Plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i Danmark 1984
101. årsberetning samlet ved Planteværnscentret
Lyngby 1985
Plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i Danmark 1984
101. årsberetning samlet ved Planteværnscentret
Lyngby 1985
Indhold Side
A. Pers onale ved Institut for Plantepatologi, Institut for Pesticider, Plan tevæ rnsafdelingen på Godthåb,
Ins titut for Ukru dtsb ekæm pels e samt Anal yselaboratoriet
for Pestici-der ... 5
B. Institut for Plan tepatologi ... 12
I. A lmen over sigt over pl antepatologisk arbejde, H. Rønde Kristensen ... 12
II. Oply snin gsar bejd et , Ole Bagger, Hellfrie d Schulz og Lars A. Hobolth ... 19
I. Ind ber etni ng er om plan tesy gdomme og skadedyr .. 20
2. Vejrforholdene ... 22
3. Sy gdomme på lan dbru gsplanter ... 25
4. Sk adedyr på landb rugs pl ant er ... 34
5. Sygd omme på hav ebru gs pla nter ... 41
6. Skad edyr på hav ebru gs pla nter ... 45
III. Bot a n i s k afdeling, Ib G. Din esen ... 46
IV. V i r o l o g i s k afdeling, H. Rønde Kris ten sen ... 55
1. F o r søgsarbejdet ... 55
2. Nye angr eb 1984 ... 66
V. Zo ologisk afdeling, J. Ja kob sen ... 67
1. F o r søgsarbejdet ... 67
C. Institut for Pes tic id er ... 82
I. A lmen oversigt, E. Nødde gaar d ... 82
1. For s ø g s a r b e j d e t ... 84
2. Nye mi dler afprøvet i 1983 ... 100
D. Plant eværn safd elin gen på Godthåb, A. Fr om Nielsen .... 104
i
E. Institut for Ukru dtsb ekæm pe lse ... 106
I. Arbe jdso mr åde ... 106
1. Landbrug ... 106
2. Afp røvning af midler ... 115
3. Ha vebrug ... 118
4. Skovbrug, læhegn ... 123
5. Uk rud tsbiologi ... 123
6. Herbi cide rnes persist en s i jord ... 124
7. Kli maaf delingen ... 126
8. Oplysning sar bejd et ... 130
F. An alys elaboratoriet for Pe sticider ... 133
G. Pub likationer ... 138
H. Konferencer, symposier og studierejser ... 153
Plante værn scen tret omfatter følgende fem enheder:
Ins titut for Plantepatologi In st itu t for Pesticider
In st itu t for Uk ru dts bekæmpelse
Planteværnsafdelingen på Godthåb forsøgsgård ved Sk anderborg Analys e l a b o r a t o r i e t for Pesticider
Centerleder: E. Henning Jensen
A . PERS ONAL E VED INSTITUT FOR PLANTEPATOLOGI, INS TITUT FOR P ESTI
CIDER, PL ANTEV ÆRNSAFDELINGEN PÅ GODTHÅB SAMT IN STITUT FOR U K R UDTSBEKÆMPELSE OG ANALYSELABORATORIET FOR PESTICIDER VED FLAKKE BJE RG
ADMIN IST RATIO N OG HOVEDKONTOR:
Teknisk adm inis trativt personale:
Søren W i b e n Egense (1/2 tid)
Bent Ibholt, overassistent, kontor, tiltrådt 12/6-84 Aase Jørgensen, assistent, kontor
Else K r i s t e n s e n kontor (deltid) Karin Persson, assistent, kontor
Susanne K. Petersen, assistent, kontor, tiltrådt 1/8-84 Jens W. Olsen, landbrugstekniker
INSTITUT F O R PL ANTEPATOLOGI
Institutleder: H. Rønde Kristensen, ho rtonom
BOTANISK A F D E L I N G
a. Vidensk abel igt personale:
Lone Buchwaldt, agronom, fondsmidler
Ib G. Dinesen, hortonom, lie.agro., kst. afdel ings be sty rer H . Alb. Jø rgensen, hortonom, lie. agro. (deltid)
Karen Jø rgensen, hortonom Hemming Myg ind , hor tonom
Hellfried Schulz, agrono m (deltidsbeskæftiget ved o p l y s n i n g s tjenesten landbrug)
Sten Stetter, agronom, fondsmidler Boldt Welling, ag ro nom (deltid)
b. T e knisk personale:
Jens Jørg en Skovbæk Caspersen, landbr ug ste knik er Hanne Frank, laborant (deltid)
B i rgitte Hansen, laborant A n ne-Marie Henriksen, laborant Ani ta Idoff, laborant
K irsten Ager holm Larse n (deltid) Nini Leroul, laborant
Merete Schæbel, laborant
V IRO L O G I S K AFDELING
a. Videnska b e l i g t personale:
Jens W. Begtrup, agronom Be nt Engsbro, agron om
H . Rønde Kristensen, hortonom, a f d elingsbestyrer Niels Paludan, ho rtonom
Arne Thomsen, ho rto nom
b. Te k n i s k personale:
Gitte Stentoft Brock, laborant, projekt Ni na Christiansen, laborant (deltid)
Ket ty Elsborg, (deltid, også zoologisk afdeling) V iggo Jørgensen, gartner (1.5.- 3 0.1 1.1 9 8 4)
Steen Larsson Meier, gartner
Anna- Marie Ravnkilde Nielsen, laborant (deltid) Bi rg it Olsen, laborant
Helle May Nielsen, laborant, projekt Karen Pedersen, laborant (deltid)
Aase Rask Pedersen, overassistent, laborant (deltid) Else beth Sparresø, laborant
Dagm ar Wend elboe Veisner, assistent, konto r
ZOOLOGISK AFDELING
a. V i d e n s k a b e l i g t personale:
P et er Esbjerg, c a n d . scient.
Lars M o n r a d Hansen, c a n d . s c i e n t . , fondsmidler Lise St engår d Hansen, c a n d . s c i e n t ., fondsmidler Jørgen Jakobsen, agronom, afdelings best yrer Moge ns Juhl, agronom
F r itjof Lind, c a n d . s c i e n t ., fondsmidler
Ole Ca r s t e n Pedersen, c a n d . s c i e n t ., fondsmidler Jørgen Reitzel, agronom
Lise Samsøe-Petersen, c a n d . s c i e n t ., fondsmidler Henrik Vibe Scheller, c and.s c i e n t . , fondsmidler
b. Teknis k personale:
Ursula Althoff, laborant
Ketty El sborg (deltid, også V i rologisk afdeling) Kirsten Frank, laborant (deltid)
Jørgen Geyti, forskningstekniker Karin Holmen, laborant
Gitte Jensen, laborant, projekt Kent Nielsen, laborant
Nina Nielsen, laborant, projekt Joan Poulsen, laborant
Annette Sevaldsen, assistent, kontor Birgit Willem oes , laborant (deltid)
OPLYSNINGS TJENE STEN
a. Vid enskabeligt personale Ole Bagger, agron om
Lars A . Hobolth, hortonom, lie.agro.
Hellfried Schulz, agronom (se bot. afd.)
b. Teknisk personale:
Jonna He nriksen, laborant (deltid)
(fratrådt 1.8.1984)
(1.1.-29.2.1984)
INSTITUT FOR PES TICIDER
Institutleder: E. Nøddegaard, agronom
a. Vi denskabeligt personale:
Bent Bromand, agronom, li e.agro.
Ki rs ten Junker, c and.agro., fondsmidler Bent Løschenkohl, hortonom, lie .agro.
Bent J. Nielsen, c a n d . scient.
Steen Lykke Nielsen, hortonom, c a n d . s c i e n t ., fondsmidler E. Nøddegaard, agronom, afdelingsbe sty rer
A sger Nøhr Rasmussen, agronom Ernst Schadegg, ho rt ono m
b. Tekni sk personale:
Edel Christoffersen, laborant, fondsmidler Bo Frank Clausen, laborant, ansat 1.11.1984 K . Vibeke Halberg-Larsen, laborant
Hans Henning Hansen, forsøgsmedhjælper Elin Lønquist Hansen, gartner
Olaf Hansen, forsøgsmedhjælper, fratrådt 31.8.1984 Ma ri ann e Lerrin, assistent, kontor, ansat 1.10.1984 Sidsel Lorentzen, laborant, ansat 1.7.1984
Gunna r Nielsen, la ndbr ugstekniker
Magnus Gamm elg aard Nielsen, -gartneritekniker
Inger Aagaa rd Pedersen, laborant, fondsmidler, ansat 1.7.1984 Kirs ten Pedersen, laborant (deltid)
Pernille Petersson, assistent, kontor
Gertrud Stridsland, assistent, kontor, fr atrådt 31.8.1984 Karl Sørensen, frugtavler
Anne Mie Due Væver, gartneritekniker, fondsmidler, 1. 4.-30 . 11 . 1984
ØVRIGE PERSONALE I LYN GBY b. Teknisk personale:
Kate Fanø, rengøringsas si ste nt (deltid) Vagn Hildebrandt, forsøgsmedhjælper
H. E. Jørgensen, faguddannet betje nt Bent Rosing-Schow, fo rsøgsmedhjælper
L A B O R A N T E L E V E R
Kat e An dersen 1 . 1 .-3 1.12.1984 Susa nne Hansen 1.1.-31.12.1984 Hanne Thulst rup Jensen 1.7.1984- M ads Krag 1.1 .-31.12.1984
M ette Marie Larsen 1 .1.-31.12.1984 Sidse l Lorentze n -30.6.1984
Pet er Bentzon Lund -30.6.1984 V i beke Niekrenz -30.6.1984 Fl e m m i n g Nørgård 1.7.1984-
Inger A agaard Pedersen -30.6.1984 K a r e n Ry sbjerg 1.7.1984-
Birg itte Steffen 1.7.1984-
KON TORELEVER
Char l o t t e P. Ch ristensen 1.8.1984- Irene Schou Pedersen 1.7.1983- Lene Frederi ksen 1.8.1984- Hen rik Lyng Rasmussen 1.8.1983- K i rsten F. Larsen 1.8.1982-31.7.1984 Sus anne K. Petersen 1.8.1982-31.7.1984
GARTNE RIEL EV
Anne Bay Knu dsen 1.4.1984-
FRUG TAVL EREL EV
Mikie T horvald 1.8.1984-
PLA NTEV ÆRNS AFDE LING EN PÅ GODTHÅB a. Videnska b e l i g t personale
Johs. Bak Henriksen, agronom, lie.agro.
Søren Holm, agronom
A. From Nielsen, agronom, M.sc., afd eli ngsb esty rer J. Simonsen, agronom, lic.agro.
b. Teknisk personale
Jens Juul Andersen, landbrugstekniker, ansat 1.10.1984 Hanne Illeborg, laborant
INSTITUT FOR UKRUDTSB EKÆM PELS E
Institutleder: Søren Thorup, agronom (pensioneret okt. 84)
K.E. Thonke, agronom, (kst. forsta nder fra okt.
84)
a. Videnskabeligt personale:
Peder Elbæk Jensen, agronom
Peter Kryger Jensen, agro nom (projektansat)
Jens Lind egaa rd Kristensen, agronom (ansat 1/7-30/9) C. Holm-Nielsen, agron om (ansat 1/8)
Per Nielsen Kudsk, agronom Georg Noyé, ho rtonom
Ole Permin, agronom
Egon Juhl Petersen, agronom Karen Ravn, agrono m
Johannes Røyrvik, hortonom Thomas Rubow, forstkandidat
b. Teknisk/administrativt personale:
Lydia Anholm, medhj ælpe r
Finn Christensen, landbrugstekniker Holger Bøjstrup, tekniker
Gunvor Christensen, over assistent Ole Dahl, landbr ugst ekni ke r
Bent Dalsø, fo rsøgsmedhjælper Tove Fledelius, laborant
Asger Hansen, la ndbrugstekniker Asta Kild ega ar d Hansen, assistent
Carst en Hansen, medhj ælp er Niels Hansen, forsøgsmedhjælper Poul Hansen, landbrugstekniker Pa lle Henriksen, skovtekniker He nry Holmen, laborant
Jon na Jørgensen, assistent G unhild Nielsen, medhjælper
Ole Engkilde Petersen, fo rs øgsmedhjælper Aage Rasmussen, forsøgsmedhjælper
H enny Rasmussen, assistent Karen Rasmussen, medhjælper Ki r s t e n Yates, mel lemt ekni ker
A N A L YSELABORATORIET FOR PESTICIDER a. Vid e n s k a b e l i g t personale:
Namnual Andersen*, M.Sc. geol. (fra 1.11) Ar ne Helweg, d r . agro., hortonom
Erik Kirknel, M.Sc., agronom Peder Odgaard, agronom
b. T e k n isk/administrativt personale:
Steen Bastrup, la borantelev/laborant Henry Holmen, laborant
Bjarne Jensen*, laborant (fra 1.7.) Dan Jensen, laborantelev
Karin Larsen, laborant
Stine Larsen, laborant (til 1.3.) Jess Lønquist*, laborant
Lene Nielsen, laborantelev Ann et te Pedersen, laborant
A ne-Marie Westergaard, laborantelev (fra 1.6.)
*): Ansat på forskningsråds- eller andre midl er udefra.
B. INSTITUT FOR PL ANTEPATOLOGI
I. ALMEN OV ERSIGT OVER PLANTEPAT OL OGI SK ARBEJDE, H. Rønde Kri
stensen .
Ved Institut for Plant epat olog i har der i 1984 v æret ansat 23 vi de nsk abelige me darbejdere samt 31 laboranter o.a. medarbejdere.
Derudover har 15 volo ntører og 12 sp eci al estuderende deltaget i flere af instituttets arbejdsopgaver, og det samme gælder 10 laborant og ko nto rele ver samt 2 langtidsledige.
Af d e lingsbestyrer Arne Jensen har med henblik på fortsat m e d virken ved pl antepatologisk projekt i Zambia fået sin orlov for
længet, således at li e.agro. Ib Dinesen fortsat er konstitueret som afdel ingsbestyrer ved bot anis k afdeling.
Stillingen som v i d enskabelig assistent ved v i rologisk afde
ling, der blev vakant efter Mogens Christe nsen s afgang, har i 1984 ikke været besat.
Ar be jde t på bota nisk afde ling har i 1984 o m fattet bakterie- og svampeunder søge lser hos en lang række kulturplanter.
Fors øg vedr øre nde smittes pred ning af kartofl ens ringbakteriose under mark forhold har været fortsat, ligesom der er foretaget la bo rat orieundersøgelser til belysning af de b edste desinfek
tionsm eto der mod denne bakteriesygdom.
I forbindelse med fremstilling af k e r n e p l a n t e r af diverse pottepla nt er er der ligeledes foretaget b a k teriologiske u nder
søgelser .
På svampe områ det er om fattende u n d ersøgelser foretaget for gold- og knækkefods yge i indsamlet materiale.
Til beste mmel se af sprøjteøkonomi for b l a d s y g d o m m e hos vårbyg er der udviklet et co mpu terprogram (EPIDAN), m ens et andet p r o gr am (Cerco) er udar bej de t til vurde ri ng af sprøjtebehov for knæ kkef odsy ge i vintersæd.
Forsøgene med sort sbla ndin ge r i vinte rbyg er fortsat i 1984, og det samme gælde r obse rvat ione r over sp redningen af meldug fra vinter- til vårbyg.
K a r t o f f e l b r okresistensafprøvnin gen er fortsat; ligeledes er for St atens Planteti lsyn foretaget visse brokundersøgelser.
Hos raps har arbejdet bl.a. omfattet udvi klin g af v a r s l i n g s metoder for knoldbægersvamp.
Ved etab l e r i n g af sunde ker ne pla nter udfør er bo tanisk afdeling et bety d e l i g t arbejde; bl.a. foretages undersøg else r for ka r b o e n de svampe i adskillige potteplanter. Containerkulturer fra p l a n teskoler har været genstand for nærmere undersøgelser, især v e d rørende Phytophth ora cinnamoni og P. caotorum.
På zool ogis k afdeling har man som i tidligere år udført o m f a t tende rutineundersøgelser - især for forekomst af kartoffe lne ma- tod er.
Forsøg på kemi sk bekæmpelse af såvel kart offe l- som roenema- toder har vær et anstillet. . Havre nem atod en s ud bredelse har man søgt b elyst ved landsomfattende in dsamling og unde rsøg el se af j o rdprøver.
I forbinde lse m ed under sø gel ser vedr øre nd e biologis k b e k æ m pelse af sk aded yr foretages kontinue rlig t opdræt af forskellige insekt- og midearter.
Risikoen for angre b af col lemboler i roer har man søgt belyst gennem fortsa tte undersøgelser.
I v årbyg og vi nterhvede er foretaget sy stematiske re g i s t r e ringer af bladlus.
Ca. 500 avlere har medvirket ved den avl erb aser ede re g i s t r e ring af b l adlus i vårbyg, der i 1984 også har omfat tet meldug og r u s t .
I fremavlsk arto fler er der med henblik på re ttidig ne dvisning af ka rtof felto p foretaget regis trer inge r af vingede blad lus i udvalgte marker.
Med h enblik på re ttidig be kæmpelse i gule rødd er har ageruglens flyveaktivitet vær et registreret; ligeledes er foretaget la bo ra
torieundersøgelser ve drørende pest icid ers vir kning på knoporme.
For at kunn e vejlede bedst muli gt véd bekæm pe lse er ad skillige biologiske undersø g e l s e r foretaget ved zoologisk afdeling; det gælder således æblevikleren, kålfluen, dive rs e billear te r og rap sskadedyr.
Et særligt projekt omfatter udvikling af sta nda rdme tode r til best emme lse af pes ticiders effekt på nyttefa unae n - et projekt, der finansieres af miljøstyrelsen.
Ar be jde t på at udarbejde praktiske metod er til bekæmpelse af bladlus ved hjælp af galmyg er afsluttet. Li geledes har man ar
bejdet med bekæ mpe lse af trips og t o m a t m i n e 1r fluer m ed henholds
vis rovmider og snyltehvepse, der i øvrigt i 1984 har været p ro
duceret i stort omfang til kommercielt detailsalg.
Ved virolo gis k afdeling har der på det sero logiske område kun været udført et begrænset antal unders øgel se r i 1984, idet stil
lingen som videnskab el ig assistent efter Mogens Christensens afgang (31/12 1983) har stået vakant.
Inden for det elek tron mikr osko pi ske områd e er der gennemført ca. 3500 enkelt an aly ser (hovedsagelig ISEM); dis se analyser er særdeles vigtige - ikke m indst i forbindelse m e d fremavlen af virusfrie havebr ugs plan te r og kartofler.
Virus angre b i rajgræs og hundegræs og andre g ræsser har været genstand for flere undersøgelser; det dre je r sig om viroserne rajgræsmosaik, "cocksfoot mottle" og havrerødsot.
Adskil lige vin te rby gmarker har været u n dersøgt for forekomst af den svampebårne vi russygdom byggulmosaik; denne sygdom er dog endnu ikke konstat eret i Danmark.
I bederoemar ker har der været foretaget under søge lser for en anden sva mpebåren virose, Rizomania, der hidtil heller ikke er fundet i landet.
Hos kar tofle r foreligger unders øge lser over meristemers og stiklingers vækst i rørglas under forskellige vækstbetingelser, ligesom op bevaringsmuligheder for stiklinger i rørglas u n d e r s ø ges .
I forbindelse med etabl erin g af sundt ke rnem ateriale til " kar
tof fe lmeristemprogrammet" udføres der fort løb ende omf attende bakterie- og virustestninger, og deru dove r anstilles adskillige forsøg for til stadighed at forbedre den dyrk ningsmæssige side af p r o g r a m m e t .
Hos kirs ebær foretages undersøgelser vedrø rend e Prunus-r in g- plet, k i r s e b æ r d v æ r g f rugt og kirs ebærraspblad (hindbærringplet- virus) .
I ø v r i g t fortsætter arbejdet med et abl er ing en af sunde k e r n e planter inden for frugtavlsområdet, bl.a. blommer, kirsebær, hindbær, solbær og ribs.
Et særli gt EF-f orsk ningsprojekt (Cost 87) påbegy ndte s i 1981, og her d e ltager Danmark vedr øren de m i k roformering af æ b l e g r u n d stammen MM26.
Inden for prydplan teom rå det har ar bejdet især om fa tte t sl æg
terne Aeschynant hus, Begonia, Campanula, Chrysanthemum, Dieffen- baohia, Euphorbia, Kalanchoe og Pelargonium', ikke mind st sidst
nævnte p l a n t e har været gensta nd for bety del ig t arbejde.
Hos grø n s a g e r har arbejdet i 1984 i over vej ende grad drejet sig om viruss y g d o m m e hos peber og agurk.
Opl ysn ingsa rbej de
Ved Institut for Pl antepatologi har me darbejderne i 1984 u d a r b e j det 125 p u b l i k a t i o n e r og holdt 147 foredrag.
Internationalt samarbejde
Samarbejdet med uden landske institu tion er og kolle gae r har i lighed m ed tidlig ere år med stort udbytte været fortsat i 1984 dels ved delt a g e l s e i mange internati ona le konferencer, symposier o.l. og dels ved be søg på plantepat olog iske institutter i andre lande.
I 1984 har 19 medarbej dere ved Institut for Pl antepatologi foretaget i alt 57 udenlandsrejser, hvor følgende lande har været besøgt: Bangladesh, Belgien, England, Finland, Frankrig, M o z a m b i que, Norge, Polen, Schweiz, Sverige, Tj ekk os lovakiet, Tyskland, Ungarn, USA, Zimbabwe og Østrig.
Ved disse rejser har bl.a. følgende emner været behandlet:
Integreret bekæm p e l s e i rapsfrøavlen, kartoflens ringbakteriose, Pseudomonas s pp., pesticida nve ndel se i Bangladesh, biologis k bekæmpelse af jordbårne skadegørere, feromoners anvendelse, nerna-
toder, pyrethroider, kval itet skon tr ol af arthropoder, pesticider og gavnlige arthropoder, elektronmikroskopi, vi r o s e r hos Grami- neae, virus guls ot og Rizom ani a i bederoer, byggulmosaik, vævs
kultur, diagn osti k af pla ntes ygdomme (især viroser) og viroser hos prydplanter.
Det in ternationale samarbejde har også væ ret manifest eret ved de mange udenlan dske kollegaer, der har væ ret g æ s t e r på Institut for Plantepatologi; i 1984 modto g man her besøg fra følgende lande: Bulgarien, Canada, Chile, England, Fillip iner ne , Finland, Holland, Indonesien, Island, Jamaica, Kina, Nepal, Norge, Paki
stan, Sverige, Tjekkoslovakiet, Tyskland, USA, Zambia, Ægypten og Ø s t r i g .
P l a n tesundhedskontrollen og fremavlen af sunde plante r
Lov nr. 121 af 12. aril 1957 om bek æmpelse af farlige plantesyg
domme og skadedyr afløstes 1. juli 1984 af lov om plan teskadegø
rere af 9. maj 1984. Samtidig ophævedes den over 80 år gamle lov fra 1903 om forans tal tnin ger mod udb redelse af rustsvampe (Berbe- r i s l o v e n ) . Bestemme ls er i sidstnævnte lov vedr. indførselsforbud af sortru stmo dtag elig e berbe risa rter er vide r e f ø r t i bekendtgø
relsen om ind- og udf ørsel af planter m.m. af 15. april 1980.
Pl an tesundhedsrådet, der især skal rådgive land brugsministe
riet vedrø rend e off entl ig bekæmpelse af farlige skadegørere, har i 1984 drøftet udvide lse af de of fentlige bek æmp else somr åd er og herunder fundet, at følgende skadegørere burde inddrages i d r ø f telserne med henblik på off entlige bekæm pel se s fo rans taltninger:
Phytophthora fragariae, Corynebaot eriu m insidiosum, Rizomaniavi- rus, by ggul mosaikvirus og Meloidogyne ohitwoodi .
På bagg rund af den store c o l o radobilleinvasion i 1983 var det med bange anelser, man imødeså situationen i 1984.
Takket været vejrforholdene, men især en m e g e t kraftig indsats fra Statens Plantetilsyn, har der i 1984 ikke v æret tale om no gen faretruende udvikling, så det kan stadig konstateres, at colora- dobillen ikke er fast etableret i Danmark.
Vin terb yg har i 1984 været dyrket på ca. 16.500 ejendomme.
Ifølge landbr ugsm inis teri ets beke ndt gøre ls e om vin terbygdyrkning
skal ej ere eller brugere af v i n terbygarealer be handle disse mod meldug og rust efter anvisning fra Statens Planteavlsforsøg.
Ifølge en run dspørge til planteavlskonsulenterne har langt de fleste (over 90%) avlere fulgt de givne anvisninger.
Elmesygen, der i 1975 første gang bl ev kons tat eret her i lan
det, har spredt sig langsommere end opri ndel ig forventet. Den største udbre del se har fundet sted i det østjyske område, hvor sygdommen desværre er ved at være fast etableret.
En k raftig indsats fra såvel offen tl ige myndi g h e d e r som p r i vate g r undejere er absolut nødvend ig for at hindre en yd erligere s p r e d n i n g .
Pla ntes undhedsrådet styringsgruppe ved rørende fremavl af læg
gekartofler blev nedlagt i marts 1984, idet udvalgets opgaver herefter overta ges af det nye special udva lg for kartofler, der er oprettet unde r Landsk onto re t for Planteavl.
Kartof felmeristemprogrammet, der også i 1984 er fortsat t i l fredsstillende, foregår efter følgende hovedretningslinier:
a. Ved Ins titu t for Plantepatologi etableres og testes mer ist em- kulturer af alle sorter, der ønskes bevaret i dyrkningen, og endvidere fremstilles første k n o ldgeneration af disse; desuden opretholdes en "meristembank".
b. På isoleret areal i Ve ndsyssel foretager Ty lstrup fo rsøgssta
tion prod u k t i o n af anden og tredie knoldgeneration.
c. Hos av lere udval gt af Fælleskon trol le n med ka rto ffel frem av l foretages præbas isa vl af ma terialet fra ovennæ vnte areal.
Det påregnes, at alle kartofler, der i 1986 lægges i Danmark, har deres opr indelse i kartoffelmeristemer.
På hav ebrugsomrdet har såvel den obligatori sk e sun dhedskontrol som fremavlsarbejdet fungeret tilfredsstillende.
I 1984 er der aflagt 7.103 in spek tionsbesøg i 2.446 k o n t r o l lerede vi rksomheder. Antallet af kassa ti one r har været ringe i forhold til det meget store antal plantepartier, der har været inspic eret .
Fra G artnerikontrolkommissionen har Statens Pl an tea vlsforsøg i 1984 fået an modning om at iværksætte 33 nye fremavlsopgaver, der i væsentlig gr ad dre jer sig om frilandsplanter.
Efter forslag fra tidligere år har forsøgsvir ksom hede n iværk
sat ret omfatt ende arbejde med et ablering af sunde kerneplanter af ads kill ige potteplanter; det drejer sig især om Pelargonium, Kalanohoe, Begonia og Campanula.
Fra ga rtne rierhvervet er der stærkt stigende efterspørgsel efter sundt m o dermateriale via o p f o rmeringsstationen i Lunder
skov; her har man i løbet af 1984 opført et nyt mo d e r n e insekttæt væksthus, der fra begyn dels en af 1985 vil øge muligheden for p r oduktion af sundt ud gan gsma te ria le til danske gartnerier.
II. OPLYSNINGS ARBE JDET , Ole Bagger, Hellf ri ed Schulz og Lars A.
H obol th
Oplysningsa rbej det blev i lighed med tidligere år delt mell em oplysnings tjen este n i Lyngby og Pla ntev ærns afdelingen på Godthåb, Skanderborg, hvor oplysnings tje ne ste n primært tog sig af fore
spørgslerne på øerne.
Vedrør ende artikler og beretn inge r se side 129 ff.
Må nedsoversigt over plan tes ygdo mme blev udsendt i nr. 547-553.
Oversigten udsend tes til 244 medarbejd ere samt til 26 fag- og dagblade. M å n edsoversigterne blev yde rli ge re sendt til inden- og udenlandske abon nent er m.fl., i alt 309.
Der er i 1984 udsendt 15 "P lan tevæ rnsmeddelelser" vedrø ren de nedennævnte emner:
Nr. 1 13/1
- 2 3/5
- 3 16/5
- 4 23/5
- 5 23/5
- 6 23/5:
- 7 29/5:
- 8 21/6:
- 9 25/6
- 10 25/6
- 11 25/6 - 12 25/6
- 13 11/6
- 14 13/7
- 15 13/7
Bekæm pel se af meld ug og rust i vinte rby g Knæk ke fod syge
Fri tflu er i havre, majs og græs
V inte rrap s - skul pega lmyg gens 1. gen erat ion Vinte rra ps - storknoldet kn old bægersvamp - k å l skimmel
Prognose- og varslingstjenesten for vi rusgulsot 1984
M e ldug i vårbyg, vi nterbyg og hvede - gulrust i hvede
Bladsygdo mme og bladlus i korn
Skul peg almy gg ens 2. ge neration i v i n t e r r a p s m a r kerne
1. var sl ing for ka rtof fels kimm el 1. va rsl ing for kn oporme
Va r s l i n g for storknoldet kno ld bæg ersvamp i v å r raps
Fritfl uens anden gener ati on i slætmarker 2. va rs lin g for kartoffel skim me l
2. va rs lin g for knoporme
2’
For virusguls ot i be deroer udsendtes den 11. juli første meddel
else. På grund af ringe forekomst af fersken- og bede lus i m a r kerne udsendtes ingen yderlig ere meddele lser i 1984.
Oplysning stje nest ens medarbejd er e har aflagt 42 enkeltbesøg hos planteavlskonsulenter samt deltaget i 9 plantepatologiske ekskur sio ner med i alt 342 deltagere. Der bl ev ved kurser og foreningsm øder holdt i alt 30 foredrag.
1. Indberetnin ger om plan tesy gdomme og skadedyr
I 1984 udsendtes mån edsoversigt over plantes y g d o m m e nr. 547-553 på i alt 173 sider, hvortil henvises v e drørende enkeltheder, lokaliteter m.m. 1984 blev måne dsoversigternes 79. udsendelsesår.
År so versigten er skrevet på gr undlag af måne ds ind beretningerne fra 195 medarbejdere, forespørgsler og vore egne iagttagelser.
Vi_ bed er_ a2J_ej_d^j:_ Ji_ajr_jnec^v_:Lr)^et^_ved_materialets _t ilve jebrin- 2®is ®_5?2dtage_vor_bedste_tak •
Månedsberetninger blev mo dta get for alle e l l e r de fleste af sommer m åneder fra følgende konsulenter:
Bent Aarup, Lemvig; Børge Andersen, Ny k ø b i n g M; H. M ø l l e r Andersen, Karise; Mart in Andersen, Dronninglund; Poul E. A n d e r
sen, Horsens; Tage Andersen, Skanderborg; Thoma s Bent Andersen, Ikast; Arne Anthonsen, Give; A . S. Asmussen, Svendborg; C. E.
Borregaard, Holstebro; Kr. Brødsgaard, Ejby; P. Bækgaard, J y d e rup; Erik Christensen, Løgumkloster; Frits Christensen, Åkirkeby;
Mart in Christensen, Sindal; Søren Chris tian sen, Kalundborg; P.
Christoffersen, Kolding; J. Dabelsteen, Næstved; Preben Dalgaard, Fjerritslev; Anders Dalsgaard, Haderup; N. K . Dalsgaard, Ebberup;
H. Dollerup-Nielsen, Herning; Svend Eg, Give; K u r t Egede, Haslev;
Kim Enemark, Ny købing S.; Claus Erichsen, Åbenrå; B. Eriksen, Kolding; Kaj N. Eriksen, Nykø bing F; Jør gen Flensborg, Hornslev;
Ander s Fredenslund, Holstebro; Erik Fredensl und, Kolind; Svend Frederiksen, Horsens; Alfr ed Futtrup, Vejle; V. Hammer, Hadsten;
Arne Hansen, Odder; Arne Hansen, Odense; B ent V. Hansen, G u l d ager; Carste n Ul rik Hansen, Ringsted; Hans L a u s t e n Hansen, Å b e n rå; Jens L. Hansen, Nyk øbin g M; Niels Erik Hansen, Herning; Sv.
Aa. Hansen, Varde; Sv. Stanley Hansen, Næstved; Svend -Ott o H a n sen, V e s t e r ø Havn; Søren Hansen, Stege; Olaf Havsteen, Æ r ø s k ø bing; J. A . Jacobsen, Ringkøbing; Mo gens Jakobsen, Odense; Ib Møller Jensen, Løgumkloster; Kri st ian Jensen, Kibæk; Leif Ejle- bjerg Jensen, Sorø; K . Jessen, Skive; E. Ellegaa rd Jørgensen, Allingåbro; G. Bank Jørgensen, Give; J. Kirkegaard, Tørring;
Jørgen Krist ens en, Skive; Mads Kristensen, Roskilde; H. Borup Kristiansen, Årup; Anders Aage Kuhr Laier, Viborg; N. 0. Larsen, Frederikssund; Niels Chr. Larsen, Randers; Chr. E. Lauridsen, Mariager; Claus Skov Madsen, Roskilde; H. Chr. Madsen, Bramming;
P.-H. Mathiassen, Aulum; Erik Matthiesen, Tranebjerg; Bent May- bom, Løgu mklo ster; Kurt Melander, Rudkøbing; R. Munch-Andersen, Odense SO; A age Mølgaard, Slagelse; Erik Skov Nielsen, Nyk øbing F; H . P. Nielsen, Bjerringbro; Karst en A . Nielsen, Rønde; Ove Englund Nie lsen, Svendborg; Th or kil d Nielsen, Svinninge; Harald Nyborg, Skjern; Bent Olesen, Varde; Poul Olesen, Hjørring; Rosvad Randrup Olesen, Hårby; Poul Olsen, Hobro; Jens Erik Paulsen, Fåborg; A r n e Pedersen, Fåborg; Carl Åge Pedersen, Ålborg; Harald Pedersen, Thisted; Jon Birger Pedersen, Ringe; Poul Fl. Petersen, Års; H . H . Rasmussen, Århus N; Helge Rasmussen, Nyborg; Kurt Rasmussen, Odens e N; W. Nøhr Rasmussen, Hillerød; Jørge n Ravn, Fensmark; Kr. Ravn, Skjern; Erik Sandal, Grindsted; Vag n Kjær Smed, Brørup; Aage Sonne, Nørre-Nebel; P. Stendevad, Grindsted;
Emborg Svendsen, Støvring; Aage Sørensen, Galten; Karl Sørensen, Kolding; L eif Tange, Videbæk; K . M . Thomassen, Brønderslev; Poul Schmidt Th omsen, Frederikshavn; Niels Uth, Grindsted; Niels J ø r gen Winge, Støvring; Ande rs Winther, Sønderborg.
Endvidere b l e v for samme tidsrum mo dta get må neds beretninger fra følgende: Ha vebrugscentret, Institut for Grønsager, Årslev;
M. Bis-gaard, Institut for Grovfoder, Foulum; Statens F o r s ø g s gård, Silstrup, Thisted; A . Fynbo Hansen, Statens Forsøgsstation, Rønhave, Sønderborg; Aage Bach, Statens Forsøgsstation, Tylstrup, Vestbjerg; H o l m Hansen, Statens Forsøgsstation, Tystofte, Skæl
skør; Statens Forsøgs stat ion, Ødum, Hadsten; Carl Nielsen, Sta
tens Forsøgsstation, Højer.
2. Vejr forh olde ne (Jørgen Olesen, Jordbrugs m e t e o r o l o g i s k Tjene
s t e )
I januar var vejret mildt med midd eltemperatur 1,0 grader over det normale. Ne dbøren for Jylland og Øerne bl ev på 104 mm, hv il
ket er det højeste siden måling erne s start i 1873. Den første del af januar af præget af tilstrømn in g af milde og fugtige luftmas
ser fra vest. Den 13. giver et kraftigt lavtryk storm med v ind
stød af orkanstyrke. Det ustadige og forholdsvis m ilde vejr fort
sætter må ne den ud, borts et fra en mindre hø jtryksperiode omkring den 21.
I februar var vejret us tadigt og mildt i den første tredjedel, mens vej ret i resten af måne den var domineret af højtry k med mest skyet vejr og temp er atu rer gennemgå ende lidt u n d e r frysepunktet.
For hele må neden bl ev temperaturen noget over og nedbøren lidt under det normale.
I marts var vej ret overv ejen de mildt og us t a d i g t i den første uge og i de sidste 4-5 dage, men ellers var v e jret overvejende tørt m ed temp erat urer omkring frysepunktet og m e d fremherskende østlige luftstrømme. Mid delt emperaturen bl ev for landet som h e l hed 0,5 grader un der det normale.
I april var vejre t ov erv ejende us tadigt og k øligt i den første halvdel
Maj måned var præget af tørt, solrigt og k øligt vejr fra den 6.-14., men ellers ov erv ejende lunt med sol og regn med spredt t o r d e n .
I juni var vejr et ge nnemgående ustadigt og domineret af t i l strømning af kølige luftmasser fra vest og nordvest. Det var forholdsvis varmt i den første uge og meget k øligt i den sidste.
For hele må neden lå mi ddel temperaturen 0,8 g r a d e r under normalen, mens ne dbøren var meget over det normale. De store nedbørsmængder reg istreredes især på Østsjælland, hvor der i løbet af m å n e d e n faldt over 150 mm regn.
I juli var vejr et overvejende tørt og køligt. Kun omkring den 9. og i de sidste par dage forekom e g entlig sommervarme. S om i juni var der store regionale forskelle i so ltimer og dagtem pera -
turer fra Sydv estj ylla nd til den nordlige og østl ige del af lan
det. V e n d s y s s e l fik således dobbelt så meget sol som Sydjylland, hvor mak s i m u m t e m p e r a t u r e n var 3-4 grader lavere end i den no rd
østlige del af landet. Juli måneds nedbør blev kun på halvdelen af det normal e med stor lokal var iation i forbindelse med torden og spredte byger.
I au gust var vejret over vej ende tørt og forholdsvis varmt, dog med u s tadigt vejr i den første uge og i de sidste par dage. M i d delt emp eratu ren var noget over det normale, mens ne dbøren kun blev på godt halvdel en af det normale.
September m åned var præget af over vejende ustadigt, regnfuldt og køligt vejr med usædva nli g få soltimer. På landsbasis regi
streredes kun 109 soltimer, hvilket er en tanger ing af b u n d r e korden fra 1930. De lave dag temp eraturer bevirkede, at m i d d e l temperaturen var 1,2 grader under det normale.
I okt ober var vejret dominer et af milde og meget fugtige luft
masser fra syd og sydvest. Både tempera tur og nedbør lå væsentl ig over det normale. I gennemsnit fik Jylland og Øerne 130 m m n ed
bør, mens middel t e m p e r a t u r e n lå ca. 2 grader over normalen. N a t tefrost ud e b l e v på nær et sted. De be skedne -0,1 grader i T i r strup er samti dig den højeste absolutte m i n i muntemperatur for en oktober måned.
November måne ds vejr var over veje nde mildt med kun lidt n a t t e frost. Ved u d gangen af no vember var der flere steder endnu ikke registreret eg entlig nattefrost. I mid ten af månede n forekom en længere p eriode med sol, kra ftig øst lig vind og temperat urer et par grader ov er frysepunktet.
I december var vejret forholdsvis mi ldt og tørt, dog med frost og snefald o mkring den 16. og i de sidste par dage af måneden.
Ved ov ersigtens udarbejd els e er anvendt ugeb er etninger over nedbør m.m., ud sendt af Meteorolog is k Institut.
Temper atu rer C A n t a l soltimer 1984 normal 1984 normal
Janua r ... 0,9 -0,1 41 4:
Fe br uar ... 0,1 -0,4 50 65 Ma rts ... 1,1 1,6 119 127 A pr il ... 6,4 6,1 198 181 Mä j ... 11,2 11,1 214 256 Juni ... 13,6 14,4 177 257 Juli ... 15,4 16,5 205 247 A ugust ... 16,8 16,2 210 221 Sep tem ber ... 11,8 13,0 109 166 Okto ber ... 10,6 8,6 81 98
No ve mber ... 5,8 4,9 49 42
De ce mber ... 2,6 2,1 25 28
Å r sgennemsnit og i alt ... 8,0 7,8 1478 1729
Nedb ør i mm Af vigelser fra normalnedbøren 198 4 normal Jylland Øerne Born holm
Ja nu ar ... 104 55 55 35 41
Fe br uar ... 34 39 -4 -9 -5
Mar ts ... 32 34 0 -5 -28
Apr il ... 19 39 -23 -14 -18
Maj ... 34 38 -4 -5 -4
Juni ... 80 48 24 50 35
Juli ... 37 74 -37 -38 -4
Au gu st ... 43 81 -39 -34 -58
September ... 104 72 35 25 41
Okto ber ... 130 70 72 33 34
Nove mber ... 67 60 10 0 -22
Dece mbe r ... 36 55 -16 -24 -15
Nedb ør i alt 720 665 73 14 -3
3. Sy gdo mme på landbrugsplanter
Korn og græs
Ove rvin trin g af vinter sæde n og g r æ s . Vint er hve den og vint err ugen overvintr ede særdeles godt. Der imod var der i vinterby ggen ret kraftig udvintring, navnlig i marker med vin ter byg efter v i n t e r byg, h vilket resulterede i om såning af en del marker. Den dårlige ove rvi ntrin g skyldtes udbredte ang reb af trådkølle (Typhula in- o a r n a t a ) . Desu den var der i en del marker pletvis opfrysning, specielt på humus rige jorder.
I a d skilige vi nter bygmarker kunne der i sl utningen af april ses p lanter med gule blad spid ser samt brune plette r langs b l a d randen. Der kunne ikke ko nst ateres svampeangreb, så årsagen må formodentlig skyldes vækstforholdene.
Lyspletsyge (manganmangel) var ret udbredt i vintersædmarkerne.
Dette bev i r k e d e svækkede planter, der ofte resulterede i stærke angreb af trådkølle.
Overvintring af græsafq røde r var som helhed god.
Havrerødsot (Barley y ellow dwarf virus) bl ev kun set i enkelte vintersæd smark er og med langt svagere ud bredelse end i 1983. Også
i vårsæ dsma rker var angrebet af mege t lille omfang.
Hundegræssp ætnin g (Cocksfoot mottle virus) har væ ret ret udbredt, især i a f g ræsningsmarker med hundegræs, og især i marker, der er mere end 2 år, men også i 1. års m arker var det let at finde syge planter i 1984.
Byggulmosaik (Barley yellow mosai c virus) er ikke erkend t i v i n terbygmarker i 19 84.
Trådkølle (Typhula inaarnata) er kun ra ppo rteret i v i n t e r b y g m a r ker, hvor det især er den toradede sort, Igri, der er modta geli g
sammenlignet med de seksradede sorter. Ang rebene har specielt været kraft ige på den lettere jord, og især når der ikke er fore
taget pløjning.
Sp røjtning om efteråret med Ba yleton 25 WP har i de fleste tilfælde virket bedre end bejds ning med Baytan, specielt hvor an gr ebs nive auet af svampen var lavt.
Efterårss prø jtni ng med Benlate eller Derosal har forstærket angrebene væsentligt.
Sneskimmel (Fusarium nivale) er i vi ntersædmarkerne kun set med yderst svage angreb.
Knækkefod syge (Pseudocercosporella h e r p o t r i a h o i d e s ) . Smittebe
tingelserne og mulighe dern e for etabler ing af an greb var i 83/84 væs ent lig mindre end året forud.
Der skønnedes et be kæm pelsesbehov i ca. 45% af hvedemarkerne, i ca. 35% af rugmarkerne og i 15% af vinterbygm ar ker ne.
De tørre og kølige ve jrforhold i det tidlige forår hæmmede yderlige re sygdommens udvikling.
Angreb ene i mar kerne ved sommertid var udbredte, men af langt mindre styrke end i 1983. Kraftige angreb forekom kun i enkelte marker med anstrengt sædskifte.
Skarp øjeplet (Rhizoctonia cerealis) opt rådte ret udbredt i h v e de markerne og ofte med ret iøjnefaldende og stærke symptomer. Det tørre og kolde vejr i begy ndel sen af forsommeren har været g u n stigt for svampens udvikling.
Gol dfodsyge (Gaeumannomyces graminis) har g e nerelt optrådt m e d svagere angreb end i 1983. Enkelte mar ker m e d kraftige a ngreb kunne dog findes i nogle egne af landet, især u nder dårlige s æ d skif teforhold og på m a r ginaljorder for hvededyrkning. Den m e g e n nødmodning, som kunne iagttages efter en længere tørkeperiode i juli/august, skyldtes ikke i alle tilfælde angr eb af goldfodsyge.
Rodne ttet var ofte dårli gt udviklet på grund af dårlig j o r d s t r u k tur eller mu ligvis opfrysni ng er i marts måned.
Meldug (Erysiphe g r a m i n i s ) . Angr eben e var udbredte, men i a l m i n delighed svage i vintersæden. Dog forekom middel stær ke til stærke angreb i enkelte vinterhvedesorter, især Kanzler og Disponent, samt i vinterbyg, hvor de lovbefalede sprøjt nin ger blev udført for sent.
I v å r b y g fandtes be gyndende angreb midt i maj , specielt i tidligt såede mar ker og i marke r nær vinterbyg. An grebet bredte sig i slu tningen af maj - og i juni og juli var angrebene u d bredte og stedvis meget stærke. I ma nge tilfælde har det været nødvendigt at foretage meld ugbe kæmpelse to gange.
Gulrust (Pucainia striiformis) forekom meget sjældent, og kun helt u n d t a g e l s e s v i s har det været nød ve ndi gt at foretage en b e kæmpelse .
Brunrust (Pucainia recondita) . Enkelte marke r havde kraftige angreb af brunrust, men angrebene var i almin del ighe d moderate.
Bygrust (Pucainia hordei) . Der er ikke indberettet fund af b y g rust i 1984.
Byggens s t ribesyqe (Dreahslera graminea) er kun obser vere t i enkelte m a r k e r med svage angreb.
Byqbladplet (Dreahslera teres) er i vinterby gmar ke rne tidligt i foråret k u n set med svage angreb, selv om der i efteråret 1983 kunne konst a t e r e s udbre dte angreb i de vinterbygmarker, hvor byg var forfrugt. Det tørre vejr i foråret har formentlig hindret f o r årsangrebet.
I juni-juli m åned er der i vinterb yg gen set en del bla d p l e t syge, og m e s t i sorten Gerbel.
I vår bygg en k om angrebene sent og fortrinsvis med svage an
greb .
Byggens skoldpletsyge (Rhynaosporium secalis) er set i en del vårbygmarker, m en mest som svage angreb.
Hvedens gr åpl etsyqe (Septoria tritioi) har i lighed m e d tidligere år kunnet findes i de fleste hv ede marker siddende på de ældste blade. Angre bene var sjældne og forekom oftest s ammen med S e p
toria n o d o r u m .
Hvedens brunple tsyg e (Septoria n o d o r u m ) . Angr eb er enkelte steder set i slutningen af juni, men angrebene har været u d e n betydning.
Aks fusariose (Fusarium spp.) er sammen med g r å s k i m m e l (Botrytis oinerea) set i en del marker. Der er obs erveret en del ikke u d viklede kerner, ofte m ed avnerne bel agt med f u s a r i u m s v a m p e .
Lys pl ets yge (manganmangel) har i vintersæden, s p ecielt vinterbyg, været et større prob lem end normalt i maj. A n g r e b e n e har været værst ved de høje re aktionstal og har enkelte s teder forstærket f r o s t s k a d e r n e .
X vå rs æd er der set udbredte og kraftige a n g r e b i maj-juni måned i form af lyse plet ter i markerne. Sympt o m e r n e er ofte set på tørre og løse jorder.
Kaliummang el er set med udbredte angreb i v å r b y g med græs som forfrugt - specielt hvor der det foregående år er taget 4 slæt.
Kulde og nattefrost i maj har ma nge steder givet frostsvidninger, og på lave jorder er der eksempler på n e d frysning af rugen. L ave temperatu rer omkring skridning af vinter sæde n har bevirket d e f o r me aks og va nske liggjort gennemskridningen, især i vinterhveden.
Bælg pla nter Ge nerelt har over vint ring en af græ smarksbælgplanter været tilf red sstil lend e de fleste steder, og k un i enkelte k l ø vergræsm arke r er hel eller delvis udv int ring forekommet, især på lavtliggende arealer, og hvor der er taget slæt sidst i o k t o b e r m å n e d .
Kløverens knoldbæq ersv amp (Sclerotinia trifo l i o r u m) har kun o p trådt m e d svage angreb. I enkelte hvidkløv erma rker kunne dog iagttages en del forekomst af knoldbægersvampen.
Ærteskimmel (Peronospora pisi) forekom udbredt i mange æ r t e m a r ker. A n g r e b e n e bedømmes dog i de fleste tilfælde som svage.
Kransskimmel (Vertieillium albo-atrum) har i lucernemarkerne været u d e n større betydning.
Bederoer
Overvintringen af frøroer sået på bliv est edet var i den milde vinter sæ rdeles god, og der har kun været tale om enkelte o m p l ø j ninger. O v ervintringen af bede roer i kule forløb også godt. På grund af den dårlige høst i 1983 var beho ldni nger ne små, og kun enkelte steder var der tale om rådne kuler. Roerne var i de fle
ste kuler dog stærkt spirede.
Nattefrost præg ede adsk il lig e roemarke r landet over. I sidste halvdel af april og i første halvdel af maj forekom der forh olds vis høje dagtempe r a t u r e r og na tte mperaturer helt ned til -8 til -9 grader. Det hæmmede bederoe rn es vækst, og navnlig roer sået i midten af april fik disse rodbran dli gnen de symptomer, hvor det øverste af st ænglen var mørkfarvet.
Der blev op til midt en af maj omsået ca. 1100 ha, og de mest sandsynlige skade sårsa ger var en kombin atio n af kulde (frost) og underjordiske tripsangreb. Skaderne var me st udbredte, hvor jor
den var tør og løs i de øverste 2-3 cm. Skaderne rettede sig dog mange steder igen sidst i maj måned.
Væltesyge b l e v kun konst ater et i omsåede marker. Stormen omkring St. Hans gjor de stor skade på en del af de omsåede marker, h vor
imod de roer, der var sået rettidigt, var så store, at løvbladene beskyttede hjertesk udd et, så skaden blev mi-ndre.
Ly sp letsyqe (manganmangel) var meg et udbredt i bederoemarkerne i juni m å n e d landet over. Udbr edel sen og styrken bet e g n e s som den k raft igste i de sidste tyve år. Ang rebe ne skyldes den løse og tørre jord, og selv ved gen tagne sprøjtni nge r var det vanskeligt at komme symptomerne til livs. Selv på de svære jorder på Lol- land-Fals ter var lyspletsyge almin de lig udbredt.
T ø r k e . Ne dbø ren var meget sparsom i sidste ha lvdel af april og første halvdel af maj, så de øverste jordlag var mange steder udtørret, hvilket gav dårlige frems piri ngsb etin ge lse r. Senere på sommeren faldt ned børen meget uensartet, og mang e steder i Nord- og Vestj y l l a n d stod roerne i stampe og sov i juli og august.
M a g nesiummangel forekom spredt i efterårsm åned erne , men fortrins
vis m ed svage angreb uden betydning. Sym pto mern e sås især på de sandede jorder og i forbindelse med lave reaktionstal.
Hjerte- og tørforrå dne lse (bormangel) optrådte kun med enkelte og fortrinsvis svage angreb, og angrebe ne bete g n e d e s som af langt m indr e omfang end i 1983.
V i rusgulsot (Beta virus 4) forekom i sep tem ber måned kun m e d m eg et svage angreb, og sygdo mme n havde langt m i n d r e betydning e nd i de foregående år. Det kan hænge sammen m ed den usædvanlig lave forekomst af ferskenlus.
Bede skim mel (Peronospora betae) blev ikke ko nstateret i 1984.
M eldug (Erysiphe betae) ble v kun konst ater et i ringe omfang, og havde ikke nogen betydning.
Bed erus t (Uromyces betae) blev konst at ere t på Stegeegnen, h vor den var alminde lig udbredt, men kun med svage angreb.
Ple tskimmel (Famularia betae) var noget me re udbr edt end normalt, m en dog fortrinsvis med svage angreb ud på efteråret.
Kålroer, raps o.a. korsbloms tre de
Overv intr inge n af rapsmarkerne var mange steder, temmelig dårlig.
De tørre efter årsm åned er gav en sen såning og uen sart et f r e m s p i ring. Efter vi ntere n var mange nø dsaget til at omså på grund af for svagt udvikle de vinterrapsmarker.
Kålskimmel (Peronospora parasitica) var ret udbredt i både v i n ter- og vårraps. Det relativt fugtige og kølige vejr i maj og juni fre mmed e angrebet, som imidlertid væse ntli gt forblev på de nederste blade og derfo r ikke fik større økonomisk betydning.
Kålbrok (Plasmodiophora brassicae) synes at fortsætte den svagt stigende ud bredelse fra be gyndelsen af 80'erne. Angr eb fandtes både i v i n t e r - og vårraps i forbindelse med tidligere k å l r o e d y r k ning ell er rapsdyrkning, som godt kunne ligge 5-6 år tilbage i tiden. Ang r e b e n e var værst i vårrapsmarker på fugtige jorde med lavt reaktionstal.
Storknoldet knoldbæq er sva mp (Sclerotinia sclerotiorum) voldte ingen prob l e m e r i vinterraps, da der på grund af den sparsomme nedbør i april og maj ikke fandtes frugtlegemer under b l o m s t r i n gen. Derimo d udvi kle des frugtlegemer i vårraps, da vejret senere blev reg nfuld t afvek slen de med m ere tørre og blæsend e forhold.
Knoldbægersvamp bl ev ret udbredt i vårraps, men med varierende angrebsstyrke. Både fjernsmitte og kraftig kvælst of gød skni ng synes at have forstærket nogle af angrebene.
Gråskimmel (Botrytis cinerea) var ikke noget pr oblem i hverken vinterraps ell er vårr aps i 1984.
Tørforrådnelse (Phoma Ungarn) var stadig begrænse t til v i n t e r rapsmarker, for det meste i Sydsjælland, men der var også små angreb i den ve stlige del af landet.
Sku lp esv amp (Alternaria spp.) forekom meget spor adisk i begyn
delsen af vækstsæsonen. I nogle få mark er tilto g angrebet lige inden høst, oftest hvor smitsto f kom fra vinterrap s m a r k e r i nær
heden .
Kr an ssk imme l (Verticillium d a h l i a e ) kunne findes på enkelte p lan
ter i nogle rapsmarker lige inden høst, men til lagd es ingen stør
re betydning.
Kartofler
På grund af den sparsomme høst blev de fleste kno lde opbevaret i hus og kun få i kuler.
Over vint ring en forløb tilfredsstillende, og der har kun været mindre kulde- eller va rmeskader i enkelte partier. Fremspiringen var særdeles god og de fleste steder m eget ensartet.
Selv under de gunstige spiring sbet inge ls er b lev det kon stat e
ret, at forspirede og forvarmede karto fler spir ede bedre end partier, som blev lagt umid delb ar t efter op sortering.
Me get dårlig fremspiring blev kun k o nstateret i en enkel t mark, og årsagen var her Fu sarium-angreb.
Ro df ilt svam p (Rizootonia solani) . De gode forhold omkring l æ g n i n gen, der foregik i b ekvem jord og til rette tid, bevirkede, at der kun iagttoges mil der e angreb med spring i rækkerne. Der k o n stateredes alligevel god vi rkn ing af at bekæm pe rodfiltsvamp v ed l æ g n i n g e n .
Senere fandtes mere udbredte angreb end n ormalt i form af op til 20-30% små svage planter, men t i l syneladende ikke i de f o r spirede partier.
Vådfo rrå dneIs e (bakteriose) er kun set i m eget begrænset o m f a n g og har været uden større betydning.
Rinqrust (rattle virus) har kun været af mode rat omfang og meget svagere e nd i 1983.
Kartoffe lbro k (Synohytrium e n d o b i o t i c u m ) . Der er ikke konstateret nye a ngreb i 1984. Statens Pla ntet ilsy n har ophæv et en del spæ r
rezoner, således at der nu kun er 5 tilbage.
Kartoflens kr aterråd (Phoma exigua) har ikke været særlig udbredt i foråret.
Sortbensyqe (Erwinia oarotovora var. atroseptioa) har kunnet findes i m a n g e marker, men ganske overvej ende med svage angreb.
Bla druIlesyge (Solanum virus 14) og rynkesyge (Solanum virus 2) bedømmes som ret udbredte, men svage angreb. Angre bene synes dog at være m e r e ud bre dte end i 1983.
Kartof fel skim mel . (Phytophthora inf e s tans) . Første va rsli ng for ka rt off elskimmel udsend tes 25. juni, og de første angreb fandtes i de sidste dage af juni.
I det k ø l i g e vejr blev. angrebene ikke særlig udbredte. Da prim æran greb ene nu var etableret, og epidemiske angreb kunne forventes e fter det gu nstige varme vej r i begy ndel se n af juli, udsendtes 2. vars el den 13. juli.
Ved u d g a n g e n af juli var ubehandl ed e marke r og ma nge mindre kartof fel area ler i priva te haver totalt nedvisn et af k a r t o f f e l skimmel.
Beskytte lsess prøj tnin ger, eventue lt suppleret med en Ridomil- sprøjtning, har imi dlertid virket godt, og hjulpet af de tørre klimaforhold i august er det lykkedes at holde ma rker ne pænt fri for kartoffelskimmel.
Tørfor rådn else bl ev fundet i usædvan ligt ringe omfang i lægge- og spisekar tofle r godt dækket med jord i kammen og passet med b e k æ m p e l s e .
I nogle p a r t i e r af indus tr ika rtof ler og i enkelte marker, hvor bekæmpelse foreto ges for sent, fandtes en del kartoff elsk imme l på k n o l d e n e .
4. Skadedyr på landbr ugs plan ter (Jørgen J a k o b s e n )
Korn og græs
Havrecy s t e n e m a toden (Heterodera a v e n a e ) . Med e n kelte undtagelser i Jylland er der kun iagttaget få og svage angreb.
Kornt ripse n (Limothrips oerealium) og rugtripsen (L. dentioornis) forekom ret tidligt i vi nte rsædmarkerne, sp ecie lt i de sydlige egne, og med udbredte angreb i Jylland, speciel t i vinterbyg og r u g .
Ha vr ebl adlusen (Rh opalos ip hum padi) og kornbla d l u s e n (Sitobion avenae) . Over vint ringen af ha vrebladlus på hæg v ar ringe, og der var også kun spredt forekomst af bladlus i kornmar ker ne i s l u t ningen af maj. I sidste halvdel af juni var d er en begyndende opf or mer ing i kornmarkerne; men kun i få m arker - hovedsagelig i den sydøstlige del af landet - var der behov for bekæmpelse. Der skete imidlertid en kraft ig opfor meri ng af bl a d l u s i vint e r s æ d markerne, specielt i hvede i juli måned. Den usædvanligt lange vækstp eri ode i 1984 bevirkede, at blad luse ne senere end vanlig t gjorde skade i kornmarkerne, og forsøgsre sult ater viste da også, at bekæm pelse af blad lus i stærkt angrebne m a r k e r var lønsom frem til midten af juli.
Li ge som i 1983 var det i 1984 kornbladlusen, som dominerede - måske kan den ud bredte dy rkn ing af vinte r s æ d a f g r ø d e r i de senere år være medvir kend e hertil.
Smæld erla rver (Agriotes spp.). Der sås kun spredte og svage a n greb, fortrinsvis i byg ma rke r efter græs.
St ankelben (Tipula paludosa) . En del vintersæ d m a r k e r efter gr æs - specielt i Jylland - er meldt skadet af stankelben. K raftige angreb er set i vårs æd efter 2.-års græsmarker, og en del m arker i Jylland blev skadet i et sådant omfang, at omsåning har være t nødvendig. På Fyn er der også set en del skader i græsafgrøder.
Hårmyg (Bibio h o r t u l a n u s ) . Der blev i foråret set skade i en e n kelt vi n t e r s æ d m a r k og kun set få og svage angreb i vårsæd. I oktober m å n e d bl ev der set en del angreb af hårmyglarver, spe
cielt i stald gøde de hvedemarker. Det er ret usædva nl igt at se angreb af hårm ygla rver om efteråret.
Græshårmyg (Dilophus f e b r i l i s ) . Et enkelt angreb bl ev set i en mark m e d v årbyg sået efter kløvergræs.
Kartoffe l b o r e r en (Hydraeoia mioaoea) . Der er ingen opl ysni ng om angreb af v æ sentligt omfang.
Saddelgalmyg (Haplodiplosis equestris) . Der er kun ko nstateret få og svage an greb uden betydning.
Fritfluer (Osainella frit). Der forekom udbredte, m en som helhed svage angr eb i vintersædmarkerne; men i enkelte mark er var an
grebet dog så kraftigt, at om såning var nødvendig.
Flyvningen begy ndte i midten af maj, men på grund af den t i d lige såning i 1984 var der kun få havre- og majsmarker, som blev alvorligt skadet.
I vi ntersædmarkerne i efteråret 1984 var der kraftige angreb i vintersæd sået efter græs. De alvorligste skader ble v set i h v e demarkerne .
Kornbladbillen (Oulema m e l a n o p u s ) . Udbredte og relativt kraftige angreb sås o ver hele landet.
Hvedemyq (Contarinia tritioi og Si todiplosis m o s e l l a n a ) • Der sås kun få og svage angreb.
Løvsnudebiller (Phyllobius spp.). Angr eb blev set i nogle v i n t e r sædmarker m e d græs som forfrugt. Angreb bl ev også iagttaget i frøgræsmarker, specielt rødsvingel.
I efteråret 1984 forekom der igen en del angreb i vint ersæ d sået efter græs.
3*
Den brune kornjordloppe (Cvepidodera ferruginea) forekom i e n kelte vinterhvedemarker, hvor der havde været græs som forfrugt.
Vikle r l a r v e r (Cnephasia spp.) . I en enkelt mark b l e v der o b s e r veret skade af v i k l e r l a r v e r . Larverne havde gnav et på kernerne i akset, og nogle aks var helt ribbet for kerner.
St ængelmø llet (Ochsenheimeria v a c c u l e l l a ) . i 1983 forekom en del angreb - fortrinsvis i frøgræs på Fyn og Sjælland. Også i 1984 var der angreb af stæng elmø llet nogle steder, nemlig Midtsjæl- land, Horn sher red og Mors. Angr eben e forekom b åde i vårbyg og græs f r ø .
Bælgp lante r
St æn gel nematoder (Ditylenehus d i p s a c i ) . Der fo r e k o m ikke a ngreb af betydning.
Kløversnudebilier (Apion spp.) forekom ikke af betydning.
Blad ran dbiller (Sitona spp.). I løbet af somm eren 1984 skete der en kraf tig opform eri ng af bladrandbiller, som eft er høst b r e d t e sig i kløv er mar ker og i kløvergræsmarker. I en del marker var an gr ebe ne ret voldsomme. Også i hestebø nner har der været r a p po rt eret angreb af bladrandbiller.
Be de roe r
Ro ec yst enematoden (Heterodera s c h a c h t i i ) . Der b l e v kun k o n s t a t e ret få og bety dni ngsl øse angreb i 1984.
Kå ltrips (Thrips angustiaeps) . I kom bination m e d kulde i maj er der mista nke om, at trips (kål-, korn- og rugtrips) var årsag til be tydelig skade på en række bederoemarker. Angreben e var så a l vorlige, at ret store arealer blev sået om. A l e n e på V e stsjælland bl ev der omsået mere end 1000 ha. En del af disse marker burde
