topografiske Stof sam ler sig isæ r om København, hvor U lfe ld t sad som Statholder paa Slottet, og om Frederiksborg.
M en det er dog Kongens Person, Brevene fø rst og frem m est belyser — direkte eller in direkte. I det nye B in d er fx. ogsaa a f
try k t nogle Breve fra den forelskede C h ristia n 4. t il K irstin e M u n k fra 1615 og et U dkast t il en F re m s tillin g af Fo rh o ld e t t il hende, dateret 1641. A n dre A ffa tte lse r af dette A k tsty k k e er tid
ligere try k t i Udgaven; men da det er et saa vig tig t D okum ent med sin indgaaende S k ild rin g af Kongens ægteskabelige F o rlis , er det rim eligt, at ogsaa denne nye T ekstaffatte lse kom m er med.
Den Læser, der uden større Besvær kan fin d e frem gennem den fo r os nu noget frem m ede Bogstavdragt t il Ordenes Indhold, kan Tære meget af dette nye B ind.
Udgaven er forsynet med nogle F a cs im ile r af egenhændige Breve.
C. Rise Hansen.
