□ Statens Planteavlsforsøg Planteværnscentret
Institut for Ukrudtsbekæmpelse Analyselaboratoriet for Pesticider
3 . D a n s k e P l a n t e v æ r n s k o n f e r e n c e U k r u d t
3. D a n i s h P l a n t P r o t e c t i o n C o n f e r e n c e W e e d s
Jordbrugs Forskning
Biblioteket
Flakkebjerg 4200 Slagelse
N y b o r g S t r a n d 1 1 . m a r t s 1 9 8 6
I S S N 0 1 0 9 - 3 1 4 2 I S B N 8 7 - 8 8 9 7 6 - 0 0 - 9
I S B N 8 7 - 8 8 9 7 6 - 0 2 - 5 ( K p l t . )
INDHOLDSFORTEGNELSE Side
1 -
7 - 18 - 31 -
65 -
71 - 75 - 91 -
103 -
117 -
125 -
142 -
155 -
6 NYAN ERKENDT E HERBICIDER, NEDVISNINGS- OG VÆKST
REGULERING SMIDLER
. E. Jiihl Petersen, Institut for U k rudtsbekæmpelse 17 NYANERKE N DTE HER BIC IDER TIL HAVEBRU G S K U L T U R E R
Georg Noyé, Institut for U k r u dt sb ek æm pe ls e
30 NYANER K END T E H E R BIC IDER I SKOVKUL TU RE R OG LÆHEGN Thomas Rubow, Institut for Ukrudts b e k æ m p e l s e 64 HE RBICIDER OG V Æ K S T R E G U L E R I N G S M I D L E R U N D E R A F
PRØVNING
P. Elbæk Jensen, Institut for Ukrudtsbekæmpelse 70 H E R BIC I DER OG VÆKST REGUL ERE ND E MIDL E R UND ER A F
PRØVNING
Hans Kristensen, La nds konto re t for Planteavl 74 AFPRØVNING I FREMTIDEN
P. Elbæk Jensen, Institut for U k rudtsbekæmpelse 90 UD NYTTELSE AF SKADETÆRSKLER FOR UKR UD T I EUROPA
P. Kryger Jensen, Institut for Ukrudts b e k æ m p e ls e 102 HVOR OFTE SKAL VI - TEORETISK S E T - SPRØ J T E M O D
UKRUDT?
J.C. St r e i b i g , D e n kgl. V e t e r i n æ r og L a n d b o h ø j skole
116 M U L I G H E D E R F O R A T A N V E N D E R E D U C E R E D E D O S E R A F CERONE (ETHEPHON) I VÅRBYG
Ole Permin, Institut for Uk ru d t s b e k æ m p e l s e
124 M U L I G H E D E R F O R A N V E N D E L S E A F R E D U C E R E D E D OSERINGER AF HER BIC IDER
K.E. Thonke, Institut for Ukr u d t s b e k æ m p e l s e 141 VÆSKEMÆNGDE, TRYK OG D Y S E S T Ø R R E L S E V E D SPRØJT
NING MED ET S Y S T E M I S K H ERBIC ID
Ole Permin, Institut for U k r u d t s b e k æ m p e l s e
154 R E G N S I M U L A T O R - ET H J Æ L P E M I D D E L V E D VURDERING AF PESTICIDER
Jens Kristensen, Institut for Ukrudtsbekæmpelse 169 NEDB Ø REN S INDFLYDELSE PA EFF EK TE N AF N O G L E H E R
B ICIDER
P. Kudsk, Institut for Uk rudt s b e k æ m p e l s e
184
198
210
222 236
250 26 2
293
301 305
315
3 23 170
343
183 T EM PE R A T O R E M S OG LÜ FTF ÜGTIG HED ENS INDFLYDELSE PA DPX-L5300 OG CGA 131036
K.E. T h o n k e og Per Kudsk, I n s t i t u t f o r U k r u d t s bekæmpelse
197 RACER 25 EC, FLUOROCHLORIDON, TIL UKRUDTSBEKÆMP
ELSE I HVEDE OG RUG
Kristian Klaaborg, A/S Dansk Shell .
209 BUT ISAN S, METAZ A CHLO R - TIL UKRUDTS B E K Æ M P E L S E I VINTER- OG V A R R A P S S A M T I K A L
Jørg e n Lundsgaard, BASF Danmark A/S
221 V Æ K S T R E G U L E R I N G AF V A R - OG V I N T E R R A P S M E D ETHEPHON (CERONE)
Vagn A. Christensen, A/S Dansk Shell
235 ALTERNATIVER TIL REGLO NE I FREMSPIRINGSFASEN Georg Noyé, Institut for Ukrudtsbek æm pe ls e 249 ALTERNATIV HØSTMETODE: N E D V I SN ING M ED REGLONE I
RAPS
Anne Fønnesbech, ICI Danmark A/S
261 FLAMMEBEHANDLINGSEFFEKT PA AFGR ØDE R OG UKRUDT Jakob Vester, Institut for U k r u d t sbe kæ mp el se 292 UKRUDTSFLORAENS UDVIKLING I RE LAT ION TIL JORDBE
HANDLING MED OG UDEN UKRU DTSSPRØJTNING
Chr. H o l m - N i e l s e n , I n s t i t u t f or U k r u d t s b e kæmpelse
300 HERBICIDANVENDELSE VED ETABLERING OG PLEJE AF LÆGHEGN
Thomas Rubow, Institut for Ukrudtsbekæmpelse 304 U D V INTRINGSPROBLEMER EFTER HERBICIDBEHANDLING
Karen Ravn, Institut for Uk rud tsbekæmpelse
314 M A L I N G A F P E S T I C I D K E M I K AL I E R S F O R E K O M S T I GRUNDVAND
A r n e H e l w e g og G i t t e Feld ing , A n a l y s e l a b o r a toriet for Pesticider
322 P E S T I C I D E R S I N D F L Y D E L S E PA NÆRI NG S KVALITETEN I KARTOFLER
Erik Kirknel, Analyselabo rator iet for Pesticider og Torben Leth, L e v n e d s m idd elsty re l s e n
342 UTILSIGTEDE EFFEKTER PA JORDENS S V A M P E F L O R A VED BRUG AF T ILT 250 EC I KORN
Susanne Elmholt, A n a l y s e lab orato ri e t for Pesti
cider
348 A T R A Z I N R E S I S T E N S HOS ALM. B R A N D B Æ G E R (SENECIO VULG A RIS L.)
Jens Kreim Larsen, Den kgl. Ve te r i n æ r - og Land
bohøjskole og Institut for Ukrudts be kæ mp el se
3. Danske Planteværnskonference/Okrudt 1986
NYANERKENDTE HERBICIDER, NEDVISNINGS- OG
VÆKSTREGULERINGSMIDLER
E. J u h l P e t e r s e n , I n s t i t u t f o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g , 4 2 0 0 S l a g e l s e
Indledning
I 1985 blev der a n m e l d t 80 herbicider, 3 n e d v i s n i n g s m i d l e r og 4 v æ k s t r e g u l e r i n g s m i d l e r til a f p r ø v n i n g i l a n d b r u g s afgrøder. F o r d e l i n g e n af h e r b i c i d e r v a r 46 i korn, 3 i frøgræs, 9 i raps, 4 i ærter , 11 i majs , 1 i h ø r og 3 til gårdspladser og veje. Nedvisnin gsmid ler ne var til a n v e n d e l se i raps, ærter og kartofler og v æ k s t r e g u l e r i n g s m i d l e c n e i korn, frøgræs og raps.
Ved årets s lu t n i n g blev 14 midle r anerkendt før s t e gang og 14 a l l e r e d e a n e r k e n d t e m i d l e r fik u d v i d e t e l l e r æ n d r e t anerkendelse. Af de 28 midler er 12 endnu ikke m a r k e d s f ø r t og d e r f o r i k k e o p t a g e t i l i s t e n over a n e r k e n d t e p l a n t e b e s k y t t e l se sm id ler for 1986.
M iS 2 å S .
Alle a f p r ø v n i n g e r er udført som ma rkforsøg i l a n d b r u g s a f grøder, o v e r v e j e n d e hos l and m æ n d på Vestsjælland. V i r k n i n g en er o p g j o r t v e d o p t æ l l i n g og v e j n i n g af de e n k e l t e u k r u d t s a r t e r p å 3 t æ l l e f l a d e r af p a s s e n d e s t ø r r e l s e pr.
parcel. F o r n e d v i s n i n g s - og v æ k s t r e g u l e r i n g s m i d l e r er de ø n s k e d e e f f e k t e r b e d ø m t v e d k a r a k t e r e l l e r s t r å m å l i n g . Skader p å a f g r ø d e n er b e d ø m t m e d k a r a k t e r og d e r er i de fleste f o r s ø g f o r e t a get udbyttemålinger.
J
Itoe_anerkenäelser
Dicalon (MCPA 4 50 g + d i c h l o r p r o p 270 g + dicamba 30 g/li- ter) er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af h a n e k r o i byg m e d 2,5 l i t e r pr. ha. D i c a l o n v i r k e r på h a n e k r o og andre a r t e r s o m a n d r e m i d l e r m e d t i l s v a r e n d e s a m m e n s æ t n i n g . D i c a l o n er markedsført.
EK_184h (mechlorprop 450 g + ioxynil 50 g + br omoyxonil 60 g / li t e r ) er a n e r k e n d t il b e k æ m p e l s e af kamille, v a l m u e , æ r e n p r i s , tv e tand, s t e d m o d e r og f u g l e g r æ s i v i n t e r s æ d o m e f t e r å r e t i s t a d i e 2-3 m e d 3, 0 - 3 , 5 l i t e r pr. ha. I det t i d l i g e f o r å r k a n k a m i l l e , v a l m u e , æ r e n p r i s og f u g l e g r æ s b e k æ m p e s m e d 3,5-4,0 l i t e r pr. ha. EK 1 8 4 h er a f p r ø v e t g e n n e m 2 år og har v ist g od e f f e k t p å de n æ vn te a r t e r , s å v e l s o m m i d l e t er s k å n s o m t o v e r f o r afgrøden. EK 1 8 4 h er ikke marke ds fø rt pr. 1/2-86.
L o nt r a n i l - ( c y a naz i n 200 g + c l o p y r a l i d 100 g / l iter) er anerkendt til be k æmpelse af kamille, agersennep og p il eu rt i v å r r a p s m e d 1,0 lit er pr. ha n å r u k r u d t e t har 2-4 b l ad e . L o n t r a n i l er a f p r ø v e t g e n n e m 2 år og h a r en god v i r k n i n g p å kamille og pileurt. Bekæ mp e l s e n af agersennep er rimelig, og kan n æ p p e o p n å s b e d r e af a n d r e m i d l e r . Der er p æ n e merudbytter for bekæmpelsen. Lontranil er endnu ikke m a r kedsført.
SitasajxA. C o m b i ( p h e n m e d i p h a m 1 6 0 g + c l o r p y r a l i d 33 g /lite r ) er a n e r k e n d t s o m et l e d i e t s p r ø j t e p r o g r a m m o d ukrudt i bederoer til bekæ mpels e af kamille, snerlepileurt og t v e t a n d m e d 3,0 l i t e r pr. ha n å r u k r u d t e t h a r 2-3 løvblade.
B e t a s a n a C o m b i har en s p e c i e l g o d v i r k n i n g på k a m i l l e og snerlepileurt, m en har naturl igv is o g s å virkning p å a n d e t t o k i m b l a d e t ukrudt, s o m er f r e m s p i r e t v e d s p r ø j t n i n g e n . Betasana Combi er markedsført.
S?taron_ ( p h e n m e d i p h a m 80 g + e t h o f u m e s a t 100 g/liter) e r a n e r k e n d t s o m et l e d i et s p r ø j t e p r o g r a m m o d u k r u d t i bederoer til bekæ m pel s e af pileurt, hyrdetaske, fuglegræs, tvetand, agerstedmoder, hvi dmelet gå s e f o d og enårig rapgræs med 4,0 liter pr. ha når beder oer nes to første løvblade er
2
ærtestore. B e t a r o n s v a r e r i o v e n n æ v n t e d o s e til B e t a n a l - N o r t r o n 2, 0 + 2 , 0 l i t e r pr. ha og v i r k e r h e l t s o m d e n n e tankblanding. Betaron er markedsført.
Bet_4 8 3 _ ( p h e n m e d i p h a m 125 g + d e s m e d i p h a m 34 g / l i t e r ) er a n e r k e n d t s o m et l e d i et s p r ø j t e p r o g r a m m o d u k r u d t i bederoer til b e k æ m pel s e af h v i d mel et gåsefod, agersennep, tvetand, æ r e n p r i s og f u g l e g r æ s m e d 2,7 l i t e r pr. ha når u k r u d t e t h a r 1-2 l ø v bl a de. I f o r s ø g e n e har 2,7 l i t e r B e t 483 s a m m e effekt som 4,0 liter Betanal, hvilket skyldes, at desmedipham er kraftigere v irk ende end phenmedipham, m e n m u l i g v i s o g s å en v i s s y n e r g i s t i s k e f f e k t af n e t o p d e n n e kombination. Bet 483, der nu hedder Betanal C o m p a c t er ikke markedsført.
Phenmedipham. Der er anerkendt 3 nye p h e n m e d i p h a m - m i d l e r alle i n d e h o l d e n d e ca. 16% p h e n m e d i p h a m . I n g e n af d e m er navngivet eller markedsført.
PLK_Prad_o_ (at r azi n 200 g + p y r i d a t 200 g/kg) er a n e r k e n d t til b e k æm pe ls e af en- og t okimb l a d e t frøukrudt i majs, når u k r u d t e t h a r 2-4 b l a d e m e d 3,0 kg pr. ha. P L K P r a d o v i r k e r på l i n i e m e d 2,0 l i t e r 50% A t r a z i n , m e n m e d l a v e r e a t r a z i n - m æ n g d e og d e r m e d m i n d r e r i s i k o for f ø l g e n d e a f g r ø d e . P L K Prado er ikke markedsført.
Dicazin (atrazin 167 g + dicamba 28,3 g/liter) er anerkendt til bekæ mpe l se af en- og t ok imbla det frøukrudt i majs, når u k r u d t e t h a r 2-4 b l a d e m e d 4,0 l i t e r pr. ha. D i c a z i n v i rk e r p å l i n i e m e d e l l e r l i d t b e d r e end 2,0 l i t e r 50%
atrazin. Også m e d Dicazin vil atr azinm æ n g d e n v æ r e lavere, men dette m idd e l er heller ikke markedsført.
Barva_d_e__25_F_ ( d i m e t h i p i n 250 g / l i t e r ) er a n e r k e n d t til nedvisning af kartoffeltop før opt agning af kartofler m e d 2,5-3,0 l i t e r pr. ha. B a r v a d e 25 F v i r k e r l a n g s o m m e r e end Reglone, m e r e på l i n i e m e d P u r i v e l m e d en g o d n e d v i s n i n g efter 10-20 dage. Harvade 25 F er ikke markedsført.
EK—C h l o r m e g u a t_ (chlormequat 460 g/liter) er an erkendt til
3
stråforkortning af vinterhv ede om foråret, når h v e d e n er i s t a d i e 3-4 m e d 2,0 l i t e r pr. ha. E K - C h l o r m e q u a t v i r k e r på l i n i e m e d a n d r e c h l o r m e q u a t m i d l e r . M i d l e t er e n d n u ikke markedsført.
I
T erpal_ C _ ( c h l o r m e q u a t - c h l o r i d 305 g + ethephon 155 g/liter) er anerkendt til stråforkortning af vinterhvede og v i n t e r b y g o m f o r å r e t i s t a d i e 8-9 m e d 2,0 l i t e r pr. ha. T e r p a l C h a r en god s t r å f o r k o r t e n d e v i r k n i n g og r e d u c e r e r d e r m e d lejetilbøjeligheden. Terpal C er endnu ikke markedsført.
Odvidede anerkendelser
20_DF_ +_ J3xJLt_r_il. der i 1985 blev ane r kendt til forår san v end else i vintersæd, er udvidet til også at kunne anvende s om efteråret i vintersæd. Til de t t e brug er o x i t r i l d o s e r ingen h alveret således, at der anvendes 20 g G l e a n 20 D F + 0,5 1 O x i t r i l pr. ha.
S w i p e 560 SCW s o m også blev an erkendt til vintersæd i 1985 har fået t i lføjet tvetand som b e k æ m p e l i g ved e f t er år sa nv en delse.
s o m b l ev a n e r k e n d t i 1 9 8 5 m e d 1,5 l i t e r pr.
ha til b e k æ m p e l s e af h a n e k r o , s n e r l e p i l e u r t , t v e t a n d og fuglegræs, har på baggrund af forts att e forsøg i 1985 fået æ n d r e t d o s e r i n g e n til 1,0-1,5 l i t e r pr. ha og t i l f ø j e t b u r r e s n e r r e s o m b e k æ m p e l i g . S t a r a n e M C P A er s t a d i g i kk e markedsført.
? f ^ er er anerkendt til b e k æ m p e l s e af en række ukrudt s art e r i vinterraps, har i fort sa t t e forsøg i 1984 -85 h a f t en s æ r d e l e s g o d e f f e k t p å e n å r i g r a p g r æ s og h a r f å e t denne art t i lføjet anerkendelsen.
Basgr_a_n__48_0 h ar f å e t æ n d r e t a n e r k e n d e l s e n til æ r t e r fra sprøjtning når ærterne er 8 - 1 0 cm høje til sprøjtning, når u k r u d t e t har ca. 2 l ø v blad e. E f t e r .den g a m l e a n e r k e n d e l s e var ukrudtet ofte for stort og delvis d æ k k e t af ærterne, så virkningen kunne blive for svag.
Fus^ilade h ar f å e t æ n d r e t a n e r k e n d e l s e s t e k s t e n m e d h e n s y n 4
til t i d s p u n k t e r og d o s e r sål e d e s , at d e r i h u r t i g v o k s e n d e afgrøder an vendes 1,5-2,0 liter pr. ha, når kvikken har 3-4 bla d e og i å b n e r æ k k e k u l t u r e r (roer m.v.) a n v e n d e s 2 x 1,5 liter pr. ha. D o s er i n gen til bek æmpelse af flyvehavre eller spildkorn er neds at til 1,0-1,5 liter pr. ha.
Phe n m ediphammJL_dJL_e_r_ s amt_ jc_ajikj3j_aj\djji^exne _B e t a n a J -_No.C.ttQDx Betanal-_Gol tix_ o_g__Gol t ix__+__sun_ o_i_l__ll _ E_ har a l l e f å e t æ ndr e t a n e r k e n d e l s e s t e k s t e n s å l e d e s a t den g e n e r e l t i n d ledes s å l e d e s : A n e r k e n d t s o m et l e d i et s p r ø j t e p r o g r a m i b e d e r o e r t i l b e k æ m p e l s e af ...
Dermed er di s se anerkend e lse r bragt m e r e i o v e r e n s s t e m m e l s e med nuværende praksis, hvor m a n sjældent anvender et enkelt middel en gang i bederoer, men anvender flere sprøjtninger m e d f o r s k e l l i g e m i d l e r el l e r k o m b i n a t i o n e r a f h æ n g i g af ukrudtsfloraen.
Sammendrag
H e d v i r k n i n g f r a 1 / 1 - 1 9 8 6 er d e r a n e r k e n d t e n r æ k k e ukrudtsmidler, et enke lt nedvisn ing smidd el og 2 v æ k s t r e g u leringsmidler. Det er overvejende midl er med kendte v i r k som m e stoffer, der er anerkendt, m en 3 af mi d lerne indehol
der nye v i r k s o m m e s tof f er. Der er r o e h e r b i c i d e t B e t 4 8 3 , hvori d e s m e d i p h a m indgår, maj sher b i c i d e t PLK Prado, hvori p y r i d a t i n d g å r s a m t n e d v i s n i n g s m i d l e t H a r v a d e 25 F, d e r indeholder dimethipin. Ingen af de nye virkstoffer er endnu godkendt af Miljøstyrelsen. Anerkend els en af en række roe- herbicider er moderniseret, så teksten passer bedre til det aktuelle brugsmønster..
En ret s t o r del af de a n e r k e n d t e m i d l e r er e n d n u i k k e godkendt af M i l j ø s t y r e l s e n og kan derfor ikke markedsføres.
Dette har væ r e t ti l fældet gennem de seneste 2-3 år, og der kan v ære f l e r e å r s a g e r derti l, m e n d et er et f ak tum, at a d s k i l l i g e o g s å t i d l i g e r e a n e r k e n d t e m i d l e r a f v e n t e r en godkendelse af Miljøstyrelsen.
Litteratur
Petersen, E. J u h l og J e n s e n , P. E l b æ k (1985): R e s u l t a t e r fra a f p r ø v n i n g , u k r u d t 1 og 2. S t a t e n s P l a n t e a v l s f o r s ø g , Planteværnscentret, Flakkebjerg. 408 sider.
5
P l a n t e b e s k y t t e l s e s m i d l e r a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af p l a n t e s y g d o m m e , s k a d e d y r og uk r u d t , til n e d v i s n i n g af f r ø a f g r ø d e r og k a r t o f f e l f o r s ø g s a m t til v æ k s t r e g u l e r i n g . Statens Planteavlsforsøg 1986, s. 51-77.
6
3. Danske Planteværnskonference/Okrudt 1986
NY ANERKENDTE HERBICIDER TIL HAVEBRUGSKULTURER
G e o r g N o y é ,
I n s t i t u t f o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g , 4 2 0 0 S l a g e l s e
Indledning
I vækstperioden 1985 var 28 herbicider og vækstr e g u l e r e n d e midler til a f p rø vn i n g i havebrugsafgrøder.
F o r d e l i n g e n p å a f g r ø d e r var 4 i p u rlø g, 5 i løg, 1 i kål, 1 1 spinat, 1 i r a d i s til frø, 1 i s k o r z o n e r r o d , 1 i c h r y santhemum, 3 i sukkermajs, 6 i konservesærter, 3 i jordbær, 2 i blomsterløg, 6 i planteskolekulturer, 2 i fr u g t p l a n t a g e samt 5 m i d le r i 9 forskellige grønsager.
Nedenstående o m t a l e s de midler, der har opn åe t a n e r k e n d e l s e / u d v i d e l s e af a n e r k e n d e l s e n . I s k r i v e n d e s t u n d er kun Fusilade g o d k e n d t af Miljøstyrelsen.
Atrazin oa d i cam b a
D i c a z i n ( a t r a z i n 167 g og d i c a m b a 28,3 g pr. lite r ) er anerkendt til b e k æ m p e l s e af en- og t ok imb lad e t frøu kr ud t i majs, når uk ru d t e t har 2-4 blade m e d 4,0 liter pr. ha.
Baggrund for anerkendelsen.
Forsøg 453/83
Dicazin er a n ve nd t m ed henholdsvis 6,0 og 12,0 liter pr. ha på su kkerma j sen s 3-4-bladstadie m e d forbigående skade til følge. Odbytte ved høst er ikke påvirket af behandlingerne.
7
Forsøg 451/84
D i c a z i n er a n v e n d t m e d h e n h o l d s v i s 3,0, 5,0 og 10,0 l i t e r pr. ha på suk k erm a jsen s 4-5-bladstadie. Alle doseringer har g i v e t b l adsvidning'er og v e d b r u g af 5,0 og 10,0 l i t e r pr.
ha er udbyttet sænket.
U k r u d t s e f f e k t e n er 1 00% v e d h e n h o l d s v i s 5,0 og 10,0 lit e r pr. ha, m e n s 3,0 l i t e r pr. ha har v i r k e t d å r l i g e r e e n d 2,0 kg (50%) Atrazin.
Forsøg 451/85
D i c a z i n er b e n y t t e t m e d 4,0 og 8,0 l i t e r pr. ha p å m a j s e n s 3 - 6 - b l a d s t a d i e m e d u b e t y d e l i g s y n l i g skade. U d b y t t e t er ikke p å v i r k e t n e g a t i v t e f t e r n o g l e af b e h a n d l i n g e r n e . Ukrud tse f fek t en er på 99-100%.
Atrazin + pvridat
P L K P r a d o (a t r a z i n 2 0 0 g + p y r i d a t 2 5 0 g pr. l i t e r ) er anerkendt til bekæ m pel se af en- og tokim bl ad et f r ø u kr ud t i majs, når ukrudtet har 2-4 blade m e d 3,0 kg pr. ha.
§592E ^ n d f o r .anerkendelsen.
Forsøg 453/83
P L K P r a d o m e d h e n h o l d s v i s 4,0 og 8,0 k g pr. ha er b e n y t t e t på s u k k erm a jse n s 3-4-bladstadie m e d svag forbigående skade til følge. U d b y t t e er ikke p å v i r k e t n e g a t i v t . U k r u d t s m æ s sigt har begge doseringer haft 1 0 0% effekt.
Forsøg 451/84
PLK Prado er anvendt m e d h en holds vis 2,0, 4,0 og 8,0 kg pr.
h a p å s u k k e r m a j s e n s 4 - 5 - b l a d s t a d i e , u d e n at n o g e n af d o s e r i n g e r n e h a r p å v i r k e t u d b y t t e t n e g a t i v t t der ha r dog efter sa mtlige doseringer været forbig åe nd e svidninger af m a j s e n . U k r u d t s m æ s s i g t h ar a l l e 3 d o s e r i n g e r g i v e t 10 0%
effekt.
Forsøg 451/85
P L K P r a d o er a n v e n d t p å m a j s e n s 3 - 6 - b l a d s t a d i e m e d h e n holdsvis 2,0, 4,0 og 8,0 kg pr. ha m e d stigende f orbigående
8
skade v e d s t i g e n d e doseri ng. I n g e n af d o s e r i n g e r n e har påvirket u d b y t t e t negativt. Ukru dtseffekten har været 1 0 0% ef t e r 4,0 og 8,0 kg, m e n s 2,0 kg pr. ha h a r e f t e r l a d t l i d t ukrudt, s p e c i e l t pileurt.
Cvanamid
A l z o d e f ( c y a n a m i d 49%) er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af n y f remspiret t o k i m b l a d e t frøukrudt i kepaløg og porrer, når di s s e er m i n d s t 8 c m høje, s a m t i e t a b l e r e d e p u r l ø g før afpudsning m e d 40,0 liter pr. ha.
Bagrund for.anerkendelsen.
Alzodef er i alle de efterfølgende forsøg be n yttet m e d 40,0 liter pr. ha. I alle forsøgene er udla gt jordherbicider ved kulturstart.
Forsøg 402 og 404/83
S å l ø g p å l e r j o r d . B e h a n d l i n g p å 4 - 8 c m l ø g . I n g e n kulturskade. R i m e l i g ukrudtseffekt.
Forsøg 411/83
P l a n t e d e p o r r e r p å lerjo rd. S v a g f o r b i g å e n d e s k a d e n å r porrene har fo ld e t b l adene ud. Rimelig ukrudtseffekt.
Forsøg 411/84
P l a n t e d e p o r r e r . U d b y t t e m æ s s i g t h a r A l z o d e f ikke s k a d e t p o r r e n e v e d b e h a n d l i n g på 25 c m s t o r e p o r r e r s k ø n t f o r b i gående svidningsskader. God ukrudtseffekt.
Forsøg 402/84
P u r l ø g til k o n s u m . B e h a n d l i n g p å 8- 10 c m o v e r v i n t r e d e purløg. G u l e bladspidser. God ukrudtseffekt.
Forsøg 404/84
Såløg på l e r b l a n d e t sandjord. Behandling på 5 og 8 cm høje løg. S v i d n i n g af b l a d s p i d s e r . I n g e n u d b y t t e r e d u k t i o n . G o d ukrudtseffekt.
9
Forsøg 406/84
S å l ø g på lerjord. B e h a n d l e t på 5 og 7 c m s t o r e løg. F o r b i gående svidning af ramte blade. R i m e l i g ukrudtseffekt.
Forsøg 402/85
Efterårssåede pur løg til konsum. B e h a n d l e t på 12-26 c m høje purløg. Skade på bladspidser. R i m e l i g ukrudtseffekt.
Forsøg 40 4/85
S å l ø g på f i n s a n d e t jord. B e h a n d l e t p å 5 eller 8 c m h ø j e løg. Forbigående svidning. Ingen udbyttereduktion. R i m e l i g god ukrudtseffekt.
F luazifop-butvl oa Fl uazifop-P-butvl
Fusilade (fluazifop-butyl 25%) og PP0 05 (fluazifop-P-butyl 12,5%) er beg g e a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af kvik i æ rt e r , kepaløg og purløg. I hurtig v o k s e n d e afgrøder anvendes 1,5- 2,0 liter pr. ha når kvikken har 3-4 blade. I åbne række- kulturer anvendes 2 x 1,5 liter pr. ha.
Anerkendt til b e kæmpelse af kvik i busketter, løv- og n å l e t r æ k u l t u r e r m e d 2 , 5 - 3 , 0 l i t e r pr. ha. V e d g e n v æ k s t s u p p l e r e s m e d 1,5 liter pr. ha. E n d v i d e r e a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af f l y v e h a v r e o g s p i l d k o r n i o v e n n æ v n t e kulturer, når flyvehavre eller s p i l d k o r n har 3-4 blade, med 1,0-1,5 l i t e r pr. ha.
?299Ei?D^.i2E-anei!s?ndelseni
De efterfølgende forsøg er p r i m æ r t u d f ø r t som t o l e r a n c e f or
søg. Virkningen på kvik og f ly v e h a v r e er hovedsagelig h e n tet fra tilsvarende landbrugsforsøg.
Forsøg 409/84
S å l ø g t o l e r a n c e f o r s ø g h v o r F u s i l a d e 1,5 liter pr. h a er b e n y t t e t 2 ga n g e og P P 0 0 5 1,5 l i t e r pr. ha er b e n y t t e t h e n h o l d s v i s 1 og 2 gange. I n g e n af b e h a n d l i n g e r n e h a r skadet løgene.
l o
Forsøg 403/85
Såløg hvor h e n h o l d s v i s F u s i l a d e og P P 0 0 5 er b e n y t t e t m e d 3,0 liter pr. h a u d e n s k a d e på l ø g u d b y t t e t , dog m e d f o r b i gående svag skade af Fusilade.
Forsøg 453/B4
Konservesærter hvor Fusilade 1,5 liter pr. ha og PP005 m ed 1,5 og 3,0 l i t e r pr. ha er b e n y t t e t p å 25 c m h ø j e æ r t e r uden skade efter ' no g le af behandlingerne.
Forsøg 453/85
K o n s e r v e s æ r t e r t o l e r a n c e f o r s ø g h v o r F u s i l a d e og P P 0 0 5 er a f pr ø v e t m e d 3,0 l i t e r pr. ha. F u s i l a d e har g i v e t f o r b i gående små kulturskader. PP005 har ikke givet kulturskader.
Forsøg 401/85
Purløg toleranceforsøg. Fusilade er brugt m e d 3,0 liter pr.
ha med meget s må forbigående kulturskader.
Forsøg 506/83-84
Toleranceforsøg m ed Bornholmsk røn på priklebed hvor F us i
lade er b en yttet 2 år i træk m e d 3,0 liter pr. ha h e n h o l d s vis 1 og 2 gange pr. år uden kulturskader.
Forsøg 507/83-84
Toleranceforsøg m e d Abies nord ma n i a n a på priklebed. F u s i l a d e er b r u g t 2 år i t r æ k m e d 3,0 l i t e r pr. h a h e n h o l d s v i s 1 og 2 gange u d en kulturskader.
Forsøg 508/83-84
Toleranceforsøg m e d Picea abies på priklebed. Fusilade er b e n y t t e t 2 år i t r æ k m e d 3,0 l i t e r pr. h a h e n h o l d s v i s 1 og 2 gange uden kulturskader.
Forsøg 506/86
Toleranceforsøg m e d Spirea aguta hvor Fusilade og PP005 er benyttet efterår m e d 3,0 liter pr. ha uden kulturskader.
Forsøg 507/86
Toleranceforsøg hvor Sorbus lati fol ia på pri kl eb ed er e f terårsbehandlet m e d Fusilade og PP005 m e d 3,0 liter pr. ha
1 1
uden kulturskader.
Forsøg 508/86
Toleranceforsøg m e d Thuja occ. på priklebea hvor F u s il a de og PP005 er efterårsudbragt m e d 3,0 liter pr. ha m e d m e g e t små kulturskader.
Metazolachlor
B u t i s a n S ( m e t a z o l a c h l o r 500 g / l i t e r ) er a n e r k e n d t til bekæ m p e l s e af hyrdetaske, kamille, brandbæger, f u g l e g r æ s og ærenpris m e d 1,5-2,0 liter pr. ha lige efter s å n i n g / p l a n t ning af kål e x clusiv kinakål.
_Bagqrund_ fo_r__an_e_rkendel_sen_.
Forsøg 431/82
Rødkål. Be ha nd let før fr emspr iri ng m e d 2,5 og 5,0 l it e r pr.
ha. Svag udbyttenedgang. God ukrudtseffekt.
Forsøg 43 2/82
Sp i d s k å l . B e h a n d l e t e f t e r e t a b l e r i n g m e d 2,5 og 5,0 l i t e r pr. ha. Ingen skader. Ret dårlig effekt på ukrudt.
43 2/83
S p i d s kål . B e h a n d l e t ef t e r e t a b l e r i n g m e d 2,5 og 5,0 l i t e r pr. ha. Skade efter 5,0 liter. God ukrudtseffekt.
Forsøg 434/83
Rødkål. Be ha nd l e t før fremsp iri ng m e d 2,5 og 5,0 l i t e r pr.
ha. Lille - ingen skade. God ukrudtseffekt.
Forsøg 43 2/84
K i n a k å l . B e h a n d l e t ef t e r p l a n t n i n g m e d 1,5 l i t e r pr. ha.
S k a d e r d.v.s. s i n k e r u d v i k l i n g e n . G o d v i r k n i n g o g s å på brandbager.
Forsøg 433/84
Rødkål. Be h and l et før f re msp iring m e d 1,5 og 2,5 l i t e r pr.
ha. Ingen skader. Rim elig ukrudtseffekt.
1 2
Forsøg 434/84
Spidskål. B e h a n d l e t e f t e r p l a n t n i n g m e d 1,5 og 2,5 l i t e r pr. ha. I n g e n sk a d e r . G o d e f f e k t p å ukrudt.
Forsøg 431/85
B l o m k å l - 3 d æ k n i g e r . B e h a n d l e t m e d 1,5 l i t e r pr. ha.
Odbytte: ingen synlig skade. Ukrudtseffekt god.
Forsøg 433/85
Rødkål. B e h a n d l e t før fremspi ring m e d 2,0 og 3,0 liter pr.
ha. Ingen skad er p å rødkål. Rimelig god ukrudtseffekt.
Forsøg 432/85
Broccoli. B e h a n d l e t l i g e e f t e r p l a n t n i n g e l l e r på f r e m spiret ukrudt. Ingen skade ved behandling lige efter p l a n t ning, svag skade ved sen behandling. God ukrudtseffekt ved behandling før u krudts fremspiring.
Oxvfluorfen
Goal 25 W P (oxyfluorfen 25%) er anerkendt til b e k æ mp el se af frøukrudt i kepaløg når disse er 8 cm høje, s a m t i e t a b l e rede p u r l ø g f ør a f p u d s n i n g m e d 0,5 l i t e r pr. ha, når u k r u d t e t h a r o p til 6 b l a d e og m e d 0,75 l i t e r pr. h a v e d større ukrudt.
Ba3 3 r und_ f o r_ aner ken d el s en_.
Forsøg 401/82
Såløg (Goal flow). B e h a n dle t på 5-10 cm eller 12-16 cm høje løg. Ret k ra ft ig skade sp ecielt ved den tidlige behandling.
G od ukrudtseffekt.
Forsøg 405/82
Såløg (Goal flow), beh andlet på 6-12 cm eller 12-16 cm høje løg. Ret k ra ft ig svidning af løg m e d ma n g l e n d e udbytte til følge. God ukrudtseffekt.
Forsøg 402/83
S å l ø g (Goal flow ). B e h a n d l e t på 9-16 c m h ø j e løg. I n g e n skade på løg. God ukrudtseffekt.
13
Forsøg 403/83
Såløg (Goal flow). B e h a n d l e t p å 9 - 1 5 c m høje løg. I n g e n skade på løg. God ukrudtseffekt.
Forsøg 402/84
P u rløg - e t a b l e r e d e (Goal WP). B e h a n d l e t på n y s k å r n e purløg. Skade på skudspidser. G od ukrudtseffekt.
Forsøg 404/84
Såløg (Goal WP). b e h a n d l e t p å 3-6 c m e l l e r 7- 10 c m h ø j e løg. S v i d n i n g e r der i kke g i v e r u d s l a g i u d b yttet. R e t g o d ukrudtseffekt.
Forsøg 406/84
S å lø g (Goal WP). b e h a n d l e t på 3-7 e l l e r 6-12 cm h ø j e løg.
Svidninger specielt ved tidlig behandling. Ingen u d b y t t e tab. God ukrudtseffekt.
Forsøg 407/84
Sål øg (Goal WP). B e h a n d l e t på 3-7 e l l e r 7 - 1 2 cm h ø j e løg.
Svidningsskade specielt efter den tidlig e behandling. In g en udbyttereduktion. Rimelig god ukrudtseffekt.
Forsøg 402/85
Efterårssåede purløg (Goal WP). B e h a n d l e t på 12-26 cm høje p u r l ø g . S v a g s k a d e p å s k u d s p i d s e r a f p u r l ø g . D å r l i g ukrudtseffekt.
Forsøg 404/85
Såløg (Goal WP). B e h a n d l e t p å 4-6 c m e l l e r 6- 12 c m h ø j e løg. Svidningsskader specielt ved den tidlige be handling -
ingen udbyttereduktion. God ukrudtseffekt.
Metazolachlor
Butisan S (metazolachlor 500 g/1) er anerkendt til b e k æ m p else af hyrdetaske, kamille, brandbæger, fuglegræs og æ r e n p r i s m e d 1,5-2,0 l i t e r pr. ha l i g e e f t e r s å n i n g / p l a n t n i n g af kål exclusiv kinakål.
Baggrund for anerkendelsen.
14
Forsøg 431/82
Rødkål. B e h an d let før fremspiring m ed 2,5 og 5,0 liter pr.
ha. Svag udbyttenedgang. God ukrudtseffekt.
Forsøg 43 2/82
Spidskål. B e h a n d l e t ef t e r e t a b l e r i n g m e d 2,5 og 5,0 l i t e r pr. ha. Ingen skader. Ret dårlig effekt på ukrudt.
Forsøg 432/83
Spidskål. B e h a n d l e t e f t e r e t a b l e r i n g m e d 2,5 og 5,0 l i t e r pr. ha. S k a d e e f t e r 5,0 l i t e r pr. ha. G o d u k r u d t s e f f e k t . Forsøg 434/83
Rødkål. B e h a nd le t før fremspiring med 2,5 og 5,0 liter pr.
ha. Lille - ingen skade. God ukrudtseffekt.
Forsøg 432/84
Kinakål. B e h a n d l e t e f t e r p l a n t n i n g m e d 1,5 l i t e r pr. ha.
Skader dvs. sinker udviklingen. God virkning o g s å på br a n d bæger.
Forsøg 433/84
Rødkål. B e h a nd le t før fremspiring m e d 1,5 og 2,5 kg pr. ha.
Ingen skader. Rimelig ukrudtseffekt.
Forsøg 434/84
Spidskål. B e h a n d l e t e f t e r p l a n t n i n g m e d 1,5 og 2,5 l i t e r pr. ha. Ingen skader. God effekt på ukrudt.
Forsøg 431/85
Blomkål - 3 d ækninger m ed 1,5 liter pr. ha. Odbytte: ingen synlig skade. O k rudtseffekt god.
Forsøg 433/85
Rødkål. B e h a n d l e t før fremspiring m e d 2,0 og 3,0 liter pr.
ha. Ingen skader på rødkål. Rimelig god ukrudtseffekt.
Forsøg 432/85
Broccoli. B e h a n d l e t l i g e ef t e r p l a n t n i n g e l l e r på f r e m s piret ukrudt. Ingen skade ved behandling lige efter pl a n t ning, svag skade ved sen behandling. God ukrudtseffekt ved
15
behandling før ukrudts fremspiring.
Ox vfluor f en
Goal 25 W P (oxyfluorfen 25%) er anerkendt til bekæmpelse af f røukrudt i kepaløg når disse er 8 c m høje, samt i eta b le r e d e p u r l ø g f ø r a f p u d s n i n g m e d 0,5 l i t e r pr. ha n å r u k r u d t e t h a r o p til 6 b l a d e og m e d 0,75 l i t e r pr. ha v e d større ukrudt.
Baggrund for anerkendelse.
Forsøg 401/82
Såløg (Goal flow). Behandlet på 5-10 cm eller 12-16 cm høje løg. Ret kraftig skade specielt ved den tidlige behandling.
God ukrudtseffekt.
Forsøg 405/82
Såløg (Goal flow). Behandlet på 6-12 cm eller 12-16 cm høje løg. Ret kraftig svidning af løg m e d m a n g l e n d e udbytte til følge. God ukrudtseffekt.
Forsøg 402/83
S å l ø g (Goal flow). B e h a n d l e t p å 9-16 c m h ø j e løg. I n g e n skade på løg. God ukrudtseffekt.
Forsøg 403/83
Så løg (Goal flow). B e h a n d l e t p å 9 - 1 5 c m h ø j e løg. I n g e n skade på løg. God ukrudtseffekt.
Forsøg 402/84
P u r l ø g - e t a b l e r e d e (Goal WP). B e h a n d l e t på n y s k å r n e purløg. Skade p å skudspidser. God ukrudtseffekt.
Forsøg 404/84
S å l ø g (Goal WP). B e h a n d l e t p å 3-6 c m e l l e r 7 - 1 0 cm h ø j e løg. S v i d n i n g e r d e r ikke g i v e r u d s l a g i u d b y t t e t . Ret g o d ukrudtseffekt.
Forsøg 406/84
S å l ø g (Goal WP). B e h a n d l e t på 3-7 e l l e r 6 - 1 2 cm h ø j e løg.
16
Svidninger sp ec i e l t ved tidlig behandling. Ingen u d b y t t e tab. God ukrudtseffekt.
Forsøg 407/84
Såløg (Goal WP). B e h a n d l e t på 3-7 e l l e r 7 - 1 2 c m h ø j e løg.
Svidningsskade s p e c i e l t efter den tidlige behandling. Ingen udbyttereduktion. R i m e l i g god ukrudtseffekt.
Forsøg 402/85
Efterårssåede p u r l øg (Goal WP). Behandlet på 12-26 c m høje p u r l ø g . S v a g s k a d e p å s k u d s p i d s e r af p u r l ø g . D å r l i g ukrudtseffekt.
Forsøg 404/ 85
Såløg (Goal W P ) . B e h a n d l i n g p å 4-6 c m e l l e r 6 - 1 2 c m h ø j e løg. S v i d n i ng s ska d er specielt ved den tidlige b e h a n d l i n g - ingen udbyttereduktion. God ukrudtseffekt.
17
3. Danske Plantevaernskonference/Ukrudt 19 86
NYANERKENDTE HERBICIDER I SKOVKULTURER OG LÆHEGN
A P P R O V E D H E R B I C I D E S F O R U S E IN Y O U N G F O R E S T P L A N T A T I O N S AND W I N D B R E A K S .
T h o m a s R u b o w ,
I n s t i t u t f o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g , 4 2 0 0 S l a g e l s e
Summary
W o o d y cro ps h a v e t h e c h a r a c e r i s t i c t h a t the y o u n g trees, for a p e r i o d of s e v e r a l y e a r s a f t e r e s t a b l i s h m e n t , do n o t p r o v i d e any a p p r e c i a b l e c o m p e t i t i o n fo r the w e e d v e g e t a tion. As a result of the long rotation, it is e c o nomically n e c e s s a r y to k e e p c o s t s d o w n a t t h e n u r s e r y stage by c o n taining the n u m b e r of operations as m u c h as possible. This has r e s u l t e d in, f i r s t and f o r e m o s t , the use of w i d e - s p e c t r a h e r b i c i d e s w i t h a p o w e r f u l e f f e c t w h i c h are, in mo st cases developed as total h e r bi cid e s (chlortriazines, hexazinone, g lyphosate etc.)
As a result of poor selective p roperties and because of th e changes in the var ietal com pos i t i o n of the we ed population, due to the unilateral use of herbicides, there has been and s t i l l are s e r i o u s g a p s in the p o s s i b i l i t i e s a v a i l a b l e for w e ed control.
T h e a r r i v a l of the h e r b i c i d e s c l o p y r a l i d a nd f l u a z i f o p - butyl and trials work done has re m o v e d s o m e of the p ro b l e m s C l o p y r a l i d is a n e f f e c t i v e nreans of c o n t r o l l i n g C i r s i u m arvense and Conyza canadensis, this also presumably applies to many other m e m b e r s of the compositael fam i l y which occa- tionally become a w e e d problem in y ong tree crops.
18
The h e r b i c i d e h a s s h o w n to be l e n i e n t t o w a r d s P i c e a - and Abies s p e c i e s w h e n t h e r e c o m m e n d e d d o s e s a re u s e d a n d it m a y be u s e d at a ny t i m e d u r i n g t h e g r o w t h p e r iod. P i n u s species are sensitive.
w i t h o u t risk, be u s e d in all y o u n g tree crops, r e g a r d l e s s of the t i m e of year. T h e e f f e c t on Elymus repens is good, providing it is used at t h e 3-4 leaf stage.
A vigorous E ly m u s popul a tion wi ll often require a s u p p l e mentary treatment, at half the dosage rate, w h e n r e g r o w t h is at the s a m e stage of development.
Indledning
Pr. d. 1/1 19 8 6 er to h e r b i c i d e r m e d d e l t a n e r k e n d e l s e på området. An e r k e n d e l s e af be kæm p e l s e s m i d l e r til brug i v e d plantekulturer er en relativ sjælden be givenhed af to å r s a ger :
1) A n v e n d e l s e n af p e s t i c i d e r i d i s s e k u l t u r e r er af et så beskedent omfang, at de m ed afprøvning en forbundne o m k o s t n i n g e r - set m e d k e m i k a l i e i n d u s t r i e n s ø j n e - k a n være en t v ivl s om investering.
2) Udvikling af bekæmpelsesmidler, der specielt sigter på anvendelse i sk o vbrug og læhegn f o r e k o m m e r stort set aldrig, l i geledes af økonomiske grunde.
S o m k o n s e k v e n s af d e t t e er s k o v b r u g e t h e n v i s t ti l at s ø g e det eksisterende behov for kemiske h j æ l p e m i d l e r dækket ved hjælp af d e n s t o r e m æ n g d e p e s t i c i d e r , der f i n d e s o g til s t a d i g h e d u d v i k l e s til l a n d - og h a v e b r u g s f o r m å l e l l e r blandt t o t a l h e r b i c i d e r n e . De a k t u e l l e a n e r k e n d e l s e r er der f or til d e l s s k e t på g r u n d l a g af de r e s u l t a t e r , d er er tilvejebragt v e d landbrugsafprøvningen.
1. .Clog^ral id _£tidl L :__3 j_6-dichlqrEicolins^re)_
M a t r i g o n (100 g c h l o p y r a l i d pr. liter) er a n e r k e n d t til bekæmpelse af canadisk bakkestjerne i kulturer af gran- og ædelgran-arter m e d 1,5 - 2,0 liter pr. ha i april - maj, når
19
bakkestjernen er i kimblad- til rosetstadiet.
A n erkendt til bekæ mpe l se af tidselarter i kulturer af gran- og ædelgran- ar te r med 2,0 - 3,0 liter pr. ha i juni - juli, når tidslerne er i god vækst.
2•_?iyazifop^butYi
Fusilade (25* fluazifob-butyl) er anerkendt til b e k æ m p e l s e af kvik i busketter, løv- og nål et r æ k u l t u r e r med 2,5 - 3,0 l i t e r pr. ha, når k v i k k e n har 3-4 b l ad e. Ved g e n v æ k s t suppleres me d 1,5 liter pr. ha.
B a g g r u n d e n _ f o r _ane r kendelserne
Hatiiaan
Canadisk bakkestjerne: Der henvises til tidligere f r e m l a g t e forsøgsresultater (Rubow, T: 1985) . D er h e n v i s e s til (Statens P l a n t e v æ r n s c e n t e r , 1 9 8 1 og L a n d s u d v a l g e t for P l a n t e a v l , 19 8 0 , 1981, 19 8 2 , 1983) s a m t de e f t e r f ø l g e n d e f o r søgsresultater.
Se de efterføl gen d e forsøgsresultat
er .
D e r h e n v i s e s til: (Statens P l a n t e v æ r n s c e n t e r 1980, 1 98 1 , 1982, 19 8 3 , 1985), L a n d s u d v a l g e t for P l a n t e a v l (1980, 1981, 1982, 1983, 1984).
Se de efterfølgende forsøgsresultat
er.
Metode
Forsøgene er udført på friland og omfatter:
1) Bekæm p els e s f o r s ø g med agertidsel h.h.v. kvik.
2) Toler a nce u nde r søg e lser med forske lli ge træarter.
ad. 1) B e k æ m p e l s e s f o r s ø g e n e b l e v a n l a g t p å arealer, h v o r agertidsel h.h.v. kvik var den ab solut dominerende - A g e r t i d s e l :
N å l e t r æ e r :
fusilade
Kvik:
Løv- og nåletræer:
2o
evt. e n e s t e - u k r u d t s a r t . B e h a n d l i n g e r n e er u d f ø r t som breds pr øj t n ing m e d aim. rygsprøjte, væskemængde:
3 0 0 - 5 0 0 1 pr. ha. P a r c e l s t ø r r e l s e : 3 0 - 4 0 m^, antal gentagelser: 3.
ad. 2) Tolera n ceu n der s øge l sern e er udført i kulturer af 5 n å l e t r æ a r t e r og 1 l ø v t r æ a r t , der a l l e h a r s t å e t på b l i v e n d e v o k s e s t e d i 1-2 v æ k s t s æ s o n e r (al d e r f ra frø: 4-6 år). D i s s e f o r s ø g er a n l a g t m e d 10 g e n t a g elser a 1 plante og dens nærm e s t e o mgi v e l s e r (cirku- lær s p r ø j t e s k æ r m på 0,5 m ). F o r s ø g s p l a n t e r n e er u d v a l g t b l a n d t k u l t u r e r n e s p l a n t e r e f t e r f ø l g e n d e kriterier: Sunde, ubeskadigede, ensartede planter af n o r m a l t u d s e e n d e og vækst. S p r ø j t n i n g m e d s p e c i alsprøjte, tryk 3,5 bar, fladsprededyse, 500 1 væske pr. ha. E v e n t u e l u k r u d t s v e g e t a t i o n er f j e r n e t o m kring plan t ern e før sprøjtning.
Her ud over er fluazifop-butyls v irkning på et bredt u d s n i t af l ø v f æ l d e n d e tr æ e r og b u s k e u n d e r s ø g t v e d b r e d s p r ø j t n i n g ( p l a n t e r n e b e v i d s t overbruset) i et l-årigt, blandet løvtræhegn. Parcelstørrelse: 35 m 2
(10 X 3,5 m) .
2 1
R esultater l ^ .Chlorg ^ ral i d
Tabel ij. Bekæmpelse af agertidsel.
Ta ble 1^. Control of Cirsium arvense.
Sprøjte-
Behandling dato Dækningsgrad af ager tidsel , % Date of Amount of coverage,
Treatment treatment Cirsium arvense , *
1982 1983
21/6 27/7 15/9 25/5 l/f
1. Obehandlet/
Control 62 77 60 83
2. Matrigon
0,75 l/ha 21/6-82 78 12 18 30
3. Matrigon
1,5 l/ha 21/6-82 50 0 3 13
4. Matrigon
3,0 l/ha 21/6-82 75 0 0 2
5. Matrigon
0,75 l/ha 27/7-82 82 48 7 32
6. Matrigon
1,5 l/ha 27/7-82 83 37 2 5
7. Matrigon
3,0 l/ha 27/7-82 85 8 0 5
L S D 95 n. s. n. s. 16 12 16
22
Xabfil 2j. Bekæmpelse af agertidsel.
Table 2. Control of Cirsium arvense.
Sprøjtedato/Date of treatment: 6/7 1983
Behandling D ækn ingsg rad af agertidsel, %
Treatment Amount of coverage, Cirsium arvense
6/7-83 20/6-84 6/8-84
1. Obehandlet/
Control 75 73 82
2. Matrigon
0,75 l/ha 73 25 33
3. Matrigon
1,5 l/ha' 53 3 5
4. Matrigon
3,0 l/ha 83 3 5
l s d95 n. s. 23 18
Tabel 1 og og 2 repræsenterer 3 sprøjtetidspunkter i juni - j u l i og r e s u l t a t e r n e v i s e r s a m s t e m m e n d e en e f f e k t i v og vedvarende b e k æ m p e l s e af agertidsel m e d Matrigon-d o s e r i n g e r p å 1,5 liter (150 g c h l o p y r a l i d ) pr. h a og opefter.
23
Tabel 2j. Nordmannsgrans toleranceforhold.
Table 2j. The tolerance of Abies nordmanniana.
Sp røjtedato/Date of treatment. .1
Le d/treatment 1-5: d. 22/6-82. L e d / tre atm e n t 6-10: d. ’2 8 / 7 - 8 2 19 83- Træhøjde Karakter for skade,
Behandling v. s p r . 0 - 1 0 , 0 = u s k a d t ,10=dad Tree height Scale of dama ge 0-10, at trmnt. 0=no damage,10 = d e a d
Treatment 2 0/6-83 3/8-83
Høj de- t i l v æ k s t H e i g h t - i n c r e a s e
cm 1. Ubehandlet/
Control 16 0,1 0,0 11
2. Matrigon
0,7 5 1/ha 15 0,3 0,2 1 2
3. Matrigon
1,5 1/ha 16 0,0 0,0 14
4. Matrigon
3,0 1/ha 17 0,0 0,0 13
5. Matrigon
4,5 1/ha 14 0,2 0,1 9
l s d95 n. s. n. s. n. s. n. s.
6. Ubehandlet/
Control 14 0,0 0,0 12
7. Matrigon
0,75 1/ha 15 0,2 0,2 10
8. Matrigon
1,5 1/ha 15 0 ,0 0,0 12
9. Matrigon
3,0 1/ha 15 0,1 0,0 13
10 Matrigon
4,5 1/ha 17 0,0 0,0 12
LSD95 n. s. n. s. n. s. n. s.
24
Tahel 4. Østrigsk fyrs toleranceforhold;
Tahle 4. The tolerance of Pinus nigra austriaca.
Sprøjtedato/Date of treatment
Led/trmnt. 1-5: d. 22/6-82, led/trmnt
Behandling Treatment 1. Ubehandlet/
Control 2. Matrigon
0,75 l/ha 3. Matrigon
1.5 l/ha 4. Matrigon 3.0 l/ha 5. Matrigon 4.5 l/ha l s d95
6. Ubehandlet/
Control 7. Matrigon
0,75 l/ha 8. Matrigon
1.5 l/ha 9. Matrigon 3.0 l/ha 10 Matrigon
4.5 l/ha L S D 95
6-10: d. 28/7-82 1983 Tr æ hø j d e Karakter for skade,
v. spr. 0-10,0=uskadt,10=død Tr e e h eig h t Scale of damage 0-10, at trmnt.
cm
36 35 32 35 35 n. s.
35 37 41 42 34 7
0=no damage, 2 0/6-83
0 , 1
0,0 0,0 0,5 1,1 1 , 0
0,0 0 , 1
0,3 0,2 0,4 n. s.
10=dead 3/8-83
0 , 1
0,0 0 , 1 1 , 0 1,5 1 , 0
0 , 1 0 , 1 0 , 2
0,3 0,9 0,8
Høj de- til vækst H e i g h t - incr ease
cm
32 29 27 26 25 9
33 37 36 38 36 6 V e d s i d e n af de f r e m l a g t e e k s e m p l e r er h e l t t i l s v a r e n d e f o r s ø g u d f ø r t i u n g e k u l t u r e r af r ø d g r a n (P-icea a bi e s ) og
"nobilis" (Abies procera). Resultaterne viser, u n d e r s t ø t t e t af i a g t t a g e l s e r f r a p r a k s i s , a t g r a n - og æ d e l g r a n a r t e r tåler sprøj tni n g m e d M a t r i g o n på et tidspunkt, der n o r m a l t
25
må opfattes s o m særlig f ø l s o m t overfor bladherbicider. Fyr ha r v i s t sig m e r e f ø l s o m s å v e l i f o r s ø g s o m i p r a k s i s , hvorfor anerkend e lse ikke omfa tte r denne nåletræslægt.
F l uaz ifop-buty1_
Tabel 5. Rødels toleranceforhold.
Table 5. The tolerance of Alnas glutinosa.
S prøjtedato/Date of treatment: 22/6 1983 Additive: Le d /tr e atm e nt 2-5: Lis sapol 1,3 l/ha
Led/treatment 6- 9: Sun -oil 3,0 l/ha
Behandling Træhøjde Karakter for skade Høj de-
0-10, 0=uskadt ,10=død t i l vækst
Treatment Tree- Scale of damag e 0-10, Height
heigth 0=no d a m a g e ,10 =dead increase
cm 19 83 1984 1984 cm
22/6-83 20/9 21/6 27/9 1983 1984
1. Ubehandlet/
Control 46 0,0 0,0 0,0 26 43
2. Fusilade
2,0 l/ha 46 0,0 1,3 1,0 32 25
3. Fusilade
4,0 l/ha 51 0,8 0,8 0,7 17 38
4. Fusilade
8,0 l/ha 49 0,0 0,0 0,0 27 55
5. Fusilade
16,0 l/h 48 0,0 1,3 1,3 28 57
6. Fusilade
2,0 l/ha 50 0,0 1,1 1,1 29 40
7. Fusilade
4,0 l/ha 49 0,0 0,0 0,0 25 48
8. Fusilade
8,0 l/ha 51 0,0 0,0 0,0 29 56
9. Fusilade
16,0 l/h 49 0,0 0,0 0,0 30 39
l s d95 n. s. n. s. n. s. n. s. 12 n. s.
26
Tabel No r dma n n s g r a n s tolerance.
Tab l e Éj. The t olerance of Abies nordmanniana.
Samme f orsø g spl a n som i tabel 5.
Treatments similar to those in table 5.
Sprøjtedato/Date of treatment: 20/6 1983
Karakter for skade 0-10, Høj de- T r æ højde 0=uskadt, 10=<død tilvækst
Scale of damage 0-10, Height T r ee heigth 0=no damage, 10=dead increase
cm 19 83 1984 1984 cm
20/6-83 8/9 17/5 26/7 1984
1. 11 0,0 0,1 0,2 4
2. 12 0,2 0,2 0,7 2
3. 13 0,2 0,2 0,3 2
4. 12 0,3 0,3 0,5 2
5. 15 1,1 0,4 1,2 3
6 . 14 0,0 0,0 0,2 2
7. 12 0,2 0 ,0 0,3 3
8. 12 0,0 0,2 0,4 2
9. 11 1,1 0,5 0 ,8 2
LSD95 n. s. 0,8 n. s. 0,8 n. s.
T o l e r a n c e u n d e r s ø g e l s e r n e o m f a t t e r ud over e k s e m p l e r n e i tabel 5 og 6: R ø d g r a n (Picea abies), n o b i l i s (Abies p r o c e - ra), cypres (Chamaecyparis lawsoniana) samt e n lang rakke l ø v t r æ e r og b u s k e , der a n v e n d e s i l æ p l a n t n i n g s a r b e j d e t (hvidel, grønel, stilkeg, elm, hvidtjørn, syren m.fl.).
I n g e n af de u n d e r s ø g t e a r t e r er s k a d e t n æ v n e v æ r d i g t af fluazifop-butyl på trods af urealistisk høje doseringer og følsomt sprøjte ti ds p u nkt (skudstrækningsperioden).
Diskussion
Den udbredte anven d els e af atrazin i nåletrækulturer (jule
træ- og pyntegrøntproduktion) medfør er karakteristiske v e getationsændringer. Meget ofte udgøres den nye ukrudtsbes
27
tand af agertidsel, der udnytter de konkurrencefrie b e t i n g elser til at d a n n e m e g e t t æ t t e og f r o d i g e b e s t a n d e til skade for nåletræplanterne. I de senere år er også canadisk b a k k e s t j e r n e b l e v e t f a v o r i s e r e t v e d a t r a z i n a n v e n d e l sen, f or m e n t l i g som følge af resistensudvikling.
M e d f r e m k o m s t e n af clopyralid (Matrigon) er bekæ m p e l s e n af disse arter- og en række andre m e d l e m m e r af kurvb l o m s t f a m i - l i e n - b l e v e t b e t y d e l i g l ettere, i d e t s p r ø j t n i n g e n k an s æ t t e s ind på t i d s p u n k t e r , der er o p t i m a l e for u k r u d t s effekten uden risiko for kulturplanterne. M C P A og gl yphosat (Roundup) er ligeledes effektive midler m o d agertidsel, m e n kan af hens y n til nåletræplanterne ikke anvendes ved b r e d sprøjtning i t i dsr u mmet fra begyndende knopsvulmning til a f s l u t t e t s k u d m o d n i n g d.v.s. n e t o p i d e n periode, h v o r b e kæmp e l s e n bør finde sted.
K v i k er en af de m e s t s k a d e v o l d e n d e u k r u d t s a r t e r i u n g e plantninger på agerjord, i tidens løb har græsarten kostet u t a l l i g e v e d p l a n t e k u l t u r e r livet. B å d e m e d m e k a n i s k e og k e m i s k e m e t o d e r er det v a n s k e l i g t at b e k æ m p e kvik 1 0 0 % e f f e k t i v t , og får b l ot få o v e r l e v e n d e e k s e m p l a r e r fred, breder planten sig m e d forbløffende hast, såfremt l y s f o r holdene er tilstrækkelige.
I D a n m a r k h a n d e l s f ø r e s en ræk ke f r e m r a g e n d e k v i k m i d l e r , m e n f æ l l e s for de f l e s t e er at de b e s i d d e r ri n g e s e l e k t i v i tet i det effektive doseringsområde. Hertil kommer et par s k å n s o m m e herbicider, der imidlertid fordrer vinter sp rø j
tning m e d de problemer dette indebærer.
De genne mf ør te undersøgelser har vist, at der med F u s ilade r å d e s o v e r et k v i k m i d d e l , der r i s i k o f r i t kan a n v e n d e s i a l l e v e d p l a n t e k u l t u r e r u a n s e t d e r e s v æ k s t s t a d i u m , d et er alene kvikplanternes udvikling der er afgørende for sprøj
tetidspunktet.
Sammendrag
Vedplantekulturer er karakteristiske derved, at kulturplan
terne i en flerårig periode efter etabl er in ge n ikke udøver 28
nogen n ævne vær d ig konkurrence overfor ukrudtsvegetationen.
S o m følge af d e n l a n g e o m d r i f t s t i d er det en ø k o n o m i s k n ø d v e n d i g h e d a t h o l d e u d g i f t e r n e i p l e j e f a s e n n e d e v e d at indskrænke a n t a l l e t af indgreb m e s t muligt. Dette har m e d ført, at m a n f ø r s t og f r e m m e s t b e t j e n e r s i g af k r a f t i g t virkende b r e d s pek t red e herbicider, der i de fleste tilfælde er udviklet s o m t otalherbicider (chlortriaziner, hexaxinon, g l y p h osat m.fl.).
Som følge af r i n g e s e l e k t i v e e g e n s k a b e r og på g r u n d af ændringer i u kru d tsb e s t a n d e n s art ss a m m e n s æ t n i n g ved ensidig anvendelse af disse herbicider, har der været/er der nogle alvorlige m a n g l e r i bekæmpelsesmulighederne.
Ved f r e m k o m s t e n og a f p r ø v n i n g s a r b e j d e t m e d h e r b i c i d e r n e clopyralid og f lua z ifop-butyl er en del af va nskelighederne ryddet af vejen.
Clopyralid er et effektivt b e k æ mpel ses midde l overfor ager
tidsel og c a n a d i s k b a k k e s t j e r n e , d e t t e g æ l d e r f o r m e n t l i g også en række andre arter af kurvblomstfamilien, som lej
lighedsvis kan o ptræde som problemukrudts art er i v e d plante
kulturer.
Herbicidet har vist sig s kåns omt i det relevante d o s erings
område overfor gran- og ædelgranarter, hvor det kan an v e n des når som h e l s t i vækstperioden. Fyr er følsom.
Fluazifop-butyl kan risikofrit anvendes i alle ve d p l a n t e kulturer uan se t årstiden. Effekten på kvik er god, forudsat at det anvendes på 3-4 bladstadiet.
Ved kraftig kv ik be s t a n d m å der ofte regnes m e d supplerende s p r ø j t n i n g m e d h a l v d o s e r i n g , når g e n v æ k s t e n er på s a m m e udviklingstrin.
L i t t e r a t u r
Landsudvalget for Planteavl (1980, 1981, 1982, 1983, 1984):
Oversigt over Landsforsøgene.
29
Rubow, T. (1985): Canadisk bakkestjerne: Udbredelse, b e t y d ning og bekæmpelsesmuligheder. 2. Danske P lanteværnskonfe
rence, 299-312.
S t a t e n s P l a n t e a v l s f o r s ø g (1986): Plante be sk yt te ls es mi dl er a n e r k e n d t til b e k æ m p e l s e af p l a n t e s y g d o m m e , s k a d e d y r og ukrudt, til nedvisning af frøafgrøder og kartoffeltop s a m t til vækstregulering.
S t a t e n s P l a n t e v æ r n s c e n t e r (1980, 198 1, 1982, 1983, 1985):
Afprøvningsforsøg i Landbrugsafgrøder.
3o
3. Danske Planteværnskonference/Ukrudt 1986
HERBICIDER OG V Æ K S T - REGULERINGSMIDLER
UNDER AFPRØVNING
H E R B I C I D E S AND G R O W T H R E G U L A T O R S IN O F F I C I A L T E S T I N G .
P. E l b æ k J e n s e n ,
I n s t i t u t f o r U k r u d t s b e k æ m p e l s e F l a k k e b j e r g , 4 2 0 0 S l a g e l s e
S u m m ar y.
The r e s u l t s of t h e o f f i c i a l t e s t i n g of h e r b i c i d e s in D e n m a r k a r e i n c l u d e d in t h i s p a p e r . T h e h e r b i c i d e s m e n t i o n e d a r e not, as yet, o f f i c i a l l y r e c o g n i s e d . W e e d control in cereals is sh own in the h istograms below. Each column in the h i s t o g r a m is given as percent w e e d controlled by the h e r b i c i d e . A * m e a n s that t h e w e e d s p e c i e s h a s not b e en i n c l u d e d in t he t r i a l s for t h a t p a r t i c u l a r h e r b i c i d e dosage. A m i s s i n g c o l u m n indicates that the a m o u n t of weed was equal to or in excess of the untreated.
Indledning.
I 1 9 8 4 - 8 5 b l e v u d f ø r t 135 f o r s ø g m e d h e r b i c i d e r og v æ k s t regulerende m i d l e r ti l mel d t afprøvning i landbrugsafgrøder.
E fterårssprøjtning i 1984 var der me g e n interesse omkring fra ke mi k a l i e f i r m a e r n e s side. Vi har vi st aldrig tidligere udført så m a n g e forsøg i vintersæd, at resultatet så blev, at alt vi n t e r b y g og hal vdelen af vinter hvede n frøs væk, er m e g e t æ r g e l i g t . F o r å r s b e h a n d l i n g af v å r - og v i n t e r s æ d er også et stort o m rå d e m e d bred interesse omkring. Alt i alt l i gg e r l i d t m e r e e n d h a l v d e l e n af a f p r ø v n i n g s a r b e j d e t i korn. Den and e n halvdel er delt m e l l e m raps, frøgræs, roer, ærter, h e s t e b ø n n e , majs, k a r t o f l e r , o l i e h ø r og u d y r k e t areal.
31
