Lysere udsigter for dansk økonomi

(1)

Økonomisk prognose - marts 2012

Lysere udsigter for

dansk økonomi

(2)

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk

1 Resumé af prognosen

2 Lidt lysere udsigter for dansk økonomi 3 Økonomien balancerer på en knivsæg 4 Udvikling i den internationale økonomi

5 Kun svag vending på det danske arbejdsmarked

6 Appendiks

Kommunikationschef Janus Breck

Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk

.

Kontakt

af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Anders P. Nielsen med bidrag fra stud.polit Sune Fold von Bülow og senioranalytiker Erik Bjørsted

Indhold

(3)

1. Resume af prognosen

Efter et faretruende efterår overraskede dansk økonomi positivt i slutningen af 2011 ved at holde sig fri af økonomisk nedgang. Dertil kommer en lang række aktuelle positive signaler, der tegner et lidt lysere billede af dansk økonomi.

Væksten i 2011 er foreløbig opgjort til 1 pct. Til trods for negativ vækst i Eurozonen, og faldende boligpriser i Danmark, forventes dansk økonomi at vokse med 1½ pct. i 2012.

Arbejdsmarkedet synes at være stabiliseret, stemningsindikatorerne er vendt i en mere positiv retning, og eksporten har trodset nedturen i udlandet. Udbetalingen af efter- lønspengene, en vis indhentning af efterslæbet i det offentlige forbrug og de positive effekter fra regeringens vækstpakke skubber positivt bag på udviklingen i 2012.

Som følge af henstillingen fra EU og de makroøkonomiske forpligtigelser, som regerin- gen har bundet sig til, strammes finanspolitikken allerede igen i 2013. Opstramningen er baggrunden for, at væksten i 2013 forventes at blive på samme niveau som i 2012.

Selvom vækstskønnet for dansk økonomi samlet er opjusteret siden vores seneste prognose, tegner genopretningen af dansk økonomi fortsat meget langsom. BNP ligger ved udgangen af 2013 stadig 40 mia. kr. under førkriseniveau, og sammenholdes med den væksttrend, der var før krisen satte ind, er der ved udgangen af prognoseperioden et velstandstab på 230 mia. kr. Det fremgår af resumefiguren. Tabet svarer til næsten 42.000 kroner målt som BNP per indbygger i Danmark.

Resumefigur 1. Udviklingen i BNP

Kilde: AE’s martsprognose 2012.

Med fald i arbejdsløsheden de seneste 5 måneder, synes arbejdsmarkedet at have fun- det bunden. Der ventes en underliggende svagt faldende arbejdsløshed gennem prognoseperioden, men vi vil i den kommende tid formentlig stadig opleve måneder med stigning. Sammenlignet med vores prognose fra oktober 2011 er arbejdsløsheden nedjusteret med ca. 10.000 fuldtidspersoner.

y = 0,095x - 1829 R2 = 0,9752

1.300 1.400 1.500 1.600 1.700 1.800 1.900 2.000 2.100 2.200

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

mia.kr 2012priser mia.kr

2012priser

I 2013 er vi 230 mia.

kr. under niveauet for den væksttrend, der var, før krisen satte ind.

Prognosen forventer en vækst på 1½ pct. i i både 2012 og 2013

Arbejdsløsheden vil i prognoseperioden falde svagt. Niveau- et er nedjusteret med 10.000 i forhold til AE’s seneste prognose fra okt.

2011.

(4)

Beskæftigelsen faldt sidste år med 8.500 personer. I lyset af det vækstbillede, der tegner sig, forventer prognosen et beskæftigelsesfald på 1.000 personer i 2012, mens vi forventer en fremgang i beskæftigelsen på 3.000 personer i 2013. Den svage fremgang på arbejdsmarkedet dækker over en mindre nedgang i den offentlige beskæftigelse, mens den private beskæftigelse forventes at stige en smule. Dermed fortsætter tendensen fra 2011.

At økonomien balancerer på en knivsæg illustrerer prognosens scenarier. I det negative scenario bremser større boligprisfald og lavere privatforbrug væksten i økonomien med fortsat nedtur på arbejdsmarkedet til følge. I det positive scenario kommer der mere gang i erhvervslivets investeringer, fordi væksten i udlandet overrasker positivt.

Det løfter væksten op over 2 pct., og vi får en mærkbar vending på arbejdsmarkedet.

Det viser resumefigur 2A og 2B.

Resumefigur 2A. Vækst – scenarier Resumefigur 2B. Beskæftigelse - scenarier

Kilde: AE’s martsprognose 2012

Udbetalingen af efterlønspengene forventes at øge underskuddet på de offentlige finanser fra 2½ pct. af BNP (44 mia. kr.) i 2011 pct. til 3,9 pct. af BNP (72 mia. kr.) i 2012.

I 2013 forventes et underskud på 2,4 pct. af BNP. Ser man bort fra udbetalingen af ef- terlønspengene og pensionsafkastskat forventes en underliggende forbedring af de offentlige finanser gennem prognoseperioden.

Med et overskud på betalingsbalancen, der forventes at holde sig over 100 mia. kr. i 2012 og 2013, vil det private opsparingsoverskud ligge på 150-180 mia. kr. Det er re- kordhøjt.

Udfordringen for dansk økonomi er fortsat, at væksten er for svag til at trække ordentligt gang i beskæftigelsen. Vi skal have betydelig højere vækstrater, før vi kan forvente en mærkbar vending på det danske arbejdsmarked, hvilket understreger vigtigheden af, at der fortsat holdes fokus på væksten i den politiske og økonomiske debat i Danmark.

Det er imidlertid ikke først og fremmest penge, der mangler i dansk økonomi. Det er tillid.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

2011 2012 2013

pct.

Negativ Scenario Grundforløb Positiv scenario

-10 -5 0 5 10 15 20

2011 2012 2013

1000 pers.

Negativ Scenario Grundforløb Positiv scenario

Der ligger fortsat betydelige risikomomenter fra udlandet, boligpriser- nes udvikling og det private forbrug. Der er dog også muligheder for positive overraskelser.

Der skal fokus på væksten, hvis vi for alvor skal se en vending på arbejdsmarkedet.

Prognosen viser et fald i beskæftigelsen i 2012 på 1.000 personer samt en fremgang på 3.000 personer i 2013.

Underskuddet på de offentlige finanser bliver i 2012 på 72 mia. kr…

…men der er et re- kordhøjt privat op- sparringsoverskud på 150-180 mia. kr.

(5)

2. Lysere udsigter for dansk økonomi

Dansk økonomi overraskede til den positive side i slutningen af 2011 ved at holde sig fri af økonomisk recession. Det forhold sammen med en lang række aktuelle positive signaler gør, at vi nu ser lidt mere optimistisk på væksten i 2012, end vi gjorde i sidste prognose. Det er ellers ikke økonomisk modvind, der har manglet siden vores prognose fra oktober 2011. Vækstudsigterne for Europa og vores nabolande er nedjusteret betydeligt, og samtidig er boligpriserne i Danmark begyndt at falde mærkbart igen.

Til den positive side trækker dog, at arbejdsmarkedet synes at være stabiliseret, at renterne er faldet yderligere, at det private forbrug steg ret markant i 4. kvartal 2011, og ikke mindst at eksporten har trodset nedturen i udlandet.

Væksten i 2011 er foreløbig opgjort til 1 pct. Det svarer til vurderingen i AE’s oktoberprognose. I både 2012 og 2013 forventer vi nu en vækst omkring 1½ pct. Der er, på trods af faldende huspriser og lavere vækst i udlandet, samlet set tale om en lille opjustering af vækstbilledet siden vores seneste prognose, jf. figur 1A. De lidt mere positive takter underbygges af tillidsindikatorerne i både erhvervsliv og husholdninger, der har rettet sig noget oven på de fald, der satte ind efter sommeren 2011.

Figur 1.A Vækstprognosen Figur 1.B Beskæftigelsesprognosen

Kilde: Danmarks Statistik og AEs prognoser oktober 2011 og marts 2012.

Udbetalingen af efterlønspengene, en vis indhentning af efterslæbet i det offentlige forbrug og de positive effekter fra regeringens vækstpakke skubber positivt bag på udviklingen i 2012. Men som følge af henstillingen fra EU og de makroøkonomiske forpligtigelser, som den nye regering har bundet sig til, strammes finanspolitikken allerede igen i 2013. Opstramningen er baggrunden for, at væksten i 2013 er nedjusteret en smule sammenholdt med vores oktoberprognose.

Selvom opstramningen modvirkes af tiltag i den private sektor, som påvirkes fra politisk hold (renovering af den almene sektor og afledte investeringseffekter fra energiaftalen), kan vi ikke undgå at få en samlet bremse på væksten fra politisk hold. Det er uheldigt i en situation, hvor der stadig ikke er kommet ordentligt gang i økonomien, og hvor der stadig er betydelig ledig kapacitet i økonomien. Det er særlig uheldigt, fordi vi aldrig burde have haft henstillingen fra EU. Danmark har endnu ikke haft et underskud, der har overskredet grænsen på 3 pct. af BNP, og uden udbetalingen af efterlønspengene vil vi efter vores vurdering heller ikke overskride i 2012. En nærmere beskrivelse af prognosen og de offentlige finanser findes længere nede.

Beskæftigelsen faldt med ca. 8.500¹ personer sidste år, hvilket er lidt mindre end ventet i oktoberprognosen. I lyset af de seneste beskæftigelsestal og det vækstbillede, der tegner sig, ser vi også en svagt bedre udvikling på det danske arbejdsmarked i 2012 og 2013. Nedgangen i 2012 tegner med et beskæf-

1 De foreløbige nationalregnskabstal viste en nedgang på 15.000 personer. Siden er der kommet arbejdstidsregnskab, der har opjusteret beskæfti- gelsen markant i 3. kvartal 2011. Vi vurderer på den baggrund, at faldet begrænses til 8.500 personer.

0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00

2011 2012 2013

pct.

mar-12 okt-11

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

2011 2012 2013

1.000 personer 1.000

personer

mar-12 okt-11

(6)

tigelsesfald på 1.000 personer således mindre end i oktoberprognosen, mens fremgangen i 2013 på 3.000 personer ligger på linje med oktoberprognosen. Det viser figur 1.B. Arbejdsløsheden er samlet nedjusteret omkring 10.000 fuldtidspersoner i prognoseperioden. Udviklingen på arbejdsmarkedet ud- dybes nedenfor.

I lyset af den markante nedtur vi har været igennem, tegner genopretningen af dansk økonomi trods opjusteringen af væksten stadig meget langsom. Vi vil - på det nuværende datagrundlag og givet prognosen - ved udgangen af 2013 stadig ikke være tilbage på før-kriseniveau. Vi lå ved udgangen af 4.

kvartal 2011 således 100 mia. 2012-kr. (5,3 pct.) under toppunktet fra 2. kvartal 2008, og som figur 2 viser, ligger vi ved udgangen af 2013 stadig knap 40 mia. 2012-kr. (2 pct.) lavere.

Figur 2. Udviklingen i BNP 1991-2013

Anm.: Udviklingen efter 4. kvartal 2011 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE’s marts prognose 2012.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

Sammenlignes med den vækststi dansk økonomi fulgte i årene 1991-2008, ligger BNP ved udgangen af 2013 230 mia. 2012-kr. (12¼ pct.) lavere. Det svarer til et velstandstab på næsten 42.000 kroner målt som BNP per indbygger. Opgørelsen i figur 2 illustrerer med al tydelighed, hvor markant den økonomi- ske krise har ramt dansk økonomi, hvor svært vi har haft ved at slippe den igen og ikke mindst, hvor markant et velstandstab, der er opstået, hvis krisen har skubbet dansk økonomi permanent ned på en lavere vækststi.

3. Økonomien balancerer på en knivsæg

Selvom vi samlet har opjusteret vækstudsigterne en smule, er fremgangen stadig meget skrøbelig. Det er således indtrykket, at økonomien balancerer på en knivsæg, hvor det kan gå begge veje. Det illustre- res i det følgende ved to scenarier, hvor vi med relativt begrænsede ændringer i forudsætningerne havner i henholdsvis en lavvækst-situation med fortsat nedgang på arbejdsmarkedet og i en situation med mere stabil positiv vækst og vending på arbejdsmarkedet.

y = 0,095x - 1829 R2 = 0,9752

1.300 1.400 1.500 1.600 1.700 1.800 1.900 2.000 2.100 2.200

91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

mia.kr 2012priser mia.kr

2012priser

(7)

Negativt scenario

Af betydelige negative risikomomenter fra udlandet ligger stadig muligheden for, at der starter en ny finanskrise, hvis gældskrisen (mod forventning) begynder at eskalere i Europa igen. Der er risiko for, at de finanspolitiske stramninger, der skal foretages i næsten hele Europa, vil kvæle væksten endnu mere.

Der lurer samtidig en geopolitisk uro fra mellemøsten, der kan få oliepriserne til at stige yderligere til skade for den økonomiske vækst.

I forhold til den hjemlige økonomi er der også flere trusler. Der kan opstå en yderligere tilbageholdenhed i de danske banker til skade for både boligmarked, erhvervslivets investeringer og det private forbrug. Der er risiko for, at den offentlige sektor fortsætter den utilsigtede sparekurs, der startede med Genopretningspakken fra foråret 2010. Sker det, bliver der pillet luft ud af den vækstpakke, der blev lavet med henblik på at kickstarte dansk økonomi i 2012. Den største hjemlige trussel synes imidlertid at være det danske boligmarked.

Boligpriserne i Danmark begyndte deres nedtur allerede i 2007, men fandt en bund i midten af 2009, hvorefter boligpriserne faktisk steg en smule frem til slutningen af 2010. Fra foråret 2011 er der så igangsat en ny nedtur i boligpriserne. Det viser figur 3.A.

Man kan med udgangspunkt i antallet af boliger til salg og de lange liggetider på den ene side godt for- stå, at der er et nedadgående pres på boligpriserne. På den anden side synes de relativt store fald sidste år svære at forklare ud fra fundamentale forhold som renteudvikling, beskæftigelsessituation mv.

Udviklingen i 2012 virker således i høj grad drevet af negative forventninger. Opstår der mere bredt forventning om, at huspriserne skal længere ned, bliver potentielle boligkøbere mere tilbageholdende, hvilket slår negativt ud i priserne.

Prognosen forventer, at boligpriserne vil falde de tre første kvartaler af 2012, om end med betydeligt aftagende styrke sammenholdt med sidste år, hvorefter der sker en svag vending ind i 2013. Det viser figur 3.A. Det indebærer et fald i boligpriserne på 6½ pct. fra 2011 til 2012, mens der næste år er en stigning på 2 pct. Der risiko for, at huspriserne vil fortsætte med at falde mærkbart, men ændres for- ventningerne til det positive er der mulighed for, at vi når bunden hurtigere.

I det negative scenario fortsætter den meget negative udvikling fra sidste år gennem hele 2012. Sker det, vil boligpriserne i år falde med næsten 10 pct., mens der næste år vil være et årligt fald på 1 pct.

Dette ekstra formuefald sammenholdt med prognosen vil påvirke både boliginvesteringer og privat forbrug negativt om end ikke markant. Men sætter formuefaldet sig i en yderligere tilbageholdenhed (konsolidering) i husholdningerne, får vi en mere negativ effekt i dansk økonomi. I scenariet er det an- taget, at den forventede stigning i forbrugskvoten helt udebliver, jf. figur 3.B.

Figur 3A. Boligprisudvikling negativt scenario Figur 3B. Forbrugskvote negativt scenario

Anm.: Det negative scenario er beskrevet i teksten. Der er taget to perioders glidende gennemsnit for at udjævne de sving, der bl.a. følger med SP og efterlønsudbetalingen i det anvendte indkomstbegreb.

Kilde: AE pba. ADAM.

70 75 80 85 90 95 100 105 110

05 06 07 08 09 10 11 12 13

indeks indeks

Grundforløb Negativ

83 85 87 89 91 93 95

05 06 07 08 09 10 11 12 13

pct.

Grundforløb Negativ

(8)

De modelberegnede konsekvenser for dansk økonomi af det yderigere fald i boligpriserne kombineret med tilbageholdenhed i husholdningernes økonomi er vist i tabel 1.

Tabel 1. Konsekvenser af yderligere boligprisfald og tilbageholdenhed i husholdningerne

2012 2013

Privat forbrug (faste 2005-kædede værdier), procent -0,4 -2,6

Boliginvesteringer (faste 2005-kædede værdier), procent -1,0 -2,6

BNP (faste 2005-kædede værdier), procent -0,2 -1,0

Beskæftigelse, 1.000 personer -2½ -14

Offentlig saldo, mia. kr. -2½ -14

Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i et grundforløb.

Kilde: AE-beregning på ADAM-modellen.

Det private forbrug reduceres i forhold til grundforløbet med 0,4 pct. i 2012 og stigende til 2,6 pct. i 2013. Det svarer til, at den fremgang, der forventes i det private forbrug i prognosen, stort set neutrali- seres. Boliginvesteringerne reduceres en smule, og samlet reduceres BNP med 0,2 pct. stigende til 1 pct. i 2012. I forhold til prognosen svarer det til, at BNP-væksten 2012 reduceres 1¼ pct., mens væk- sten i 2013 reduceres til kun ¾ pct. Det viser figur 4.A.

Figur 4.A Vækst - negativt scenario Figur 4.B Beskæftigelse - negativt scenario

Kilde: AE’s modelberegninger.

Som følge af den lavere vækst reduceres beskæftigelsen med 2.500 stigende til 14.000 personer næ- ste år. Sammenholdt med prognosen betyder det, at nedturen på det danske arbejdsmarked vil fort- sætte i både 2012 og 2013. Det viser figur 4.B. Endelig reduceres den offentlige saldo med 2½ mia. kr. i 2012 og 13 mia. kr. i 2013. Årsagen til den store påvirkning af saldoen skal findes i reduktionen af det private forbrug, der giver tab af indirekte skatter, samt af den lavere beskæftigelse, der reducerer de direkte skatteindtægter samtidig med, at udgifterne til overførsler øges.

Scenariet illustrerer, at der ikke skal meget til for, at Danmark fastholdes i en situation med lav-vækst og fortsat nedgang på arbejdsmarkedet. Det er i det lys afgørende, at der kommer gang i de investe- ringselementer, der ligger i vækstpakken, herunder de private tiltag i 2013.

0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00

2011 2012 2013

pct.

Grundforløb Negativ scenario

-10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

2011 2012 2013

1.000 personer 1.000

personer

Grundforløb Negativ scenario

(9)

Positivt scenario

Modsat er der mulighed for, at væksten har det bedre i udlandet end det, der ligger i prognoserne nu, at vi har nået bunden på boligmarkedet, og at arbejdsmarkedet er på vej ind i en vending.

I prognosens grundforløb forudsættes i tråd med Consensus Forecasters, jf. nedenfor, en negativ vækst i Eurozonen og en relativ beskeden vækst hos vores nabolande. Med den stærke positive øko- nomiske udvikling vi har set i flere af vores nabolande, hvor både BNP og arbejdsmarked har været inde i en positiv spiral og allerede er tilbage på før-kriseniveau, kan den nedgang, der er registreret i økono- mierne, i slutningen af 2011 være engangsforestillinger udløst af den europæiske uro efter sommeren 2011. Vi har således set positive tegn for bl.a. tysk økonomi i starten af 2012, og med de senere måne- ders positive tal fra USA er det bestemt også muligt, at det kommer til at gå bedre i amerikansk øko- nomi.

I det positive scenario ses på effekterne for dansk økonomi i situationen, hvor prognoserne for vores største eksportmarkeder ændres fra konsensus, dvs. gennemsnit af alle bagvedliggende prognoser, til prognoserne, der ligger omkring den øverste tiendedel (90 pct. fraktilen).² Sammenholdt med prognosens grundforløb øges den sammenvejede BNP-vækst for de 10 største aftagerlande med 0,4-0,5 pct.enheder, jf. figur 5.A. Eksporten vil i det lys isoleret øges med godt 1 pct. stigende til knap 2¼ pct. i 2013, jf. tabel 2.

På trods af en pæn vækst i eksporten i både 2010 og 2011 har vi endnu ikke set nogen nævneværdig effekt på erhvervslivets investeringer. Erhvervslivets investeringskvote – investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen – er faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af 1980’erne. Selvom der i prognoserne forventes et let stigende investeringsomfang, så løftes investeringskvoten frem mod 2013 samlet kun med omkring ½ pct.enhed.

Hvis den øgede eksport udløser en mere positiv stemning i erhvervslivet, der slår ud i et mere mærk- bart løft i investeringerne, øges de samlede effekter ud over den isolerede eksporteffekt. I det positive scenario forudsættes derfor tillige et løft i investeringskvoten på yderligere 1½ pct.enhed, således at udviklingen kommer mere i tråd med det, der er set ved tidligere vendinger, jf. figur 5.B.

Figur 5.A. Sammenvejet markedsvækst Figur 5.B. Erhvervsinvesteringskvote

Anm.: Det negative scenario er beskrevet i teksten.

2 For Finland og Kina, hvor vi ikke har oplysninger om de bagvedliggende prognoser, øges BNP-væksten tilsvarende gennemsnittet af de øvrige prognoser på vækstraten, dvs. 0,4-0,5 pct.enheder i begge år.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

2011 2012 2013

pct.

Sammenveje BNP Sammenveje BNP mere positiv

14 15 16 17 18 19 20 21 22

00 02 04 06 08 10 12

pct.

Investeirngskvote, årlig Positiv scenario

(10)

De modelberegnede konsekvenserne for dansk økonomi af den højere vækst i udlandet kombineret med en større stigning i erhvervsinvesteringerne er vist i tabel 2. Ud over løftet i eksporten øges erhvervsinvesteringerne med 5¼ pct. i 2012 stigende til 10½ pct. i 2013. Med afledte positive effekter giver det anledning til et løft i BNP på 0,6 pct. i 2012 stigende til 1¼ pct. i 2013. Set i forhold til prognosen svarer det til en økonomisk vækstrate på 2,1 pct. i 2012 og 2¼ pct. i 2013. Det viser figur 6.A.

Tabel 2. Effekt af højere vækst i udlandet og kraftigere stigning i investeringskvoten

2012 2013

Eksporten (faste 2005-kædede værdier), procent 1,1 2,2

Erhvervsinvesteringerne (faste 2005-kædede værdier), procent 5,2 10,4

BNP (faste 2005-kædede værdier), procent 0,6 1,3

Beskæftigelse, 1.000 personer 10 24

Betalingsbalance, mia. kr. -2¼ -4¾

Offentlig saldo, mia. kr. 5 12¾

Anm.: Der er regnet marginalt ift. prognosens grundforløb, og der sammenlignes med niveauerne i grundforløbet. Der er ikke regnet på afledte negative effekter.

Kilde: AE beregning på ADAM-modellen.

Som følge af den højere vækst øges beskæftigelsen med 10.000 personer i 2012 stigende til 24.000 personer næste år. Sammenholdt med prognosen får vi således en mere mærkbar vending på arbejdsmarkedet. Det viser figur 6.B. Som følge af den højere vækst og beskæftigelse forbedres den offentlige saldo med 5 mia. kr. i 2012 og 12¾ mia. kr. i 2013. Betalingsbalancen påvirkes negativt med 2¼ mia. kr. i 2012 stigende til 4¾ pct. i 2013, idet den øgede import, der følger af investeringerne og den øgede efterspørgsel overgår de positive bidrag, der følger af den øgede eksport.

Figur 6.A Vækst - positivt scenario Figur 6.B Beskæftigelse - positivt scenario

Kilde: AE’s modelberegninger.

Det positive scenario illustrerer, at der heller ikke skal så meget til, før Danmark kommer ind i et mere stabilt positivt forløb. Får vi en mærkbar vending på arbejdsmarkedet, øges mulighederne for at komme ind i en positiv spiral, hvor der kommer gang i boligmarkedet igen, hvor det private forbrug når vækstrater, der ligner dem, man finder under en normal højkonjunktur, og hvor der generelt kommer mere gang i investeringerne. Det positive scenario illustrerer også tydeligt, hvor vigtigt det er for de offentlige finanser, at der kommer mere gang i vækst og arbejdsmarked.

0,0 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 1,5 1,8 2,0 2,3 2,5

0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50

2011 2012 2013

pct.

Grundforløb Positiv scenario

-10 -5 0 5 10 15 20

2011 2012 2013

1.000 personer 1.000

personer

Grundforløb Positiv scenario

(11)

Selvom erhvervslivets investeringer øges mere i det positive scenario, fremgår det tydeligt af figur 5.B, at de fortsat ligger markant under de niveauer, der herskede før krisen satte ind. En normalisering af kvoten til det historiske gennemsnit omkring 19½-20 pct. vil således sætte endnu mere gang i økono- mien, hvorved vi for alvor vil begynde at få effekter, der lugter af ”kickstart”.

Økonomisk politik

Selvom dansk økonomi har haft mere end svært ved at slippe fri af krisen, hvad angår vækst og be- skæftigelse, så er tilstanden for økonomien samlet set langt bedre end sit rygte. Kigger man på balan- cerne, både de interne og eksterne, ser det stadig relativt flot ud. Der er gigantiske overskud på betalingsbalancen, vi har penge til gode i udlandet, der er et rekordstort opsparingsoverskud i den private sektor, og selvom, at der er underskud på de offentlige finanser, så er vi lysår fra græske tilstande. Den offentlige (netto)gæld er således lav, og vi har efter alt at dømme langsigtede holdbare offentlige finanser. Det vil klæde den økonomiske debat at medtage disse relevante nuancer, og det kunne være, at en mere positiv omtale af dansk økonomi ville smitte positivt af på husholdningers og virksomhe- ders lyst til at bruge penge og investere.

Desværre er vækstdebatten rykket i baggrunden til fordel for reformdebatten. Man kan let få det ind- tryk, at der ikke er lavet reformer i Danmark, og at arbejdsstyrken vil falde så langt øjet rækker. Det er på ingen måde rigtigt.

Med 2006-velfærdsreformen, de reformer der blev lavet under VKO og den seneste efterlønsreform, ligger der en relativt stor underliggende strukturel fremgang i arbejdsstyrke og beskæftigelse ikke alene frem mod 2020, men også på længere sigt.

I S-SF-R’s regeringsgrundlag angives, at arbejdsudbuddet (strukturelt) skal øges med i alt 135.000 personer frem mod 2020, ud over det, der kommer af, at konjunkturerne normaliseres. Det angives samtidig, at der for at nå dette mål udestår reformer for 55-60.000 personer frem mod 2020 – reformer, der skal gennemføres for at skabe økonomisk råderum.

Et strukturelt løft i arbejdsudbuddet på 135.000 personer frem mod 2020 er rigtig meget, når det samtidig tages in mente, at beskæftigelsen ifølge Finansministeriet ligger omkring 80.000 under det strukturelle niveau i 2012. Skal de arbejdsmarkedsstrukturelle tiltag ikke slå ud i stigende ledighed, skal økonomien således kunne absorbere mere end 200.000 beskæftigede frem mod 2020. Det vil under normale omstændigheder kræve, at der skal rigtig godt gang i væksten igen.

Som De Økonomiske Vismænd viste i forårsrapporten 2011, tager det mange år, før et øget arbejdsudbud kan absorberes i økonomien alene via tilpasninger i løndannelsen. Uden ordentlig gang i økonomi- en med træk fra efterspørgslen risikerer vi, at det øgede arbejdsudbud blot vil medføre øget arbejds- løshed, øget langtidsledighed og i sidste ende øget strukturel ledighed. Sker det, får vi ikke de ønskede strukturelle forbedringer på arbejdsmarkedet.

Al erfaring viser, at jo længere tid man har været væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage i job igen. Flere år med stilstand på arbejdsmarkedet er derfor dybt bekymrende. Ud over at det er et problem for den enkelte, der bliver ramt af langvarig arbejdsløshed eller marginalise- ring, så kan det også vise sig at blive et samfundsøkonomisk problem. Flere marginaliserede kan nem-

(12)

lig øge den strukturelle ledighed eller reducere den effektive arbejdsstyrke med længerevarende følge- skader for både den økonomiske vækst og ikke mindst de offentlige finanser.

Politikerne må derfor ikke glemme at holde fokus på vækst og beskæftigelse.

Hvis vi på trods af de manglende overskridelser af EU's konvergenskrav ikke kan komme ud af proce- duren om uforholdsmæssige offentlige underskud, og givet at den nye regering har bundet sig op på de krav, der ligger i den nye finanspagt, er der begrænset med råderum til at understøtte væksten med finanspolitikken. Man må derfor søge at finde nye tiltag, som ligger i den private sektor, men som man fra politisk hold alligevel har indflydelse på. Det kunne være foranstaltninger til afhjælpning af over- svømmelser, fx renovering af det danske kloaknet. Det kunne være privatfinansierede brugerbetalte infrastrukturanlæg, og det kunne være yderligere opførelse og renovering af almene boliger.

Kommer der ikke godt gang i arbejdsmarkedet i 2012, bør man overveje en udvidelse af uddannelses- mulighederne for folk, der allerede er på arbejdsmarkedet. Det kunne fx være øgede muligheder for jobrotation og uddannelsesorlov, hvor ledige vikarierer for en beskæftiget, mens denne er væk fra ar- bejde i forbindelse med uddannelse. Vi ved, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal styrkes markant for at imødekomme virksomhedernes krav på fremtidens arbejdsmarked. At opkvalificere de be- skæftigede nu må være relativt gunstigt set både ud fra et virksomhedssynspunkt og fra et samfunds- økonomisk synspunkt, hvor der er mange kvalificerede arbejdsløse til at udfylde ”hullet” for dem, som tager en uddannelse.

Ud over efteruddannelse er det samtidig ekstremt vigtigt, at der holdes fokus på uddannelsen af de un- ge, der i disse år er ramt af en høj ledighed, der nærmer sig niveauet i 80’erne og 90’erne.

Positiv udvikling i den hjemlige efterspørgsel og eksporten holder snuden oven vande Tabel 3 nedenfor viser nøgletallene fra AE’s martsprognose 2012. I det følgende gennemgås groft for- syningsbalancen. I appendiks er der en nærmere gennemgang af den indenlandske efterspørgsel, samt sammenligning med prognosen fra oktober 2011.

Det private forbrug overraskede positivt i 4. kvartal 2011 med en vækst på ikke mindre end 1,3 pct.

sammenholdt med 3. kvartal 2011. Dermed blev den negative udvikling fra de foregående fire kvartaler vendt, til trods for en negativ udvikling i forbrugertilliden efter sommeren 2011. Samlet faldt det private forbrug dog med 0,2 pct. sidste år, hvilket afspejler stor forsigtighed i de danske husholdninger, hvor faldende boligpriser, et sløjt arbejdsmarked og stigende usikkerhed har trukket ned. I 2011 var der samtidig modvind fra faldende realløn, idet priserne steg mere end lønnen.

I 2012 og 2013 forventes det private forbrug at stige med 1¼ hhv. godt 1½ pct. Det svarer til vækstrater under eller omkring ”normalen”, hvilket på ingen måde er prangende sammenlignet med tidligere kon- junkturvendinger og den nedtur, det private forbrug har været igennem.

Den forventede udbetaling af efterlønsbidrag forventes at kunne understøtte væksten i det private forbrug i år og næste år. Effekten er som ved skattelettelser dog usikker, fordi vi kan risikere, at de udbe- talte efterlønsbidrag blot bliver sparet op og derfor ikke bliver omsat i et øget privat forbrug. Med sta-

(13)

biliseringen af arbejdsmarkedet og de senere års store tilbageholdenhed må der ligge et vist opsparret behov.

Faldet i forbrugertilliden efter sommeren 2011 må ses i lyset af den europæiske uro og den markante strøm af negative historier, der prægede mediebilledet. Der er tegn på, at gældskrisen nu er inddæm- met, og der er på det seneste kommet flere positive historier samt tro på fremgang. I marts 2012 steg forbrugertilliden markant og er nu tilbage på det svage negative niveau, vi så lige efter sommeren sidste år. Endelig forventes boligpriserne at stige igen i 2013, og i det lys forventes forbrugskvoten at stige fra 2011 til 2013. Udviklingen i boligpriserne er dog en stor negativ joker her, jf. risikoscenariet.

Tabel 3. Nøgletal fra AE’s økonomiske prognose marts 2012

2011 2012 2013

Realvækst i procent (kædede værdier)

Bruttonationalprodukt 1,0 1,5 1,5

Indenlandsk efterspørgsel -0,1 1,4 1,3

- Privat forbrug -0,2 1,2 1,6

- Offentligt forbrug -0,7 0,8 0,6

- Offentlige investeringer 9,5 11,0 -23,6

- Boligbyggeri 8,5 0,0 2,0

- Erhvervsinvesteringer. -4,7 2,1 7,9

- Lagerinv. (vækstbidrag) 0,2 0,1 0,0

Eksport 7,0 3,0 3,8

Import 5,2 3,0 3,8

Ændring i 1.000 personer

Beskæftigelse -8 -1 3

Arbejdsstyrke -14 -3 1

1.000 personer

Bruttoarbejdsløshed 162 160 158

Betalingsbalance 117 109 113

Offentlig saldo -44 -72 -47

Årlig stigning i pct.

Forbrugerprisindeks 2,8 2,3 2,0

Boligpriser, en.fam. huse -3,5 -6,5 2,0

Pct.

Effektiv obligationsrente 3,0 2,2 3,0

Årlig stigning i pct.

Produktivitet (BNP per. besk.) 1,4 1,5 1,4

Kilde: ADAMs databank og AE.

Den offentlige økonomi har udviklet sig overraskende negativt i 2011. Selvom de offentlige investeringer steg lidt mere end ventet, trak et uventet stort fald i det offentlige forbrug markant i den anden retning. Den foreløbige opgørelse fra Nationalregnskabet viser en stigning i de offentlige investeringer på

(14)

realt 9½ pct. (mod 8 pct. forventet), mens det offentlige forbrug faldt 0,7 pct. (mod en forventet stigning på 0,2 pct.).

Sammenholdt med det, der var budgetteret viser de seneste tal, at de offentlige investeringer landede 0,4 mia. kr. over budget, mens det offentlige forbrug landede 5,1 mia. kr. under budgettet. De foreløbi- ge meldinger peger samtidig på, at det især er kommunerne, der har sparet. Med normale tommelfin- gerregler kan disse budgetafvigelser oversættes til en reduktion af BNP-væksten sidste år med ¼ pct.enhed, samt et tab af arbejdspladser på knap 9.000 personer. Med andre ord kunne vi have haft en vækst i dansk økonomi sidste år på 1,3 pct. og en fremgang på det danske arbejdsmarked på ca. 500 personer, hvis ellers budgetterne var blevet overholdt.

På det nuværende grundlag skal det offentlige forbrug stige realt med 1½ pct. fra 2011 til 2012 for at ramme det, der er budgetteret for 2012. Finansministeriet har dog allerede i decemberredegørelsen erkendt, at vi - på trods af ekstra skatter for 5 mia. kr., der bl.a. skulle bruges til ekstra offentligt forbrug - ikke kan nå det budgetterede niveau i 2012. Det bunder blandt andet i de seneste meldinger fra kommunerne, der forventer et forbrug, der ligger 2½ mia. kr. lavere end det, der blev aftalt ved kom- muneforhandlingerne sidste år.

I Økonomisk Redegørelse fra december var der forventet en realvækst i 2011 på -0,2 pct., en stigning på 0,6 pct. fra 2011 til 2012, mens der fra 2012 til 2013 var en vækst på 0,3 pct. Men med det større fald i 2011 skal realvæksten imidlertid helt op på 1,2 pct. i år for at ramme niveauet i 2012 fra Decem- berredegørelsen. Det finder vi på det nuværende grundlag ikke realistisk, da det vil kræve urealistisk høj kvartalsvækst i det offentlige forbrug gennem 2012. Vi lægger os mere forsigtigt på en vækst omkring ¾ pct. i 2012, mens vi i 2013 forudsætter en realvækst på 0,6 pct., så vi nogenlunde rammer det niveau i 2013, der var forudsat i Decemberredegørelsen.

Som det fremgår af figur 7, skal der godt gang i det offentlige forbrug igen i 2012, selvom vi har lagt os mere forsigtigt (AE-marts 2012) end de niveauer, der var forudsat i Decemberredegørelsen (ØR dec.

11, niveau). Det er helt tydeligt, at der skal et markant kursskifte til i den offentlige økonomi for at få prognosen hjem.

Figur 7. Stiliserede kvartalsforløb for det offentlige forbrug

108 109 109 110 110 111 111 112 112

10 11 12 13

mia. kæde 2005- priser mia. kæde 2005-

priser

AE marts i 2012 ØR dec 11 niveau

(15)

Med realiseringen af den nye regerings vækstpakke ventes de offentlige investeringer at blive forøget med 11 pct. i 2012, mens der næste år ventes et fald på 23½ pct. Det svarer i store træk til de ventede niveauer fra Økonomisk Redegørelse, december 2011. Faldet i de offentlige investeringer næste år svarer isoleret set til, at væksten reduceres med ½ pct.enhed.

Udviklingen i det offentlige forbrug bliver, sammen med de offentlige investeringer, en vigtig trækhest i forhold til den økonomiske vækst gennem 2012. Fortsætter sparekursen i den offentlige sektor, bliver det svært at realisere en vækst på 1½ pct. i 2012. Samtidig står det klart, at udviklingen i den offentlige økonomi vil bremse væksten mærkbart i 2013.

Boliginvesteringerne voksede ifølge det foreløbige nationalregnskab med flotte 8½ pct. i 2011. Det kan virke paradoksalt i lyset af tilstanden på boligmarkedet herunder de faldende huspriser, der normalt vil trække aktiviteten ned. Tre ekstraordinære forhold har dog trukket modsat.

For det første bevirkede tilbagejusteringen af kommunernes andel af grundkapitalen for almene bolig- byggeri fra 7 til 14 pct. ved årsskiftet 2010/2011, at flere kommuner fik travlt med tilsagnene i slutningen af 2010. Disse tilsagn har først haft aktivitetseffekt i forbindelse med påbegyndelserne fra 2011. For det andet blev der pr. 1. januar 2011 pålagt moms på byggegrunde, hvilket gav incitament til fremryk- ning af investeringer til 2010. Også dette vil have positive aktivitetseffekter ind i 2011. For det tredje bevirkede skybruddet i juli 2011 et markant løft i ”hovedreparationerne”, som indgår i boliginvesteringerne (ca. 1,2 mia.kr. i 3. kvartal af 2011 ifølge Nationalregnskabet).

Danmarks Statistiks opgørelse af det påbegyndte boligbyggeri er faldet kraftigt gennem 2011. Det indikerer et underliggende stærkt nedadgående pres på boligbyggeriet i 2. halvår 2011 og ind i 2012. Det viser figur 8, hvor det også fremgår, at boliginvesteringerne faldt lidt i 4. kvartal 2011. Når vi ikke tror, det går så galt, skyldes det dels informationer fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der tyder på, at Danmarks Statistiks påbegyndelses på det almene område er stærkt undervurderet i 2011. Løftes påbegyndelserne i sidste del af 2011 vil det både have afsmittende effekt for aktiviteten i 2011 og ind i 2012. Formodningen understøttes også af bygge- og anlægsvirksomhedernes indenlandske salg, der sidste år steg meget markant, og hvis positive udvikling er fortsat ind i 2012. Samtidig vil vækstpakken øge renoveringen af de almene boliger i både 2012 og 2013 og dermed holde hånden under boliginvesteringerne.

Figur 8. Påbegyndelser og boliginvesteringer

9 12 15 18 21 24 27 30

100 300 500 700 900 1.100 1.300 1.500

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 mia. kr. 2005- kædede værdier etage m2

Påbegyndt boligbyggeri fremrykket to kvartaler Boliginvesteringer (højre akse)

(16)

Samlet ventes boliginvesteringerne i år at ligge uændret sammenholdt med 2011, mens der næste år forventes en behersket fremgang på 2 pct. I lyset af indikatorerne for boligmarkedet med et enormt an- tal boliger til salg kombineret med lange liggetider er der risiko for, at boligpriserne fortsætter mere at falde markant. Sker det, kan boliginvesteringerne nemt ende i det negative område igennem prognoseperioden, jf. risikoscenariet ovenfor.

Erhvervsinvesteringerne faldt sidste år med 4¾ pct. Selvom de delvist afspejler et lavt udgangsniveau fra 2010 samt et dyk i 1. kvartal 2011, hvor der blev solgt en boreplatform, har vi endnu til gode at se en stabil positiv tendens i erhvervsinvesteringerne. Med pæn eksportvækst i både 2010 og i 2011 kunne man have forventet en positiv afsmittende effekt på investeringerne. Men dels er der stadig flere tegn på ledig kapacitet i de danske virksomheder, og dels er virksomhederne fortsat meget tilbageholdende i lyset af den usikre situation. Denne tilbageholdenhed afspejles i erhvervslivets investeringskvote – investeringerne i maskiner, inventar, software, bygninger, anlæg og andet kapitalapparat som andel af egenproduktionen BVT – der er faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden starten af 1980’erne, jf.

figur 9.

Figur 9. Erhvervslivets investeringskvote

Ud over, at investeringsdykket koster på den kortsigtede økonomiske vækst, fordi danske virksomheder også producerer kapitaludstyr, så påvirker det også de underliggende produktionsmuligheder gennem vores produktivitetsvækst.

I lyset af det lave investeringsniveau, den fortsat lave rente, den fortsatte fremgang i eksporten og en langsomt stigende kapacitetsudnyttelse forventer vi, at behovet for investeringer i især maskiner, transportmidler, software mv. øges fremadrettet. Samlet forventes erhvervsinvesteringerne i år at stige med godt 2 pct. i 2012 og knap 8 pct. i 2013. Udviklingen næste år er positivt påvirket af vækstpakken, hvor der forventes positive effekter fra den såkaldte ”energiaftale”.

Som det fremgår af figur 9, indebærer prognosen en marginal genopretning af det meget store fald, der 8

10 12 14 16 18 20 22 24

8 10 12 14 16 18 20 22 24

80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

pct.

Investeirngskvote, årlig Kvartalsvis, sæsonkorrigeret

(17)

niveauer, vi så i 00’erne. En mere positiv udvikling i eksporten kan være det, der sætter mere gang i erhvervslivets investeringer, jf. det positive scenario ovenfor.

Udviklingen i virksomhedernes lagerinvesteringer bidrog med 0,2 pct.enheder til den økonomiske ak- tivitet i 2011 ifølge den foreløbige opgørelse fra Nationalregnskabet. Det var lidt mindre end ventet i oktober. I 2012 ventes et marginalt positivt vækstbidrag fra lagrene, mens der ikke 2013 ikke er noget bidrag.

Eksporten steg sidste år ifølge de foreløbige tal med 7 pct. Det var ¾ pct. mere end ventet i oktober- prognosen. Både eksporten af varer (6 pct.) og eksporten af tjenester (8,6 pct.) steg mere end ventet.

Efter en meget markant fremgang i 1. kvartal 2011, bl.a. hjulpet på vej af eksporten af en boreplatform, var der tegn på opbremsning de følgende kvartaler. Men eksporten trodsede den nedtur, der herskede i Europa og i vores nabolande i slutningen af 2011, idet der var en fremgang på realt 0,4 pct. fra 3. til 4.

kvartal 2011. Udviklingen bekræfter, at dansk eksports modstandsdygtighed over for international modvind er stærk – en robusthed vi også så efter finanskrisens udbrud, hvor dansk eksport faldt betydeligt mindre end i de lande vi normalt sammenligner os med. Samtidig indikerer de seneste eksport- tal, at de danske virksomheder i større grad søger mod vækstlandene.

Eksportpriserne steg ifølge opgørelsen med knap 2 pct. sidste år. Det dækker over et fald i prisen på tjenester på 3½ pct., mens prisen på varer skulle være steget hele 5½ pct. Målt nominelt voksede eksporten således 9 pct. sidste år dækkende over en eksportvækst for varer på 11½ pct., mens tjenesteeksporten i løbende priser kun steg ca. 5 pct.

Med den markante nedgearing af væksten i udlandet fra 2011 til 2012 forventes en hård opbremsning af eksporten. I 2012 forventes eksporten at vokse med 3 pct., mens der næste år ventes en vækst på 3¾ pct. Sammenholdt med vores oktoberprognose er eksportvæksten uændret i 2012, mens der næste år er foretaget en nedjustering på ¾ pct.

At der ikke er justeret ned i vækstraten i 2012 må ses i lyset af en opjustering af tjenesteeksporten, der primært følger af et højere udgangsniveau end forventet fra 2011 (overhæng på 2¾ pct.). Væksten i vareeksporten er nedjusteret som følge af den lavere vækst i udlandet, jf. nedenfor, men ikke så meget som man kunne forvente. Det sidste begrundes dels i, at den positive vækst i vareeksporten fortsatte fra et højt niveau ind i januar 2012 (figur 10.A), og dels med udgangspunkt i industriens eksportordrebeholdning, der er steget de seneste 5 måneder i træk og nu ligger på et relativt højt niveau (figur 10.B). Opgearingen af eksportvæksten fra 2012 til 2013 afspejler den forventede opgearing af væksten i udlandet.

Vi ser gode muligheder for, at vækstudsigterne i udlandet vil blive opjusteret i 2012 og 2013. Sker det, vil eksporten næppe geare så markant ned som ventet, og der kan opstå betydelige positive afledte effekter for dansk økonomi, jf. det positive scenario ovenfor.

(18)

Figur 10.A Vareeksporten, løbende priser Figur 10.B Industriens eksportordrebeholdning

Importen voksede ifølge den foreløbige opgørelse med 5¼ pct., hvilket var marginalt højere end ventet i oktoberprognosen. Importen af varer steg mindre end ventet med knap 5 pct., mens importen af tjenester steg mere end ventet med knap 8 pct. Den relativt pæne vækst i vareimporten er dog overraskende kraftig i lyset af den hjemlige efterspørgsel, der samlet set stadig lå underdrejet gennem 2011.

Der kan dog være lagt importvarer på lagrene, som i givet fald kan begrænse importvæksten i 2012.

I 2012 forventes en importvækst omkring 3 pct., mens der i 2013 ventes en vækst på 3¾ pct. I 2012 er væksten på niveau med oktoberprognosen, mens der næste år er tale om en nedjustering på 1¼ pct.enhed. Nedjusteringen næste år afspejler både nedjusteringen af væksten i den indenlandske efter- spørgsel, men også den lavere eksportvækst.

Samlet ligger der et isoleret vækstbidrag fra udenrigshandlen på knap 1,2 pct.enheder i 2011, mens der i 2012 og 2013 ikke ventes noget særligt vækstbidrag fra udenrigshandlen.

Betalingsbalancen holder sig over 100 mia.kr

Selvom bytteforholdet sidste år faldt med godt 2 pct., blev handelsbalanceoverskuddet alligevel øget med 1 mia. kr. Det skyldes det positive vækstbidrag fra udenrigshandlen. Sammen med et overskud på løn- og formueindkomst og overførsler på 18 mia. kr. endte overskuddet på betalingsbalancens løben- de poster på næsten 116 mia. kr. Det er rekordhøjt og svarer til 6½ pct. af BNP. Vi forventer i prognosen en tilbagevenden til mere normale tilstande, hvor bytteforholdet stiger, men hvor bidraget fra løn- og formueindkomst og overførsler falder til et lavere niveau, ligesom vækstbidraget fra udenrigshandlen falder bort. Samlet forventes der i 2012 og 2013 et overskud på betalingsbalancens løbende poster på omkring 110 mia. kr.

4. Udvikling i den internationale økonomi

Siden AE’s oktoberprognose 2011 er udsigterne for international økonomi og særligt for de europæiske økonomier blevet gradvist forværret. Udlandsvæksten endte lidt lavere end forventet i 2011, og de nyeste prognoser peger på, at 2012 bliver præget af lav eller negativ økonomisk vækst. Samlet er der sket en betydelig nedjustering af den forventede vækst på Danmarks største eksportmarkeder. I 2012 er den sammenvejede BNP-vækst nedjusteret 0,8 pct.enheder, mens udsigten for 2013 er nedjusteret 0,3 pct.enheder.

35.000 40.000 45.000 50.000 55.000

05 06 07 08 09 10 11 12

mio.kr.

Vareeksport I ALT Vareeksport I ALT, 3 mdr.

-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 nettotal pct.

nettotal pct.

Eksportordrebeholdning, sæsonkorrigeret

historisk gns.

(19)

Tabel 4. Udenlandske vækstskøn bag AE’s martsprognose 2012

2011 2012* 2013*

--- realvækst, pct. ---

Tyskland 3,1 0,6 1,5

Sverige 4,0 0,7 2,0

USA 0,8 2,3 2,6

Storbritannien 1,7 0,6 1,8

Norge 1,7 2,2 1,8

Holland 1,3 -0,7 1,2

Frankrig 1,7 0,2 0,9

Kina 9,3 8,5 7,9

Italien 0,4 -1,6 0,1

Finland 2,9 0,3 1,4

Udlandsvækst marts 2012 2,6 1,2 2,0

Udlandsvækst oktober 2011 2,7 2,0 2,3

Ændring -0,1 -0,8 -0,3

Anm.: Udlandsvæksten er et vægtet gennemsnit af Danmarks ti største handelspartneres vækstskøn. Ift. prognosen i efteråret 2011 har Kina erstat- tet Spanien i listen over Danmarks ti største samhandelspartnere. * angiver prognoser.

Kilde: AE pba. Consensus Forecasters marts 2012 samt egne skøn og AE’s prognose fra marts 2012.

Gældskrisen og uroen på de finansielle markeder tynger vækstskønnene i Euroområdet i 2012, og først i 2013 forventes en begrænset genoprejsning for de europæiske økonomier. Som et lyspunkt har amerikansk økonomi udvist sundhedstegn i kraft af faldende arbejdsløshed, højere privatforbrug og spiren- de optimisme i sidste del af 2011 og starten af 2012. På trods af de forbedrede tal for USA, er vækst- skønnene for 2012 ikke forbedret synderligt siden lavpunktet i oktober 2011, jf. figur 11.A. Væksten tegner dog til at blive lidt bedre i 2013, om end der stadig er et stykke vej op til de ”normale” 3 pct.

Vækstskønnene for Euroområdet i 2012 har været stødt faldende gennem hele 2011, og tendensen er fortsat ind i 2012, jf. figur 11.B. Således forventes Euroområdet at være i recession i 2012, med en sam- mentrækning af økonomien på 0,4 pct. Det er især de gældsplagede lande, der trækker væksten i negativ. I 2013 peger prognoserne på en vækst i Euroområdet omkring 1 pct., hvilket stadig er under den historiske vækst.

Figur 11.A Vækstskøn for USA Figur 11.B Vækstskøn for Euroområdet

Anm.: Graferne angiver den forventede vækst til hhv. 2012 og 2013 på det angivne tidspunkt på x-aksen.

Kilde: AE pba. Consensus Forecasters.

1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar

2011 2012

Pct.

2012 2013

-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar

2011 2012

Pct.

2012 2013

(20)

Figur 11.A og 11.B tegner et blandet billede af den økonomiske situation for hhv. den amerikanske og den europæiske økonomi. Mens der lader til at være sat gang i en vis positiv spiral i amerikansk øko- nomi, forekommer Euroområdet at befinde sig i en væsentligt mere ugunstig situation, hvor vejen ud af den forventede recession er fyldt med udfordringer.

På trods af de negative vækstskøn for især Euroområdet er der positive tegn at finde i forskellige for- ventningsindikatorer, der peger i retning af mere optimisme og højere forventninger til fremtiden. Der er således mulighed for et bedre økonomisk klima i Euroområdet den kommende tid.

En anden vigtig pointe er, at de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) har haft en gradvist stigende betydning for udlandsvæksten. Disse store økonomier har igennem en længere periode oplevet meget store økonomiske vækstrater i omegnen af 5-10 pct. om året. I takt med at BRIK- landene bliver stadig større samhandelspartnere for Danmark, forbedres omstændighederne for den danske udenrigshandel. Over en seksårig periode fra 2005 til 2010 voksede BRIK-landenes andel af den samlede eksport af varer og tjenester fra 4,5 pct. til 6,4 pct. Eksporten til BRIK-landene under ét er således større end eksporten til Frankrig, Holland, Italien og de øvrige sydeuropæiske lande. Den stigende betydning af netop BRIK-landene kan være med til at opveje den negative effekt, som afkølingen af de europæiske økonomier har på dansk økonomi i prognosen.

Endnu ingen overskridelse af EU's konvergenskrav

Vi har endnu ingen tal for den offentlige saldo for 2011. Vi har dog indikatorer og informationer, der peger i retning af et underskud mærkbart under de 3 pct. Vi har dermed endnu ikke overskredet EU's konvergenskrav. Vi skulle derfor ikke have været inde under EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud, der tvinger os til uheldige finanspolitiske opstramninger på et tidspunkt, hvor der ikke er kommet ordentlig gang i økonomien.

Hvor vi præcist lander med de offentlige underskud er dog noget usikkert. På den ene side har der væ- ret meldinger om indtægter fra den såkaldte pensionsafkastskat (PAL) på mere end 40 mia. kr. i 2011.

Nettobetalingen på statens konto i februar måned tyder dog mere på en samlet indtægt i størrelsesor- den 30-35 mia. kr., men fristen for indbetalingen af PAL-skatten er endnu ikke udløbet, hvorfor der kan komme yderligere bidrag. Isoleret set burde vi i det lys nedjustere underskuddet på den offentlige saldo i 2011 til omkring 35 mia. kr. (2 pct. af BNP) mod skønnet 59 mia. kr. (3,3 pct.) i oktoberprognosen. I samme positive retning trækker, at det offentlige forbrug ifølge de nyeste nationalregnskabstal landede 5 mia. kr. lavere end forventet.

I samme boldgade har vi den kvartalsvise opgørelse af den offentlige saldo fra Danmarks Statistik. Den pegede på et underskud på saldoen på ca. 43½ mia. kr. for de tre første kvartaler af 2011, hvilket var nogenlunde i tråd med vores skøn fra oktoberprognosen. Men dette underskud var givet skønnede ind- tægter fra PAL-skatten på 10 mia. kr. for hele 2011. Ender PAL-provenuet på godt 33 mia. kr., vil underskuddet i de første tre kvartaler alt andet lige reduceres til 26½ mia. kr. Med samme år-til-år udvikling i 4. kvartal 2011 som gennemsnittet af de foregående tre kvartaler, ender underskuddet for 2011 som helhed på 35 mia. kr. (2 pct. af BNP).

På den anden side peger nettobetalingerne til statens konto i Nationalbanken korrigeret for en række

(21)

tens konto i Nationalbanken var fra 1999 til 2008 en rigtig god indikator for den offentlige saldo (kor- relationskoefficient på 98½ pct.). Men efter 2009 opstår der en markant forskel. Det viser figur 12.A.

Forskellen opstår i 2009 som følge af kapitalindskud i bankerne (46 mia. kr.) og genudlån til Finansiel Stabilitet (25 mia. kr). Fra 2010 ændres indbetalingstidspunktet af PAL-skatten fra ultimo året til 1.

halvår året efter. Det betyder, at PAL-skatten fra 2010 først indløb på statens konto i begyndelsen af 2011, ligesom PAL-skatten fra 2011 først løber ind her i 1. halvår 2012.³

Endelig blev indbetalingerne til statens konto i 2011 tilsyneladende påvirket positivt med 11 mia. kr. fra

”beholdningsbevægelser og periodiseringer”. Korrigerer man for de nævnte forhold, bliver sammen- hængen med den offentlige saldo igen tydelig, jf. figur 12.B.

Figur 12.A. Statens konto og offentlig saldo Figur 12.B. Korr. Statens konto og off. saldo

* i 2009 er der korrigeret med 70,6 mia. kr. sfa. kapitalindskud afledt af kreditpakken (46 mia.kr.) og Finansiel Stabilitet A/S (24½ mia.kr).

** 2010 er der korrigeret 36,7 mia.kr. for at pensionsafkastskatten først betales i 2011, samt for 2½ mia.kr. fra ændringer i genudlån og -6 mia.kr. for beholdningsbevægelser og periodiseringer.

** 2011 er der korrigeret 36,7 mia.kr. for at pensionsafkastskatten fra 2010 først betales i 2011, og at der indgår 35 mia.kr. i pensionsafkastskat i 2011, som først betales i 2012. Dertil kommer bidrag fra genudlån på 6 mia.kr. og +11 mia.kr. fra beholdningsbevægelser og periodiseringer. Det er uklart hvad det sidste dækker over. Tælles det ikke med forbedres indikatoren for saldoen med 11 mia.kr. så der i stedet skulle være et underskud omkring 35 mia.kr.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Nationalbanken og Finansministeriet.

Med en forventet PAL-skat på godt 33 mia. kr. i 2011, de genudlån der er angivet i ”Statens låntagning og gæld” og de beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. på 11 mia. kr., der er angivet i Budget- oversigten, december 2011 peger de korrigerede nettobetalinger på en offentlig saldo omkring 45 mia.

kr.⁴

Som udgangspunkt for prognosen lægger vi os forsigtigt med et underskud på knap 44 mia. kr. i 2011 (2½ pct. af BNP). l lyset af den positive vækst, fremgangen i den hjemlige efterspørgsel og den svage vending på arbejdsmarkedet forventer vi en underliggende forbedring af den offentlige saldo gennem prognoseperioden. Den offentlige saldo i 2012 presses dog ned af udbetalingen af efterlønsbidraget samt af færre indtægter fra PAL-skatten. Der forventes på linje med Økonomisk Redegørelse en skat- tefri udbetaling af efterlønsbidrag på 17 mia. kr. i 2012. Da en del af disse forventes indsat på andre pensionsopsparinger med skattefradrag mistes yderligere indtægter på 3-4 mia. kr. Samtidig forud- sætter vi, at provenuet fra PAL-skatten falder til et normalt niveau omkring 20 mia. kr. i både 2012 og 2013, hvorfor den offentlige saldo fra disse poster forværres med omkring 40 mia. kr. fra 2011 til 2012, mens de negative bidrag forsvinder igen i 2013.

Samlet forventes et underskud på de offentlige finanser på 72 mia. kr. (3,9 pct. af BNP) i 2012 og 47 mia. kr. (2,4 pct.) i 2013. Det er henholdsvis godt 5 mia. kr. og knap 8 mia. kr. bedre end forventet i

3 Den formelle frist var i februar 2012, men pensionskasserne kan stadig nå at indbetale helt frem til maj 2012.

44 Ser man bort fra beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. i 2011, vil saldoen lande under 35 mia. kr.

-120 -100 -80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100 120

-120 -100-40100-80-60-20120204060800

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

mia.kr.

nettobetaling/nettofinansieringsbehov Offentlig saldo

-60 -40 -20 0 20 40 60 80 100

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* 2010** 2011****

mia.kr.

Nettobetal. korr. for særlige forhold Offentlig saldo