Der er ingen tvivl om, at indførelsen af de nye løn- former i den offentlige sektor vil gå over i historien som en af de store reformer. Det er til gengæld stadig et åbent spørgsmål, om det bliver som en af de mislykkede eller en af de vellykkede reformer.
Det er ingen hemmelighed, at de nye lønformer er arbejdsgivernes idé, og at de offentligt ansattes organisationer har (haft?) svært ved at finde en strategi. Ved de næste overenskomster skal de grup- per på det statslige område, der ikke er overgået til de nye lønformer samt de grupper, der har været omfattet af forsøgsordninger, tage stilling til om de permanent vil gå over. Og lønmodtagergrupperne på det kommunale og amtskommunale område, der stort set alle er gået over, samt de grupper på det statslige område, der er gået over, skal tage stilling til den videre udvikling i lyset af erfaringerne fra de første år. De faglige organisationer har derfor fået god plads her i temanummeret til at argumentere for deres vurderinger og strategier. AC og KTO giver udtryk for, at der trods problemer som udgangs- punkt er tilfredshed med reformen, men det et vel- kendt fænomen, at man er tilbøjelig til at bekræfte sig selv i, at den vare man har købt, er den rigtige.
Fra de lokale forhandlere rapporteres om behersket glæde over arbejdet med reformen, og om et løn- system der trækker store veksler på det lokale sam- arbejde.
Fra arbejdsgiverside finder man, at lønreformen er kommet godt fra start, og peger på, at en be- tingelse for fremtidig succes er tilførsel af flere midler. Det er der enighed om fra lønmodtagerside.
Dog med den modifikation, at kravet fra arbejds- giverside er, at der skal være en større andel til lokal disposition, mens der tilsyneladende fra løn- modtagerside er en forventning om, at Ny løn gene- relt betyder mere i løn.
Lønreformen er en decentraliseringsreform. Der-
Ny løn
– en erfaring rigere ...
Redaktion:
Forskningschef, cand. polit.
Niels Ploug (ansvarshavende) Mag. scient. soc. Peter Abrahamson Cand. polit. Anders Møller Christensen Cand. polit. Kåre Clemmesen Cand. polit. Nils Enrum Cand. scient. adm. Anders Hede Lic. scient. pol. Lotte Jensen Cand. polit. Helge Pedersen Cand. oecon. Anita Vium Administration:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag Annonceekspedition:
DJØFs Annoncecenter Gothersgade 133,
Postboks 2126, 1015 København K Tlf.: 33 95 97 00
Fax: 33 95 99 91
E-mail: annoncer@djoef.dk Abonnement: 420 kr. inkl. moms pr. år (postgiro 102 58 99).
Løssalg pr. hæfte 60,00 kr. inkl. moms Ved køb af 10 hæfter og derover 50,00 kr. pr. hæfte inkl. moms.
Oplag: 12.300
Tryk: Holbæk Amts Bogtrykkeri Samfundsøkonomen udgives af DJØF, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, der er faglig organisation for jurister, økonomer og andre samfundsvidenska- belige kandidater. Samfundsøkonomen sendes gratis til alle DJØF-medlemmer, der beder om det.
ISSN 0108-3937
Gothersgade 133
Postboks 2126, 1015 København K Tlf.: 33 95 97 00, Fax: 33 95 99 99 E-mail: djoef@djoef.dk
Homepage: www.djoef.dk/forlag Ekspeditionstid kl. 9.00-16.00
SAMFUNDS ØKONOMEN
September 2001:5Redaktionelt forord
for er et afgørende moment implementeringen på den enkelte arbejdsplads. En af artiklerne i dette te- manummer behandler implementeringen af Ny løn i de offentlige arbejdsgiveres egne organisationer.
Herfra forlyder det fra ledelse og tillidsrepræsentan- ter, at man fordeler lønnen på en måde, der af medarbejderne opleves som ganske fair. Der argu- menteres for, at der her er særlige betingelser. An- dre bidrag peger på problemer i forbindelse med den lokale implementering, og i hvilket omfang ar- bejdet med Ny løn skal decentraliseres, diskuteres i temanummeret fra forskellige synsvinkler.
De nye lønformer er oprindeligt stærkt inspireret af lønformer på det private arbejdsmarked. Den pri- vate sektor danner på mange måder stadigt et poli- tisk forbillede for den offentlige sektor. Det er imid- lertid ikke blød snak, men hårde realiteter, at den offentlige sektor især producerer bløde, svært måle-
lige og afgrænselige ydelser. Det sætter grænser for, hvad der kan importeres af gode ideer fra den pri- vate sektors lønformer uden at sætte effektiviteten over styr.
Samlet viser temanummeret, at det på nuværen- de tidspunkt er betydeligt lettere at få øje på proble- merne end succes’erne med de nye lønformer. Det er ikke det samme som en spådom om, at de nye lønformer ender som en stor, men mislykket re- form. Men det opfordrer til overvejelser i forbindel- se med de valg, der skal gøres vedrørende den fremtidige udvikling. En udvikling, der vil kunne få vidtgående konsekvenser for alle offentligt ansatte, og som derfor bør funderes på en bred debat, som dette temanummer forhåbentlig kan bidrage til.
Kirsten Bregn, Jan Struwe Poulsen og Anders Hede Gæsteredaktører
3
Redaktionelt forord
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 5 – 2001 1) Redaktionen modtager forslag til publicering.
Manuskripterne bedømmes af redaktøren og evt. redaktionspanelet. Manuskripterne retur- neres normalt ikke. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendte manuskripter.
2) Godkendte artikler skal indsendes på papir og diskette. Disketter skal være 3,5", og der kan skrives i programmer som Word Perfect, Word, o.l. Artiklerne må højst være på 28.000 enheder inkl. grafik og tabeller, såle- des at en artikel max. fylder 6 færdigtrykte si- der.
3) Der vedlægges en kort sammenfatning (max.
50 ord) til indledning, samt forfatteroplysnin- ger og et vellignende foto.
4) Noter – så få som muligt – nummereres fort- løbende i artiklen. Litteraturhenvisning anfø- res med forfatternavn, år og sidehenvisning (eks.: P. Olsen, 1980, s. 10). I litteraturlisten anføres forlag, udgivelsessted og -år, evt.
tidsskriftnavn, -nummer og årgang.
5) Forfatterne modtager et ombrudt aftryk af ar- tiklen til korrekturlæsning og 15 frieksempla- rer af det nummer, i hvilket artiklen er publi- ceret.
6) Offentliggjorte artikler honoreres.
