Sofapuder og klassekamp: en kulturdebat i Husflidsbevægelsen i 1890'erne

Sofapuder ^og klassekamp

Enkulturdebati

Husflidsbevcegelsen i 1890'erne

Af Carsten Hess

I 1891 tørnedetokvindersammeni en skarp debati DanskHusflidstidende,

der var månedsskrift for den i 1873 stiftede Danske Husflidsbevægelse. Ord¬

striden mellem detokvindervaretbrudpå den rolige, agiterendeogoplysende

tone, der ellersnormaltprægede bladets linie.

Striden mellem detokvinderdrejedesigometså umiddelbartfredfyldt^emne

som broderi, hækling og andreformer for finere kvindelig husflid på landet,

men genspejler dog samtidig nogle af de sociale og kulturelle modsætninger,

somfandtes idenneperiode, der^varså stærktprægetaf opbruddet af detgamle standsopdelte samfund.

Den 37-årige godsejerfrue, Christine Hvass, Randrup Gods i Himmerland

indledte i april måned debatten, idet hun i et læserbrev opfordrede husflids- bevægelsen til medøgetkraftatbekæmpe landbokvindernes stigendeinteresse

for det finere, ofte »smagløse« ogunyttige håndarbejde i form af broderede sofapuder, avismapperogblonderm. v.Hun fandt,atsådanne arbejderburde

udelukkes frahusflidsudstillinger eller i det mindste fra præmiering. I stedet

ønskedehun,atmanskulleopmuntrelandbokvinderne til atfastholdeog gen¬

opdyrke den gamle,^grove,nyttebestemtetekstilehusflid såsom spinding,strik¬

ning, vævning, lapning^ogstoppearbejde.

Den 34-årige ugifte håndarbejdslærerinde, Annette Jensen, Møn, der stam¬

mede fraetlokalthusmandsmiljø,togietfølgendenummeraf Husflidstidende

til genmæle. Hun fandt, atChristine Hvass' holdning ^var udtryk for en selv¬

bestaltetsmagscensur, somi hendes øjnevarbåde forældetogupassende.

Hvisman blot betragter husflidsbevægelsen som ettidligt eksempel på ^en fritidsorganisation, vil ^manvel i dagumiddelbart finde Annette Jensens syns¬

punkt indlysende rigtigt. Sådan blev denimidlertid ikke opfatteti Dansk Hus¬

flidsselskab-tværtimod! Gennemlæsermanældreårgange af DanskHusflids¬

tidende vilmanoverraskendeerfare,atdetvarden»Hvass'ske«indstilling, der

vargod latinblandt bevægelsens ledendepersonerfra begyndelsen i 1870-erne

oglangt indi 1900-årene. Redaktøren af Husflidstidende blandede sig da også

i denubehagelige splid mellem detokvinderoggavpå en diplomatiskmåde

fru Hvassret.

SelvomChristine Hvass_ogAnnette Jensens debatsomnævntbetegnernoget usædvanligt for Dansk Husflidstidende,erden alligevel af interesse i dag, fordi

den påenlevendemåde giver indblik i dekulturelle spændinger ogmodsæt¬

ninger, der fandtesihusflidsbevægelsen,enaf samtidensstore,såkaldt folkelige bevægelser. I kraft af sin særlige organisatoriske opbygning med enyderst bor¬

gerligprægetledelseog sitbrede folkelige rekrutteringsgrundlag kan husflids- bevægelsen betragtes somet spændende kulturmødemellem samfundsgrupper

meddybt forskellig socialogkulturel baggrund.

I detfølgendeskal derfor debatindlæggene gengives i deres helhed,ogderpå gives enforeløbig analyseaf de holdninger,somkommer til udtryk i dem,og nogetaf det,som erbaggrunden for dem.

Christine Hvass' førstelæserbrev.

Dansk Husflidstidende 1891 nr. 4

s. 31.

Kvindelig Landbohusflid.

I dette Foraar blev jeg anmodet^om at

væreDommer for de kvindelige Arbej¬

der vedenHusflidsudstillingpaaLandet.

Jeg havde førpaataget migetlignende Hverv, nemlig ifjor ved vor egen Ud¬

stilling^somomfattedeenMængde kvin¬

delige Arbejder af ægtedansk Husflid:

Vævning, Spindog Linnedsyning,

saajeg haabedeogsaa heratkunneop¬

fylde de Krav,manstillede tilmig i den Retning, og indvilligede med Glæde.

Menjeg skal ikkenægte,atdenomtalte Udstilling beredte mig en ikke liden Skuffelse. Paaetlangt Bord laa alle de kvindeligeArbejder,menvedatbetragte disse fikjegmereFølelsenafatværepaa et Broderimagasin endpaa enHusflids- udstilling. Et Par StykkerSpindognogle faa StykkerLinnedsyning var alt, hvad der fandtes af sand kvindelig Husflid, Restenvar (tildels smagløse) Broderier, bestemte tilSofapuder,Hjørnehyl¬

der,Avismapperosv.; enOverflod af unyttigt Smaanips, gule Blonda:oglig¬

nende. Var dette Frugten af en lang Vinters Arbejde og skal saadan noget kaldes landlig Husflid? Er det dertil

vore Bønderpiger og Koner anvende deresnu saa rigelige Fritid, saa serdet saamænd sørgeligt ud for demogderes respektive Mænd. Forholdene er ikke

saalyse herhjemmeogvi have detsnart saaledes,at Mændenemaastoppe deres

og Børnenes Strømper, medens Konen fylder Huset medunyttige Broderier.

Ogsaa Præmierne, som ved denne lejlighed blev uddelte, forekom mig at

værei høj Grad uheldige. Der blevsaa¬

ledes tildelt en Tjenestepige en elegant broderet Lommetørklædemappe som Præmie foretStykke groftLinned; hun ejer maaskenæppeLommetørklæder til

atlæggei denne Mappe. En fattig Kone fik en lakeret Skaal til Visitkortl En tredje et paabegyndt Broderi til en ele¬

gantSofapude! Nuspørgerjeg: erdette

ikke at give den iforvejen saa stærke Hang til Luksus, fornyet Næring? Var det ikke bedre at uddele Ting, som kundeværetil NytteogGlædeog anspore til mere Flid ved næste Udstilling?

Hvorfra al denne Lyst til Flitter og Pyntkommer ved jeg kun altfor godt;

Nr. 6. _cv** {(♦w

1891.

C ^ ^SÉ^L

11. Aargang.

©rgan

Danff f?usfltbsfelf?ab.

Den danskehusflidsbevægelse blevstiftet i 1873 af lærer N. C. Rom og kapt.

Clausen-Kaas_oghavde til formålatfremme husfliden, som manafforskellige grundefandt var ensærlig positiv anvendelseafledig tid. Bevægelsensarbejde

var fra begyndelsen særlig henvendt til den jævne landbefolkning, som man ønskedeskulle bevare dehåndværksmæssigefærdigheder, dervarblevet dyrket

itilknytning tildegamle bondebrugsselvforsyningsprægedehusholdning. I ind¬

bydelsen tildetstiftende mødeiDanskHusflidsselskab hed detbl.a.:»...Hus¬

flideneridensidstemenneskealdergåetmereog mere tilbageog er påmange steder ivortland vedatuddøaldeles. De velsignede følger,somensundoggod husflid har for den enkelte og for hele folket i moralsk og økonomisk hen¬

seende, gårderved tabt... Nydelsessyge og blødagtighedhos de bedrestillede

ertrådt i stedetfordegamle dagessans for håndfærdighed ogsyssel i hjem¬

met'.«Bevægelsen fik frabegyndelsenmeget stor tilslutningi danske godsejer¬

kredse, ogi årenefrem mod 1900varskiftende godsejere formænd forDansk Husflidsselskab, der varden centraleorganisation forlandetsefterhånden tal¬

rigelokale husflidsforeninger. Kortfør1. Verdenskrig ^vardersåledesoprettet

mere end 400 lokalforeninger, hvoraf mange havde egne husflidsskoler med værkstedsfaciliteterog aftenundervisning af husflidslærere. Formentlig har op imod 100.000 danskere væretengageret i husflidssagen i en kortereeller læn¬

gere periode afderes liv. Den centrale ledelses indsats for og påvirkning af bevægelsenskete i form af uddannelseskurser for husflidslærere, i udsendelse afarbejdstegningerog instruktive bøger, i foredragsvirksomhed ^og konsulent¬

tjeneste, i udstillingsvirksomhed samt gennem det månedlige medlemsblad,

y>Dansk Husflidstidende«, der afspejlede hvilken kurs ^man fandt ønskværdig

deter de Bedrestillede i Samfundet,

som give Eksemplet. Saa længe vi ville klæde osi FløjlogSilke villevoreTje¬

nestepigerogsaahave Fløjl,omdekunne faa det, og naarFruen stadig broderer

og hækler, mener hendes Pige ogsaa at haveRetdertil. Hvordanstaar det ikke til medvoreTjenestefolk nutildags imod hvad det gjorde i Bedstemoders Tid?

Dengang var Lønnen lille, desto bedre anvendtemanden;enPigeogKarl ejede kun solide, hjemmegjorte Klæder, og saafuldtsaanette ogtækkelige ud i dissesom nui al dereskøbteTant og Pynt. Der var ikke saa meget at holde vedlige som nu, alt hvad man havde var mere varigt og trængte ikke

saatidt til Afløsning.

Hvor_mangeafvoreTjenestepigerere nui Stand til selv_{at sy}deres Linnedog strikke deres Strømper og selv om de maaske kunne gøre det, saa bringe de dog Tøjet til Syersken; man tager det ikkesaanøje med de ParØre! Og Kar¬

len køber sit Tøj »færdigsyet« hos For¬

handleren, det er »umaadelig billigt«,

men saa kan han _ogsaa sælge det til Pjaltekræmmeren,naarAaret er omme, og paa denne Maade samler man sig aldrig em»Kiste fuld af gode Klæder«,

som man gjorde i Bedstemoders Tid.

Men Bedstemoder _og Bedstefader gik

ogsaa selv i Vadmel og hjemmelavede Klæder, og Bedstemoder spandt og lod

væve, derfor havde de noget paa Kistebunden til deres Børn. Man brugte meget at give sine Tjenestefolk Vadmel _og Lærred i Løn i Stedet for Penge, det var en god Skik synes mig

og det vilde være glædeligt om denne atter blev indført. Husmo¬

deren kunde jo tage sig sin Ulejlighed betalt, og jeger vispaa hun vildesnart høste gode Frugteraf sit Arbejde; hun vildesevelklædte Folk omkring sig og

derved bidrage til almindelig Velstand.

Men skullevi ikkevære enigeom,alle-

sammen,atdetvardet vi skuldeopmun¬

tretil _og have frempaavoreUdstillin¬

ger. Og skete ikke dette bedst ved helt

at udelukke Luksusbroderi o.lign. i Lighed med, hvad der viselig blev gjort ved Husflidsafdelingen paa den store Udstilling i København 1888.

Christine Hvass.

AnnetteJensensindlæg.

Dansk Husflidstidende 1891 nr. 6

s. 46, 47.

Kvindelig Landbohusflid.

Detundrermig, atder isidste Nummer af Husflidstidende ikke fandtes et lille Svar _paa Christine Hvass,' Artikel, be¬

titlet »Kvindelig Landbohusflid«. Det

maada maaske blive tilladtmigatimø- degaa nogle afArtiklens Overdrivelser,

som det sikkert ikke _gavner Husflids-

sagen at køre op med. Jeg vil først

spørgeChr. H.om»hvorvisnarthave det saaledes, at Mændene maa stoppe deres og Børnenes Strømper, medens

Konen fylder Huset med unyttige Bro¬

derier?« Har Chr. H. virkelig set saa

sørgelige Forhold her hjemme eller er det kun et Fantasibillede? Jegmaa til- staa, at jeg aldrig harset slige Forhold i Virkeligheden, men derfor kan andre jo gerne haveet skarptØje derforeller maaske - Muligheden derfor. Jeg vil

kun protestere imod, at et saadant

Skudsmaal som Regel skal være for¬

tjent af vore »Landsby«-Kvinder. Saa taler Chr. H.omsandkvindeligHusflid

ogregnerhertil aabenbart kunVævning, SpindogLinnedsyning. Maa jegspørge:

Hvorformaavi»Landsby«-Kvinder ikke befatteosmed andetHaandarbejdeend Vævning, Spindog Linnedsyning? Tror

nogen,der liggersaadanenstorRigdom

gemti disse 3 Ting, eller skulde dervære en særlig stor Udvikling at vinde ved udelukkendeatstængesig inde med disse 3Arbejder. Jeg tillader migatmenenej.

MaajegspørgeChr. H.: Har Denogen Sindespundet Garn f. Eks. tilet Stykke Hørlærred? Det har jeg, og det var en stor Fryd, da jegvarfærdig med dette Maskinarbejde. Ja, lad voregamle Ko¬

ner, som virkelig finder Glæde ved at spindepaa deres Rok, lad dan beholde den i Fred, ^menlad os andre blive fri forden,naarvi selvmenervi kanafgøre forvort egetpersonlige Vedkommende,

atvi kanbrugevorTidog vorArbejds¬

kraft baade paa enbedre,merelønnende

og mereudviklende Maade. Og endelig:

lad osblive fri for denne gamle-men saa yndede Belæring: I skal ikke gøre

somjeggør,men somjeg siger. Lad mig, foratundgaa Misforstaaelse sige,atsaa

godtsomalle fornuftige Landsby-Kvin¬

der-ogdeterdetstoreFlertal af dem-

vilværeenig med Chr. H. i,atdet vilde

se sørgeligt ud, dersom vi ikkestopper oglapperomhele Huset, for ellers blev det saamænd ikkegjort Mændene skulde stoppe deres egne, endsige Børnenes Strømper, det har jeg aldrigset ogtror det derfor heller ikke. Nej, Mændene gik før ud af Huset, og det kan man heller ikke fortænke dem i. Men maa

jegsaaikke igenspørge: Naar vinuhar stoppet og lappet, saa hele Huset er i

Orden _ogvisaa endda kan faaen halv Times Fritid af Dagens 15-16 Timers Normalarbejdstid, skal vi saa spørge nogen om,hvad visaa maatageostil.

Jeg foretrækker at sige: væk med den selvbestaltede Myndighed, som ingen harhaft Bud efter. Jegtror, der er saa stor en Part af vore Landsby-Kvinder,

som forstaar baade at stoppe og lappe

oglære deres Døtre bægge Dele,saado¬

er ikke Fare for videre »sørgelige For¬

hold« i denneRetning, selv om vi ikke finderAnledning tilatsendevorestop¬

pede Strømper eller lappede Linned til

enHusflidsudstilling. En anden Tinger det jo, at Husflidens Venner kan finde noget mere præmieværdigt end andet,

og her har jeg lige saa lidt som noget andet fornuftigt Menneske det mindste imod, atmanpræmierer det groveAr¬

bejde eller udelukkende Stopning og

Lapning, det kanværemegetfornuftigt.

Mentroendelig ikke,atvi ikke bestiller andet end »Fritidsarbejde« med gule Blonder o.lgn. Saa taler Chr. H. om

»tildelssmagløse Broderier, bestemte til Sofapuder, Hjørnehylder, Avismapper

o.lgn.«. Nu harvi Landsby-Kvinder fra ArildsTid befattetosmedægte dansk HusflidsomVævning, SpindogLinned¬

syning, og det har ikke endnu kunnet udviklevorSmagvidere end vi kan finde

etlilleFritidsarbejde smukt,som andre kan finde smagløst. Hvad har vi saa videreat venteosaf disse »3Ting« i Ret¬

ning afenudviklet Smag ellerSkønheds¬

sans. Dersom vi ikke befattar os med andetHaandarbejde,saa erdetvistme¬

getsandsynligt,atviom ca.Tusind Aar

staarakkurat_{paa samme}Punktsomden Dagi Dag. Mon detegentlig kan betale sig, selv om en af hver 100 af os har Raad tilatanskaffeenVæv_ogkanfinde detfornuftigtatbruge den. Jeg sigerfor adskilliges Vedkommende nej. Skulde her ikkenetop væreetVidnesbyrdom, atder harværetenstorMangelvedvort tidligere Arbejde,somMaskinernenu er saa venlige at befri os fra, dersom de bare faar Lov til det for venligsindede Mennesker; viser det sig ikke tydeligt nok,atdetnetop ervorSkønhedssans, der ikkeerblevenudviklet. Chr. H. kan ikke forlige sig med disse Sofapuder, Hjørnehylder osv. (De har dem natur¬

ligvis ikke i Deresegen Stue). Jegder-

imod har haft_megenFornøjelse af slige Tingoghvadmereer: setmerevirkelig Glæde over et saadant Arbejde, som man selv kan frembringe i sin Fritid, end _nogen vil faa ved at blive gnaven derover. Og jeg har set saa meget i denne Retning hvad »Smagens«Udvik¬

lingangaar, saajegtørtro, der ikke vil behøvesmereendet»smagløst« Broderi, førdererØjeforatfrembringeetsmag¬

fuldt eller i hvert Fald smukt. Skalvisaa

ikkeværeenigeom,Chr. H.,atlade os

Landsby-Kvinder selv raade for, om vi harRaad tilatbrodere,baade hvad Tid

og Pengeangaar, paa sammeTid, som

voreærede Mænd _og Brødre harRaad til at dampe adskillige »Broderier« op i Luftformivedenkemisk Proces_gennem Tobakspiben. Jeg gaar ikke med til at kalde det unyttigt, som virkelig kan hjælpe til at bringe Hygge og udvikle Skønhedssansen ivore smaa Hjem, Jeg

tror tvertimod,ather ernogetvitræn¬

gertil Og jeg trorendvidere, atdet er glædeligt, at Udviklingen gaar fremad, selvomvoreTjenestefolk ikke faar Vadmel _og Lærred i Løn i Stedet for Penge, som de gjorde i Bedstemo¬

dersTid.

Lindemark pr.Stegei Juni 1891.

Annette Jensen.

RedaktørN. C. Romskommentar, derbragtesifortsættelseaf Annette Jensens indlæg.

Trods den unødige bidske Tone har vi ikke nægtet atgive Plads forovenstaa- endeStykke,da viansedet for godt,at enhverAnskuelse kan kommetil Orda MenvedatoptageStykketvedkender vi

osingenlunde de deri fremsatte Menin¬

ger saa lidt som vi anse det fremsatte AngrebpaaFruChristine Hvass' Artik- kel for begrundet, da Meningen med

dennevarklar nok:atLuksusbroderi_og unyttigt, smagløst Juks af »kvindeligt Haandarbejde« ikke har sin Plads paa

Husflidsudstillinger,menatdet, der her skalhædres,erdengode, gamle Husflid, baade Spindog Strikning, Stopning og Lapning. Og det synesderatværegod Mening i. Skulde detteværefor simpelt

tilatmøde_paaHusflidsudstillingenmed1

og denne opmuntre »Damehusfliden«

d.e. ØrkesløshedensDækning med For¬

arbejdelsen af unyttigt og smagløst Kram, ja saa, mener Forfatterinden ironisk, vilde visnart havedetsaaledes,

atMændenemaattestoppeStrømperne, medens Konen fyldte Husetmed unyt¬

tigeBroderier. Og den Tankeersaamæn ganskesundat holde fremDerimoder det vist langt fra Fru Chr. H.s Tanke

- saavelsomfravor-atdetskuldevære

forment den flinke Datter eller Hus¬

moder, der først har gjort helt ogrent i sitHus,atglæde signu ogdaved Ud¬

førelsen af et »fint« Haandarbejde til Prydelse forsig selv eller sit Hjem. Vi tagegerne alt ind under Husflid, hvad der kanhyggeogpyntei Hjemmet, selv

omdet ikke i Ordets egentligeForstand

er nyttigt; men vi ville bare ikke have det frem' i første Række paa vore Ud¬

stillingerogvedatpræmiere detfor¬

virre Folks Begreber om hvad det er, do-bør hædresogfremelskespaaHus-

flidsomraadet. „ ,

Red.

Christine Hvass' afsluttende

læserbrev.

Dansk Husflidstidende 1891 nr. 7

s. 52, 53.

Kvindelig Landbohusflid.

Hr. Redaktør!

Idetjeg takker Dem for Deres venlige Sindelag mod min lille ArtikkelogDeres Bemærkninger til den rette Forstaaelse

afsamme,skaljegikke undladeatsvare et Par Ord! _paa Annette Jensens bistre Udtalelser.

Intet har glædet migmere end at se etGensvar paamin Artikkel; A. Jensen

og jeg erejo enigeom Husflidens

store Betydning, det er altid noget!

Ogsaa erdet jo godt,atenDiskussion kan kommeiGangomMidlerogMaade

at fremme denne_paa. Rigtignok kunde jeg fristes til med Hostrup i »Genbo¬

erne« at sige: »Madamen maa endelig tjene mig i ikkeatblive arrig!«

Vi kunne let blive enigeom - ingen skal være mere villig til at erkende det endjeg^-atalgod Benyttelse af Fritiden

er Husflid, men naar vi ville hæve denne ved Præmiering og Udstil¬

linger, dä tænke vi dognærmestpaade

smaaogfattige i Samfundet;ogligesom ingen Landboforening vilde give den Husmand Præmie, der dyrkede lutter Zirplanterpaa sin Jordlod, ligesaalidt bør Husflidsforeningen give de Smaa- kaarsfolk Præmie, hvordet ses, atFri¬

tiden anvendes tilLuksusgenstande, saa

længe der trænges til Nødvendigheds- gjenstande. Og harend den, der færdedes idestoreLande, faaetetandet Syn paa

Sagenend viHjemmefødninger,saa maa

vi,saalængevoreForholderesaa smaa og snævre, indskrænke voreFornøden¬

heder. Havevi Raad tilathaveLuksus^

genstande, daer det enandenSag. Det

er tydeligtatmærke,at A. Jensenlever

havendeBefolkning. Mine Forhold have bragt mig i Berøring med en stor Mængde fattige Arbejderfamilier og en endnustørreMængde Tjenestepiger, ud- gaaede fra de fattigste Hjem. Jeg kan talemed alErfaring^-jeg harikke kendt

eet,men mangeHjem, hvor Mandenvar den, som holdt sammen paa Klæderne til sigog Børnene; oghvormangeTje¬

nestepiger gives der desværre ikke,som

hverken kunnestrikke ellerstoppe,end¬

sige sy et StykkeLinned selv, men saa kunnede tilGengældnæstenalle hækle Blonder. Enstor Del, kun halvt tillærte Sypiger,ernæresig udepaaLandet ved

at syfor TjenestepigerogBønderkoner.

Menharjegsaaledes kendtmangedaar- lige Hjem, saahar jegogsaahaftmegen Glæde_{og megen}Tilfredsstillelse ved at giveVejledningogAnvisning,ogjeg har

set mangen en Husmandskone tagesig

sammen og i faa Aar forandre hele HjemmetsUdseende fraet snavset,uor¬

dentligt Kammer til en venlig, renlig Stue med gode Sengklæder, velklædte Børn og da er Sansenfor at hygge og pynte i Stuen ogsaa snart kommet: et pænt Sengeomhæng, etrent Gardin, og saa ser jeg ingen Ulykkederi,menglæ¬

der mig derover, ja vilde endogsaa selv

gerne forære saadan et opadstræbende HjemetStykketilenHjørnehylde!

Det er mig meddelt, atmin lille Ar¬

tikkel, har den end vakt Bitterhed paa eet Sted, saa har den i hvert Tilfælde fundet Forstaaelseandre Steder _ogved

en Udstilling lokketen hel Del Vadmel

og Dynetøj af de husflittige Koners Skuffer; thi sikkerterdet,atden kvin¬

delige Husflid blomstrer mangeSteder

i det stille udenatvides,for deter des¬

værre saa, at mange ligesom undse sig

overdenneVirksomhed, fordi denanses sometTegnpaaFattigdom-mendette

maa ikke være Tilfældet. Ingen bør skammesigoveratarbejdeogstride for

atbetale hver sit-derernok, jaaltfor

mange, derivoreTider leve afat gøre Gæld; deteretsørgeligt Tidernes Tegn

og bringer hverken Lykke eller Fred i Hjemmene. Erindrende de gamle Ord:

»Jeg Rokke ogKvinder bestandig skal

hædre ^- iøvrigt: jo mindre de høres, desbedre!« harjeg selvidemangeAar, sidenjeg som ungHusmoder begyndte

atvirke med Husfliden i mitegetHjem, holdt mig tilbage; men vidende, at Eksemplet smitter, er jeg traadt frem

paaUdstillinger med mine Arbejder, til¬

bydende enhver, som kunde ønske det, min1Vejledning,menaldrig har jeg tænkt

paa at optræde med »selvbestaltende Myndighed«.

Husfliden skal kun avle Fred_ogVel¬

signelseogkunved fredsommelig Sam¬

arbejde kan denne for Fædrelandet og

særlig for desmaai Samfundetsaavig¬

tigeSagfremmes.

Randrup, i Juli 1891.

Christine Hvass.

Christine Hvass(f.1853)ogjægermesterF. T. Hvass (f. 1842), Randrup Gods,

Himmerland.Beggeægtefæller^varstærktengageretihusflidssagen. F. T. Hvass tog således i 1888 initiativet tiloprettelse af en lokal husflidsforening. Ægte¬

parret var også kulturhistorisk interesseret og støttede Dansk Folkemuseum

med_{gaver og}oplysninger.

Socialpædagogiske motiver

Med Christine Hvass' afsluttende takkeskrivelse tilredaktøren endte debatten mellem de tokvinder. Det var Annette Jensens indlæg, der betegnede noget enestående i bladets historie, fordi det prøvede at forklare og forsvare nogle

interesser_ogholdninger, dervarhusflidsbevægelsens ledelse klart imod. Hendes indlæg har imidlertid næppeændret ledelsens holdning det mindste - ja helt symbolsk bragte Husflidstidende i april 1900 påny Christine Hvass' læserbrev

- men nuuden Annette Jensens kritiskebemærkninger.

Nårman nærmere vil forstå de tokvindersmeningsforskelle, måman ind¬

ledningsvis være opmærksom på forskellen i deres geografiske baggrund. An¬

netteJensen stammede fra denfrugtbare ø Mønmed dens mangevelstillede gårdmandsfamilier. C. Hvass boede i denmagre,hedeprægede del af Himmer¬

land, en egnmed mangefattige småbrugere. Hertil kommer, at bønderne på

densjællandskeøgruppei modsætning til størstedelen af Jylland havdeen gam¬

mel tradition for finere sy- ogbroderiarbejde(f. eks. hedebosyningen). I Jylland

var der egne,hvor kvinderne overhovedet først begyndte at brodere omkring

1900(1).

Christine Hvass' modstand mod landbokvindernes broderiinteresse skyldes dog næppe alene hendes lokale baggrund. Hun nævner selv, athusflidsbevæ¬

gelsens ledelse ved denstorenordiske husflidsudstilling i 1888principielt afviste

atudstillebroderiarbejder. Man må nok erkende, atC. Hvass' holdningerog

synspunkternæppeerhverken egnsbestemte eller afsærlig personligart. Deer

snarereblotudtryk foren almindelig accepteretopfattelseblandtmangeaf de mennesker, ofte af borgerlig herkomst, der var engageret i eller havde nær

tilknytning til husflidsbevægelsens ledelse. Som tidligerenævntvardenne i høj gradprægetaf mennesker fra godsejerkredse. Ikke blotvar skiftende godsejere

formænd forbevægelsen i tiden 1872-99, ^men desudenmå det ikke glemmes,

at mange godsejere rundt om i landet stod i spidsen for de lokale husflids- foreninger-det gælder således også Christine Hvass' mand, jægermester F. T.

Hvass, der i 1888 havdetaget initiativet til det stiftende møde til denlokale forening(2).

Hvad var baggrunden for, at de ledende i husflidsbevægelsen ikke kunne glæde sigover,atlandbokvindernetrods tidernesskiften stadigvarinteresseret

i tekstil husflid- omend det ^nu i stigende grad var broderi og andet finere håndarbejde af nogenlunde samme art, som kvinder i borgerligt miljø længe

havdedyrket? Hvorforvardet, som var enrespektabel husflidssyssel i borger¬

ligt miljø ikke påsammemåde acceptabelt, når det blev drevet af den jævnere landbefolkning? (3). Der ersikkert flere grunde hertil. Christine Hvasserselv

indepå den vigtigste årsag med ordene:»...al god benyttelse af fritidenerhus¬

flid, mennår vi ville hæve denne vedpræmiering ogudstillinger, da tænkevi dognærmestpåde småogfattigei samfundet.«Detskal her erindres,atstørste¬

delen af Christine Hvass' førstelæserbrev netop er præget af omsorg for den jævnelandbefolkning^-ogikkemindst deungetjenestefolk (4).

Husflidsbevægelsenhavde nemlig ikke blot til formål atfremmehusflid af enhverarttil glæde for hvemsom helst. Man prioriterede visse husflidssysler

^cfenbtgørelfe.

Stubeinarf $u£fltb£jfø(c SJtøctt

tilfctjber

fra -Jlobemfcer UttberöiSittng i foinbeligt føaattb* i

arbejbe font ©uejt^crf^ning (Ijeri inbfeefattet alt f)Uab ber fjenljører unber Sinnebføntng

tit.), ©trifning, betsotå

@freeberft)ning, forfMige minbre #uSflib8arfeejber, Rafling, Itbftøring i £r<t (9lftnueftiten), (Spaanftetnittg, ©mtjrna*

öceOnittg (paa ©pjcelb

Støfc), $iTering, ^arbattgerftjning,

£5rfi§, $ni)tning, UtiiDling

Ihtnftbroberi. 3 iftouember

SRaaneb

giöeS

£utfu§ ttteb frit Salg mellem be forjfefttge Strfajber. £il Ifte januar ^aafieg^nbtes

2—3 3Jlaaneber§

$urfu§ efter

Mtemattjt Unberbt§ning§£ran, Ijoorbeb ber fra S3egt)nbelfe§grunbette

graboté frem til be finere Slr&ejber. gor $oft, 23olig

Unberb tätting 30 Är.

Sftaaneben.

©engftæber mebbringeS.

Snbntelbelfer mobtageS af 2tnnette $enfen.

Annonce iDanskHusflidstidende, sept. 1890. Annette Jensen drev i nogle år i 1890-erneenhusflids- eller håndgerningsskoleiudkantenafStege. Annoncen må, bevidst eller ubevidst, have virket som en provokation for de ledende indenfor husflidsbevægelsen, idet hun netop tilbyder undervisning i alle de håndarbejdssysler (svejtsersyning, hækling, smyrnavævning, filering og kunst¬

broderi), somman ikkeønskede landbokvinderne skulle befatte sig med. Det

var på højskoler ogprivate kursersom dette, at døtrefra demere velstillede landbohjem kunne lære de ^nyekøbstadsprægede håndarbejdsformer. Annette Jensenvariøvrigtenmegetflittigmeddeler til folkemindesamleren Evald Tang

Kristensenm.fl.

højere end andre, og man prioriterede arbejdet for visse samfundsgrupper højst. Fra begyndelsen var et af de vigtigste mål atfremme husfliden som et middel til ophjælpning af den jævne landbefolkning. Husflidsbevægelsen var

enslags hjælp til selvhjælp ^ogkan i den henseende ^ses i sammenhængmed

andet af samtidens privatetablerede sociale hjælpearbejde, bl.a. godsernes

syge- oglivsforsikringsordninger (5).

På denbaggrund fandt^mandet afstorværdiatbevarebondebefolkningens gamle husflidstraditioner med hjemmetilvirkning afgarn og tekstiler, medens

manomvendt måtte finde f. eks. broderi- oghækleinteressen værdiløs eller ska¬

delig for det sociale arbejde blandt den jævne landbefolkning (6). Det syntes megetvanskeligt atvende udviklingen ^ogfå landbefolkningen til at forstå det uheldige i demerelystbetonedeogkøbstadspåvirkede håndarbejdssysler, men

manhavdedog udtænkt optimistiske planer i den henseende:

Ienlængere artikel i Husflidstidende i 1881med titlen »Husflidens betydning

for arbejderen på landet« klager N. C. Rom over, at bondebefolkningen har opgivet dengamle tekstilhusflidogikke mindst, atskikken ataflønne tjeneste¬

folkene med hjemmelavede tekstilerer ophørt. Han beklager, atdaglejerneog

tyendetnu foretrækkeratkøbe detmerestadsagtige, maskinfremstillede »godt¬

købstøj«, der med sin ringe holdbarhedsnart varpjalter, manend ikke evnede

atrimpe sammen,fordi der ikke fandtesnogenfornuftighåndarbejdsundervis- ning ved almueskolen. Både i emnebehandling og ordvalg synes der at være

lighed mellem denne artikelogChristine Hvass' læserbrev fra april 1891. Sand¬

synligheden for, at ChristineHvasshar ladet sig inspirere af denne artikel, er af interesse i forbindelse med den idé, N. C. Rom fremsætter i sammeartikel:

»Denmindreoplyste del af befolkningen eri reglen tilbøjelig til i det ydre at efterligne oglade sig påvirke af de bedrestilledeogmere oplyste medborgeres

færd. Det^erderfor ivirkeligheden afstørstebetydning for udbredelsen afsans for husflid, at disse samfundsklasserlægger deltagelse for dagen for husflids-

sagenved så vidt muligt selvat gå i spidsen. Optagermanigen hørdyrkningen

oglinnedtilvirkningen, går husmoderen selv igen medsit hjemmespundne hør-

oguldgarn tilvæveren foratfå sit hjemmelavede lærred, vadmeloghvergarn

til sineklæder,gørdenmereoplysteogdannede delaf samfundet dette,så skal

det sikkertmereend alleformaningerogforestillingerbidrageovermådemeget til atvækkesansen for husflidssagen. Detbehøver jo blot atblive»moderne«

at»gøretøj« blandt de rigeogfine, så vil detsikkertsnartblivedet blandt de fattigeogsimple,hvor husfliden vil blive tilmestvelsignelse« (7).

Christine Hvass tog medstor energi denneudfordring op og høstede da også

i Husflidstidendes spalter storanerkendelse for sin indsats. I 1888 havde hun

indsendt sit husflidsarbejde til den store nordiske husflidsudstilling i Køben¬

havn,endel afDenstorenordiskeindustriudstilling.

Iforbindelse med anmeldelsen afudstillingen iHusflidstidendefikChristine

Hvass denmestrosende omtale:

»Der ermeget smukt oggodt arbejde i den kvindelige afdeling, men derer især _{et nummer,} der har tiltrukket sig min opmærksomhed, ^{og som}jeg gerne

ville, allebesøgendes opmærksomhed skulle henledes på. Deter nr. 329, jæger-

mesterinde Hvass fraRandrup ved Skørping, der udstiller englimrende dejlig samling af prøver af »hjemmegjort« tøj, hvergarn ogtæpper, som hun selv, selvfølgelig ved hjælp af sine piger, har udført,det^er dedejligste tøjerogtæp¬

per.Deterblevet mig fortalt,atjægermesteren går selv ienhjemmegjort dragt

ogjægermesterindeni enditto kåbe... Determig bekendt, atfru Hvass' tøj virkeligertilvirket ihjemmet fra ende til anden. Så harsammedame udstillet

endrengedragt, hjemmetilvirket fra råstoffet af, oglige til drengen kanputtes iden,enkåbe,^enhat,enkasket, køretømmer, strømpebåndosv. osv.altsmukt

Nationalmuseet besidder 4 mønsterbøger, ^som fru Hvasshar anvendt til ind- klæbningafprøver af de forskellige hjemmegjorte stoffer, som hun lodfrem¬

stillepå godsetog egnentil brug for familien på Randrup. De fire røde bøger medsammenfoldelige papsider er mærket C. Hvass, Randrup og indeholder

59stofprøver. De ældstestoffer angivesfremstilleti1876, deyngstei1892. Det fremgåraf fru Hvass' håndskrevnenotater under stofprøverne, atgarnettil de forskelligestoffer dels er spundet på selve godset bl.a. af mejeripigerne, og dels af husmandskoner på egnen. En del garn har været plantefarvet i bl.a.

valnød og egeblade. Ingen af stofferne er tilsyneladende vævet på Randrup.

Dernævnesforskelligevævere og væversker fraegnen.En husmandskone Else

MarieGuldbæk,St. Kongerslev Hede har såledesvævetenstordel af stofferne.

Familien Hvass har anvendt dehjemmegjortestoffertil såforskellige tingsom

f.eks.: Herretøj, rejsekappe, sofabetræk, drengetøj, fodposebetræk, vognbe¬

træk, vintergardinerogunderskørter. Påmangeafdeyngstestofprøveroplyses

om stoffets bredde og pris pr. alert, d. v.s. formodentlig den pris fru Hvass har måttet betale iarbejdsløn.Forskellige oplysningeribøgernetyder på,atfru

Hvass harforetagetindklæbningeniårene lige omkring 1890. Omenstofprøve

af en »DameRejsekappe«. hedder det bl. a.: »Far med på den Nordiske ud¬

stilling 1888iKjøbenhavn.«

oggodt.PåRandrup lader det til,manhar forstået,atdet gjælderomat»sanke

de tiloversblevne stykkersammen, atintet spildes«. Derfor tilvirker man selv

krølhår affæhårene,tæpper af kludeogopkradsede gamle trøjer, skrubber af

ribberne, derblivertilbage, når dunene rives af destørrefjer af ænderog gæs, sæbe af affald _og selvdøde dyr. Gid dog mangen husmoder ville se på fru

Hvass' arbejderogtageeksempel deraf. Den skilling, konen ^{sparer, er} ligeså godsomden,mandentjener« (8).

Fru Hvass' succes ved den store udstilling i København har formodentlig givet hende ekstra lyst tilat fortsætte ad den vej, somN. C. Rom havde anvist

i sin artikel i 1881: I Husflidstidendes septembernummer 1888 offentliggøres

etbegejstret brev fra ChristineHvass i enartikel medtitlen »Gaahen oggjør ligesaa«: »... Jeg skal heller ikke lægge hænderne i skødet for fremtiden, blot

Gud vilgive migogmine helbred. Jeger nuopfyldt af den helesag, da jegtil

fulde indser densstorebetydningforvortlille land. Blandt de velhavende her påegnenstår jegnæstenganskeene ogmå ofte døjespydigheder; det hjemme¬

lavedetøj erfor dyrt, det kan ikke betale sig, detergrimtogklodsetosv.Men

de fleste småkårsfolk, som kenderpengenes værd, de giver mig altid ret, og hos dem finderjeg altid hjælp, når jeg ikke har hjælp nok i mineegne piger.

Menikkesandt, det^erdogosbedrestillede isamfundet,somskalgåforanmed

vort eksempel. Al ufornuftig luksusogødselhederkommet fraoven af,også

må detsammeblive tilfældet iretningaf flidog sparsommelighed« (9).

I artiklen »Gå hen_oggjør ligeså« fik Christine Hvass selvsagtmangerosende

og opmuntrende ord for sit brev. En bevaret samling af fru Hvass' prøver af hjemmelavet tøj viser,athun også efter 1888-udstillingen lodgøretøjpå Ran¬

drup trods spydigheder fra visse afegnensfolk.

Den senere skovrider Jens Hvass (Rold Skov) besøgte ^som ganske ung

omkring 1910 sine slægtninge på Randrupog erindrer endnu ^somnoget sær¬

præget, hvorledes Christine Hvass stadig lod spinde, brygge ogbage rugbrød på godset. Få årsenereflyttedefruHvasssammenmed sinmand til Hellerup,

efteratgodsetvaroverdragettil den ældstesøn (10).

Nationairomantiske-æstetiskemotiver

Christine Hvass' indsats for husfliden, således som denkom til udtryk i hen¬

des alsidige hjemmefremstilling af tekstiler m. m., er af husflidsbevægelsens

ledelseblevetbrugt sometpædagogisk eksempel (jfr.artiklen »Gå hen oggør ligeså«) i bevægelsens socialpædagogiske arbejde for den jævnelandbefolkning.

Deterligeledes det socialpædagogiske aspekt Christine Hvass selv fremhæver

i sinelæserbreve fra1891,ogdeteri åreneopmod 1900 detdominerendeargu¬

mentibevægelsens kamp mod landbokvindens borgerligt prægedebroderi-og hækleinteresse.Bag denne kamp lå dog sikkert allerede fra begyndelsenetandet

motiv^-nemlig nationalromantiskeønskerombevaring af dennationalefolke¬

kultur.

Med den stærkt voksende nationalfølelse i 1800-årenes 2. halvdel fulgte et