Dansk økonomi i fremgang - tid til produktivitet

(1)

Dansk økonomi i fremgang - tid til produktivitet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 10 www.ae.dk

(2)

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk

1 Resumé af prognosen (s. 1)

2 Hovedtræk af AE’s prognose (s. 3) 3 Scenarier for dansk økonomi (s. 6)

4 Anbefalinger til den økonomiske politik (s. 8) 5 Prognosen i detaljer (s. 11)

6 Bilag (s. 26)

Kontakt

Dansk økonomi i fremgang - tid til produktivitet

af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Mette Rasmussen

Indhold

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(3)

1 Resume af prognose – september 2015

Opsvinget er i gang i dansk økonomi. Det er langt fra noget prangende opsving, men de seneste otte kvartalers fremgang i BNP og ikke mindst beskæftigelsen viser, at det er her.

Siden foråret 2013 er realt BNP vokset med samlet godt 3 pct., mens beskæftigelsen er steget med næsten 50.000 personer. Fremgangen i beskæftigelsen har alene været på det private arbejdsmarked.

Forudsætninger for fremgang i den hjemlige økonomi er uændret positive: Der er masser af penge i dansk økonomi, jf. det enorme betalingsbalanceoverskud. Et positivt arbejdsmarked, lave energipriser, lav inflation og stigende realløn samt ikke mindst stigende boligpriser er alle faktorer, der stimulerer væksten. Der er klare tegn på en formindskelse af overkapaciteten i de danske virksomheder, og selvom renterne er steget lidt, så ligger de fortsat ekstremt lavt. Dollaren er faldet lidt tilbage, men den ligger stadig på et mærkbart højere niveau, end hvad der er set efter krisen. Det er til gavn for konkurrenceevnen, ligesom eksporten nyder godt af, at væksten i Europa tegner stærkere end set længe.

Med mindre prognoserne fra udlandet skyder ved siden af, eller der kommer ny international uro, er det vurderingen, at vi får fortsat fremgang i dansk økonomi i både 2. halvår af 2015 og i 2016.

På den baggrund forventes en vækst på 1,7 pct. i år, mens der næste år ventes en vækst på 2,4 pct. Beskæftigelsen ventes at stige med 21.000 personer i år og 18.000 personer næste år. Det fremgår af prognosens resumetabel.

Resumetabel. Udvalgte nøgletal fra AE's prognose for dansk økonomi

2014 2015* 2016*

--- Realvækst, kædede værdier, pct. ---

BNP 1,1 1,7 2,4

--- Ændring, 1.000 personer ---

Beskæftigelse 22 21 18

--- mia. kr. (pct. af BNP) ---

Betalingsbalance 122 (6,3) 137 (6,9) 143 (7,0)

Offentlig saldo 35 (1,8) -35 (-1,8) -40 (-1,9)

Kilde: AE's prognose for dansk økonomi - september 2015

Til trods for fremgang i både vækst og beskæftigelse siden foråret 2013 mangler der dog noget i dansk økonomi: Produktivitetsvækst. Produktiviteten i de private byerhverv har tilsyneladende udviklet sig svagt siden starten af 2011. Det betyder, at hele væksten kan forklares af den øgede beskæftigelse. Det er bemærkelsesværdigt, og det kalder på flere investeringer og produktivitetsfremmende tiltag i dansk erhvervsliv.

Der har været fremgang i dansk økonomi

På 2 år er BNP vokset med 3 pct. og beskæfti- gelsen med 50.000

Forudsætningerne for yderligere fremgang er positive

International uro kan dog bremse dansk økonomi

AE forventer vækst på 1,7 pct. i år og 2,4 pct. i 2016

Produktiviteten er ikke steget siden 2011

(4)

2 Da finanslovsforslaget for 2016 ikke er fremlagt og forhandlet endnu, kender vi heller ikke

de finanspolitiske prioriteringer. Dermed kan udviklingen let blive anderledes end ventet.

Det gælder ikke mindst for den offentlige økonomi. Tiltag og udmeldingerne fra regeringen lægger imidlertid op til en bekymrende kurs.

Regeringens omprioriteringsbidrag er en spareøvelse, der står i vejen for en effektiv plan- lægning i kommunerne, og hvor der er stor risiko for ”grønthøsterbesparelser”. Et forslag om at spare samlet 8,7 mia. kr. på uddannelse de kommende år er et andet tiltag, der peger den forkerte vej. At den nye regering så samtidig har genindført den ineffektive bo- ligjobordning, og at man har ønske om at fortsætte den, er tredje eksempel på en gal kurs.

Ønsker regeringen at bruge det meget sparsomme finanspolitiske råderum til nye skattelettelser, vil det gå ud over væksten i de offentlige udgifter. Frygten er her, at man får skåret de forkerte steder, at det går ud over kernevelfærden, uddannelse og investeringerne i fremtiden. Samtidig underbygger offentligt forbrug og offentlige investeringer i højere grad væksten på den helt korte bane, da de i modsætning til skattelettelser er en direkte indsprøjtning i det samfundsøkonomiske kredsløb.

Det er vigtigt, at vækstfremmende offentlige udgifter prioriteres til fordel for usikre skattelettelser. Det er derfor at skyde sig selv i foden at spare på uddannelse og i infrastruktur, der er med til at sikre fremtidens vækst. Det er heller ikke til gavn for dansk økonomi, at man med skattestoppet har smidt halvdelen af den konjunkturstabiliserende værktøjs- kasse væk. Det gælder ikke mindst i forhold til udviklingen på boligmarkedet.

Der er intet i de overordnede tal, der tyder på store eller generelle problemer med flaskehalse. Står vurderingerne af de allerede gennemførte reformer til troende, bør der ikke komme mangel på hænder de kommende mange år. Der er dog en risiko for på lidt læn- gere sigt, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddan- nede, og der skal mere fart på videre- og efteruddannelsen af arbejdsstyrken.

Øget uddannelse kan ligeledes medvirke til at løfte produktiviteten, der har været akilles- hælen i dansk økonomi. Det er således ikke mangel på hænder, der er den største udfordring for dansk økonomi de kommende 5-10 år. Det er derimod at få gang i investeringer, produktivitetsvækst og ikke mindst uddannelsen af vores arbejdskraft.

Ukendte finanspolitiske prioriteringer for 2016

Regeringen lægger op til en bekymrende kurs

Nye skattelettelser er ikke vejen frem. Det vil ramme det offentlige forbrug og investeringer

Det er vigtigt, at vækst- fremmende offentlige udgifter prioriteres

Intet tyder på flaskehalse på det danske arbejdsmarked

Øget uddannelse kan medvirke til at løfte produktiviteten, der har væ- ret akilleshælen i dansk økonomi

(5)

3

2 Hovedtræk fra AE's prognose

Fremgangen fortsætter i dansk økonomi, og opsvinget er fortsat i gang. Det er langt fra et prangende opsving. Det virker heller ikke helt så stabilt, som man kunne ønske sig. Men der har nu været positiv vækst i både BNP og beskæftigelse i dansk økonomi i otte kvartaler i træk. Det fremgår af figur 1A.

I 2. kvartal 2015 voksede BNP med 0,2 pct., mens beskæftigelsen steg med omkring 7.000 personer.

Siden 2. kvartal 2013 er realt BNP vokset med samlet godt 3 pct., mens beskæftigelsen er steget med næsten 50.000 personer (1,8 pct.). Det stærkeste bevis på opsvinget er således fremgangen i beskæf- tigelsen – en fremgang, der alene har været trukket af det private arbejdsmarked.

Figur 1A. Fremgang i dansk økonomi i 8 kvt. Figur 1B. Produktivitetsvæksten byerhverv

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Anm.: Private byerhverv er her defineret som samlet økonomi minus landbrug mv, råstofudvinding og Offentlig administration, undervisning og sundhed.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Der mangler dog noget: Produktivitetsvækst. Enten har den været sløj, eller også har væksten reelt væ- ret højere end det, tallene fra nationalregnskabet viser¹. Som det fremgår af figur 1B, har produktiviteten (BVT per beskæftiget) i de private byerhverv ligget næsten uændret siden starten af 2011. Det betyder, at hele væksten alene fra 2011 kan forklares af den øgede beskæftigelse. Selvom produktivitetsbilledet ser lidt mere positivt ud, når der måles i timer, er det langt fra prangende. Det er bemærkelsesværdigt, og det kalder på flere investeringer og produktivitetsfremmende tiltag i dansk erhvervsliv. Stiger produktiviteten, kan der nemlig produceres mere med den samme bemanding, hvilket samtidig ville modvirke frygten for mangel på arbejdskraft og flaskehalse i dansk økonomi.

Forudsætningerne for fortsat fremgang i dansk økonomi er i store træk uændret positive. Der er masser af penge, jf. det enorme betalingsbalanceoverskud. Et positivt arbejdsmarked, lave energipriser, lav inflation og stigende realløn samt ikke mindst stigende boligpriser er alle faktorer, der skubber positivt bag på væksten. Der er klare tegn på en formindskelse af overkapaciteten i de danske virksomheder, og selvom renterne er steget lidt, så ligger de fortsat ekstremt lavt. Dollaren er faldet lidt tilbage, men den ligger stadig på et mærkbart højere niveau, end hvad der er set efter krisen. Det er til gavn for konkurrenceevnen, ligesom eksporten nyder godt af, at væksten i Europa tegner stærkere end set længe.

Med mindre prognoserne fra udlandet skyder ved siden af, eller der kommer ny international uro, der har afsmittende negative realøkonomiske effekter, er det AE's vurdering, at vi får fortsat fremgang i dansk økonomi i både 2. halvår 2015 og igennem 2016. Usikkerheden på den negative side i prognosen knytter sig altså især til det, der kan komme fra udlandet. På den positive side er der betydeligt poten- tiale for mere gang i den hjemlige efterspørgsel, jf. prognosens scenarier.

Der er aktuelt ingen tegn på generelle flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Det burde der heller ikke komme de nærmeste år givet de reformer, der allerede er gennemført, som ventes at løfte arbejdsudbuddet ganske markant frem i tid. Hvis dansk økonomi har et aktuelt problem, er det ikke at skaffe hænder, men derimod at få løftet produktiviteten. På lidt længere sigt er der dog risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke uddannelsesniveauet i Danmark bliver løftet.

1 Det forlyder således fra Danmarks Statistik, at der er en ny opgørelse på vej omkring værdien af udenlandske aktivitet (bl.a. merchanding) se Sta- tistiske efterretninger 2014:10. Der kan ligge et løft til den danske aktivitet her.

-10,0 -7,5 -5,0 -2,5 0,0 2,5 5,0 7,5 10,0

-0,8 -0,6 -0,4 -0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8

1. kvt.

2013 2. kvt.

2013 3. kvt.

2013 4. kvt.

2013 1. kvt.

2014 2. kvt.

2014 3. kvt.

2014 4. kvt.

2014 1. kvt.

2015 2. kvt.

2015 1.000 pers.

pct.

BNP-vækst Beskæftigelse, ændring (højre akse)

90 92 94 96 98 100 102 104 106 108

08 09 10 11 12 13 14 15

2008=100 2008=100

Beskæftigelse, private byerhverv BVT private byerhverv

Mandeproduktivitet, private byerhverv

(6)

4 På det nuværende grundlag forventes en vækst på 1¾ pct. i år, mens der næste år ventes en vækst på 2,4 pct. Beskæftigelsen ventes at stige med 21.000 personer i år og 18.000 personer næste år. Sam- menlignet med AE's martsprognose er der tale om en mindre nedjustering af væksten i begge år, pri- mært afspejlende den udvikling, der allerede har været, herunder at lagrene ventes at trække mere ned i væksten end ventet i marts. For beskæftigelsen er der tale om en lille opjustering i år og en lille nedjustering næste år.

Tabel 1 viser nøgletallene fra prognosen

Tabel 1. Nøgletal fra prognosen

2014 2015* 2016*

Realvækst, kædede værdier, pct.

BNP 1,1 1,7 2,4

Indenlandsk efterspørgsel 1,6 1,0 2,0

- Privat forbrug (inkl. NPISH) 0,7 1,9 2,1

- Offentligt forbrug 0,1 1,0 0,0

- Offentlige investeringer 7,8 -0,5 -3,0

- Boliginvesteringer 6,8 -1,0 6,0

- Erhvervsinvesteringer 1,8 2,2 6,7

- Lagre¹⁾ 0,3 -0,4 0,0

Eksport 2,6 0,3 4,7

heraf varer -0,2 3,0 4,0

Import 3,8 -1,2 4,3

heraf varer 2,1 0,5 3,5

Ændring, 1.000 personer

Beskæftigelse 22 21 18

Pct.

Bruttoledighed 4,7 4,3 4,1

--- mia.kr. ---

Betalingsbalance 122 137 143

Offentlig saldo 35 -35 -40

Privat opsparingsbalance 87 172 183

Årlig stigning i pct.

Forbrugerprisindeks 0,6 0,7 1,5

Boligpriser, enfamiliehuse 3,5 5,8 4,5

* prognose

1) Inkl. diskrepans, bidrag til BNP-væksten.

Anm.: Det ujævne forløb for den private opsparingsbalance skal ses i lyset af de markante ændringer i provenuet fra PAL-skatten og den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner, der flytter opsparingsoverskud fra den private til den offentlige sektor.

Kilde: AE’s prognose, september 2015.

Som det fremgår af tabel 1, var der sidste år for første gang i flere år en pæn vækst i den hjemlige efter- spørgsel på 1,6 pct. Det var især de offentlige investeringer, boliginvesteringerne samt lagrene, der trak op. Der var overordnet ikke meget gang i det private forbrug, men det skyldes ifølge nationalregnskabet et styrtdyk i forbruget af el og brændsel. Udviklingen skal bl.a. forklares med det varme vejr. Under- liggende var der således langt pænere fremgang i det private forbrug. Erhvervsinvesteringerne steg en smule, mens nettoeksporten trak pænt ned i væksten, idet importen steg mere end eksporten.

(7)

5 I 2015 gearer den hjemlige efterspørgsel ned igen. Det hænger dels sammen med lagerudviklingen, der trækker hele 0,4 pct.enheder ud af den samlede vækst i år, men også at både de offentlige investeringer og boliginvesteringerne falder en smule i modsætning til sidste års store vækst her. Udviklingen i boliginvesteringerne kan ikke ses uafhængig af reparationerne efter stormskaderne sidste år, ligesom de offentlige investeringer havde en bemærkelsesværdig profil med en gigantisk fremgang i 4. kvartal 2014 og så efterfølgende et næsten tilsvarende dyk ind i 1. kvartal 2015. Der forventes fortsat pæn vækst i det private forbrug i år, idet der som følge af normaliseringen af forbruget af el og brændsel underliggende dog er en mere jævn profil.

Der er umiddelbart udsigt til en vækst i det offentlige forbrug i år på omkring 1 pct. – en fremgang, der bl.a. understøttes med tilstrømningen af flere asylansøgere og flygtninge til Danmark. Erhvervsinveste- ringerne ventes på det nuværende grundlag kun at geare en smule op i år, idet der tilsyneladende stadig er udfordringer med at få gang i aktiviteten her. Udenrigshandlen bidrager – i modsætning til sidste år – positivt til væksten i 2015, idet eksporten stiger en smule, mens importen falder. Den bemærkel- sesværdige profil sammenholdt med 2014 kan ikke ses uafhængig af lagerudviklingen, men især at eksporten og importen med øvrige tjenester (herunder søfart) ser ud til at falde markant i 2015 (opgjort i faste priser). Ser man på handlen med varer, er billedet lang mere forståeligt.

Den positive udvikling i dansk økonomi med vækst og fremgang på arbejdsmarkedet ventes sammen med fortsat stigende boligpriser, realløn, og kapacitetsudnyttelse at hive mere gang i den hjemlige ef- terspørgsel i 2016. Det private forbrug gearer fortsat op, ligesom der ventes at komme mere gang i investeringerne. Den offentlige efterspørgsel ventes i lyset af de foreliggende meldinger dog at bremse væksten i dansk økonomi næste år. Eksportvæksten ventes at geare op i takt med, at det går fortsat bedre i udlandet understøttet af en stærk dansk konkurrenceevne. Importen gearer i lyset af den øgede hjemlige efterspørgsel mere op, men udenrigshandlen ventes fortsat at bidrage svagt positivt til væk- sten næste år.

I det følgende kigges der på usikkerheder og scenarier efterfulgt af anbefalinger til den økonomiske politik. Dernæst beskrives prognosen i detaljer.

(8)

6

3 Scenarier for dansk økonomi

I lyset af de ekstremt lave oliepriser, ”Draghis bazooka” med tilhørende meget lave renter samt svæk- kelsen af euroen, kan det virke noget overraskende, at der ikke er mere gang i den internationale øko- nomi herunder ikke mindst Europa. Det kan skyldes, at ”bazookaen” ikke virker helt efter hensigten, at de lave oliepriser netop afspejler problemer med væksten i verdensøkonomien eller at der hele tiden dukker nye usikre faktorer op i den internationale økonomi. I hvert fald kan det konstateres, at prognoserne for den internationale økonomi ikke tegner lysere sammenlignet med for 6 eller 12 måneder siden. Sammenlignet med årets start ser det dog lidt bedre ud for europæisk økonomi, mens væksten i USA og BRIK-landene er nedjusteret. Der har samtidig været opbremsning i verdenshandlen. Man må imidlertid også huske, at der før ”Draghis bazooka” var frygt for deflation og ”japanske tilstande” i Eu- ropa, så det underliggende vækstbillede var formentlig noget svækket.

Vi ser i øjeblikket, at de største negative risici kan komme fra udlandet. Hvis der kommer en større nedgearing af væksten i Kina end ventet, og det slår igennem på hele verdensøkonomien med øget økonomisk usikkerhed til følge, er der risiko for, at den ventede acceleration af den europæiske vækst udebliver. Det vil skade eksporten, og der er risiko for, at de danske erhvervsinvesteringer så heller ikke kommer i gang.

For at illustrere dette har vi i det negative scenario med udgangspunkt i en lavere vækst i udlandet reduceret eksportvæksten med ½ pct. enhed i år og yderligere 1½ pct. enhed næste år. Som afledt kon- sekvens er væksten i erhvervsinvesteringerne reduceret med 4,7 pct. enheder næste år, hvorfor der stadig er lav vækst på dette område.

I det negative scenario reduceres BNP-væksten med 0,2 pct.enhed i 2015 og 0,7 pct.enheder i 2016, svarende til at væksten i år lander på 1,5 pct. og knap 1,7 pct. næste år. Det fremgår af figur 2A. Som følge af den lavere vækst, reduceres beskæftigelsen med knap 3.000 personer i år og yderligere 11.000 personer næste år. Samlet ligger beskæftigelsen i 2016 i prognosens negative scenario ca. 14.000 personer lavere end i prognosens grundscenario. Det viser figur 2B.

Figur 2A. Scenarier – BNP-vækst Figur 2B. Scenarier – Beskæftigelse

Anm.: Marginalstød beregnet på ADAM.

Kilde: AE’s september-prognose 2015

Anm.: Marginalstød beregnet på ADAM.

Kilde: AE’s september-prognose 2015

Der er imidlertid også gode muligheder for, at der kommer mere gang i den hjemlige efterspørgsel end ventet. Fortsætter det danske boligmarked i uændret højt gear vil boligpriserne vokse mere end ventet, hvilket - ud fra de historiske sammenhænge – ansporer til et forøget privatforbrug, øgede boliginvesteringer med afledte effekter for den øvrige økonomi.

I prognosens positive scenario ses der derfor på en situation, hvor boligpriserne accelererer i stedet for at bremse lidt op. Således opjusteres væksten i huspriserne med 1 pct.enhed i 2015 og 5,5 pct.enheder i 2016, så huspriserne vokser 6¾ pct. i år og 10 pct. til næste år. Samtidig løftes væksten i det private forbrug i år med ¼ pct. enhed og næste år med 1 pct.enhed. Endelig løftes erhvervsinvesteringerne med 1 pct. enhed i år og næste år med 3 ½ pct. enheder ligesom boliginvesteringerne i år øges med 0,7 pct. enheder og næste år knap 4 pct. enheder.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

2015 2016

Pct.

Negativ sep-15 Positiv

2.745 2.765 2.785 2.805 2.825

2013 2014 2015 2016

1.000 personer 1.000

personer

Negativ sep-15 Positiv

(9)

7 I det positive scenario øges BNP-væksten i 2015 til 1,9 pct., mens den næste år øges til 3 pct. Det viser figur 2A. Det er til næste år en vækstrate, der begynder at ligne det, vi så ved seneste højkonjunktur (2004-2008). Som følge af den højere vækst stiger beskæftigelsen også mere i begge prognoseår. I 2015 øges beskæftigelsen med yderligere godt 2.000 personer, mens der i 2016 er en fremgang på yderligere knap 9.500 personer. Samlet ligger beskæftigelsen i 2016 i prognosens positive scenario godt 11.500 højere end i prognosens grundscenario. Det viser figur 2B.

Det skal i relation til det positive scenario bemærkes, at situationen, hvor der kommer mere gang i den hjemlige efterspørgsel, selvfølgelig vil belaste vores betalingsbalance via øget import. Det er dog kun i et omfang, der går fra 3 mia. kr. i 2015 til godt 12 mia. kr. i 2016. Sat i forhold til den forventede udvikling i betalingsbalancen i prognosen, jf. tabel 1, vil vi altså stadig have enorme overskud over for udlandet på langt mere end 130 mia. kr. om året.

(10)

8

4 Anbefalinger til den økonomiske politik

Opsvinget er i gang i dansk økonomi. Det er langt fra noget prangende opsving, men de seneste otte kvartalers fremgang i BNP og ikke mindst beskæftigelsen viser, at det er her. Forudsætninger for fremgang i den hjemlige økonomi er uændret positive: Der er masser af penge i dansk økonomi, jf. det enorme betalingsbalanceoverskud. Et positivt arbejdsmarked, lave energipriser, lav inflation og stigende realløn samt ikke mindst stigende boligpriser er alle faktorer, der stimulerer væksten. Der er klare tegn på en formindskelse af overkapaciteten i de danske virksomheder, og selvom renterne er steget lidt, så ligger de fortsat ekstremt lavt. Dollaren er faldet lidt tilbage, men den ligger stadig på et mærk- bart højere niveau, end hvad der er set efter krisen. Det er til gavn for konkurrenceevnen, ligesom eksporten nyder godt af, at væksten i Europa tegner stærkere end set længe.

Det er dog stadig en række eksterne faktorer, der er forbundet med usikkerhed. Der er vækstsituatio- nen i BRIK-landene ikke mindst Kina. Står det værre til her end ventet, kan det sende rystelser gennem verdensøkonomien. Der er allerede i år set opbremsning i verdenshandlen, og der er risiko for, at det fortsætter eller bliver vendt til fald.

Med den i forvejen rekordlave rente og med de offentlige budgetter der – om end bedre – fortsat er pressede i de fleste europæiske lande, er der ikke meget, om overhovedet noget at slå tilbage med.

Også i Danmark tegner Finansministeriets opgørelser et billede af offentlig økonomi, der er spændt helt til de finanspolitiske grænser. Der er ikke råderum til at føre ny aktiv finanspolitik.

Der er helt sikkert brug for at stramme finanspolitikken på et tidspunkt, dels for at stabilisere den øko- nomiske udvikling og dels for, at der senere kan blive råd til at lempe igen, når konjunkturerne på ny svækkes. Man skal imidlertid være meget påpasselig med den finanspolitiske bremse. Væksten er der, men den er langt fra prangende, og får vi ny international økonomisk modvind med usikkerhed, kan vi let stå i en situation, hvor der ikke kommer så meget gang i væksten som forventet. Begynder man allerede nu at bremse finanspolitikken hårdt op, risikerer vi at gentage fejlen fra genopretningspakken tilbage i 2010, der var med til at vende den ellers positive udvikling i dansk økonomi på det tidspunkt.

Regeringen lægger op til bekymrende finanspolitiske prioriteringer

Vi er bekymrede for de finanspolitiske prioriteringer for 2016 og frem. Ønsker regeringen at bruge det meget sparsomme finanspolitiske råderum til nye skattelettelser, vil det gå ud over væksten i det offentlige forbrug. Frygten er her, at man får skåret de forkerte steder, at det går ud over kernevelfærden, uddannelse og investeringerne i fremtiden. Samtidig underbygger offentligt forbrug og offentlige investeringer i højere grad væksten på den helt korte bane, da de i modsætning til skattelettelser er en direkte indsprøjtning i det samfundsøkonomiske kredsløb.

Regeringens omprioriteringsbidrag er en spareøvelse, der betyder, at kommunerne skal spare milliar- der. Omprioriteringsbidraget står i vejen for en effektiv planlægning. Kommunerne står for en lang række af de borgernære serviceområder som børnepasning, ældre, undervisning og sundhed. Derfor er der reelt kun to muligheder: Enten vil der på trods af politikernes løfter om det modsatte blive skåret hårdt i den borgernære service i kommunerne, eller også vil kommunerne ende med at få stort set hele omprioriteringsbidraget tilbage igen. Hvordan skal man ude i kommunerne kunne planlægge driften af vuggestuer, folkeskoler og plejecentre under sådanne usikre budgetvilkår? Risikoen er, at man i kommunerne vil planlægge efter 'worst case', og at de penge, man måtte få retur, ikke vil blive brugt på den bedst mulige måde, fordi man ikke har planlagt derefter.

Et forslag om at spare samlet 8,7 mia. kr. på uddannelse de kommende år er også et tiltag, der peger den helt forkerte vej.

At den nye regering så samtidig har genindført den ineffektive bolig-job-ordning, og at man har ønske om at fortsætte den, er et tredje eksempel på en forkert prioritering. Oven i købet er det sket samtidig med, at man ifølge eget kasseeftersyn allerede havde overskredet de finanspolitiske grænser.

Det er vigtigt, at vækstfremmende offentlige udgifter prioriteres til fordel for usikre skattelettelser. Det er derfor at skyde sig selv i foden at spare på uddannelse og infrastruktur, der er med til at sikre fremtidens vækst.

(11)

9 Skattestoppet på boliger betyder, at vi får en mere ustabil økonomi

Der er, som nævnt ovenfor, heldigvis også mulighed for, at det kan komme til at gå bedre. Der er masser af vækstpotentiale i dansk økonomi både fra private investeringer og fra det private forbrug. Det kan bestemt ikke afvises, at boligpriserne er på vej ind i ny længere periode med så store stigninger, at det igen kan ende i en overophedning af boligmarkedet. Så meget desto mere beklageligt er det, at de automatiske stabilisatorer, der ellers ville køre via boligskattesystemet, er sat ud af kraft med skattestoppet.

Ikke alene medfører boligskattestoppet, at vi får en mere ustabil økonomi – større opture og større nedture. Vi mister også et provenu på en immobil skattekilde, der kunne være anvendt til at sætte skatten ned på arbejdsindkomst, eller som kunne anvendes til vigtige offentlige investeringer, der også giver vækst på den længere bane. I det hele taget smider man med skattestoppet halvdelen af den konjunkturstabiliserende værktøjskasse væk.

Samtidig medfører boligskattestoppet, at den effektive ejendomsværdibeskatning er skævvredet på tværs af landet. Som det fremgår af Nationalbankens nye kvartalsoversigt (3. kvartal 2015), er den effektive ejendomsværdiskattesats lavest i Københavns by og Københavns omegn, mens den er højst i Vest- og Sydsjælland og i Sydjylland. De steder, hvor boligpriserne er stegt mest, har altså fået den største skattelettelse.

Oven i købet er der fra politisk hold visse steder ønsker om også at begrænse stigningerne i grundskyl- den – et forhold, der vil gøre boligmarkedet endnu mere ustabilt og koste yderligere provenu.

Det vil således være oplagt at kigge på hele beskatningen af vores ejendomme. En ny model kunne f.eks. tage udgangspunkt i en harmonisering af de reelle/effektive ejendomsværdiskattesatser, hvor boligskattesatserne omlægges, så den stiger i og omkring de store byer, mens den så falder andre steder. Det vil også kunne modvirke de geografiske ubalancer, der ses på boligmarkedet i dag. Er der frygt for, at ophævelsen af ejendomsværdiskattestoppet vil kvæle opsvinget, kunne omlægningen i første omgang være provenuneutral, eventuelt også med en lempelig indfasning.

Er det ikke muligt via politisk vej at få reguleret boligskatterne, bør man være klar med andre restriktioner, der kan dæmpe boligmarkedet, hvis det igen går amok. Det kan være større krav til boligkøberne, ligesom det giver god mening at indføre restriktioner på anvendelse af de fleks- og afdragsfrie lån. Men det er kun ”second best”-løsninger.

Der har været meget fokus på arbejdsudbud – nu tid til uddannelse og produktivitet

Der er intet i de overordnede tal, der tyder på store eller generelle problemer med flaskehalse. Vi er langt fra de tilstande, vi så i årene 2006-2008, hvor der var pres på arbejdsmarkedet, og hvor virk- somhederne på trods af enorm fremgang i beskæftigelsen (+200.000 personer) havde svært ved at få fat i de rette kvalifikationer. Alligevel hører vi nærmest dagligt historier fra virksomheder og ikke mindst erhvervsorganisationer om mangel på arbejdskraft med krav om nye reformer. Det er ofte historier, der er baseret på anekdoter, og når de er gået efter i sømmene, er problemet ofte ikke så stort, og i mange tilfælde er der slet ikke noget problem.

Der er lavet mange reformer af det danske arbejdsmarked. Det forventes ifølge Finansministeriet og De Økonomiske Vismænd, at strukturerne på arbejdsmarkedet i alle årene frem mod 2020 forbedres svarende til et løft i arbejdsudbuddet på 15.000-20.000 personer om året. Lægges dertil overkapaciteten på arbejdsmarkedet i dag, kan beskæftigelsen stige med 30.000-35.000 om året i alle år til 2020, før vi er tilbage på et ”konjunkturnormalt niveau”.

Står vurderingerne af reformerne til troende, bør der ikke komme generelle og alvorlige problemer de nærmeste år. Men der er en risiko for på lidt længere sigt, at de udbudte kvalifikationer ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor skal uddannelsesniveauet løftes: De unge skal være bedre og bedre uddan- nede, og der skal mere fart på videre- og efteruddannelsen af arbejdsstyrken. Det sidste kan samtidig være med til at skabe jobåbninger til dem, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

(12)

10 I den kommende tid er der lagt op til arbejdsmarkedsforhandlinger i form af en trepartsaftale. Det vil i den forbindelse være helt oplagt at fokusere på uddannelse. I diskussionen om mangel på arbejdskraft er der for lidt opmærksomhed på kvaliteten af vores arbejdskraft. Trepartsdrøftelserne ville være et oplagt sted at sætte ind.

Samtidig burde der være mere at komme efter i matchingen via de officielle rekrutteringskanaler på arbejdsmarkedet. Det er på alle måder overraskende, at kun halvdelen af de danske virksomheder, der søger arbejdskraft, bruger enten Jobnet (hvor de arbejdsløse skal søge job), a-kasse/fagforening eller jobcenteret. Den kvalificerede arbejdskraft kommer ikke længere dumpende ned fra himlen, så ar- bejdsgiverne skal anstrenge sig mere end tidligere.

Det er ikke mangel på hænder, der er den største udfordring for dansk økonomi de kommende 5-10 år.

Det er derimod at få gang i investeringer, produktivitetsvækst og ikke mindst uddannelsen af vores arbejdskraft.

(13)

11

5 Prognosen i detaljer

I det følgende gennemgås prognosen i detaljer gennem afsnit om det private forbrug, boliginvesteringer og boligmarked, erhvervsinvesteringerne, den offentlige efterspørgsel og den offentlige saldo og endelig om udenrigshandelen.

5.1 Det private forbrug

Det private forbrug² ventes at vokse 1,9 pct. i 2015 og 2,1 pct. i 2016. Vi fastholder således vores vækst- skøn fra marts-prognosen på trods af, at væksten i 2014 sidenhen er blevet opjusteret fra 0,3 til 0,7 pct., og vi går ind i 2015 med et lidt større overhæng end tidligere. Alt andet lige taler dette for at opjustere prognosen for 2015. Når vi alligevel fastholder vores skøn, skal det ses i lyset af den relativt svage udvikling i det private forbrug i årets 2. kvartal. Det private forbrug gik fra en pæn vækst på +0,6 pct. i 1. kvartal til en vækst på -0,5 pct. i 2. kvartal 2015. Den sløje vækst i 2. kvartal var meget overraskende, og vi har ikke grund til at tro, at det negative spor vil fortsætte. Tværtimod tyder flere forhold på, at det private forbrug blot tog en blunder, og at vi vil se ny fremgang i forbruget i 2. halvår.

Den svage vækst i det private forbrug i 2014 gav indtryk af, at det lå rimeligt stille. Men når væksten i forbruget ikke blev højere end 0,7 pct., skyldes det især et kæmpe dyk i husholdningernes forbrug af energi i 2014, jf. figur 3A. Renser man husholdningernes forbrug for energi, var der underliggende pænt gang i forbruget, jf. figur 3B. Som figuren viser, har der været fremgang i forbruget renset for energi 7 kvartaler i træk til og med 1. kvartal 2015.

Figur 3A. Forbruget af energi Figur 3B. Forbruget renset for energi

Anm.: Figuren viser husholdningernes forbrug af energi. (dvs. NPISH ikke er medtaget her).

Kilde: AE pba. DST

Anm.: Figuren viser husholdningernes forbrug renset for energi, (dvs. NPISH ikke er medtaget her)

Kilde: AE pba. DST

Set i lyset af de mere fundamentale forhold, og at der underliggende har været pænt gang i det private forbrug gennem længere tid, var det noget overraskende, at det private forbrug faldt i 2. kvartal 2015.

En del af faldet skyldes et fald i forbruget af energi. Men selv hvis man renser det private forbrug for energi, var der et underliggende fald på 0,4 pct., som både blev forårsaget af et betydeligt fald i detailforbruget samt et fald i tjenesteforbruget. Dykket i detailforbruget skal bl.a. ses i sammenhæng med et koldt forår, der har udskudt indkøbet af forårs- og sommertøj³.

Indikatorerne for det private forbrug taler da også umiddelbart for ny fremgang i 3. kvartal, og det private forbrug ventes således at fortsætte den fremgang, der er set de foregående mange kvartaler i træk.

For detailforbruget er to vigtige indikatorer detailomsætningsindekset samt momsstatistikken for detail- handlen. Detailomsætningsindekset er vokset kraftigt i både juni og juli, mens det lå stort set uændret i august. Målt over de seneste tre måneder har der været en fremgang på 0,9 pct. og ligger september måned uændret får vi en samlet vækst i 3. kvartal 2015 på 1,2 pct. Til sammenligning viste 2. kvartal 2015 et fald på 0,6 pct., mens 1. kvartal 2015 viste en fremgang på kun 0,2 pct.

2 Det private forbrug er defineret som husholdningernes forbrug samt forbruget i NPISH

3 Det ses bl.a. af detailomsætningsindekset.

11 12 13 14 15 16

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Mia. kr., kædet værdi Mia. kr.,

kædet værdi

Forbruget af energi

184 188 192 196 200 204 208

198 202 206 210 214 218 222

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Kædet værdi, mia. kr.

Husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug ekskl. energi, højre akse

(14)

12 Momsstatistikken for detailhandlen er vokset i både maj, juni og juli. Her er det værd at bemærke, at momsstatistikken lider under en forsinkelse i virksomhedernes indberetninger, som gør, at der tidligere er sket store revisioner af de først offentliggjorte momstal. Såfremt dette endnu en gang har været til- fældet, kan fremgangen i momsstatistikken vise sig at være endnu større end de først offentliggjorte tal giver indtryk af. Således peger indikatorerne på fremgang i detailforbruget ind i 3. kvartal 2015.

Nyregistreringerne af biler er en god indikator for bilforbruget, som er vokset pænt ind i 3. kvartal 2015.

Hvis nyregistreringerne lægger sig fladt i september, vil de seneste måneders udvikling betyde, at nyregistreringerne (rettet mod husholdningerne) vokser 8,3 pct. i 3. kvartal 2015. Det indikerer, at der også i 3. kvartal kan ventes fortsat og pæn fremgang i bilforbruget.

For det private forbrug af tjenester er dankortomsætningen (renset for mobile pay, forbrugerprisudvik- ling og sæsonkorrigeret) en vigtig indikator. Her viser de nyeste tal fra Nets en fortsat fremgang på 3,1 pct. målt over det seneste år (august til august). Omsætningen springer noget fra måned til måned, men den underliggende tendens i tallene er igen pænt stigende og med uændret dankortomsætning i september lander vi med en fremgang på 2,9 pct. fra 2. til 3. kvartal 2015. Det er en høj kvartalsvækst.

Forventningen om en fremgang i forbruget går også i spænd med forbrugertilliden. Som det fremgår af figur 4A, voksede forbrugertilliden helt ekstraordinært i 1. kvartal 2015, hvor den nåede op over før- krise-niveau. Den voldsomme stigning i forbrugertilliden kan bl.a. hænge sammen med de rekordlave renter, som gjorde det yderst fordelagtigt for forbrugerne at anskaffe større forbrugsgoder. Fra 2. kvartal 2015 er forbrugertilliden faldet igen, hvilket muligvis kan skyldes uro forårsaget af det mulige græ- ske exit fra Euroen, usikkerhed om Kinesisk økonomi, samt den europæiske flygtningekrise. Derudover vurderes udviklingen at være udtryk for en normalisering efter det ultrahøje niveau i årets 1. kvartal. Så- ledes bør man ikke gå i panik over faldet i forbrugertilliden. Bottomline er, at husholdningerne siden 2011 har haft en tiltagende positiv vurdering af den økonomiske situation.

Sammenholdes husholdningernes forbrug med den forbrugsbestemmende disponible indkomst (ØR- definition), lå forbruget i 2014 på et historisk relativ lavt niveau, jf. figur 4B. Denne konklusion fasthol- des også, hvis man renser forbruget for energi. Det illustrerer, at det ikke er pengemangel i husholdningerne, som kan forklare det forholdsvis lave forbrug. Efter flere års konsolidering er der penge nok at forbruge af, mens det er lysten til at forbruge, det har haltet med.

Figur 4A. Forbrugertillid Figur 4B. Forbrugskvoten

Anm.: Forbrugertilliden er fremrykket et kvartal.

Kilde: AE pba. DST

Anm.: Der er tale om den korrigerede disponible indkomst defineret efter Økonomisk Redegørelse august 2015 med korrektion for SP og den fremrykkede kapitalpensi- onsbeskatning. Indikatoren er baseret på et forklaringsbidrag fra de reale boligpriser og beskæftigelsesgraden (q/u1564). Forbrugskvoten før 1995 er tilbageskrevet med gamle tal.

Kilde: AE pba. DST og ADAM

Fundamentale forhold – som udviklingen i beskæftigelsesgraden og de reale boligpriser – tilsiger, at forbruget burde ligge langt højere, end det gør i dag. Det fremgår af figur 4B. Det hævdes ofte, at den fortsat store bruttogæld i husholdningerne har været en hæmsko for udviklingen i det private forbrug, og at der fortsat er behov for yderligere konsolidering. Men hvis det var en afgørende faktor, er det un- derligt, at vi til og med 1. kvartal 2015 havde 7 kvartaler i træk med pæn underliggende fremgang i forbruget.

-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20

-8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Nettotal, pct.

å/å vækst, pct.

Husholdningernes forbrug renset for energi Forbrugertillid, kvartaler, sæsonkorrigeret

90 94 98 102 106

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 Pct. disp.

indkomst Pct. disp.

indkomst

Forbrugskvote Indikator

(15)

13 Vores forventninger til det private forbrug understøttes således af fremgangen i beskæftigelsen og den fortsat stigende realløn, der ikke skyldes høje lønstigninger men en ultralav inflation. De stigende boligpriser er normalt en rigtig god indikator for forbrugsudviklingen, både fordi det er en god konjunktur- indikator, men også som følge af den positive effekt de giver på husholdningernes formue. Endelig gør de lave renter det attraktivt for husholdningerne at foretage køb af varige forbrugsgoder. Således går den ventede fremgang i det private forbrug godt i spænd med den generelle bedring af konjunkturen og de normalt drivende faktorer. Det er ikke penge, der mangler i husholdningerne.

5.2 Boliginvesteringer og boligmarked

Boliginvesteringerne ventes at falde med 1 pct. i 2015 og stige 6 pct. i 2016. Sammenlignet med marts- prognosen er der sket en nedjustering i 2015 på 1 pct. point, som må ses i lyset af et stort fald i boliginvesteringerne på1,7 pct. i årets 1. kvartal. Med en vækst på +0,6 pct. i årets 2. kvartal, ser det imidlertid ud til, at boliginvesteringerne retter sig op igen, og flere forhold underbygger, at boliginvesteringerne vil fortsætte i det positive spor i andet halvår af 2015 og ind i 2016.

Set i lyset af, at der er kommet mere gang i boligmarkedet, kan faldet på 1 pct. i år umiddelbart synes som en svag udvikling. Den afspejler imidlertid, at væksten i boliginvesteringerne var ekstraordinært høje i 2014 som følge af store reparationer efter stormskaderne i efteråret 2013. Desuden var hovedreparationerne positivt påvirket af aktivitet i den almene sektor.

Som figur 5A viser, lå nybyggeriet imidlertid fladt i 2014, hvorfor det alene var hovedreparationerne, der trak boliginvesteringerne. Over prognoseperioden ventes nybyggeriet imidlertid at forlade slæbe- sporet, så også nybyggerier bliver en kilde til vækst i boliginvesteringerne.

Når nybyggeriet igen ventes at blive en kilde til vækst, skyldes det først og fremmest indikationer på, at nybyggeriet har nået bunden efter flere års negative udvikling. Nybyggeriet har historisk vist sig at føl- ge de laggede påbegyndelser af boligbyggeri (m²), jf. figur 5B.

Til trods for den historisk pæne sammenhæng mellem nybyggeriet og påbegyndelserne bør man dog være varsom med at bruge de nyeste rådata for påbegyndelserne som en indikator for nybyggeriet.

Det skyldes, at påbegyndelsesstatistikken er behæftet med stor usikkerhed. I flere år har de nyeste data for påbegyndelserne været undervurderet, og påbegyndelserne er efterfølgende gennemgået markante opjusteringer, jf. boks 1. Hvis man blot bruger de nyeste rådata for påbegyndelserne som indikator, vil man derfor komme til at undervurdere udviklingen i nybyggeriet. Det er vanskeligt – om end ikke umuligt – at finde nogen systematisk måde at korrigere for de forsinkede indberetninger. Én tilgang er at korrigere påbegyndelserne med de opjusteringer, der er blevet foretaget de senere år. Gøres dette, viser figur 5B, at påbegyndelserne peger i en svagt positiv retning i 2. halvår 2015, hvilket underbygger, at nybyggeriet har nået bunden. Bruger vi kun de allerseneste justeringer, bliver udviklingen mere positiv.

Figur 5A. Hovedreparationer og nybyggeri Figur 5B. Nybyggeriet vs. påbegyndelser

Kilde: AE pba. særudtræk fra DST Anm: Anm: For nybyggeriet og påbegyndelserne er vist et 3-kvartalers glidende gennemsnit, hvor gennemsnittet for påbegyndelserne er lagget 2 kvartaler. Nybygge- riet er ekskl. handelsomkostninger og kan på nuværende tidspunkt beregnes frem til 1. kvt. 2015. Vedr. opjusteringen af påbegyndelserne, se boks 1.

Kilde: AE pba. særudtræk fra DST 20

30 40 50 60

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Mia. kr.

Mia. kr.

Nybyggeri ekskl. handelsomk. Hovedreparation af bolig

5 7 9 11 13 15 17

200 400 600 800 1.000 1.200 1.400

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Mia. kr.

1.000 m2

Påbegyndelser Påbegyndelser, opjusteret Nybyggeri

(16)

14 Der er således ikke grund til at tro, at nybyggeriet fortsætter stilstanden. I takt med den positive udvikling på boligmarkedet, som vi allerede har set, og som ventes at fortsætte med bedringen af konjunkturen helt generelt, forventes det tværtimod, at nybyggeriet stimuleres og udvikler sig i positiv retning.

Boks 1. Oprevisioner af påbegyndelsesstatistikken

Man skal være mere end varsom med at bruge de nyeste rådata fra påbegyndelsesstatistikken som indikator for nybyggeriet. Det skyldes, at påbegyndelserne i de nyeste kvartaler næsten konsekvent er undervurderede som følge af forsinkelse i indberetningerne. Det betyder, at påbegyndelserne derfor gennemgår store opjusteringer i de efterfølgende kvartaler.

Figur B1 viser de akkumulerede opjusteringer af påbegyndelserne fire kvartaler efter første offentliggørelse. Figuren viser, at påbegyndelserne konsekvent har været undervurderede ved første offentliggørelse, og at der stadig sker betydelige opjusteringer af et givet kvartals påbegyndelser 4 kvartaler efter første offentliggørelse.

Figur B1. Opjustering af påbegyndelsesstatistikken efter 4 kvartaler

Anm: Den akkumulerede opjustering af et kvartals påbegyndelser kan inddeles i opjusteringen foretaget 1 kvartal efter første offentliggø- relse, meropjusteringen foretaget 2 kvartaler efter, meropjusteringen foretaget 3 kvartaler efter, samt meropjusteringen foretaget 4 kvartaler efter. Den stiplede linje angiver, at det er mindre end 4 kvartaler siden offentliggørelse af data. Efter den stiplede linje er således vist den akkumulerede opjustering hhv. 3., 2. og 1. kvartal efter første offentliggørelse.

Kilde: AE pba. DST

Det bør bemærkes, at der også i visse kvartaler sker opjusteringer af påbegyndelserne mere end 4 kvartaler efter første offentliggørelse. Disse er dog relativt små, hvorfor der alene ses på opjusteringerne foretaget op til fire kvartaler efter.

En måde, hvorpå man kan korrigere for den konsekvente undervurdering af påbegyndelserne, er at opjustere påbegyndel- serne i de 4 nyeste kvartaler med den opjustering, der historisk er blevet foretaget. Vi bruger her de gennemsnitlige justeringer, der er foretaget de foregående tre år, dvs. fra 2. kvartal 2012-2. kvartal 2014.

Antal kvt. efter Gns. siden 2. kvt, 2012

1 7%

2 19%

3 29%

4 32%

Det nyeste kvartal (2. kvt. 2015) opjusteres nu med den opjustering, der gennemsnitligt foretages 4 kvartaler efter første offentliggørelse, dvs. 32 pct. Det næst-nyeste kvartal (1. kvt. 2015) er allerede opjusteret én gang og opjusteres derfor med differencen mellem den opjustering, der gennemsnitligt foretages 4 kvartaler efter første offentliggørelse og den opjustering, der gennemsnitligt foretages 1 kvartal efter (32 pct. – 7 pct.), dvs. 24,8 pct. Yderligere to kvartaler (3. og 4.

kvt. 2014) er opjusteret efter samme logik.

Den opjusterede påbegyndelsesserie kan ses i figur 5B. Som denne figur viser, har der frem til 2. kvt. 2014 været tendens til stigende opjusteringer. Fortsættes denne tendens, vil selv den opjusterede serie i figur 5B vise sig at undervurdere udviklingen, og de seneste påbegyndelser skal opjusteres endnu mere.

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

1. kvt. 11 2. kvt. 11 3. kvt. 11 4. kvt. 11 1. kvt. 12 2. kvt. 12 3. kvt. 12 4. kvt. 12 1. kvt. 13 2. kvt. 13 3. kvt. 13 4. kvt. 13 1. kvt. 14 2. kvt. 14 3. kvt. 14 4. kvt. 14 1. kvt. 15

Oprevision Oprevision

Efter 1 kvt. Efter 2 kvt. Efter 3 kvt.

Efter 4 kvt. Samlet oprevision

(17)

15 At boligmarkedet generelt er i bedring kan ses ud fra flere parametre. For det første er handelsaktivite- ten på boligmarkedet kraftigt stigende for både parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder, jf. figur 6A.

For det andet er liggetiderne begyndt at falde, både for parcel-/rækkehuse og især for ejerlejligheder.

Det fremgår af figur 6B.

Figur 6A. Handelsaktivitet Figur 6B. Liggetider

Kilde: AE pba. Realkreditrådet Kilde: AE pba. Realkreditrådet

Fremgangen på boligmarkedet afspejler sig også i de seneste måneders flotte udvikling i boligpriserne, som i første halvår af 2015 er vokset 6 pct. i forhold til første halvår af 2014. Tilsyneladende er boligpriserne steget bredt i landet, hvilket også er et rigtigt positivt tegn for boligmarkedets tilstand. Det er ikke kun i og omkring de store byer, at det går bedre.

Væksten i boligpriserne hænger både sammen med de lave renter, som mindsker husholdningernes omkostning ved at finansiere boligkøb, samt beskæftigelses- og indkomstfremgangen, som gør, at flere får råd til at indtræde på boligmarkedet eller skifte til en bedre bolig.

Fremadrettet ventes boligpriserne også at udvikle sig flot, jf. figur 7A. Der skønnes en vækst i boligpriserne på knap 6 pct. i 2015, hvilket sammenlignet med vores marts-prognose er en opjustering på 1¼ pct. point. Opjusteringen skyldes dels, at niveauet for boligpriserne i 2014 er blevet løftet lidt, så vi går ind i 2015 med et større overhæng, og dels den flotte vækst i boligpriserne i første halvår af 2015. I forventningen om en vis stigning i de lange renter ventes væksten i boligpriserne at aftage lidt, så der skønnes en vækst på 4,5 pct. for 2016.

Stigende boligpriser gør det alt andet lige mere attraktivt for investorer at bygge nyt og investere i boliger, og som figur 7B viser, har boliginvesteringerne da også historisk vist sig at følge udviklingen i den reale boligpris (huspriserne renset for forbrugerprisinflation). Den positive udvikling i den reale boligpris over prognoseperioden underbygger på den baggrund en (underliggende) fremgang i boliginvesteringerne i både 2015 og 2016. Foruden private initiativer til at bygge nyt ventes det støttede boligbyggeri at drive en del af fremgangen i investeringerne i 2016. jf. Økonomisk Redegørelse, august 2015.

1 2 3 4 5

4 6 8 10 12

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

1000 solgte boliger 1000 solgte

boliger

Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed, højre akse

80 110 140 170 200 230 260

50 100 150 200 250 300 350

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Antal dage Antal dage

Parcel-/rækkehuse Ejerlejlighed, højre akse

(18)

16 Figur 7A. Huspriser med prognose Figur 7B. Real boligpris vs. boliginvesteringer

Kilde: AE pba. DST Kilde: AE pba. DST (og ADAM)

5.3 Erhvervsinvesteringerne

Erhvervslivets investeringer har haft mere end svært ved at komme i omdrejninger efter krisen. Sidste år steg de 1¾ pct., mens vi år forventer en vækst på 2¼ pct. I 2016 skønnes en vækst på 6¾ pct.

Vi havde forventet større fremgang i år, men de foreløbige nationalregnskabstal har vist en svag udvikling i årets start. Således faldt erhvervsinvesteringerne i 1. kvartal med 1,8 pct., mens de steg med 1,4 pct. i 2. kvartal 2015. Vi har endnu ikke detaljerede tal for 2. kvartal, men de mere overordnede tal tyder på et fald i både investeringerne i materiel (maskiner, transportmidler, inventar, forskning mv.) samt i erhvervslivets bygge- og anlægsinvesteringer. Samlet lå erhvervsinvesteringerne 2½ pct. højere i 2. kvartal 2015 sammenlignet med for et år siden.

Det kan i lyset af det lave renteniveau virke overraskende, at der ikke har været mere gang i erhvervsinvesteringerne. Men det afspejler, at væksten ikke har været stabilt positiv efter krisen, at der har væ- ret masser af ledig kapacitet, og at tiderne generelt har været meget usikre.

Man kan diskutere, om fremtiden tegner mere sikker nu end tidligere, for det virker næsten som om, den ene usikre situation afløser den næste. Hvor det sidste år var den geopolitiske situation omkring krisen i Ukraine, har det i år først været truslen om et GREXIT, dernæst vækstnedgang i BRIK-landene, herunder ikke mindst Kina. Mens den økonomiske situation på de traditionelle eksportmarkeder tegner mere positiv end set længe, så ligger usikkerheden nu i højere grad på de fjernere markeder.

Heldigvis tegner vækstsituationen herhjemme mere stabil positiv. Kigger man på de private erhverv, har der været positiv årsvækst de seneste syv kvartaler og endda med en svagt stigende acceleration. I 2. kvartal 2015 peger de foreløbige tal således på en vækst på omkring 2 pct. – det højeste siden 2011.

Med forventning om, at væksten fortsætter og endda vil accelerere en smule i prognoseperioden, ska- ber det – med udgangspunkt i den historiske sammenhæng til erhvervsinvesteringerne – forventning om, at der også kommer mere gang i sidstnævnte. Det viser figur 8A, hvor det også af de forskellige aksestørrelser fremgår, at udsvingene i investeringsvækstraterne er markant større end udsvingene i BVT-væksten (den såkaldte accelerator)

Der er samtidig tegn på, at de senere års store overkapacitet er aftagende. Det viser både de forskellige opgørelser af det såkaldte output-gab, og det viser indikatoren for industriens kapacitetsudnyttelse.

Som det fremgår af figur 8B, har der historisk været en pæn sammenhæng mellem erhvervsinveste- ringskvoten og indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien (med et lag på et år). Den stigende kapacitetsudnyttelse peger således op for kvoten både i år og næste år.

80 85 90 95 100 105 110

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

2010=100 2010=100

Boligpris, kvt. Fremskrevet Boligpris, mdr.

40 50 60 70 80 90 100 110 120 130

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 mia. kr.

2010=100

Real boligpris Boliginvesteringer, højre akse

(19)

17 Figur 8A. Vækst og erhvervsinvesteringer Figur 8B. Erhv.inv.kvote vs. kapacitet industri

Anm.: Privat BVT er defineret som samlet realt BVT frakædet BVT for offentlig forvaltning og service. Erhvervsinvesteringerne er renset for skibe og boreplatforme, hvor seneste observation er 1. kvt 2015.

Kilde: AE pba. ADAMs databank og Danmarks Statistik

Anm.: Industriens produktionskapacitet angiver, hvor en stor andel af industrivirksomheder, der melder, om de har utilstrækkelig eller mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. En faldende kurve afspejler derfor, at flere virksomheder vurderer, at de har mere end tilstrækkelig produktionskapacitet. Tallet for 2015 angiver det sæsonkorrigerede niveau for 1.-3. kvartal 2015. Investeringskvoten angiver de faste bruttoinveste- ringer fratrukket boliger ift. privat BVT.

Kilde: AE pba. ADAMs databank og Danmarks Statistik

Specielt overkapaciteten mener vi, sammen med den store økonomisk usikkerhed, har været den væ- sentligste årsag til, at erhvervsinvesteringerne har ligget underdrejet efter krisen (på trods af rekordlave renter). Når der er ledig kapacitet i de danske virksomheder, kan man imødekomme en stigende ef- terspørgsel ved blot at udnytte en større del af sin kapacitet – vel at mærke uden, at der er behov for at investere i nyt kapitalapparat.

Som det fremgår af figur 9A, har der da heller ikke været positiv vækst i kapitalapparatet de senere år.

Det afspejler, at investeringerne ikke har været store nok til at dække slitage og afskrivninger. I samme periode har der ellers været positiv vækst i den private beskæftigelse. Der har, som det fremgår af figuren tilbage til 1970, tidligere været perioder, hvor beskæftigelsen er steget mere end kapitalapparatet, men det er usædvanligt flere år i træk.

Som det fremgår af figur 9B, har konsekvensen af den udvikling, nationalregnskabet viser nu, været et faldende forhold mellem mængden af kapital og mængden af arbejdskraft – det såkaldte KL-forhold – de senere år. KL-forholdet steg ellers i 2009 og 2010 rimelig markant som følge af det markante fald i beskæftigelsen – hvilket kan oversættes til, at der var rigelig med kapitalapparat per beskæftiget.

Sammenholdt med den trend, der har været i KL-forholdet siden 1990, kom vi under krisens rasen så- ledes markant over trend. Det er et tegn på ubalance og den overkapacitet, der var i økonomien, hvilket er en forklaring på, hvorfor der ikke var behov for at investere i øget kapacitet.

Som det ligeledes fremgår af figur 9B, har de senere års positive beskæftigelsesvækst sammen med det svagt faldende kapitalapparat betydet, at KL-forhold nu er kommet under trenden. Der er altså tegn på en ny ubalance, og at der givet de positive beskæftigelsesforventninger nu er behov for at øge kapitalapparatet igen. Det kræver øgede erhvervsinvesteringer i en langt større takt, end det vi har set de senere år.

-35 -25 -15 -5 5 15 25 35

-10,0 -7,5 -5,0 -2,5 0,0 2,5 5,0 7,5 10,0

96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 årlig vækst årlig vækst, pct.

pct.

Privat BVT Erhvervsinv. Eksl. Skibe (højre akse)

14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

30 50 70 90 110 130

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 pct. privat.

nettotal BVT

Kapacitet rykket et år frem, industri Erhvervsinv. kvote (højre akse)

(20)

18 Figur 9A. Vækst kapitalapparat og besk. Figur 9B. Forhold kapital-beskæftigelse

Anm.: Det private nettokapitalapparat er opgjort ekskl. boliger. Nationalregnskabet har kun kapitalapparat til og med ultimo 2013, hvorfor der er fremskrevet til 2014 med en lignende opgørelse fra ADAMs databank. Endelig er tallene ”medioficeret”, svarende til opgørelsen af den gennemsnitlige årlige beskæftigelse. I figur 9B er kapitalen sat i forhold til beskæftigelsen og der er beregnet en lineær trend over hele perioden.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik

Samlet er der altså mange faktorer og forhold, der taler for mere gang i erhvervsinvesteringerne. Men som udviklingen viser, er det vanskeligt præcis at sige, hvornår det for alvor vender. Kommer der ny international uro, kan den lave vækst vare ved en tid endnu. På den anden side kan der også hurtigt komme mere gang i den.

Det er af afgørende betydning, at der kommer mere gang i erhvervsinvesteringerne – ikke kun fordi det er med til at skabe efterspørgsel og vækst på den korte bane, men også fordi det er med til at sikre et nyt og øget kapitalapparat, der underbygger produktivitet og væksten på den længere bane.

En ting er dog sikkert: Det er ikke generelt penge, der mangler i dansk erhvervsliv. Som det fremgår af figur 10, har opsparingsoverskuddet i de ikke-finansielle selskaber ikke været større i nyere tid.

Figur 10. Opsparingsoverskud (nettofordringserhvervelse)i de ikke-finansielle selskaber

Anm.: Opsparingsoverskuddet er opgjort som fire kvartalers sum. Seneste observation er 1. kvartal 2015.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik

Lagerinvesteringerne bidrog ifølge det foreløbige nationalregnskab positivt til BNP-væksten med 0,3 pct.enheder sidste år. Det forventes i prognosen, pba. det foreliggende datagrundlag, at lagrene vil trække ned i væksten i år med 0,4 pct.enheder, mens lagrene ikke ventes at bidrage hverken positivt eller negativt næste år.

-6,0 -5,0 -4,0 -3,0 -2,0 -1,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0

707274767880828486889092949698000204060810 12 14 16 vækst, pct.

vækst, pct.

privat besk., hoveder Privat kapitalapparat ekskl. bolg

900 950 1.000 1.050 1.100 1.150 1.200 1.250 1.300 1.350

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 1.000 2010-

kr 1.000 2010-

kr

Kapital-arbejdskraft (beskæftigede hoveder)

-2 0 2 4 6 8

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

pct. af BNP pct. af BNP