I tabel A1 er den aktuelle prognose sammenholdt med den forrige. Både im- og eksport er nedjusteret, særligt i 2013. Forventningerne til den indenlandske efterspørgsel er bedret en smule for 2012, mens de er forværret for 2013. Udvalgte komponenter af den indenlandske efterspørgsel vil i det følgende blive behandlet i dybden, mens der for resten henvises til ovenstående.
Tabel A1. Sammenligning af AE’s prognoser i marts 2012 og oktober 2011
Marts 2012 Oktober 2011
2012 2013 2012 2013
Realvækst, kædede værdier, pct.
Privat forbrug 1,2 1,6 1,2 2,0
Offentligt forbrug 0,8 0,6 0,4 -0,3
Faste bruttoinvesteringer 2,8 1,7 3,7 4,2
Heraf boliginvesteringer 0,0 2,0 0,0 2,5
Heraf øvrige bygge- og anlægsinveste-ringer
5,5 -5,0 1,0 3,0
Heraf materielinvesteringer 3,0 4,5 7,0 5,5
- Erhvervsinvesteringer 2,1 7,9 7,3 6,2
- Offentlige investeringer 11,0 -23,6 -4,0 -2,0
Lagre1) 0,1 0,0 -0,2 0,0
Indenlandsk efterspørgsel 1,4 1,3 1,2 1,7
Eksport 3,0 3,8 3,0 4,5
Import 3,0 3,8 3,1 5,0
Bruttonationalprodukt 1,5 1,5 1,2 1,6
Ændring, 1.000 personer
Bruttoarbejdsløshed -1,5 -2,0 7,8 -3,0
Beskæftigelse -1,0 3,0 -7,3 2,2
1) Bidrag til BNP-væksten i pct.-enheder.
Kilde: AE på baggrund af ADAM-modellen.
Det private forbrug
Det private forbrug ligger stadig markant under førkriseniveau. Mens vendingen fra bunden i første omgang var trukket af et midlertidigt øget bilsalg samt forbrug af el og brændsel, har det underliggen-de opsving launderliggen-det vente på sig. Fra 3. kvartal 2011 og et år frem tog underliggen-det private forbrug såleunderliggen-des et uaf-brudt dyk. I 4. kvartal 2011 kom der dog endelig et tiltrængt brud på den negative tendens. Det private forbrug tog med en vækst på 1,3 pct. en ordentlig tur opad, tilmed trukket over en bred kam. Således bidrog vareforbruget med 0,8 pct. og tjenesterne 0,5 pct. De positive takter i slutningen af 2011 af-mærkede sig også i vores indikatorer. Som eksempel steg den forbrugerpriskorrigerede dankortom-sætning pænt.
En positiv vending i det private forbrug kan være katalysatoren for, at den indenlandske efterspørgsel for alvor ryster krisen af sig.
Historisk har forbrugernes tillid til egen samt samfundets økonomi vist sig som en fornuftig indikator for retningen på det private forbrug. Det fremgår af figur A1. I 2011 blev forbrugertilliden svækket mar-kant, hvilket i langt overvejende grad skyldtes en forværret opfattelse af samfundsøkonomien. Udvik-lingen må ses i sammenhæng med den internationale gældskrises eskalering, der jf. det internationale afsnit i ovenstående affødte en generel nedjustering af forventningerne til væksten i Eurozonen i 2012.
Samtidig var mediebilledet i 2. halvår af 2011 præget af negative historier om den økonomiske udvik-ling. I det lys kan væksten i det private forbrug fra 3. til 4. kvartal virke overraskende. Med en år-til-år-vækst på kun 0,4 pct. i 4. kvartal 2011 og et samlet fald i det private forbrug på 0,2 pct. for hele 2011 er der dog stadig lang vej til normale tilstande.
Figur A1. Forbrugertilliden og det private forbrug
Anm.: Det private forbrug angiver år-til-år-stigningstakten i det private forbrug. Den lodrette streg markerer overgangen til AE’s prognose.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.
Usikkerheden vedrørende verden omkring os har givetvis bevirket et ønske om konsolidering af privat-økonomien, før forbruget sættes i vejret. Det indikeres også af figur A2, hvor udviklingen i lønmodtage-res og pensionisters låntagning er vist. Væksten i realkreditinstitutionernes udlån til husholdningerne er løbende aftaget og er nu 15 mia. 2012-kr. under sit toppunkt. Udviklingen i pengeinstitutternes udlån til husholdningerne tog med krisens udbrud et relativt drastisk knæk. Efter stor vækst til toppunktet i efteråret 2008 har pengeinstitutternes udlån til husholdningerne aftaget godt 12 pct. (60 mia. 2012-kr.).
-20 -10 0 10 20
-10 -5 0 5 10
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Nettotal Pct. (å/å)
Privatforbrug Prognose Forbrugertillid (ha)
Figur A2. Udlån til lønmodtagere og pensionister Figur A3. Boligejernes friværdier
Anm.: Udlånene er deflateret med forbrugerprisindekset reindekseret til 2012. 2012-priserne er dannet ved at fremskrive forbrugerprisindekset 2011 set med de i år ven-tede forbrugerprisstigninger (2,3 pct.).
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank
Anm.: For 4. kvartal 2011 er boligformuen fremskrevet med boligprisudviklingen.
Boliglånene er samtidig fremskrevet med realkreditinstitutionernes udlån.
Kilde: AE pba. Danmarks Nationalbank samt Danmarks Statistik.
Det private forbrug bør ligeledes ses i sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet. Ud over den direkte og positive indkomstvirkning af at være i beskæftigelse, kan højere beskæftigelse øge for-ventningerne til fremtidig indkomst, således at tilliden til egen økonomi styrkes. De seneste to års stil-stand på arbejdsmarkedet ved et relativt lavt beskæftigelsesniveau må således underliggende have holdt forbrugertilliden nede. Hertil kommer relativt svage lønstigningstakter kombineret med forholds-vis høj inflation, trukket af stigende priser på energi og fødevarer, som i 2011 bevirkede en tilbagegang i de reale lønninger. Arbejdsmarkedet kan dog ikke tages til indtægt for forbrugertillidens svækkelse i andet halvår af 2011.
Til sidst bør danskernes påpasselighed mht. forbrug ses i sammenhæng med boligmarkedet, der i 2011 har taget et såkaldt ”dobbeltdyk”, jf. afsnit nedenfor. Det skrøbelige boligmarked er et produkt af den aktuelle tillidskrise og bevirker, at boligejernes formue svækkes. Det fremgår af figur A3, hvor de sam-lede friværdier er estimeret. Siden toppen i starten af 2007 er danskernes friværdier slået godt 800 mia. kr. (45 pct.) tilbage, hvilket - jf. scenariet i ovenstående - indikerer giftigheden af en fortsat nedtur på boligmarkedet.
Med nationalregnskabstallene for 4. kvartal af 2011 blev privatforbrugets negative stime som nævnt brudt. Med en bredt funderet kvartalsvækst på 1,3 pct. sluttede de private forbrugere således 2011 af i fornem stil. Det vakte håb om, at den negative stime nu var vendt. Vores indikatorer ind i 2012 vidner dog om, at træerne ikke vokser ind i himlen. På baggrund af dankortomsætningen, bilsalget, graddage-ne og det indenlandske momssalg, samt en høj forbrugerprisinflation forudses et lille fald i begyndel-sen af 2012. Det er illustreret i figur A4, hvor den prognosticerede udvikling for privatforbruget er sammenholdt med AE's forbrugsindikator. I modsat retning trækker dog detailomsætningen, der i ja-nuar steg en smule.
300 340 380 420 460 500
1.000 1.100 1.200 1.300 1.400 1.500
05 06 07 08 09 10 11
Mia. 2012-kr.
Mia. 2012-kr.
Realkreditinstitutionernes udlån Pengeinstitutternes udlån (h.a.)
400 800 1.200 1.600 2.000
400 800 1.200 1.600 2.000
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 Mia.kr.
Mia.kr.
Figur A4. Det private forbrug
Anm.: Estimatet er lavet pba. det regresserede forhold mellem det private forbrug og nyregistreringen af personbiler i husholdningerne samt privat leasing, dankortomsætningen (deflateret med forbrugerprisindekset), firmaernes samlede indenlandske salg og den gennemsnitlige rente for alle stats- og realkreditobligationer.
Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik (ADAM).
Mere generelt har danskernes konsolidering af privatøkonomien indebåret, at forbrug er blevet ud-skudt. Som eksempel er den gennemsnitlige alder på bilparken nu knap et år ældre, end hvad der histo-risk skulle til, før bilen blev skiftet ud. Mere generelt er de varige goder, hvis forbrug lettere kan udsky-des, aftaget 11 pct. fra toppen. Til sammenligning er forbruget af de halv- og ikke-varige goder ”kun”
aftaget 7 pct. Mens forsigtigheden indtil nu har holdt det private forbrug nede, er et potentiale for pæ-ne stigninger samtidig opbygget.
Hvad angår stemningen i husholdningerne, peger niveauet for forbrugertilliden på den ene side på et nyt dyk i det private forbrug i 1. kvartal af 2012. På den anden side har indikatoren de seneste måneder rettet sig overordentligt. Således er indikatoren i marts nået op på -0,4 pct. Optimismen er siden i sommer ikke set større. Den positive tendens ventes med afklaring på gældssituationen i Europa samt
”blød” vending på boligmarkedet at fortsætte yderligere ind i 2012. Denne opblomstrende optimisme forventes i andet halvår af 2012 at medvirke til en realisering af en del af det tidligere udskudte forbrug.
På baggrund heraf forventes kvartalsvækstrater op omkring 0,5 pct. i andet halvår af 2012.
Udviklingen forventes på trods af, at arbejdsmarkedet i sig selv ikke vil bidrage det store. Det private forbrug forudses, til en vis grad, løftet af efterlønsbidragenes udbetaling fra april 2012. Efterlønspenge-nes reale effekter er dog stadig meget uvisse. En nylig meningsmåling fastslog, at hver tredje ville væl-ge at få bidravæl-gene udbetalt6. Det stemmer omtrentligt med, hvad man i Økonomisk Redegørelse fra december 2011 antog. Denne tredjedel indeholder dog en klar overrepræsentation af yngre personer, der ikke i samme omfang har nået at opbygge en efterløns-”formue". Det vil i sig selv reducere efter-lønsudbetalingernes indkomsteffekt.
700 720 740 760 780 800 820
700 720 740 760 780 800 820
05 06 07 08 09 10 11 12 13
Mia. 2005 Mia. 2005Mia. 2005 Mia. 2005----kr.kr.kr.kr.
Mia. 2005 Mia. 2005 Mia. 2005 Mia. 2005----kr.kr.kr.kr.
Privat forbrug Estimat Prognose
Samlet forventes en vækst i det private forbrug på 1,2 pct. fra 2011 til 2012 som årlige gennemsnit. At det kan lade sig gøre med fald i det private forbrug i 1. kvartal 2011 må ses i sammenhæng med, at væksten i 4. kvartal 2011 bevirkede et højt indgangsniveau til 2012 (såkaldt overhæng på 0,7 pct.).
Med udgangspunkt i fortsat styrket forbrugertillid, stabilisering i de reale huspriser samt en svag ven-ding på arbejdsmarkedet forventes det private forbrug at fortsatte sin positive færd i 2013. Væksten forventes at indebære en stigning i forbrugskvoten i 2013. Med en årsvækst i det private forbrug næste år på 1,6 pct. er der dog ikke udsigt til nogen forbrugsfest. Det udmønter sig i, at vi ved udgangen af 2013 stadig ligger under niveauet før krisen. Der er således lang vej til vækstrater, der ses ved en nor-mal konjunkturopgang.
Boligmarkedet
Billedet af et såkaldt "dobbeltdyk" på boligmarkedet begynder i stadig større grad at tegne sig. På bag-grund af Danmarks Statistiks månedlige boligprisstatistik forventes boligpriserne i 2011 samlet at være faldet 3,5 pct. og er således nu på det laveste niveau siden krisens udbrud. Det fremgår af figur A5, hvor den faktiske boligprisudvikling er forlænget med den prognosticerede.
Figur A5. Boligpriser
Kilde: AE på baggrund af RKR samt Danmarks Statistik.
Det er svært at forklare de kraftige prisfald sidste år ud fra faktorer, der normalt påregnes som funda-mentale for udviklingen på boligmarkedet. Historisk lave renter på realkredit7 samt en moderat og end-da svagt faldende ledighed ville nemlig ikke tilsige et fald. Boligprisudviklingen må således ses som en konsekvens af den store usikkerhed, der i øjeblikket hersker på boligmarkedet, herunder ikke mindst de negative forventninger, som gældskrisens eskalering i efteråret 2011 kastede af sig.
Da boligen for mange privatpersoner udgør langt størstedelen af deres bruttoformue, og en eventuel investering heri i mange tilfælde relativt nemt kan udskydes, er boligpriserne særligt følsomme over for tillidsændringer. Det ses af figur A6, hvor den kvartalsvise stigningstakt i boligpriserne er sammen-holdt med forbrugertilliden.
7 I starten af 2012 åbnedes der bl.a. for udbud af 30-årige realkreditlån til fast rente på 3,5 pct.
50 60 70 80 90 100 110
50 60 70 80 90 100 110
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
2006=100 2006=100
RKR (kvt.) DST (kvt.) DST (mnd.) Prognose
Figur A6. Boligprisstigninger og forbrugertilliden
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Usikkerheden på boligmarkedet bevirker, at aktivitetsniveauet det seneste år har taget et relativt dra-stisk dyk. Det nuværende antal bolighandler er således på et ekstremt lavt niveau (figur A7). Stilstan-den på boligmarkedet udmønter sig i rekordlange liggetider (figur A8) og i et historisk stort boligud-bud. Udviklingen har betydet, at der på ny gives større nedslag i priserne, samt at tvangsauktionerne er vokset til det højeste niveau siden krisen.
Figur A7. Bolighandler Figur A8. Liggetider
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og RKR. Anm.: Figuren angiver den gennemsnitlige liggetid for parcel- og rækkehuse.
Kilde: AE pba. RKR.
Den stadigt svækkede forbrugertillid ind i 2012 peger isoleret på yderligere fald i boligpriserne til og med 2012. Det høje boligudbud, de lange liggetider og det lave aktivitetsniveau vidner ligeledes om, at køber og sælger endnu er et stykke vej fra hinanden. På baggrund heraf forventes boligpriserne at falde frem mod slutningen af 2012, om end med betydeligt mindre fart end i 2011.
At faldet ikke forventes større skal forklares ved, at vi i vores ”hårde” faktorer, heriblandt rente og le-dighed, ikke har kunnet genkende behovet for yderligere negativ tilpasning i boligpriserne. Opgørelser8 af ”boligbyrden” ligger på et meget lavt niveau, pænt under trend, hvilket indikerer privatøkonomisk frirum til at efterspørge dyrere bolig. Hertil kommer, at udviklingen i forbrugertillidsindikatoren i 2012 har vist yderst positiv udvikling på det seneste. Således nåede indikatoren i marts måned op på -0,4 pct. – det højeste niveau siden i sommer. Vores i udgangspunktet positive forventninger til boligpriser-ne understøttes også af Homes husprisindeks, der i februar pegede pilen opad.
RKR (kvt.) DST (kvt.) DST (mnd.)
80
De positive takter ved slutningen af 2012 forventes at fortsætte i 2013. De forklarende faktorer bytter dog til en vis grad rolle, idet forventning om svagt stigende renter isoleret vil trække ned, mens en ge-nerel forbedring af samfundsøkonomien med opblomstring i forbrugertilliden forventes at trække op.
Afslutningsvist bør det dog understreges, at det boligprisfald på 6,5 pct. vi for 2012 prognosticerer i lyset af indikatorerne på boligmarkedet meget vel kan blive større. For effekter heraf henvises til scena-riet i ovenstående. Modsat kan der også komme en hurtigere vending, hvis de økonomiske nøgletal bli-ver ved med at obli-verraske de kommende måneder.
Boliginvesteringerne
Boliginvesteringerne voksede i 2011 med flotte 8½ pct. Det kan, i lyset af tilstanden på boligmarkedet, jf. ovenfor, virke paradoksalt. Væksten skal dog forklares ved tre ekstraordinære effekter.
For det første bevirkede tilbagejusteringen af kommunernes andel af grundkapitalen for almene bolig-byggeri fra 7 til 14 pct. ved årsskiftet 2010/2011, at flere kommuner fik travlt med tilsagnene i 2010.
Ifølge tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev der således givet tilsagn om godt 16.500 nye alment støttede boliger. Det samlede antal påbegyndelser i den almene sektor er i 2011 af By, Bolig og Landdistrikter angivet til 11.000 - næsten er dobbelt-op i forhold til normalt niveau.
Det er markant mere end det, der tilsyneladende ligger i den seneste opgørelse af det samlede påbe-gyndte boligbyggeri ifølge Danmarks Statistik. Formodningen om at Danmarks Statistiks tal er alt for lave understøttes dels af vurderingen fra Dansk Byggeri og dels af bygge- og anlægsvirksomhedernes indenlandske salg, der igennem 2011 voksede med hele 23 pct. I lyset heraf tages der derfor forbehold for, at det nuværende nationalregnskabs datagrundlag meget vel kan være undervurderet. Viser Dansk Byggeris skøn sig at holde stik, vil det betyde en højere aktivitet i 2011 og et markant bedre udgangs-punkt for vores prognose.
For det andet blev der pr. 1. januar 2011 pålagt moms på byggegrunde. Det gav incitament til fremryk-ning af investeringer til 2010 og dermed aktivitetsvirkfremryk-ninger i 2011.
For det tredje beløb hovedreparationerne efter skybruddet i juli 2011 sig til 1,2 mia. kr. ifølge national-regnskabet.
Trods de ekstraordinære effekter befinder boliginvesteringerne sig stadig på et historisk lavt niveau.
Det skal bl.a. ses som en effekt af det blødende boligmarked. Historisk har den såkaldte relative bolig-pris, defineret som forholdet mellem prisen på den eksisterende boligmasse og prisen på at bygge nyt, nemlig fulgt boliginvesteringerne tæt. Det fremgår af figur A9. Forklaringen er, at tilskyndelsen til ny-byggeri bremses, når ejendomspriserne nærmer sig omkostningerne ved at bygge nyt. En forværring på 22½ pct. i den relative boligpris har således udmøntet sig i påbegyndelserne på det private marked, der aldrig er set lavere.
Figur A9. Boliginvesteringer og relativ boligpris
Anm.: Den stiplede vertikale streg markerer overgangen fra data til prognose. Den relative kontantpris er konstrueret ved at sætte prisudviklingen på enfamilieshuse i forhold til deflatoren for boliginvesteringerne.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAM).
Som det fremgår af tabel A1 forventes boliginvesteringer i 2012 at ligge fladt. Selvom skønnet er uændret i forhold til vores oktoberprognose, tages der stærke forbehold for, at vi ved indgangen til 2012 ligger bedre, end hvad det nuværende datagrundlag kan berette om. Det åbner i udgangspunktet mulighed for en positiv overraskelse.
Under normale omstændigheder burde aktivitetsvirkningerne af tilsagnene fra den almene sektor i 2010 være ebbet ud i 2012. Opgørelser fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser dog, at de øgede tilsagn i 2010 hovedsageligt faldt sidst på året. Således blev knap 10.000 af de godt 16.500 sagn givet blot i december måned. Som følge af denne ketchupeffekt blev fristen på 9 måneder fra til-sagn til påbegyndelse forlænget til et år. Kombinationen af sene tiltil-sagn og forlængelse af påbegyndel-sesfrist har bevirket, at 60 pct. af de samlede påbegyndelser i den almene sektor, knap 11.000, er sket i andet halvår af 2011. Hertil kommer, at andelen givetvis vil øges såfremt Dansk Byggeris beregninger viser sig korrekte, idet det særligt er det almene boligbyggeri, der menes undervurderet. På baggrund heraf forventes aktivitetseffekter i 2012 fra påbegyndelserne i 2011.
Som led i regeringens kickstart blev landsbyggefondens investeringsramme firdoblet fra et basisniveau omkring 2 mia. kr. til ca. 8 mia. kr. Det vil ifølge beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet løfte boliginvesteringerne i 2012 ca. 2¾ mia. kr. Til sidst forventes fortsættelsen af BoligJobplanen samt for-ventninger til fastholdte renter at holde hånden under det private boligbyggeri i 2012.
I negativ retning trækker det forværrede boligmarked. En stigning på ½ pct. for boligpriserne i 2012 i vores oktoberprognose er nu ændret til et fald på 6½ pct. I stedet for stigende boliginvesteringer for-ventes det nuværende gab mellem boliginvesteringerne og den relative boligpris således at blive lukket af fald i sidstnævnte. Det bevirker, at vi for boligbyggeriet i 2012 – trods pæn fremgang i det almene – ender på et rundt nul.
Med udsigt bedringen af konjunkturerne, herunder særligt forbedringen på boligmarkedet, forventes det private nybyggeri i 2013 at komme lidt op i omdrejninger. De positive takter ventes understøttet af Landsbyggefondens almene hovedrenoveringer, der i 2013 vil beløbe sig til ca. 2 mia. kroners merakti-vitet. Til sidst ventes kickstartens energirenovering at bidrage med en halv milliard ud over den halve milliard, der allerede ligger i den grønne energirenoveringsordning, der i 2013 forventes at erstatte Bo-ligJobplanen.
40 50 60 70 80 90 100 110 120
30 40 50 60 70 80 90 100 110
80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12
2005=100 Mia. 2005-kr.
Boliginvesteringer Relativ kontantpris (højre akse)
Samlet forventes boliginvesteringerne i 2013 at vokse 2 pct. At væksten ikke bliver større skal forklares ved, at stort set alle de mange påbegyndte almene boligbyggerier fra 2010 og 2011 i 2013 forventes færdigbygget.
De øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
Trods positive takter igennem 2011 må de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer stadig i den grad siges at ligge underdrejede. Det fremgår af figur A10, hvor investeringerne er sammenholdt med det påbe-gyndte erhvervsbyggeri. Historisk har bygge- og anlægsinvesteringerne fulgt det påbepåbe-gyndte er-hvervsbyggeri relativt tæt.
Figur A10. Påbegyndelser og de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
Anm. Prognose (uden off. inv) er udregnet ved at tage de samlede øvrige bygge- og anlægsinvesteringer og fratrække 63 pct. af ændringer i de offentlige investeringer siden 2. kvartal 2011.
Kilde: AE pba. af Danmarks Statistik.
Som det dog fremgår, har påbegyndelserne i større udstrækning end de øvrige bygge- og anlægsinve-steringer været ramt af krisen. Påbegyndelsesfaldet må dog ses i lyset af det massive byggeboom, man i årene før krisen oplevede. Således blev der i 4. kvartal af 2006 påbegyndt knap 2.400 kvadratmeters erhvervsbyggeri. Det er næsten tre gange mere end det aktuelle niveau. Nedturen på bygge- og an-lægsområdet har altså i stort omfang været en nybyggerikrise.
Som brud på nedturen havde påbegyndelserne faktisk en positiv tendens igennem 2010. Stigningen bør dog ses i lyset af, at byggegrunde pr. 1. januar 2011 blev pålagt moms, hvilket gav incitament til fremrykning af investeringer til 2010. Fremrykningerne har givetvis holdt hånden under aktivitetsni-veauet i 2011. Herudover kommer bidrag fra de offentlige investeringer samt arbejdet på Metro City-ringen, Fermern Bælt samt baneinvesteringer. At de øvrige bygningsinvesteringer, trods massiv støtte fra det offentlige, står så svagt vidner om et underdrejet privat erhvervsbyggeri. Det private erhvervs-byggeri bestemmes helt generelt af forventningerne til fremtidig afsætning og produktion sammen-holdt med den aktuelle kapacitetsudnyttelse. Den store internationale usikkerhed i forbindelse med gældskrisen har medført tilbageholdenhed.
Dertil kommer, at produktionskapaciteten i øjeblikket langt fra er fuldt udnyttet. Det ses af figur A11, hvor tal over ledige erhvervslokaler er sammenholdt med de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer.
Den økonomiske krises aktivitetsmæssige tilbageslag har bevirket, at 5,2 pct. af alle erhvervslokaler står tomme. Det er det største overskud af kapacitet i statistikkens levetid. De mange ledige lokaler bremser behovet for at bygge nyt, hvilket direkte afspejler sig i figur A10. Efter fremrykningsløftet i slutningen af 2010 er påbegyndelserne nemlig faldet tilbage på godt 600.000 etage-kvadratmeter pr.
kvartal. Påbegyndelsesaktiviteten har ikke været lavere i nyere tid.
44 50 56 62 68 74 80 86 92 98 104 110
400 800 1.200 1.600 2.000 2.400
94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Mia. 2005-kr.
1.000 etage-m2
Påbegyndelser, erhverv Bygge- og anlægsinvesteringer eksl. bolig
Prognose Prognose (uden off. inv.)
Figur A11. Ledige erhvervslokaler og øvrige bygge- og anlægsinvesteringer
Anm. Prognose (uden off. Inv) er udregnet ved at tage de samlede øvrige bygge- og anlægsinvesteringer og fratrække 63 pct. af ændringer i de offentlige investeringer siden 2. kvartal 2011. Der tages forbehold for, at statistikken for ledige erhvervslokaler ikke præcis kan sammenlignes før og efter 1. oktober 2011.
Kilde: AE på baggrund af Oline-ED samt Danmarks Statistik.
I 2012 forventes de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer at vokse med 5½ pct. Den relativt flotte vækst er dog i stort omfang trukket af den massive fremrykning af offentlige investeringer, som ligger i regeringens kickstart. Nyanlæg og renovering af banenettet, veje og cykelstier, udvidet kommunalt in-stitutionsbyggeri samt udbygning af sygehuse er vigtige dele af de ca. 6 milliarder kroners fremrykning af øvrige bygge- og anlægsinvesteringer, som kickstarten forventes at give anledning til. Til sidst anslås Vejdirektoratets anlæg af veje i 2012 til 6,2 mia. kr.9, godt tre gange normalen, samt det fortsatte ar-bejde på arar-bejdet på Metro Cityring og Femern Bælt ligeledes at holde hånden under de øvrige bygge-
I 2012 forventes de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer at vokse med 5½ pct. Den relativt flotte vækst er dog i stort omfang trukket af den massive fremrykning af offentlige investeringer, som ligger i regeringens kickstart. Nyanlæg og renovering af banenettet, veje og cykelstier, udvidet kommunalt in-stitutionsbyggeri samt udbygning af sygehuse er vigtige dele af de ca. 6 milliarder kroners fremrykning af øvrige bygge- og anlægsinvesteringer, som kickstarten forventes at give anledning til. Til sidst anslås Vejdirektoratets anlæg af veje i 2012 til 6,2 mia. kr.9, godt tre gange normalen, samt det fortsatte ar-bejde på arar-bejdet på Metro Cityring og Femern Bælt ligeledes at holde hånden under de øvrige bygge-