Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Eventyrenes bibliotek i Odense

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

U e n i g h e d i H B o m a n b e f a l i n g a f O K ’ 0 5

S t a t s g r u p p e n å b n e r f o r n y e m e d l e m s g r u p p e r B i b l i o t e k a r b a g o m b u d s m a n d e n s n y e C M S

6 2 0 0 5

30 .m ar ts 200 5

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk

Sine Lindegaard Fogh-Nielsen, Danmarks Biblioteksskole Tlf. A: 32 58 60 66, P: 29 86 27 17

E-mail:sfn@db.dk

Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk

Jette Rasmussen, Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner

E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 Mia Sørup, Roskilde Bibliotek Tlf. A: 46 31 50 49, P: 32 54 55 64 E-mail: mias@roskildebib.dk Karsten Thomsen, Gentofte Bibliotekerne Tlf. A: 39 48 75 66, P: 32 84 27 06 E-mail: kartho@mail.dk

Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Jonas Thing Bech, karriererådgiver, jtb@bf.dk

Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk

Konsulenter, løn- og ansættelse :

Karin Madsen, privatområdet. Københavns amt, kvm@bf.dk Lone Rosendal, Kbh./Frb. H:S. Frederiksborg, Nordjyllands, Sønderjyllands amter, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, Roskilde, Fyns, Århus og Ringkøbing, Bornholms amter, sht@bf.dk

Tina Louise Olsen, Viborg, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Vestsjællands, Storstrøms amter, tlo@bf.dk Ulla Thorborg, statslige område, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 10.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

det mener bf’s hovedbestyrelse

BF's overenskomstresultat er tilfredsstillende. Der er sikret generelle lønstigning- er af en størrelsesorden, som vi ikke har set på det offentlige arbejdsmarked siden 1987. Generelle lønstigninger, som for BF's vedkommende, også kommer de overenskomstansatte medlemmer til gode.

Kandidater på trin 8 er samtidig sikret en lidt højere lønstigning end de øvrige trin. Sidst men ikke mindst er der givet ét løntrin ekstra til samtlige tjenestemænd.

Derudover er der en række forbedrede betingelser vedrørende barsel og adoption. Et vigtigt skridt i forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet. Endvidere er der givet løngaranti til offentlige ansatte i relation til strukturreformen. Endeligt har vi har sikret bedre kontrol med midlerne til lokal løndannelse.

BF's hovedkrav var et tillæg til tjenestemændene svarende til det, de overenskomstansatte medlemmer fik ved de seneste overenskomstforhandlin- ger. Både på de statslige og (amts)kommunale om- råder. Her ved udgangen af februar 2005, hvor de samlede OK-forhandlinger er afsluttet, kan hovedbestyrelsen konstatere, at kravet er blevet delvist imødekommet. Delvist, fordi der ikke var midler nok til et tillæg til tjene-

stemændene i (amts)kommunerne af den størrelse, som BF havde stillet krav om, og delvist fordi kravet på det statslige område ikke er blevet færdigforhandlet.

De (amts)kommunale forhandlere var på mange områder afvisende overfor centralt aftalte tillæg. Alle tillæg ønskedes lagt ud til lokale forhandlinger. Men det lykkedes BF at forhandle vores tjeneste- mandskrav, som et centralt aftalt tillæg til grundlønnen på cirka 3.500 kroner i nu- tidsværdi. Det var hvad BF's lønsum kunne række til. Samtidigt lykkedes det at få gjort kulturforvalter-, overgangs- samt vagttillægget for tjenestemændene pensionsgivende.

Udover tjenestemandskravet var for- bedring af vagttillægget, herunder særligt søndagshonorering, også prioriteret af hovedbestyrelsen. Men her var arbejdsgiverne ubøjelige. De ville ikke røre ved vagttillægget men foreslog omvendt, at tillægget bortfaldt og blev lagt ud til lokal forhandling. Tilbagefaldsreglen sikrer samtlige bibliotekarer, der har aften, weekend- eller bogbusvagter et årligt til- læg på 5.000 kroner. Denne sikkerhed ville BF ikke give afkald på, idet BF ken- der den manglende arbejdsgivervilje til at indgå lokale aftaler.

Statens forhandlere har generelt været afvisende overfor krav fra samtlige organisationer, der vedrørte nye centrale tillæg eller forhøjelse af eksisterende tillæg/slut-

trin på lønskalaerne.

Staten viste en vis imø- dekommenhed overfor vores krav, såfremt BF ville frasige sig bestem- melsen vedrørende bevarelse af tjenestemandsan- sættelse ved stillingsskift i staten. Modkravet kunne BF ikke tilslutte sig, hvorfor det statslige resultat ikke er forhandlet færdig og skal forhandles i den kommende overens- komstperiode. BF ønsker dog en medlems-/TR- debat om situationen inden forhandlingerne genoptages.

10 ud af hovedbestyrelsens 11 medlemmer anbefaler derfor det samlede overenskomstresultat til vedtagelse. Vi gør det i en forvisning om, at resultatet var det mest optimale i den nuværende situation.

Men vi gør det også velvidende, at der fortsat er uløste problemer på statsom- rådet – og velvidende, at arbejdsgiverne fortsat har sikret sig lokal løndannelse som løninstrument. Men her vil BF over- våge meget nøje, at de afsatte midler også anvendes efter hensigten og kommer så mange som muligt til gode.

PERNILLE DROST

OK-resultat tilgodeser BF’s tjenestenemænd

Forsiden: Fotograf Heidi Lundsgaard har fanget H. C. Andersen midt i et af hans livs eventyr på Niels Larsen Stevns’ freskomaleri i Mindehallen ved digterens bibliotek.

(4)

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Sakena Ali, Anna Skov Fougt, Karin Maan, Mai-Brit Nielsen, Jette Rasmussen og Nina Rise Tryk: KLS Graﬁsk Hus A/S

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 420 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iﬂg. Dansk Oplagskontrol: 6.573

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

6 5

11 12

14 16 18 24 26

Usikkerhed om lektørers fremtid Eventyrenes Bibliotek i Odense

Bibliotekspressen har besøgt H. C. Andersens eget bibliotek i Odense i anledning af digterens 200 års dag.

BF skal ud af overhalingsbanen

Søren Kløjgaard stemmer – som det eneste hb-medlem – nej til OK ’05. Det går for stærkt med Ny Løn, mener han.

BF’s overenskomstresultat 2005

BF er tilfreds med overenskomstresultatet, som giver bedre barselsvilkår og sikrer reallønnen. På det statslige område er forhandlingerne endnu ikke afsluttet.

De fleste tr’er siger ja til overenskomsten Synspunkt: Bibliotekerne i en mellemtid

Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl, om bibliotekernes aktuelle tilstand.

Statsgruppen i bevægelse

Reportage fra Statsgruppens generalforsamling 2005.

Hvordan rimer struktur på kultur?

Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Odense.

Let tilgængelig trods polariseret brugergruppe Folketingets Ombudsmand har fået ny hjemmeside og nyt CMS. Bibliotekar Naja Slyngborg fortæller om processen og overvejelserne bag.

I DETTE NUMMER:

Nye stillinger 20 Personnyt 23 Debat 28

Aktivitetskalender 31

11

6

26

(5)

Globalt overblik

Portalen Global.dk, der gik i luften 2. marts, har som formål at skabe overblik over nyheder, job og arrangementer fra det danske udviklings- og menneskerettig- hedsmiljø. Bag portalen står en forening med 62 medlemmer blandt andet Folke- kirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. Se mere på www.global.dk. ■

Bedre søgemuligheder på Folketingets Bibliotek

Brugere af Folketingets Bibliotek har indtil nu selv skullet angive, hvilken kilde de ville søge efter informationer i. Fremover kan de nøjes med at angive et søgeord og herefter få præsenteret alle tilgængelige kilder.

- Dermed vil de opleve, at der findes meget mere relevant materiale, end de er klar over, og som de aldrig tidligere vil have været i stand til at finde. Oven i det vil systemet både kunne søge i vores trykte som elektroniske kilder, fortæller Lene Jakobsen, bibliotekar på Folketingets Bibliotek.

Søgningerne foregår via Folketingets Intranet og vil være til gavn for både poli- tikere, partiansatte og medlemssekretærer.

Det er et skifte fra systemet Mikromarc til Fujitsus eLib, der har gjort Folketingets Bibliotek i stand til at servicere sine brugere endnu bedre.

lerche

Studerende inviteres til Fagligt Landsmøde

BF's hovedbestyrelse vil indbyde 20 stu- dentermedlemmer af BF til at deltage i ef- terårets faglige landsmøde, som i år finder sted i Vingstedcentret ved Vejle i oktober.

Forslaget blev rejst af hb-medlem Lis Nielsen i februar, og det fik bred støtte blandt andet fra det nyvalgte hb-medlem Sine Lindegaard Fogh-Nielsen. Hoved- bestyrelsens beslutning i sagen er truffet på baggrund af, at alle medlemmer af BF i princippet kan deltage i Fagligt Lands- møde, men der reserveres 20 pladser til studerende.

BF vil skrive til studentermedlemmerne og invitere dem til at deltage i landsmødet, hvor politikerne og BF's sekretariat har lagt et fagligt ambitionsniveau, der skal være mere udfordrende end i 2003.

hermann

BF skal have stemmesedlerne fra den vejledende urafstemning senest den 31. marts. Derfor kan Bibliotekspres- sen desværre ikke bringe resultatet af afstemningen i dette nummer, der udkommer den 30. marts.

Hvis medlemmerne vælger at stemme nej, bliver der indkaldt til et ekstraordinært hb-møde. Her beslut- ter hovedbestyrelsen, om den vil følge medlemmerne og også sige nej til det overenskomstresultat, man ellers i første omgang har anbefalet medlemmerne

- Susanne Brøgger forvandler virkelighed til historier, mange forskellige historier og beretninger. Hele skaberværket er et post- moderne projekt, præget af denne vekslen mellem virkeligheder, sagde Danmarks Biblioteksforenings 1. næstformand, tidligere kulturminister Grethe Rostbøll blandt andet i sin tale på biblioteks- foreningens årsmøde i Odense, inden Su- zanne Brøgger modtog Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris på 25.000 kroner. En glad Suzanne Brøgger sendte straks takken videre til Fandens Oldemor.

- Altså, hende, vi ifølge H. C. Andersen skylder alle eventyr, sagde Suzanne Brøg- ger og fabulerede dernæst frit over Ander- sen og hans eventyr.

På årsmødet blev Læsernes Bogpris ud- delt for anden gang, og Bjarne Reuter fik prisen for Løgnhalsen fra Umbrien, og fik tilmed store ord med på vejen af kulturminister Brian Mikkelsen (K), der sagde, at han læste Reuter i sin ungdom og stadig gør det. Dernæst fik Reuter ordet:

Hvis det bliver et nej til OK-05

at stemme ja til. Til TR-landsmødet i Vejle den 14. marts konstaterede BF’s formand Pernille Drost, at selv om hun ikke kunne bestemme, hvad den samlede hovedbestyrelse ville sige til et nej fra medlemmerne, så ville hun opfatte det som kæphøjt af en hovedbestyrelse ikke at tage vælgernes dom til efterretning.

Vælger hovedbestyrelsen også at sige nej, tager man det nej med til AC, men vælger et flertal af AC-organisationerne at sige ja, så er det stadig et ja til overenskomsten. ■

Brøgger og Reuter i prisregn

- Dette er jo en ung pris, men man kan kun håbe, at den vil få mange år på bagen, fordi den i sin opbygning forener de sag- kyndiges dom med brugernes ditto, sagde Bjarne Reuter blandt andet.

Prisen uddeles af Danmarks Biblioteks- forening og Berlingske Tidende.

hermann

Suzanne Brøgger takkede både H. C. Andersen og Fandens Oldemor for Edvard Pedersens Biblioteks- fonds forfatterpris på 25.000 kroner, som hun fik overrakt af Danmarks Biblioteksforenings 1. næstformand, Grethe Rostbøll.

Foto: Heidi Lundsgaard

Bjarne Reuter fik Læsernes Bogpris på 50.000 kroner for romanen »Løgnhalsen fra Umbrien«.

Foto: Heidi Lundsgaard 4 bibliotekspressen 6 · 2005

(6)

Drost går i rette med Fogh

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lagde i sin tale ved Folketingets åb- ning vægt på, at vi får brug for flere gode forskere og ingeniører, hvis vi skal styrke Danmark som et vidensamfund.

BF’s formand Pernille Drost, mener, at statsministeren tager fejl.

- Anders Fogh hænger fast i et forældet syn på vidensamfundet. Hans billede af vidensamfundet kredser tydeligvis omkring noget med nye højteknologiske op- findelser og storindustri. Det er et alt for snævert syn på, hvad viden er. Vidensam- fundet handler om at have en veluddannet befolkning, der kan håndtere viden. Som er oplyst og tager stilling, siger Pernille Drost i en pressemeddelelse fra BF.

Vidensniveauet i den brede befolkning berørte statsministeren også i sin åbnings- tale. Han argumenterede for, at det faglige niveau i folkeskolen skal hæves. Eleverne skal have deres paratviden styrket. Også her er Pernille Drost uenig i statsministe- rens fokus:

- Det er selvfølgelig vigtigt at vide så meget som muligt om verden. Men jeg vil mene, det er endnu vigtigere at have de rigtige redskaber til at tilegne sig den viden. Vi skal ikke have en uddannel- sessektor, der gør danskerne uovervin- delige i Trivial Pursuit.

- Man skulle hellere satse på at give eleverne i folkeskolen nogle bedre infor- mationskompetencer. Gøre dem i stand til at finde, bruge og vurdere informationer kritisk - så de kan begå sig i et foranderligt samfund, hvor paratviden har en kort le- vetid, mener formanden. ■

Britisk it-oprustning på bibliotekerne

I Storbritannien har man investeret 20 millioner pund i it til landets biblioteker og opkvalificering af landets 40.000 bibliotekarer. En evalueringsrapport viser, at investeringen både har resulteret i nye opgaver og nyt jobindhold for bibliotekarerne, men også fået dem til at se nye ud- viklingsmuligheder for både bibliotekerne og deres egen karriere.

Hovedindsatsen i projekt Peoples Net- work har for det første været at sikre it- infrastruktur i form af pc'ere og adgang til internettet på bibliotekerne. Samtidig har man opkvalificeret bibliotekarerne, så de kan hjælpe brugerne. ■

Rygterne om at Dansk BiblioteksCenter, DBC ønsker at supplere eller måske endda erstatte det nuværende lektørkorps med et samarbejde med centralbibliotekerne, er ikke grebet ud af det blå. DBC har lavet en undersøgelse blandt bibliotekerne, hvor tilbagemeldingen har været, at lektørudta- lelserne trænger til fornyelse. Herefter har DBC kontaktet centralbibliotekerne for at iværksætte et projekt, hvor centralbibliotekerne – mod betaling – skal være med til at etablere en materialevalgsinformations- base. En base, der tager sit udgangspunkt i den nuværende Lektørbase, men samtidig styrker bredden og formidlingsaspektet.

Det har fået lektørerne til at frygte for en fremtid, hvor de reelt kan miste deres bijob som lektører, men blive bedt om at udføre det samme arbejde på biblioteket for deres normale løn eventuelt med et ekstra funktionstillæg. Omvendt skrue- brækkeri er et udtryk, der går igen.

Bekymringerne blandt lektører har fået DBC til at sende et brev ud til lektørerne.

I brevet slår man blandt andet fast, at »ini- tiativet i forhold til overbygningsbiblio- tekerne absolut ikke skyldes utilfredshed med lektørernes indsats« og at »omfanget af et evt. samarbejde pt. er ukendt og ikke nødvendigvis helt vil kunne erstatte lek- tører«.

Carsten Andersen, der er direktør i DBC’s Datavision, forklarer, at DBC ønsker at videreudvikle og modernisere Lektørbasen.

Usikkerhed om lektørers fremtid

Brevet fra DBC bliver af lektører beskrevet som meget uklart, men indtil videre må de vente med at få yderligere afklaring til midt i april, hvor DBC har indkaldt til et møde i Odense.

Indtil videre har centralbibliotekerne ikke sagt ja tak til at deltage i projektet.

Det bliver taget op på et møde senere på måneden, men flere centralbiblioteker har meldt ud, at de frygter, at ordningen langt fra vil blive en økonomisk gevinst for bibliotekerne.

Bibliotekarforbundet er orienteret om sagen, men da BF ikke har forhandlet en overenskomst mellem lektører og DBC, kan BF ikke gå ind i sagen. Alligevel skal forretningsudvalget diskutere sagen på et møde den 15. marts.

- Rent ansættelsesmæssigt kan vi sand- synligvis ikke gøre så meget, forklarer fu- medlem Søren Kløjgaard.

Han kan sagtens følge lektørerne, som blandt andet er bekymrede for, at de ansatte på centralbibliotekerne ikke vil læse bøgerne i arbejdstiden, men tage dem med hjem. Søren Kløjgaard nævner, at BF blandt andet kan skrive ud til centralbibliotekerne, men han vil ikke lægge sig fast på, hvordan eller om BF overhovedet skal reagere.

- Om BF skal fare ud med bål og brand – det er jeg i tvivl om. Vi ved ikke nok om sagen endnu, forklarer han.

lerche

Send en mail til:

bibliotekspressen@bf.dk

Dansk BiblioteksCenter overvejer at lade Centralbibliotekerne stå for det arbejde, der hidtil har været udført at lektørerne. Lektørerne frygter, at det vil medføre en slags omvendt skrue- brækkeri. Foto: Jakob Boserup

(7)

Eventyrenes bibliotek i Odense

Unikke værker af H. C. Andersen på 123 sprog står bag låste glaslåger i forfatterens hus i Odense. Bøgerne lånes dog ud til forskere. De kommer fra hele verden for at studere den 200-årige forfatters værker, der nu er oversat til mindst 150 sprog. En lidt for rap oversættelse fra dansk over fransk til tysk blev til »Den grønne ælling«.

tekst HENRIK HERMANN foto HEIDI LUNDSGAARD

6 bibliotekspressen 6 · 2005

(8)

H. C. Andersen var anderledes på mange måder, og det er biblioteket i digterens hus også.

Et bibliotek med bøger bag lås og slå, men dog alligevel til publikums skue og flittigt besøgt.

Et bibliotek, hvor bøgerne ikke udlånes, og så gør de alligevel, men kun til forsk- ningsbrug og under opsyn.

Et bibliotek uden fastansatte bibliotekarer, men med museumsinspektøren som chef, for værkerne betragtes snarere som sjældne klenodier end som bøger i gængs forstand. Disse værker er mere end de fleste andre bøger. Og det står de og vigter sig af bag glaslågerne. Det lille uanselige eksemplar, som ikke syner af meget, men kan kalde sig en 1. udgave, og de granvoksne bind med illustrationer af så forskellige kunstnere som surrealis- ten Salvador Dalí og modeskaberen Carl Lagerfeld.

I alt 9.000 bind, mange af dem rariteter opdelt efter sprog og genrer.

Oversat til 150 sprog

H. C. Andersen er oversat til mindst 150 sprog, og det gør ham til verdens mest oversatte forfatter, men museet råder foreløbig »kun« over udgivelser på 123 sprog. Fra abkhasisk til zulu for at nævne yderpunkterne, men også gælisk, nepale- sisk, oldrussisk, plattysk, urdu og volapyk, såmænd – sidstnævnte er et konstrueret sprog, men dog et sprog, der også kan for- tælles eventyr på.

På et verdenskort i biblioteket kan man se, hvilke sprog H. C. Andersens værker er oversat til, og på informations-standerne i biblioteket, kan gæsterne se og studere disse mange sprogudgaver samtidig med, at de på de berøringsfølsomme skærme kan se, hvor i verden de forskellige sprog tales.

- Mange af bøgerne her i biblioteket er rasende værdifulde, men tidligere blev en del doneret af private. I dag får vi ikke så mange bøger foræret, så vi køber bøger op på auktioner, fortæller bibliotekets chef, museumsinspektør Ejnar Askgaard. Han låser fluks en glaslåge op og fremdrager et lille eksemplar.

- Dette er en førsteudgave af en mindre eventyrsamling fra 1835 med fortællinger som Fyrtøjet og Den lille Idas blomster, og

den nærmer sig en pris på godt en halv million kroner, fortæller Ejnar Askgaard.

Værket, han holder i hænderne, er fra dengang, H. C. Andersen var cirka 30 år gammel. Dengang kunne bogen erhverves for 24 skilling. I dag er den en formue værd.

Dyrebare dedikationer

Mange af bøgerne på biblioteket bærer forfatterens dedikation. Blækket og ikke mindst ordene, der er flydt fra forfatterens berømte pen, gør værkerne unikke.

Heriblandt bøger, som har tilhørt de

kongelige, for eksempel den danskfødte Dronning Alexandra af England. Eller den smukke, dedikerede eventyrbog til kongen af Bayern, som H. C. Andersen kendte personligt. Eller bogen, der tilhørte boghandlerens datter i Leipzig med både et sirligt papirklip og en sød hilsen til pi- gen formuleret efter bedste evne på tysk af Andersen.

Biblioteket rummer også helt enkle miniatureværker, som kan ligge i en tænd- stikæske, og det gør de naturligvis med digterens kontrafej på æsken, og selvføl- gelig hedder eventyret Den lille pige med svovlstikkerne. Blandt de store bøger er Den flyvende kuffert i en farverig udgave, hvor figurer er klippet i kraftigt papir og folder sig ud efter alle kunstens regler, når man, altså museumsinspektøren, bladrer i bogen.

Større private samlinger udgør en vigtig del af biblioteket. For eksempel havde øs- trigeren Richard Klein en samling, som er indkøbt til rimelig pris. Det samme gæl- der skuespilleren Jean Hersholts samling, han donerede sin amerikanske samling til Danmark – og sin danske samling til USA.

Liv i biblioteket

Bøgerne står nok stille bag glaslågerne i det rummelige bibliotek midt i H. C. An- dersens hus, men flokke af skolelever vises rundt, læser ved montrerne eller pjatter med hinanden i biblioteket. Og det må man gerne her. Formentlig helt i eventyr- digterens ånd summer det af liv og ditto udfoldelse i biblioteket.

Midt i biblioteket ligger en del bøger udstillet til nærmere beskuelse – for eksempel Andersens allerførste bog

Ungdoms-Forsøg, der fik en krank skæbne og var skrevet under synonymet Villiam Christian Walter. Det hjalp ikke meget, at Andersens i en senere udgivelse fik »dra- matiseret« titlen, så den kom til at hedde Gjenfærdet ved Palnatokes Grav.

I en af montrerne ligger bogen Billedbog uden billeder (gen)udgivet i Leipzig i 1943.

Men bogen blev censureret af nazisterne, og Andersens fortælling om den jødiske familie Rotschild kom ikke med.

Museumsinspektør Ejnar Askgaard lader ikke sin fortælling distrahere af de unge mennesker, som studerer Andersens bøger eller snakker i biblioteket, hvor både H. C. Andersen Museets samlinger rummer

også cirka 1.500 breve fra H.C. Andersen, cirka 400 originale digtmanuskripter, 10 eventyr- manuskripter – heriblandt manuskripterne til Klokken (1845) og Historien om en Moder (1848) – samt det store manuskript til selvbio- grafien Mit Livs Eventyr.

Desuden ejer H.C. Andersens Hus en samling af cirka 2.000 originalillustrationer til even- tyrene.

Andersens Arkivalier

Museumsinspektør Ejnar Askgaard er bibliotekets chef og altid god for en anekdote om Andersen.

Der var en gang... Hans Chri- stian Andersen er oversat til mindst 150 sprog, biblioteket har nu bøger på 123 sprog.

►

(9)

en japaner og en dansker fotograferer bø- gerne i glasskabene.

- Jeg bliver så glad, når jeg ser børnene, der står og læser om H. C. Andersen og hans bøger ved montrerne – i stedet for at sidde derhjemme ved computeren, siger Ejnar Askgaard.

Han er mag.art. i litteraturvidenskab fra 1994 og skrev speciale om H. C. An- dersen og digterens selvforståelse. Han er redaktør af årbogen Anderseniana, der er udkommet siden 1933. Bogen består artikler og beskæftiger sig med digteren og hans liv. Faktisk har Askgaard selv opdaget et upubliceret værk af Andersen, en prisopgave digteren havde skrevet om religion. Manuskriptet lå på Det Kongelige Bibliotek og blev senere tryk i Anderse- niana.

Den grønne ælling

Forskere studerer naturligvis stadig An- dersen og skriver doktorafhandlinger.

Senest har en dansk forsker i oversæt- telsesteori været på besøg for at lave en doktordisputats.

- Oversættelserne af Andersen giver stadig anledning til forskning. Der findes også fejl i oversættelserne. For eksempel blev Den grimme ælling til Den grønne ælling på tysk via fransk, for tilsyneladen- de kunne oversætteren ikke skelne mellem grøn og grim, fortæller Ejnar Askgaard.

Uanset hvilken bog eller hvilket emne, vi bringer op om Andersen i biblioteket, kan museumsinspektøren kvittere med en veloplagt anekdote.

Tyve har også været på spil i H. C. An- dersens Hus.

- Nogle af tyvekosterne har vi fået tilbage. Det kan for eksempel være en bog, der er stemplet H. C. Andersens Hus, som nogle arvinger finder og leverer tilbage, fortæller Ejnar Askgaard. Efter et større tyveri i 1990’erne er museet nu sikret på alle mulige måder.

Digitaliseringen tager tid

Funktionsområdet H. C. Andersen kaldes den enhed, der arbejder med digterens liv og levned. Funktionsområdet ved Odense Bys Museer varetager ikke blot museet H. C. Andersens Hus og H. C. Ander- sens Barndomshjem men indsamler og formidler også viden om digteren H. C.

Andersens liv og værk. Funktionsområdet varetager også den traditionshistorie, der knytter sig til digterens produktion. Om- fanget af samling arkiv og bibliotek gør, at funktionen fungerer som landsdækkende dokumentationscenter.

Der arbejdes blandt andet på op- bygningen af en sammenhængende og fyldestgørende H. C. Andersen-webside i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitet (H. C. Andersen Centret) og HCA2005 Fonden.

Den sekundære litteratur

Biblioteket i H. C. Andersens Hus er som nævnt også anderledes, fordi ingen bibliotekarer arbejder fast her. Men et andet sted i Odense arbejder flere bibliotekarer med værker om den store digter.

Bibliotekar Hanne Borre, der arbejder på museet Møntergården i Odense sammen med kollegaen Kirsten Magnussen, har blandt meget andet til opgave at registrere den sekundære litteratur om H. C.

Andersen. Og når der udgives bøger på dansk og udenlandsk om Andersen, er det deres opgave at registrere de indkøbte bø- ger. Indtil nu er dette registreringsarbejde knap nok gået i gang, og bibliotekarerne skal registrere formentlig et par tusinde bøger om forfatteren, som opbevares på Møntergården. Hele tiden dukker nye værker op: Om kongesøns-myten, teorier om forfatterens seksualitet og så videre.

Andre vigtige opgaver er digitaliseringen af manuskriptsamlingerne, ligesom databaser vedrørende registrering med videre fortløbende vil blive tilgængeliggjort på internettet. For eksempel en database med musikværker, der er skrevet under inspiration af H. C. Andersen.

Der arbejdes blandt andet på opbyg- ningen af en sammenhængende og fyl- destgørende H. C. Andersen-webside i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, Syddansk Universitet (H. C. Andersen Centret) og HCA2005 Fonden.

Funktionsenhedens opgaver i dette arbejde omfatter digitaliseringen af manuskriptsamlingerne, ligesom databaser vedrørende registrering med videre fortløbende vil blive tilgængeliggjort på internettet. For eksempel en database med musikværker, der er skrevet under inspiration af H. C. Andersen.

H. C. Andersens forfatterskab har en meget stor plads i verdenslitteraturen, og Funktionsområdet H. C. Andersen henvender sig derfor til et bredt, internationalt publikum. Det betyder, at formi- dlingen retter sig til både den næsten fo- rudsætningsløse museumsgæst og til den, der er fortrolig med selv det mindste af H.

C. Andersens eventyr. Desuden servicerer funktionen en række samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet. ■

»Hjertetyv« hedder dette klip af H. C. Andersen, billedet er udlånt af Odense Bys Museer.

Indgangen til H. C. Andersens Hus, hvor biblioteket ligger lige i hjertet.

(10)

(11)

...

Dansk BiblioteksCenter og DBC medier • Tempovej 7-11 • 2750 Ballerup • Telefon 44 86 7 7 7 7 • www.dbc.dk

Vil I være bedre til at kommunikere på tværs?

Det kan være svært at få de forskellige bibliotekssystemer til at arbejde sammen efter den nye kommunereform. Taler jeres løsninger det samme sprog? DBC har 3 forskellige bud:

- Fælles system for folke- og skolebiblioteker

Integra samler jeres data i ét ressourcebesparende bibliotekssystem. Løsningen understøtter både samarbejdet på tværs af kommuner, og mellem folke- og skolebiblioteker. Systemet kan også leveres med driftsafvikling.

- Lettere materialevalg på NetPunkt

DBC’s nye materialevalg på NetPunkt gør det let at samarbejde mellem forskellige lokalsystemer på tværs af kommunegrænser. Webløsningen gør det muligt at lave en samtidig søgning i flere baser og giver et glidende samspil mellem materiale- valget og DanBib. Materialevalg på NetPunkt lanceres i 2005.

- Ingen sammenlægningsbesvær med Gruppekatalog

Gruppekatalog er baseret på DanBibs funktionalitet og brugergrænseflade. Løs- ningen fungerer med forskellige lokalsystemer som back-end. Derfor behøver I ikke besvære jer med at vælge ét samlet system. I bestemmer brugergrænse- fladen, og vi varetager driften af katalogen, så I sparer IT-ressourcerne.

Kommunalreformen 2005 giver en del udfordringer

(12)

Ærgerligt med trin 1 og 2

Gitte Andersen, tillidsrepræsentant, Odense Centralbibliotek.

Hvad synes du om OK-resultatet?

- Det ser problematisk ud med de første trin. Vi får alle den generelle lønstigning, derudover er der andre trin, der får mere, men jeg har svært ved at se, hvorfor nogle skal holdes uden for – altså dem på trin 1 og 2. Det giver i forvejen problemer, når tillidsrepræsentanterne skal forhandle noget hjem til den gruppe.

Jeg er til gengæld tilfreds med barsels- fonden. Den ser jeg som et stort plus.

Vil du stemme ja til overenskomsten?

- Jeg tror, jeg stemmer ja, men jeg har selvfølgelig mine betænkeligheder.

Usikkert for os i staten

Connie Kjærgaard, tillidsrepræsentant, Syddansk Universitetsbibliotek

Er du tilfreds med OK-resultatet?

- Ja, det er fint med generelle lønstig- ninger. Det er også godt med pension omkring barsel. Omsorgsdagene og de fem dage til syge børn er også godt.

BF har ikke færdigforhandlet på det statslige område. Hvordan har du det med det?

- Jeg kan godt være meget bekymret for, at man i det statslige kun vil stemme ja, hvis vi er gode nok til at forklare, hvorfor de skal stemme ja. Jeg frygter, at vi, hvis vi stemmer nej, risikerer at få nogle dårlige resultater.

af ANETTE LERCHE

Blandt det materiale, der er sendt ud med stemmesedlerne ligger en mindretalsudtalelse fra Søren Kløjgaard, der er medlem af BF’s forretningsudvalg. Han kan som den eneste i BF’s hovedbestyrelse ikke anbefale overenskomstresultatet.

Hvorfor kan du ikke anbefale overenskomstresultatet?

- Det kan jeg ikke, fordi BF har valgt at være frontløber på Ny Løn. Det øvrige overenskomstresultatet er nok, som man kunne forvente med den generelle usikkerhed, den kommende strukturreform medfører på arbejdsmarkedet. Det er ikke epokegørende overenskomstresultater, men økonomisk set er det ok. Men der var mulighed for, at man kunne have valgt forskellige hastigheder omkring Ny Løn.

Jeg er ikke afvisende over for, at vi skal have noget Ny Løn, men spørgsmålet er hvor meget. Med den model, vi har valgt, følges vi med dem, der kører hurtigst på motorvejen, hvor jeg mener, at vi skal sætte farten lidt ned.

Du siger, at man trods udmøntningsga- rantien ikke er sikret den samlede lønsum.

Hvorfor ikke?

- Vi er ikke garanteret de penge – eller hvad de skal bruges til. Jeg tror nu nok, at vi skal få vores del, men jeg tror ikke, at de vil blive givet til dem, der har mest brug for dem. For eksempel om de skal gå til folk på trin 1. Hele filosofien bag indivi-

BF skal ud af overhalingsbanen

Søren Kløjgaard stemmer som den eneste i hovedbestyrlesen nej til overenskomstresultatet.

Begrundelsen er, at BF’s resultaet omkring Ny Løn har lagt sig i overhalingsbanen blandt Ny Løn-

tilhængerne. Søren Kløjgaard så hellere, at BF satte farten ned og lagde sig i indersporet.

duel løn er at honorere specielle kvalifika- tioner. Ordningen er ikke solidarisk, som når man forhandler generelle lønstignin- ger hjem. Med Ny Løn er det i stedet for sådan nogle som mig, der får tillæggene.

Skal din mindretalsudtalelse ses som et udtryk for, at BF ikke har været dygtig nok ved forhandlingsbordet?

- Nej, den skal snarere ses som et udtryk for, at man har manglet at lægge en klar strategi for Ny Løn i den forgående hovedbestyrelse. Man har bare fulgt med de andre organisationer. Den er også et udtryk for, at hvis jeg ikke kommer med den nu, så har vi valgt side omkring Ny Løn. Hvis man vil have diskussionen om Ny Løn – skal man gøre opmærksom på, at man kunne have gjort det anderledes.

Omkring formandsvalget satte tidligere formand Jakob Winding spørgsmålstegn ved, om Pernille Drost ville være erfaren nok til at klare overenskomstforhandlingerne. Du støttede Pernille Drost, Hvordan skal din mindretalsudtalelse ses i det lys?

- I debatten op til generalforsamlingen var der nogle, der var ude omkring overenskomstforhandlingerne – bekymringen gik især på tjenestemandskravene. Lønpo- litisk kan jeg nu ikke se nogen forskel på de to kandidater. De er lige store tilhænge- re af individuel løn. Det er ikke der, der er forskel på de to. Og så betyder det, at jeg har støttet den ene jo ikke, at jeg ikke kan være uenig med vedkommende. Det skrev jeg vist også, da jeg stillede op til hb. ■ Søren Kløjgaard (til højre) har stemt nej til overenskomstresultatet. Foto: Palle Skov.

(13)

Else er 59 år og tjenestemandsansat bibliotekar og har været ansat på Solbjerghus Bibliotek i mange år. Hun er på trin 36.

Den 1. april 2005 stiger Elses grundløn med et løntrin. Det betyder, at hendes løn som i dag er trin 36 stiger til 37. Når hun skal på pension, bliver det fra trin 37. Hendes løn stiger årligt 5.080 kroner.

Pr. 1. januar 2006 stiger lønnen via de generelle

Det samlede overenskomstresultat

BF kalder overenskomstresultatet tilfredsstillende. Reallønnen er sikret, og der er sket forbedringer vedrørende barsel og adoption.

Forhandlingerne på det statslige område er endnu ikke afsluttet, og her er Personalestyrelsen ude efter bibliotekarernes ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved et stillingsskift inden for staten.

af ANETTE LERCHE grafik: PERNILLE KJELDSEN

Den samlede overenskomst er sendt til ur- afstemning blandt BF’s medlemmer med en anbefaling fra hovedbestyrelsen om at stemme ja. Dog foreligger der en mindretalsudtalelse fra Søren Kløjgaard, der ikke kan anbefale det samlede OK-resultat.

Ansatte i kommunerne

Generelle lønstigninger. I alt 5,64 procent.

1. april 2005: 1,52 procent (for tjen- estemænd i form af et løntrin, for overenskomstansatte i form af en forhøjelse af de enkelte skalatrin)

1. januar 2006: 0,69 procent 1. april 2007: 0,80 procent

Det er aftalt 0,7 procent på regulering-

sordningen. Og der er desuden skønnede stigninger på reguleringsordningen 1,93 procent.

I forbindelse med kommunalreformen er der givet løngaranti indtil 1. april 2008, men ingen ansættelsesgaranti.

Der er aftalt en udmøntningsgaranti omkring den lokale løndannelse og der udarbejdes statistikker, så organisationerne kan tjekke, om garantien overholdes.

Der er desuden aftalt en barselsudlign- ingsordning fra 2007, og der optjenes pension i den ulønnede barsels/adoption- speriode.

Det lykkedes for BF at få afvist arbejds- givernes krav om en fjernelse af vagttil- lægget i kommunerne, men det lykkedes ikke at forbedre den eksisterende aftale, som betyder, at vagttillæg gradueres efter

lønstigninger og aftalt regulering med 1,39 procent. Det giver yderligere godt 4.000 kroner om året. Der er herudover mulighed for lokalt at aftale lønforbedring i form af løntrin eller tillæg, idet der er afsat midler til lokal løndan- nelse pr. 1. januar 2006 og 2007. Som følge af BF’s specielle resultat stiger grundlønnen pr. 1.

april 2006 med 3.485 kroner.

Solbjerghus Bibliotek skal i forbindelse med

kommunalreformen lægges sammen med nabobiblioteket, og det har fået Else til at overveje, om hun skal indgå en senioraftale, så hun får mere tid til børnebørnene. Der er i forbindelse med kommunalreformen forbedret muligheder for at aftale fratræ- delsesordninger, såfremt en sådan aftale indgås inden udgangen af marts 2008. n Alle beløb er angivet i 1.10-04-niveau

Else er tjenestemand

(14)

Nanna er nyansat

Nanna er 30 år og nyuddannet cand.scient.bibl.

Hun har fået ansættelse pr. 1. januar 2005 på Solbjerghus Bibliotek og indplaceres på trin 3 på AC-overenskomsten.

Nannas løn på trin 3 stiger 1. april 2005 med 3.518 kroner årligt fra 234.551 til 238.069 kroner. Den 1. januar 2006 stiger lønnen via de generelle lønstigninger og aftalt regulering med 1,39 procent. Det giver yderligere godt 3000 kroner mere om året. Pr. 1.4.2006 stiger trin 3 med 2.586 kroner.

Efter overenskomsten er der mulighed for at aftale tillæg. BF har aftalt med de kommunale arbejdsgivere, at der afsættes 1,25 procent af lønsummen til lokal løndannelse pr. 1. januar 2006 og 1,25 procent pr. 1. januar 2007.

Pensionen stiger fra 16,4 til 16,9 procent.

Når Nanna skal på barsel, behøver hendes kol- leger ikke at være nervøse, da alle kommuner inden den 1.1.2007 skal etablere en barselsud- ligningsordning. Det betyder, at der vil være mulighed for midler til vikardækning.

Nanna vil kunne gå fra 8 uger før forventet fødsel med fuld løn og få fuld løn i 24 uger efter fødslen. Fortsætter Nanna herefter sin orlov på barselsdagpenge skal arbejdsgiveren fra 1.

oktober 2005 indbetale pension i de uger, hvor hun ikke har ret til fuld løn. n

Alle beløb er angivet i 1.10-04-niveau ansættelsesgrad, fordi KL vandt en vold-

giftssag mod BF i 2004.

Lokallønsdannelse: 1,25 procent af løn- summen i henholdsvis 2006 og 2007.

Tjenestemænd:

Alle kommunalt ansatte tjenestemænd stiger et løntrin. Derudover kommer der 1. april 2006 et tillæg til samtlige tjeneste- mænd på 3.485 kroner. Samtlige BF-tillæg til tjenestemænd er gjort pensionsgivende.

Overenskomstansatte:

Det lykkedes ikke for BF at få afskaffet trin 1 på AC-basislønskalaen. Alle løntrin hæves pr. 1. april 2005 med 1,5 procent, mens trin 8 hæves med 2,24 procent. Der- udover forhøjes trin 3-6 og 8 med 2.300 kroner.

Pensionen hæves fra 16,4 procent til 16,9 procent.

Ansatte i staten

Generelle lønforhøjelser på i alt 5,76 procent.

1. april 2005: 2,3 procent 1. april 2006: 1,52 procent 1. april 2007: 1,94 procent

Reguleringsordningen videreføres. Den bliver negativ i 2005 og 2006, fordi lønud- viklingen på statens område har været bedre end på det private område. Det betyder, at den aftalte generelle lønstigning til udmøntning i næste OK-periode bliver reduceret med den negative reguleringsor- dning - den bliver med andre ord ikke så stor som aftalt.

Barsel og adoption: Fuld pensionsop- tjening under forældreorlov – også i den ulønnede periode.

Omsorgsdage: Ret til to omsorgsdage pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år. Ordningen gælder for ansatte, der ansættes i staten 1. oktober 2005 eller senere, og for ansatte i staten, der får børn den 1. oktober 2005 eller senere.

Tjenestemænd:

1. april 2005 ændres ulempegodtgørelsen, så blandt andet weekendarbejde godtgøres med 50 procent af nettotimelønnen. ►

(15)

Tjenestemænd opnår en procent ekstra på tjenestemandspensionerne pr. 1. april 2005BF forhandler fortsat med Person- alestyrelsen om en kroneforhøjelse til tjenestemændene på Ny Løn. For at imødekomme BF’s krav om en krone- forhøjelse vil Personalestyrelsen fjerne bibliotekarernes ret til at bevare deres tjenestemandsansættelse, hvis de skifter job inden for staten. Med tjen- estemandsstatusen følger visse rettigheder.

For eksempel, at man har ret til rådighed- sløn ved stillingsnedlæggelse.

Bibliotekarerne er den eneste gruppe på AC-overenskomsten, der har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved stillingsskift inden for staten.

Forhandlingerne skal foregå i overenskomstperioden, og inden da ønsker BF at drøfte problemet med tillidsrepræsent- anterne på området, da en fjernelse af særbestemmelsen om bevarelse af tjenestemandsansættelse vil berøre forholdsmæssigt flere medlemmer, end medlemmer, som vil få glæde af en krone- forhøjelse.

I henhold til aftalen om Ny Løn for tjenestemandsansatte bibliotekarer indplaceres man på grundlag af den hidtidige samlede faste løn på nærmeste højere løn- trin på Ny Løn-skalaen. Hvis den hidtidige samlede løn er højere end slutløn på Ny Løn ydes et udligningstillæg, som udgør forskellen mellem den hidtidige løn og den nye løn.

Hvis man overgår til Ny Løn efter de år- lige kroneforhøjelser er udmøntet, vil ens udligningstillæg blive mindre. Hvis man derimod overgår til Ny Løn før de årlige kroneforhøjelser udmøntes, vil udlign- ingstillægget blive som hidtil, og man vil herefter få kroneforhøjelsen oveni.

I staten kan tjenestemænd overgå til Ny Løn pr 1.oktober hvert år.

Overenskomstansatte:

Pension: Fra 1. oktober 2006 forhøjes pen- sionsbidraget fra 16,8 til 17,1 procent.

Det lykkedes ikke at afskaffe trin 1 på AC-skalaen

Det lykkedes ikke at sikre overførsel af anciennitet. ■

BF’s nyvalgte formand Pernille Drost så dagen, hvor BF’s tillidsrepræsentanter i Vejle blev orienteret om overenskomstresultatet som lidt af en eksamen. Ville hun efter dagen kunne se sig selv som bestået eller ikke-bestået? Hun gik endda på talerstolen for at bede tillidsrepræsentanterne give deres bud på stemningen på deres respektive arbejdspladser. Bliver det et ja eller et nej fra medlemmerne.

Skal mødet i Vejle tages for gode varer, så vil et flertal af medlemmerne stemme ja, og dermed er formanden bestået. Flere udtrykte endda, at især tjenestemændene i kommunerne var meget godt tilfredse med resultatet.

Men der var også en del kritiske spørgs- mål fra tillidsrepræsentanterne.

Trin 1 skulle være afskaffet

Et af de spørgsmål, der gik igen, var BF’s krav om en afskaffelse af trin 1, der ikke gik igennem.

Strategien fra BF’s side var at tage kravet med til AC’s generelle forhandlinger, så det var AC-familien, der betalte for kravet.

Den taktik slog fejl, fordi AC ikke for- handlede kravet hjem.

Søren Kløjgaard var ærgerlig over, at det ikke var lykkedes at afskaffe trin 1.

- Det her resultat viser, at AC har prioriteret kravene i den anden ende af lønska- laen. Det samlede overenskomstresultatet er økonomisk ok, men jeg mener, at AC skal skældes ud for, at man ikke priori-

De fleste tr’er vil

Ny Løn-modstanderne følte sig forbigået, de statsansatte manglede de afsluttende forhandlingsresultater og alle ærgrede sig over, at trin 1 ikke var afskaffet. Alligevel gav de fleste udtryk for, at de vil stemme ja.

terede den anden ende af skalaen, sagde Søren Kløjgaard.

Susanna Christensen, tillidsrepræsen- tant ved Det Sønderjydske Landsbibliotek ærgrede sig også over, at det ikke lykkedes at afskaffe trin 1 og 2, og at bibliotekarer på de trin heller ikke fik glæde af skalafor- bedringerne.

- Vi må se på det problem næste gang.

De forhandlinger falder i 2008, hvor fokus nok vil være et andet sted, så det er jeg bekymret for, sagde Susanna Christensen.

Pernille Drost gik også på talerstolen for at beklage, at BF ikke havde sikret den gruppe af BF’ere.

- Vi er med i AC, de har selv ønsket os med, og lige meget om vi har 5.000 eller 10.000 medlemmer, så skal vi også have noget ud af det samarbejde. Det her resultatet er vi kede af, og det skal AC vide. Det bliver et internt AC-projekt at få det her ændret, sagde Pernille Drost.

Ny Løn er usolidarisk

Et andet tema blandt tillidsrepræsentan- terne var Ny Løn. Søren Kløjgaard tog indledningsvis ordet for at forklare sin mindretalsudtalelse:

- Der er fire modeller for Ny Løn. Foa- modellen, gl-modellen (Gymnasielærer- foreningen), hk-modellen og Danmarks Lærerforenings model. Man kan altså væl- ge andre modeller end hk-modellen, og min udtalelse kommer jeg ikke med fordi, jeg tror det bliver et nej af den grund, men for at vi kan diskutere muligheden for lave en bf-model.

Tage Sørensen, tillidsrepræsentant i Kø- benhavn, tog ordet.

- Det kan godt være, at vi stemmer denne vejledende urafstemning hjem.

Men det kunne også godt være, at der var flere som dig og mig, Søren, der synes at Ny Løn er usolidarisk. Jeg vil godt høre, hvorfor man har valgt hk-modellen, før jeg skal svare på spørgsmål fra andre, der ikke synes, at vi får særlig meget ud af Ny Løn og gerne ser den ordning hen, hvor pebret gror.

Formand Pernille Drost tog ordet for at forklare, at der for hende aldrig havde

af ANETTE LERCHE

(16)

stemme ja til OK-05

været mulighed for fire modeller. For- handlingsklimaet var langt fra til at forhandle andet end hk- eller foa-modellen.

Pernille Drost opstillede et regnestykke for hver af de to modeller. Mens man med hk-modellen hentede 3,6 procent hjem, så ville foa-modellen betyde 3,19 procent til medlemmerne.

- Der er en forskel, og det er ikke hånd- ører, der er tale om. Jeg mener ikke, at BF med vores medlemstal kan bede om en særskilt model, svarede Pernille Drost, og gjorde samtidig opmærksom på, at ønskede man Ny Løn afskaffet, så kunne man have meldt det ud til tr-landsmødet i 2004, hvor man netop diskuterede kravene til de kommende overenskomstforhand- linger.

Efter nogen debat greb Lis Nielsen fra hovedbestyrelsen ind:

- Jeg synes, man skal passe på med at diskutere Ny Løn her. Det handler over- enskomstaftalen ikke om, den handler om resultatet.

Usikkerhed på statens område Herefter drejede Lis Nielsen debatten ind på et andet af dagens store emner: Det statslige resultat, hvor BF endnu ikke er færdig med at forhandle med Persona- lestyrelsen, der vil afskaffe BF-tjeneste- mændenes ret til at bevare deres tjenestemandsstatus, når de skifter job. For det krav vil de til gengæld give et tillæg til tjenestemænd på Ny Løn. Men for at BF kan acceptere det krav, så skal tillægget falde så sent i overenskomstperioden som muligt, så flest muligt tjenestemænd kan nå at gå over på Ny Løn.

- Med hensyn til statens resultat, så synes jeg, at der er opnået utrolig lidt, og resultatet er ikke engang færdigforhandlet.

Vi beder medlemmerne sige ja til noget, de ikke ved, hvad er. Alligevel anbefaler jeg et ja, men vil folk ikke stemme ja, så opfordrer jeg dem til at stemme alligevel, eventuelt blankt, sagde Lis Nielsen. ■

BF’s formand Pernille Drost fremlagde overenskomstresultatet. Hun anbefaler et ja og kalder resultatet tilfredsstillende. Foto: Palle Skov

Godt tjenestemandsresultatet

Helle Mortensen, tr’er, Lyngby-Taarbæks Kommunes Biblioteker.

Er du generelt tilfreds med OK-resultatet?

- Ja, man har valgt at prioritere tjeneste- mændene. Det er også fint, at den generelle løn er forbedret.

Vi har dog ikke fået løst problemet omkring vagttillæg. Vi står i Lyngby foran at skulle have åbent om søndagen, så der ser jeg en af svaghederne ved overenskomstresultatet. Men jeg er glad for, at over- gangstillægget er gjort pensionsgivende.

Vil du stemme ja til resultatet

- Nu vil jeg lige høre debatten, men det regner jeg da med.

Ingen tilhænger af Ny Løn

Tage Sørensen, TR København Er du tilfreds med OK-resultatet - Det er jeg ikke, før jeg har fået nøjere belyst, om der var mulighed for et resultat uden Ny Løn. Det set i lyset af Søren Kløj- gaards mindretalsudtalelse, hvor jeg gerne vil have belyst, under hvilke omstændig- heder aftalen om at følge hk-modellen blev indgået. Det er det springende punkt for mig.

Vil du stemme ja til overenskomsten?

- Jeg ved ikke, om jeg vil stemme ja eller nej. Det er et filosofisk problem for den flok, jeg tilhører, der er imod Ny Løn.

(17)

S ynspunkt

Hvordan ser der ud i biblioteks-Danmark netop nu, hvor kommunesammenlægningerne snart ruller ud over det ganske land? Bjørn Dahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, giver et kvalificeret bud.

Bibliotekets aktuelle tilstand i Danmark kan bedst beskri- ves som »en mellemtid«. Her tænker jeg på mellemtid

som en overgangstid – en dal mellem to bølger. En lidt rastløs tid, hvor ting flimrer, og flere fremtider kan danne sig.

En tid med potentielle muligheder, der venter på at blive samlet op.

Biblioteket befinder sig for det første i en mellemtid som følge af opgave- og strukturreformen, der indeholder både trusler og muligheder for fremtiden.

Sammenlægningen står for døren i 235 kommuner. Jeg mener generelt, at bibliotekerne står godt rustet til at klare kommunesammenlægningerne. I biblioteksverdenen er man vant til at skulle samarbejde, og man er ikke bange for at tænke nyt og gå nye veje.

Der er derfor mange biblioteksfolk og kommunalpolitikere, der ser muligheder i opgave- og strukturreformen – for eksempel i forhold til:

 Borgerbetjening på bibliotekerne

 Nytænkning af kommunens kultur- tilbud og kulturinstitutioner

 Samling af folkeskolernes pædagogiske centraler

 Kombi-biblioteker med videre Det er vigtigt at holde sig for øje, at det først er, når der er valgt et sammenlægningsudvalg, at der i de nye kommuner kan træffes bindende beslutninger om fremtiden.

Og der er ting, der på forhånd ser rigtige ud, men som kan vise sig at være forkerte og ude af trit med melodien, når det endelig gælder. Men det er fint, at man i god tid er gået i gang med at tænke over, hvad der skal ske, og at visionerne trives og har det godt.

Allerede fra dette efterår ventes en ny lov om kommunale borgerservicecentre at komme til at gælde. Det er en lov, der kommer til at berøre alle kommuner, og en del kommuner overvejer at lade biblioteket varetage funktionen som borgerservicecenter.

Hermed bliver der mulighed for, at biblioteket kan komme til at spille en helt central rolle i lokalsamfundet – en rolle, der bliver endnu vigtigere, i og med afstanden

til rådhuset bliver større.

For det andet kan man sige, at bibliotekerne befinder sig i en mellemtid oven på evalueringen af biblioteksloven.

Man kan sige, at bibliotekssagen havde gyldne år, mens der var fokus på det mangeårige arbejde med en ny bib- liotekslov. Jeg tror, at folkebibliotekerne har profiteret af denne kommunalpolitiske interesse, og at det nu gælder om at fastholde opmærksomheden.

Det er tydeligt, at man mange steder savner et nyt indhold og nye politiske pejlemærker. Udfordringen er at finde en ny og fremadrettet dagsorden, der kan fastholde den politiske interesse.

Det er en udfordring, som blandt andet KL har taget på sig. Med støtte fra Biblioteksstyrelsens udviklingspulje gennemførte vi for nylig en trafiktælling på 20 store og små folkebiblioteker.

Undersøgelsen har været omtalt i radio og fjernsyn og haft fyldig omtale i aviserne. Det, der er kendt stof og al- mindeligheder for folk i og omkring biblioteksverdenen, viste sig at kunne rydde forsiden og fortælle den nutidige historie om biblioteket som kulturinstitution.

Vigtigst af alt ved vi, at trafiktællingen har inspireret til mange lokale drøftelser af, hvordan man bruger biblio- teksrummet, og hvilke nye muligheder der tegner sig.

Endelig kan man for det tredje sige, at kulturministerens og Kulturministeriets aktuelle initiativer bærer præg af, at vi befinder os i en mellemtid. På den ene side er der tiltag, der peger stærkt fremad, men der er sandelig også tiltag, der mest af alt bomber os tilbage i udvikling.

Der er for eksempel grund til at hilse netmusikken velkommen som et nyt og spændende bibliotekstilbud.

Uanset begynderproblemer er det et tiltag, der viser vejen fremad og udvikler det virtuelle bibliotek.

Men samtidig må jeg holde på, at det virtuelle bibliotek ikke overflødiggør det fysiske bibliotek. Uanset at netmusikken er en nok så spændende nyskabelse i vores biblio- tekssortiment, så er er det svært at acceptere indførslen af en karenstid. Ovenpå mange års ihærdigt arbejde med ligestilling af medierne er det et trist tilbageskridt.

Stort set alle parter i biblioteksverdenen har da også opfordret kulturministeren til at droppe karenstiden, men forgæves! Så nu må vi tage det til efterretning, selv om det er en sag, der efterlader et indtryk af en mellemtid med to skridt frem og ét tilbage.

Jeg vil opfordre alle i og omkring biblioteksverdenen til visionært at gå på opdagelse og på tværs i den mellemtid, vi befinder os i. Måske der gemmer sig sprækker i mel- lemtiden, hvor vi kan så et frø og drive en udvikling frem fra en helt ny kant?

Biblioteket kan i en mellemtid rumme masser af udfordringer og masser af nye veje!

Bjørn Dahl (V) er borgmester i Roskilde og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Bibliotekerne i en mellemtid

(18)

(19)

af HENRIK HERMANN

Statsgruppen er en gruppe i bevægelse, konstaterede den afgående formand for Statsgruppens bestyrelse, Simone Schipp von Branitz på generalforsamlingen den 5. marts.

Generalforsamlingen blev afviklet på Frederiksberg med godt 30 deltagere, heriblandt BF's formand Pernille Drost, næsteformand Mette Kjeldsen Sloth og FU-medlem Lis Nielsen.

Simone Schipp von Branitz berettede

også, at medlemstallet er steget med 18, så Statsgruppen nu tæller 892 medlemmer.

- Vi kan regne med at runde 900 medlemmer når gymnasiebibliotekarerne bliver statslige, og hvem ved, hvad der ellers kan ske på det statslige område, spurgte hun.

Kritik af regeringen

Formanden beskæftigede sig også med regeringsgrundlaget fra VK-regeringen, hvor forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Af regeringsgrundlaget Nye mål fremgår det, at Danmark skal blive et af verdens mest idérige og højteknologiske samfund, bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion.

- Danmark skal kort sagt blive et føren- de vidensamfund, og her må bibliotekarerne profilere sig og komme i spil. Både bibliotekarer, cand.scient.bibl.’er og forsk- ningsbibliotekarer er en af forudsætnin- gerne for, at forskningsmiljøerne er rustet til at løfte opgaven, sagde formanden og tilføjede, at vidensamfundet får brug for mere end de gode forskere og ingeniører, som statsminister Anders Fogh Rasmus-

sen (V) nævnte i sin åbningstale i Folke- tinget.

- Uden adgang til informationer, hjælp til at finde den rette information – viden til tiden – til den specifikke problemstil- ling og hjælp til udvikling af informati- onskompetencer kommer Danmark ikke i front, mente Simone Schipp von Branitz.

Spot på forskningsbiblioteker SG’s formand understregede, at biblioteksverdenen er klar til at tage udfordringen op. Med idékataloget Fokus på forskningsbibliotekerne er første skridt taget i den rigtige retning. BF og Danmarks Forsk- ningsbiblioteksforening er gået sammen i en arbejdsgruppe om at finde ideer til at profilere forskningsbibliotekerne over for beslutningstagerne.

På generalforsamlingen diskuterede forsamlingen den handlingsplan, som skal løbe af stabelen i perioden 2005-2007.

Simone Schipp von Branitz understregede, at det er vigtigt, at idé-arbejdet også tages op ude på arbejdspladserne, at det ikke kun er diverse bestyrelser og Torden- skjolds soldater, der er brug for her.

- Mange bække små giver bedre mulighed for at få beslutningstagerne til at forstå og huske forskningsbibliotekernes betydning for vidensamfundet, sagde Si- mone Schipp von Branitz.

Statsgruppen nu åben for flere En vedtægtsændring, der skal gøre det muligt for andre end statsgruppens medlemmer at deltage, blev vedtaget efter debat, og det var ét medlem, Kasper Bøgh fra Danmarks Tekniske Videncenter, DTV, som rejste debatten og talte imod ændrin- gen. Men da vedtægtsændringen kom til afstemning, blev den vedtaget med stort flertal.

Noget, der taler for ændringen er, at medlemmer af Statsgruppen, som eksem- pelvis skifter ansættelsesområde eller bliver afskediget, stadig har mulighed for at Under overskriften »Statsgruppen imod netværk«

bragte Bibliotekspressen i nr. 4, 2005, Statsgrup- pens bestyrelses beretning for perioden 2003- 2005. Statsgruppens generalforsamling finder valget af overskrift misvisende da den henviser til en løbende debat Statsgruppens bestyrelse har deltaget i om at fag- og ansættelsesgrupper skulle relanceres som nye netværk.

Statsgruppen er for netværk!

Vi kan ikke stå inde for den redaktionelle overskrift. I Statsgruppens bestyrelses mundtlige beretning fremgik det at overskriften var redak- tørens valg, hvilket vi finder stærkt beklageligt.

Samtidig finder vi det uheldigt at beretningen for

første gang er bragt i uddrag, uden at det fremgår af artiklen og at der ikke er henvist til den fulde beretning på Statsgruppens hjemmeside.

Redaktionens kommentar: Oplysningen om, at det var et uddrag af Statsgruppens skriftlige beretning, som Bibliotekspressen bragte i nr. 4, var faldet ud ved en fejl.

Bibliotekspressen har efterfølgende været i dialog med Statsgruppens nu afgåede formand og har allerede beklaget fejlen og bragt en rettelse i nr. 5.

Henrik Hermann, redaktør

Udtalelse fra Statsgruppens generalforsamling

Statsgruppen i bevægelse

Åbning for andre medlemsgrupper, skepsis over for regeringsgrundlaget, og så gik hele bestyrelsen af på Statsgruppens generalforsamling i marts.

En ny bestyrelse er fundet uden urafstemning.

(20)

Onsdag 13. april 2005 kl. 16.30 Christiansborg,1240 København K.

(lokale: Grønlandsværelset) Kom og hør om arbejdet hos EU- Oplysningen.

Fra EU-Oplysningen deltager cand.- scient.bibl. Hella Møller Rasmussen.

EU-Oplysningen byder på et let trak- tement.

Tilmelding senest torsdag den 7.

april 2005 til: Ann Furholt Pedersen – PricewaterhouseCoopers: e-mail:

afp@pwc.dk Oplys navn, arbejdssted og e-mail. Giv omgående besked, hvis du efter tilmelding bliver forhin- dret i at deltage.

Mødet arrangeres af Privatgruppen og Faggruppen for Referencearbejde Alle medlemmer af BF er velkomne.

Gratis adgang.

Gå-hjem-møde hos EU-Oplysningen

Fjernlånskonferencen 2005

Fjernlånet nationalt og internationalt – tendenser og visioner

19.-20. maj 2005 – Hindsgavl Slot, Middelfart

Fjernlån er i dag en fælles biblioteks- sag. Derfor samarbejder DF’s Forum for Fjernlån også i år med Faggrup- pen for Referencearbejde om arran- gementet.

Program

Torsdag den 19. maj 2005

 Perspektiver for biblioteksudviklin- gen og lånesamarbejdet, Biblio- teksdirektør Jens Thorhauge

 Kan Låneren selv… Det automati- ske Fjernlån – hvordan kommer vi derhen? Kirsten Larsen og Anders Henrik Petersen, DBC

Workshops

 Hvad laver de? Erfaringsudveks- ling omkring det praktiske indlån/

fjernlån.

 Hvorfor skal det tage den tid det nu ta’r? Om overbygningsbibliote- kernes funktioner og arbejdsvilkår i lånesamarbejdet med folkebibliotekerne.

 E-bøgerne og fjernlånet, Helle Ka- sarab, Novo Nordisk, giver sit syn på dette mediums muligheder

 Mailinglister og gode websteder i fjernlånssamarbejdet, Jan Søvig Christensen, Novo Nordisk, giver tips og ideer

 OCLC – Nyt brugerinterface, Jens Christian Hjørne, Statsbiblioteket, demonstrerer

 Bøger til døren, Hugo Skov, Stats- biblioteket, fortæller om hvordan ordningen fungerer

Fredag d. 20. maj 2005

 Google Scholar – trussel eller alternativ til vore fuldtekst tids- skriftpakker? Peter Søndergaard, Roskilde Universitetsbibliotek

 De studerendes biblioteksbenyt- telse, Lektor Niels Ole Pors, Dan- marks Biblioteksskole, fortæller om sin seneste undersøgelse

 DanBib/Netpunkt og bibliotek.dk – status på udviklingsplanerne, Anders Henrik Petersen og Kirsten Larsen, DBC

 Udblik – internationale tendenser i fjernlånet, Poul Erlandsen, Dan- marks Pædagogiske Bibliotek Pris: 2.800 kroner for medlemmer af DF’s Interessekreds for Fjernlån og Referencefaggruppen.

Bindende tilmelding til DF’s sekre- tariat, df@statsbiblioteket.dk, senest 1. maj 2005.

Yderligere oplysninger kan findes på Referencefaggruppens og Forum for fjernlåns hjemmeside.

bevare medlemskabet. BF's anden ansæt- telsesgruppe, Privatgruppen, har vedtaget en lignende vedtægtsændring, og dermed er en udvikling sat i gang efter den tidligere diskussion om, hvorvidt Statsgrup- pen og Privatgruppen skulle nedlægges som ansættelsesgrupper og omdannes til løsere netværk – som beskrevet tidligere i Bibliotekspressen.

I forbindelse med generalforsamlingen gav BF's formand, Pernille Drost, en ori- entering om udfaldet af overenskomstforhandlingerne for de statsansatte – læs mere om overenskomstforhandlingerne på lederplads side 2 og på siderne 11-15.

Farvel til bestyrelsen

Hele den siddende bestyrelse ønskede at gå af, og på forhånd havde tre interes- serede kandidater meldt sig til den nye bestyrelse. Under en pause på generalforsamlingen lykkedes det at fordoble antal- let af kandidater til bestyrelsen, så der i alt var seks, der stillede op. Efterfølgende har en af kandidaterne, Elsebeth Alstrup, meddelt, at hun ønsker at være suppleant.

Dermed er den uafstemning, der skal afholdes ifølge Statsgruppens vedtægter, overflødig.

Medlemmerne af den nye bestyrelse er Anne Thorst Melbye, Det administrative Bibliotek, Jesper Bendix, Aalborg Univer- sitetsbibliotek, Trine Winther Johannsen, Roskilde Universitetsbibliotek, Hanne Møgelberg, Det kongelige Bibliotek, Marianne Floor, Danmarks Kunstbibliotek og Elsebeth Alstrup, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Når bestyrelsen har konstitueret sig og fordelt posterne mellem sig, vil dette fremgå i et senere nummer af Bibliotekspressen. ■ Yderligere oplysninger om Statsgruppen, dens generalforsamling og arbejdsprogram for 2005-2007 findes på BF’s hjemmeside www.bf.dk.

(21)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvaliﬁkationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aﬂønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aﬂønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om- råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de ﬂeste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag

Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 7/2005 – Udkommer 20. april Sidste indleveringsdag 7. april kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 3. maj

Bibliotekspressen 8/2005 – Udkommer 4. maj Sidste indleveringsdag 20. april kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 18. maj

Bibliotekspressen 9/2005 – Udkommer 25. maj Sidste indleveringsdag 11. maj kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 25. maj

N ye stillinger

Projektmedarbejder til nyt intranet

Ved Arkitektskolen Aarhus er en 2-årig projektstilling ledig på Biblioteket til snarlig besættelse.

Vi søger en selvstændig og initiativrig medarbejder med en læn- gerevarende uddannelse som cand. scient. bibl. eller tilsvarende, som skal være drivkraft i opbygning, ibrugtagning og fortsat udvikling af Arkitektskolens nye intranet.

Stillingen er på fuld tid. Aﬂønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og pågældende forhandlingsberet- tigede organisation og er omfattet af nye lønsystemer i Staten.

Yderligere information om projektstillingen kan ses på aarch.dk.

Ansøgning med relevante bilag, mrk. 2349-4/05 stiles til Arki- tektskolen Aarhus, Nørreport 20, 8000 Århus C eller a@aarch.

dk og skal være os i hænde senest tirsdag den 12. april 2005 kl. 12.00.

Arkitektskolen Aarhus er en højere læreranstalt under Kulturministeriet og har ca. 900 ind- skrevne studerende og ca. 190 medarbejdere.

w w w . s s t . d k / j o b

VI SØGER

BIBLIOTEKAR

KONTAKTPERSONER

Biblioteksfaglig Leder Malene Fabricius Jensen Telefon 72 22 77 07

Kopi fra DBC Webarkiv