n Plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i Danmark 1985
102. årsberetning samlet ved Planteværnscentret
Lyngby 1987
Plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i Danmark 1985
102. årsberetning samlet ved Planteværnscentret
Lyngby 1987
Indhold Side
A. P e r s o n a l e v ed Institut for Plantepatologi, In stitut for Pe sticider, Planteværnsa fde ling en på Godthåb,
I nstitut for Ukrudtsbekæmpelse samt A n a l y s e l a b o r a t o r i e t
for P e s t i c i d e r ... 5
B. Ins t i t u t for Pla ntepatologi ... 15
I. A l m e n ov ersigt over plantep atol ogis k arbejde, H. R ønde Kris tensen ... 14
II. Oplysningsarbejdet, Ghita Cordsen Niels en og L ars A. H o b o l t h ... 21
I. In dber etninger om plan tesygdomme og skadedyr ... 22
2. Ve jrforholdene ... 24
3. S y gdomme på landb ru gsp lant er ... 2 7 4. Skad edyr på landbrug spla nter ... 38
5. S y gdomme på havebru gspl an ter ... 4 8 6. S k adedyr på hav ebru gsplanter ... 52
III. B o t a n i s k afdeling, Ib G. Dinesen ... 55
IV. V i r o l o g i s k afdeling, H . Rønde Krist ense n ... 62
1. Forsøgsa r b e j d e t ... 62
2. Nye angreb 1985 ... 72
V. Zoo l o g i s k afdeling, J. Ja kobsen ... 74
C. In stitut for Pe sticider ... 85
I. A l m e n oversigt, E. Nø ddegaard ... ... 8 5 1. Fo rsøgsarbejdet ... 86
2. Nye. midl er af prøvet i 1985 ... 105
D. P l a n t e v æ r n s a f d e l i n g e n på Godthåb, A. From Ni elsen 108
E. Institut for U k r u d t s b e k æ m p e l s e ... Ill I. Arbejd s o m r å d e ... Ill 1. L a n d b r u g ... ... Ill
2. A f p r ø v n i n g af m i dler ... 118
3. H a v e b r u g ... 120
4. Skovbrug, læhegn ... 121
5. U k r udtsbiologi ... 122
6. Herbicidernes persistens i jord ... 123
7. Kar - og klim aafd elingen ... . 124
8. Oplys n i n g s a r b e j d e t ... 127
F. A n a l y s e l a b o r a t o r i e t for Pe sticider ... 129
G. Publikatio ner ... 134
H . Konferencer, sympo sier og studierejser
153
P l a n t e v æ r n s c e n t r e t omf atter følgende fem enheder:
I n s t i t u t for Plantepatologi I n s t i t u t for Pesticider I n s t i t u t for Ukrudtsbekæmpelse
P l a n t e v æ r n s a f d e l i n g e n på Godthåb f o rsøgsgård ved Skander borg A n a l y s e l a b o r a t o r i e t for Pesticider
Centerleder: E. Henni ng Jensen
A. P E R S O N A L E V E D INSTITUT F OR PL AN TEPATOLOGI, INS TITU T F O R P E STICIDER,' PLANTEVÆRNSA FDEL INGE N PA GO D T H Å B S AMT INS TITU T FOR U K R U D T S B E K Æ M P E L S E OG A N A L Y S E L A BORATORIET F O R P E S T I C I D E R VED F L A K K E B J E R G
A D M I N I S T R A T I O N OG HOVEDKONTOR:
H o r t o n o m M e t t e Blaabjerg, fuldmægtig (fra 1. november).
T e k n i s k - a d m i n i s t r a t i v t p e r s o n a l e : B e n t Ibholt, overa ssis tent
K a r i n Per s s o n , overas sist en t
G el le T arborg, overas sist en t (til 1. juli).
A ase J ø r g e n s e n , assistent
Else Krist e n s e n , assistent (til 1. juli) S u s a n n e K l o k Petersen, assistent
Birte Præste g a a r d , assiste nt (fra 1. oktober).
H enrik L y n g Rasmussen, ko ntorelev (til 1. februar) Lene F r e d e r i k s e n , kontor elev {fra 1. marts)
C h a r l o t t e Christen sen , kon torelev (fra 1. august) Irene S c h o u Pedersen, kon torelev (til 1. juli) Jens W. Ol sen, landbrugstekniker (til 1. juli).
H. E. Jørg e n s e n , faguddannet betjent Kate Fanø, re ng øring
INSTITUT F OR PLA NTEPATOLOGI
Inst itut lede r: H. Røn de Kristensen, hortonom
B O T A N I S K A FDELING
V i d e n s k a b e l i g t p e r s o n a l e :
H enrik Alb. Jørgensen, hortonom, lie. agro.
H. Mygind, hortonom, lie. agro.
Karen Jørgensen, hortonom, lie. agro.
Boldt Welling, agr onom He llfried Schulz, agronom
Sten Stetter, a gronom (samrådsbevilling) M ogens Houmøller, agron om (samrådsbevilling)
L i lian Kloster, cand. scient, (forskningsrådsbevilling)
T e k n i s k - a d m i n i s t r a t i v t p e r s o n a l e : Ha nne Frank, lab orant (deltid) B irgitte Hansen, laborant
A n nemarie Henriksen, laborant (fratrådt) A nita Idoff, lab orant
Nin i Leroul, lab orant M e r e t e Schaebel, laborant
F lemming Nørgård , la borantelev Lars Br øgger Jensen, la borantelev J ø r g e n Skovbæk, landbru gs tek nike r V agn Hildebrandt, for søgs medhjælper Bent Rosing-S ch ow, fors øgsmedhjælper
BIOTEKNOL O G I P R O J E K E T E T
Leder af projektet: kst. a f d e l i n g s b e s t y r e r Ib G.
V i d e n s k a b e l i g t p e r s o n a l e : Lone Buchwaldt, agro nom
G e r t B. Poulsen, agronom, lie. agro.
H e n n i n g Kaufholz, hortonom, lie. agro.
H e l l e Krogaard, hortonom, lie. agro.
Tekn i s k - a d m i n i s t r a t i v t p e r s o n a l e : N i n a Dahl, laborant
K i r s t e n Larsen, laborant (til 31. august) K a r e n Petersen, laborant
Hanne T. Jensen, laborant (fra 1. september)
V I ROLOGISK A FDELING
Afde ling sbes tyre r: Ho rtonom H. Rønde Kristensen.
Vi d e n s k a b e l i g t p e r s o n a l e : Jens Begtrup, agronom B ent Engsbro, agronom M o r t e n Heide, lic. agro.
N iels Paludan, horton om A rne Thomsen, hortonom
Lise Her ts Jørgensen, cand. scient.
L i s b e t h Høj Johansen, stud. scient.
T e k n i s k - a d ministrativt p e r s o n a l e :
D agmar W e ndelboe Veisner, assiste nt B irgit Olsen, labo rato riet ekni ker Aas e R ask Pedersen, ov erassistent Git te S tentoft Brock, laborant
Anne M a r i e Ravnkilde Nielsen, laborant Helle M a i Nielsen, laborant
D i n e s e n .
El sebeth Sparresø, la bora nt Ketty Elsborg, laborant (deltid) Hanne Tulstr up Jensen, l a b orantelev Anne Lise Middelboe, l a b orantelev Birgitte Steffen, la borantelev Jette Lumholdt, l a borantelev Henrik Bonnesen, labora n t e l e v Lars Brøgger Jensen, labora n t e l e v V iggo Jørgensen, g a rtner
Sten Meier, gartner ZOOLO GISK AFDELI NG
Afde lingsbestyrer: A g r o n o m J ø r g e n J akobsen
V i d enskabeligt p e r s o n a l e : Peter Esbjerg, cand. scie nt Fri tjof Lind, cand. sc ient Lars Monra d Hansen, cand. scient.
Mogens Juhl, ag ro nom (afgået v e d d øden dec ember 85) Jørgen Reitzel, ag r o n o m
Lise Samsøe-Petersen, cand. scient, fo nd smidler Lise Ste ngård Hansen, cand. scient, fo nd smidler
Henri k Scheller (1. marts-1. august), cand. scient, fonds
midler
Ja ne Kabel, cand. mag. (1. juni-november), fondsm idle r
Teknisk-administrativt p e r s o n a l e :
Ki rs ten Frøslev Larsen, a s sistent (til 1. oktober) An ne tte Sevaldsen, ass istent
Ursula Althoff, l a borant
Ketty Elsborg, la borant (deltid) Ki rs ten Frank, la bor ant (deltid) K ar in Holmen, laborant
Gitte Jensen, lab orant
Bodil Mal le Pedersen, lab orant (fra 1. april)
Birgi t Wi llemoes, laborant (1. juli) Henr ik Bonnesen, laborantelev Lars B r ø g g e r Jensen, laborantelev J ørgen Geyti, forskningstekniker
Jens Fe ilberg, håndv ærke r (1. marts-30. september)
Speciale- o g h o v e d o p g a v e s t u d e r e n d e :
Fibi Habtu, stud. scient, vejleder: Lise Sa msøe -Petersen Jane Bren øe, stud. scient., afsluttet juni 85, vejleder: P e ter E s b j e r g
Carste n Strøm, stud. scient., vejleder: F ritjof Lind
Jan W e s t h Chr istensen, stud. scient., vejleder: Fritjof Lind Werner Riedel, stud. s c i e n t . , v e j l e d e r : Jørgen Jakobsen, Lars Mon rad H ansen
Søren Lau rsen , stud. hort., vejleder: Pete r Esbjerg OPLYSNINGSTJENESTEN I LYNGBY
Landbrug
Vide nsk abeligt p e r s o n a l e :
Ole Bagge r, ag r o n o m (til 1. marts) Helf ried Schulz, agro no m (til 1. juni)
Ghita C o r d s e n Nielsen, agr on om (fra 1. juni)
Havebrug
Vid ensk abeligt p e r s o n a l e :
Lars A. Ho bolth, hortonom, lie. agro.
T e k n i s k - a d ministrativt p e r s o n a l e : Jonna H e nriksen, laborant
INSTITUT FOR P E S T I C I D E R
Institutleder: A g r o n o m E. Nø ddegaard
Videns kabel igt p e r s o n a l e : Planteværn scen tret , Lyngby:
Bent Bromand, agronom, lie. agro.
Lise N istrup Jørgen sen, agronom, lie. agro. (fra 1. juni) A. NØhr Ra smussen, agronom, lie. agro.
Bent Løschenk ohl, hortonom, lie. agro.
E. Schadegg, hor tono m, lie. agro.
Bent J. Ni elsen, cand. scient.
Kirsten Junker, ag r o n o m (fondsmidler)
Steen Lykke Ni els en, hortonom, cand. scient, (fondsmidler)
Plan tev ærnsc entr et, Flakkebjerg:
Peder Elbæk Jense n, agronom Egon Juhl P e tersen, agronom Georg Noyé, h o r t o n o m
Thomas Rubov/, forst kand idat
Plantevæ r n s a f d e l i n g e n på " G o d t h å b " : Søren Holm, a g r o n o m
Jørgen Simon sen, lie. agro.
T e k n i s k - a d m i n i s t r a t i v t p e r s o n a l e : Plan tev ærnsc entr et, Lyngby:
Marianne Le rrin, assiste nt Pernille Pete rsson, assistent Lotte W i n c e n t Hansen, kontorelev Edel C h r istoffersen, laborant Bo Fr ank C lausen, laborant K . Vibeke Hal be rg, laborant Sidsel L o rentzen, laborant
F l e m m i n g Nørgård, laborant
Inger A a g a a r d Pedersen, laborant Ki r s t e n Pedersen, laborant
C h a r l o t t e Grøn Andersen, la borantelev A n n e l i s e Middelboe, laborantelev G u n n a r Nielsen, la nd bru gstekniker
M a g n u s Gamme l g a a r d Nielsen, gartneri tekn ik er H e n n i n g B ang Madsen, gart neri tekn iker
E l i n L ø nquist Hansen, gart ner E l s e b e t h Larsen, gartne rele v K arl Sørensen, frugtavler M i k i e Thorvald, fru gt avlerelev
A s g e r B j ø r n Christensen, frugtavler elev Ha ns H e n n i n g Hansen, medh jælper
PLANTEVÆ R N S A F D E L I N G E N PA GODT HÅB
Afdeli ngsb esty rer: Agr onom A. From Nielsen, M.Sc.
Vi d e n s k a b e l i g t p e r s o n a l e : Søren Holm, agronom
Johs. Bak Henriksen, lie. agro.
J ø r g e n Simonsen, lie. agro.
Te k n i s k - a dministrativt p e r s o n a l e : H anne Illeborg, laborant
J e n s Ju ul Andersen, landb rug stek nike r
INSTITUT F O R UK RUDT SBEKÆMPELSE Forstander: A g r o n o m K. E. Th onke
Videnska b e l i g t p e r s o n a l e : P e d e r E l b æ k Jensen, agron om
P eter Kry ger Jensen, a gronom (projektansat)
J ens L i ndegaard Kristensen, agrono m (projektansat)
C. H o l m Nielsen, agron om Per N i e l s e n Kudsk, agronom Egon J uhl Petersen, agronom Karen Ravn, ag r o n o m
Geo rg Noyé, ho r t o n o m
Joh a n n e s Røyrvik, hor tonom
J akob Vester, ho r t o n o m (projektansat) Th om as Rubow, forstkandidat
T e k n i s k - a d m i n i s t r a t i v t p e r s o n a l e : G u nvor Ch ris tens en , overas si ste nt Ast a K i l d e g a a r d Hansen, assistent Tina Hansen, ass istent
Jon na Jørge nse n, assistent H en ny Ra smussen, assistent Helle Chr istiansen, ko ntorelev Tove Flede liu s, laborant
A lice Binder, laborantelev Kr e s t e n And ers en, miljøt ekn ik er H olger Bøjstru p, tekniker
Ki r s t e n Yates, me llem te kniker Ole Dahl, la ndb rugstekniker
Niels P eter Erichsen, landbrugstekniker A sger Hansen, landbrugstekn iker
Poul Hansen, landbrug stek ni ker
Uffe P i l g a a r d Larsen, landbrugstekniker P al le Henri kse n, skovtekniker
Bent Dalsø, forsøgsm ed hjæ lper Nie ls Hansen, forsøgsmed hjæ lper
Ole E n g k i l d e Petersen, forsøgsmedhjælper A ager Rasmus sen, forsøgsmedhjælper
A n ders Larsen, lan dbru gsmedhjælper L yd ia Anholm, m e d h j æ l p e r
Leo n Li ndenhoff, medhjæl pe r
G u n h i l d Nielsen, medh j æ l p e r K a r e n Rasmussen, medh j æ l p e r
A N A L YSELABORATORIET FOR P E S T I C I D E R
V i d enskabeligt p e r s o n a l e ;
N a m n u a l Andersen, M.sc. (geol.) (til 1. juli)
S usanne Elmholt, agronom, cand. scient, (biol.) (fra 1. fe
bruar)
G itte Felding, cand. scient, (kemi) (fra 1. juli) A rne Helweg, hortonom, dr. agro.
Er ik Kirknel, agro nom
Ped er Odgaard, M.sc., ag r o n o m
Teknisk adm i n i s t r a t i v t p e r s o n a l e :
Bja rne Jensen, l a b o ratorietekniker (til 2. februar) K r esten Bøgi ld Andersen, m i l j ø t e k n i k e r (fra 11. marts) An n e t t e Kanstrup, m i l j ø t e k n i k e r (fra 15. august)
Ki rs ten Heinrichson, la bor an t Hen ry Holmen, laborant
Dan Jensen, laborant (til 30. juni) Karin Larsen, laborant
Jess Løn q u i s t (til 30. juni) Lene Ni elsen, laborant
Ane - M a r i e Westergård, l a borant
Al ic e Binder, la borantelev (fra 1. juli) A nita Es kildsen, laboran tel ev
H a nne-Louise Kras ilnikoff, la borantelev
B. INST ITUT F OR PLANTEPATOLOGI
I. A L M E N OVER SIGT O VER PL ANTE PATO LOGI SK ARBEJDE. H . Rønde K r i ste nsen
In stituttet har i 1985 bes kæftiget 32 videnska b e l i g e medarbejdere samt 35 T A P - m e d a r b e j d e r e .
De s u d e n har 7 specialestuderende, 8 labo ra ntelever og en l a n gtidsledig håndv ær ker deltaget i institutt et s arbejde.
V e d bot anisk afd elin g blev Mogens Houmø ll er n y a n s a t (samråds
projekt) fra årets begyndelse, og det samme g æ l d e r Lilian K l o ster, der ble v ansat på deltid (som lan gtidsledig b i o l o g ) .
He mm ing M y gind tog sin afske d ved årets slu t n i n g efter 34 års an sættelse ved Statens Plantepat olog iske F o r s ø g (senere Ins
titut for P l a n t e p a t o l o g i ) .
På virolo gisk af deling blev M orten Heide ansat fra 1. februar (samrådsprojekt) , og ved samme af deli ng har Lise Hertz Jørgensen fra 1. juli været ansat som langti dsl edig biolog.
På zoologisk af deling blev Fritjo f Li nd fra 1. februar ansat som fast v i d enskabelig assistent. Mog ens Juhl, der siden 1960 har vær et an sat ved zoologisk afdeling, afgik ved d ø d e n i december.
Ved op lysningstjenesten fratrådte Ole Bag ger sin stilling den 1. m arts efter 23 års tjeneste; den ledige st illing b lev herefter besat den 1. juni med Ghita Cord sen Nielsen.
Ved bo tanis k afd eling har un dersøgelserne for kartoflens ringbakt e r i o s e især taget sigte på en sikring af kartoffelmeri- stemprogrammets frihed for denne sygdom.
Smi ttespredningsforsøgene (under markforhold) m e d ringbakte
riose er nu afsluttet.
Ved arbejdet m ed frembringelse af sunde kernep l a n t e r er b a k ter iologiske und ersøgelser af flere vigtig e pott epl ante ku ltu rer f o r t s a t .
I lighed med tidligere år er talrige plant e- og stubprøver fra k orn blevet u n dersøgt for angreb af gold- og knække fods yg e, lige som over 1000 isolater af øj epletsvampen er undersøgt for c a r b e n d a z i m r e s i s t e n s .
C o m p uterprogrammerne E pidan og C erco er vi de reu dvik lede , hvor ved sikre p r o g n o s e r er inden for m u l ighedernes grænse (efter y d e r l i gere a f p r ø v n i n g ) .
I a gttagelser vedr ø r e n d e ud vi ntring af vi nterbyg og s m itte
spredningen af m e l d u g herfra og til vå rb yg udføres løbende.
L i geledes er un d e r s ø g e l s e r vedrør en de skad etærskelkriterierne for m e l d u g og and re skad ev old ere hos korn fortsat.
I 1985 på begyndtes und ersøgelser af rac esprektret hos hvede- og bygmeld ug s for sk ellige stadi er her i landet (5-årigt sa m r å d s projekt) .
Kar tof felbrokundersøgelserne, der udføres for k a r t o f f e l f o r æ d lingsstationen i V a n d e l samt for Statens Plantetilsyn, er fort sat.
Hos de korsblom s t r e d e er forsøg med rett idig bekæ mpe ls e af de vigtigste s v a mpesygdomme hos raps afsluttet, liges om en metode til a f p r ø v n i n g af sortsmodtagelighed over for k n o ldbægersvampen er gennemført.
Inden for væk s t h u s o m r å d e t har arbejd et på b o tanisk af del ing bl.a. o m f a t t e t kortl æ g n i n g af salatskimm el ens smitteracer, og som i tidligere år er et bety deligt arbejde udf ør t med tes tnin g for herboende svampe i forbindelse m ed etabl erin g af sunde k e r n e p l a n ter.
A r b e j d e t med b e stemmelse af alv or lig e ska degø rere hos s u r k i r sebær (samrådsprojekt) er fortsat.
Ved zoo l o g i s k afde ling er de sædva nlig e rut ineu ndersøgelser for k a r t o f f e l n e m a t o d e r fortsat. Di sse und ersøgelser o mfatter h o vedsagelig p r øver udta get af Statens P l a ntetilsyn - først og fremmest fra ka rtof felm ar ker , men endvi dere fra e k s p o r t v i r k s o m h e der inden for havebruget.
Fra fo rsøgs- og k o n s u l e n t virksomheden er endelig ads kill ige jordprøver u n d e r s ø g t for havre- og r o e n e m a t o d e r .
Ved s p ecielle undersø g e l s e r har m an søgt at belyse havren ema- todens b e t y d n i n g som væks thæmmer i vå rh vede samt dens p o p u l a tionsdynamik ved en s i d i g korndyrkning.
U n d e r s ø g e l s e r n e vedr øre nd e biol ogisk bekæmpelse af skadedyr i væksthus h a r været videreført, og det samme gælde r udvi k l i n g af
testme tod er til påv i s n i n g af p e s t icidvirkningen på skade- og n y t tefau naen .
Som gr undlag for b e k æ m p e l s esvejledning og udarbejdelse af p l a n t e v æ r nsmeddelelser er der foretag et r e g i s t r e r i n g e r af bl ad
lus, rust og m e l d u g hos en lang række avlere samt i forsøg anlagt af konsulentv irks omhe den; ligeledes er der m e d h e n b l i k på fast
sættelse af s k adetærskler for bladlus a n g r e b fore t a g e t regelmæs
sige t æ t h edsbestemmelser af bladlus i a f p r ø v n i n g s f o r s ø g med v i n terhvede og vårbyg.
For at kunne ve j l e d e ved fastans ætte lse af ret t i d i g nedvis- nin g af kartof f e l t o p er der også i k a rtofler for e t a g e t bladlusun
d e r søgelser (ved h jælp af gule f a n g b a k k e r ) .
I raps er genn e m f ø r t en lan dsdæ kken de k o r t l æ g n i n g af diverse skadedyrs op træd en - dels ved h jælp af fælder og d e l s ved udtag
ning af planteprøver.
På zoologisk a fdeling har m an endv ide re u dført diverse under
søgelser vedrør ende skad edyr i ærter, frøgræs, gulerødder, kål og j o r d b æ r .
På vi rologisk a f deling er der i lighed m e d tidligere år u d ført talrige elektron m i k r o s k o p i s k e und ersøgelser - langt overvej
ende ved I S E M - m e t o d e n .
Takket være an sættelse af en ny videns k a b e l i g medarbejder har det været m uligt at udbyg ge og inten si ver e det serologiske og biokem iske arbejde. De anv endte serol og isk e m e t o d e r omfatter p.t.
pr æcipitation, agg lutination, geldiffusion, E LISA og "dot immuno- b i n d i n g " .
I de tilfælde, hv or serologi ikke kan anvendes, benyttes e- lek troforese i sti gend e omfan g (agaroseel ektr ofor ese og polya- cr y l a m i n e l e k t r o f o r e s e ) .
Afdeli nge ns s e rumbank er i 1985 bl evet EDB-registreret.
I sam arbe jde m ed Frøpato l o g i s k Institut har der været arbej
det på metodeud v i k l i n g ind en for viruste s t n i n g af frø.
Ved vi rologisk a f deling har m an end vide re i samarbejde med op lysningstjenesten foretage t un dersøgelser for even tuel le virus
angreb i rajgræs, majs, æ r t e r og hvede.
Lige l e d e s har m a n søgt at klarlæ gge udbredelsen af h u n d e g r æ s - spætning.
M a n g e vinterby g m a r k e r og bederoema rker har i 1985 v æ r e t u n dersøgt for e v entuelle fo re komster af henholdsvis b y g g u l m o s a i k og rizomania samt for disses vek torer
(Pol ymyxa
spp.).I forbinde ls e m e d fremst ill ing af sygdomsfrie k a r t o f f e l m e r i - ste mkul ture r har omf attende te stninger for vi russygdomme v æ r e t Udført, l igesom mulig h e d e r n e for opbevaring af m o d e r m a t e r i a l e i
rørglas har vær et løbende undersøgt.
U n d e r s ø g e l s e r for diver se ka rtoffelsorters m o d t a g e l i g h e d for ringrust (rattlevirus) har ligeledes været fortsat.
I nd en for h a v e b r u g splanterne har en væsentlig part af a r b e j det d r e j e t sig om etab l e r i n g af virusfrit k e r nemateriale (ved hjælp af termote rapi og vævskultur) af en lang række p l a n t e a r t e r - urteagtige såvel som træagtige.
U n d e r arb ejdet h e r m e d und ersøger man, hvilke v æ k s t m e d i e r der er bed st egne de til de fo rsk ellige plantearter, især m e d h e n s y n til m æ n g d e n af c y tokinin og auxin.
E n dvidere udføres tem peraturforsøg med meriste m k u l t u r i r o d da nn els esfasen og opbev a r i n g s f o r s ø g med træagtige p lanter i r ø r glas.
I løb et af 1985 har FAO i samarbejde m ed m e d a r b e j d e r n e v ed virolo gisk afde ling lavet vi deo op tagelser af det da nske ka r t o f - felméristemprogram.
Videoprog ramm et, der skal anvendes til undervis ning i u d v i k lingslandene, har en spill etid på 2 1/2 time (opdelt i s e k t i o ner) .
Som en ny skabelse ved Institut for Pl antepatologi er d e r i 1985 o p r e t t e t en ny enhed: bio tek nolo gipr oj ekt et med Ib D i n e s e n som d a g l i g leder.
V ed pro j e k t e t har der i 1985 været ansat fire v i d e n s k a b e l i g e assistenter og tre laboranter.
Prog r a m m e t omf atte r udv i k l i n g af metoder til f r embringelse af sygdomsfrie og res ist ente have - og landbrugsplanter og d r e j e r sig indtil v idere om vævsku l t u r e r i byg og raps, c e l l e s u s p e n s i o n s kulturer af p o tteplanter og akklima tise ring af v æ v s k u l t u r e r samt isolering af svampetoksiner.
Op l y sningsarbejdet
Ved In stit ut for Plante pato logi har medarb e j d e r n e i 1985 udarbej
det 143 publ ikationer og holdt 166 foredrag.
In t ernationalt samarbejde
I 1985 har medarbe jd ern e ved Ins titut for Pl ante patologi fore
taget i alt 51 ude nlandsrejser, hvor følgende lan de har været, besøgt: Belgien, England, Finland, Frankrig, Grækenl and, Holland, Israel, Italien, Marokko, Norge, Sverige, Tys kla nd, Ungarn oo USA.
F ø lgende emner har været beh a n d l e t ved disse rejser: Kartof
lens ringbakte rio se og andre bakterie sygd omme , resistensbiologi hos korn, frøbakteriologi, i n tegreret p l a ntebeskyttelse i fri
land sgrønsager, cyste dann ende nemat ode r, inte grer et og biologisk k ontrol i væksthusafgrøder, m i n é r f l u e r og deres parasitter, p e s t i cider og nyttedyr, el ekt ronmikroskopi, nyere diagnosemetoder for virus, diagnostik af plan tesy gdomme, b y g g u l m o s a i k og rizoma- nia, v i roser hos frugttræer og -buske, fremavl og sundhedskon
trol, frugttrævirus og v æ vskultur og in vitro-pr o b l e m e r i rela
tion til mass efor meri ng af hav ebru gspl ante r.
I 1985 har gæster fra føl gende la nde aflagt b e s ø g på Institut for. Plantepatologi: Australien, Belgien, Burma, Canada, Cuba, Egypten, England, Frankrig, Græk enla nd, Holland, Indien, Indone
sien, Irland, Israel, Ju gos lavi en , Kina, Marokko, N e w Zealand", Nig eria , Nordkorea, Norge, Pakistan, Peru, Polen, Schweiz, Soma
lia, Sudan, Sverige, Taiwan, Tanzania, Tjekkoslovakiet, Tyskland, USA, Zimbabwe.
Pl a n t e s u n dhedskontrollen og fr emavlen af sunde p l a n t e r
Plantes u n d h e d s r å d e t har i 1985 i l i ghed m ed tid l i g e r e år beskæf t i g e t sig m ed en lang række skade g ø r e r e og deres forebyggelse/be
k æ m p e l s e ved hjælp af l o v g ivningsmæssige o.a. foranstaltninger.
Co l o r a d o b i l l e n er i årets løb kun fund et et enke lt sted, nemlig i en pri vathave, hvor 22 biller og 1000 larver b lev indsamlet. Den g u n s t i g e situation i 1985 m å ta ges s om et u dtryk for den store
b e k æ m p e l sesindsats
■,
som Statens Plante t i l s y n ge nnemførte i 1983 og 1984.E l m e s y g e n har bredt sig hurt igere i 1985 end sidste år. Den største u d b r e d e l s e har fundet sted på Vejle - og. Arhusegnen, og herfra har syg domm e bredt sig m o d ves t og m o d nor d helt op til Himmerland.
D e r i m o d har elmesygen ikke bredt sig nær så stærkt på Fyn og Sjælland. Det m å anses for umu ligt at ud rydde sygdommen, men u d brede lsen k an forsinkes bety d e l i g t ved o m gående fjernelse af a n grebne træer.
S a m t i d i g vil oplysning sar bejd et v e drørende syg domm en blive fortsat bl.a. m e d inf or mat ions mate rial e om, hvilke træer der kan erstatte e l m v e d genp la ntn ing og nyplantning.
K a r t o f f el meristemprogrammet er i 1985 fortsat programmæssigt.
Med e n k e l t e un dtagelser har alle kartofler, der har været anvendt til avl af læggemateriale, haft opri nde lse i meris temp rogr am met , og fra 1986 gælder, at alt læggemateriale, der anvend es i e r hvervsmæ ssig t jordbrug (til avl af læ ggekartofler, konsum k a r t o f ler og industrikartofler) skal være " m e r i s t e m k a r t o f l e r ".
P l a n t e s u n d h e d s r å d e t har end vi der e d r ø f t e t u dkast til nye b e kendtgør else r vedrør ende de svampebå rne viruss y g d o m m e byggulmo- saik og. rizomania: fo rhandlingerne o m dis se sygdom me er ikke a f sluttet, da m a n afventer resu lt ate t af tilsv are nd e E F - d r ø f teiser vedrørende rizomania.
Endv i d e r e har man be handlet u d kast til be ken dtgørelse om jord bærr ødma rv
( P h y t o p h t h o r a f r a g a r i a e )
og sundhedskontr ol reg ler for væ v s k u l t u r e r samt ændr inger i vinterbygbekendt gørel sern e.Ind en for g a r t n erikontrolkommissionen er der i 1985 foretaget visse struk tur ændr in ger . K o n t aktudvalgenes ant al er reduceret til to, n e mlig et fremavlsudvalg for f r i landsplanter og et fre mavls
udvalg for væksthusplanter: de to udvalg har fælles formand (p.t.
lederen af I nstitut for P l a n t e p a t o l o g i ) , og i u d valgene indgår nu rep ræ sen tant er for ha vebr ugsinstitutterne og Ins titut for Pl ante
patologi .
Den lovp ligtige sund hedskontrol o m fattede i 1985 2285 erhvervs
virks omhe der, hvor Statens Plan tetilsyn for eto g i alt 6571 in
spektionsbesøg.
De fleste angreb, der er konst a t e r e t ved vækstinspektioner, d reje r sig om skadedyr (68% af angrebene) , men i ø vrigt er det samlede antal af angre b faldet mærkbart.
Ny e forslag, som i årets løb er in dsen dt til fremavlsudvalge
ne, har om fattet i alt 48 fr emavlsopgaver (inden for 32 plante
slægter) .
In den for EPPO (den euro pæis ke p l a n t ebeskyttelsesorganisa
tion) er Dr. G. Mat hys 31. dece mber 1985 efter 17 års virke trådt ti lb age som generaldirektør, hvor efter vicegeneraldirektøren Dr.
I. Smit h har vær et kons ti tue ret i embedet, indtil han ved coun- cil mødet i september 1985 m ed stort flertal b lev v a l g t til gene
raldirektør.
II. OPLYSN I N G S T J E N E S T E N I LYNGBY
A . Lan d b r u g
Til p l a n t eavlskonsulenterne udsendtes fø lgende medde l e l s e r og varslinger:
6. febr.: Bek æmpe ls e af me l d u g og rust i vint erbyg 6. - : M e ddelelse om personale ænd ring er
21. marts : Unor male spirer i vin ter byg 21. - : Vær o p mærksom på ha vr ene mato dern e
17. april: Bekæmp else af m e l d u g og rust i v interbyg 30. - • : Knækkefo dsyg e i vin ter rug
14. maj : Fl yvning af fritfluer
14. - : Knækkefods yge i vinte rhve de
20. - : Undersøg else af ferskenbladlus i ro ekul er 23. - : Bekæmpe ls e af m e l d u g og rust i vi nterbyg 24. - : Æ g lægning af den lille kålflue
.28. maj : Fly vning af sk ulpe galmyggens 1. gene rat ion
29. - : Prognose for angreb af kno ldbægersvamp i vin terra ps 29. - : M e l d u g i korn
14. juni : Bladsyg dom me og bladlus i korn m.m.
20. - : Bladlus- og meldu g i vår byg 25. - : Knoporme
25. - : Pr ognose for angre b af kn oldbægersvamp i vårraps 25. - : Ær teviklere
27. - : Flyv ning af sk ulpe galmyggens 2. gene ration 1. juli : V arsling for kartoffe lsk imme l
3. - : Pr ognose for ang reb af k n o ldbægersvamp i vårraps 4. - : Bladlu s i roer
10. - : F r i t f luens 2. gener atio n 10. - : Ærtevi kle re
10. - : Pyrethro id ers effe kt m od bladlus i byg 10. - : Æglæ g n i n g af den lille kålflue
11. - : Bladlus i roer 16. - : Knoporme
18. - : Bladlus i roer
19. - : 2. vars li ng for ka rto ffel skim mel
Bladlus i roer
Fly vningen af fritfluer
Fly vning af f ritfluens 3. generation Spørge ske ma vedr. Plantevær nsm edde le lse r Foredrag, som Planteværn scen tr et kan t ilbyde Sneglean gr eb i vintera fgr øder ne
Fremti dig bru g af benzim idaz oler
Foredrag, som Pl ant eværnscentret kan ti l b y d e Prognose for knækkefo dsyg e i vintersæd
Tild elt e og tilb age tr ukn e anerkendelser
M å n edsoversigt over Plantesygdomme blev i 1985 som noge t nvt u d sendt som Planteværnsmeddelelser på følgende datoer: 7. maj, 7.
juni, 5. juli, 7. august, 5. september, 4. o k tober o g 5. no vem
ber .
Disse m å n edsoversigter sendtes til 341 m e d a r b e j d e r e samt 26 fag- og dagblade. En dvidere ble v de tilsendt inden- og udenland
ske abonnenter m.fl., i alt 195.
Op lysningstjenesten har medv i r k e t i 11 pl ant epatologiske eks
kursio ner med 522 deltagere. Ved m øder og kurser b l e v der holdt i alt 7 foredrag.
1. In dberetninger om pl antesygdomme og skadedyr
I 1985 udsendtes m å n e d s o v e r s i g t over pl ante sygdomme nr. 554-560 på i alt 44 sider, hvor til henvises ved rørende en keltheder, loka
liteter m.m. 1985 b lev m å n e d s o v e rsigternes 80. udsendelsesår.
Årsove rsig ten er skrevet på gru ndla g af månedsin d b e r e t n i n g e r ne fra 195 meda rbejdere, fores pørg sler og vore eg ne iagttagelser.
Vi beder alle, der har m edvirket ved m a terialets tilvejebrin
gel se modtage vor beds te t a k .
Må nedsberetninger ble v m o dtaget for alle e ller de fleste af somm erha lvår ets m åneder fra følgende konsulenter:
Børge Andersen, Ny k ø b i n g M; H . M øller Andersen, Karise; Jens D . Andersen, Alli ngåbro; M artin Andersen, Dro nninglund; Poul E . Andersen, Horsens; Tage Andersen, Skanderborg; T h o m a s Bent Ander-
25. - 14. aug.
9. sept 23. - 18. okt.
28. - 5. nov.
8. -
8. - 16. dec.
sen, Ikast? A rne Anthonsen, Give; Ma rgrethe Askegaard, Randers ; A. S. Asm usse n, Svendborg; Hans Berthelsen, Holstebro; C. E. B o r g g a a r d , Hols tebr o; H. Buer, Skjern; P. Bækgaard, Jyderup; E r i k C hristen sen, Løgumkloster; Frits Christensen, Åkirkeby; M a r t i n C hristen sen, Sindal; Po ul Christensen, Bjerringbro; Sø ren C h r i stiansen, Kalundborg; J. Dabelsteen, Næstved; Prebe n Dalgaa rd, Fje rrit slev ; Anders Dalsgaard, Haderup; N. K. Dalsgaard, Ebber up;
Svend Eg, Give; Ku rt Egede, Haslev; K i m Enemark, N y k ø b i n g S.;
Claus Eri chs en, Åbenrå; B. Eriksen, Kolding; Kaj N. Eriksen, N y k øbin g F; J ø r g e n Flensborg, Hornslev; Anders Fre denslund, H o l s t e -
* bro; E rik Fredenslund, Kolind; Svend Frederiksen, Horsens; A l f r e d Futtrup, Vej le; V. Hammer, Hadsten; Arne Hansen, Odder; Bent V.
j Hansen, Bramm ing; C a rsten Ulri k Hansen, Ringsted; Ch ristian H a n sen, Brørup; Hans L austen Hansen, Åbenrå; Jens L. Hansen, N y k ø bing M; N i e l s Erik Hansen, Herning; Sv. Aa. Hansen, Varde; S v e n d - Otto Hansen , Ver s t e r ø Havn; Søren H a n s e n
\
Stege; Ull a J acobsen, Odense; M o g e n s Jakobsen, Odense; Ib Mølle-r Jensen, L ø g umkloster;K r istian Jensen,- Kibæk; L e i f Ejlebj erg Jensen, Sorø; K. Jessen, Skive; E. Elleg aard Jørgensen, Allingåbro; G. Bank Jør gensen, Give; J. Kirkegaard, Tørring; Ja cob Kjærsgård, Herfølge; L e i f
^ Knudsen, Ejby; J ørgen Kristensen, Skive; H. B orup Kristian sen, Arup; A n d e r s Aa ge Kuhr Laier, Viborg; N. 0. Larsen, F r e d e r i k s sund; N i e l s Chr. Larsen, Randers; Chr. E. Lauridsen, Ma riager;
Claus Skov Madsen, Roskilde; I. Chr. Madsen, Bramming; P.-H. M a - thiassen, Aulum; Peter Andr ea s Mathiesen, Holbæk; Erik M a t t h i e - sen, Traneb jerg ; Bent Maybom, Løgumkloster; K u r t Melande r, R u d købing; R . Munch -A nde rsen , Odense SØ; Lisa Munk, Tåstrup; A a g e Mølgaard, Slagelse; Er ik Sk ov Nielsen, N y købing F; H . P. Nie lsen , Bj erringbro; Karst en A. Nielsen, Rønde; Knud Ravn Nielsen, Vej le;
Ove E n g l u n d Nielsen, Svendborg; Th ork ild Nielsen, Svinninge; K n u d Nissen, Århus; Poul Olesen, Hjørring; Rosvad R andrup Olesen, H å r by; P oul Olsen, Hobro; Jens Erik Paulsen, Fåborg; A rne Peders en, Odense; Carl Age Pedersen, Ålborg; Harald Pedersen, Thisted; J o n Birger Pederse n, Ringe; Poul Fl. Petersen, Ars; Helge Rasmus sen, Nyborg; K u r t Rasmussen, Oden se N; W. Nø hr Rasmussen, Hillerød;
Jør gen Ravn, Fensmark; .Kr. Ravn, Skjern; Erik Sandal, Grin dste d;
A nne Sloth, Svendborg; Va gn Kjær Smed, Brørup; A a g e Sonne, Nørrf Nebel; P. Stendevad, Grindsted; Embo rg Svendsen, Støvring; Aage Sørensen, Galten; Karl Sørensen, Kolding; Leif Tange , Videbæk; K.
M. Thomassen, Brø nderslev; Poul Schmidt Thomsen, Frederikshavn;
Nie ls Uth, Grindsted; Niels Jørgen Winge, Støvring; Anders Win
ther, Sønderborg; H. Aagaard, Roskilde; Bent Aarup, Lemvig.
End videre b lev for samme tidsr um mo dta get månedsber etni nger fra følgene: Havebru gsce ntre t, Institut for Grøn sager, Årslev; M.
Bisgaard, Institut for Grovfoder, Foulum; S tatens Forsøgsgård, Silstrup, Thisted; A. Fynb o Hansen, Statens F o r søgsstation, Røn
have, Sønderborg; Aag e Bach, Statens Forsøg ssta tion , Tylstrup, Vestbj erg; H olm Hansen, Statens Forsøgsstation, Tyst oft e, Skæl
skør; Statens Forsø gsst atio n, Ødum, Hadsten; Ca rl Nielsen, Sta
tens Ma rskforsøg, Højer.
2. V e j rforholdene (Jørgen Olesen, Jord b r u g s m e t e o r o l o q i s k Tjene
s t e )
I januar var vej ret m e g e t koldt m ed m i d d e l t e m p e r a t u r 5,4 grader u nder normalen. Januar v e j r e t indledes m ed snefald o g tilførsel af m e g e t k old luft fra nordøst, således at m i n i m u m s t emperaturen om
k ring den 7. når ned på -26 grad er i Nordves tj yll and. Kulden fortsæ tter m e d mi ndre af brydelser indtil slu tningen af måneden.
Fe bruar indledes m e d tilstrø mnin g af m ild lu ft ledsaget af regn. Da der ind træf fer en kuldeperi ode omkring d e n 7., er store del e af landet ud en snedække. Ved kulde per iode ns afslutning om
k r i n g den 23. er frosten gåe t langt i jorden.
M a r t s m åned var p r æ g e t af m e g e t fugtigt og s o lfattigt v é jr.
Soltime t a l l e t lå således u nder hal vde le n af det normale-. Det over s k y e d e og solfa ttig e ve jr m e dførte væs entlig m i n d r e døgn
svi ngninger i t e mperaturen e nd normalt.
I april fortsæ tte r det u stadige og solfattige vejr. Dog er vejret omkring den 15. n oget lunere og tørt m ed solskin. Den 26.- 27. t rænger et lavtryk le dsa get af slud og sne ned o v e r Danmark.
V e j r e t er i de sidste da ge af må n e d e n me get kol dt m e d nogen sol.
Maj m å n e d var i de. første 5 dage præg et af meg et k o l d t og us ta dig t ve jr stedvis m ed sne. I resten af må n e d e n var v e jret solrigt og o v ervejende tørt, således at te mperaturen for m å n e d e n som h e lhed var lidt over og ned bø ren noget u nder det normale. Ved kys tegnene b l e v d er ved flere lejl ighe der r e g istreret fo rholdsvis lave d a g t e m p e r a t u r e r på g rund af køligt havvand.
Juni m å neds v ejr var o v ervejende køligt og noget u s tadigt med ned børsmængder lidt over normalen. T e m p e r a t u r e n blev 1,2 gra der under normalen. Ege ntli g somm erva rme foreko m kun i de førs te 5 dage af måneden.
Det u s tadige ve jr fortsætter i juli. Dog b lev første halv del af m å n e d e n forho ldsv is tør m e d enkelte sommerdage, me ns sidste halvdel var r e g n r i g og forholdsvis kølig.
O g s å augus t m å n e d ha vde overve jen de us t a d i g t vejr med reg n og torden fra sydvest. Kun i et par dage o mkring den 14. og d en 30.
forekom so mmervejr med te mper atur er omkr ing 25 grader.
I sept ember v a r vejr et overvej en de k øligt og solfa ttig t med te mperatur for m å neden som helhed på 1,0 gr ader under normalen. I Jylla nd registre red es mere nedbør end normalt, mens n e d b ø r s m æ n g den i den øvri ge del af lan det lå på det normale.
O k t o b e r var domi nere t af forholdsvis v armt og tørt v ejr med tempe rat ur for hele må n e d e n på 1,4 gra der over det normale.
Ege ntlig regn fuldt vejr fore kom kun i et par dage omkrin g d en 8.
N e d børsmængderne bl ev derf or m eget under det normale. S idst på månede n registre rede s udbr edt nattefrost.
I nov e m b e r var vejret o v e rvejende køli gt og koldt m ed rigti gt vinter vejr i den sidste halvdel. T e m p e r a t u rgennemsnittet for m å neden blev 3 g r a d e r under det normale. O m k r i n g den 24.-25. t r æ n ger tør og k o l d luft ned o ver landet le dsaget af snebyger. Resten af må n e d e n er vejre t præg et af sne og frost. På grund af o p k l a ring, stille v ejr og snedække registr er es m od må nedens sl utni ng meg et lave temperaturer.
De ce mbers vej r var overvej ende mil dt m e d rek ords to r nedbør. I g enne msnit fik Jy l l a n d og øern e 140 m m nedbø r mod normalen på 55 mm. K un i de første og de sidste dage af må n e d e n forekom egent- s ligt v i n t e r v e j r m e d frost.
Ve d o v e r s i g t e n s udarbejde lse er an vendt u g e b e r e t n i n g e r over ne d b ø r m.m. ud s e n d t af Meteorol ogis k I n s t i t u t .
Te mp eratur °C Ant al soltimer - 1985 nor mal 1985 normal
... -5,5 -o,i 58 41
F e bruar ... ... -4,1 -0,4 85 65
Marts ... ■... 1,2 1,6 60 127
April ... ... 5,0 6,1 109 181
Maj ... ... 11,4 11,1 240 256
Juni ... 14,4 212 257
J uli ... ... 15,8 16,5 217 247
A u g u s t ... ... 15,6 16,2 202 221
S eptember ... ... 12,0 13,0 125 166
Ok t o b e r ... ... 10,0 8,6 102 98
... 1,9 4,9 58 42
December ... ... 2,6 2,1 16 28
Arsgenn e m s n i t og i alt ... 6,6 7,8 1484 1729
N e d b ø r i m m Afv igelser fra normalnedbøren
1985 norm al Jyll and Øerne Bornholm
46 55 -10 -7 27
Fe b r u a r ... 23 39 -17 -14 -17
M a r t s ... 55 34 19 27 2 ’
A p r i l ... 59 39 21 18 . •. 6 .
32 38 -7 -3 21’
54 48 3 11 -10
J u l i ... 82 74 6 13 -8
Au g u s t ... 95 81 18 6 7
Sep tember ... 81 72 14 -3 0
Ok t o b e r ... 35 70 -35 -34 -45
N o v e m b e r ... 62 60 0 7 3
Dec e m b e r ... 140 55 92 85 62
Ne d b ø r i alt .... 764 665 104 106 48
3. S y gdomme på la ndb ru gsplanter (Ghita C o r d s e n Nielsen)
Korn og gr æs
O v e r v i n t r i n g af vintersad og g r æ s . Den s t ørste udvintri ng i nyere tid fandt sted. Årsagen var stærk b a r f r o s t u d e n isolerende s ne
lag. Især i perioden 7.-19. februar fo r e k o m ba rfrost af flere døgns varighed.
V i n t e r b y g g e n blev hårdest ramt, og 78% af ar ea let m åtte om- sås, i sær på de lettere jorder. Fra flere lokaliteter, bl.a.
V e s t s j æ l l a n d b lev der indberettet om total o m s å n i n g i en hel egn.
Den b e d s t e overvintr ing kunne man finde på Lol l a n d - F a l s t e r og i Østjylland. Af sorterne klarede de 6-r aded e sig bedst, heriblandt Hasso, M a m m u t og Tapir, hvor imod de 2- ra dede Igri og Panda k l a rede sig dårligst. Trådkøll es vam pen
( T y p h u l a i n c a r n a t a )
og sneski mmelsvampen
( G e r l a c h i a n i v a l i s )
må anses som sekundære s k a d e gørere .V i n t e r h v e d e n overvintrede bedre. I alt m å t t e 10% af arealet dog omsås, men m ed store va riationer. G e n n e m g å e n d e ov ervin tred e sorten K r a k a fint; men enkelte steder u d v i n t r e d e den totalt, især på de l e ttere jorder og på jorder, hv or gr æs var forfrugt. Især de e n g e l s k e foderhvedesorter udv intrede (Longbow, Imba, Norman) samt t r i t i c a l e s o r t e r .
O v e r v i n t r i n g e n af rug var de fleste s teder god - under 0,5%
af ar e a l e t m åtte omsås. Især på Bo r n h o l m b l e v rugen skadet; men årsagen v a r her angreb af snes kimm el
( G e r l a c h i a n i v a l i s
) . A f g r ø d erne p å B o r n h o l m var i hele januar og fe bruar dækk et af et isolerende snelag.
A f g ræs frømarker ove rvin tr ede r a j g r æ s s e r n e dårligt, specielt itali ens k rajgræs. På landsbasis vurd e r e d e konsulent erne i g e n nemsnit, at ca. 63% af arealet udvintrede. D å r l i g ove rvintring af kløv e r g r æ s m a r k e r er især set i 2. års ma rker, hvor det mes t er gået u d o v e r rødkløver samt rajgræs. Af s æ dskiftegræs og v e d v a r ende g r æ s vur der ed e konsul ente rne i gennemsn it, at ca. 11% h e n hol dsvis 7% udvintrede.
Senere på væ kstsæsonen sås en svag r o d u d v i k l i n g og fysiogene plett er på en del vintersæd. Dette kan s a n d s y n l i g v i s føres t i l bage til dårli g overvintring. Kompen ser en de roddan n e l s e r i v i n terhvede blev ligeledes iagttaget. Endv ider e o b serveredes en del golde småaks, h vilket kan skyldes kulde og v a n d m a n g e l (dårligt r o d n e t ) .
S t o r m s k a d e . Et uvejr m ed storm og hagl den 6.-7. september var i flere områder årsag til store frø- og kernetab. Hagl var kun skyld i en lille del af tabet. På landsbasis a nslås udbyttetabet til 3-4% i kornafgrøder.
Lysp lets yge (manganmangel) har i vintersæ den og vårb yggen været obs erveret i en del marker, men kun i sv ag -middel styrke. S y m p tomerne er ofte set på tørre og løse jorder.
Gulspidss yge (kobbermangel) blev kun set i få ti lfæl de og m e d ' svage angreb.
Bygg ulm osaik (Barley yello w mos aic virus) er ikke erkend t i v i n terbygmar ker i 1985. Svampen Polymyxa graminis, der overfører viruset, har derim od vist sig at være al mindelig u d b r e d t i danske jorder.
Knækkefo dsyg e
( P s e u d o c e r c o s p o r e l l a h e r p c t r i c h o i d e s )
.S mittemulig heder ne i 1984/85 var g e n nemgående be dre end i 1983/84, især i Jylland. I begynd else n af d e c e m b e r mån ed kunne svage angreb på rug- og hve depl ante r erkendes.
Prognosen for ang reb af knæk kefodsyge i rug b l e v udsendt 30.
april. Behov for bekæ mpel se skønnedes at væ re til stede i 60% af rugmarkerne, hvil ket var lidt mer e end året før.
Prognose n for angreb i hvede blev udse ndt d en 14. maj. Behov for be kæmpelse skønnedes at være til stede i 50% af markerne.
Fra kon sule nter ne berettes om angreb i en del r ug- og h vede
marker, men med svage angreb og enkelte angr eb af m i d d e l styrke.
Dårl ig rodud vikl ing efter vi nteren p å virkede plan tern e mange steder. Ge nerelt var angrebe t svagere end sidste år.
Tabel 1. Op deling af m arker e f t e r angr ebs pr oce nt af k n æ k k e f o d syge
( P s e u d o c e r c o s p o r e l l a h e r p o t r i a h o i d e s )
b a s e r e t på indsendte st ubprøver fra forsøg ved de la ndøkonomiske fo reninger og stat ens fo rsø gsstationer 1980-1985 (H.Schulz)
Angrebs- % v i n t e r h v e d e m a r k e r % vin t e r r u g m a r k e r
procent 80 81 82 83 84 85 80 81 82 83 84 85
0 20 10 12 2 23 11 1" 8 7 2 25 16
1-10 38 43 28 7 25 37 59 17 9 34
28 44
11-20 22 18 15 10 16 30 29 21 20 12
21-40 17 24 33 21 26 25 15 4 31 26 18 24
>41 3 5 12 60 23 23 6 0 24 43 13 14
Goldfodsyge
( Gaeumannomyces q r a m i n i s ) .
Angreb ene må b e teqnes som svage i 1985.Tabel 2. Op de ling af m a r k e r e f t e r ang rebsprocent af goldf o d s y g e
(Gaeumannomyces g r a m i n i s )
baseret på indsend te stub-prøver fra forsøg v e d de landøkonomiske fo reninger og statens forsøgsstatio ner. 1979-1985 (H. Schulz)
-
%
i vint erhv edem arke rAng rebs procent 79 80 81 82 83 84 85
0 0 2 4 0 1 0
60
1-5 32 48 46 50 51 51
6-10 21
19
24 12 17 1320
11-20 22 12 12 15 8 21
21-50 23 19 14 19 21 18 11
>50 2 0 0 4 2 2 4
M e l d u g (
E r y s i p h e g r a m i n i s )
. O m angrebsgraden i de resterende v i n terby g- og v i n t erhvedemarker rap port ered e k o n s u l e n t e r n e i maj on, h o v e d s a g e l i g svage an greb og angr eb i få marker. Hvédesorterne:K a n z l e r og Dis ponent var mere ang rebe t end Kraka, A n j a og V u k a . Og så i vårbyg var der i maj tale om svage angreb. A n g r e b blev her fund et i under 10% af markerne. Gr undet den m e g e n omsåning blev m a n g e v å rbygmarker sået forh oldsvis sent.
I juni var ang reb ene i vin t e r b y g og vinte r h v e d e stadig svage, d og m e d stærkere angr eb i visse hvedemarker. I v å r b y g blev der fra ca. 1/3 af k o nsulenterne iagtt ag et m i d d e l k r a f t i g e angreb og- m e g e t lidt eller ingen m e l d u g i de resist en te sorter, bl.a. Jenny og Taarn. Sammenli gnet m e d året før var an grebet a f mel dug i korn lavere i år.
I juli bete gned es angr ebene i vinter hve de og vårbyg stadig som overvej ende svage, men a l mindeligt udbredte. D er har i l?85 v æ r e t tale om et lavt a n grebsniveau med ty delige sortsforskelle, især i vårbyg.
G u l r u s t (
P u c c i n i a s t v i i f o r m i s )
har kun op trådt sporadisk og i svag styrke. Kun u n d tagelsesvis har det været n ø d v e n d i g t at foretage en bekæmpelse. Fra Lolland- F a l s t e r rappor t e r e d e s om enkelte s t ærkere angreb.
Br u n r u s t (
P u c c i n i a r e c o n d i t a )
har vær et m e g e t lidt ud bredt og kun o p t r å d t i svag styrke.B y g r u s t (
P u c c i n i a h o r d e i )
fore ko m som ofte st kun m e d svage spredte angreb.
B y g b l a d p l e t
( D r e c h s l e r a t e r e s )
. A ngrebet i vår- og vinterbyg var kun m i n d r e udbre dt og m e g e t svagt.S k o l d p l e t (
Rh y n c h o s p o r i u m s e c a l i s )
. Ang r e b e t i v å r b y g var meget svagt og optr ådte i få marker. 84% af ko n s u l e n t e r n e beretter om 0% a n grebne vårbygmarker. I v i n t e r b y g var a n grebene lidt stærkere .
Nøg en b y g b r a n d (
U s t i l a g o nuda f . s p . h o r d e i )
fore kom i en del marker, især i vårbyg, men kun m e d få brandaks. I enkel te sor ter har d e r v æ r e t stærkere angreb, f.eks. i sorten Jenny. Der var dog ikke tale om angre b af økonomi sk betydning. I juni bedø mte 23% af ko n s u l e n t e r n e angrebet som mi d d e l k r a f t i g t i vårbyg.S t i n k b r a n d (
T i l l e t i a c a r i e s )
. Der har ikke vær et i n d beretninger om a n g r e b i hvede.H v e d e q r å p l e t (
S e p t o r i a t r i t i c i
) var som n ormalt ret u dbredt i d et tidlige forår, men med svage angreb, der helt forsvand t med h ø j e re t e m p e r a t u r e r og et mindre fugtigt mikroklima.Hve debrunplet, hve debrunaks (
S e p t o r i a nodor um
) opt rådte gen e r e l t i svag s t yrke og overve je nde på de nedre blade. I 98% af t i l f a l dene b e r e t t e d e s om intet-svagt angreb.A k s f u s a r i o s e (
Fus ar i um s p p .
) er sammen med g r åskimmel (B o t r y t i s c i n e r e a )
set i nogle marker, ofte i kort str åede sorter, f o r h o l d s vis s ent i vækstsæsonen. Kern erne var ikke udviklet, og ofte sås orange v æ k s t af mycelium.S v a m p e s y g d o m m e i f r ø g r æ s s e r . M e l d u g og i mind re grad bl adplet og rust b l e v set i nogle arter. Der var overv e j e n d e tale om svage angreb. F r a M øn berettedes om et kra ftig t til fæld e af rust og g r æ s m e l d u g i engrapgræs.
Bælgp l a n t e r
Grå skimmel (
B o t r y t i s c i n e r e a )
var i 1985 igen den fr emtr æden de s v a m p e s y g d o m i ærter. I juni, der var p ræget af ret køl ige f orhold, b e r e t t e d e s om gråskimmel i en mindr e del af ært emarkerne, men kun m e d svage angreb. I den m eget fugtige juli de r i m o d b e r e t tedes o m fle re mid delkraftige angreb, mens k nap halv d e l e n af k o n sulenterne i aug ust ra pporterede om kraftige angr eb af g r å s k i m mel. I f lere område r faldt der nedb ør langt o ver norm alen i a u
gust m å n e d og til dels i juli måned. Især sorter m e d stor b lad
mas se b lev ang r e b e t af svampe. Grun det den m e g e n nedbør blev h ø s ttidspunktet m a n g e steder stærkt forsinket.
På et t i dspunkt var der tvivl o m ær ternes anvendel igh ed til foder brug grun det svampeangrebet. Fryg te n viste sig d og at være ube grundet i de fleste tilfælde.
Cho koladeplet
( B o t r y t i s c i n e r e a )
fandtes i en del h e stebønnemarker, m e n overv e j e n d e med sv agt -mid del angreb. I a u g u s t berettedes dog o m kraf tige a ngreb i M i d t v e s t s jælland og Ø s t j y l l a n d - sa nd
synligvis den a g gressive fase. I septemb er en dvidere fra Vestjyl
land.
Æ rtesyge
( A s c o c h y t a s p p . )
op trå dte ge ner elt m ed m e g e t svage a n greb. I juni bere t t e d e 83% af konsulenterne, at ær tesyge ikke fandtes i markerne. Endnu i august bet egne s a ngrebet overvejende som svagt-middel (83% af t i l f æ l d e n e ) . Dog bere ttede to konsulenter fra Fyn og V e s t j y l l a n d om kraf tige angreb i dere s område som følge af meg en nedbør. A ngrebet kom i 1985 mege t sen t i modsæt
ning til året 1982 m e d tidlige angreb. Det sene t i d s p u n k t skyldes sands ynli gvis den m e g e t lave middeltem p e r a t u r i juni og juli m å ned .
Heste b ø n n e b l a d p l e t
( A s c o c h y t a f a b a e
) har ikke v æ r e t særlig u d bredt, og der er kun set svage angreb. Fra V e s t j y l l a n d beretter en k o nsulent dog om kr aft ige angreb.Ær teskimmel (
P e r o n o s p o r a p i s i )
var langt m indre u d b r e d t og o p trådte i svagere styrke end gråskimmel. I m o d s æ t n i n g t il gråskimmel op trådte æ r t e s k i m m e l dog fortrinsvis i afgr ænsede områder og med st ærkere angreb, bl.a. i S a l l i n g o m r å d e t .
V isnesyge "Set. H a n s s y q e ” (
Fus ar i um o xy s por um f . s p . p i s i )
o p trådte kun spor a d i s k og med svage angreb.K l ø v e r e n s knoldb æger sv amp
( S c l e r o t i n i a t r i f o l i o r u m )
har kun o p trådt m e d svage angreb.Raps
O v e r v i n t r i n g af r a p s . M arker m e d for små plan te r har klaret sig dårlig st. På landsbasis ud vintrede ifølge et gennemsnit af k o n s u len ternes vur deri nger ca. 12% af vi nterrapsarealet på gr und af bar fro st.
B o r m a n q e l . I juli blev der m o d t a g e t rapsp lan ter med sor tvis ne toppe. Jord p r ø v e r afslørede lave borta l i markerne.
S t o r k n o l d e t knoldb æge rsva mp
( S c l e r o t i n i a s c l e r o t i o r u m ) .
Den 29.maj b l e v der varslet for an greb af svamp en i visse v i n t e r r a p s m a r k e r på Fyn samt i det no rdlige og østli ge Jylland. Det var
^ især i marker, hvor der tidl iger e havde været raps. Bekæ mpe lse var d o g ikke nødve ndi g i alle marker, idet apothecierne trods alt var d a n n e t sent i forhold til vinterr a p s e n s blomstring. I vå rraps blev d e r v arslet for bek æmpelse den 25. juni i områderne Horsens, Ha d e r s l e v og Ringsted. På g rund af den store udvintring af v i n ters æd b l e v . d e r etableret en del v å r r a p s m a r k e r på et sent t i d s punkt (senere blomstring) . Dette be virkede, at der igen den 3.
juli b l e v udsendt varsling om bekæ m p e l s e i vårraps, denne gang i omr å d e r n e Horsens, Haderslev, Ring sted samt i nogle rap sma rk er o mkring H olbæk og Næstved.
X juni, juli og august b l e v d er kun ber et tet om m eget svage angreb af knoldb æger svam p i vi n t e r - og vårraps. Fra M i d t v e s t s jæl- land, F y n og Nordjy lla nd ra pporteredes dog o m kraftige angre b i vårraps i augu st måned. I enke lte tilf ælde var det nø dvendigt m e d fre mskyndet skårl ægni ng sti dspu nkt i vårraps.
D e r er ikke foretaget in dberetninger om angreb af storknoldet k no l d b æ g e r s v a m p i ærter. En unders ø g e l s e foretaget af Plante- v æ r n s c e n t r e t i 1985 viste dog en høj frekvens af sklerotier af kn o l dbægersvampen i ærteprøver.
Kål brok (
P l a s m o d i o p h o r a b r a s s i c a e )
. Om styrken i v å r r a p s berettedes o m "intet angreb " i 67% af indberetningerne. D o g ra ppo rte
rede 6 k o nsulenter o m kr aftige angreb af kålbrok i d e r e s område i vårraps (Midt vests jællan d (3), Nord jyl land (2), Fyn (1)).
Sk ulpesvamp (
A l t e r n a r i a b r a s s i c a e , A. b r a s s i c i c o l a ) .
Der har ove rvejende være t tale om svage angreb med lidt s tørre udbredelse sidst i v æ k s t s æ s o n e n ved stigende temperaturer.Grå skimmel (
B o t r y t i s c i n e r e a )
bl ev fundet i en m i n d r e d el af markerne, m en i svag styrke. Svampen optrådte og så m e d p rimært an
gre b og g av anl e d n i n g til forveksling med storkno ldet kn oldbæger
svamp.
Rodhal sråd
(Phoma Ungarn)
op trådte sporadisk m ed s vage angreb.Svampen er kun fundet i vi nterraps - dens livsfo rløb p a s s e r sand
synligvis ikke samm en m e d vårra psen s udvikling.
Rodfru gter
a) Be deroe r
Overvin t r i n g e n af f r ø r o e r . Frosten var hård ved afgr ød en. Der er rappor ter et om u d b r e d t e og stærke angreb fra 42% af k o nsulenter
ne.
Skader i r o e k u l e r . Ca. 10% i gruppen u d b r e d t e / s t æ r k e skader skyldtes frost m ed e f t e r f ø l g e n d e forrådnelse eller for m egen var
me g rundet et for t ykt snedække.
Lys pletsyge { m a n g a n m a n g e l ) . Ang re bet i be deroer b e t e g n e d e s som svagt.
M a g n e s i u m m a n g e l . A n g r e b e t observe red es som intet til svagt. Som
m eren 1985 var p r æ g e t af forholdsvis megen nedbør, og ma gnesium
mangel lige som b o r m a n g e l er me st udpræget under tør re forhold.