1
Innovationsfremmende efterspørgsel
1. Status på vores innovationsprojekter & idé bag dagens øvelse 2. Introduktion til teori bag IFE
3. Instruktion til IFE-øvelse
Status på innovationen i ViB
• 4 innovationsprojekter er sat i gang
• 5-7 nye projekter synes at være på vej
• Et innovationskonsortium er bevilget
Iværksatte projekter 2010
• IP01: Permeable befæstelser • IP02: Filterjord - dokumentation
• IP03: www.LARiDanmark.dk • IP04: Risikostyring i vandforsyning
Finansieringsmodeller i de fire IP’er
IP03: Branding af LAR
Fra RTI-bevillingen Matches af timer:
TI 630.000 kr. 9 virk.: 900 t á 600 kr.
GEUS 30.000 kr. 540.000 kr.
KU-LIFE 222.000 kr.
Materialer 70.000 kr. kontant/time-bidrag:
I alt 952.000 kr 8 komm: 480.000 kr.
.
.
IP01: Permeable belægninger Fra RTI-bevillingen Matches af timer:
KU-LIFE 400.000 kr. 6 virk. 990 t á 600 kr.
594.000 kr.
kontant/time-bidrag:
4 komm 257.000 kr.
IP02: Filterjord - dokumentation Fra RTI-bevillingen Matches af timer:
KU-LIFE 860.000 kr. 8 virk. 600 t á 600 kr.
360.000 kr.
KU-egenfin. 200.000 kr.
kontantbidrag:
8 virk. 210.000 kr.
kontant/time-bidrag:
6 komm. 302.000 kr.
IP04: Risikostyring i vandforsyningen Fra RTI-bevillingen Matches af timer:
DTU 1.150.000 kr. 3 virk. 2500 t á 600 kr.
DHI 350.000 kr. 1.500.000 kr.
I alt 1.500.000 kr.
kontant/time-bidrag:
1 komm: 250.000 kr.
1 styrelse: 250.000 kr.
Flere innovationsprojekter på vej
• Rekreativt brug af regnvand
• Regnvand og biodiversitet
• Krav til regnvandsrensningen
• Grønne tage
• LAR, fase 2, dokumentation
• Beredskabsplaner
• Innovativ planlægning
• …
• …
Innovationskonsortium – Byer i Vandbalance
• Vidensinstitutioner:
• Teknologisk Institut
• KU-LIFE, Geus, DTU, DHI
Per Aarsleff Wavin Orbicon
• Slut-brugere: Kommuner og forsyningsselskaber
• København, Århus, Odense, SCA
• Private virksomheder:
• 2011 – 2014
• 16 mio fra RTI + tilsvarende fra partnere
Udnytte geologisk variation + styr på vandkvalitet
Bevar jordens aggregatstruktur, undgå smearing
Sandlommer
Dyb infiltration til lag med hurtig horisontal strømning
Status på innovationen i ViB
• 4 innovationsprojekter er sat i gang
– Kimen hertil lagt i projekter forud for ViB.
– ViB har formået at skabe rammerne for videreudviklingen
• 5-7 nye projekter synes at være på vej
– Kimen hertil stammer også for hovedpartens vedkommende fra tidligere projekter.
Konklusion:
1. Vi har drive og kommer fremad og har fået triple-helix strukturen til at lykkes
2. Kan vi blive skarpere på ideskabelsesprocessen?
3. Ide til nytænkning – Kan vi bruge IFE i ViB?
Lidt (teori og) praksis - referencer
• EU Commission 2007 Pro INNO Europe paper no. 1 ”Guide on dealing with innovative solutions in public procurement – 10 elements of good practice”
• European Commission (SEC (2007) 1668: ”Pre-commercial Procurement: Driving innovation to ensure sustainable high quality public services in Europe”
• FORA, november 2010 ”Intelligent offentlig efterspørgsel og innovative offentlige udbud”
• Copenhagen Living Lab, november 2010 ”Offentlig privat velfærds innovation i praksis”
• MST, september 2010 ”Offentlig efterspørgsel og ny miljøteknologi”
9
Offentlige indkøb
• Offentlige sektors udgifter til miljø i DK i 2008: 31,5 mia. kr. heraf:
– Investeringer 10 mia. kr.
– Indkøb 15 mia. kr.
– Affaldshåndtering samt håndtering af spildevand og regnvand de tungeste poster
10
Terminologier
• Offentlig privat partnerskab (OPP)
• Offentlig privat innovation (OPI) - triple helix?
• Intelligent offentlig efterspørgsel
– Samlet systematisk innovationsproces, der går fra identifikation af et samfundsmæssigt problem til gennemførelse af en ny løsning
– Udgangspunkt i store samfundsmæssige udfordringer ->radikal innovation/system innovation
– Udgangspunkt i mere begrænsede problemstillinger ->inkrementel innovation – Mange eksempler på regeringer som initiativertager, men ingen på at en offentlig
myndighed tager initiativ
– Finland, UK, Holland og US mest fremme i skoene herunder selvstændige enheder i armslængde fra regeringen
11
Barrierer for at komme i gang
Institutionelle
• I det offentlige:
– Vi har den nødvendige viden og de bedste kompetencer – Myndigheds- og kontrolfunktion ift private erhvervsliv
– Manglende parathed til at håndtere usikkerhed og risici/mindre innovativ organisationskultur
• I det private:
– Manglende forståelse for rammer og hensyn i offentlig service – Svært at forstå vilkår for offentlig innovation
Lovgivningsmæssige
• Udbudsregler
12
En model – inspireret af TSB i UK
Kilde: FORA 2010 – let modificeret
• Screening af generelle store samfundsmæssige udfordringer
• Indsamling af oplysninger fra netværk – nye teknologier og services
• Identifikation af styrkepositioner
• Evaluering og stillingtagen til det videre forløb – prioritering og ressourceforbrug
• Etablering af innovationsplatform - indkredsning og forståelse af problemet via eksperter, interessenter og vidensnetværk
• Opdeling i konkrete problemer der kan sendes i udbud
• Evaluering og stillingtagen til finansiering af udbud
• Identificere samarbejdspartnere med de rette kompetencer - >
innovationsalliancer
• Flere grupper udvikler nye løsninger
• Slutbrugeren inddrages i innovationsprocessen via arbejds- og styregrupper
• Smart regulering
• Test og learning via living labs
• Videndeling og formidling af løsninger til relevante offentlige institutioner
13
Fase 1:
Identifikation og prioritering af udfordringer
Fase 2:
Fra udfordring til konkrete
problemstillinger
Fase 3:
Udvikling af nye løsninger
Fase 4:
Gennemførelse af nye løsninger
SBIR – Small Business Innovation Research (NL inspireret af US)
• Offentlig institution opslår konkret problemstilling
• Fase 1: Virksomheder har 2½ uge til at præsentere idéer og metoder til prblemløsning
• Ekspertudvalg har 6-8 uger til at vælge op til 5 forslag der modtager hver 50 tEuro til udbygge forslag – feasibility studie
• Fase 2: Feasibility studie varer maksimalt 6 måneder – tekniske, kommercielle og organisatoriske muligheder
• Fase 3: Ekspertudvalg har igen 6-8 uger til at vælge 2 forslag, der modtager 350-450 tEuro til udbygning af forslaget - op til 24 måneder
• Offentlig institution undersøge finansieringsmuligheder og vælger løsningsforslag
• I dag 100 projekter i fase 1, 20 projekter i fase 2, 4 projekter i fase 3; 90
% af udbuddene vundet af SMV’er med under 100 ansatte
Kilde: FORA 2010
14
Projektlogik
Kilde: Copenhagen Living Lab 2010
Projekt design
• Problemfokusering
• Procesforståelse
• Resultatforståelse
Innovations- lederskab og -
teams
• Lederskab
• Teams
15
Projektdesign
Kilde: Copenhagen Living Lab, 2010
Problem- fokusering
• Etablere fælles forståelse:
• Problem forståelse
• Problem undersøgelse
• Mulighedsidentifikation
Proces- forståelse
• Hensigtmæssig proces og kritiske momenter:
• Organisering
• Planlægning for læring og iterationer
• Partnersøgning
Resultat- forståelse
• Rationale og succéskriterier:
• Bedre offentlig opgaveløsning (besparelser, kvalitet, medarbejdertrivsel)
• Forbedringer i borgervelfærd/livskvalitet
• Økonomiske vækstpotentialer for virksomheder
16
Innovationlederskab og –teams
Kilde: Copenhagen Living Lab, 2010
Leder- skab
• Ildsjæle/champions
• Innovationsledelse
• Projektledelse
Teams
• Problemejer(e)
• Kommerciel partnere
• Udviklingspartnere
• Komplementære kompetencer
• Forskellige perspektiver ->nødvendigt spændingsfelt
• Kollektiv opfattelse af fælles mål, som holder sammen på teamet
17
Forudsætninger for succés i OPI
Nødvendige erkendelser i offentlige institution
• Private virksomheder kan være forbeholdne med at deltage i opstartsfasen – kommer der tilskud, kan man blive leverandør ifm offentligt udbud
• Ukendte løsninger Udviklingssamarbejde snarere end klassisk leverandør- aftagerforhold
• Dedikeret lederskab og dynamik i udviklingsteam nødvendigt
Kilder: FORA og Copenhagen Living Lab, 2010
18
Forudsætninger fortsat…….
Anbefalinger til offentlig part
• Afdæk problem og udfordring før man går i løsningsmode
• Flyt fokus – og penge – fra projektets sidste faser til de første faser
• Klar idé om omkostningsbesparelser i det offentlige såvel som økonomisk potentiale og vækst for de private virksomheder
• Fokus på at finde de rette private partnere – mere krævende end forventet
• Fleksibel timing – undgå langsommelige offentlige arbejdsgange
• Stil viden til rådighed for de private virksomheder
• Identificér og lokalisér de nødvendige udviklingskompetencer
• Sørg for tydelig rollefordeling og klare beslutningskompetencer
• Afdæk udbudsregler
• Adskil innovation fra driften – ellers drukner innovationen
• Drop 0-fejlskulturen – vis åbenhed og mod til at eksperimentere
Kilder: FORA og Copenhagen Living Lab, 2010
19
Rollefordeling
• Arealejerne repræsenterer de offentlige efterspørgere, der skal efterspørge max innovativt og stille krav til løsningerne
• Både vidensinstitutioner og virksomheder skal tænke innovativt omkring løsninger
• Vidensinstitutionerne har derudover ansvaret for at løsningerne dokumenteres videnskabeligt og resultaterne indlejres i
uddannelserne
• Virksomhederne har derudover ansvaret for at løsningerne indbygges i forretningsmodeller og udbredes til andre slutbrugere
Instruktion til øvelse
1. Arealejerne efterspørger innovativt (kl. 10.00 – 11.00)
1. Drømmen om den klimavenlige villavej på Amager 2. Drømmen om Hersted Industripark som blå-grøn oase
3. Drømmen om ARWOS som inspirationskilde til bæredygtig livsstil 4. Drømmen om Kongebroen som historisk centrum i Middelfart
2. Stafetbrainstorm i mindre grupper (kl. 11.00 – 12.30) 3. Triple-helix panel vurderer ideerne (kl. 13.20 – 14.20)
1. Hvad har arealejerne hørt og set som de godt kan lide?
2. Hvilke ideer og forskningsspørgsmål har vidensinstitutionerne øjnet?
3. Hvilke ideer og forretningsmuligheder har virksomhederne øjnet?
4. Evaluering – hvordan kan vi bruge IFE? (kl. 14.20 –
14.50)
Rollefordeling
• Arealejerne repræsenterer de offentlige efterspørgere, der skal
efterspørge innovativt, og - i en senere fase – vurdere om løsningerne er gode nok
• Både vidensinstitutioner og virksomheder skal tænke innovativt omkring løsninger
– Vidensinstitutionerne har derudover ansvaret for at løsningerne dokumenteres videnskabeligt og resultaterne indlejres i uddannelserne
– Virksomhederne har derudover ansvaret for at løsningerne indbygges i forretningsmodeller og udbredes til andre slutbrugere
Innovative efterspørgere: 4 * 15 min
• Min største drøm er….(opportunities)
• Det kan blive et fantastisk projekt fordi… (strengths)
• Det jeg frygter mest er…(threats)
• Her er der størst fare for at det hele går galt (weaknesses)
Lyt efter udfordringer og
visioner!
Stafet-brainstorm (3 * 20 min)
Gå til det tema der interesser dig mest Dog max. 3 personer ved hver stander Gå sammen med nogen du ikke kender Præsenter jer for hinanden.
Hvis I ikke udgør en triple-helix, prøv da at bytte personer med nabogrupper
Udfordringer og visioner
(0 - 20 min., ark 1)
Snak om de udfordringer I ser – noter de vigtigste Snak om de visioner I hører – noter dem, tænk dem gerne endnu videre…
Brug de sidste par minutter på at gøre jeres noter
forståelige for den efterfølgende gruppe
Løsningsmuligheder
(20 – 40 min., ark 2)
Kig på nabogruppens ark 1. Er der vinkler I har
overset? Er der inspiration at hente?
Gå nu i gang med en fordomsfri brainstorm på de muligheder I ser for at overkomme udfordringer, og realisere visionerne Skitsér ideerne på ark 2
Prioritering
(40 – 60 min., ark 3)
Kig på nabo-nabogruppens ark 1 og 2. Sammenhold deres løsningsforslag med jeres egne.
Træd et skridt tilbage og tag en snak om hvilke
ideer og budskaber I finder det vigtigst at viderebringe til arealejeren. Tag
udgangspunkt i egne og naboers ideer.
Noter og skitser på ark 3 Gå til naboens ark 2 Gå til naboens ark 3
Giv jeres anbefalinger til arealejeren
• Grupperne inden for hvert tema samler sig omkring arealejeren
• Arealejeren går nu alle ark nr. 3 igennem. Grupperne præsenterer på skift, så det sikres at arealejeren fanger alle ideerne
• Arealejeren noterer input Hertil er der i alt ca. 30 min.
Derefter går alle til frokost.
Triple-helix panel – efter frokost
Arealejere
Ordstyrer:
- Arealejerne præsenterer input på skift
- Virksomhedspanel og Vidensinst. kommenterer - Salen supplerer
Hvilke innovationer kan vi få øje på?
Hvilke forretningsmuligheder tegner sig?
Hvilke dokumentationsbehov tegner sig?
Evaluering af øvelsen
• Fungerer det?
• Skal vi prøve med nye arealejere ved senere møde?
• Hvordan samler vi op på ideerne?